Om British North Borneo Dyak Police,

Relaterede dokumenter
The Malay States Guides,

Britains figurer - Royal Indian Army Service Corps

King Edward's Horse (The King's Overseas Dominions Regiment)

Britains figurer - Om figurer fra Royal Navy

2/7th og 2/8th Battalion, Middlesex Regiment,

Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3

Britains figurer - Union of South Africa Defence Force

Den engelske Feltuniform Model 1902

Engelske estandarter og faner

Glimt af den ægyptiske hær under Første Verdenskrig

Britains figurer - King's African Rifles

Om den engelske 6-tommers feltkanon

Inspiration. Britains Lægefigur. I 1905 udgav Britains for første gang sæt no. 137 "Army Medical Service".

Scotland For Ever! Indledning. Myten opstår

Rejsebrev fra Glasgow, januar 2006

Britains Carden-Loyd kampvogn samt figurer fra Royal Tank Corps

- man sov tæt på belægningsstuerne

Uniformer - Royal Naval Division,

Honourable Artillery Company,

Om engelske marineuniformer og HMS IRRESISTIBLE

Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I

Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3

Uniformspostkort - The Lancashire Fusiliers, 1918

Om engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig

Om den engelske 9,2-tommers haubits

Engelsk rytteri under Første Verdenskrig

Pz Kpfw V Panther. Panserregimentets chef kørte i en kampvogn, som var mærket R01. En spændende afmærkning, som jeg bare måtte lave.

Opera Ins. Model: MI5722 Product Name: Pure Sine Wave Inverter 1000W 12VDC/230 30A Solar Regulator

Om engelske enheder under felttoget i Kamerun, Del 1

Om 1/6th Battalion, Royal Scots,

Tung selvkørende kanon ISU-152

Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 1

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

Reisler figurer - Om Reislers soldaterserie

Shape of My Heart. ba ba ba da da. Ba ba ba da ba ba ba da ba ba ba da da ba ba ba da ba ba ba da. Bam bam bam bam bam bam da bam bam bam bam

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette

Trolling Master Bornholm 2012

Britains militære motorcykler

I N G E N I E R O S M I L I T A R E S HÆRENS INGENIØR

QF 4.7-in Field Gun. Indledning. QF 4.7-in Field Gun

Historisk analyse. Omfanget af analyseafsnittet skal være 2-3 sider.

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber

Help / Hjælp

Den danske Hær Veterinærtjenesten

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK.

Britains figurer - Cyklistkompagniet

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

Udklipsark: Danmarks hær og flaade

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Kort & Matrikelstyrelsen 2. maj årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 8. marts årgang SØKORTRETTELSER 9 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

GUNNER WALLACE REECE BRUNT

Om engelske kampvogne ved Gaza, 1917

SØKORTRETTELSER CHART CORRECTIONS

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II

Trolling Master Bornholm 2013

Grænseenheder fra Italiensk Somaliland, ca. 1935

PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER. Undervisningsmateriale til dokumentarfilm. Foto: Henrik Egede-Lassen

The London Regiment, Territorial Force, ca. 1914

Den danske Brigade i Sverige Uniformer

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Chakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag

Undervisningsbeskrivelse

MEDLEY CHALLENGE 2016/2017

Patroner og patronhylstre

The River Underground, Additional Work

Om svenske uniformer - Model 1910 (1906/1903), 1923 og 1939

Lidt om BT-5 kampvognen

SAS Corporate Program Website

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Kort & Matrikelstyrelsen 15. august årgang SØKORTRETTELSER 32 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 20. juni årgang SØKORTRETTELSER 24 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Største operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet

Kort & Matrikelstyrelsen 22. august årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Om Royal Flying Corps i 1914, Del 1

Tysk organisation og uniformering 1914

Om engelske enheder under felttoget i Kamerun, Del 2

Kort & Matrikelstyrelsen 12. september årgang SØKORTRETTELSER 36 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 28. juli årgang SØKORTRETTELSER 29 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

SØKORTRETTELSER 8 CHART CORRECTIONS

Kort & Matrikelstyrelsen 19. oktober årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 9. maj årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Undervisningsbeskrivelse

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Vagtskifte i Prag. Poster og uniform

Om belgisk organisation og uniformering 1914

Kongen 13. september 2017 Kongen er den vigtigste brik i skakspillet.

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort & Matrikelstyrelsen 23. december årgang SØKORTRETTELSER 50 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Å R S M Ø D E

Trolling Master Bornholm 2014

Informationsteknologi Generisk kodning af levende billeder og tilknyttet lydinformation Del 7: Avanceret lydkodning (AAC)

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Trolling Master Bornholm 2014

Transkript:

Om British North Borneo Dyak Police, 1882-1918 Indledning Blandt de enheder fra Det engelske Imperium, som deltog i markeringen af Dronning Victorias diamantjubilæum 22. juni 1897 var en paramilitær politienhed fra Borneo - British North Borneo Dyak Police. Enheder fra hele Imperiet deltog i markeringen og var anledningen til mange forskellige illustrationer, tegninger såvel som fotografier. British Borneo Dyak Police / North Borneo Armed Constabulary British Borneo Dyak Police, 1897. Fra NYPL Digital Library. Kilder, der beskriver politistyrken, ser ikke ud til at være særligt omfattende, men alt tyder på, at politistyrken blev oprettet i 1882, og at den da bestod af ca. 50 mand. Politifolkene var primært sikher, som var stillet til rådighed af Sir Hugh Low 1), der da regerede Perak, en stat på Malakka halvøen, fra 1895 en del af Den malaysiske Statsføderation 2). Styrken beskrives i 1883 som "værende spredt rundt på den østlige og vestlige kyst, og fuldstændigt udisciplineret samt udrustet med våben af forskellig type og seks forskellige uniformer. (Kilde 4) Siden blev tingene strammet betydeligt op og den daværende politichef (Commandant), A.M. Harrington rekrutterede i Singapore, Perak og Penang 100 nye mand til politistyrken. Af de nye politifolk var en del sikher, med en fortid i den indiske hær, men der var også folk fra så fjerne egne som Somalia. Siden foretrak Kompagniet at rekruttere lokale folk, dyak'er, både for at spare penge men også for ikke at udsætte sig for kritik ved at lade fremmede bestemme over områdets egen befolkning, og det må være herefter, at politistyrken får betegnelsen British North Borneo Dyak Police, der blev anvendt frem til 1897.

Uniformsknap fra North Borneo Armed Constabulary. Set til salg på Internettet. I 1897 ændres styrkens navn til North Borneo Armed Constabulary; dette navn bibeholdes så vidt vides optræder frem til selvstændigheden i 1963. Mod slutningen af North Borneos tid under engelsk overherredømme kom politifolkene flere forskellige befolkningsgrupper, bl.a. sikher, malajer, kinesere, indere samt folk fra Brunei. En del af styrkens officerer var englændere. Et tillæg i Field Service Pocket Book (1914) (Kilde 3) oplyser, at tjenestetiden da var 5 år og at styrken var opdelt i en paramilitær afdeling og en distriktspolitiafdeling. Mandskabet var sikher, muhamedanere og malajer. Bevæbning Styrken var i 1914 udrustet med 7-pundige bjergkanoner, Maxim maskingeværer samt Martini-Enfield geværer og karabiner (kaliber 0,303) 3). Disse geværer og karabiner havde afløst geværer af ældre model, Snider-Enfield 4) (kaliber 0,577), som ses på gengivelser af British North Borneo Dyak Police fra paraden i London i 1897. Uniformer Omkring 1900 var politistyrkens uniform khakifarvet (frakke, bukser og viklers), med livrem brunt læder. Støvlerne beskrives i Kilde 2 som sorte. Ved paraden i London ser det dog ud til, at politisoldaterne bar sorte sko, med en slags gamacher af khakifarvet lærred.

Troops of the British Empire - Dyaks. Fra et postkort udgivet af Max Ettlinger & Co. Ltd., ca. 1906. Hovedbeklædningen bestod af en rød, rund hue, hvorpå der enten førtes, i messing, løven fra British North Borneo Companys våbenskjold, eller politisoldatens nummer. Baseret på de rådige illustrationer, ser det ud til at løven blev anvendt af sergenter, mens tal var forbeholdt menige politisoldater. Politistyrkens engelske officerer bar tropehjelm eller felthue (skråhue). Illustrationen giver, ved nærmere øjesyn, eksempler på de omtalte huemærker samt sko og gamacher. British Borneo Dyak Police, tegnet af Richard Simkin, ca. 1900. Denne udgave af illustrationen er et postkort udgivet af Dorset Soldiers i 2007. Sergenten (til venstre, med skuldret sabel) ser ikke ud til at have den røde krave, som ses på artiklens første illustration, eller Richard Simkin tegningen. Bemærkelsesværdigt ved Richard Simkin tegningen er også de runde huer, der er sorte, ligesom sergenten

også bærer røde opslag på uniformsfrakken. Yderligere bæres sorte eller mørkeblå viklers. En forklaring på disse uniformsmæssige forskelle kendes ikke p.t. Om Borneo Borneo, der er verdens tredjestørste ø, var fra 1824 i princippet delt mellem Holland og England, men omfattede også de to små selvstyrende områder Sarawak og Brunei: Borneo var opdelt i fire landområder - i 1911...... og i 2007 British North Borneo, der blev administreret af British North Borneo Company Sarawak, et malaysisk sultanat, der stod under engelsk beskyttelse En del af Malaysia Brunei, et malaysisk sultanat, der ligeledes stod under engelsk beskyttelse Hollandsk Borneo, der omfattede den resterende del af øen Borneo Brunei Indonesien De tre engelskkontrollerede landområder var indenrigspolitisk selvstyrende, mens udenrigspolitiske relationer blev varetaget af England. Dyak'erne Dyak folket er Borneos oprindelige indfødte befolkning, og består af mere end 200 forskellige etniske grupperinger, hver med egne love, skikke etc. Den oprindelige religion betegnes som animisme 5), men siden kom kristendommen og muhamedanismen til. En del af den oprindelige befolkning var hovedjægere (i ordets oprindelige betydning), og ganske frygtede i den anledning, ikke mindst for deres effektive brug af pusterør, ved hjælp af hvilke, de kunne træffe et mål på ca. 30 m afstand. Mange var også særdeles junglekyndige, ikke mindst Iban stammen, og blev anvendt som spejdere i forskellige militære sammenhænge bl.a. under Første og Anden Verdenskrig samt i 1950'ernes Malaysia. British North Borneo Company Governor's Ensign and Naval Jack 1882-1948 (British North Borneo, Malaysia). Fra Flags of the World.

5. januar 1882 fik British North Borneo Company, der havde status af kongeligt privilegeret selskab (chartered company), råderetten over den nordlige del af Borneo, og administrerede området frem til 1946, hvor North Borneo blev en engelsk koloni. Medaljer og heraldik Ved at studere de medaljer, som British North Borneo Company uddelte 6), får man et indtryk af nogle af de større aktioner, som politistyrken deltog i, og medaljerne findes gengivet på to cigaretkort - nr. 42 og 43 - fra John Player & Sons' serie Decorations & Medals, udgivet 1927, hvorfra teksten også stammer. British North Borneo medals, 1899 and 1916 Fra NYPL Digital Library. "There are three varieties of these medals, the obverse and reverse being all the same. The former is illustrated; the reverse bears the British Lion standing in front of the "Sabah Jack". The first has a clasp for "Punitive Expedition" and an orange ribbon. The second has a clasp for "Punitive Expeditions" and the ribbon shown; while the third has a clasp for "RUNDUM" and an orange ribbon. The first two were issued in 1899 in silver and bronze, but the bronze medals were exchanged to silver in 1906. The Rundum medal was issued in 1916 to all ranks in silver."

British North Borneo. Tambūnan medal, 1900. Fra NYPL Digital Library. "The Tambūnan medal was issued in 1900, in bronze to N.C.O.'s. and men, and in silver to officers. In 1906 the bronze medals were exchanged for silver ones. The obverse, as shown, bears the shield from the Coat-of-Arms of the British North Borneo Company, while the other medals (see Card No. 42) had the full coat. The reverse has the crest of the Company with the motto "PREGO ET PERAGO" (I advance and accomplish). One clap was stuck for "TAMBUNAN". The ribbon is yellow with a central emerald green stripe." Den omtalte "Sabah Jack" er løven fra British North Borneo Company's våbenskjold, jævnfør gengivelsen af cigaretkort nr. 5 fra W.D. & H.O. Wills' serie Flags of the Empire, 2nd Series, udgivet i 1929.

The "Sabah Jack" of British North Borneo. Fra NYPL Digital Archive. På bagsiden af kortet står følgende beskrivelse "British North Borneo is about 31,106 square miles in extent. It is under the jurisdiction of the British North Borneo Company, and is held under grants from the Sultans of Brunei and Sulu (Royal Charter, 1881). The bulk of the trade is with Britain and the colonies, via Singapore and Hong Kong, the chief products being timber, sago, rice, coconuts, bums, coffee, fruits, spices and tobacco. The flag shown is the "Sabah Jack" flown at the fore by H.E. the Govenor of British North Borneo when afloat in territorial waters, and also flown at every station. " The picture shows and anti-aircraft gun, in action on the deck of a battleship. Straffeekspeditioner De straffeekspeditioner i 1899 og 1900, der er omtalt i forbindelse med medaljerne, var en del af en serie uroligheder, fremkaldt af stridigheder om rettigheder til landområder mellem den indfødte høvding Datu Muhammad Salleh, kaldet Matt Salleh, og British North Borneo Company. Kilde 4 7) giver en beskrivelse af baggrunden og omtaler også nogle hårde kampe ved høvdingens befæstede tilholdssted ved Tambūnan, der havde karakter af et egentligt fort. Urolighederne ved Rundum, hvis nedkæmpelse i 1915 også udløste en medalje, involverede Murat stammen, under ledelse af Ontoros Antanom (1885-1915) 8), men nærmere detaljer om disse kampe haves ikke. Hovedjægernes indsats Den 15. februar 1915 gjorde den indiske bataljon 5th Light Infantry oprør i Singapore. Der verserede rygter om, at bataljonen skulle indsættes mod tyrkere, hvilket faldt ikke faldt i god jord hos bataljonens muslimske soldater. Se nærmere i Om indiske enheder i Østafrika, 1915-1918, The Malay States Guides 1896-1919 samt 1915 Singapore Mutiny (Wikipedia).

H.H. the Sultan of Johore as Colonel of the Johore Forces at King's Birthday Parade in Singapore. Fra Askar Timbalan Setia (Wikipedia). Mens oprøret hurtigt blev nedkæmpet, lykkedes det godt 200 mand at flygte, bl.a. over Johore Strædet, der skiller Singapore fra fastlandet. En del af de flygtede blev taget til fange af Sultanen af Johore's hær 9). Og nu til forbindelsen med Borneo... Et antal Dyak hovedjægere fra Borneo bliv indsat for at opspore de sidste flygtninge, hvoraf nogle udførte snigskytte-aktiviteter mod de engelske, singaporeanske, franske, russiske og japanske styrker, der havde nedkæmpet oprøret. Dayak hovedjægere. Fra Headhunters (Malay World Edged Weapons). Det forlyder ikke, om hovedjægerne havde held med at opspore snigskytterne, men da de var særligt dygtige til at arbejde i jungle, har de givet haft held med deres foretagende.

Et par år efter, muligvis i 1918, fik man i Perak også hjælp af 50 hovedjægere fra Borneo til at opspore røverhøvdingen Chang Lun. Udstyret med pusterør, lange slanke sværd (parangs), gennemsøgte de halvnøgne hovedjægere jungleområderne i Kinta Dalen og opsporede Chang Lun. Afslutning Det kan tilføjes, at der igen i 1948 igen brug for junglekyndige folk fra Borneo i Malaysia, denne gang til at opspore kommunistiske partisaner. Kilde 6 beskriver, hvorledes et hold på 49 dyak'er ankommer til en hemmelig engelsk lejr, inden de skal indsættes i en operation. Der hvervedes siden flere hold, som i 1953 blev tilknyttet den paramilitære enhed, Sarawak Rangers 10), oprettet i 1872. Sarawak Rangers var også indsat mod den japanske invasion af Borneo fra december 1941, hvilket man kan læse mere om i The Invasion of British Borneo in 1942 (Dutch East Indies 1941-1942 Website) - en meget spændende beretning om få menneskers forsøg på at løse en umulig opgave. Kilder 1. Military Uniforms of Britain and the Empire af R. Money Barnes, Seeley Service & Co. Ltd., London, u.å. (ca. 1965). 2. A Celebration of Empire: A Centenary Souvenir of the Diamond Jubilee of Queen Victoria, 1837-1897 af Peter Walton, Spellmount Publishers, Staplehurst/Kent 1997, ISBN 1-86227-021-X. Bogen gengiver bl.a. en meget flot samtidig farveplanche tegnet af Frank Dadd, med repræsentanter fra 89 forskellige militære og paramilitære enheder fra Imperiet. 3. Field Service Pocket Book (1914), udgivet af General Staff, War Office, London 1914, Genoptrykt af David & Charles Reprints, London 1971, ISBN 0-7153-5225-3. 4. The History of Matt Salleh (Sabah Historical Figures). 5. Small Wars and Skirmishes 1902-1918: Early Twentieth-century Colonial Campaigns in Africa, Asia and the Americas af Edwin Herbert, Foundry Books Publications, Nottingham 2003, ISBN 1-90154-305-6. 6. Bad men in the Jungle (TIME, 23. august 1948). Per Finsted Noter: 1) Se Hugh Low (Wikipedia). 2) Se The Malay States Guides 1896-1919. 3) Martini-Enfield geværet var en forbedret udgave af Martini-Henry geværet, oprindelig indført i den engelske hær fra 1874. Se Martini-Enfield (Wikipedia). 4) Snider-Enfield geværet blev indført i den engelske hær fra 1866. Se Snider-Enfield (Wikipedia). 5) Animisme: Forestillingen om, at ånder er knyttet til bestemte dyr eller ting, og som kan forlade disse for kortere eller længere tid (Gyldendals Fremmedordbog). 6) Se også The British North Borneo Company's Medal 1899-1900 (Guide to British Medals). 7) Se også Mat Salleh Rebellion (Wikipedia).

8) Fra Kota Kinabalu History (Kota Kinabalu). 9) Se The Volunteer Forces of the Federated and Unfederated States of Malaya, ant the Straits Settlements, 1940-1940 af Audrey Holmes McCormick (The Malayan Volunteers Group), der beskriver denne hærstyrkes senere status. 10) Se Sarawak Rangers (Wikipedia) og Royal Ranger Regiment (Wikipedia).