LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

Transkript

1 KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge. Oprindelsen af ordet BRIDGE eksisterer der også mange meninger om. Den mest udbredte opfattelse er, at bridge, der som bekendt betyder bro på engelsk, relaterer til den bro, der bygges hen over bridgebordet mellem de to makkerpar - henholdsvis Nord-Syd og Øst-Vest. Men nogen sikker oplysning om netop bridge findes ikke. Den "moderne" form for bridge tog sin begyndelse i 20'erne, da amerikaneren Ely Culbertson lancerede den i dag så kendte og populære kontraktbridge. De ældste bridgespillere vil kunne huske en bridgeform, der kaldtes auktionsbridge, men da Culbertson kom med sine nye ideer, forsvandt dette spil fuldstændigt. Mens oprindelsen som nævnt er temmelig uklar, er det til gengæld en kendsgerning, at bridge er verdens mest udbredte kortspil. Heller ikke her kender man det nøjagtige tal, men det løber op i mange millioner. Derimod ved man med rimelig sikkerhed, hvor mange danskere der spiller bridge. I 1988 iværksatte Danmarks Bridgeforbund i samarbejde med AIM Markedsanalyse en landsdækkende undersøgelse, og heraf fremgik bl.a., at der herhjemme er omkring bridgespillere. Af disse er knap organiseret i DBF. Indenfor bridge finder man divisioner, pokalturnering, serier, kredsmesterskaber, junior- og damerækker mm., og på internationalt plan spilles mesterskaber som NM, EM, VM og OL - akkurat som i alle andre større sportsgrene. Glædeligvis kommer der hele tiden nye spillere til. Bridge er i Danmark - som i de fleste øvrige lande - inde i en rivende udvikling. Fra 1989 til 1991 blev der åbnet adskillige store bridgecentre, og der kan på den baggrund ikke være tvivl om, at der også i fremtiden vil være en kolossal interesse for spillet. Hvordan forholder det sig så med danske bridgespilleres kvalifikationer i international sammenhæng? Langt de fleste nøjes med at spille på "motionsplan", men eliten besidder høj klasse. Danmark rangerer blandt verdens 15 bedste nationer, og i den forbindelse kan det oplyses, at de danske damer blev olympiske mestre ved OL i Venedig i To af denne bogs forfattere hører til den absolutte top og har derfor gode forudsætninger for at vide, hvad der gør én til en god spiller. Vi kan ikke garantere, at alle bliver lige så gode, selv om de kan alt, hvad der står i denne bog på fingerspidserne. Dette betyder ingenting. Hovedsagen er, at man har det sjovt, når man spiller bridge, og det har man, uanset på hvilket niveau man befinder sig.

2 KAPITEL 2. SELVE SPILLET Kontraktbridge spilles af fire personer. De fire spillere danner to faste par, der sidder over for hinanden. Man har vedtaget at anvende verdenshjørnerne, således at Nord spiller sammen med Syd. På den anden led af bordet sidder Øst og Vest, der også spiller sammen. Det er i den forbindelse ligegyldigt, om f.eks. Nord sidder i nordlig retning. Det har absolut ingen betydning for spillet! På dette tidspunkt vil vi introducere det diagram, du i denne bog vil støde på adskillige gange. V N S Ø Her er det anskueliggjort, hvorledes spillerne er placeret ved bridgebordet. I denne bog vil vi - som det er tilfældet i stort set alle bridgebøger og i avisernes bridgespalter - lade Syd spille kortene. I bridge bruger man et normalt spil kort med 52 blade uden jokere. Hver spiller får 13 kort, der deles ud et ad gangen i urets retning. Kortgiveren deler det første kort ud til spilleren til venstre, og således fortsættes der, indtil alle 52 kort er fordelt. En spillers 13 kort benævnes en hånd. Et stik består af et kort fra hver spiller, og det medfører så, at man kan opnå 13 stik. Spillet er delt op i to afdelinger: meldingerne og selve spillet af kortene. Inden spillet kan begynde, skal de to makkerpar konkurrere om, hvem der vil påtage sig at tage de fleste stik. Det par, der melder højst, har "erobret" kontrakten. Heraf kommer navnet kontraktbridge. Af dette fremgår det med tydelighed, at det i bridge gælder om at få så mange stik som muligt - uanset om man er spiller eller modspiller. Man kan spille med en farve som trumf, eller man kan vælge at spille uden trumf (UT). I daglig tale kalder man UT for sans (udtales sang) efter den franske betegnelse sans atout = Uden Trumf. Esset er det højeste kort, efterfulgt af konge, dame, bonde, 10 o.s.v. Dette gælder i såvel trumf- som sanskontrakter - dog således, at hvis f.eks. hjerter er trumf, er 2 højere gældende end eksempelvis E. I bridge er man tvunget til at følge farve (bekende kulør - eller blot bekende ), hvis man kan. Det betyder altså, at man først kan trumfe, når man ikke har flere kort i den farve, der forlanges. Det er ikke tilladt at fortælle sin makker, hvilke kort man sidder med - i hvert fald ikke med ord, men det er muligt at udveksle oplysninger på anden måde. Man kan ved hjælp af meldingerne få et fint billede af, hvordan ens egne og makkers 13 kort er

3 fordelt i de fire farver. Til det brug benytter man et meldesystem, som begge parter har sat sig ind i. I moderne bridge eksisterer der et væld af meldesystemer - både naturlige og kunstige. I denne bog melder vi i store træk helt naturligt. Vi er sikre på, at dette er at foretrække, når man skal lære begynderen at spille bridge. Når man bliver mere erfaren, kan man eventuelt begynde at beskæftige sig med de noget mere avancerede meldesystemer. I øvrigt spiller topspillerne verden over hovedsageligt naturlige grundsystemer. KAPITEL 3. MELDINGERNE Meldeforløbet indledes altid af kortgiveren. Denne kan melde,,, eller sans, hvis der er styrke til det (se senere). I modsat fald melder man pas. Derefter fortsætter man med uret, indtil et af makkerparrene har erobret kontrakten. Meldeforløbet er afsluttet, når den sidste melding er efterfulgt af pas fra tre spillere. Der findes også meldingerne dobler (D eller DBL) og redobler (RD eller RDBL). Disse meldinger skal du ikke tænke på i første omgang, men som du sikkert har gættet, har det konsekvenser for regnskabet, hvis kontrakten er doblet eller redoblet. Man kan kun doble en af modstandernes meldinger - aldrig sig selv eller sin makker. SYD VEST NORD ØST 1 pas 1 pas 1UT pas 3UT pas pas pas Her er et eksempel på et meldeforløb. Syd er kortgiver og melder derfor først. Øst og Vest har tilsyneladende ikke så gode kort og melder pas, hver gang det er deres tur. Imens udveksler Nord og Syd oplysninger om styrke og fordeling på de to hænder. Syd foreslår klør som trumf, Nord viser en ruderfarve, hvorefter Syd mener, at der skal spilles uden trumf. Nord er med på ideen, og efter at Nord har meldt 3UT, er alle åbenbart tilfredse. Meldingerne afsluttes, som det ses, med tre gange pas. I det følgende vil vi forklare principperne omkring træk, stik og den rækkefølge, hvorefter farverne rangerer. Når man indleder meldingerne med andet end pas, lover man samtidig, at makkerparret kan tage lidt over halvdelen af de 13 stik: nemlig syv. Derfor er det vedtaget, at:

4 1 træk = 7 stik 2 træk = 8 stik 3 træk = 9 stik 4 træk = 10 stik 5 træk = 11 stik 6 træk = 12 stik Antallet af stik findes altså ved at lægge seks til antallet af træk. De fire farver rangerer i en bestemt rækkefølge. Klør er lavest, derefter kommer ruder, hjerter og spar. Over alle farver rangerer sans. Spillets laveste kontrakt er derfor 1 = 7 stik med klør som trumf, mens den højeste er 7UT = 13 stik uden trumf. Hvis man vil melde videre efter f.eks. 1, er det derfor tilstrækkeligt at melde 1 eller 1. Til gengæld kan man ikke melde 1 efter 1 /1 /1. Med andre ord er man nødt til at melde 2, hvis der forinden er meldt f.eks. 1. Hvis vi for et øjeblik vender tilbage til vores meldeforløb, ser vi, at vi har meldt helt efter reglerne. Da Syd meldte 1, kunne Nord nøjes med 1, og Syd fortsatte på 1- trinnet (også kaldet 1-trækket) med 1UT, idet sans som omtalt rangerer over alle farver. Nord mente herefter, at makkerparret kunne klare kontrakten 3UT = 9 stik uden trumf. Klør og ruder kaldes minorfarverne (minor = mindre), mens hjerter og spar tilsammen benævnes majorfarverne (major = større). Læg godt mærke til disse betegnelser, som vil blive brugt hyppigt gennem hele bogen. KAPITEL 4. SPILLET Efter afslutningen på meldeforløbet skal vi spille kortene. Også her findes der nogle bestemmelser og udtryk, man skal kunne, men det bliver hurtigt rutine også for den uøvede spiller. Hos det par, der erobrer kontrakten, er det kun den ene spiller, der skal bestyre sine egne og makkers kort: nemlig den spiller, der først meldte den farve (eller sans), som blev kontrakten. Denne person benævnes spilfører. Derefter siger en anden regel, at det er modstanderen til venstre for spilføreren, der foretager det første udspil (også kaldet åbningsudspillet eller det blinde udspil). Når man har besluttet sig for, hvilket kort man vil spille ud, lægger man dette foran sig med billedsiden nedad. Man kigger derefter på makker, der med et nik eller et "ja" tilkendegiver, at udspillet kommer fra den rigtige spiller. Herved undgår man at spille ud uden for tur. Så snart udspillet er foretaget, lægger spilførers makker (også kaldet den blinde) sine kort fordelt i farver

5 åbent op foran sig. Disse 13 kort kaldes for bordet. I trumfkontrakter skal trumferne lægges til højre, set fra den blindes stol. Den blinde kan nu slappe af, idet det er spilføreren, der suverænt bestemmer, hvilke kort der spilles til de enkelte stik. Husk her, at alle spillere har pligt til at bekende, hvis de kan. Har man ikke flere kort i den farve, der forlanges, må man lægge et hvilket som helst kort i en anden farve. Den spiller, der vinder stikket, spiller ud til det følgende stik. Dette gælder også, hvis stikket er vundet på bordet. Spillet er forbi, når alle 13 stik er fordelt, hvorefter resultatet gøres op. Her følger et eksempel på meldingerne, som vi havde indledningsvis, og spillet af kortene i alle 13 stik: S/NS E D 2 K 5 D B K B E N V Ø K S B 9 5 K 5 D B 4 E 4 2 E D 10 SYD VEST NORD ØST 1 pas 1 pas 1UT pas 3UT pas pas pas Syd er blevet spilfører i 3UT. Det er ganske vist Nord, der melder 3UT, men det er uden betydning, eftersom det er Syd, der først meldte sans. Syd skal således på Nord og Syds vegne tage mindst ni stik, idet vi husker, at tre træk = ni stik (6+3). Da Syd er spilfører, skal åbningsudspillet komme fra Vest. Denne vælger 6 (hvorfor netop 6 behandler vi i kapitlet om åbningsudspil mod sanskontrakter). Herefter lægger Nord alle 13 kort op med billedsiden opad. Rækkefølgen af farverne er ligegyldig, da der spilles uden trumf. Nogle spillere mener, at de skal lægge kortene i rækkefølgen spar, hjerter, ruder og klør for at følge reglerne omkring rangeringen,

6 men dette er i virkeligheden uhensigtsmæssigt, idet de to røde farver kommer ved siden af hinanden. Rød, sort, rød og sort er nok mest praktisk. Som det er tilfældet med meldingerne, foregår spillet af kortene også med uret. Syd beder nu den blinde om at spille K, Øst bekender med 2 og Syd med 4. Efter at stikket er spillet færdigt, beholder alle fire deres egne kort foran sig på bordet og vender dem, således at den side, der har vundet stikket, placerer det, så det "peger" mod makker, mens den side, der tabte stikket, lægger det, så det peger på modstanderne. Spilfører har vundet stikket med et af bordets kort og skal derfor også fortsætte med et kort derfra. Han beder om D, og der bekendes med henholdsvis 5, 2 og K. Vest vinder altså et stik til modspillet og beslutter sig for at indkassere E, hvortil der bliver spillet 5, 9 og B. Nu følger 8, og da Nord ikke har flere hjerter (er renonce i hjerter), skal der lægges et kort i en anden farve fra bordet - og det er stadig Syd, der bestemmer, hvilket kort Nord skal lægge til (= lægge/spille/spille til) fra bordet. Spilfører vælger 3, mens de to øvrige bekender med deres sidste hjerter ( 10 og D). Syd er nu inde på sin egen hånd og skal spille ud til næste stik herfra. Han trækker E, og der bekendes med 6, 3 og 8. Herefter spilles 4, og nu er det Vest, der ikke kan følge farve. Han vælger at skille sig af med 7, mens der lægges B og 9 fra Nord og Øst. Fra bordet spilles nu 10, og da ingen af de øvrige spillere har flere ruder, må de selvsagt lægge et kort fra en anden farve. I det aktuelle spil lægger Øst 3, Syd 2 og Vest 8. Herefter følger bordets sidste ruder ( 7), og de tre andre vælger at lægge 4, 6 og 9. Udspillet til næste stik skal fortsat komme fra bordet, der jo har taget de sidste to stik, og spilfører beder om 2, hvortil Øst spiller 6, Syd K og Vest 3 - idet Vest nu heller ikke har flere spar. 5 fra Syd, 7 fra Vest, E fra Nord og 10 fra Øst er stik nummer ni, og i stik 10 hedder kortene D, B, 7 og 5. I næstsidste stik følger K, 10, 8 og 9, og spillet slutter med 4, D, E og B. Resultatet blev, at Syd klarede 11 stik til sig selv og sin makker, mens Øst-Vest måtte nøjes med to ( K og E). Nord-Syd har således opfyldt deres kontrakt - endda godt og vel, idet de har fået to overstik. Hvor meget de får ud af det, ser vi på i Kapitel 10 om regnskabet.

7 ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Bridge er delt op i to afdelinger: meldingerne og spillet af kortene. - Man kan spille uden trumf (sans) eller med en farve som trumf. - Man har pligt til at følge farve (bekende). - Kortgiveren melder altid først. - Meldeforløbet er slut, når en melding efterfølges af pas, pas, pas. - 1 træk = 7 stik, 2 træk = 8 stik osv. til 7 træk = 13 stik. - Sans er den højeste benævnelse. Farverne rangerer derefter i rækkefølgen spar, hjerter, ruder og klør. - Klør og ruder kaldes minorfarverne. Hjerter og spar kaldes majorfarverne. - Åbningsudspillet foretages af spilleren til venstre for spilfører. - Spilfører bestyrer sine egne og bordets kort. - Den spiller, der vinder stikket, spiller ud til næste stik. - Enhver trumf er højere end et hvilket som helst kort i en af de andre farver.

8 QUIZ 1 A. Hvem indleder meldeforløbet? B. Hvordan rangerer de fire farver? C. Hvad betyder sans, og hvordan rangerer f.eks. 2UT i forhold til 2 og 3? D. Hvad forstår man ved major- og minorfarver? E. Hvornår er meldeforløbet slut? F. Hvem spiller ud? G. Hvad forstår man ved "den blinde"? H. Hvor mange stik skal man have, hvis man melder 3, 5, 2, 6UT og 4? I. Skal man altid følge farve (bekende)?