Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Relaterede dokumenter
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Passivandel kontanthjælp

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Befolkningsudviklingen i Danmark

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Hjemmehjælp til ældre 2012

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Flere elever går i store klasser

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Region Hovedstaden. Kommune

Tema 1: Status for inklusion

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Til Folketinget - Skatteudvalget

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Næsten 1 mio. danskere bor under meter fra kysten

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Klamydiaopgørelse for 2012

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

Faktaark til RKI analyse

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Transkript:

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per person inden for befolkningsgrupper og i kommunerne. Analysens hovedkonklusioner Det gennemsnitlige boligareal per person i husstanden (herefter blot boligareal) er øget fra ca. 47 m 2 i 1992 til lidt mere end 52 m 2 i 2017. Ældre har et større boligareal end yngre, og forskellen imellem ældre og yngres boligareal er øget i perioden fra 1992 til 2017. Udviklingen afspejler, at boligarealet er øget blandt personer over 60 år, mens boligarealet for personer under 60 år i grove træk er uændret. Boligarealet per person er mindre des flere personer, som indgår i husstanden. Og væksten i boligarealet fra 1992 til 2017 er især sket i husstande med en eller to personer. Boligarealet per person er mindst i familier med hjemmeboende børn, herunder især i parfamilier. I kommunerne er boligarealet per person fra 2007 til 2017 øget mest i de kommuner, hvor boligarealet var størst i udgangspunktet. Alle kommuner med et faldende boligareal per person i perioden er placeret i Københavnsområdet. Andelen af personer, som har et lille boligareal per person, er faldet, mens andelen af personer med et relativt stort boligareal per person er øget. Kommunerne med flest borgere i boliger med under 30 m 2 boligareal per personen er i overvejende grad placeret i Hovedstadsområdet. Og generelt har kommuner med større befolkningstæthed en større andel indbyggere med mindre end 30 m 2 boligareal per person.

Indhold 1 Metode og data... 3 2 Resultater... 3 2.1 Udviklingen i den gennemsnitlige boligareal... 3 2.2 Borgere i boliger med lille boligareal... 7 Bilag 1 Kommunefordelte resultater... 9 Side 2 af 9

Under 18 år 18-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95 år eller 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 1 Metode og data I det følgende er opgjort, det gennemsnitlige boligareal på personens registrerede bopæl primo året. Boligarealet følger angivelsen i BBR-registeret på opgørelsestidspunktet. 2 Resultater 2.1 Udviklingen i den gennemsnitlige boligareal Side 3 af 9 Det gennemsnitlige boligareal per person i husstanden (herefter blot boligarealet) er øget fra ca. 47 m 2 i 1992 til lidt mere end 52 m 2 i 2017. Kvinder har et større boligareal end mænd, men forskellen mellem kønnene er indsnævret igennem årene. I 2017 havde kvinder 0,8 m 2 større gennemsnitligt boligareal end mænd. Figur 2.1: Udviklingen i gennemsnitligt boligareal, 1992-2017 53 52 51 50 49 48 47 46 45 I alt Mænd Kvinder Ældre har et større boligareal end yngre, og forskellen imellem ældre og yngres boligareal er øget i perioden fra 1992 til 2017. Stigningen blandt de ældre afspejler, at de 60+ årige har fået et større boligareal, mens boligarealet for de yngre i grove træk er uændret. Figur 2.2: Det gennemsnitlige boligareal fordelt efter alder, 1992 og 2017 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1992 2017

Par med hjemmeboende børn Enlige med hjemmeboende børn Par uden hjemmeboende børn Enlige uden hjemmeboende børn 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer 8 personer 9 personer Mindst 10 personer Boligarealet per person er mindre des flere personer, som indgår i husstanden. Og væksten i boligarealet fra 1992 til 2017 er især sket i husstande med en eller to personer. Figur 2.3: Det gennemsnitlige boligareal fordelt efter antal personer i husstanden, 1992 og 2017 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Side 4 af 9 Antal personer i hustanden 1992 2017 Boligarealet per person er mindst i familier med hjemmeboende børn, herunder især i parfamilier. Og det er ligeledes familierne med hjemmeboende børn, som har haft de mindste stigninger i boligareal fra 1992 til 2017. Figur 2.4: Det gennemsnitlige boligareal fordelt efter familietype, 1992 og 2017 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1992 2017 Note: Opdeling på baggrund af Danmark Statistiks familiedefinitioner. Der kan bo flere familier i samme husstand. Dette vil eksempelvis ofte være tilfældet på plejehjem mv., der som oftest er registret som én husstand.

Antal ekstra m 2 per person fra 2007-2017 I kommunerne er boligarealet per person fra 2007 til 2017 øget mest i de kommuner, hvor boligarealet var størst i udgangspunktet. I en række af kommunerne med de mindste gennemsnitlige boligarealer er boligarealet faldet i perioden. Alle kommuner med et faldende boligareal er placeret i Københavnsområdet. Figur 2.5: Det gennemsnitlige boligareal i 2007 (X-akse) og udviklingen 2007-2017 (Y-akse) i kommunerne. 10 Side 5 af 9 8 6 4 2 0-2 -4-6 35 40 45 50 55 60 65 70 Antal m 2 per person i 2007 Det mindste boligareal per person findes i Københavns Kommune (40 m 2 ) efterfulgt af Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre og Albertslund (41 m 2 ). Uden for Hovedstadsområdet er kommunerne med mindst boligareal Aarhus (46 m 2 ) og Odense (49 m 2 ).

Det største boligareal per person findes på de mindre øer, hvor borgere på Fanø, Langeland, Ærø, Læsø og Samsø i gennemsnit har mindst 66 m 2 boligareal per person. Derudover har en del kommuner i Nord- og Vestjylland samt enkelte kommuner andre steder ligeledes forholdsvis store boligarealer. Figur 2.6: Gennemsnitligt boligareal per person i kommunerne. Side 6 af 9

Andel personer med under 30 m 2 i gennemsnitligt boligareal Under 20 m2 20-30 m2 30-40 m2 40-50 m2 50-60 m2 60-70 m2 70-80 m2 80-90 m2 90-100 m2 Mindst 100 m2 2.2 Borgere i boliger med lille boligareal Andelen af borgere, som har et lille boligareal per person, er faldet, mens andelen af borgere med et relativt stort boligareal per person er øget. I 1992 havde 49 pct. af alle personer et boligareal på under 40 m 2 per person. I 2017 er denne andel faldet til 42 pct. Figur 2.7: Befolkningen fordelt efter boligarealet per person i husstanden, hhv. 1992 og 2017. 25% Side 7 af 9 20% 15% 10% 5% 0% 1992 2017 Der er stor forskel på, hvor stor en andel af kommunens borgere, som har et boligareal, som er mindre end 30 m 2 per person. Generelt har kommuner med større befolkningstæthed en større andel indbyggere med mindre end 30 m 2 boligareal per person. Figur 2.8: Andel borgere i boliger med lille boligareal per person (<30 m 2 ) i kommunerne fordelt efter befolkningstæthed, 2017 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 10 100 1.000 10.000 100.000 Befolkningstæthed (indbyggere per km 2 ) - bemærk logaritmisk skala

Kommunerne med flest borgere i boliger med under 30 m 2 boligareal per person er i overvejende grad placeret i Hovedstadsområdet. Andelen er højst i København, Albertslund og Gladsaxe kommuner, hvor andelen af personer med et lille boligareal per person udgør over 40 pct. De femten kommuner med højst andel med lille boligareal tilhører alle Hovedstadsområdet. Uden for Hovedstadsområdet er andelen med lille boligareal højst i Aarhus (29 m 2 ) og Odense (25 m 2 ). Derudover er andelen med lille boligareal generelt større også på det øvrige Sjælland end i Jylland, på Fyn og på de øvrige ø er. Figur 2.9: Andel borgere i boliger med lille boligareal per person (<30 m 2 ) i kommunerne, 2017 Side 8 af 9

Bilag 1 Kommunefordelte resultater Boligareal per person i hustanden (m 2 ) Andel med Boligareal per person i hustanden (m 2 ) Andel med højst 30 m 2 boligareal per Befolkningstæthed højst 30 m 2 Side boligareal 9 af 9 per Befolkningstæthed Ændring person i (indbyggere Ændring person i (indbyggere Kommune 2007 2017 2007-2017 hustanden per km 2 ) Kommune 2007 2017 2007-2017 hustanden per km 2 ) Albertslund 40,2 41,5 1,3 41% 1.203 Langeland 63,2 67,9 4,7 11% 43 Allerød 49,0 51,5 2,5 19% 370 Lejre 51,4 54,6 3,2 18% 115 Assens 56,5 60,4 3,9 12% 81 Lemvig 59,4 65,5 6,1 9% 40 Ballerup 43,7 44,5 0,8 31% 1.421 Lolland 58,1 63,3 5,2 14% 48 Billund 54,5 57,8 3,3 14% 49 Lyngby-Taarbæk 47,2 46,3-0,9 30% 1.424 Bornholm 57,8 63,0 5,2 13% 67 Læsø 64,9 72,2 7,3 9% 15 Brøndby 44,2 43,1-1,1 34% 1.693 Mariagerfjord 56,1 60,6 4,5 12% 59 Brønderslev 57,8 61,1 3,3 11% 57 Middelfart 54,2 57,9 3,7 14% 127 Dragør 52,1 52,4 0,3 18% 782 Morsø 58,8 63,8 5,0 11% 56 Egedal 47,9 49,0 1,1 22% 342 Norddjurs 56,9 60,9 4,0 13% 53 Esbjerg 51,3 53,9 2,6 17% 146 Nordfyns 57,0 60,6 3,6 12% 65 Fanø 63,2 66,2 3,0 12% 58 Nyborg 54,6 57,2 2,6 15% 116 Favrskov 53,9 56,2 2,3 13% 89 Næstved 52,1 54,3 2,2 19% 122 Faxe 54,2 56,7 2,5 18% 89 Odder 53,8 57,0 3,2 15% 100 Fredensborg 48,6 50,5 1,9 24% 361 Odense 48,0 48,5 0,5 25% 656 Fredericia 51,1 52,8 1,7 19% 381 Odsherred 53,0 57,4 4,4 17% 93 Frederiksberg 50,5 46,1-4,4 29% 12.059 Randers 53,8 55,4 1,6 16% 131 Frederikshavn 55,4 59,7 4,3 13% 93 Rebild 57,6 61,5 3,9 11% 47 Frederikssund 48,4 51,1 2,7 21% 181 Ringkøbing-Skjern 56,2 60,6 4,4 13% 39 Furesø 48,8 49,5 0,7 22% 715 Ringsted 49,9 51,4 1,5 23% 116 Faaborg-Midtfyn 57,8 61,2 3,4 12% 81 Roskilde 46,9 47,8 0,9 25% 411 Gentofte 54,3 51,9-2,4 24% 2.959 Rudersdal 53,5 54,7 1,2 19% 765 Gladsaxe 41,3 40,5-0,8 40% 2.759 Rødovre 42,7 41,4-1,3 37% 3.163 Glostrup 45,1 43,7-1,4 32% 1.695 Samsø 65,1 73,0 7,9 10% 33 Greve 49,0 49,9 0,9 21% 827 Silkeborg 53,0 55,6 2,6 15% 107 Gribskov 50,2 53,4 3,2 21% 147 Skanderborg 51,7 54,0 2,3 15% 145 Guldborgsund 56,8 60,5 3,7 15% 68 Skive 56,2 61,1 4,9 12% 68 Haderslev 55,2 58,6 3,4 14% 69 Slagelse 51,2 53,3 2,1 20% 139 Halsnæs 47,6 50,4 2,8 23% 256 Solrød 50,0 51,0 1,0 19% 553 Hedensted 56,2 59,7 3,5 12% 84 Sorø 53,0 56,2 3,2 16% 96 Helsingør 47,2 48,7 1,5 26% 525 Stevns 54,5 57,6 3,1 17% 90 Herlev 42,3 42,9 0,6 34% 2.355 Struer 56,1 61,0 4,9 13% 87 Herning 54,3 56,4 2,1 15% 67 Svendborg 53,6 56,7 3,1 18% 141 Hillerød 47,9 49,4 1,5 24% 235 Syddjurs 56,3 59,9 3,6 13% 61 Hjørring 56,9 61,3 4,4 12% 70 Sønderborg 54,5 58,6 4,1 14% 151 Holbæk 50,0 52,6 2,6 20% 123 Thisted 58,4 62,9 4,5 11% 41 Holstebro 53,8 56,6 2,8 14% 73 Tønder 59,4 63,9 4,5 10% 30 Horsens 52,6 52,8 0,2 19% 171 Tårnby 44,2 42,9-1,3 33% 651 Hvidovre 42,1 41,1-1,0 38% 2.310 Vallensbæk 47,1 44,8-2,3 34% 1.657 Høje-Taastrup 43,2 42,5-0,7 38% 641 Varde 55,8 59,7 3,9 13% 41 Hørsholm 55,1 57,0 1,9 15% 798 Vejen 56,8 60,4 3,6 13% 53 Ikast-Brande 54,4 57,7 3,3 14% 56 Vejle 53,5 55,3 1,8 17% 107 Ishøj 42,7 42,1-0,6 40% 859 Vesthimmerlands 58,4 62,3 3,9 12% 48 Jammerbugt 58,2 62,7 4,5 10% 45 Viborg 55,0 57,4 2,4 14% 68 Kalundborg 53,4 57,6 4,2 15% 85 Vordingborg 54,9 59,0 4,1 15% 74 Kerteminde 53,2 57,0 3,8 15% 116 Ærø 65,2 72,2 7,0 8% 69 Kolding 52,5 53,8 1,3 18% 153 Aabenraa 56,6 60,2 3,6 13% 63 København 42,8 40,0-2,8 42% 6.974 Aalborg 51,4 52,1 0,7 20% 186 Køge 48,3 49,5 1,2 24% 234 Aarhus 45,6 45,6 0,0 29% 718