SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllegade 022 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-011946 Energikonsulent: Lars Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: dai arkitekter ingeniører Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 51098 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 67 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 2 stk ældre boksventilatorer Type Exhausto BES udskiftes til 2 stk spareventilatorer type Exhausto BESB 2 I varmerum monteres vejrkompenseringsanlæg inkl. automatik for 2 stk blandesløjfer 3 40 W glødepærer i kældergang og kælderlager udskiftes til sparepærer på 11 W 5296 kwh el 10590 kr. 30000 kr. 2.8 år 9 MWh Fjernvarme 4900 kr. 20000 kr. 4.1 år 2874 kwh el 5750 kr. 26500 kr. 4.6 år 4 I kælder efterisoleres ca 4 m uisolerede varmerør inkl ventiler med 40 mm isolering. 0.5 MWh Fjernvarme 290 kr. 2000 kr. 6.9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og
SIDE 2 AF 9 håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 5200 kr./år Samlet besparelse på el: 16300 kr./år Samlet besparelse på vand: 2700 kr./år Besparelser i alt: 24200 kr./år Investeringsbehov: 136090 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 5 Et skyls klosetter udskiftes til 2 skyls 78 m³ vand 2730 kr.
SIDE 3 AF 9 6 Loftsisolering øges fra 200 til 300 mm 1 MWh Fjernvarme 550 kr. 7 Vinduer med almindelig termoruder udskiftes til energiruder 7.1 MWh Fjernvarme 3870 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er energimærket C, hvilket er forventeligt for den pågældende type ejendom med den givne alder. Ved den foreslåede energimæssige rentable udbedring, kan mærket forbedres til B, hvilket realistisk set er det bedst opnåelige for ejendommen. De nævnte ikke umiddelbart rentable forbedringer bør/skal dog udføres i forbindelse med evt. øvrigt renoveringsarbejde. Det klimakorrigerede oplyste forbrug er væsentlig under det beregnede. Dette kan skyldes forbrugervaner, samt usikkerhed om hvor lav temperatur, man har i kælder og trappeopgang (som er regnet fuld opvarmet). Endvidere kan udsugningsanlægget for Møllegadefløjen have været ude af drift i længere tid, hvorved luftskiftet har været reduceret, med formindsket varmeforbrug til følge. Ejendommen består af en samlet bygning opført i 1988. I stueetage er der erhverv (butik til undervisningsbrug for Handelsskolen) og på 1 og 2 etage er der i alt 12 lejligheder (ungdomdboliger). Ejendommen er fint vedligeholdt. Energimærket er beregnet i programmet EK-PRO version 4.4. Der er kun en ejendom som omfatter både boligdelen og erhvervsdelen. Der er således tale om blandet anvendelse, men da erhversdelen udgør mindre end 30 % af det opvarmede areal er der kun anvendt energimærkeskalaen for boliger. Lagerrum i kælderen var ikke tilgængelig (aflåst) Forbruget omfatter hele den opvarmede del af ejendommen også kælder og trappeopgang, som regnes opvarmet (radiatorer i kælder og trappeopgang). Der foretages i følge AAB s oplysning månedlig aflæsning af hovedmåler i fælles teknikrum (driftskontrol) som forefindes i varmerum i kælderen. Bygningen anvendes til boliger på 1. og 2.etage og erhverv i stueetagen Det opvarmede areal omfatter lejligheder, erhverv i stueetagen, hele kælderen og trappeopgangen. Arealet er opmålt på tegninger sag nr. 104586 af 02.06.1987 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen er en hanebåndskonstruktion og taget er B6 eternitplader. Hanebåndet og skråtaget er krydsisoleret med 200 mm. Kviste er isoleret med 150 mm. jf. Sag nr. 104586,
SIDE 4 AF 9 dateret 02.06.1987. Forslag 6: Loftsisolering øges fra 200 til 300 mm Ydervægge Facader er udført som 360 mm hulmur med teglsten som formur og præfab. betonelement som bagmur. Bagmuren er dog i stueetagen mod syd og vest, 150 mm beton støbt på stedet. Ydervæggen er isoleret med 125 mm. Ydervægge og Lette ydervægge i trappeopgang er isoleret med 75 mm. jf. Sag nr. 104586, dateret 02.06.1987. Vinduer, døre, ovenlys mv. Der er generelt "to fags" vinduer med termoruder. Der er isat nyere butiksvinduer i stueetagen med energirude. jf. Sag nr. 104586, dateret 02.06.1987, samt konstateret på stedet. Forslag 7: Vinduer med almindelig termoruder udskiftes til energiruder Gulve og terrændæk Gulvkonstruktionen er på strøer, med 50 mm isolering og opklodset på betonhuldækelementer. Gulv mod kælder er på strøer, med 50 mm isolering og opklodset på betondæk støbt på stedet. jf. Sag nr. 104586, dateret 02.06.1987. Kælder Kælderydervægge er 400 mm beton støbt på stedet, med en udvendig isolering på 75 mm. Kælderindervægge mod jord 250 mm beton støbt på stedet med fugtspærre. Kældergulv er 120 mm beton på fiberdug og 150 mm kapillarbrydende lag. jf. Sag nr. 104586, dateret 02.06.1987. Ventilation Ventilation Der forefindes 2 stk centralt placeret mekaniske udsugningsanlæg for hele ejendommen. Udsugning er fra bad via kontrolventiler og fra køkkener via volumenemhætter. Endvidere udsugning fra underliggende butik. centrale anlæg er placeret i tagrum og er af typen exhausto BES 250-4. Udsugningsluftmængder pr enhed: Bad 54 kbm pr time Køkkener 72 kbm pr time i grundsug og ca 132 kbm pr time forceret Kontor eller butik er 75 kbm pr time pr armatur. Samlet totale kontinuerlige grundluftmængde er 1166 kbm pr time pr anlæg.
SIDE 5 AF 9 Udsugningsanlæggene er styret ved konstanttrykregulatorer 2 stk KTR 08. Regulatoren til Møllegadefløjen var inaktiv (kørte ikke), denne defekt bør undersøges nærmere hurtigst muligt. Anlægsdimension er set på tegning 812 sag nr. 104586 Forslag 1: 2 stk ældre boksventilatorer Type Exhausto BES udskiftes til 2 stk spareventilatorer type Exhausto BESB Varme Køling Der er ingen køleanlæg Varmeanlæg Bygningen opvarmes via radiatorer med termostatventiler Forslag 2: I varmerum monteres vejrkompenseringsanlæg inkl. automatik for 2 stk blandesløjfer Varmt vand Varmt vand produceres centralt i varmerum i kælder ved veksler og beholder i serie. Varmetab er udregnet samlet for både beholder og veksler Fordelingssystem Varme: Der er tale om et direkte fjernvarmeanlæg. Fra varmerum distribueres varmen via isolerede fordelingsledninger placeret i kælder og ført op i installationsskakte til lejligheder, fra skakte i lejligheder føres isolerede stålrør i strøgulve til de enkelte radiatorer. I erhverv i stueetagen er isolerede rør ført over nedhængte lofter til de enkelte radiatorer i erhvervsdelen. Rørisol på varmerør i teknikrum er målt til 40 mm tykkelse. Rørisolering på skjulte rør er vurderet til 30 mm tykkelse. Hele varmeforbruget måles på en fælles offentlig hovedmåler. Forbrug til de enkelte lejemål måles på interne fordelingsmålere. Varmt vand: Fra fællesbeholder og veksler i varmerum distribueres varmt vand via isolerede fordelingsledninger placeret i kælder og ført op i installationsskakte til lejligheder, fra skakte i lejligheder føres isolerede kobberrør i gulve til de enkelte tapsteder. I erhverv i stueetagen er isolerede kobberrør ført over nedhængte lofter til de enkelte tapsteder i erhvervsdelen. Rørisol på varmtvandsrør i teknikrum er målt til 30 mm tykkelse. Rørisolering på skjulte rør er vurderet til ligeledes 30 mm tykkelse. varmtvandsbeholder og brugsvandsveksler er begge velisolerede med henholdsvis 75 og 50 mm isolering. Der er ingen cirkulation på det varme vand, i stedet er anvendt raychem selvregulerende varmekabler på hovedfordelingsledninger. Varmetab for varmtvandsledninger er ikke indregnet, da der ikke er cirkulation på vandet, elforbruget til varmekablerne kan ikke umiddelbart vurderes, uden der monteres måler. Elforbruget er derfor ej heller indregnet i mærket. Forslag 4: I kælder efterisoleres ca 4 m uisolerede varmerør inkl ventiler med 40 mm isolering.
SIDE 6 AF 9 Armaturer I nr 44 og i erhverv er der 2 grebs batteri i køkken og 2 grebs ved håndvask i. Brusebatteri i nr 44 er to grebs ikke termostatisk. Samme bestykning forudsættes i alle lejligheder, brusebatterier bør være termostatiske. Automatik Varme: Varmeanlægget er opdelt i 2 zoner (en for erhverv og en for lejligheder), der er ingen automatisk styring kun trykdifferensregulatorer og strengreguleringsventiler for de 2 zoner. Der har være en simpel on/off styring på erhvervsdelen ved motorventil og Danfoss ECT5048 panel, men dette er frakoblet. Anlægget er dog opbygget så det er relativt simpelt at etablere et vejrkompenseringsanlæg på hver zone. Varmt vand: Varmtvandstemperaturen styres ved selvregulerende Danfoss ventil type AVTB med føler i beholder samt FJV returventil, trykket styres ved trykdifferensregulator. Elektronisk Automatik til styring af brugsvandstemperaturen bør overvejes. El Belysning Kun fællesbelysning er medregnet, hvilket vil sige fællesbelysning i erhvervsdel, i kældergang og lager, i vaskeri- og varmerum, på svalegang og i trappeopgang. Registreret i erhverv: 70 stk små halogenspot a 8 W. 20 stk store halogenspot a 70 W. 20 stk halogenspot a 35 W, 2 stk glædepærer af 40 W. Alt manuelt tænd/sluk. I vaskeri/varmerum: 4 stk lysrør a 36 W. Tidsstyret ved trykknap. I kældergang og lager 4 stk armaturer med 40 W glødepærer. På svalegang/trappeopgang er der 24 stk armaturer a 40 W glødepærer, tidsstyret trykknap. Forslag 3: 40 W glødepærer i kældergang og kælderlager udskiftes til sparepærer på 11 W Andre elinstallationer I vaskeri: Vaskemaskine type Nyborg HS 265e, max 7800W. Tørretumbler type Nyborg 160 T max 6280 W. Maskinerne vurderes at være ca 10 år gamle. Vand Vand
SIDE 7 AF 9 I nr 44 og i erhvervsdel er der et skyls kloset, det forudsættes derfor, at der er etskyls klosetter overalt. Forslag 5: Et skyls klosetter udskiftes til 2 skyls Vedvarende energi Solvarme Der er ingen solvarme Varmepumpe Der er ingen varemepumpe Solceller Der er ingen solceller Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1988 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 510 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 230 m² Opvarmet areal: 779 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Erhvervslokale er i BBR benævnt kontor. Generelt er der tale om undervisning i butiksfag Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 544 kr./mwh Fast afgift på varme: 14991 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³
SIDE 8 AF 9 Sådan opgøres varmeregningen Målerfirma ( Brunata) udfører det årlige varmeregnskab til hver bolig ud fra fordelingsmålere pr lejlighed og et årligt aflæst forbrug på hovedmåler i teknikrum. Ved det i nærværende rapport angivne forbrug i henholdsvis 1 værelses og 2 værelses lejligheder er fællesforbruget arealmæssigt for opvarmet kælder og opvarmet trappeopgang tillagt lejligheder. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift 1 værelses bolig inkl opvarmet fællesareal 39 2558 kr. 2 værelses bolig inkl opvarmet fællesareal 56 3673 kr. Erhversareal i stueetage 230 15086 kr.
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: 8682 2499 E-mail: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: 01-12-2010 Energikonsulent nr.: 101733 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.