Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Version 3.05 side 1 af 15 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr: 167-090303-001 Adresse: Afd. 3501, Avedøre Stationsby Syd, Trædrejerporten 4 Udarbejdet af: Boligselskabet AKB s.m.b.a. Adresse: Tomsgårdsvej 28 Post nr: 2650 By: Hvidovre Post nr: 2400 By: København NV Anvendelse: Etageboligbebyggelse (kode: 140/1320) BBR areal: 103.111 m² Heraf opvarmet areal: 101.981 m² Opvarmningsform: Fjernvarme Konsulent: John Kepny-Rasmussen Sagsnr.: EK 55, Afd. 3501, Sydafsnittet Indberettet: 30-08-2005 Bygningsgennemgang: 27-04-2005 Næste energimærkning senest: 2006 Underskrift: Ejendommens årlige forbrug Varme El Vand Lavt forbrug Lavt forbrug Lavt forbrug F J Højt forbrug Højt forbrug Højt forbrug 144,6 kwh per m² 7,7 kwh per m² 1,44 m³ per m² M Markeringen på skalaen afhænger af ejendommens forbrug. Jo tættere markeringen er på A, jo lavere er ejendommens forbrug sammenlignet med andre tilsvarende ejendomme. Varmeforbrugets bidrag er klimakorrigeret. Lav Miljøbelastning Årlig CO2 udledning X A B C D E F G H I J K L M Markeringen på skalaen afhænger af ejendommens CO 2 udledning. Jo tættere markeringen er på A, jo lavere er ejendommens CO 2 udledning sammenlignet med andre tilsvarende ejendomme. Seneste års forbrug, aflæst Opgjort periode Enhedspris inkl. moms og afgifter Årets udgift inkl. moms og afgift, og inkl. evt. fast afgift Årets CO2 udledning Samlet forbrug og CO2 udledning Høj Miljøbelastning Varme El Vand I alt 14.198 MWh 245,85 kr. per MWh 6.918.010 kr. 1.887 tons 797.065 kwh 01-06-2004 til 31-05-2005 01-01-2004 til 31-12-2004 01-01-2004 til 31-12-2004 1,44 kr. per kwh 39,64 kr. per m³ 1.173.475 kr. 5.887.888 kr. 474 tons 148.534 m³ 13.979.373 kr. 2.361 tons

side 2 af 15 Energimærke 2005 Varme 2002 2003 2004 : : : Forbrug, aflæst 14.517 MWh 14.348 MWh 14.198 MWh Varme opgøres hvert år pr. 1. juni Graddage uafhængig forbrug udgør 38% Forbrug, klimakorrigeret 14.223 MWh 14.983 MWh 14.748 MWh I figuren er varmeforbruget klimakorrigeret, således at forbruget kan sammenlignes fra år til år. Graddage uafhængige forbrug. * Se beskrivelse. Årsafkøling, beregnet : 42 C Årsafkøling, Anbefalet middelafkøling fra fjernvarmeselskabet : El 16000000 14000000 12000000 10000000 8000000 6000000 4000000 2000000 0 Afkølingen bør være så stor som muligt. Nogle fjernvarmeselskaber pålægger ejendommen en strafafgift såfremt årsafkølingen er for lille. Konsulenten har i energiplanen anført hvordan dette problem eventuelt løses. Forbrug, aflæst kwh 2002 2003 2004 Årstal 2002 : 809.178 kwh 2003 : 715.633 kwh 2004 : 797.065 kwh El opgøres hvert år pr. 1. januar kwh 900000 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 2002 2003 2004 Årstal Vand 2002 2003 2004 : : : Forbrug, aflæst 162.232 m³ 157.233 m³ 148.534 m³ Vand opgøres hvert år pr. 1. januar 3 m 180000 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 2002 2003 2004 Årstal

side 3 af 15 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr: 167-090303-001 Adresse: Afd. 3501, Avedøre Stationsby Syd, Trædrejerporten 4 Udarbejdet af: Boligselskabet AKB s.m.b.a. Adresse: Tomsgårdsvej 28 Post nr: 2650 By: Hvidovre Post nr: 2400 By: København NV Anvendelse: Etageboligbebyggelse (kode: 140/1320) BBR areal: 103.111 m² Heraf opvarmet areal: 101.981 m² Konsulent: John Kepny-Rasmussen Sagsnr.: EK 55, Afd. 3501, Sydafsnittet Opvarmningsform: Fjernvarme Bygningsgennemgang: 27-04-2005 Næste bygningsgennemgang senest: 2006 Effekt af besparelsesforslag På de følgende sider kan ses beskrivelse af en række forslag til energibesparelses tiltag og samlet set vil gennemførelse af de foreslåede besparelser kunne reducere ejendommens energi og vandforbrug med: Varme El Vand CO2 Andet Besparelse Procentvis ændring Besparelse i kr. 2.210.000 kwh 103.900 kwh 15,6 % 13,0 % 543.469 kr. 149.928 kr. 40.500 m³ 27,3 % 1.605.420 kr. 356 tons 15,1 % -309.000 kr. -309.000 kr. Generelle kommentarer Ejendommen er opført år 1974. Der er gennem årene gennemført en række renoveringsprojekter i afdelingen. Her iblandt har særligt følgende projekter haft betydning for afdelingens energiforbrug: Altanpartier er inddækket med glas i 1990 og under samme renovering blev der efterisoleret med 100 mm mineraluld på lofterne. Rudeglas er udskiftet i 1999-2001 til energiglas. Afdelingen har opstillet plan for ny helhedsorienteret renovering af bebyggelsen hvori bl.a. indgår følgende større projekter, der vil få indflydelse på afdelingens energi- og vandforbrug: Renovering af badeværelsekabiner i Etagehusene: I forbindelse med badeværelsesrenoveringen er bl.a. følgende planlagt til udførelse: Etablere individuel måling af brugsvand i de enkelte lejemål samt Udskiftning af toiletter i Etagehusene fra ældre 1-skyls modeller til 2-skyls model (4 og 2-liter skyl). Udskiftning af håndvaske- og bruseblandingsbatterier. Som del af den helhedsorienterede renovering er også følgende planlagt til udførelse: Udskiftning af brugsvand hovedledninger i krybekældrene. Udskiftning af belysningsanlæg på trapper i Etagehusene. Udskiftning af resterende oprindelige ventilatorer på loft i Etagehuse og Hovedstihuse. Renoveringsprojekterne er til samlet behandling hos Landsbyggefonden. Projekterne er planlagt til gennemførelse år 2005-06 eller snarest muligt efter modtagelse af besvarelse fra Landsbyggefonden. Takt i projekternes gennemførelse afhænger af de endelige finansieringsmuligheder. Gode råd om drift af ejendommen Betonfacadeelementerne fremstår fortsat i god kontruktionsmæssig tilstand hvorfor der ikke er aktuelle planer om renovering af betonelementerne. Betonfacedeelementernes isoleringsstandard er fra byggeriets opførelse (ca. 75 mm mineraluld). I forbindelse med en eventuelt kommende betonskaderenovering af klimaskærmen bør det overvejes at lade facader og gavle efterisolere udvendigt med ikke under 100 mm mineralud.

side 4 af 15 Forslag til energibesparelser- her og nu I tabellen er anført en række forslag til hvordan ejendommens forbrug af energi og vand kan nedsættes. I tabellen er anført, hvor meget konsulenten skønner at investeringen koster, samt hvor meget man kan forvente at spare. Investeringen omfatter ikke evt. rådgiverhonorar. Derudover er levetiden af investeringen anført. Tilbagebetalingstiden viser, hvor mange år der går, før investeringen er betalt (Simpel tilbagebetalingstid). Prioriteringsfaktoren inddrager tillige investeringens levetid, og forslag hvor faktoren er mindre end 0,75 regnes for brugerøkonomisk rentable. Det anbefales, at der udføres projektering, indhentes konkrete tilbud og opnås nødvendig myndighedsgodkendelse før forslagene gennemføres. Alle tabellens forslag er anført inklusive 25% moms. 1 2 3 4 5 6 7 10 VARMEANLÆG: investering besparelse Værdi af årlige besparelse levetid Tilbagebetalingstid Prioriteringsfaktor Isolering af uisolerede og efterisolering af dårligt isolerede rør og ventiler i krybekældre. Brugsvand varmt Cirkulation. 75.000 kr. 20 år 0,38 8 år - Varme 40 MWh 9.833 kr. Isolering af uisolerede og 145.000 kr. 20 år 0,98 20 år efterisolering af dårligt isolerede rør og ventiler i krybekældre. Varme (Radiatorkredse). - Varme 30 MWh 7.375 kr. 20 BRUGSVAND: Udskifte resterende ca. 635 stk. ældre toiletter med fast 6 liter skyl til moderne toiletter med 2 skyl (4/2 liter skyl) 1.590.000 kr. 15 år 0,25 4 år - Vand 10.800 m³ 428.112 kr. 30 EL TIL FÆLLESFACILITETER: Alm. 40W og 60W glødetråds pærer på trapper udskiftes til 11W sparepærer (600 stk.) 50.000 kr. 5 år 0,23 1 år - El 30.000 kwh 43.290 kr. 50 VENTILATION / KONTROLUDSUGNING: Samlet udskiftning af 80 stk. ventilatorer på loft over Etagehuse og Hovedstihuse til spareventilatorer med energioptimerede motorer og styringsautomatik. 10.000.000 kr. 20 år 5,78 116 år - El 60.000 kwh 86.580 kr. 60 Forbrugskontrol / ENERGISTYRING: Installere 5 stk. energimåler for registrereing af energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand inkl. cirkulation. Etablere vandmålere for individuel afregning af boligers forbrug af koldt og varmt brugsvand. 50.000 kr. 6 år 0,00 3.600.000 kr. 6 år 0,70 4 år

side 5 af 15 Forslag til energibesparelser- her og nu 8 investering besparelse Værdi af årlige besparelse - Varme 390 MWh 95.881 kr. - Vand 22.000 m³ 872.080 kr. - Øk. -114.000 kr. levetid Tilbagebetalingstid Prioriteringsfaktor Etablere elektroniske 2-føler radiatorfordelingsmålere for individuel fordeling af udgiften til runopvarmning efter målte forbrug: 1.100.000 kr. 10 år 0,74 7 år - Varme 1.400 MWh 344.188 kr. - Øk. -195.000 kr.

side 6 af 15 Konsulentens noter og beregningsforudsætninger Forslag 10 VARMEANLÆG: 1 Der er regnet med: Isolering af ca. 240 stk. strengreguleringsventiler i varmt brugsvand cirkulation samt 30 lbm uisoleret rør (alt i dim 3/4-1") placeret i krybekældre. Der henvises til regneark for yderligere oplysninger. Brugsvand varmt og cirkulationsledninger i krybekældrene er af det lokale ejendomskontor konstateret havende begrænset restlevetid. I forslag til helhedsorienteret renovering i afdelingen, som er til behandling hos Landsbyggefonden, er brugsvand varmt og cirkulationsledninger i krybekældrene planlagt udskiftet år 2005-2006. 2 Der er regnet med: Isolering af i alt ca. 500 stk. strengreguleringsventiler og afspærringsventiler på stigstrenge samt 30 lbm uisolerede rør (alt dim. 3/4-1") i varmekredsene samlet. Der henvises til regneark for yderligere oplysninger. Arbejdet bør koordineres med planlagte udskiftning af brugsvandsledninger i krybekældrene til gennemførelse som del af forestående helhedsorienteret renovering i afdeliongen år 2005-2006. Ved koordinering af arbejdet med øvrige isoleringsarbejder på brugsvandsinstallationer i krybekælderen vil der formodentligt kunne opnås besparelse i i forhold til den anførte anlægsudgift på kr. ca. 10.000-15.000,-. 20 BRUGSVAND: 3 Der er gennem de senere år foretaget almindelig, løbende udskiftning af oprindelige toiletter med 1 skyl til nye toiletter med 2 skyl. Det anslås, at ca. 90 % af toiletterne i bebyggelsens almindelige boliger i Etagehuse fortsat er med enkelt-skyl (6 liter) medens toiletter i Rækkehusene m.v. hovedsageligt er udskiftet til nye 2-skyls toiletter. Nye toiletter forventes installeret med stort skyl på 4 liter og lille skyl på 2 liter. Det antages at hver person benytter toiletterne som følger: stort skyl på 4 liter: 1 skyl dagligt - weekender dog 2 skyl dagligt og lille skyl på 2 liter: 3 skyl dagligt - weekender dog 6 skyl dagligt. Toiletter i Rækkehusene er generelt udskiftet til 2-skyls toiletter over almindelig, omen forceret løbende udskiftning de senere år. Toiletter i Etagehusene er planlagt til udskiftning som del af afdelingens forestående renovering af badeværelser m.v. Projektet afventer Landsbyggefondens behandling af det opgjorte samlede renoveringsbehov i afdelingen og dermed den mulige finansiering af hele og dele af renoveringsopgaverne. 30 EL TIL FÆLLESFACILITETER: 4 Belysningsanlæggene (armaturer og lyskilder) på trapper i Etagehuse og Hovedstihuse påregnes udskiftet som del af den forestående helhedsorienterede renovering år 2005-2006. Projektets opstart / gennemførelse afhænger imidlertid af resultatet fra den pågående sagsbehandling hos Landsbyggefonden. Der er imidlertid god forrentning i at foretage simpel udskiftning af alm. glødetrådspærer i de eksisterende armaturer til sparepærer (ved indkøbspris pr. stk. 80.-) hvis blot sparepærerne kan opnå en levetid i installationen på mere end 1,2 år. (Der er ikke medregnet arbejdsløn til udskiftningen i investeringsbehovet.) Sparepærerne vil dog kunne holde / opnå en levetid på ca. 5 år før lyskilderne skal fornyes. 50 VENTILATION / KONTROLUDSUGNING:

side 7 af 15 Konsulentens noter og beregningsforudsætninger Forslag 5 Eksisterende ventilatorer har meget begrænset restlevetid (få år). Projekt vedr. udskiftning af ventilatorer er udarbejdet af rådgivende ingeniørfirma. Der er de seneste par år og der foretages i dag udskiftning af ventilatorer efter særligt behov til ventilatorer i henhold til rådgivers projekt. Der er afsat midler i afdelingens langtidsplan til udskiftning af ventilatorer inkl. etablering af automatik for regulering af ventilatorernes omdrejningshastighed efter behov (trykregulering) og inkl. nødvendig ombygning af hovedkanaler m.v. samt rens af bibeholdte vandrette og lodrette kanaler og fornyet indregulering af luftmængdefordeling i boligerne i 2005-2006. Samlet investering i alt ca. kr. 15.000.000,-. Igangsætning af den generellt udskiftning af ventilatorer afventer Landsbyggefondens behandling af forslag til helhedsrenovering i afdelingen. Projektet forventes at indebære: Udskiftning af ca. 80 stk. ventilatorer Påbygning af automatik (trykstyring) og Nødvendig ombygning af hovedkanaler: I alt ca. kr. 10.000.000,-. Rensning af kanaler og fornyet indregulering: I alt ca. kr. 5.000.000,-. Rens af kanaler og indregulering er almindelig vedligehold og giver ikke i sig selv anledning til besparelser af betydning. Rådgivende ingeniørfirma har kalkuleret det samlede besparelsespotentiale ved udskiftning af samtlige ca. 80 stk. ventilatorer m.v. på loft til 60.000 kwh / år. Projektet gennemføres primært for at afhjælpe driftsproblemer i forbindelse med de nuværende anlæg. 60 Forbrugskontrol / ENERGISTYRING: 6 Installation af energimålere i fjernvarmeforsyningerne til varmtvandsproduktionerne giver mulighed for reel opdeling af fjernvarmeforbruget i varmefordelingsregnskabet hhv. til rumopvarmning og til opvarmning af varmt brugsvand efter målte energiforbrug. Etableres der videre individuelle vandmængdemålere for registrering af varmtvandsforbruget i det enkelte lejemål vil udgift fra fjernvarmeforbruget til varmtvandsproduktion kunne videreføres til det enkelte lejemål efter målte varmtvandsforbrug - enten fuldt ud efter målte varmtvandsforbrug eller som kobination af målte varmtvandsforbrug og en fast fordelingsmnøgle, hvor den faste fordelingsnøgle anvendes til fordeling af varmeudgiften, der kan henføres til varmetab fra distribution af varmt brugsvand (rørtab). Installation af energimålere i fjernvarmeforsyningen til varmtvandsproduktionerne giver endvidere driftspersonalet endnu en mulighed for at følge varmtrvandsproduktionens afkøling af fjernvarmevandet og dermed at tage bestik af hvornår fornyet rens af varmevekslerne er påkrævet. Videre vil energimåling sammen med måling af forbrugt varmtvandsmængde give indikator for hvor megen varme der tabes i varmtvands cirkulationskredsene (rørtab) og dermed vil et grundlag for vurdering af behov for efterisolering af rør og ventiler samt af forventelig besparelsespotentiale ved efterisolering af rørinstallationen blive realistisk.

side 8 af 15 Konsulentens noter og beregningsforudsætninger Forslag 7 Afdelingens forbrug i 2004 svarede til ca. 259 liter / person / døgn - heraf varmt brugsvand ca. 51 liter / person / døgn. Der er således grundlag for ikke uvæsentlige vandbesparelser i afdelingen uden at komfortniveauet reduceres uacceptabelt. Titaget forventes at kunne give vandbesparelse på mere end 15%. Tiltaget forventes iværksat som del af den forestående renovering af badeværelserne i bebyggelsen, som i sin tur er en del af den samlede helhedsorienterede renoveringprojekt, der for tiden er til sagsbehandling hos Landsbyggefonden. Tiltagets igangsætning afventer Landsbyggefondens afgørelse. 8 Afdelingen har i dag tidsbegrænset dispensation fra opsætning af radiatorfordelingsmålere i boligerne. Investeringsbehovet er kalkuleret ud fra i alt 5.140 stk. elektroniske 2-føler radiatorfordelingsmålere for manuel aflæsning. Årlig driftsudgift er merudgift til udarbejdelse af varmefordelingsregnskab efter radiatorfordelingsmålere samt med tillæg for årlig vedligehold / udskiftning af 50 stk. (ca. 1 %) af radiatorfordelingsmålerne. Besaparelsespotentialet er sat til 10 % af afdelingens totale fjernvarme energiforbrug.

side 9 af 15 Forslag til energibesparelser- ved vedligehold og udskiftning Forslagene gælder de situationer, hvor der af anden grund skal ske en fornyelse af en bygningsdel. I en række tilfælde er der ikke god brugerøkonomi i at forny bygningsdele alene ud fra energihensyn. Imidlertid vil der ofte være meget god brugerøkonomi i at vælge energiøkonomisk udstyr, i forbindelse med at der alligevel f.eks. skal foretages en udskiftning. I tabellen er anført konsulentens skøn over merprisen ved at købe energieffektivt udstyr, samt hvilken besparelse der kan forventes. Investeringen omfatter ikke evt. rådgiverhonorar. Derudover er levetiden af investeringen anført. Tilbagebetalingstid viser, hvor mange år der går, før investeringen er betalt (Simpel tilbagebetalingstid). Prioriteringsfaktoren inddrager tillige investeringens levetid, og forslag hvor faktoren er mindre end 0,75 regnes for brugerøkonomisk rentable. Det anbefales, at der udføres projektering, indhentes konkrete tilbud og opnås nødvendig myndighedsgodkendelse før forslagene gennemføres. Alle tabellens forslag er anført inklusive 25% moms. 1 2 3 4 10 VARMEANLÆG: merinvestering besparelse Værdi af årlige besparelse levetid Tilbagebetalingstid Prioriteringsfaktor Indregulering af strengreguleringsventiler i radiatorkredsene bør gennemføres ved vandmængde måling hvert 10. år. Grundlag for indreguleringen regnes imidlertid gældende i 20 år. 230.000 kr. 15 år 0,39 6 år - Varme 160 MWh 39.335 kr. 20 BRUGSVAND: Ældre og nedslidte armaturer erstattes med nye vandbesparende - køkkenvask, håndvask og bruser (Beregnet som totaludskiftning) 3.500.000 kr. 15 år 0,66 10 år - Varme 190 MWh 46.711 kr. - Vand 7.700 m³ 305.228 kr. 30 EL TIL FÆLLESFACILITETER: Løbende udskifte 4 stk. cirkulationspumper i Etagehusenes radiatorkredse til frekvensstyrede pumper med proportionaltryk regulering. (som Grundfos type UPE 65-120 F). 46.000 kr. 10 år 0,32 3 år - El 10.000 kwh 14.430 kr. Løbende udskifte 4 stk. 41.000 kr. 10 år 0,73 7 år cirkulationspumper i Rækkehusenes rafdiatorkredse til frekvensstyrede pumper med proportionaltryk regulering. (som Grundfos type UPE 50-120 F). - El 3.900 kwh 5.627 kr. Konsulentens noter og beregningsforudsætninger Forslag

side 10 af 15 Konsulentens noter og beregningsforudsætninger Forslag 10 VARMEANLÆG: 1 Det er forudsat at eksisterende strengreguleringsventiler kan bibeholdes og genanvendes. Projektet er skønnet at skulle omfatte: Grundlag for indregulering - Ingeniørbistand (varmetabsberegning samt flow-beregning) kr. 140.000 samt Indregulering af strengreguleringsventiler v. flowmåling, kr. 90.000,-. Varmetabsberegning samt flowbberegning vil være gældende indtil væsentlige ombygning- eller renoveringsprojekter gennemføres i afdelingen (eks. Betonfacaderenovering med efterisolering af facader). Den fysiske indregulering af strengreguleringsventiler bør imidlertid gennemføres hvert 10. år. 20 BRUGSVAND: 2 Udskiftning foretages i dag kun i begrænset omfang, Det påregnes at lade køkken-, håndvaske- og bruseblandingsbatterier udskifte samlet i forbindelse med forestående badeværelsesrenoveringsprojekt. Projektets igangsætning afventer pågående sagsbehandling hos Landsbyggefonden. 30 EL TIL FÆLLESFACILITETER: 3 Der er kalkuleret merpris og besparelsespotentiale ved løbende udskiftning af 4 stk. cirkulationspumer (ved pumpedefekt). Merpris er kalkuleret i forhold til samme fabrikat og dimension pumpe men som manuel omstilbar i 3 hastigheder (UPS 65-120 F). Forudssætninger: Udlagt for forsyning af 1/4 af afdelingens Etagehuse samt Hovedstihuse. Det enkelte beholderrums forsyningsområde varierer imidlertid hvorfor en kortlægning af den enkelte pumpes forsyningsområde bør gennemføres som del af udskiftningsprojekt.. Hver pumpe udlagt til dette formål: 20 m³/h, 8 mvs ved udetemperatur -12 C. Beregningsgrundlag leveres i særskilt regneark. Pumpevalg og besparelsespotentiale kan på forlangende udføres med andet fabrikat som udgangspunkt (eks. Smedegaard eller Wilo). 4 Der er kalkuleret merpris og besparelsespotentiale ved løbende udskiftning af 4 stk. cirkulationspumer (ved pumpedefekt). Merpris er kalkuleret i forhold til samme fabrikat og dimension pumpe men som manuel omstilbar i 3 hastigheder (UPS 50-120 F). Forudssætninger: Udlagt for forsyning af 1/4 af afdelingens Rækkehuse. Det enkelte beholderrums forsyningsområde varierer imidlertid hvorfor en kortlægning af den enkelte pumpes forsyningsområde bør gennemføres som del af udskiftningsprojekt.. Hver pumpe udlagt til dette formål: 12 m³/h, 8 mvs ved udetemperatur -12 C. Detaljeret beregningsgrundlag leveres i særskilt regneark. Pumpevalg og besparelsespotentiale kan på forlangende udføres med andet fabrikat som udgangsounkt (eks. Smedegaard eller Wilo).

side 11 af 15 Sådan læses energimærket Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Energimærkning af store ejendomme er en hjælp til bygningsejeren til at få overblik over ejendommens forbrug af energi og vand, samt mulighederne for at nedsætte forbruget. Energimærkningen består af et energimærke og en energiplan. Energimærket indeholder oplysninger om de seneste års forbrug og forbruget er indplaceret på en skala fra A til M, afhængig af forbrugets størrelse. Jo tættere mærkningen er på A, jo lavere er forbruget i ejendommen. Ved at gennemføre energibesparelse kan man ændre mærkningen i retningen af A. Grunddata Øverst på forsiden af energimærke og energiplan findes en række grunddata om ejendommen. Konsulenten udarbejder mærket på baggrund af grunddata om ejendommen, herunder oplysninger om bygningen fra bygnings- og boligregistret, BBR, som beskriver ejendommens størrelse, anvendelse samt opvarmningsform. Det fremgår også, hvornår bygningsgennemgangen har fundet sted og hvilken konsulent, der har foretaget gennemgangen og efterfølgende udarbejdet energimærke og plan. Endelig fremgår det, hvilket år næste energimærkning senest skal finde sted. Tidspunktet afhænger blandt andet af forbrugets størrelse og mulighederne for at nedsætte forbruget. Ejendommens årlige forbrug Ejendommens årlige forbrug det seneste år er her opgjort pr. m². På denne måde er det muligt at sammenligne ejendomme af forskellig størrelse. Forbruget er placeret på en skala, hvor A er bedst. Har man f.eks. opnået A viser det, at forbruget er lavt. Tilsvarende indikerer et M, at forbruget er højt. I forhold til tidligere år har det fra september 2003 været muligt at anvende nye skalaer som giver et mere præcist billede af ejendommens energiforbrug sammenlignet med andre tilsvarende ejendomme. Det kan imidlertid betyde at visse ejendomme får ændret skalaværdi sammenlignet med tidligere uden at forbruget er forandret. Forbruget er klimakorrigeret til et såkaldt temperaturmæssigt "normalår", således at mærkningen kan sammenlignes fra år til år uanset vejret. * En bygnings Graddage uafhængige forbrug (GUF) kan defineres som den mængde varme der bruges i bygningen uafhængig af udetemperaturen. Dette er typisk energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand og de varmetab der er forbundet hermed i rørinstallationer, varmtvandsbeholdere, cirkulationsledninger, tomgangstab på kedlen mv. GUF kan således lettest måles udenfor varmesæsonen og herefter beregnes for hele året. Energiforbrugets CO2 udledning Varme- og elforbrug fører til udledning af CO 2 til atmosfæren. Størrelsen af denne udledning varierer afhængig af forbrugets størrelse og den aktuelle energiforsyning. CO 2 belastningen vil blive lavere, hvis der bruges mindre energi, eller hvis der skiftes til en mere miljøvenlig energiforsyning. Der er de senere år generelt sket en nedsættelse af udledningen af CO 2 fra energiforsyningerne og mærkets CO 2 miljøbelastning vil derfor typisk falde, trods uændret forbrug. Samlet forbrug og CO2 udledning Her findes en status over forbruget, udgifterne hertil og udledningen af CO 2 til atmosfæren det seneste år. Det er samtidig anført over hvilken periode forbruget er opgjort. I "udgifter" er kun medregnet de udgifter til energi og vand (inklusive afgifter og moms), som afhænger af forbruget. De faste afgifter er ikke medregnet. Desuden kan forbruget afvige fra forsyningsselskabet seneste årsopgørelse, hvis det er opgjort for en anden periode end dette. Det kan være hensigtsmæssigt at bede konsulenten om at opgøre forbruget i overensstemmelse med forsyningsselskabets opgørelsesperiode. De seneste års energi- og vandforbrug I oversigten over de seneste års energi- og vandforbrug kan man se, hvordan forbruget har udviklet sig. Hvis der er væsentlige afvigelser mellem det seneste års forbrug og tidligere forbrug vil konsulenten normalt kommentere dette i feltet konsulentens kommentarer.

side 12 af 15 Sådan læses energiplanen Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Energiplanen viser, hvordan ejendommens energiforbrug kan bringes ned og hvad det skønnes at koste. Effekt af besparelsesforslag Her er effekten af en gennemførelse af forslagene beregnet. Der er anvendt de aktuelle priser for energi og vand. Desuden er den procentvise reduktion beregnet. Forslag til energibesparelser Under besparelsesforslag er der anført en række forslag, som konsulenten anbefaler gennemført. Fælles for forslagene er, at de skønnes at have en god brugerøkonomi. I tabellen er anført hvor meget konsulenten skønner investeringen i besparelsesforslaget koster, hvor meget man kan forvente at spare, levetiden af investeringen samt investeringens brugerøkonomi. Generelt skal levetiden svare til middelholdbarheden af typiske produkter på markedet. Levetiden for efterisolering af ydervægge og lofter kan højst sættes til 40 år, mens konsulenten ikke må anvende levetider på mere end 20 år for andre produkter, når brugerøkonomien skal beregnes. Dette sikrer, at besparelsen opnås indenfor en relevant periode. Brugerøkonomien beregnes både som simpel tilbagebetalingtid og ved en såkaldt prioriteringsfaktor. Simpel tilbagebetalingstid viser, hvor lang tid der går, før investeringen er betalt via den opnåede besparelse. Tilbagebetalingstiden bør være væsentlig lavere end investeringens levetid. Prioriteringsfaktoren inddrager tillige investeringens levetid, således at investeringer med en lang levetid alt andet lige har en gunstigere (lavere) faktor end andre. Forslag, hvor prioriteringsfaktoren er mindre end 0,75 regnes for brugerøkonomisk rentable - men jo lavere faktor jo bedre. Konsulenten beregner prioriteringsfaktoren som "skønnet investering"/("værdi af årlig besparelse" x "skønnet levetid") Da der kan være store forskelle på, hvad det koster at gennemføre investeringer, anbefales det, at der udføres projektering, indhentes et konkret tilbud og opnås nødvendig myndighedsgodkendelse før forslagene gennemføres. De faktiske omkostninger kan have væsentlig betydning for brugerøkonomien, som derfor må vurderes på baggrund af de indhentede tilbud. De forslag som er anført skønnes at være rentable her og nu Her og nu Ved vedligehold og udskiftning Disse forslag er ikke umiddelbar rentable men bør indgå hvis der af andre grunde skal ske ændringer

side 13 af 15 Yderligere oplysninger Energistyrelsen anbefaler Energistyrelsens anbefaler generelt at der stilles følgende energibesparende krav i forbindelse med bygninger - idet det er vigtigt at understrege at der selvfølgelig skal gennemføres en konkret vurdering ud fra forudsætningerne i hvert enkelt tilfælde. Tal eventuelt med ELO-konsulenten om anbefalingerne. KLIMASKÆRM - VINDUER - TAG OG YDERVÆGGE Vælg energiruder i stedet for almindelige termoruder og helst med varm kant. (U-værdi bør være lavere end 1,5 W/m2 oc, jo lavere jo bedre). Nogle ruder er tilsluttet en energimærkningsordning. Brug helst energiruder med energimærke A, medmindre det er en kontorejendom med meget varme fra personer og udstyr. Vælg så vidt muligt vinduer med smalle og godt isolerende rammer og karme, da varmetabet er mindst gennem disse. Efterisoler kuldebroer bag radiatorer og ved murhuller ved vinduerne. Efterisoler lofter (isoleringstykkelse i alt mindst 150-300 mm) og gulve mod uopvarmede rum og jord (isoleringstykkelse i alt mindst 100-150 mm). Efterisoler hulmure med indblæst isolering. Hvis det ikke er muligt, så efterisoler muren udvendigt eller indvendigt (isoleringstykkelse i alt mindst 100-150 mm). VARMEANLÆG Vælg pumper, der reguleres automatisk i forhold til behovet, har høj effektivitet (for eksempel med permanent-magnet-motorer) og har en størrelse, der svarer til det reelle behov - også ved udskiftning. Brug automatisk styring af fremløbstemperaturen for centralvarmevandet i forhold til udetemperaturen og tid på døgnet. Efterisoler varmerør og installationer med varme på hele året, så der er 50-60 mm isolering. Sæt radiatortermostater på alle radiatorer. Udskift radiatorer hvis de er for små, og sænk efterfølgende fremløbstemperaturen. Radiatoren skal føles koldt ved udløbet. Vælg varmtvandsbeholder i rette størrelse og med høje varmeflader for stor afkøling. I fjernvarmebaserede anlæg bør der vælges varmevekslere med stor afkøling og lille tryktab på sekundærsiden. I naturgas baserede anlæg bør der vælges en gasbrænder, der kan reguleres over et stort område (20-100%), og med et vandindhold på ca. 1-2 liter/kw. I oliebaserede anlæg bør der vælges en lavtemperatur- eller superlavtemperatur-kedel med høj virkningsgrad og lavt stilstandstab; der er dimensioneret til det reelle behov; har en oliebrænder, der reguleres (60-100%), og med et vandindhold på ca. 1/2-1 liter/kw. VENTILATIONSANLÆG - KLIMAANLÆG Få undersøgt om anlægget følger bygningsreglementets krav til ventilationsmængder og energiforbrug. Få tjekket og eventuelt justeret luftmængderne, så de svarer til behovet. Vælg spareventilatorer ved udskiftning (www.spareventilator.dk) og om muligt direkte trukne ventilatorer. Få monteret en urstyring, så anlægget starter lige før de ventilerede lokaler skal bruges og stopper lige efter de sidste har forladt lokalerne. Vælg remme med høj virkningsgrad ved udskiftning. Skift filtre jævnligt. Filtre stopper til (som støvsugerposer) og giver unødvendigt energiforbrug og dårlig anlægsfunktion hvis de ikke udskiftes. Foretag jævnlige serviceeftersyn og kontrol af luftmængder, temperaturforhold, elforbrug mv. Brug eventuelt VENT-ordningen (www.vent.dk). Brug eventuelt Elsparefondens ventilationspakke til kontorer, skoler og daginstitutioner (www.ventilation.sparel.dk).

side 14 af 15 Yderligere oplysninger Energistyrelsen anbefaler BELYSNING Følg bygningsreglementets krav til belysningsanlæg og kravene i Dansk Standards DS 700-serie for kunstig belysning ved nyanlæg. Få foretaget en lysberegning ved større renoveringer og ved planlægning af nye anlæg, og overvej lokalets indretning, funktioner, møblering på vægge og lofter, så dagslys og kunstlys udnyttes bedst muligt. Vælg lyse farver. Vælg armaturer med en virkningsgrad på mindst 50% og elektroniske, højfrekvente forkoblinger. Vælg effektive lysstofrør med farvegengivelsen (Ra) på mindst 80. Opdel anlægget i zoner med individuel tænding og slukning. Overvej om det vil være en god ide at bruge dagslysstyring og bevægelsesmelderstyring for armaturer. Installeret effekt for almen loftsbelysning bør højst være 12 watt/m2 (kontorlokaler og daginstitutionsrum), 10 watt/m2 (undervisningslokaler) og 6 watt/m2 (gangarealer). Der kan sagtes opnås tilstrækkeligt lys alligevel hvis der vælges energieffektive armaturer. Brug A-pærer eller kompaktrør i arbejdslamper og trappebelysning, hvor det er muligt. Vælg så vidt muligt pærer på Elsparefondens A-pære-liste på www.a-paere.dk. Disse opfylder særlige kvalitetskrav. Brug eventuelt Elsparefondens belysningspakke til kontorer, skoler og daginstitutioner (www.belysning.sparel.dk). IT- OG KONTORUDSTYR Køb så vidt muligt kun udstyr på Elsparefondens hjemmeside www.it.sparel.dk. Husk at fladskærme bruger mindre energi. Indstil udstyret til at det automatisk går i standby eller dvale eller slukker efter noget tid uden brug. Sluk for udstyret, når det ikke bruges, eventuelt ved at bruge en elspareskinne. Flyt udstyr, der ikke kræver afkøling, ud af særligt kølede serverrum. Vælg serverudstyr med lavt elforbrug og køl ikke serverrummet mere end absolut nødvendigt. Undgå solindfald i disse rum. Brug frikøling så vidt muligt (køling med kold luft udefra), og vælg et effektivt køleanlæg i rigtig størrelse ved udskiftning. HVIDEVARER OG TOILETTER Køb kun husholdningshvidevarer med energimærke A, eller for køleskabe og frysere, med A+ eller A++. Tjek elforbruget for professionelle hvidevarer før købet. Overvej at bruge gasopvarmede apparater, hvor det er muligt. Tilslut så vidt muligt vaskerimaskiner til både koldt og varmt vand, da el giver mere CO2 udledning end andre energikilder. Vælg vandbesparende toiletter med valg af to skyllemængder, typisk 6 og 3 liter eller 4 og 2 liter, hvor afløbet tillader det.. ENERGILEDELSE Etabler evt. energiledelse efter Dansk Standard for energiledelse, DS 2403:2001. Følg elforbruget ved hjælp af Elsparefondens www.se-elforbrug.sparel.dk. Bliv medlem af Elsparefondens A-klub (www.a-klubben.dk).

side 15 af 15 Yderligere oplysninger Om Energimærkning af store ejendomme Energimærkning af store ejendomme sker i henhold til Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Reglerne er nærmere præciseret i Bekendtgørelse nr. 789 om energimærkning mv. i bygninger, 19. september 2002 og i Bekendtgørelse nr. 718 om honorarer og ansvarsforsikring for energimærkning af bygninger, 14. september 1999. Alle ejendomme over 1500 m² skal efter disse regler have udarbejdet et energimærke og en energiplan. Energimærkning skal foretages årligt, dog skal energimærkningen kun gennemføre hvert 3. år, hvis ejendommen har et lavt forbrug af el og varme eller hvis konsulenten ikke kan pege på væsentlige energibesparelser. Energimærkning kan kun foretages af godkendte energiledelseskonsulenter. Der er fastsat et maksimalt honorar for konsulenterne i forbindelse med gennemførelse af energimærkningen. Det er ikke tilladt for konsulenterne at opkræve højere honorar eller at opkræve gebyr i forbindelse med honoreringen. Yderligere oplysninger om reglerne findes på ELO-sekretariatets hjemmeside. WEB adresser Energimærke og energiplan giver et overblik over ejendommens energiforbrug og hvordan dette kan reduceres. I praksis er det dog ofte nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, før der træffes endelig beslutning om at gennemføre energibesparelser. I nogen tilfælde vil det være nødvendigt at hente professionel hjælp hos rådgiver eller entreprenør, men på en lang række hjemmesider kan der desuden gratis hentes information om energibesparelser. Derudover vil de lokale elselskaber kunne bidrage med information. Endelig råder de fleste biblioteker over publikationer om energibesparelser. Følgende hjemmesider kan anbefales: www.energiledelsesordningen.dk (om ordningen, med link til en række andre hjemmesider) www.elfor.dk (links til lokale elselskaber) www.elsparefonden.dk (Elsparefonden, om elbesparelser) www.vent.dk (serviceordning for drift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg) www.or.dk (kontrol af oliefyr) www.ens.dk/energimaerkning (energimærkning af hårde hvidevarer) www.ens.dk (Energistyrelsen) www.sbi.dk (By og byg udgiver anvisninger og rapporter om bl.a. energi) www.fjernvarmen.dk (fjernvarme) www.dgc.dk (naturgasopvarmning, links til lokale gasselskaber) www.ois.dk (offentlige informations server)