RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER"

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT... 6 FORORD TIL KOMPENDIUM RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER ENERGIMÆRKNINGSDATA RUDERS ENERGIKLASSE BESKRIVELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BAGGRUND ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER ORIENTERING OM RELEVANTE STANDARDER I FORBINDELSE MED ENERGIMÆRKNING ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER Varmetransmissionskoefficient for ruder Sollystransmittans og total solenergitransmittans for ruder ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER Varmetransmissionskoefficient for vinduer Sollystransmittans og total solenergitransmittans for vinduer METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE OG KLASSIFIKATION AF RUDER OPLYSTE ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØRER BASERET PÅ GODKENDT BEREGNINGSPROGRAM Spectrum Calumen GLAD LISTE MED ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØR METODE TIL KLASSIFIKATION AF RUDER Energitilskud Klassifikation af ruder... 5 METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONEN SAMT RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN METODER TIL BESTEMMELSE AF ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, λ K, FOR KANTKONSTRUKTIONER Tabeloversigt over ækvivalente varmeledningsevner, λ k TABELOVERSIGT OVER U R -VÆRDIEN FOR RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN Ramme-karm af træ eller beklædt træ... 5 Ramme-karm af plast eller metal METODER TIL BESTEMMELSE AF DEN LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT FOR RUDENS AFSTANDSPROFIL, ψ G Tabeloversigt over linietabskoefficienter METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER FORENKLEDE METODER TIL BEREGNING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER DS Sollystransmittans for vinduer Den total solenergitransmittans for vinduer PROGRAMMET UVINDUE Programmæssige informationer Beregningsmetoder og begrænsninger

4 Bestemmelse af geometri for vindue OVERSIGT OVER FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE EKSEMPLER BEREGNING HOS GLASPRODUCENT KLASSIFIKATION AF RUDER - EKSEMPLER BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONER EKSEMPLER ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, λ K BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RAMME- KARMKONSTRUKTIONER EKSEMPLER U-VÆRDI Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktion af plast Ramme-karmkonstruktion af metal Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT, ψ G Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktioner af plast Ramme-karmkonstruktioner af metal Ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER - EKSEMPLER DS Eksempel: Vindue nr Eksempel Vindue nr U-værdi Sollystransmittans Total solenergitransmittans Eksempel: Vindue nr U-værdi Sollystransmittans Total solenergitransmittans Eksempel: Dør UVINDUE MÅLING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA LITTERATUR ADRSSER BILAG 1. ÆNDRINGER A. SAMMENFATNING AF ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN FOR RUDER OG VINDUER A.1 RUDER A.1.1 PRODUKTBESKRIVELSE (ENERGIMÆRKNINGSDATA) A.1. ENERGIKLASSIFIKATION (PERMANENT MÆRKNING) A.1.3 SAMMENFATNING RUDER A. VINDUER A..1 PRODUKTBESKRIVELSE... 51

5 A.. PERMANENT MÆRKNING A..3 SAMMENFATNING VINDUER

6 Forord til kompendierne generelt En af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan Energi 1 [17] er at reducere energiforbruget i boliger ved gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Her spiller udvikling og anvendelse af energimæssigt bedre ruder og vinduer en vigtig rolle, idet en stor del af varmetabet fra boliger traditionelt set sker gennem vinduerne. Ifølge Klima 01 [18] skal der ske en intensivering af den produktrettede besparelsesindsats for vinduer mm. Kompendiet indgår i en række kompendier, der skal være medvirkende til gennemførelsen af den produktrettede besparelsesindsats ved at informere om: Grundlæggende energimæssige egenskaber for ruder og vinduer Energimærkning af ruder og vinduer Muligheder for udvikling af energimæssigt bedre ruder og vinduer Projektering og anvendelse af energimæssigt bedre ruder og vinduer Kompendierne behandler muligheder for at bestemme og forbedre ruder og vinduers termiske og optiske egenskaber. Ligeledes behandles ruder og vinduers indflydelse på bygningers totale energiforbrug og indeklima. En hovedmålsætning er at udvikle vinduer, som giver et positivt energitilskud i opvarmningsdominerede boliger. Serien af kompendier omfatter foreløbig 5 færdige og 8 foreløbige kompendier, der er omtalt i det følgende. Kompendium 1: "Grundlæggende energimæssige egenskaber" Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. Kompendiet omtaler ruder og vinduer m.h.t.: Materialer og opbygning Energimæssige egenskaber Energitilskud til bygningen 6 Kompendium : "Forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata" og kompendium 3: "Detaljerede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata" Målgruppen er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Kompendierne giver producenterne vejledning i, hvordan de på en enkel eller en mere detaljeret måde kan bestemme energimærkningsdata og eventuelt energiklassifikation for deres produkter. Kompendium 4: "Udvikling af energirigtige ruder og vinduer" Målgruppen er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Kompendiet indeholder en række analyser af forbedringsmuligheder, som vil kunne virke som inspiration og hjælp til producenter, der ønsker at udvikle ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber. Kompendium 5: "Energirigtigt valg af ruder og vinduer" Målgruppen er rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer og tekniske forvaltninger. Kompendiet behandler enkle og detaljerede programmer samt diagrammer til bestemmelse af opvarmningsbehov og indeklimaforhold i bygninger som funktion af de energimæssige egenskaber for ruder og vinduer. Følgende kompendier findes kun i foreløbig version: Kompendium 6: Data for energimærkede ruder og vinduer Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. Kompendiet giver en oversigt over energimærkede ruder og vinduer på det danske marked. Der gives oplysninger om rude- og vinduesproducenter og energimærkningsdata for de enkelte produkter. Kompendium 7: Ruder og vinduers energitilskud Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører.

7 I kompendiet foretages en følsomhedsanalyse af metoden til at klassificere ruder på basis af energitilskuddet til et referencehus. Der gives en vejledning i brugen af et program, som kan beregne energitilskuddet for ruder og vinduer i konkrete situationer. Kompendium 8: Solafskærmning Under udarbejdelse Kompendium 9: Oversigt over muligheder for udvikling af bedre ruder og vinduer. Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, samt arkitekter og rådgivere indenfor byggeriet. I dette kompendium gøres status over typiske vinduer på markedet med vægt på de energimæssige egenskaber. Forskellige muligheder for at udvikle ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber gennemgås. Denne gennemgang er en sammenfatning af de efterfølgende kompendier 10 14, hvor mulighederne for udvikling af ruder og vinduer gennemgås i detaljer. Kompendium 10: Ruder med større energitilskud Målgruppen er rude- og vinduesproducenter. I dette kompendium undersøges ruders energitilskud beregnet på to forskellige måder. Ved en simpel diagrammetode og gennem et detaljeret beregningsprogram. Der gives eksempler på mulighederne for at forbedre ruderne, enten ved at nedsætte rudens U-værdi eller ved at øge rudens g- værdi. Kompendium 11: Kantkonstruktioner med reduceret kuldebro Målgruppen er producenter af ruder og vinduer. Kompendiet giver en oversigt over forskellige kantkonstruktioner og deres egenskaber mht. varmetab og kondens i forskellige vinduestyper. Der gives ligeledes oplysninger om bedre afstandsprofiler. Kompendium 13: Vinduer med smalle ramme-karmprofiler Målgruppen er rude- og vinduesproducenter. I kompendiet undersøges effekten af, at gøre ramme-karmprofilet smallere. Ligeledes beregnes effekten af indsættelse af rammekarmprofil i forskudt fals. Der foretages en undersøgelse af de vinduesnære skyggers indflydelse på energitilskuddet, og der er optegnet figurer, hvor skyggekorrektionskoefficienter kan aflæses. Kompendium 14: "Vinduer med mindre linjetab i samlingen mellem vindue og mur" Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, arkitekter og rådgivere indenfor byggeriet. Kompendiet indeholder en gennemgang af forskellige vindueskonstruktioner samt forskellige murløsninger. Disse forskellige konstruktioner kombineres og fordele og ulemper mht. størrelsen af samlingslinjetabet belyses. Der angives metoder til beregning af mur- og vindueskonstruktionens samlede ekstra linjetab, og linjetabet i samlingen mellem vindue og mur. Kompendiernes udgivelse Kompendierne findes i elektronisk version i formatet PDF, der kan læses med Acrobat Reader. De elektroniske versioner af kompendierne samt programmet Acrobat Reader findes på internetadressen Kompendierne er udført med bevilling fra Energistyrelsen i henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. Kompendium 1: Vinduer med isolerede ramme-karmprofiler Målgruppen er hovedsageligt vinduesproducenter. I kompendiet vises det, hvordan der kan opnås markante energimæssige forbedringer af ramme-karmprofiler ved at isolere dem, anvende andre materialer eller foretage ændringer i konstruktionen. 7

8 8

9 Forord til kompendium Målgruppen for kompendium er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Målet med kompendiet er at give et overblik over forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata for ruder og vinduer. I kompendiet beskrives energimærkningsordningen og forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata baseret på relevante standarder. De forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata består af opslag i diagrammer og tabeller samt beregningsprogrammer med et lavt behov for oplysninger fra brugeren. Udover standarder der beskriver forenklede metoder findes standarder, der beskriver detaljerede metoder. De detaljerede metoder omtales i kompendium 3 og består af metoder til detaljeret modellering i beregningsprogrammer. I forbindelse med forenklede beregninger for ruder, vinduer og døre omtales forskellige programmer. Der gives en kort gennemgang af metoden til klassifikation af ruder på basis af deres energitilskud. Kompendiets indhold er senest revideret marts 001. En liste over hvilke ændringer der er foretaget i kompendiet siden første version findes i Bilag 1. Ændringer. Denne version af kompendiet med nr. U-00 erstatter den tidligere version nr. U-045. Copyright Copyright BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 1999 Materialet må i sin helhed frit kopieres og distribueres uden vederlag. Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium : Forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata. BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 1999 Sidst i kompendiet gives en kort sammenfatning af energimærkningsordningen for ruder og vinduer. Følgende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Morten Møller Mogensen, Toke Rammer Nielsen, Svend Svendsen Karsten Duer og Jacob Birck Laustsen. Herudover har Lars Olsen, Teknologisk Institut, bidraget med beskrivelsen af programmet UVindue. Konstruktiv kritik og forslag til forbedringer modtages gerne og kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Bygninger og Energi Bygning 118, Brovej DK-800 Kgs. Lyngby 9

10 1 Ruder og vinduers energimæssige egenskaber Udgangspunktet for kompendierne er "Energimærkningsordningen for vinduer og ruder", der sætter fokus på ruder og vinduers termiske og optiske egenskaber (bestemmelserne for energimærkningsordningen er beskrevet i ordningens vedtægter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] og ruder []). Dette har medført et generelt informationsbehov på området. Kompendierne skal give læserne generel information om energimæssige egenskaber af ruder og vinduer. Herunder oplysning om forenklede og detaljerede metoder til bestemmelse af ruder og vinduers energimærkningsdata samt eventuelt ruders energiklasse. Desuden behandler kompendierne energirigtigt valg af ruder og vinduer samt udvikling af energirigtige ruder og vinduer. I appendiks A er retningslinierne for selve energimærkningsordningen sammenfattet. I energimærkningsordningen opereres med følgende tre benævnelser: 1. Energimæssige egenskaber: Fællesbetegnelse for energimærkningsdata og energiklasse.. Energimærkningsdata: De grundlæggende energimæssige data for ruder/vinduer. 3. Energiklasse: Bogstavbenævnelse for ruder på basis af energitilskuddet. 1.1 Energimærkningsdata En oversigt over ruder og vinduers energimærkningsdata er vist i Tabel 1. Ruders energimærkningsdata omfatter: varmetransmissionskoefficienten (U g - værdien) for rudens midte der angiver rudens evne til at begrænse varmetabet gennem ruden. sollystransmittansen (τ t -værdien) for ruden der angiver rudens evne til at transmittere den synlige del af solstrålingen. den totale solenergitransmittans (gværdien) for ruden der angiver rudens evne til at transmittere solstråling både direkte som solstråling og indirekte som varme. kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne (λ k ) der angiver kantkonstruktionens indflydelse på varmetabet i samlingen mellem ruden og rammekarmkonstruktionen. Vinduers energimærkningsdata - alle baseret på vinduets udvendige areal - omfatter: varmetransmissionskoefficienten (Uværdien) der angiver vinduets evne til at begrænse varmetabet gennem vinduet. sollystransmittansen (τ t -værdien) der angiver vinduets evne til at transmittere den synlige del af solstrålingen den totale solenergitransmittans (gværdien) der angiver vinduets evne til at transmittere solstråling både direkte som solstråling og indirekte som varme. Ruder og vinduers U-værdi og g-værdi er tilsammen bestemmende for energitilskuddet til bygningen de sidder i. Sollystransmittansen har indflydelse på lysindfaldet. Den ækvivalente varmeledningsevne for rudernes kantkonstruktion karakteriserer kantkonstruktionen og benyttes til at bestemme størrelsen af kuldebroen i samlingen mellem rude og ramme-karm. Tabel 1. Oversigt over energimærkningsdata for ruder og vinduer Ruder Vinduer Energimærkningsdata - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total solenergitransmittans - Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktionen - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total solenergitransmittans 10

11 1. Ruders energiklasse Energitilskuddet gennem ruden til bygningen er den tilførte solenergi minus varmetabet ud gennem ruden. Hvis der tilføres mere solenergi ind gennem ruden end der ledes ud som varmetab, er energitilskuddet positivt, og det resulterer i en opvarmning af bygningen. Energitilskuddet for en rude kan altså indikere, hvor god ruden samlet er til at mindske varmetabet fra og tilføre solvarme til en bygning. Dette udnyttes i den energimæssige klassifikation af ruder, som baseres på rudernes energitilskud til et referencehus. Der opstilles tre energiklasser som vist i Tabel : Tabel Klassifikation af ruder på basis af deres energitilskud Energiklasse Grænseværdier A Energitilskud større end 0,0 kwh/m² B Energitilskud større end 10,0 kwh/m² til og med 0,0 kwh/m² C Energitilskud større end 0,0 kwh/m² til og med 10,0 kwh/m² Energiklassifikation af ruder bør kun anvendes i forbindelse med ruder i opvarmningsdominerede boliger, hvor et positivt energitilskud er ønsket. I f.eks. kontorbyggerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort energitilskud give anledning til overtemperaturer. I kontorbyggerier er det altså ikke nødvendigvis fordelagtigt at anvende ruder med stort energitilskud. 11

12 Beskrivelse af energimærkningsdata.1 Baggrund Energimærkningsordningen er etableret af brancheorganisationerne med støtte fra Energistyrelsen. Bestemmelserne for energimærkningsordningen er beskrevet i ordningens vedtægter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] og ruder []. Formålet med energimærkningsordningen er - at give forbrugerne et dokumenteret retvisende grundlag for bedømmelse af de energimæssige egenskaber ved vinduer/yderdøre og ruder - at tilskynde til øget anvendelse af komponenter med de bedste energiog miljømæssige egenskaber Endvidere er formålet med energimærkningsordningen at tilvejebringe et fælles grundlag for efterprøvning af de tilsluttede virksomheders aktiviteter til sikring af, at energimærkede vinduer og ruder opfylder de krav, der er angivet i de gældende tekniske bestemmelser. De opgivne energimærkningsdata skal være angivet ved standardforhold for at oplysninger fra forskellige producenter er sammenlignelige. Standardforholdene for beregninger er defineret ved en udvendig og indvendig overgangsisolans på hhv. 0,04 m K/W og 0,13 m K/W og en udvendig og indvendig lufttemperatur på hhv. 0 o C og 0 o C. Ved målinger tilstræbes samme forhold, idet der dog ikke skelnes mellem indvendig og udvendig overgangsisolans, men søges opnået en samlet overgangsmodstand på 0,17 m K/W. Varmetransmissionskoefficient Rudens varmetransmissionskoefficient (U g - værdi) kan bestemmes med beregningsprogrammer udfra oplysninger om gassen eller gasblandingen ruden er fyldt med og glaslagenes eller belægningers emissivitet. Desuden kan rudens varmetransmissionskoefficient bestemmes ved måling. Rudens U g -værdi angives for rudens midte som vist i Figur 1.. Energimærkningsdata for ruder Bestemmelserne i forbindelse med energimærkning af ruder er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for ruder" []. I forbindelse med energimærkningen af ruder skal der foreligge en beskrivelse, der som minimum indeholder følgende størrelser - varmetransmissionskoefficienten 1 U g midt på ruden - sollystransmittansen τ t gældende for vinkelret indfald af sollys - den totale solenergitransmittans g for vinkelret indfald af solstråling - kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne λ k Figur 1. U-værdien for ruden bestemmes for rudens midte. 1 Betegnelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betegnelsen transmissionskoefficient i DS

13 Sollystransmittans Sollystransmittansen angiver den del af den synlige solstråling på ruden, der transmitteres gennem ruden som skitseret i Figur. Sollystransmittansen bestemmes på grundlag af oplysninger om de enkelte glaslags transmittans, reflektans og absorptans for den synlige del af solstrålingen. Total solenergitransmittans Den totale solenergitransmittans angiver den del af solstrålingen på ruden, der tilføres det bagvedliggende rum som skitseret i Figur 3. Den totale solenergitransmittans bestemmes på grundlag af oplysninger om de enkelte glaslags transmittans, reflektans og absorptans for solstråling samt rudens varmetransmissionsforhold. Rudens varmetransmissionsforhold har betydning for hvor stor en del af den solenergi, der absorberes i ruden, som tilføres det bagvedliggende rum. Figur. Sollystransmittans for ruder. Figur 3. Total solenergitransmittans for ruder. 13

14 Figur 4. Ækvivalent varmeledningsevne for kantkonstruktionen. Ækvivalent varmeledningsevne Den ækvivalente varmeledningsevne for kantkonstruktionen benyttes til at beskrive den resulterende effekt af de forskellige dele i rudens kantkonstruktion som skitseret i Figur 4. Størrelsen af den ækvivalente varmeledningsevne kan bestemmes med detaljerede beregningsprogrammer på basis af oplysninger om afstandsprofil, tørremiddel og forseglingsmasser. Størrelsen kan også bestemmes ved måling. Oplysning af den ækvivalente varmeledningsevne gør det nemmere for vinduesproducenterne at foretage detaljerede beregninger af den lineære varmetransmissionskoefficient for samlingen mellem rude og ramme. Den lineære varmetransmissionskoefficient omtales i afsnit.3. Desuden gør oplysningen om den ækvivalente varmeledningsevne det nemmere for rudeproducenterne at angive sammenlignelige oplysninger om deres produkter..3 Energimærkningsdata for vinduer Bestemmelserne i forbindelse med energimærkning af vinduer er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for vinduer" [3]. Bestemmelserne dækker alle sædvanlige vindueskonstruktioner herunder vinduer med koblede rammer samt ovenlysvinduer. For yderdøre dækker bestemmelserne alle sædvanlige konstruktioner til terrasse- og hoveddøre. For døre uden ruder stilles kun krav om oplysning af varmetransmissionskoefficienten. I forbindelse med energimærkningen af de enkelte produkter skal som et minimum følgende størrelser opgives - varmetransmissionskoefficient U - sollystransmittansen τ t gældende for vinkelret indfald af sollys - den totale solenergitransmittans g for vinkelret indfald af solstråling Alle størrelser opgives som totalværdier baseret på de udvendige mål af det aktuelle produkt. 14 Betegnelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betegnelsen transmissionskoefficient i DS 418.

15 Der skal endvidere foreligge oplysninger om energimærkningsdata for ruder, der indgår i vinduet. Kun vinduer som indeholder ruder, der er mærket med energiklasse kan påføres permanent energimærkning. Se også appendiks A. De opgivne energimærkningsdata skal være angivet ved standardforhold for at oplysninger fra forskellige producenter er sammenlignelige. Standardforholdene er defineret ved en udvendig og indvendig overgangsisolans på hhv. 0,04 m K/W og 0,13 m K/W og en udvendig og indvendig lufttemperatur på hhv. 0 o C og 0 o C. Varmetransmissionskoefficient Varmetransmissionskoefficienten for vinduer bestemmes på baggrund af varmetransmissionskoefficienten for ruden og ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient af samlingen mellem rude og ramme. Bidragene er vist i Figur 5. Størrelsen kan bestemmes ved hjælp af detaljerede beregningsprogrammer eller mere forenklede metoder omtalt i DS 418 tillæg 1 [4]. Desuden kan varmetransmissionskoefficienten måles. Lineær transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient står for det ekstra varmetab, der skyldes samlingen mellem rude og ramme. Det ekstra varmetab opstår på grund af kuldebrovirkningen i rudens kantkonstruktion og rammens geometri. Den lineære transmissionskoefficient er således resultatet af både rudekantens og rammens varmetekniske egenskaber. For en række typiske konstruktioner kan størrelsen af den lineære transmissionskoefficient bestemmes udfra tabelværdier i DS 418 tillæg 1 [4]. For alle konstruktioner kan den lineære transmissionskoefficient også beregnes detaljeret eller måles. Figur 5 U-værdien for vinduer 15

16 Sollystransmittans og den totale solenergitransmittans Sollystransmittansen og den totale solenergitransmittans for vinduet er afhængig af glasarealet og vinduesarealet. Vinduets værdier for sollystransmittans og den totale solenergitransmittans fremkommer som rudens sollystransmittans og totale solenergitransmittans multipliceret med forholdet mellem glasarealet og vinduesarealet. Med detaljerede beregningsprogrammer vil den totale solenergitransmittans for vinduet kunne bestemmes mere præcist, da disse ikke kun tager hensyn til hvilken rude der anvendes i vinduet, men også baserer resultatet på den solenergi, der absorberes i rammekarmkonstruktionen. Sollystransmittansen og den totale solenergitransmittans er vist i Figur 6 og Figur 7. Figur 6. Sollystransmittans for vinduer. Figur 7 Total solenergitransmittans for vinduer 16

17 3 Orientering om relevante standarder i forbindelse med energimærkning I dette afsnit gennemgås danske og internationale standarder, der beskriver forenklede metoder til bestemmelse af de værdier, der indgår i energimærkningsordningen. 3.1 Energimærkningsdata for ruder Varmetransmissionskoefficient for ruder Den forenklede metode til beregning af varmetransmissionskoefficienten (U g - værdien) for ruder fremgår af den europæiske standard EN 673 [5]. Metoden kan bruges på glas med og uden belægninger samt ruder bestående af flere lag glas. Metoden bestemmer U g -værdien midt på ruden uden indvirkning fra kantkonstruktionen. Materialeværdier opgivet i standarden for visse typer glas og gasser kan benyttes, medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. U g -værdien findes ved at bestemme isoleringsevnen af de enkelte dele der indgår i ruden. Udfra oplysning om glastype og glastykkelse findes isoleringsevnen af glaslagene i ruden. Oplysninger om hvilken gas eller gasblanding ruden er fyldt med, tykkelsen af mellemrum mellem glassene og emissivitet af glasoverfladerne, der vender mod mellemrummet mellem glassene, bestemmer isoleringsevnen af mellemrummene mellem glaslagene. Den samlede U g -værdi findes udfra den samlede virkning af glaslag og glasmellemrum samt indvendig og udvendig varmeovergangstal Sollystransmittans og total solenergitransmittans for ruder Den europæiske standard EN 410 [7] beskriver hvordan sollystransmittansen og den totale solenergitransmittans bestemmes for ruder udfra spektrale data for de glas der indgår i ruden. Sollystransmittansen τ t findes ved at vægte bidragene fra transmittansen ved forskellige bølgelængder i den synlige del af solens spektrum under hensyntagen til øjets spektrale følsomhed og fordelingen af solens spektrum i det synlige område. Solenergitransmittansen τ e findes ved at vægte bidragene fra transmittansen ved forskellige bølgelængder over hele solens spektrum under hensyntagen til fordelingen af solens spektrum. Den totale solenergitransmittans g findes som summen af solenergitransmittansen og den sekundære varmestrøm pga. absorption i glaslagene. Den sekundære varmestrøm findes på baggrund af solenergien absorberet i rudens glaslag, varmeovergangen mellem glaslagene og overgangsisolanser udvendigt og indvendigt. 3. Energimærkningsdata for vinduer 3..1 Varmetransmissionskoefficient for vinduer Metoden til beregning af varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) for vinduer og yderdøre fremgår af den danske standard DS 418 tillæg 1 [4], der er baseret på den europæiske præ-standard pren [6]. Metoden er baseret på benyttelse af tabeller og diagrammer til bestemmelse af U- værdien for ruden og rammekarmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient. Oplysning om de benyttede værdier kan også komme fra producenter eller bestemmes ved detaljerede beregninger. For beregning af yderdøre skal endvidere benyttes en U-værdi for dørpladen. Denne metode vil kunne benyttes for almindelige vindues- og dørtyper. DS 418 tillæg 1 [4] er udgivet i 1997 og har til formål at opdatere reglerne for beregning af varmetab gennem vinduer og yderdøre U-værdien for vinduer og yderdøre U bestemmes ifølge DS 418 tillæg 1 [4] af 17

18 A U = hvor g U g + l g Ψ g + A A' r U r + A f U A g glasarealet [m ]. l g omkredsen af glasarealet [m]. A f fyldningens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A' vinduets eller dørens areal i [m ]. U g varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. Ψ g den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/mK]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldningen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremgår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vægtning af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæg for kuldebrovirkningen af samlingen mellem ramme og rude. U-værdien midt på ruden U g angiver U- værdien for ruden uden påvirkninger fra kantkonstruktionen. For rudens U-værdi anvendes aflæste værdier fra diagrammer i DS 418 tillæg 1 [4], medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. En nøjagtigere værdi for den benyttede rude kan være opgivet af rudeproucenten. For andre rudetyper end angivet i figurerne og teksten må U- værdien bestemmes på anden vis. Den lineære transmissionskoefficient Ψ g angiver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion og samlingsdetaljer mellem ramme og rude. For den lineære transmissionskoefficient anvendes aflæste værdier fra tabeller i DS 418 tillæg 1 [4], medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. For andre ramme-karmkonstruktioner end angivet i teksten og tabellen må den lineære transmissionskoefficient bestemmes på anden vis. U-værdien U r for almindelige rammekarmkonstruktioner findes udfra diagrammer i DS 418 tillæg 1 [4], medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. Oplysningerne i DS 418 tillæg 1 [4] dækker almindelige ramme-karmkonstruktioner. For andre ramme-karmkonstruktioner end beskrevet må U- værdien bestemmes på anden vis. f U-værdien U f for fyldninger benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indgår en ikke gennemsigtig del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldningen udgøres af dørpladen. U-værdien for fyldninger bestemmes som for andre bygningsdele udfra reglerne i DS Sollystransmittans og total solenergitransmittans for vinduer Den totale solenergitransmittans og sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men beregningsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske programmer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen τ t for vinduer bestemmes af τ t τ = t,g A' A g hvor τ t,g er sollystransmittans for ruden. A g er glasarealet. A' er vinduesarealet. Den totale solenergitransmittans g for vinduer bestemmes af g g = hvor g g g A g + g A' r A r er den totale solenergitransmittans for ruden. A g glasarealet. [m ] g r den totale solenergitransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen [m ] A' vinduesarealet. [m ] Den totale solenergitransmittans for rammekarmkonstruktionen kan beregnes med detaljerede beregningsprogrammer. I en forenklet beregning udelades den totale solenergitransmittans for rammekarmkonstruktionen, da denne i praksis er meget lav. 18

19 4 Metoder til bestemmelse af energimærkningsdata for ruders midte og klassifikation af ruder Ruders energimærkningsdata kan bestemmes på to måder, ved hjælp af: - Oplyste energimærkningsdata fra glasleverandører baseret på godkendt beregningsprogram. - Liste med energimærkningsdata fra glasleverandør. Der gøres opmærksom på, at DS 418 [4] alene kan benyttes til at bestemme U- værdien og ikke øvrige energimærkningsdata. Derfor indgår DS 418 ikke som metode til bestemmelse af ruders energimærkningsdata. 4.1 Oplyste energimærkningsdata fra glasleverandører baseret på godkendt beregningsprogram 3 Efter undersøgelse og test af forskellige programmer, vil følgende seks beregningsprogrammer kunne godkendes og benyttes til beregning af ruders energimærkningsdata 3 : - Spectrum - Calumen5.0 - GLAD 99 - WIS - Vision4 - Window4.1 Programmerne skal opfylde kravene i EN 410 [7] og EN 673 [5] De tre sidstnævnte kræver et indgående kendskab til inddata, såsom de spektrale data for hvert glas der indgår i ruden. Derfor er disse programmer ikke medtaget i dette kompendium over forenklede metoder, men beskrevet i kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata. 3 Programmet Spectrum er endnu ikke gennemtestet, men forventes godkendt primo juni Spectrum Pilkington har udviklet programmet Spectrum, der kan regne på forskellige kombinationer af glas fra deres produktsortiment. Programmet kan blandt andet beregne varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans og den totale solenergitransmittans for forskellige ruder. Programmet udnytter en database, der indeholder spektrale og varmetekniske data for de forskellige glastyper i Pilkingtons produktsortiment. Spectrum er ikke offentligt tilgængeligt, men programmet er godkendt og oplyste værdier fra Pilkington baseret på programmet kan benyttes som dokumentation af energimærkningsdata for ruders midte Calumen 5.0 Scanglas har udviklet programmet Calumen5.0, der kan regne på forskellige kombinationer af glas fra deres produktsortiment. Programmet kan blandt andet beregne varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans og den totale solenergitransmittans for forskellige ruder. Programmet udnytter en database, der indeholder spektrale og varmetekniske data for de forskellige glastyper i Scanglas produktsortiment. Programmet er ikke offentligt tilgængeligt, men programmet er godkendt og oplyste værdier fra Scanglas baseret på programmet kan benyttes som dokumentation af energimærkningsdata for ruders midte GLAD 99 Euroglass anvender programmet GLAD 99, der kan regne på forskellige kombinationer af glas fra deres produktsortiment. Programmet kan blandt andet beregne varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans og den totale solenergitransmittans for forskellige ruder. GLAD 99 er godkendt og oplyste værdier fra Euroglass baseret på programmet kan benyttes som dokumentation af energimærkningsdata for ruders midte. GLAD 99 er endvidere offentligt tilgængeligt og kan 19

20 købes ved henvendelse til Euroglass. Det er således muligt, selv at anvende GLAD 99 til at beregne energimærkningsdata for en given rude. Programmet er ikke undersøgt nærmere af Institut for Bygninger og Energi, hvorfor det ikke gennemgås her, men yderligere oplysninger kan hentes hos Euroglass. 4. Liste med energimærkningsdata fra glasleverandør Glasleverandøren kan ved hjælp af godkendt beregningsprogram udarbejde en liste over sine produkters energimærkningsdata. Denne liste godkendes derpå af energimærkningssekretariatet, hvorefter rudeproducenten kan henvise til denne liste som dokumentation for rudens energimærkningsdata. I Tabel 3 er vist et eksempel på hvorledes en liste over forskellige rudetyper kan se ud. 0

21 Tabel 3. Oversigt over de mest almindelige rudetyper på markedet med angivelse af varmetransmissionskoefficient, sollystransmittans og total solenergitransmittans. Varmetransmissionskoefficienten er angivet for tre luftarter. Argon90 og krypton90 er en blanding af 90% argon hhv. krypton og 10% luft. Den totale solenergitransmittans er angivet i tilfældet med luftfyldning, men er næsten uafhængig af gasfyldningens type. Rudetype Glastykkelse og afstande Belægning Belagt overflade talt udefra Varmetransmissionskoefficient Sollystransmittans Total Solenergitransmittans U g τ t g mm Position W/m K luft-argon90-krypton90 luft Almindeligt floatglas ,8 -,9 -,7-1,9-1,8-0,90 0,8 0,74 0,86 0,76 0,68 Almindeligt floatglas + * energiglas (type 1, eller 3) 4-koblet- * 4 (1) koblet- * 4 (1) 4-1- * 4 (1) * 4 (1) 4-4- * 4 (1) 4-1- * 4 () * 4 () 4-4- * 4 () * 4 (3) * 6 () 4 * () * 4 () * 4 (3) 4 * * 4 (3) ,8-1,3-1,9-1,6-1,5 1,7-1,5-1,5 1,7-1,5-1,5 1,8-1,5-1,3 1,6-1,3-1,3 1,6-1,4-1,4 1,4-1,1-1,1 1,6-1,3-1,6-1,3-1,4-1,1-1,1-0,9-0,8 0,8-0,6-0,5 Solafskærmende glas (gennemfarvet) + * energiglas () 6 grå-15- * 6 () 6 grøn-15- * 6 () 3 3 1,6-1,3-1,6-1,3 - Solafskærmende glas (belagt) + * energiglas () 6 silver-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 blå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 grå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-0,75 0,69 0,75 0,75 0,75 0,77 0,77 0,77 0,75 0,75 0,77 0,70 0,68 0,6 0,36 0,63 0,71 0,63 0,71 0,71 0,71 0,66 0,66 0,66 0,59 0,63 0,61 0,59 0,53 0,40 0,37 0,39 0,17 0,17 0,6 0, 0,7 0,7 Solafskærmende glas (belagt inkl. energibelægning) + almindeligt floatglas (eller * energiglas ()) 4 klar klar neutral silver klar-15- * 6 () 6 klar * 6 () ,4-1,1-1,4-1,1-1,6-1,3-1,4-1, ,1-1,1-0,8-0,6 0,65 0,65 0,54 0,41 0,61 0,55 0,44 0,44 0,44 0,7 0,39 0,36 Solafskærmende glas (gennemfarvet) + solafskærmende glas (belagt inkl. energibelægning) 6 grå-15-klar 4 6 grå-15-silver 6 6 grøn-15-klar 4 6 grøn-15-silver ,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1 - Energiglas er betegnelsen for glas med en emissivitet ε < 0, Energiglas type 1: Hård lavemissionsbelægning Energiglas type : Blød lavemissionsbelægning ε = 0,1 Energiglas type 3: Blød lavemissionsbelægning ε = 0,04 0,31 0,0 0,54 0,35 0,30 0, 0,3 0,3 1

22 4.3 Metode til klassifikation af ruder G Gradtimer i fyringssæsonen baseret på indetemperatur på 0 C Energitilskud En rudes energitilskud til bygningen er den nyttiggjorte solenergi, som transmitteres ind i bygningen minus varmetabet ud gennem ruden. Energitilskuddet for en rude afhænger derfor af både rudens U-værdi og g-værdi og er således en størrelse, som kan indikere om ruden yder et positivt eller negativt bidrag til bygningens varmebalance. Et positivt energitilskud betyder, at ruden i fyringssæsonen netto giver en tilførsel af energi til bygningens opvarmning. Energitilskuddet for forskellige ruder er interessant i tilfælde, hvor der er tale om en udskiftning af ruder i eksisterende vinduer, og i situationer hvor man ønsker at vælge en rude til brug i en vindueskonstruktion. For at bestemme energitilskuddet skal solindfaldet ved den aktuelle orientering samt antallet af gradtimer i fyringsperioden benyttes. På basis af referenceåret DRY [15] bestemmes solindfaldet for orienteringerne nord, syd og øst/vest, samt antallet af gradtimer i fyringssæsonen. Solindfaldet korrigeres for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. Det beregnede korrigerede solindfald for lodrette vinduer, samt antallet af gradtimer er vist i Tabel 4 Tabel 4. Korrigeret solindfald ved forskellige orienteringer samt gradtimer i fyringssæsonen. Orientering Korrigeret solindfald I kor [kwh/m²] Gradtimer G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 3,1 90,36 Udfra værdierne i Tabel 4 kan energitilskuddet E for en bestemt rude i en given orientering bestemmes som: E = I korr g G U hvor g U I korr [kwh/m²] Total solenergitransmittans for vinkeret indfald af solstråling Varmetransmissionskoefficient for rudens midte Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen Metoden til bestemmelse af det korrigerede solindfald og antallet af gradtimer er yderligere beskrevet i appendiks A i kompendium Klassifikation af ruder For at gøre det mere overskueligt, og for hurtigt at kunne vurdere ruders energimæssige egenskaber, er der indført en klassifikation af ruder på basis af deres energitilskud. Klassifikationen tjener primært det formål at karakterisere ruder ved et enkelt symbol på en retvisende måde. For at opnå et entydigt sammenligningsgrundlag baseres klassifikationen af ruder på energitilskuddet til et referencehus med følgende vinduesfordeling: Nord: 6 % Syd: 41 % Øst/vest: 33 % Det samlede energitilskud fra alle husets vinduer beregnes ved at vægte energitilskuddet fra de tre orienteringer. Der regnes med en skyggefaktor på F s = 0,7, hvilket iflg. SBI- anvisning 184 [16] svarer til 10 horisontalafskæring og lille tagudhæng. Solenergitransmittansen g korrigeres med hensyn til skyggefaktoren F s : g korr = g F s Energitilskuddet til referencehuset for en given rude beregnes således ved: E reference = E nord + E syd + E øst/vest E reference = 0,6 (104,5 0,7 g 90,36 U) + 0,41 (431,4 0,7 g 90,36 U) + 0,33 (3,1 0,7 g 90,36 U) som samles til: E reference = 196,4 g 90,36 U Denne formel danner grundlaget for energiklassifikationen.

23 For at forenkle og tydeliggøre energimærkningen af ruder, omformes værdien for energitilskuddet til en af energiklasserne A, B eller C som vist i Tabel 5. Tabel 5. Energiklassifikation af ruder Energiklasse A B C Grænseværdier Energitilskud større end 0,0 kwh/m² Energitilskud større end 10,0 kwh/m² til og med 0,0 kwh/m² Energitilskud større end 0,0 kwh/m² til og med 10,0 kwh/m² Til opvarmningsdominerede boliger er ruder i energiklasse A altså de energimæssigt bedste. Klassifikationen bør kun anvendes i forbindelse med valg af ruder til opvarmningsdominerede bygninger. I f.eks. kontorbyggerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort energitilskud give anledning til overtemperaturer. En rude i energiklasse A er derfor ikke at foretrække her. Klassifikationen er således ikke egnet til valg af ruder i kontorbyggeri. Ruder med energitilskud mindre end 0 kwh/m² klassificeres ikke. Klassificeringen baseres på U- og g-værdier for ruder med en glasafstand på 15 mm uanset at den faktiske glasafstand er anderledes. 3

24 5 Metoder til bestemmelse af energimærkningsdata for kantkonstruktionen samt rammekarmkonstruktionen I dette afsnit bestemmes den ækvivalente varmeledningsevne for kantkonstruktioner, λ k, samt energimærkningsdata for rammekarmkonstruktioner, herunder U-værdi og ψ-værdi. ψ-værdier er ikke egentlige energimærkningsdata, men den skal benyttes ved bestemmelse af U-værdien for hele vinduet. Tabelværdierne kan benyttes for alle afstandsprofiler af aluminium, rustfrit stål eller almindeligt stål. For aluminium kan værdierne benyttes når godstykkelsen er mindre end 0,5 mm og højden er 6,5 mm. For rustfrit stål kan værdierne benyttes når godstykkelsen er mindre end 0,5 mm og højden er 6,5 mm Tabeloversigt over ækvivalente varmeledningsevner, λ k Den ækvivalente varmeledningsevne for forskellige kantkonstruktioner er vist i Tabel Metoder til bestemmelse af ækvivalent varmeledningsevne, λ k, for kantkonstruktioner Kantkonstruktioner kan have mange forskellige udformninger og være lavet af mange forskellige materialer. For at bestemme en nøjagtig værdi for den ækvivalente varmeledningsevne af kantkonstruktioner er det nødvendigt at foretage en detaljeret beregning (se kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata). Men hvis sådanne beregninger ikke kan udføres eller værdien ikke kan oplyses af profilfabrikant, kan værdierne i Tabel 6 benyttes. En detaljeret beregning vil føre til mere præcise og bedre værdier end i Tabel 6, da disse værdier er beregnet således at de dækker over mange forskellige typer kantkonstruktioner og værdierne er på den sikre side, dvs. de ligger højere end de værdier der vil fremkomme ved de detaljerede beregninger. Tabel 6. Ækvivalent varmeledningsevne for forskellige kantkonstruktioner. Materiale Aluminium Stål Rustfrit stål Mellemrum mellem [W/mK] [W/mK] [W/mK] glas 10,4 1,8 0,83 1,7,1 0, ,1,3 0, ,3,4 0, ,5,5 0,9 4 4,6 3,0 0,97 4

25 5. Tabeloversigt over U r -værdien for ramme-karmkonstruktionen 5..1 Ramme-karm af træ eller beklædt træ For rammer og karme af træ eller beklædt træ bestemmes transmissionskoefficienten ved figur i DS 418 tillæg 1, medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. Ved bestemmelse af tykkelsen af rammer og karme af træ ses der bort fra eventuelle inddækninger af metal eller plast. Ved forskellige tykkelser af f.eks. rammer og karm anvendes middelværdien. Middelværdien bestemmes ved en arealvægtning af rammens og karmens tykkelse og bredde som: t d = r b b r r + t k + b k b k På Figur 8 er vist hvorledes disse dimensioner fastlægges og i et eksempel i afsnit bestemmes U-værdien af konstruktionen. Ved koblede rammer anvendes den samlede tykkelse af rammerne. 5.. Ramme-karm af plast eller metal For rammer og karme af plast eller metal bestemmes transmissionskoefficienterne udfra tabel 6.9. i DS 418 tillæg 1, her gengivet i Tabel 7, medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. For PUR-profiler forudsættes metalforstærkninger dækket med mindst 5 mm polyuretanskum. For PVCprofiler forudsættes, at der højest er metalforstærkninger i ét kammer, og at afstanden mellem vægoverfladerne i alle kamre er mindst 5 mm. Transmissionskoefficienten for metalprofiler med brudt kuldebro afhænger meget af detailudformning og må derfor bestemmes specifikt for det enkelte profil. Figur 8. Arealvægtning af ramme- og karmtykkelse Tabel 7. U r -værdien for rammekarmkonstruktioner af plast eller metal Plastprofil U r (W/m K) PUR,6 -kammer PVC-profiler,1 3-kammer PVC-profiler 1,9 Metalprofiler Uden brudte kuldebroer 5,9 5

26 5.3 Metoder til bestemmelse af den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil, ψ g Tabel 8. Den lineære transmissions-koefficient ψ g i W/mK. Rammekarm-type Ramme-karm af træ eller plast Ramme-karm af metal Ruder uden lavemissionsbelægning Ruder med lavemissionsbelægning 0,04 0,06 0,06 0,08 Den lineære transmissionskoefficient for ruden afstandsprofil ψ g er afstandsprofilets forøgelse af vinduets eller dørens varmetransmission. Værdien for ψ g bestemmes udfra tabel i DS 418 tillæg 1, her gengivet i Tabel 8, medmindre der er bestemt en nøjagtigere værdi. For vinduer med enkelt glaslag eller med enkelte glaslag i koblede eller selvstændige rammer sættes ψ g = Tabeloversigt over linietabskoefficienter Tabel 8 viser den lineære transmissionskoefficient ψ g i W/mK for afstandsprofiler af aluminium eller almindelig stål i afhængighed af ramme-karmmaterialet. 6

27 6 Metoder til bestemmelse af energimærkningsdata for vinduer 6.1 Forenklede metoder til beregning af energimærkningsdata for vinduer DS 418 U-værdien for vinduer og yderdøre U bestemmes ifølge DS 418 tillæg 1 [4] af A U = g U g + l g Ψ g + A A' r U r + A f U hvor A g er glasarealet [m ]. l g omkredsen af glasarealet [m]. A f fyldningens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A vinduets eller dørens areal [m ]. U g varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. Ψ g den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/m K]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldningen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremgår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vægtning af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæg for kuldebrovirkningen af samlingen mellem ramme og rude. U-værdien midt på ruden U g angiver U- værdien for ruden uden påvirkninger fra kantkonstruktionen. U-værdien kan findes udfra tabelopslag omtalt i afsnit 4, ved beregninger i godkendt beregningsprogram udført af producent eller være opgivet fra rudeproducentens liste. Endvidere kan U g bestemmes ved detaljerede beregninger omtalt i kompendium 3. f Den lineære transmissionskoefficient Ψ g angiver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion og samlingsdetaljer mellem ramme og rude. Den lineære transmissionskoefficient kan findes udfra tabelopslag omtalt i afsnit 5.3 eller beregnes ved detaljerede beregninger som omtalt i kompendium 3. U-værdien U r for typiske rammekarmkonstruktioner findes udfra tabelopslag i afsnit 5 eller beregnes ved detaljerede beregninger omtalt i kompendium 3. U-værdien U f for fyldninger benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indgår en ikke gennemsigtig del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldningen udgøres af dørpladen. U-værdien for fyldninger bestemmes som for andre bygningsdele udfra reglerne i DS 418. I forbindelse med vinduer vil A f ofte være Sollystransmittans for vinduer Den totale solenergitransmittans og sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men beregningsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske programmer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen τ t for vinduer bestemmes af τ t τ = t,g A' A g hvor τ t,g er sollystransmittans for ruden. A g er glasarealet. A er vinduesarealet Den total solenergitransmittans for vinduer Den totale solenergitransmittans g for vinduer bestemmes af g g = hvor g g g A g + g A' r A r er den totale solenergitransmittans for ruden. A g glasarealet. [m ] g r den totale solenergitransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen. [m ] A vinduesarealet. [m ] 7

28 Den totale solenergitransmittans for rammekarmkonstruktionen kan beregnes med detaljerede beregningsprogrammer, men da den ofte er meget lav sættes den i praksis til Programmet UVindue 6..1 Programmæssige informationer Programmet er udviklet af Teknologisk Institut, hvor programmet også kan købes. Programmet kører under Windows 3.1 eller nyere versioner (p.t. testet under Windows95 og Windows NT). Det leveres på disketter. Installationen sker på nogle få minutter. Detaljer er beskrevet i manualen. Programmet er hurtigt at anvende. Der er ikke mærkbar responstid for at få opdateringer af skærmbilleder. De inddata der er behov for ved anvendelse af programmet er normalt tilgængelige fra leverandører af ruder og vinduer. 6.. Beregningsmetoder og begrænsninger Programmet beregner et vindues U-værdi ved at foretage en arealvægtning af rudens og ramme-karmkonstruktionens U-værdi på samme måde som omtalt i afsnit Programmet egner sig i sin nuværende form ikke til at beregne den totale solenergitransmittans og sollystransmittans for hverken vinduer eller ruder. Årsagen er, at beregningerne ikke følger CEN 673 ved beregning af ruders U-værdi og CEN 410 ved beregning af g-værdi og τ-værdi. Programmet kan således kun bruges som hjælperedskab til at beregne U-værdien for vinduer, når U-værdien for en rude er fundet ved hjælp af tabelopslag (se afsnit 4) eller fundet på anden vis og derpå indtastes i programmet. U-værdierne skal indtastes i rubrikker ud for de enkelte ramme-karmprofiler og postersprosser. For samlingen mellem rude og rammekarmprofil indtastes Ψ g, den lineære transmissionskofficient for rudens afstandsprofil (se afsnit 5.3). I programmet foretages kun afrunding af talværdierne ved præsentationen på skærmen. I programmet behandles fyldninger ikke særskilt men beregnes som en rude. Det vil sige at størrelserne A f og U f i formlen for U-værdi omtalt i afsnit ikke benyttes særskilt i denne sammenhæng Bestemmelse af geometri for vindue I programmet skal de udvendige dimensioner af vinduet og bredden af rammekarmprofiler indtastes. Er der postersprosser specificeres antallet og bredden af disse. Dimensionerne indtastes i mm. På grundlag af disse dimensioner fordeler programmet de resterende arealer på arealer til ruderne. Den geometriske udformning kan ses af en skitse der opdateres løbende med ændringer i dimensionerne (se skærmbillede i Figur 18). Den måde arealerne af rammer-karme og poster-sprosser fordeles på er vist på Figur 9. Det ses at ved samlinger mellem lodrette og vandrette ramme-karmarealer foretages en fordeling svarende til et skråt snit som vist på figuren mellem udvendigt hjørne og indvendigt hjørne mod rude. Det vil sige, at ved den vandrette ramme-karm medtages der en længde af profilerne som svarer til de udvendige mål fratrukket halvdelen af bredden af de lodrette ramme-karmdele. Transmissionskoefficienten for rammekarmkonstruktionen i vinduet skal ligeledes indtastes efter at denne er bestemt ved tabelopslag (se afsnit 5) eller fundet på anden vis. 8

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 009 Version 4 01-01-009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2000 Version 4 13-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Vinduer til Fremtiden

Vinduer til Fremtiden Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU -

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU  - Strategi- og erfaringskonference om lavenergi-nybyggeri 30. November 2006 Strategi-drøftelser: Energivinduer Henrik Tommerup BYG DTU hmt@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk - www.lavebyg.dk 1 Disposition Beskrivelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document

Læs mere

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri Version 2.03 Vejledning Lars Thomsen Nielsen Februar 2003 Teknologisk Institut, Byggeri Forord Programmet Uvindue blev i 1997 til efter forslag fra Dansk Vindues Certificering for at lette overgangen til

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 11: KANTKONSTRUKTIONER MED REDUCERET KULDEBRO BYG DTU U-010 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 11...

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Outrup glas vejledning

Outrup glas vejledning Outrup glas vejledning Valg af glas og ruder Valg af glas og ruder Indhold. Lavenergi glas Lydruder Ornamentglas Sikkerhedsglas Sikringsglas Solafskærmende glas Rudens opbygning Varm kant Side 3 Side 4

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

FROVIN Vinduer & Døre A/S

FROVIN Vinduer & Døre A/S Tilbud på vinduer & døre til E/F Tønderhus Borups Alle 233-249 2400 København NV FROVIN Vinduer & Døre A/S Tilbud Iht. dialog med bestyrelsen fremsendes hermed FROVINs oplæg til en aftale om køb af vinduer

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med alm. float glass Nr: F8-F5 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne

Læs mere

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad. 1 RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.dk www.raadvad.dk Vinduers varmetab Energi-, kondens- og

Læs mere

Vinduer energiteknik og funktion 20. maj v. Thomas Tvedergaard Larsen

Vinduer energiteknik og funktion 20. maj v. Thomas Tvedergaard Larsen Kort om AGENDA Kort om AGENDA Mission LivingLab vil via rådgivning og dialog samt eksempelbyggeri fremme anvendelsen af energirigtige produkter, dagslys, indeklima, energioptimering og bæredygtighed Thomas

Læs mere

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1 U-værdiprogram Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer Program version 0.926 Vejledning Vejledning version 0.1 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 12...

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation) Rolfsted Vinduer Ordre nr. Stokløkken 6 Sider 3 5863 Ferritslev Bilag 2 Initialer Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Beregningsrapport

Læs mere

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation) Rolfsted Vinduer Ordre nr. Stokløkken 6 Sider 3 5863 Ferritslev Bilag 2 Initialer Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Beregningsrapport

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Vinduer. Opsummering og Anbefalinger

Vinduer. Opsummering og Anbefalinger Vinduer Indhold: Opsummering og anbefalinger... s. 1 Snydesprosser/energisprosser... s. 2 Termoruder med gennemgående sprosser... s. 4 Energiruder... s. 5 Varme og kolde kanter i energiruder/termoruder...

Læs mere

Dokumentation for energikrav

Dokumentation for energikrav Dokumentation for energikrav Udarbejdet af: LNi Rådgivende ingeniørfirma Rønvangen 77 8382 Hinnerup Mobil: 20254494 Mail: ln@lni-ing.dk Indhold: Dokumentation for energiforbrug Side 2 Bilag 1 - Varmetabsramme...

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Projekt nr. 1001906-06-03 Aftale nr. Side 1 af 2 Antal bilag 5 Initialer BTL/vem AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Mellem Firmanavn Adresse Postnr og By I det følgende

Læs mere

Vinduers varmetab. Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950

Vinduers varmetab. Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950 Vinduers varmetab Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950 udgivet af raadvad-centret november 2001 ved civilingenør, arkitekt maa thomas kampmann Vinduers varmetab Energi-

Læs mere

24. januar 2012 I Peter Grønlund I Manager LIVINGlab by DOVISTA. Rationel Vinduer og Døre. Vinduers energiteknik. LIVINGlab. 24.

24. januar 2012 I Peter Grønlund I Manager LIVINGlab by DOVISTA. Rationel Vinduer og Døre. Vinduers energiteknik. LIVINGlab. 24. I I Manager + + + er. en helhedsorienteret viden og formidlingsenhed der arbejder for at vinduer udvikles og anvendes, så de bidrager positivt til menneskers sundhed, udvikling og trivsel, og til et bedre

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med lavenergiløsning Nr: F8-F1 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne

Læs mere

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER EKSAMENSPROJEKT AF TOBIAS THORUP MADSEN NOVEMBER 2004 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i efteråret 2004 og resultatet

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Nr: F12-F5 Fabrikant af forsatsvindue: GGF A/S, Glarmestres glas og facademontage, Rugvænget 22 A, 2630 Taastrup. Tlf. 43 30 11 40, Fax 43

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere