SIDE 1 AF 12 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omøgade 2 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-420965 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Topdahl ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 891095 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 1202 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 02/01/09-04/01/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Bygning 1: Isolering af uisolerede varmerør i kælder under butikken Punkt 1. 2 Varmecentral: Ny energisparepumpe til brugsvandscirkulationen samt isolering af mandedæksel på varmtvandsbeholder 3 Bygning 2 (Henry George huset): Hanebåndsloft efterisoleres op til 250 mm 4 Bygning 3 (Retsforbundet): Hanebåndsloft efterisoleres op til 250 mm 7.3 MWh Fjernvarme 1.3 MWh Fjernvarme, 569 kwh el 0.9 MWh Fjernvarme 0.9 MWh Fjernvarme 4080 kr. 10000 kr. 2.5 år 1900 kr. 12500 kr. 6.6 år 480 kr. 8000 kr. 16.7 år 480 kr. 8000 kr. 16.7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.
SIDE 2 AF 12 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 5800 kr./år Samlet besparelse på el: 1100 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 6900 kr./år Investeringsbehov: 38500 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 5 Bygning 1,2 & 3: Udskiftning af ældre toiletter 150 m³ vand 6600 kr.
SIDE 3 AF 12 6 Bygning 1 (bolig): Efterisolering af manzardtag 40 MWh Fjernvarme 22510 kr. 7 Bygning 3: (Retsforbundet) Efterisolering af manzardtag 1.8 MWh Fjernvarme 1020 kr. 8 Bygning 2 (Henry George huset): Efterisolering af manzardtag 1.8 MWh Fjernvarme 1010 kr. 9 Bygning 1: Nye yderdøre på bagtrapper 5.3 MWh Fjernvarme 3000 kr. 10 Bygning 3 (Bodega): Efterisolering af fladt tag 1.9 MWh Fjernvarme 1080 kr. 11 Bygning 2 (Punkt 1): Efterisolering af fladt tag. 1.9 MWh Fjernvarme 1070 kr. 12 Bygning 3: Når vinduerne med almindelig termoglas eller 1 lag glas skal renoveres, bør de udskiftes til nye vinduer med lavenergiglas 13 Bygning 1 (Erhverv): Når vinduerne med almindelig termoglas skal renoveres, bør de udskiftes til nye vinduer med lavenergiglas 14 Bygning 2: Når vinduerne med almindelig termoglas eller 1 lag glas skal renoveres, bør de udskiftes til nye vinduer med lavenergiglas 3 MWh Fjernvarme 1700 kr. 9.3 MWh Fjernvarme 5200 kr. 4.8 MWh Fjernvarme 2680 kr. 15 Bygning 1 (bolig): Når vinduerne med almindelig termoglas skal renoveres, bør de udskiftes til nye vinduer med lavenergiglas 121 MWh Fjernvarme, 26 kwh el 67820 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen Andelsselskabet Kristinegården, Omøgade 2-6/ Lyngbyvej 38-60/ Sejrøgade 1-5, 2100 Købenenhavn Ø, matr.nr. 5039. Ejendommen er opført i 1924. Den består (ifølge BBR-meddelelsen af 5. november 2009) af 3 bygninger som benyttes til både beboelse og erhverv. Der er i alt 125 lejligheder og erhvervsarealet består primært af butikker. Bygning nr. 1. Det samlede boligareal er på 12169 m². Det samlede erhvervsareal er på 1351 m². Kælderareal betagtes som værende uden for den opvarmede del af bygningen. Bygning nr. 2. Det samlede erhvervsareal er på 240 m². Ca. 2/3 af kælderareal betagtes som værende uden for den opvarmede del af bygningen. Bygning nr. 3. Det samlede erhvervsareal er på 240 m². Ca. 2/3 af kælderareal betagtes som værende uden for den opvarmede del af bygningen. Der er - efter aftale med rekvirenten - ikke foretaget destruktive undersøgelser på ejendommen. Bygningsgennemgangen er foretaget med assistance af vicevært Anders Jacobsen.
SIDE 4 AF 12 Der foreligger månedlige notater (driftsjournaler) vedr. forbrug og driftsforhold. Fjernvarmeforbruget afregnes overfor Københavns Energi som summen af: 1) energiforbruget (MWh) multipliseret med årsprisen (pt. 565 kr/mwh) 2) fast afgift (kw) multipliseret med årsprisen (pt. 172 kr/kw) Fjernvarme leveret af Københavns Energi afregnes ud fra en middel afkøling af fjernvarme vandet på 35 C. Såfremt afkølingen ligger indenfor normalområdet (35 C +/- 5 C - anno 2009) afregnes forbrug med normaltarif. Ligger afkølingen under 30 C betales en "strafafgift" og ligger afkølingen over 40 C opnår forbrugeren en godtgørelse. Det bør altid tilstræbes at afkølingen er så stor som mulig. Årsafkølingen af fjernvarmevandet har i perioden 2009 været på ca. 49 C, hvilket ligger bedre end Københavns Energi s afkølingskrav. Dette udløste en bonus på ca. 74000 kr fra Københans Energi. Flot!! På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende. Dette energimærke er udarbejdet udfra nævnte håndbogs standardforusætninger, samt tilgængelige tegninger. Hvor tegningsmaterialet har været mangelfuldt, er der foretaget skøn. De anførte besparelsesforslag er ligeledes beregnet udfra håndbogens forudsætninger. Det her beregnede, teoretiske energibehov (1332 MWh) ligger over det oplyste klimakorrigerede forbrug (1202 MWh) Dette kan der være flere årsager til: - Rum i bygningen som opvarmes til mindre end 20 gr. C, som antaget i beregningerne. - Klimaskærmen er lidt bedre end antaget i beregningen. - ventilationen medfører mindre varmetab end antaget i beregningerne. Det klimakorrigerede forbrug betyder, at det oplyste forbrug er omregnet til et normalårsforbrug v.h.a. graddage. Dette gøres for at kunne sammenligne de enkelte årsforbrug med hinanden. Bygningernes brugstid for bolig er 168 timer pr. uge. (hele døgnet) Bygningernes brugstid for erhverv er skønnet til 45 timer pr. uge. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Bygning 1: Tagkonstruktionen er med hanebåndspær og manzardtag, taget er belagt med teglsten. Skunke og skråvægge på 4 sal skønnes isoleret med 50 mm. mineraluld. I forbindelse med renovering af kviste mod gade, er det oplyst at "brystningerne" under kvistvinduerne er efterisoleret op til 200 mm. mineraluld. Etageadskillelse mod uopvarmet loft over 4 sal, er efterisoleret med ca. 100 mm. granulat
SIDE 5 AF 12 indblæst i etageadskillesen. Etageadskillelse mellem 1. sal lejligheder og porte er efterisoleret nedefra skønnet med ca. 100 mm mineralduld afsluttet med en plade. Bygning 2 og 3. Tagkonstruktionerne er både med fladt tag, hanebåndspær og manzardtag. Tagene er belagt med henholdsvis tagpap og teglsten. Hanebåndsloft er isoleret med 100 mm mineraluld. De flade tage skønnes isoleret med 50 mm afsluttet med tagpap. Skunke og skråvægge skønnes isoleret med ca. 50 mm. Forslag 3: Bygning 2 (Henry George huset): Hanebåndsloft efterisoleres op til 250 mm. Forslag 4: Bygning 3 (Retsforbundet): Hanebåndsloft efterisoleres op til 250 mm. Forslag 6: Bygning 1 (bolig): Når taget skal renoveres skal manzardtag/skråvægge efterisoleres Forslag 7: Bygning 3 (Retsforbundet): Når taget skal renoveres skal manzardtag/skråvægge efterisoleres. Forslag 8: Bygning 2 (Henry George huset): Når taget skal renoveres skal manzardtag/skråvægge efterisoleres. Forslag 10: Bygning 3 (Bodega): Når det flade tag skal renoveres, skal det efterisoleres op til 250 mm. Forslag 11: Bygning 2 (Punkt 1): Når det flade tag skal renoveres skal det efterisoleres op til 250 mm. Ydervægge Bygning 1: Ydervæggene består af 60 cm massiv teglsten (2½ sten) i stuen og 1 sal. På 2 og 3 sal er ydervæggene 48 cm massiv teglsten (2 sten). Vinduesbrystningerne er 1 sten (24 cm) massiv teglsten. Det skønnes at vinduesbrystningerne er efterisoleret med ca. 50 mm. mineraluld i forbindelse med etableringen af varmeanlægget omkring 1995. Ydervægge mellem lejligheder og porte er efterisoleret med ca. 100 mm mineraluld afsluttet med en plade. Bygning 2 og 3. Ydervæggene består af 1½ sten tegl. Den del af bygningen med tegltag (Henry George Huset & Retsforbundet) har efterisoleret ydervæggen på indersiden med ca. 50 mm. afsluttet med en plade.
SIDE 6 AF 12 Skunke og skråvægge skønnes isoleret med ca. 50 mm. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygning 1. Bolig: Vinduerne i lejlighederne er fra 1987 primært med termoglas. Dog er de ny kvistevinduer mod gaden, med lavenergiglas. Yderdøre på bagtrapperne er gamle uisolerede døre. Erhverv: Vinduer og døre i butikker er både med termoglas og lavenergiglas. Bygning 2 og 3. Vinduer og døre er primært alm. termoglas, dog er der enkelte vinduer, monteret i manzardtaget, med 1 lag glas. Enkelte vinduer med 1 lag glas har desuden forsatsrude monteret. Forslag 9: Når eksisterende yderdøre på bagtrapperne skal renoveres skal de skiftes til nye isolerede yderdøre. Forslag 12: Bygning 3: Ved udskiftning af vinduer med almindelige termoglas eller 1 lag glas, bør der vælges vinduer med energiglas med "varm kant". Forslag 13: Bygning 1 (Erhverv): Ved udskiftning af vinduer med almindelige termoglas, bør der vælges vinduer med energiglas med "varm kant". Forslag 14: Bygning 2: Ved udskiftning af vinduer med almindelige termoglas eller 1 lag glas, bør der vælges vinduer med energiglas med "varm kant". Forslag 15: Bygning 1 (bolig): Ved udskiftning af vinduer med almindelige termoglas, bør der vælges vinduer med energiglas med "varm kant". Gulve og terrændæk Bygning 1. Bolig: Gulvbelægningen i lejlighederne er generelt trægulve samt fliser/beton i badeværelser. Der indblæst ca. 100 mm granulat i etageadskillesen (bjælkelag) mod kælder. Hvor der er beton i stedet for bjælkelag. er der opsat ca. 70 mm isolering batts nedefra. Erhverv: Gulvbelægningen i erhvervsdelen er generelt trægulve. Etageadskillesen mod kælderen er beton. Det er ikke hensigsmæssigt at efterisolere etageadkillelsen nedefra, p.g.a. den forholdsmæssige lave rumhøjden i kælderen. Bygning 2 og 3. Gulvbelægningen i bygningerne er generelt trægulve. Etageadskillesen mod kælderen er beton. Kælder Bygning 1.
SIDE 7 AF 12 Kælderydervæggene er massive og har i.h.t. en snittegning en tykkelse på ca. 72 cm, svarende til en murtykkelse på 3 sten. Kældergulvet er af beton, der efter datidens byggeskik er antaget at være uden isolering og kakapillarbrydende lag. Kælderen antages som værende uden for den opvarmede del af klimaskærmen. Bygning 2 og 3. Kælderydervæggene er massive og har i.h.t. en snittegning en tykkelse på ca. 60 cm, svarende til en murtykkelse på 2½ sten. Den del af bygningen med tegltag (Henry George Huset & Retsforbundet) har efterisoleret kælderydervæggen med 50 mm. Kældergulvet er af beton, der efter datidens byggeskik er antaget at være uden isolering og kakapillarbrydende lag. Kælderen under Henry George Huset & Retsforbundet antages som værende inden for den opvarmede del af klimaskærmen. Ventilation Ventilation Ventilationen i bygningerne foregår v.h.a. naturligt aftræk fra køkkener og toiletter. Der er desuden monteret emhætter i flere køkkener med vandret aftræk. Varme Køling Der er ikke etableret mekanisk køling i bygningen. Varmeanlæg Bygningen opvarmes v.hj.a. fjernvarme fra Københavns Energi fremført gennem fjernvarmemåler (nr. 78527) som ved bygningsgennemgangen viste: 4586 MWh 812149 m3 95 C. varme frem 40 C. varme retur 55 C. differens. Fjernvarmecentralen er fra ca. 1995 og er placeret i kælderen. Centralvarmevandet cirkuleres v.hj.a 2 stk. energisparepumper fabr. Grundfos, type UPE 50-60 (50-400W) og UPE 65-60 (80-550). Kun 1 stk. pumpe kører af gangen. Der er 1 stk. isoleret pladeveksler for radiatoranlæg fabr. Sondex S39-16, placeret i varmecentralen. Effekt: 731.000 kcal/h. Det er desuden 2 stk. trykforøgeranlæg til brugsvandet fabr. Grundfoss, fuse box 2CRF.
SIDE 8 AF 12 Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 1 stk. varmtvandsbeholdere af fabr. Ducon Jan, type DF- 15R på 3200 liter, fra 1994. Mandedæksel er uisoleret. Varmtvandsbeholderen er placeret i varmecentralen. Varmtvandsbeholder beskyttes v.h.a. et Clenodan elektrolyseanlæg. Fremløbstemperaturen på det varme vand reguleres v.hj.a. en temperatorventil. Det varme brugsvand cirkuleres i rørsystemet v.hj.a. cirkulationspumpe fabr. UPS 32-80 (145-245). Forslag 2: Varmecentral: Brugsvandspumpe bør udskiftes til en energibesparende pumpe samt isolering af mandedæksel på varmtvandsbeholder. Fordelingssystem Fordelingsrør for centralvarme og varmt brugsvand er placeret under loft i kælder. Lodrette strenge for radiatoranlægget (2-strengsanlæg) føres i lejlighederne. Strengene er indreguleret med reguleringsventiler. Lodrette strenge for varmt brugsvand føres på bagtrapperne. Strengene er forsynet med reguleringsventiler. Varmeanlægget i lejlighederne er udført som radiatorer placeret primært under vinduerne. Der er termostatventiler og varmemålere på alle radiatorerne. Der er desuden vandmåler på alle tapsteder i lejlighederne. Varmtvandsrør i kælderen og på trapperne er generelt godt isoleret. I kælderen under butikken Punkt 1, er der dog ca. 50 meter uisoleret varmerør. Forslag 1: Bygning 1 (Erhverv): Isolering af ca. 50 meter uisolerede rør i kælder under Punkt 1. Automatik Varmeanlægget styres centralet i varmecentralen af et vejrkompenseringsanlæg fabr. Samson, som regulerer varmen i bygningen efter udetemperaturen. El Belysning Belysningen på trapperne er glødepærer (40W) som betjenes med trykknap. En enkelt trappe (Lyngbyvej 42) er istandsat hvor lyset tændes og slukkes med PIR føler. Belysningen i kælderen er en blanding af lysstofrør og glødepærer som betjenes enten manuelt med on/off kontakter eller med PIR følere. Glødepærer udskiftes løbene til lavenergipærer i takt med at lager af glødepærer tømmes.
SIDE 9 AF 12 Udendørsbelysningen er med lavenergipærer (skønnet 11 W) som styres af skumringsrelæ. Belysningen i butikkerne er en blanding mellem spots og lysstofrør. Ved beregningen er benyttet 6 W/m². Vand Vand Der er både ældre toiletter og nyere vandbesparende toiletter i ejendommen. Det skønnes at der er ca. 20% ældre toiletter, svarede til 25 stk. Bygningernes samlede vandforbrug er beregnet til ca. 0,71 m³/m². Da landsgennemsnittet for etageboliger er 0,84 m³/m², betyder det at bygningernes vandforbrug ligger bedre end landsgennemsnittet. I boligdelen skønnes det at ca. 30% af vandforbruget gå til varmt brugsvand svarende til 210 liter/m²/år. I erhvervsdelen skønnes det at vandforbruget til varmt brugsvand er ca. 100 liter/m²/år. Forslag 5: Bygning 1, 2 & 3: Når de ældre toiletter skal udskiftes, skal de skiftes til vadbesparende toiletter med lille og stort skyl. Vedvarende energi Solvarme Etablering af solvarme skønnes ikke umiddelbart aktuelt, da varmtvandsbeholder m.m. er af nyere dato. Måtte udskiftning af varmtvandsbeholdere blive aktuelt, bør rentabilliten ved etablering af solvarme undersøges. Varmepumpe Varmepumpeinstallationer skønnes ikke relevant. Solceller Solcelleinstallationer skønnes ikke relevant. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1924 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen
SIDE 10 AF 12 Boligareal i følge BBR: 12169 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1831 m² Opvarmet areal: 13862 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det opvarmede areal fremkommer således: Bygning nr. 1. (bolig og erhverv) Stue: 1576 m²/bolig. Stue: 1120 m²/erhverv. 1 sal: 2607 m²/bolig. 1 sal: 143 m²/erhverv. 2 sal: 2750 m²/bolig. 3 sal: 2750 m²/bolig. 4 sal: 2486 m²/bolig. Ialt: 13432 m² Bygning 2 (erhverv) Kælder: 47 m² (Henry George huset) Stue: 121 m² 1 sal: 47 m² (Henry George huset) Ialt (pr. bygning): 215 m² Bygning 3 (Erhverv) Kælder: 47 m² (Retsforbundet) Stue: 121 m² 1 sal: 47 m² (Retsforbundet) Ialt (pr. bygning): 215 m² Oplysningerne i BBR-meddelelsen af 05-11-2009 anses med hensyn til bygningens størrelse og anvendelse at være i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det bør dog rettes i BBR-meddelelsen at bygning 2 og 3 har fjernvarme i stedet for ovne m.m. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 562.3 kr./mwh Fast afgift på varme: 237451 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 44 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Den samlede varmeregning fra Københavns Energi fordeles mellem beboerne.
SIDE 11 AF 12 Varmefordelingsregnskabet udarbejdes af firmaet Ista (anlægs nr. 42904K) Fordelingen af varmeudgifterne sker som: a) fast andel (ca. 13% af udgiften) fordeles efter varmefordelingstal. b) Fast andel, varmt vand (ca. 8% af udgiften) fordeles efter værelsehaneandele. c) Variabel udgift, varmt vand (ca. 14% af udgiften) fordeles i h.t. registreringer på varmtvandsmålere. d) Variabel udgift, rumopvarmning (ca. 65% af udgiften) fordeles i h.t. registreringer på radiatormålere. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift 1 stk. lejlighed med et areal på 30 m². 30 1928 kr. 10 stk. lejligheder med et areal mellem 56-60 m². 58 3728 kr. 10 stk. lejligheder med et areal mellem 61-65 m². 63 4049 kr. 5 stk. lejligheder med et areal mellem 70-74 m². 72 4628 kr. 9 stk. lejligheder med et areal mellem 76-77 m². 77 4949 kr. 17 stk. lejligheder med et areal på 82 m². 82 5271 kr. 7 stk. lejligheder med et areal mellem 86-90 m². 88 5656 kr. 6 stk. lejligheder med et areal mellem 91-93 m². 92 5914 kr. 12 stk. lejligheder med et areal på 94 m². 94 6042 kr. 7 stk. lejligheder med et areal mellem 98-102 m². 100 6428 kr. 5 stk. lejligheder med et areal mellem 114-116 m². 115 7392 kr. 7 stk. lejligheder med et areal mellem 122-125 m². 124 7971 kr. 4 stk. lejligheder med et areal mellem 128-131 m². 130 8356 kr. 7 stk. lejligheder med et areal mellem 133-137 m². 135 8678 kr. 9 stk. lejligheder med et areal mellem 138-142 m². 140 8999 kr. 8 stk. lejligheder med et areal mellem 143-147 m². 145 9321 kr. 1 stk. lejlighed med et areal på 154 m². 154 9899 kr.
SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Lerhøj 17 2880 Bagsværd Telefon: 33 313 313 E-mail: martin@topdahl.dk Dato for bygningsgennemgang: 03-02-2010 Energikonsulent nr.: 103037 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.