Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking

Vejledning i indberetning til TOTEXbenchmarking (Spildevand) Februar 2019

SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet af Forsyningssekretariatet Februar 2019

SIDE 3 FEBRUAR 2019 Indhold Kapitel 1 Indledning... 5 1.1 Indberetning i VandData... 5 1.2 Screeningsmetode... 5 1.3 Hvad er nyt i år... 6 Kapitel 2 OPEX-indberetning... 7 2.1 Ledninger... 7 2.2 Pumpestationer... 10 2.3 Regnvandsbassiner... 13 2.4 Spildevandsbassiner... 15 2.5 Minirenseanlæg... 16 2.6 Renseanlæg... 17 2.7 Slambehandling... 20 2.8 Slamdisponering... 22 2.9 Kunder... 24 Kapitel 3 Postadresser... 25 Kapitel 4 CAPEX-indberetning... 27 4.1 Produktionsanlæg Renseanlæg < 5.000 PE uden mulighed for opdeling... 28 4.2 Produktionsanlæg Renseanlæg >= 5.000 PE, Vandbehandling... 28 4.3 Produktionsanlæg Renseanlæg >= 5.000, Slambehandling... 30 4.4 Produktionsanlæg Renseanlæg >= 5.000, Slamdisponering... 31 4.5 Distributionsanlæg Ledningsnet efter zonekategori... 32 4.6 Distributionsanlæg Brønde efter zonekategorier... 33 4.7 Distributionsanlæg Små pumpestationer inkl. SRO-anlæg efter zonekategorier... 33 4.8 Distributionsanlæg Store pumpestationer inkl. SRO-anlæg efter zonekategorier... 34 4.9 Distributionsanlæg Overløbsværker efter zonekategorier... 35 4.10 Distributionsanlæg Forsinkelsesbassiner efter zonekategorier... 36 4.11 Distributionsanlæg Sparebassin/laguner efter zonekategorier... 37 4.12 Fællesfunktionsanlæg Andre... 37 4.13 Øvrige aktiver... 38 Kapitel 5 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 39 5.1 Hvad er et særligt forhold?... 39 5.2 Formelle krav til godkendelse af et særligt forhold... 39 5.3 Hvordan ansøges om særlige forhold for drifts- og anlægsomkostninger?... 40 5.4 Hvordan dokumenteres rammebetingelsen og meromkostningerne?... 41

SIDE 4 KAPITEL 1 INDLEDNING 5.5 Betydning for tidligere godkendte og afviste særlige forhold... 41 5.6 Eksempler på særlige forhold... 41

SIDE 5 FEBRUAR 2019 Kapitel 1 Indledning Denne vejledning vedrører spildevandsselskabernes indberetning af benchmarkingdata i 2019 til TOTEX-benchmarkingmodellen til brug for de økonomiske rammer for 2020-2021. Formålet med vejledningen er at sikre klarhed for det enkelte selskab om, hvordan de enkelte costdrivere og underliggende forhold skal opgøres i forbindelse med indberetningen til benchmarking for 2020-2021. Endvidere fremgår det af vejledningen, hvordan investeringer skal indberettes og hvordan de faktiske driftsomkostninger bliver beregnet. 1.1 Indberetning i VandData Indberetning foregår via indberetningssystemet VandData. Vejledning til VandData findes her: VandData-vejledning. I indberetningen af benchmarkingdata i forbindelse med de økonomiske rammer for 2017 sammenlignede VandData automatisk jeres indberetning med data fra året før. I indberetningen af benchmarkingdata i forbindelse med de økonomiske rammer for 2018-2019 var det ikke muligt for os at lave denne sammenligning på grund af den forestående revision af OPEX-modellen. I år er vi færdige med revisionen af OPEX-modellen, og arbejdet gav anledning til en del ændringer i costdrivernes underliggende forhold. Det er derfor fortsat ikke muligt for VandData at sammenligne jeres indberetning med den seneste indberetning. Investeringer taget i drift i 2017 og 2018 skal i VandData indberettes i det afsnit, der vedrører indberetningen til de økonomiske rammer. Årets faktiske driftsomkostninger (FADO) fremgår i VandData (fane L) og er beregnet på baggrund af jeres øvrige indberetning til de økonomiske rammer. Vejledningen til indberetningen af investeringer og faktiske driftsomkostninger finder I i indberetningsvejledingen til de økonomiske rammer. I skal bruge følgende til indberetningen til benchmarkingen:» Jeres indberetningsskema til CAPEX, som I kan hente på vores hjemmeside. Se nærmere herom i kapitel 3» Jeres investeringsregnskab» Eventuelt jeres ansøgning om særlige forhold fra sidste indberetning. 1.2 Screeningsmetode Efter VandData lukker for indberetninger 15. april 2019, foretager vi en grundig kvalitetssikring af de indberettede data. Det har høj prioritet, at data, der ligger til grund for benchmarkingmodellen, er af så god kvalitet som muligt. Konkret sammenligner vi de indberettede data med tidligere års indberetninger og leder efter store afvigelser imellem årene. Selskaber med store afvigelser bliver bedt om at redegøre for disse. I den forbindelse er det en stor hjælp, hvis I allerede i indberetningen kort redegør for afvigelser, fx hvis I ved, at der har været store ændringer I jeres costdrivere. Hvis I ikke redegør for afvigelserne, har vi mulighed for at skønne det niveau, der skal indgå i benchmarkingmodellen.

SIDE 6 KAPITEL 1 INDLEDNING 1.3 Hvad er nyt i år Siden jeres sidste indberetning til benchmarkingen har vi udarbejdet en ny OPEX-del af benchmarkingmodellen. Det betyder, at de underliggende forhold er ændret siden den seneste indberetning. Definitionerne på de underliggende forhold er de samme, så det drejer sig udelukkende om, at flere af de underliggende forhold er slået sammen. For eksempel er fællesledninger, spildevandsledninger, regnvandsledninger og trykledninger slået sammen, så I alene skal indberette et samlet antal kilometer ledninger i hver zone. Ved sidste indberetning oplyste i under costdriveren Renseanlæg jeres faktiske belastning opgjort i BOD. I år vil vi bede jer om fortsat at indberette belastningen i BOD samt jeres faktiske belastninger målt i henholdsvis COD og N. Det er vores forhåbning, at vi kan inkorporere disse belastninger sammen med belastningsgraden målt i BOD. Årsagen til ændringen er, at vi de seneste år har modtaget et stigende antal ansøgninger om særlige forhold vedrørende dette. Til brug for benchmarkingens tæthedsmål skal I som noget nyt indberette, hvor mange postadresser der er i jeres forsyningsområde. På den måde kan vi få et mere retvisende tæthedsmål. I skal derfor indberette antallet af postadresser, som I aftager spildevand fra. I skal i år indberette tal for både 2017 og 2018. Det skyldes blandt andet, at vi dermed undgår, at årlige udsving i jeres data kommer til at påvirke jeres benchmarking, og for at skabe de mest robuste resultater.

SIDE 7 FEBRUAR 2019 Kapitel 2 OPEX-indberetning Indberetningen af data i forhold til driftsomkostningerne er ændret på grund af revideringen af OPEX-benchmarkingmodellen. Ændringerne vedrører de underliggende forhold under hver enkel costdriver. I det følgende er en nærmere definition af de overordnede costdrivere og de underliggende forhold, der skal indberettes. 2.1 Ledninger I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Ledninger. Tabel 2.1 Beskrivelse af costdriveren Ledninger Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Ledninger transporterer spildevand og regnvand fra forbrugerne og vejene til renseanlægget eller direkte til recipient. Ledninger udgør både fællesledninger, spildevandsførende ledninger, regnvandsledninger, trykledninger. Derudover skal rørbassiner indberettes særskilt. Det er kun selskabets egne ledninger, som selskabet har driftsansvaret for, der skal indberettes. Ledninger tilhørende Trafik & Veje (kommunale / statslige ledninger) skal ikke tælles med i opgørelsen. Start: Ved ledningsnettets start ved skel. Slut: Ved ledningsnettets ende ved renseanlæg eller recipient eksklusiv Trafik & Veje ledninger. Længden af stikledningen skal medregnes i antal kilometer ledning. Ledninger indberettet som rørbassin, skal ikke indgå under øvrigt ledningsnet. Det er kun ledninger, der ikke falder ind under kategorierne rørbassin, der skal inddeles i zoner. Det vil sige, at summen af alle jeres indberettede ledninger skal være lig med længden af jeres samlede ledningsnet. Vær opmærksom på, at zoneinddelingen fortsætter som hidtil med land-, by-, city- og indre city-zoner. Ledninger beliggende i sommerhusområde skal indgå i landzonen. I forbindelse med beregningen af selskabernes tæthedsmål, skal vi bruge længden af de ledninger, der transporterer spildevand. I skal derfor indberette jeres regnvandsledninger, så vi kan trække dem fra jeres samlede ledningslængde. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Ledninger.

SIDE 8 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING Tabel 2.2 Oversigt over underliggende forhold til Ledninger Type og zone af ledning Ledninger i landzone (+ sommerhusområde) Ledninger i byzone Ledninger i cityzone Ledinger i indre city-zone Rørbassin (uanset zone) Regnvandsledninger (uanset zone) Kilometer XX km XX km XX km XX km XX km XX km Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Ledninger ses af nedenstående tabel.

SIDE 9 FEBRUAR 2019 Tabel 2.3 Underliggende forhold og definitioner til Ledninger Underliggende forhold Kilometer ledning Ledningstyper Definition Kilometer ledning inkl. stikledning fordelt på nedenstående typer og zoner. Ledning: Transporterer spildevand og/eller regnvand samt ledninger med tilsluttet pumpestation. Rørbassiner: Etableret til forsinkelsesbassiner, sparebassiner, regnvandsmagasiner, slambassiner og lignende. Rørbassiner skal ikke indgå i den samlede længde ledninger opdelt i zoner. Regnvandsledning: Transporterer udelukkende regnvand. Fællesledninger, der transporterer både regn- og spildevand, skal IKKE indgå. Bemærk at regnvandsledninger BÅDE skal indberettes her og være en del af de samlede ledninger opdelt i zoner. Landzone Byzone Cityzone Indre city-zone Områder defineret som landzone i kommuneplanen samt områder der er defineret som Sommerhusområde efter kommuneplanen. Sommerhusområde er som oftest et sammenhængende ferieboligområde uden ret til helårsbeboelse og erhvervsudøvelse. Områder defineret som byzone i kommuneplanen. Områder som er defineret som by efter kommuneplanen og med mere end 10.000 indbyggere i byzonen. Yderligere skal området opdeles i kvadratceller (områder af 100 100 meter) hvor følgende er gældende: Kvadratcellen skal have mindst 50 indbyggere eller kvadratcellen skal bestå af mere end 75 procent byerhverv. Områder som opfylder kriteriet under city, og hvor der er mere end 100.000 indbyggere, og hvor kvadratcellen er:» gågader» ensrettede veje» defineret som fredet eller bevaringsværdigt område 2.1.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Ledninger Et spildevandsselskab har 200 km ledning. Selskabet forsyner både landzone, sommerhusområde, byzone og cityzone. Sammenholdt med selskabets egne opgørelser af selskabets ledninger

SIDE 10 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING fordelt på fællesledninger, spildevandsledninger, regnvandsledninger, trykledninger og rørbassiner, er selskabets ledninger fordelt på disse fire områder: 20 km fællesledning og 5 km rørbassin i landzone, 30 km fællesledning i sommerhusområde, 50 km spildevandsledning og 50 regnvandsledning i byzone samt 20 km spildevandsledning, 20 km regnvandsledning og 5 km trykledning i cityzone. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 50 km ledning i landzone» 100 km ledning i byzone» 45 km ledning i cityzone» 5 km rørbassin» 70 km regnvandsledning 2.2 Pumpestationer I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Pumpestationer. Tabel 2.4 Beskrivelse af costdriveren Pumpestationer Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Pumpestationer pumper fællesvand, spildevand og/eller regnvand gennem transportnettet. Pumpestationer er placeret på transportnettet. Punkter på transportnettet, der pumper fællesvand, spildevand eller regnvand videre. Pumper placeret på renseanlægget er en del af renseanlægget. De skal derfor ikke medtages her. Hvis indløbspumpen til renseanlægget er placeret udenfor hegnet, skal den ikke medtages her. En pumpestation kan indeholde flere pumper. En eventuel reservepumpe på en pumpestation skal ikke medregnes i pumpestationens maksimale kapacitet. Ligeledes skal den ikke medregnes i summen af de maksimale kapaciteter. En reservepumpe er defineret som en pumpe, som ikke er i drift under spidsbelastning. Hvis en reservepumpe er installeret, kører de to pumper normalt halvdelen af tiden alternerende drift. Her skal kun den ene pumpe indberettes, hvis begge pumper kan klare spidsbelastningen. Pumper i forbindelse med spildevandsbassiner, regnvandsbassiner og overløbsbygværker skal medtages her. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Pumpestationer.

SIDE 11 FEBRUAR 2019 Tabel 2.5 Oversigt over underliggende forhold til Pumpestationer Antal pumpestationer Samlet kapacitet af pumpestationerne Husstandspumper XX stk. Ikke relevant 0-10 l/s XX stk. XX l/s 11-100 l/s XX stk. XX l/s 101-600 l/s XX stk. XX l/s Over 600 l/s XX stk. XX l/s Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Pumpestationer ses af nedenstående tabel.

SIDE 12 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING Tabel 2.6 Underliggende forhold og definitioner til Pumpestationer Underliggende forhold Husstandspumper Antal pumpestationer Definition En husstandspumpe er en pumpe, der afleder spilde- og/eller regnvand fra ét eller få husstande, og hvor det ikke er muligt at opgøre kapaciteten. Det kan enten være fordi pumpen ikke har en spicifik kapacitet eller fordi kapaciteten ikke er kendt. Hvis kapaciteten på en pumpestation er kendt, skal den indberettes i det relevante interval og IKKE under husstandspumper. Antal aktive pumpestationer. Pumpestationer pumper spildevand og/eller regnvand. Den maksimale kapacitet på en pumpestation Kapaciteten på en pumpestation opgøres som summen af alle pumpernes maksimale kapaciteter på den enkelte station fratrukket kapaciteten på en eventuel reservepumpe på stationen. Den maksimale kapacitet af en pumpe: Den maksimale ydelse (l/s) som pumpen kan levere i en prøvestand. Den maksimale kapacitet (liter per sekund) skal indberettes indenfor intervallerne:» 0-10 l/s» 11-100 l/s» 101-600 l/s» Over 600 l/s Summen af de maksimale kapaciteter indenfor intervallet Summen af pumpestationernes maksimale kapaciteter indenfor de angivne intervaller. 2.2.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til PUMPESTATIONER Et spildevandselskab har fire pumpestationer. Den første pumpestation pumper fællesvand og består af en pumpe med en maksimal kapacitet på 15 l/s, den anden pumpestation pumper kun spildevand og består af tre pumper med hver en maksimal kapacitet på 110 l/s, den tredje pumpestation pumper kun regnvand og består af fire pumper, hvoraf to har en maksimal kapacitet på 60 l/s og to har en maksimal kapacitet på 120 l/s. Den fjerde pumpestation pumper kun spildevand og består af fem pumper med hver en maksimal kapacitet på 150 l/s. Samlet set er den maksimale kapacitet på hver af de fire pumpestation henholdsvis 15 l/s, 330 l/s (110+110+110), 360 l/s (60+60+120+120) og 750 l/s (150+150+150+150+150). Selskabet skal derfor indberette følgende:» 1 pumpestation i intervallet 11-100 l/s og en samlet kapacitet i intervallet 11-100 l/s på 15 l/s

SIDE 13 FEBRUAR 2019» 2 pumpestationer i intervallet 101-600 l/s og en samlet kapacitet i intervallet 101-600 l/s på 690 l/s» 1 pumpestation i intervallet over 600 l/s og en samlet kapacitet i intervallet over 600 l/s på 750 l/s 2.3 Regnvandsbassiner I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Regnvandsbassiner. Tabel 2.7 Beskrivelse af costdriveren Regnvandsbassiner Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Regnvandsbassiner er den enhed, der forsinker/tilbageholder regnvand. Bassiner på transportnettet, som forsinker regnvandet samt det omkringliggende areal. Pumper i forbindelse med bassiner er en del af costdriveren pumpestationer. Pumper på bassiner skal derfor indberettes som pumpestationer i det retvisende interval. I særlige nødstilfælde har nogle forsyninger etableret eller benytter rekreative områder eller søer som ekstra forsyningssikkerhed i tilfælde af oversvømmelser eller lignende.» Hvis selskabet ikke har driftsansvaret for nødbassinerne, skal de ikke medregnes i opgørelsen af regnvandsbassiner.» Hvis selskabet har driftsansvar for nødbassinerne, skal de medtages. Såfremt selskabet har rørbassiner, skal disse bassiner indberettes som rørbassiner under costdriveren Ledninger. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Regnvandsbassiner. Tabel 2.8 Oversigt over underliggende forhold til Regnvandsbassiner Landzone Byzone Vedligeholdelsesareal XX m 2 XX m 2 Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Regnvandsbassiner ses af nedenstående tabel.

SIDE 14 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING Tabel 2.9 Underliggende forhold og definitioner til Regnvandsbassiner Underliggende forhold Samlet vedligeholdelsesareal Zoner Definition Kvadratmeter som skal vedligeholdes det omkringliggende areal samt selve bassinets areal. Dette vil ofte være matriklen. Landzone: I henhold til samme definition som under costdriveren ledninger Byzone: I henhold til samme definition som under costdriveren ledninger 2.3.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Regnvandsbassiner Et spildevandsselskab har fire regnvandsbassiner. To af bassinerne er placeret i landzone på hver deres matrikel, hvor begge matrikler er 50 m 2. Vedligeholdelsesarealet for disse to bassiner er derfor 100 m 2 (50+50). De to andre bassiner er placeret i byzone på den samme matrikel, hvor matriklen er 150 m 2. Vedligeholdelsesarealet for disse bassiner er derfor 150 m 2. Selskabet skal derfor indberette følgende:» Vedligeholdelsesareal på 100 m 2 i landzonen» Vedligeholdelsesareal på 150 m 2 i byzonen

SIDE 15 FEBRUAR 2019 2.4 Spildevandsbassiner I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Spildevandsbassiner. Tabel 2.10 Beskrivelse af costdriveren Spildevandsbassiner Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Spildevandsbassiner er den enhed, der tilbageholder spildevand og blandet vand indtil det ledes videre til renseanlægget. Bassiner på transportnettet, som opbevarer spildevand. Pumper i forbindelse med bassiner er en del af costdriveren pumpestationer. Pumper på bassiner skal derfor indberettes som pumpestationer i det retvisende interval. Såfremt selskabet har rørbassiner, skal disse bassiner indberettes som rørbassiner under costdriveren Ledninger. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Spildevandsbassiner. Tabel 2.11 Oversigt over underliggende forhold til Spildevandsbassiner Samlet volumen af spildevandsbassiner XX m 3 Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Spildevandsbassiner ses af nedenstående tabel. Tabel 2.12 Underliggende forhold og definitioner til Spildevandsbassiner Underliggende forhold Volumen af spildevandsbassiner Definition Opgøres som et samlet volumen (m 3 ) målt som bassinets maksimale volumen inden overløb. 2.4.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Spildevandsbassiner Et spildevandsselskab har tre spildevandsbassiner. To af bassinerne er sammenhængende og opgøres derfor som ét bassin. Det maksimale volumen inden overløb for det sammenhængende bassin er 50 m 3. Selskabets tredje bassin har et maksimalt volumen inden overløb på 30 m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» Samlet volumen på 80 m 3 (50+30)

SIDE 16 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING 2.5 Minirenseanlæg I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Minirenseanlæg. Tabel 2.13 Beskrivelse af costdriveren Minirenseanlæg Beskrivelse og definition Afgrænsning Renseanlæg er den enhed, som modtager spildevandet, udskiller det rensede spildevand fra slammet samt udleder det rensede spildevand. Start: Det punkt, hvor spildevandet tilføres minirenseanlægget. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af slam, er en del af rensningen på renseanlægget. Vandet, som udvindes af slammet og sendes tilbage til rensning, er en del af renseprocessen. Slut: Det punkt, hvor det rensede spildevand udledes til recipient. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Minirenseanlæg. Tabel 2.14 Oversigt over underliggende forhold til Minirenseanlæg Antal Minirenseanlæg XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Minirenseanlæg ses af nedenstående tabel. Tabel 2.15 Underliggende forhold og definitioner til Minirenseanlæg Underliggende forhold Antal minirenseanlæg Definition Antal aktive minirenseanlæg; defineret som et renseanlæg med en kapacitet på under 30 PE. 2.5.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til MINIRENSEANLÆG Et spildevandsselskab tre minirenseanlæg. De tre minirenseanlæg har hver en kapacitet på 25 PE. Selskabet skal derfor indberette følgende: 3 minirenseanlæg

SIDE 17 FEBRUAR 2019 2.6 Renseanlæg Indtastningen af renseanlæg Hvis I har mere end ét renseanlæg, kan I trykke på knappen Tilføj række og derved indtaste oplysninger for flere renseanlæg. I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Renseanlæg. Tabel 2.16 Beskrivelse af costdriveren Renseanlæg Beskrivelse og definition Afgrænsning Renseanlæg er den enhed, som modtager spildevandet, udskiller det rensede spildevand fra slammet samt udleder det rensede spildevand. Start: Det punkt, hvor spildevandet tilføres renseanlægget. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af slam, er en del af rensningen på renseanlægget. Vandet, som udvindes af slammet og sendes tilbage til rensning, er en del af renseprocessen. Slut: Det punkt, hvor det rensede spildevand udledes til recipient. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Renseanlæg. Tabel 2.17 Oversigt over underliggende forhold til Renseanlæg Zone Rensetype Godkendt kapacitet Faktisk belastning i BOD Faktisk belastning i COD Faktisk belastning i N Renseanlæg 1 By/Lan d M, MB, MK, MBN, MBK, MBNK/MBN D, MBNKD XX PE XX PE XX PE XX PE Renseanlæg 2 By/Lan d M, MB, MK, MBN, MBK, MBNK/MBN D, MBNKD XX PE XX PE XX PE XX PE Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Renseanlæg ses af nedenstående tabel.

SIDE 18 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING Tabel 2.18 Underliggende forhold og definitioner til Renseanlæg Underliggende forhold Renseanlæggets zoneplacering Definition Landzone: I henhold til sammen definition som under costdriveren ledninger Byzone: I henhold til sammen definition som under costdriveren ledninger Typen af rensning på renseanlægget Typen angives som en kombination af mekanisk (M), kemisk (K) og biologisk (B) rensning samt nitrifikation (N) og denitrifikation (D). Forsyningerne skal angive den kombination, der beskriver typen af rensning på renseanlægget. Forsyningerne kan vælge mellem disse kombinationer: M, MB, MK, MBN, MBK, MBNK/MBND samt MBNKD. Processer, der foretages efter separering af slam, er en del af slambehandlingen. Renseanlæggets kapacitet Renseanlæggets faktiske belastning i BOD Angives i PE og er renseanlæggets godkendte kapacitet, der er fastsat på baggrund af renseanlæggets seneste udledningstilladelse. Den godkendte kapacitet vil ofte være angivet i BOD. Den faktiske belastningsgrad i BOD for renseanlægget skal opgøres på grundlag af gennemsnittet af de månedlige indløbsprøver, som også indberettes til SKAT i forbindelse med spildevandsafgiften. Ved 1 personækvivalent (PE) i BOD skal forstås 60 g/dag. Renseanlæggets faktiske belastning i COD Den faktiske belastningsgrad i COD for renseanlægget skal opgøres på grundlag af gennemsnittet af de månedlige indløbsprøver, som også indberettes til SKAT i forbindelse med spildevandsafgiften. Ved 1 personækvivalent (PE) i COD skal forstås 125 g/dag.

SIDE 19 FEBRUAR 2019 Renseanlæggets faktiske belastning i N Den faktiske belastningsgrad i kvælstof (N) for renseanlægget skal opgøres på grundlag af gennemsnittet af de månedlige indløbsprøver, som også indberettes til SKAT i forbindelse med spildevandsafgiften. Ved 1 personækvivalent (PE) i N skal forstås 12 g/dag. Det er vigtigt, at I følger de angivne definitioner for, hvordan PE i henholdsvis BOD, COD og N skal opgøres. Det skal I, så vi kan sikre en ensretning af data i benchmarkingmodellen. 2.6.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Renseanlæg Et spildevandsselskab har to renseanlæg. Det første renseanlæg har en godkendst kapacitet på 50.000 PE ifølge udledningstilladelsen, og der foretages mekanisk og biologisk rensning. Renseanlægget er placeret i landzone, og den faktiske belastning har været 40.000 PE målt i BOD, 45.000 PE målt i COD og 43.000 målt i N. Det andet renseanlæg har en godkendt kapacitet på 20.000 PE ifølge udledningstilladelsen, og der foretages mekanisk, biologisk og kemisk rensning. Renseanlægget er placeret i byzone, og den faktiske belastning har været 15.000 PE målt i BOD, 10.000 målt i COD og 8.000 målt i N. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 2 renseanlæg som følgende:» Renseanlæg 1 placeret i landzone med rensningstype MB, en kapacitet på 50.000 PE, en faktisk organisk belastning i BOD på 40.000 PE, en faktisk organisk belastning i COD på 45.000 PE og en faktisk organisk belastning i N på 43.000 PE» Renseanlæg 2 placeret i byzone med rensningstype MBK, en kapacitet på 20.000 PE, en faktisk organisk belastning i BOD på 15.000 PE, en faktisk organisk belastning i COD på 10.000 PE og en faktisk organisk belastning i N på 8.000 PE

SIDE 20 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING 2.7 Slambehandling I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Slambehandling. Tabel 2.19 Beskrivelse af costdriveren Slambehandling Beskrivelse og Definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Slambehandling er håndtering og behandling af restprodukter (overskudsslam) fra spildevandsrensningen, som udtages fra renseanlæggets klarings- og procestanke med henblik på separat behandling og bortskaffelse. Slambehandlingen omfatter de processer, der foretages i separate anlægsdele på renseanlægget med henblik på at opbevare, opkoncentrere, stabilisere, hygiejnisere samt reducere mængden af det udtagne overskudsslam. Start: Efter slammet er separeret fra spildevandet. Typisk skillepunkt vil være de pumper eller ventiler, der styrer udtaget af overskudsslam fra proces- og klaringstanke. Slut: Når slambehandlingen er fuldført, og slammet er klar til disponering (bortskaffelse fra renseanlægget). Bemærk, at drift af evt. interne anlæg til kompostering og forbrænding henhører under slamdisponering. Det er den samlede mængde af overskudsslam før slambehandling på alle anlæg samt slammængder tilført fra eksterne kilder, der skal opgøres fordelt jf. de tre underliggende forhold. Slammængderne skal opgøres som tons tørstof baseret på pålidelige og repræsentative målinger af mængden af overskudsslam (vægt eller volumen) samt tørstofindholdet i dette. Slambehandlingsprocesser, der foretages i separate anlæg efter udtag fra renseanlæggets proces- og klaringstanke, er en del af slambehandlingen. Processer, der foretages på renseanlægget før separeringen og selve separeringen af overskudslammet, er en del af rensningen på renseanlægget. Processer, hvor slam udtages og håndteres med henblik på tilbageførsel til renseprocessen (f.eks. returslam og slam til sidestrømshydrolyse), er en del af renseprocessen og skal ikke medtages under slambehandling. Hvis et forsyningsselskab modtager overskudsslam til behandling fra andre forsyninger eller virksomheder, skal mængderne heraf medtages i indberetningerne. Hvis et forsyningsselskab sender slam til ekstern behandling (f.eks. i et eksternt biogasanlæg), skal selskabet også indberette denne mængde under slambehandling. Selskabet skal angive behandlingstypen her samt disponeringsmetoden under slamdisponering. Hvis et forsyningsselskab sender slammet til ekstern behandling hos et andet spildevandsselskab, som er underlagt vandsektorloven, skal selskabet ikke indberette slammængden. Det skyldes, at

SIDE 21 FEBRUAR 2019 køb af ydelser, der er reguleret af vandsektorloven i et andet selskab, er en tidligere 1:1-omkostning og nu er en ikke-påvirkelig omkostning (IPO). Forsyninger, der driver slamtørringsanlæg eller anlæg til termisk hydrolyse af slam, skal gøre os i Forsyningssekretariatet opmærksom på dette i forbindelse med indberetningen. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Slambehandling. Tabel 2.20 Oversigt over underliggende forhold til Slambehandling Mængde Normal behandling Behandling ved anaerob udrådning Tilførsel til slammineraliseringsanlæg XX tts XX tts XX tts Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Slambehandling ses af nedenstående tabel. Tabel 2.21 Underliggende forhold og definitioner til Slambehandling Underliggende forhold Tons tørstof Definition Mængden af slam (overskudsslam), der udtages til slambehandling ved den anførte metode, målt som tons tørstof. Mængden skal måles/opgøres, før slambehandlingen påbegyndes. Slam tilført fra eksterne kilder skal medregnes. Normal slambehandling Anaerob udrådning Tilførsel til slammineraliseringsanlæg Slam som opkoncentreres/afvandes forud for disponering, og som hverken bliver behandlet ved anaerob udrådning eller tilføres et slammineraliseringsanlæg. Slam, som bliver behandlet ved anaerob udrådning i rådnetanke, så en del af slamtørstoffet omdannes til biogas. Slam, som tilføres slambede og slammineraliseringsanlæg for opkoncentrering/afvanding samt reduktion af mængden af organisk stof.

SIDE 22 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING 2.7.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Slambehandling Et spildevandsselskab har 5.000 tons tørstof slam før slambehandling. Heraf tilføjes 2.200 tons tørstof til slammineraliseringsanlægget, 1.800 tons tørstof behandles ved anaerob behandling, og de resterende 1.000 tons tørstof modtager normal behandling. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 1.000 tons tørstof til normal behandling» 1.800 tons tørstof til behandling ved anaerob udrådning» 2.200 tons tørstof tilføres til slammineraliseringsanlægget 2.8 Slamdisponering I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren slamdisponering. Tabel 2.22 Beskrivelse af costdriveren Slamdisponering Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren og særligt om slambede Slamdisponering er den afsluttende bortskaffelse af overskudsslam fra renseanlæg efter afsluttet intern slambehandling. I forbindelse med slamdisponeringen kan der ske en yderligere behandling af slammet som f.eks. kompostering og forbrænding. Slamdisponeringen kan varetages af såvel forsyningsselskabet selv som en ekstern samarbejdspartner. Start: Når intern slambehandling på renseanlægget er afsluttet, og der foreligger et slamprodukt egnet til bortkørsel. Bemærk, at drift af evt. interne anlæg til kompostering og forbrænding hører under slamdisponering. Slut: Når slammet er endeligt bortskaffet - enten til ekstern part eller i eget regi. Slammængderne skal opgøres som tons tørstof baseret på pålidelige og repræsentative målinger af mængden af slam, der skal disponeres (vægt eller volumen samt tørstofindhold). Slammængden til disponering skal opgøres før evt. videre behandling i form af kompostering eller forbrænding. Slambede: Såfremt selskabet i løbet af året har foretaget tømning/oprensning af slambede eller slammineraliseringsanlæg, skal selskabet inkludere denne mængde under den rette disponeringsmetode. Den daglige drift af slambede og slammineraliseringsanlæg hører under costdriveren slambehandling.

SIDE 23 FEBRUAR 2019 Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Slamdisponering. Tabel 2.23 Oversigt over underliggende forhold til Slamdisponering Mængde Jordbrugsformål Intern eller ekstern kompostering Forbrænding/deponering XX tts XX tts XX tts Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren slamdisponering ses af nedenstående tabel. Tabel 2.24 Underliggende forhold og definitioner til Slamdisponering Underliggende forhold Tons tørstof Jordbrugsformål Intern eller ekstern kompostering Forbrænding/deponering Definition Tons tørstof efter endt slambehandling, dvs. mængden af slam målt som tørstof, der skal disponeres Udspredning af slam på jordarealer med henblik på genanvendelse af dets indhold af plantenæringsstoffer (fx landbrug, parker m.m.) Aerob forædling / viderebehandling af slammet forud for afsluttende genanvendelse til jordbrugsformål. Ved intern kompostering er det kun tons tørstof fra slambehandlingen, som skal angives. Det vil sige eksklusiv kompost eller andet eksternt materiale som tilføres kompostbunkerne. Forbrænding på eget eller eksternt forbrændingsanlæg. Alternativ deponering på godkendt deponeringsanlæg. 2.8.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Slamdisponering Et spildevandsselskab har 5.000 tons tørstof efter slambehandling samt 1.500 tons tørstof fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg. Tørstoffet fra tømning af slambede og slammineraliseringsanlæg disponeres ved jordbrugsformål. Ud af det øvrige tørstof disponeres 3.000 tons ved ekstern kompostering og 2.000 tons ved ekstern forbrænding. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 1.500 tons tørstof til jordbrugsformål» 3.000 tons tørstof til intern eller ekstern kompostering» 2.000 tons tørstof til forbrænding/deponering

SIDE 24 KAPITEL 2 OPEX-INDBERETNING 2.9 Kunder I nedenstående tabel er en beskrivelse af costdriveren Kunder Tabel 2.25 Beskrivelse af costdriveren Kunder Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om costdriveren Kunder omfatter selskabets kunderelaterede aktiviteter. Selve vandmålerne Spildevandsselskaber har ikke selv målere. Målerne, som spildevandselskabet skal angive, er derfor målerne hos vandselskaberne i spildevandsselskabets forsyningsområde. Spildevandsselskaberne kan derfor bruge samme opgørelse som vandselskaberne. Tabellen nedenfor angiver oversigten over de underliggende forhold til costdriveren Kunder. Tabel 2.26 Oversigt over underliggende forhold til Kunder Målere Antal XX stk. Definitionen på de underliggende forhold til costdriveren Kunder ses af nedenstående tabel. Tabel 2.27 Underliggende forhold og definitioner til Kunder Underliggende forhold Antal målere Definition Opgøres ud fra det antal af registrerede målere, som forsyningsselskabet fremsender afregninger på. 2.9.1 Eksempler på opgørelse af de underliggende forhold til Kunder Et spildevandsselskab har et forsyningsområde med 10.000 vandmålere. Ud fra årsforbrug fordeler selskabets vandmålere sig med 7.400 vandmålere med et årsforbrug under 200 m 3, 2.500 vandmålere med et årsforbrug mellem 201 og 10.000 m 3 og 100 vandmålere med et årsforbrug over 10.000 m 3. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 10.000 vandmålere

SIDE 25 FEBRUAR 2019 Kapitel 3 Postadresser I skal indberette antallet af postadresser i jeres forsyningsområde. Vi skal bruge oplysningerne til at forbedre det tæthedsmål, som vi bruger i benchmarkingen til at kompensere selskaber, der forsyner et tætbefolket område. Tidligere brugte vi indberetningen af målere under costdriveren Kunder, til denne del af beregningen. I nedenstående tabel er en beskrivelse af postadreser. Tabel 3.1 Beskrivelse af postadresser Beskrivelse og definition Afgrænsning Særligt om postadresser Postadresser omfatter antallet af registrede postadresser i jeres forsyningsområde, som I aftager spildevand fra. Selve postadressen Et andet spildevandsselskab er én postadresse. Hvis I aftager spildevand fra ét andet spildevandsselskab, skal det derfor kun tælle med som én postadresse, og ikke antallet af postadresser i det andet selskabs forsyningsområde. En postadresse omfatter ikke kun adresser med en vandmåler, men også postadresser, som ligger bag ved en måler som fx ved nogle boligforeninger og andelsboliger. Tabellen nedenfor angiver oversigten over postadresser. Tabel 3.2 Oversigt over postadresser Antal Postadresser XX For at finde det endelige tæthedsmål bliver antallet af postadresser divideret med den samlede længde af spilde- og fællesvandsledninger. 3.1.1 Eksempler på opgørelse af postadresser Et spildevandsselskab, der både transporterer og renser spildevand aftager spildevand fra 10.000 postadresser i deres kloakopland. Derudover aftager de spildevand fra to andre spildevandsselskaber, ligesom der er 10 store virksomheder, der leverer deres spildevand direkte til selskabets renseanlæg. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 10.012 postadresser

SIDE 26 KAPITEL 3 POSTADRESSER Et andet spildevandsselskab udfører udelukkende rens af spildevand. De får leveret spildevandet af to andre spildevandsselskaber direkte til deres renseanlæg. Derudover leverer 10 store virksomheder deres spildevand direkte til renseanlægget uden om transportselskaberne. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 12 postadresser Et tredje spildevandsselskab udfører udelukkende transport af spildevand. De aftager spildevand fra 10.000 postadresser i deres kloakopland og leverer det videre til et andet selskab, der sørger for rensningen. Selskabet skal derfor indberette følgende:» 10.000 postadresser

SIDE 27 FEBRUAR 2019 Kapitel 4 CAPEX-indberetning I skal indberette alle de fysiske aktiver, som I ejede, lejede eller leasede pr. 31/12 2017 og alle de aktiver, som I ejede, lejede eller leasede pr. 31/12 2018 opdelt efter POLKA-kategorier. Som noget nyt skal I altså indberette aktiver for to år. Oplysningerne skal indberettes i de individuelt tilpassede indberetningsark, som findes på vores hjemmeside. På vores hjemmeside kan I finde et CAPEX-ark med jeres oplysninger fra forrige års indberetning. Vi vil bede jer om at hente det og bruge det til jeres CAPEX-indberetning. I arket er der ligeledes en kolonne med overskriften Afvigelse, der udregner den procentvise afvigelse mellem forrige års indberetning og indberetningen af aktiver pr. 31/12 2018. Hvis cellen ud for en kategori bliver rød efter, at I har indtastet jeres mængder i indberetningen, vil vi bede jer om at skrive en redegørelse i bemærkningsfeltet om årsagen til afvigelsen. Dette vil lette vores behandling af jeres indberetning. Når indberetningsskemaet er udfyldt, skal det vedhæftes i jeres benchmarkingindberetning i VandData under fanen CAPEX. Indberetningsskemaet er opdelt i fire faner, som også anvendes i POLKA-kataloget:» Produktionsanlæg» Distributionsanlæg» Fællesfunktionsanlæg» Øvrige aktiver. I de følgende afsnit er vist udsnit af indberetningsskemaet fra den pågældende fane. Først beskrives aktivet, hvilken enhed aktivet skal indberettes i, standardlevetiden for aktivet og dernæst forklares, hvad der skal indberettes. I kolonnen Samlet mængde pr. 31/12 2016 kan I se den seneste indberetning af aktivet. I kolonen Samlet mængde pr. 31/12 2017 skal I indtaste mængden af aktivet med udgangen af 2017, og i kolonnen Samlet mængde pr. 31/12 2018 skal I indtaste mængden af aktivet ved udgangen af sidste år. I den efterfølgende kolonne beregnes afvigelse mellem forrige års indberetning og mængden pr. 31/12 2018 automatisk. Efter denne kolonner er afsat en kolonne til bemærkninger, hvor I kan angive yderligere forklaring til jeres indtastning, hvis I finder det nødvendigt. Hvis afvigelseskolonnen er markeret med rødt, skal I redegøre for afvigelsen i bemærkningsfeltet.

SIDE 28 KAPITEL 4 CAPEX-INDBERETNING 4.1 Produktionsanlæg Renseanlæg < 5.000 PE uden mulighed for opdeling Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Renseanlæg < 5.000 PE uden mulighed for opdeling. OBS! Når renseanlægget er mindre end 5.000 PE, betyder størrelsen af anlægget mere for anlæggets værdi end den underliggende kemi. Som følge heraf skal I, på trods af at denne fx har anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse, indtaste renseanlæggets PE i kategorien "mindre renseanlæg". Figur 4.1 Renseanlæg < 5.000 PE uden mulighed for opdeling 4.2 Produktionsanlæg Renseanlæg >= 5.000 PE, Vandbehandling Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Renseanlæg >= 5.000 PE, Vandbehandling. OBS! For hver komponent skal komponentens designkapacitet opgjort i PE oplyses. I de tilfælde, hvor komponentens designkapacitet ikke kan opgøres i PE, skal renseanlæggets PE oplyses. Det kan eksempelvis være, hvis komponentens kapacitet opgøres i hydraulisk kapacitet i stedet for PE-værdier. Det er ikke tilladt at omregne en komponents hydrauliske kapacitet til PE og oplyse dette som komponentens kapacitet. I nogle tilfælde vil designkapaciteten på komponenten være den samme som det samlede anlægs designkapacitet. Anlæg større end eller lig 5.000 PE forudsættes at være mekanisk-biologiske anlæg med kvælstoffjernelse ved nitrifikation/denitrifikation og biologisk/kemisk fosforfjernelse (MBNDP). Hvis der på et renseanlæg er flere ens komponenter, for eksempel to Sand- og fedtfang, skal komponenterne opgøres sammen. To Sand- og fedtfang på 100.000 PE vil derfor skulle indberettes som ét Sand- og fedtfang på 200.000 PE. Derudover er det vigtigt, at alle komponenter på et renseanlæg er indberettet under samme renseanlæg i CAPEX-arket. Det skyldes, at visse komponenters standardpris afhænger af andre komponenter på renseanlægget.

SIDE 29 FEBRUAR 2019 Figur 4.2 Renseanlæg >= 5.000 PE, Vandbehandling

SIDE 30 KAPITEL 4 CAPEX-INDBERETNING 4.3 Produktionsanlæg Renseanlæg >= 5.000, Slambehandling Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Renseanlæg >= 5.000 PE, Slambehandling. OBS! For hver komponent skal komponentens designkapacitet opgjort i PE oplyses. I de tilfælde, hvor komponentens designkapacitet ikke kan opgøres i PE, skal renseanlæggets PE oplyses. Det kan eksempelvis være, hvis komponentens kapacitet opgøres i hydraulisk kapacitet i stedet for PE-værdier. I nogle tilfælde vil designkapaciteten på komponenten være den samme som det samlede anlægs designkapacitet. Anlæg større end eller lig 5.000 PE forudsættes at være mekanisk-biologiske anlæg med kvælstoffjernelse ved nitrifikation/denitrifikation og biologisk/kemisk fosforfjernelse (MBNDP). Figur 4.3 Renseanlæg >= 5.000, Slambehandling

SIDE 31 FEBRUAR 2019 4.4 Produktionsanlæg Renseanlæg >= 5.000, Slamdisponering Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Renseanlæg >= 5.000 PE, Slamdisponering. OBS! For hver komponent skal komponentens designkapacitet opgjort i PE oplyses. I de tilfælde, hvor komponentens designkapacitet ikke kan opgøres i PE, skal renseanlæggets PE oplyses. Det kan eksempelvis være, hvis komponentens kapacitet opgøres i hydraulisk kapacitet i stedet for PE-værdier. I nogle tilfælde vil designkapaciteten på komponenten være den samme som det samlede anlægs designkapacitet. Anlæg større end eller lig 5.000 PE forudsættes at være mekanisk-biologiske anlæg med kvælstoffjernelse ved nitrifikation/denitrifikation og biologisk/kemisk fosforfjernelse (MBNDP). Figur 4.4 Renseanlæg >= 5.000, Slamdisponering

SIDE 32 KAPITEL 4 CAPEX-INDBERETNING 4.5 Distributionsanlæg Ledningsnet efter zonekategori Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Ledningsnet. Ledningsnettet er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. OBS! Hvis en ledning krydser en zonegrænse, skal ledningen så vidt muligt deles op, så den del, der for eksempel ligger i byzonen, indberettes under byzone, og den del, der ligger i cityzonen, indberettes under cityzone. Figur 4.5 Ledningsnet

SIDE 33 FEBRUAR 2019 4.6 Distributionsanlæg Brønde efter zonekategorier Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Brønde. Brøndene er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. Figur 4.6 Brønde 4.7 Distributionsanlæg Små pumpestationer inkl. SRO-anlæg efter zonekategorier Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Små pumpestationer inkl. SRO-anlæg. Pumpestationerne er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. Figur 4.7 Små pumpestationer inkl. SRO-anlæg

SIDE 34 KAPITEL 4 CAPEX-INDBERETNING 4.8 Distributionsanlæg Store pumpestationer inkl. SRO-anlæg efter zonekategorier Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Store pumpestationer inkl. SRO-anlæg. Pumpestationerne er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. Figur 4.8 Store pumpestationer inkl. SRO-anlæg

SIDE 35 FEBRUAR 2019 4.9 Distributionsanlæg Overløbsværker efter zonekategorier Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Overløbsværker. Overløbsværkerne er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. Figur 4.9 Overløbsværker

SIDE 36 KAPITEL 4 CAPEX-INDBERETNING 4.10 Distributionsanlæg Forsinkelsesbassiner efter zonekategorier Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Forsinkelsesbassiner. Forsinkelsesbassinerne er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. Figur 4.10 Forsinkelsesbassiner

SIDE 37 FEBRUAR 2019 4.11 Distributionsanlæg Sparebassin/laguner efter zonekategorier Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Sparebassin/laguner. Sparebassinerne/lagunerne er inddelt i 4 zoner: Land, By, City og Indre city. Definitionen af zonekategorier kan ses i afsnit 2.1 og tabel 2.1. Figur 4.11 Sparebassin/laguner 4.12 Fællesfunktionsanlæg Andre Nedenfor ses de aktiver, der skal indberettes mængder for i kategorien Andre fællesfunktionsanlæg. Figur 4.12 Andre

SIDE 38 KAPITEL 4 CAPEX-INDBERETNING 4.13 Øvrige aktiver I CAPEX-arket er en fane, der hedder Øvrige aktiver. I denne fane fremgår alle Øvrige aktiver indberettet i forbindelse med investeringsregnskabet fra årene 2010-2017. Derudover fremgår det, hvis I har øvrige aktiver i jeres POLKA. Bemærk, at det udelukkende er aktiver, der ikke er færdigafskrevne, der fremgår af listen. Formålet med fanen er at identificere, hvorvidt I kan indplacere disse aktiver i den øvrige CAPEXindberetning. Hvis et aktiv ikke kan indplaceres andre steder i CAPEX-arket, vil vi tage hensyn til det i benchmarkingen. I skal derfor gennemgå fanen Øvrige aktiver og fjerne markeringen ud for et givent aktiv, såfremt det ikke kan indplaceres i CAPEX-arket. Som udgangspunkt er alle øvrige aktiver markeret til at være indplaceret i CAPEX-arket. Se eksempel nedenfor. Hvis I har et aktiv, der ikke kan indplaceres andre steder i CAPEX-arket, skal der derfor ikke være flueben ud for det i arket. I årets indberetning til de økonomiske rammer skal alle selskaber indberette deres investeringer fra 2017 og 2018. Hvis I har lavet en investering i 2017 eller 2018, som ikke kan indplaceres andre steder i CAPEX-arket, kan I angive dette nederst i fanen under overskriften Nye øvrige aktiver. Bemærk, at hvis I angiver et aktiv her, skal det stadig indberettes til investeringsregnskabet i indberetningen til de økonomiske rammer for 2020-2021. Figur 4.13 Øvrige aktiver

SIDE 39 FEBRUAR 2019 Kapitel 5 Vejledning til ansøgning om særlige forhold I kan fortsat ansøge om særlige forhold i forbindelse med indberetningen til benchmarking. Kriterierne for at få godkendt et særligt forhold er de samme som tidligere år. Bemærk om tidligere godkendte særlige forhold Selvom I har fået godkendt et forhold som særligt i et tidligere prisloft eller økonomisk ramme, er det vigtigt at ansøge om det samme forhold igen i år. I kan dog nøjes med at navngive det særlige forhold, angive meromkostningerne og indsende dokumentation for meromkostningerne. I skal altså ikke redegøre for rammebetingelsen og særligheden af forholdet. Hvis der er tale om det samme særlige forhold som tidligere, bedes I angive dette i indberetningen. Se desuden afsnit 4.6 angående tidligere godkendte særlige forhold. Indberetningsfristen for at få et særligt forhold med i de økonomiske rammer for 2020-2021 er den 15. april 2019 og skal ske i indberetningsblanketten i VandData under fanen Særlige forhold. 5.1 Hvad er et særligt forhold? Et særligt forhold er, når en ekstra aktivitet medfører en omkostning, der er særlig for et vandselskab og har økonomisk betydning for selskabet. For at et forhold kan godkendes som særligt skal fire formelle krav være opfyldt, som beskrives nærmere i afsnit 4.2. Bemærk, at en ekstra aktivitet blandt andet kan være en speciel aktivitet I udfører, en aktivitet som I udfører i større grad end normalt eller at nogle af jeres aktiver har markant forringet levetid og derfor skal udskiftes tidligere end normalt. 5.2 Formelle krav til godkendelse af et særligt forhold Hvornår er et forhold særligt? For at I kan få godkendt et særligt forhold, tager vi udgangspunkt i, hvorvidt forholdet lever op til alle fire følgende krav. 1. Rammebetingelse: I er nødsaget til/pålagt at udføre en ekstra aktivitet. Rammebetingelsen kan være usædvanlige geologiske forhold eller påbud fra statslige eller kommunale myndigheder. 2. Særlighed: Den ekstra aktivitet skal være usædvanlig. Det betyder, at den ekstra aktivitet ikke allerede indgår direkte eller indirekte i benchmarkingmodellen. 3. Væsentlighed: De samlede meromkostninger, som følger af rammebetingelsen og den ekstra aktivitet, skal være væsentlige. Konkret betyder væsentlighedskriteriet, at summen af de ansøgte særlige forhold (meromkostningerne) skal have betydning for jeres økonomiske ramme.

SIDE 40 KAPITEL 5 VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM SÆRLIGE FORHOLD Væsentlighedskriteriet beror på en konkret vurdering for hvert selskab. Det vil sige, at hvis summen af de ansøgte særlige forhold ikke har betydning for størrelsen af det individuelle effektiviseringskrav, bliver ansøgningen nødvendigvis ikke medtaget i de økonomiske rammer. 4. Dokumentation: I skal indsende dokumentation for - eller godtgøre - meromkostningerne til den ekstra aktivitet. I skal desuden beskrive og indsende dokumentation for rammebetingelsen og den ekstra aktivitet. For omkostninger til nye eller særlige aktiver skal I dokumentere værdien af aktiverne samt levetiden. Vi træffer derefter afgørelse om levetiden som en del af selve afgørelsen. Det er som udgangspunkt ikke et særligt forhold, hvis aktiver fra POLKA-kataloget reelt har en anden levetid end den, der fremgår af POLKA-kataloget. En ændring i levetiden for et aktiv i POLKA-kataloget forudsætter, at aktivet lever op til kriterierne for særlige forhold. 5.3 Hvordan ansøges om særlige forhold for drifts- og anlægsomkostninger? I skal først vurdere, om kriterierne i afsnit 4.2 er opfyldt. Hvis de er det, kan I ansøge om særlige forhold. Benchmarkingmodellen er opdelt i costdrivere til driftsomkostninger og aktiver til anlægsomkostninger. I ansøgningen er det derfor vigtigt at angive, om I ansøger om særlige forhold til driftsomkostninger eller til anlægsomkostninger. Driftsomkostninger: Ansøgning om særlige forhold til driftsomkostninger foregår på samme måde som i de tidligere prislofter og økonomiske rammer. I skal beskrive og dokumentere rammebetingelsen, den ekstra aktivitet og meromkostningerne. I forbindelse med ansøgning om et særligt forhold til driftsomkostningerne i de økonomiske rammer for 2020-2021 skal meromkostningerne være afholdt i 2017 og/eller 2018. Anlægsomkostninger: Ansøgning om særlige forhold til anlægsomkostninger foregår næsten på samme måde som for driftsomkostninger. I skal beskrive og dokumentere rammebetingelsen, den ekstra aktivitet og det særlige aktiv samt værdien af det særlige aktiv, som ikke er omfattet af benchmarkingmodellen. I forbindelse med ansøgning om et særligt forhold til anlægsomkostningerne i de økonomiske rammer for 2020-2021 skal aktivet været taget i drift senest i 2018.» Rammebetingelse for aktiver: I skal beskrive og redegøre for, hvordan en rammebetingelse medfører, at I er nødsaget til/pålagt at udføre en ekstra aktivitet, som kræver en investering i et ekstra og/eller særligt aktiv.» Særlighed for aktiver: I skal beskrive og redegøre for det særlige ved aktivet. Hvorvidt det særlige aktiv indgår i TOTEX-benchmarkingmodellen kan vurderes ved at kigge på CAPEX-indberetningen (Excel-indberetningsfilen). Her kan I se, hvilke aktiver der direkte indgår i TOTEXbenchmarkingmodellen. Såfremt jeres aktiv ikke indgår her, kan det være et særligt aktiv for jer.» Dokumentation for værdi og levetid: I skal indsende dokumentation for værdien af aktivet samt for dets levetid. Dokumentation for levetiden kan fx være udskrift fra rådgivende ingeniør, der udtaler sig om levetiden. Levetiden er den periode, hvori aktivet kan opretholde en normal funktion/effekt af aktivet.