Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2009 Klubben fylder 60 år Med brormand i Vingsted (part 2) Cuebids for kloge hoveder Akademisk Bridgeklubs historie Her er bestyrelsen trukket i arbejdstøjet.
Velkommen til sæsonen 2009-2010 Bestyrelsen byder velkommen til sæsonen 2009-2010. Et af højdepunkterne bliver lørdag 14. November, hvor der inviteres til 60-års jubilæumsturnering med festmiddag om aftenen. Niels Krøjgaard fortsætter som turneringsleder, og årets turneringer har mange lighedspunkter med tidligere års programmer. Se programmet bagerst i bladet. Klubben vil bestræbe sig på, at hjemmesiden - www.akademiskbridgeklub.dk - bliver løbende opdateret. Palle Herskind og Niels Krøjgaard står for resultaterne fra klubaftenerne. Lea Troels Møller har lovet at gøre hjemmesiden mere brugervenlig og opdatere den. Vi spiller med dublerede kort i sæsonen, så alle kan få fordelinger med hjem. Reglerne er få, men vigtige: 1) Mød til tiden og vær spilleklar kl. 19.00. 2) Er du forhindret, find selv en substitut. Er det ikke muligt, så kontakt Niels eller én fra bestyrelsen i god tid, helst ugen før. Gentagne udeblivelser straffes. 3) Meldekort er obligatoriske, og tomme meldekort ligger fremme i klubben. 4) Undlad at indtage aftensmad ved bordet. Kaffe, vand, øl, kage og slik accepteres. Nyttige addresser : Formand: Kortansvarlig: Kasserer: Medlem: IT-ansvarlig: Turneringsleder : Jørgen Nielsen, L.P. Bechs Vej 6, 8240 Risskov Tlf: 8622 6818 4010 2367 e-mail: Dr.Nielsen@dadlnet.dk Lars Therkildsen, Janus La Cours Gade 5,4.tv., 8000 Århus C Tlf: 6171 9289 e-mail: ltherkildsen@hotmail.com Henning Friis Jensen, Jernaldervej 328, 8210 Århus V Tlf: 8621 9354 e-mail: friisjensen@stofanet.dk Marlene Henneberg, Husoddevej 14, 8700 Horsens Tlf: 3013 5335 e-mail: makir@danskebank.dk Palle Herskind, Abildgade 17, 2. th., 8200 Århus N Tlf: 8610 6690 e-mail: 66@stofanet.dk Niels Krøjgaard, Niels Juelsgade 89, 8200 Århus N Tlf: 6160 7208 e-mail: bridgekroej@hotmail.com Ansvarshavende: Jørgen Nielsen Trykt ved: Trøjborg Kopicenter Oplag: 200 eksemplarer
Åbent EM i San Remo Af Niels Krøjgaard Der deltog to danske hold ved sommerens åbne europamesterskaber, som blev holdt i den italienske ferieby San Remo. Danmark A med Auken-Christiansen og Askgaard-Bjarnarsson på holdet klarede sig videre fra de indledende runder til knock-out kampene med 32 hold tilbage. Dette blev dog endestationen. Danmark B med Graversen-Clemmensen og Caspersen-Krøjgaard vandt deres indledende pulje, men fik ikke nok point i mellemrunden til at nå 32-dels finalerne. Her er et heldigt spil fra de indledende runder mod et tjekkisk hold: V/alle KD9852 DBT4 K5 2 EBT 4 9 86532 E96 DBT732 EBT843 6 763 EK7 84 KD975 V N Ø S 2 2 pas 3ut Alle pas Udspil: E En ikke særlig god kontrakt, idet 4 så meget bedre ud. Trods det favorable udspil så det ud, som om Vest ville skifte til ruder, med mindre D blev tilspillet, og Vest sad nu meget uroligt på stolen, fornemmede sikkert situationen, men fortsatte alligevel med B, og kontrakten vandt dermed. Et stort dansk gevinstspil, da 4 gik ned ved det andet bord.
Af Niels Krøjgaard Med brormand til Vingsted-ugen (part 2) Bridgefestivallen i Vingsted ved Vejle blev afviklet for 5. år i træk. Deltagerantallet bliver større år for år, og det var glædeligt, at forbundets formand Per Egelund ved den afsluttende præmieuddeling kunne meddele, at man havde forlænget aftalen med Vingsted-centret for yderligere 5 år. Som sædvanligt var der DM-par-finaler hele ugen samt flere daglige turneringer, hvor der var både guld, sølv og bronzepoint på højkant. Særligt tilfredsstillende var det, at holdturneringerne midt på ugen havde trukket flere spillere til end tidligere. Her er et spil fra finalen i Danish Open: EK963 10 10864 KB4 4 105 B9 ED764 DB952 K7 108752 D963 DB872 K8532 E3 E Ø S V N L. Blakset N. Krøjgaard J. Røn H.C. Graversen 1 1 pas 3 pas 4 pas 5 pas 6 Alle pas Kontrakten var usættelig, men denne slem blev ikke fundet ved det andet bord af svenskerne Fredin-Nilsson, der spillede mod Hansen-Bilde. Ugen blev afsluttet med åben par. Jeg havde for år i allieret mig med bror Mads. Ligesom sidste år var det ikke forståelsen for makkers dispositioner, der var i højsædet. Vi vandt dog kvalifikationen med stor margin, men krudtet var løst i finalen, hvor det blev til en middel-placering. I spillet på næste side fra sidste sektion i finalen blev makker en kende overrasket
N/Ø-V 7 D853 B642 D542 EKD84 - E1092 KB74 KD B8 E1095 E9763 B1096532 6 873 K10 N S Ø V Mads Niels pas 1 4 6 7 D 7 D Alle pas Jeg havde forventning om, at min bluff- spærremelding kunne gå pas rundt. Men til min store overraskelse meldte modparten slem i min skjulte 7-farve. Mads mente, at et offer i 7 var på sin plads, og jeg måtte nu flytte tilbage til den farve, som makker ofrede imod. Jeg tror aldrig, at jeg har chokeret en makker så meget, som da jeg meldte 7. Det var meget svært at få den sidste pas-melding ud af Mads. Spøgen kostede 2000 og en ren bund, da modparten ikke havde storslem i kortene. Arne Skyum Nyanlæg omforandringer PROGRAM vedligehold Hovedvejen 69-8361 Hasselager Tlf: 86924111 - Mobil: 40588824 Fax: 86924143 E-mail: post@arneskyum.dk Hjemmeside: www.arneskyum.dk
Af Jørgen Nielsen Akademisk Bridgeklub 60 år Den 28. november 2009 fylder Akademisk Bridgeklub 60 år. Klubben blev stiftet af en gruppe studerende under navnet Århus Studenter-Bridgeklub. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår navnet er ændret, men det er sket i 50 erne. Årsagen har formentlig været ønsket om, at få et lidt bredere rekrutteringsgrundlag end studerende. Der foreligger ikke meget historisk materiale, men der findes dog medlems-protokol for det første år og summarisk førte regnskabsbøger indtil starten af 70 erne. Af interessante navne kan nævnes Otto Rübner (oecon, kendt spiller siden vist mest på Fyn), Palle Juul Jørgensen (tidligere medicinaldirektør). Der var også en P. Sclütter, men det var nu ikke den senere statsminister, men derimod en senere praktiserende læge i Haderslev. Identificeringen af den tids medlemmer er ikke let, da mange blot er omtalt ved efternavn, fx Carlsen. Desværre er der ikke bevaret medlemslister gennem tiderne. I det hele taget bærer medlemmernes og bestyrelserne indstilling præg af en pragmatisk holdning til tingene. Generalforsamlingerne varer sjældent længe, som regel et kvarters tid. Der er sjældent indkomne forslag. Vedtægterne ændres kun af nød (fx kommunale krav). Klubbens formænd siden starten: 1949-195?: Bent Brockstedt Rasmussen 195?-1985: Axel Voigt 1985-1989: Niels Henriksen 1989-1992: Anne Marie Ladefoged 1992-1995: Lars Schou 1995-2000: Helle Veel 2000-: Jørgen Nielsen Bestyrelsen har som regel været fuldtallig, men ofte uden suppleanter. Det gav den praktiske mulighed, at man kunne selvsupplere uden at vente på en ny generalforsamling. Det er næppe helt i overensstemmelse med vedtægterne, men da der ofte var mange studerende i bestyrelsen, kunne et afsluttet studium betyde pludselig flytning, så man ikke længere kunne deltage. Så var det praktisk, at man kunne få en ny i bestyrelsen, som faktisk var i byen. Medlemmernes holdning har også mest været: Lad os nu spille kort og overlade resten til bestyrelsen. Til gengæld får man så hurtigt kritik, når tingene ikke er i orden, ofte fra dem som ikke ønsker at bidrage praktisk. Men det er nu nok meget almindeligt i foreningslivet. Der er ikke nogen oplysninger om spillesteder, men det syntes indtil for 3 år siden altid at have været på Århus Universitet, ofte i kantiner, og siden engang i 60 erne i Stakladen. Der var højt til loftet, så selv ikke-rygerne som regel ikke følte sig videre generet.
Da studenterbaren trak I mange år gik en meget stor del af medlemmerne i Studenterbaren efterfølgende og fik et spil kort, lidt øl og en snak. Desværre blev antallet af medlemmer til nachspiel efterhånden mindre. Holdningen til alkohol og bilkørsel ændrede sig, og det var nok medvirkende. Da universitetet begyndte at kræve husleje, og da det krævede nogen transporteren af materialer hver uge fra bestyrelsens side, tog vi i 2006 imod tilbuddet fra Århus Bridgeklub om at leje os ind hos dem. Af regnskabsbøger fremgår, at klubbens holdturnering i 1961 havde 40 deltagere, og det kostede 5 kr. + noget lignende til kortpenge. I 1963 kostede det 20 kr. årligt, og siden steg det jævnt med inflationen. I 1967 forekommer for første gang et beløb til aflønning af turneringsleder. Det gav 755 kr. for sæsonen. Jeg blev selv medlem i ca. 1980. På det tidspunkt, var det ikke en selvfølge, at man kunne blive medlem, da der ofte var fuldtegnet. Jeg husker det maksimale antal som 128 medlemmer, og man var nødt til at betale til tiden, hvis man ville sikre sig en plads i næste sæson. Der var en vis nepotisme, så kendte man de rigtige, gik det. Mit studie sluttede i januar 1979, og jeg kan nok være glad for, at jeg først i de sidste år erfarede om det store kortspil miljø i kaffestuerne på Studenterhuset. Fra midten af 60 erne til starten af 90 erne foregik der meget spil her. Der blev spillet bridge, tændstik, davorser-jazz, hjerterfri, buh m.fl. Det kunne man let blive fanget i, så tiden blev brugt på andet end studier. Det betød også, at en del ikke fik studier gjort færdige og senere tog en kortere uddannelse. Til gengæld var miljøet meget befordrende for en rigtig stærk generation af bridgespillere, som var og delvis stadig er dominerende i toppen af dansk bridge. Klubben har så længe jeg kan huske, og formentlig altid, haft spillere med styrke, der spænder fra begynder til elite. Blandt medlemmerne har der været adskillige danmarksmestre og landsholdsspillere. En enkelt kommer man ikke uden om at omtale: Dansk Bridges grand old man: Axel Voigt. Axel Voigt (1908-1997) var aktiv på mange områder. Ansat ved Kemisk Institut i ca. 45 år, først som forsker siden som underviser. Axel Voigt startede Århus første jazz-orkester 1934 og kunne selv spille flere instrumenter. Axel Voigt var aktiv i modstandsbevægelsen og blev fængslet i 1943, da der blevet fundet sprængstoffer i hans villa i Risskov. Axel Voigt sad i KZ-lejren Neuengamme fra 1944 og kom med de hvide Bernadotte-busser til Sverige. Politisk var Axel Voigt aktiv en kort periode og var Folketings-kandidat for partiet Liberalt Centrum.
Bridgemæssigt var Axel Voigt medstifter af Århus Bridgeklub i 1934. Han fik DBF s æresnål i guld 1981, vandt utallige danmarksmesterskaber og havde næsten patent på klubmesterskaberne i holdturneringen i såvel Århus som Akademisk Bridgeklub. Axel Voigt var denne klubs formand i ca. 30 år, og han vandt sine seneste klubmesterskaber få år før sin død. Selv om han led af en blodkræftsygdom de sidste år og blev fysisk svækket, var han stadig en vældig god spiller. Til sidst virkede det næsten, som om han tabte kortet på bordet, når han spillede, men det var stadig det rigtige kort, han tabte. Axel Voigt var en gentleman ved bridgebordet, og selvom man frygtede at skulle møde ham, var det altid hyggeligt med en god atmosfære. Det er mit håb, at denne ånd kan leve videre i klubben. Se annoncen for Akademisk Bridgeklubs Jubilæumsturnering i klubben. Der lokkes med guldpoint og festaften med musik og dans.
Cuebids for klubspillere Af H.K. Sørensen Vi vil her give et indblik i en makkeraftale, som mange af klubbens spillere allerede har på programmet. Og vi klipper lidt fra det hæfte, som Danmarks Bridgeforbund har ladet udarbejde med ovennævnte skribent - H. K. Sørensen - som forfatter. Hæftet rummer masser af eksempler, men der er også quiz er, hvor man kan prøve kræfter med konventionen, inden man kigger i løsningerne. Interesserede kan købe hæftet i Danmarks Bridgeforbunds forlag formedelst 50 kr. Du kan spare portoen ved at henvende dig til forfatteren, som gerne medbringer hæftet til en klubaften. Cuebids Mange bridgespillere, der stræber efter gode resultater og gør vi ikke alle det? opdager, at pointberegningen ikke altid rækker, når kortene skal vurderes, især på slemniveau. Derfor har man behov for meldinger, der kan afsløre tilpasningen mellem de to hænder. Der er to skoler i moderne dansk bridge: Treldespørgemeldinger, hvor den ene hånd gennem spørgsmål søger oplysninger om den anden, samt cuebids, hvor begge i makkerparret afleverer oplysninger til den anden. Her tager vi cuebids på repertoiret. Cuebids er en videreudvikling af es-visning, der i bridgens barndom var den første slemkonvention, men de kan give store frustrationer, da de dukker op i talløse, meget forskellige situationer, og meldingerne synes ligeledes at betyde noget forskelligt i hver situation. Hovedregler Hovedreglen er, at..den spiller, der cuebidder, lover mindst et es, hvor trumf konge tæller som et es. Undtagelsen er, at en svarhånd over for en sans-hånd på mindst 21 hp eller en stærk to-åbning kan afgive et cuebid uden es. En anden hovedregel er, at....hvis den ene i et makkerpar starter en cuebid-serie, skal den anden bestræbe sig på at være med på ideen og give et cuebid under udgang, selv om han ikke selv kan se de store slemmuligheder. En tredje hovedregel er, at. når man cuebidder, lover man ikke kun kontrol i den meldte farve, men man viser også kontrol i de farver, som makker er sprunget over og derved har benægtet kontrol i.
Hvis man, efter at makker har startet en cuebid-serie, undlader at følge op med et cuebid, benægter det enten et cuebid i farverne under trumffarven, eller det viser en hånd, der overhovedet ikke er slemegnet. En hånd, som præcist limiteret (fx en, der har åbnet med en UT), skal cuebidde, så længe makker befaler det. Efter 1 3 4 viser 4 altså enten en hånd, der ikke har kontrol i ruder og hjerter, eller en hånd som er uegnet til slem. Men husk, at efter 1 3 4 viser 4 både kontrol i ruder og spar, da makker sprang over sparcuebiddet. I samme meldeforbløb viser 4 en hånd, der ikke har sparkontrol eller en hånd, der er uegnet til slem. 4 viser altså ikke noget om en eventuel ruderkontrol. Gode råd: Skal vi bruge Blackwood eller skal vi cuebidde? 1. Hvis du har en renonce, foretræk cuebid. 2. Hvis du har en farve, hvor du mangler kontrol (en farve med to eller flere små kort uden esset og kongen), foretræk at starte med cuebids. Du kan senere komme tilbage til Blackwood. 3. Hvis du har brug for at vide, om makker har en bestemt konge, brug cuebids. Dog kan Blackwood efterfulgt af en kontrolspørgemelding give samme information. 4. Hvis du håber eller forventer, at makker har en vital renonce eller en vital singleton, brug cuebids. 5. Hvis du planlægger at bruge store 5 UT (spring til 5 UT, som er et spørgsmål efter tophonnører i trumffarven), brug cuebids. Hvad viser et cuebid? Første omgangskontrol, som viser, at du kan tage første stik i farven: renonce, E (x) eller E plus nogle små kort i farven. Anden omgangskontrol, som viser, at du kan tage det andet stik i farven: renonce, singleton, EK(x) eller Kx(x) MEN husk kontrol i trumffarven vises aldrig med et cuebid. Eksempler fra hæftet Eksempel på, hvordan de negative informationer kan bruges: EK92 DB8543 DB10 - B742 KD D8 EK1094 Åbner Svarer 1 1 2 4 4 4UT 5 6 pas
Da åbner ikke cuebidder i ruder eller hjerter, kan svarer regne ud, at E og K ikke er på åbningshånden, og 4 UT afslører, at EK er der. Eksempel på samarbejde og forståelse: K653 ED942 ED 74 KD109 EB7 KD4 B105 Åbner Svarer 1 1 4 5 6 pas 4 viser 19-21 hp og 4-korts støtte i spar. 5 er cuebid og benægter klørkontrol. Nu kan åbner med maximum og kontrol over det hele springe til 6, som der må være godt spil for. Han kunne med 5 UT have spurgt efter esser, men kender svaret, da svarer ved ikke at cuebidde i klør har benægtet E, og storeslem er derfor udelukket. Med hjerterudspil må man ikke prøve knibningen, da hjertertaberen efter trumftrækning i stedet kan lægges på åbners fjerde ruder. Læg mærke til, at selv om man tilsammen har ni spar, er 6UT hos åbner den bedste kontrakt. Og så bør man som spilfører få øje på trumfproblemet. Den normale måde at spille farven på er at trække en honnør på den hånd, hvor man har to (altså i Øst), men ikke denne gang. Hvis trumffarven hos modparten er fordelt 4-0, kan farven spilles tabsfrit, hvis det er Nord, der har trumferne. Træk derfor K, og B10 kan knibes ud. Et sidste eksempel: KB1064 D982 EKB103 72 ED K94 5 E764 Åbner Svarer 1 3 4 1) 4 1) 4 UT 2) 5 5 4) 5 UT 5) 6 pas 1) Cuebid (lover mindst et es) 2) Roman Key Card Blackwood 1430 3) 1 es (åbner ved nu, at der mangler et es) 4) Spørger efter trumf dame 5) Jeg har trumf dame, men ingen uviste konger Cuebid-serien starter, hvor trumfen er fastlagt, og som det ses, cuebidder Øst og Vest i dette eksempel anden gangskontroller. Bestil hæftet, hvis du vil vide mere.
PROGRAM AKADEMISK BRIDGEKLUB 2009 2010 Praktiske oplysninger: Spillested: Vanggaardcentret, Paludan Müllersvej Spilletidspunkt: Hver tirsdag senest kl. 19.00 Substitutter: Tilmelding: Oprydning: Turneringsleder: Appelkomite: Medlemmerne skal selv skaffe substitutter. Mød op i god tid. I yderste nødstilfælde kan bestyrelse eller turneringsleder kontaktes men det skal ske i god tid. Se substitutliste på hjemmesiden. Er bindende for hele sæsonen. Der er selvafrydning i Vanggardcentret. Niels Krøjgaard Hans Kjærgaard, H.K. Sørensen og Tom Nørgaard.
2009: 01/09: 1. Parturnering 1. runde 08/09: 1. Parturnering 2. runde 15/09: 1. Parturnering 3. runde 22/09: 1. Parturnering 4. runde 29/09: Monradhold 1. + 2. + 3. runde 06/10: Monradhold 4. + 5. + 6. runde 13/10: Efterårsferie/evt.åbent hus 20/10: Monradhold 7. + 8. + 9. runde 27/10: Butlerpar 1. runde 03/11: Butlerpar 2. runde 10/11: Butlerpar 3. runde 17/11: Butlerpar 4. runde 24/11: 2. Parturnering 1. runde 01/12: 2. Parturnering 2. runde 08/12: 2. Parturnering 3. runde 15/12: Juleafslutning TURNERINGSPLAN 2010: 05/01: Januarturnering 1. runde 12/01: Januarturnering 2. runde 19/01: Januarturnering 3. runde 26/01: Januarturnering 4. runde 02/02: Holdturnering 1. runde 09/02: Holdturnering 2. runde 16/02: Enkelt aftens parturnering 3/02: Holdturnering 3. runde 02/03: Holdturnering 4. runde 09/03: Holdturnering 5. runde 16/03: Holdturnering 6. runde 23/03: Holdturnering 7. runde 30/03: Påskeferie 06/04: Parturnering Alle mod alle 1. runde 13/04: Parturnering Alle mod alle 2.runde 20/04: Parturnering Alle mod alle 3. runde 27/04: Afslutning + generalforsamling
TURNERINGER I Akademisk Bridgeklub er turneringsprogrammet opbygget af mange små turneringer. I starten af hvert halvår udarbejder TU-lederen en ratingliste baseret på det foregående års resultater. Listen bruges til at inddele i rækker eller præmiegrupper. Parturnering: Parrene inddeles i rækker efter styrke, og der spilles alle mod alle i hver række over tre aftener. Herefter er der en række-justering. Senere spilles en ny parturnering over tre aftener. Turneringen spilles med edb-givne kort. Monrad: En holdturnering over 9 kampe med tre 9 spils holdkampe pr. aften. Første modstander bliver fundet ved lodtrækning. Herefter er princippet, at førerholdet møder nummer 2, og nummer 3 møder nummer 4 o.s.v. Man kan dog ikke møde et andet hold to gange. Holdene er inddelt i præmiegrupper. Turneringen er ret hektisk, da TU-lederen skal indsamle resultater og finde nye modstandere mellem kampene. Da denne opgørelse ikke kan påbegyndes, før alle resultater er samlet ind, er der en meget stram tidsplan for turneringen. Butlerpar: Der spilles alle mod alle over fem aftener med edb-givne kort. I hvert spil udregnes en datum-score, som er et gennemsnit af alle resultaterne. Herefter tildeles eller fratrækkes et antal imp afhængig af forskellen mellem parrets score og datum-scoren. Butlerpar er en parturnering med imp opgørelse, holdturneringstaktik bør følges. F.eks. er det en god ide, at safespille dine kontrakter, fordi overstik ikke belønnes. Januarturnering: I januar spilles en minihold-turnering over fire aftener. Til denne turnering er der separat tilmelding. Der spilles ca. 5-10 spil pr. kamp (afhængig af antal tilmeldte hold) uden halvleg. Der spilles alle mod alle, og holdene inddeles i præmiegrupper. Den store holdturnering: Holdene inddeles i rækker efter styrke med ca. otte hold i hver, eller efter Monrad-princippet. Der spilles en kamp pr. aften, 32 spil med halvleg. For hvert par udregnes multihold. Holdturneringen er med edb-givne kort. Den store parturnering: En stor parturnering med fælles top i hele salen. Parrene inddeles i præmiegrupper efter styrke. Der spilles med edb-givne kort.
PRÆMIEPOINT Parturnering 1+2:I hver række: Monrad: I hver præmierække: Butlerpar: I hver række: 1. plads = 5 point pr. person 2. plads = 3 point pr. Person 3/4. plads = 2 point pr. person 1. plads = 5 point pr. person 2. plads = 3 point pr. Person Tillæg: Turneringsvinder = 2 point pr. person Turneringstoer = 1 point pr. person 1. plads = 8 point pr. person 2. plads = 6 point pr. Person 3. plads = 5 point pr. Person 4. plads = 4 point pr. Person 5. plads = 3 point pr. Person 6. plads = 2 point pr. person Januarturnering: I hver præmierække: 1. plads = 5 point pr. person 2. plads = 3 point pr. Person 3. plads = 2 point pr. Person Tillæg: Turneringsvinder = 2 point pr. person Turneringstoer = 1 point pr. person Holdturnering: I hver række: Parturnering: I hver præmierække: 1. plads = 8 point pr. person 2. plads = 5 point pr. Person 3. plads = 2 point pr. Person Tillæg: Vinder af multihold = 3 point pr. pers. 1. plads = 8 point pr. person 2. plads = 5 point pr. Person 3. plads = 3 point pr. person Værdi af præmiepoint: Præmiepoints er vejledende, og kan variere efter deltagerantal og rækkeinddeling. Ønsker man andet end vinpræmier, kan man henvende sig til tu-lederen.
Vel mødt til en ny sæson