Handelsgymnasiet. Elevhåndbog 2011/2012. www.rhs.dk



Relaterede dokumenter
Erhvervsuddannelser. Elevinformation

Elevinformation 2012/

Velkommen til informationsmøde

Elevhåndbog eux 2015/2016

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk

Orientering til forældrene Velkommen til Gribskov Gymnasium!

Elevhåndbog 2015/

På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste.

Elevhåndbog 2014/

2 hhx who is the boss? you are

Velkommen til Vibenshus Gymnasium. Møde for nye elever 7. juni 2018

Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

VELKOMMEN TIL VIBENSHUS GYMNASIUM MØDE FOR NYE ELEVER 6. JUNI 2019

Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, H j ø r r i n g. T l f : ( )

VELKOMMEN TIL HHX SVENDBORG HANDELSGYMNASIUM. Ryttervej Svendborg Tlf.:

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Studieplan for HHX International

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Handelsgymnasium Grenaa/Rønde. H2. år

Velkommen til Vibenshus Gymnasium. Møde for nye elever 6. juni 2017

STUDIE- OG ORDENSREGLER Ingrid Jespersens Gymnasieskole

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Handelsgymnasium Grenaa/Rønde. H1. år

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF

Prøv et gymnasium MED

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Alt hvad der er værd at vide om UCS10!

Gem dette hæfte - du får brug for det. HG - Velkommen zbc.dk. Vordingborg. Chr. Richardtsvej Vordingborg Tlf.

HHX EKSAMENSREGLEMENT

Handelsgymnasiet Ribe HHX

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Handelsgymnasiet - hhx

EUD & EUX Studie- og ordensregler

Eksamensreglement og anvendelse af it

Velkommen til Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Studie- og ordensregler på handelsgymnasiet

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

HHX HANDELSGYMNASIET CAMPUS HELSINGØR. På HHX giver projektarbejde indsigt i, hvordan man driver virksomhed i det virkelige liv. Mathias Fredsby, HHX3

Hvem er vi, hvem er I?

Eksamen maj - juni g og 2g. Eksamensvejledning maj 2017

Velkommen til orienteringsaften for Teknisk Gymnasium HTX årgang ! U/Nord Teknisk Gymnasium Hillerød 1

Eksamensguide for Teknisk Gymnasium Grenaa

Regler gældende ved Eksamen og terminsprøver for HHX, HF, EUD, EUX 2017/2018

Velkommen. Cphbusiness City

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Velkommen introduktion til nye elever og forældre

Vejledning På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

PIXI-BOG 1AX

Ta en 2-årig HF og kom videre

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Regler gældende ved Eksamen og terminsprøver for HHX, HF, EUD, EUX 2017/2018

Kom godt i gang på Thy-Mors HF & VUC

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Eksamensvejledning/Eksamensreglement

HG/EUD/EUX-uddannelserne Studie- og ordensregler

Eksamensplan 1. og 2.g

Studie- og ordensregler ved. Århus Akademi

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR

Eksamensplan 1. og 2.g

Vejledning På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Transkript:

Handelsgymnasiet Elevhåndbog 2011/2012 www.rhs.dk

Indholdsfortegnelse Velkommen til Roskilde Handelsskole... 4 Velkommen på Handelsgymnasiet... 5 Studiemiljø... 6 Sådan er det at starte...6 Elevrådet...7 Lidt om festudvalget... 7 Studiemiljøudvalg... 8 Skoleblad... 8 Guider... 8 Kontaktlærer... 8 Mentorordning... 8 Lektier og lektiecafé... 9 Morgensamling... 9 Fredagscafé... 9 Fester... 10 Gallafest... 10 Dimissionsfest... 11 Elevarrangement... 12 Oscaruddeling... 12 Sportslige aktiviteter...13 Sportshal og fitnesscenter... 13 Multihal... 13 Svømmehal... 14 Hyggerum... 14 Wall of fame... 14 Kantine... 14 (fortsættes) 2

Indholdsfortegnelse Om uddannelsen... 15 Uddannelsens opbygning...15 Obligatoriske fag og valgfag... 15 Studieområdet... 16 Rejser - en anden slags undervisning... 17 Eksamensbestemmelser... 18 Studieregler... 19 Studievejledning... 21 Transportstøtte og SU... 22 Specialpædagogisk støtte... 22 Vejledning om tiden efter Handelsgymnasiet... 23 Studiesekretærer... 24 Praktiske oplysninger... 25 Aflysninger... 25 Alarmsystem... 25 Bibliotek... 25 Ferier og fridage... 25 Forsikring... 26 Forældremøder... 26 Fotokopiering... 26 Glemte ting... 26 Helpdesk... 26 It... 26 It-regler... 27 Studie.rhs.dk... 27 Lærebøger... 28 Ordensregler... 28 Parkering... 29 Ringetider... 29 Skemaændringer... 29 Skolekalender... 29 Trykkeri... 29 Åbningstider... 29 Endelig student... 30 3

Velkommen til Roskilde Handelsskole At leve er at vælge, kan man sige. Vi er glade for, at du har valgt Roskilde Handelsskole. Dit valg vil give dig muligheder i mange retninger. Roskilde Handelsskole er en skole med lange og stolte traditioner. Skolen blev grundlagt i 1869 og har igennem alle årene været en vigtig del af uddannelsessystemet i Roskilde. Således også i dag. Skolen udbyder ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, kurser og efteruddannelser. Handelsgymnasiet er skolens største afdeling med over 900 elever. Mere end 70 kompetente lærere, som alle har kandidatuddannelser fra universiteter eller handelshøjskoler, er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig. Vi er ikke i tvivl om, at du har valgt rigtigt. Handelsgymnasiet er en moderne ungdomsuddannelse, der kombinerer forberedelse til en videregående uddannelse med erhvervskompetence. Med et hhx-bevis i hånden har du mange valgmuligheder, hvad enten du vil ud på arbejdsmarkedet eller fortsætte din uddannelse på universitetet, handelshøjskolen eller andre steder. Gennem de næste tre år vil du møde nye kammerater, nye fag og nye undervisningsmetoder. For det hele gælder, at jo mere åben og engageret du er, jo mere får du ud af dine gymnasieår. Vær aktiv og brug din medindflydelse, både når det gælder den daglige undervisning og de sociale aktiviteter i klassen og på skolen. Velkommen! Jørgen Sloth Direktør Jørgen Sloth 4

Velkommen på Handelsgymnasiet Som ny elev er der meget, du skal sætte dig ind i. Elevhåndbogen skal gøre det nemmere for dig at finde rundt i din nye verden på Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole. Du kan blandt andet læse om studiemiljøet, opbygningen af uddannelsen, fag, eksamens- og studieregler og om alle de praktiske forhold på skolen. Vi glæder os til at tage imod dig og håber, du får nogle spændende og udfordrende år på skolen. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til dine forventninger. Velkommen igen! Marianne Munch Svendsen Uddannelseschef Marianne M Svendsen 5

Studiemiljø Sådan er det at starte Manja, Jonas og Christel havde en super start på Handelsgymnasiet. De fortæller: Hyggestund blandt nye kammerater Det var fedt, at vi kom i de rigtige klasser lige fra første dag, så vi kunne se hinanden an. Det var vildt akavet med alle de nye ansigter, for tænk, hvis man nu gjorde noget forkert. Guiderne, der hjalp os i starten, var søde. Det var godt, at der var nogen på vores egen alder til at hjælpe os og vise os rundt på skolen. De satte os også i gang med navnelege og den slags, så vi kunne lære hinanden at kende. Og så sagde de nogle sjove ting om lærerne, som lærerne i hvert fald ikke selv ville have sagt om hinanden! Efter frokost den første dag var der stand-up med komikeren Christian Fuhlendorff. Han gjorde grin med mange ting, blandt andet det der med, at man har sit pæne tøj på her på første skoledag. Han fik løsnet stemningen og gav os et godt grin. Hyttetur! Vi tog ud i en spejderhytte i Kirke Hyllinge. Guiderne havde planlagt gode aktiviteter, så vi blev rystet godt og grundigt sammen. Blandt andet legede vi agurke-leg, hvor man skulle have en agurk mellem benene og aflevere den videre til de næste i rækken uden at bruge hænderne! Vi kendte jo ikke hinanden særlig godt, og lige pludselig var man nødt til at stå helt tæt og fumle for at få den agurk sendt videre. Det var nærmest som om, vi stod og kyssede! Det var vildt sjovt. Vi lavede selv mad, mexicanske pandekager, og vi blev delt ind på hold, så alle havde opgaver og nogen at være sammen med. Om aftenen hyggede vi med lege, snak og grin, og vi faldt først i søvn ved 3-4-tiden om morgenen. Heldigvis var der ikke noget heftigt program den næste dag. Efter den tur var det sjovere at komme i skole. Stemningen lettede, og der blev mere snak og sjov i klassen. 6

Elevråd Elevrådet er elevernes talerør. Elevrådet varetager elevernes interesser og ønsker, både når det gælder undervisningen og studiemiljøet og skolen i det hele taget. For eksempel er elevrådet med til at diskutere elevundersøgelser, arbejde med evalueringer af undervisningen og planlægge studenteraktiviteter i forbindelse med dimission og afslutning. Elevrådet består af to elever fra hver klasse. Man mødes fast en gang om måneden plus det løse for at udføre elevrådets opgaver og for at hygge sig og dyrke kammeratskabet i elevrådet. Under elevrådet er der forskellige udvalg. Elevrådet er repræsenteret i skolens bestyrelse og også i for eksempel studiemiljøudvalget. Det samarbejder med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), som er en slags fagforening for handelsskoleelever. Elevrådet samarbejder også med andre handelsskoler gennem LH. Lidt om festudvalget Pernille Bagge Poulsen er med i festudvalget, som er et udvalg under elevrådet. Vi mødte hende til en snak om arbejdet i udvalget. Hvorfor er du gået ind i festudvalget? Jeg vil gerne have et socialt netværk på tværs af klasser og årgange. I festudvalget lærer man mange forskellige mennesker at kende, og vi har det sjovt og hyggeligt sammen og så får vi gratis billetter til festerne. Jeg kan godt lide at arrangere fester og kunne godt tænke mig at arbejde med events senere i livet, så festudvalget er et godt sted at starte. Hvem deltager i skolens fester? Vi holder for det meste lukkede fester for skolens elever. Men i løbet af året har vi også fester, hvor vi inviterer gæster udefra. Hvad med musikken? Musikken er alt mellem himmel og jord. Det er en DJ, der styrer musikken. Det kan for eksempel være dance-musik, R&B, gamle klassikere, og så kan man jo ønske numre. Er der noget, du vil tilføje? Ja, at det er rigtig sjovt at være med i festudvalget. Vi varmer altid op sammen inden festerne, og det er dejligt, når vi hjælper hinanden med at arrangere en god fest. Vi vil gerne opfordre de nye 1. års elever til at være med. De skal være meget velkomne! Pernille Bagge Poulsen 7

Studiemiljøudvalg Studiemiljøudvalget planlægger en del af skolens sociale arrangementer og aktiviteter, for eksempel sportsdag, gallafest, dimissionsfest, fællesarrangementer og fester. Det er vigtigt, at der er gode sociale rammer om undervisningen og skolegangen. Det er alle disse traditioner og aktiviteter med til at skabe. Skoleblad Skolebladet blev første gang udgivet i efteråret 2009. Skolebladet er lavet af elever til elever. Journalister, redaktører og fotografer på skolebladet har gode muligheder for at udbygge deres sociale netværk på tværs af klasser og årgange. Arbejdet med skolebladet kan skrives på CV et og åbne muligheder senere i livet. Redaktionen har blandt andet interviewet Duné, DJ Rune RK og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Ud over kendte personer interviewer redaktionen også interessante lærere og elever. Skolebladet håber på stor opbakning og deltagelse fra kommende og nuværende elever. Guider Alle 1. års klasser får tilknyttet fire til fem guider, som er elever fra 2. år. Guiderne deltager i introduktionen, hvor de besvarer spørgsmål, holder oplæg om skolen, viser rundt og i det hele taget hjælper de nye elever i gang. Efter introduktionen holder guiderne fortsat kontakt med 1. års klassen. For eksempel kan de være med til at lave fælles arrangementer på klassesporet. Kontaktlærer Den dag du starter på Handelsgymnasiet, bliver du modtaget af dine guider og din kontaktlærer. Din kontaktlærer vil i løbet af året sørge for at videregive informationer fra ledelsen og administrationen. Din kontaktlærer er samtidig den person, som du til enhver tid kan spørge til råds, hvis du har problemer eller blot spørgsmål angående din skolegang. Det er ikke sikkert, at din kontaktlærer kan svare på alle spørgsmål. I de tilfælde vil kontaktlæreren henvise dig til en person, der kan hjælpe dig. Mentorordning Skolen har mulighed for at tilbyde dig en mentor, hvis du har personlige eller faglige problemer. En mentor er en af dine lærere eller en anden voksen, som fungerer som støtteperson for dig i en periode. Mentoren har tid til at snakke med dig om dine problemer på tomandshånd. Kontakt din studievejleder, hvis du gerne vil have en mentor. 8

Lektier og lektiecafé Du skal regne med, at du får en del lektier for i løbet af din studietid. Det er ikke urealistisk at skulle læse lektier ca. to timer om dagen i gennemsnit, og hertil kommer en del større skriftlige opgaver. Det er vigtigt, at du fra starten kommer ind i en fornuftig arbejdsrytme og udvikler nogle gode arbejdsvaner, så du ikke kommer bagud. Tag noter i timerne, og lav dine lektier til hver gang! For nogle kan det være en god idé at danne lektiegrupper, hvor man kan støtte hinanden. Du kan også benytte lektiecaféen, som er åben 1-2 eftermiddage om ugen. Her kan du under vejledning af lærere og andre elever få styr på lektierne. Lektiecafeen har eksisteret i et par år, og mange elever bruger den. Hvis det kniber med at få organiseret hjemmearbejdet, så kontakt din studievejleder for at få råd og vejledning. For meget erhvervsarbejde kan gå ud over lektierne, så tænk dig om en ekstra gang, før du siger ja til eftermiddagsarbejde. Du må regne med, at undervisningen i nogle tilfælde kan vare til kl. 16, derfor skal eftermiddagsarbejde lægges herefter. Morgensamling Alle Handelsgymnasiets elever og lærere mødes med mellemrum til morgensamling i 10-frikvarteret eller i 3. lektion. Her bliver givet informationer af betydning for alle årgange. Klasser, grupper eller enkeltelever har mulighed for at lave underholdning eller holde oplæg for resten af Handelsgymnasiet. Fredagscafé Vi holder caféarrangementer efter skoletid om fredagen cirka en gang om måneden. 9

Fester Vi holder selvfølgelig fester på skolen! Nogle af festerne arrangeres af festudvalget, mens andre arrangeres af studiemiljøudvalget. Der er altid lærere og vagter tilstede ved fester, som holdes på skolen, for at sikre at festen forløber i god ro og orden. Eleverne danser lancier i skolens multihal. Forældre og søskende er velkomne til at overvære dansen Gallafest Traditionen tro holder 3. års eleverne gallafest. Du kan godt begynde at glæde dig. Der bliver ikke sparet på udstyret denne aften. Pigerne møder gerne op i lange flotte kjoler, og der er lagt ugers arbejde i at få kjole, hår og makeup til at matche. Drengene møder i smoking eller kjole og hvidt og er i dagens anledning udstyret med særlige gode manerer og høj cigarføring. 10

Dimissionsfest Din studietid afsluttes med en dimission for studenter og forældre, hvor eksamensbeviserne overrækkes. Eksamerne og det hårde arbejde er slut og huen i hus, og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis. Hvert år kåres én eller to elever som Årets elev på Handelsgymnasiet. Kåringen finder sted i forbindelse med årets dimission. Glade studenter bliver fejret i juni 11

Elevarrangement Én gang om året holder 1.års eleverne et arrangement på skolen, som de selv planlægger, fx en torvedag. Familie og venner inviteres til arrangementet, hvor eleverne har mulighed for at vise, hvad de har arbejdet med i undervisningen. Elever ved tidligere elevarrangement Oscaruddeling Hvert år i maj ruller vi den røde løber ud og inviterer til Oscaruddeling. De elever, der har mediefag, viser deres egne film, og bagefter kåres vinderne af de forskellige kategorier. Uddelingen foregår professionelt med værter, musikalsk underholdning, taler og høj stemning. Glade vindere af Oscarstatuetter 12

Sportslige aktiviteter I september er der sportsdag for alle årgange på Handelsgymnasiet. Arrangementet foregår på skolen og på sportsbanerne i Darup. I løbet af skoleåret arrangeres desuden løbende sportsarrangementer af forskellig art. Sportsdagen giver mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige og spændende sportsgrene Sportshal og fitnesscenter Skolens sportshal giver mulighed for forskellige sportsaktiviteter. I sportshallen ligger et moderne fitnesscenter med træningsmaskiner. Begge faciliteter kan bruges i undervisningen. Multihal I efteråret 2010 blev skolens nye multihal indviet. Multihallen rummer et spændende multirum til sport, fester og andre aktiviteter samt fire nye klasselokaler. 13

Svømmehal I tilknytning til Roskilde Handelsskole ligger Maglegårdsbadet, som er en offentlig svømmehal. Maglegårdsbadet kan benyttes af elever til morgensvømning på samme vilkår som øvrige borgere i Roskilde. Hyggerum Som en del af det fysiske miljø på skolen er der lavet små hyggerum i forbindelse med gangarealerne. Hyggerummene indbyder til hygge og afslapning, men kan også bruges til gruppe- og projektarbejde. Wall of Fame På Wall of Fame hænger billeder af elever, som har udmærket sig på særlig vis. Kantine Skolen har en god kantine, hvor du kan købe mad, drikkevarer og lidt sødt. Vi forsøger at holde priserne så langt nede som muligt, og når du rydder op efter dig, kan vi begrænse udgifterne til rengøringspersonale. Mad og drikke må kun findes i kantineområdet. Bestik, kopper, flasker o.l. må ikke tages med ud fra kantineområdet. Åbningstider: Mandag onsdag kl. 7.45 13.30 Torsdag kl. 7.45 13.00 Fredag kl. 7.45 12.30 Kantinen er lukket alle dage kl. 8.25 8.45 14

Om uddannelsen Uddannelselsens opbygning Hhx-uddannelsen varer tre år. Den er delt op i to dele: Et grundforløb og et studieretnings forløb. 1. hhx Grundforløb (½ år) 2. hhx 3. hhx Studieretningsforløb (2½ år) Grundforløbet er stort set ens for alle elever. Det er en generel introduktion til fagene og frem for alt til studiemetoder. På studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvilken toning din uddannelse får. Ud af det samlede timetal, som uddannelsen varer, er det omkring 300 timer, der adskiller de forskellige studieretninger fra hinanden. I december på 1. år skal du vælge endelig studieretning. I den forbindelse skal du angive, hvilke valgfag du ønsker. Du får en grundig introduktion til hver studieretning og til valgfagsmuligheder, så du har en fornuftig baggrund at vælge ud fra. Du starter på den valgte studieretning efter juleferien på 1. år. Obligatoriske fag og valgfag Handelsgymnasiet består af 12-15 fag på gymnasialt A-, B- og C-niveau, hvor A er det højeste niveau. Alle elever skal have mindst fire fag på A-niveau, mindst tre fag på B-niveau og mindst et fag på C-niveau. De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, engelsk A, et 2. fremmedsprog, samtidshistorie B, afsætning B, international økonomi B, virksomhedsøkonomi B, erhvervsret C samt matematik og samfundsfag på C-niveau. Når du vælger studieretning, vælger du blandt andet nogle af de obligatoriske fag på et højere niveau, og på denne måde kan du specialisere dig inden for fag, som interesserer dig. Du har allerede fra starten valgt et sprogfag. Du har enten valgt at fortsætte med tysk eller fransk fra folkeskolen, eller du har valgt at kaste dig over spansk som et nyt sprog. Hvis du har valgt at fortsætte med det sprogfag, du har haft i folkeskolen, skal du have faget i mindst to år. Har du valgt spansk, skal du have dette gennem alle tre år. Endelig skal du have et til tre valgfag (afhængigt af studieretning), som du vælger i løbet af uddannelsen. 15

Studieområdet Ud over den almindelige undervisning er der noget, der hedder studieområdet. I studieområdet arbejder du ofte tværfagligt og med konkrete projekter. Det er med til at give dig studiekompetencer, så du senere kan tage en videregående uddannelse. Det kendetegner desuden studieområdet, at du skal forene det teoretiske og analytiske med en praktisk og virkelighedsnær tilgang. Studieområdet er delt i tre dele: Del et ligger på første år og omfatter et erhvervsøkonomisk, et samfundsøkonomisk og et kulturelt område. Del to er et projektarbejde om en erhvervscase på andet år, og del tre er et projektarbejde om internationale forhold på tredje år. Samlet oversigt over projekter og større opgaver 1. år: Studieområdet på første år afsluttes med en intern mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en synopsis om enten det erhvervsøkonomiske, det samfundsøkonomiske eller det kulturelle område. 2. år: På andet år er der et et mini-studieretningsprojekt i efteråret. Desuden er der en større skriftlig opgave i dansk og/eller samtidshistorie. Endelig indeholder andet år erhvervscasen, som afsluttes med eksamen. 3. år: På tredje år afleveres en rapport inden for det internationale område, som kan blive udtrukket til prøve. Desuden skal du som afslutning på studieområdet udarbejde et studieretningsprojekt. Arbejdsformer På Handelsgymnasiet bruger vi mange forskellige arbejdsformer, blandt andet projektarbejde, undervisning med computeren i fokus, case-opgaver med virkelige problemstillinger og tværfagligt arbejde. I det virkelige arbejdsliv smelter fagområderne sammen, og man bruger ofte flere metoder til at løse en opgave. Samtidig lever og arbejder vi i fællesskaber, hvor samarbejde og ansvarlighed er vigtige egenskaber. Vi har ikke afskaffet den almindelige undervisning, men med mange forskellige arbejdsformer sikrer vi, at du bliver rustet til at klare dig bedst muligt efter uddannelsen hvad enten du får brug for studiekompetencer eller vælger at gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Samarbejde og ansvarlighed trænes også gennem vores elevdemokrati. Du er sikret medindflydelse på din undervisning og skolens forhold, for eksempel gennem evalueringer og via elevrådet. Det er vigtigt, at du arbejder aktivt for at gøre skolen til et godt sted at være. Brug din indflydelse, både når det gælder om at overholde de fælles regler i klassen, at være med til at bestemme, hvor studierejsen skal gå hen og at diskutere arbejdsformer og emner i undervisningen. 16

Rejser en anden slags undervisning At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen. Og på rejser suger man ny viden til sig og oplever andre kulturer og samfundsformer. Det giver udsyn og perspektiv. Derfor er der i løbet af dine år på Handelsgymnasiet mulighed for at komme på studieture. På nogle studieretninger - i Europa- og Verdensklassen - er rejserne obligatoriske. På andre studieretninger tilbydes studierejser til bestemte lande. Og det gælder altid, at klassen kan søge om at komme af sted, hvis elever og lærere i fællesskab mener, det er relevant i forhold til studieretningen. Klassen og de relevante lærere udarbejder selv en ansøgning med et fagligt program for turen. Rejsetidspunktet må ikke falde sammen med større opgaver og prøver. Og der skal være fuld elevtilslutning, for at en rejse kan gennemføres. Ud over de almindelige studierejser tilbyder skolen af og til sprogrejser, hvis der er interesse for det. Sofie og H. C. Andersen i New York Alle rejser er alkoholfrie og har et fagligt indhold. Det er desuden obligatorisk, at eleverne tegner en fælles rejseforsikring i forbindelse med rejser i skolens regi. Forsikringer aftales med rejselæreren. Se rejseregler på skolens hjemmeside www.rhs.dk. Hvis der opstår kritiske situationer i forbindelse med en klasses rejse i udlandet, vil skolen kommunikere til forældrene via skolens hjemmeside. En kritisk situation kan f.eks. være udsættelse af hjemrejsen pga. aflyste fly. 17

Eksamensbestemmelser Handelsgymnasiet omfatter mindst otte eksaminer og et studieretningsprojekt. Desuden er der forskellige terminsprøver og årsprøver. Alle eksaminer, årsprøver og terminsprøver er obligatoriske. Skolen kræver lægeattest (en såkaldt friattest), hvis du udebliver fra eksaminer eller prøver. Nedenfor kan du i kortfattet form læse lidt mere om prøver og eksaminer efter de enkelte år. Ved afslutningen af 1. del af studieområdet/1. år Ved afslutningen af 1. skoleår skal du arbejde med en eksamensopgave, som du skal op og forsvare ved en intern mundtlig prøve. Desuden kan samfundsfag C mundtligt og matematik C mundtligt blive udtrukket som eksamensfag. Du skal dog kun op, hvis du har valgt at afslutte faget på C-niveau. Endelig kan du komme op i en til to mundtlige eller skriftlige interne årsprøver. Ved afslutningen af 2. år På 2. år kan de fag, som du afslutter, blive udtrukket til eksamen. Hvis et fag både har en mundtlig og en skriftlig dimension, kommer man altid op i mindst én af delene. Du kan desuden udtrækkes til en række mundtlige og skriftlige årsprøver. Ved afslutningen af 3. år Du skal som nævnt op i mindst otte skriftlige/mundtlige eksaminer i løbet af de tre år. Ved slutningen af tredje år skal du altså som minimum op i det antal fag, der sikrer, at du i alt har været til eksamen i otte fag. Det gælder samtidig, at du som minimum skal til enten skriftlig eller mundtlig eksamen i de A-fag, hvor der både er en mundtlig og en skriftlig dimension. Indstilling til eksamen Skolen indstiller eleverne til eksamen efter hvert skoleår. Du kan normalt kun blive indstillet til eksamen, når følgende betingelser er opfyldt Du har deltaget aktivt i undervisningen i tilstrækkeligt omfang Du har afleveret dine opgaver til tiden og fået godkendt skriftlige arbejder i tilstrækkeligt omfang Du har deltaget i terminsprøver og lignende prøver. Hvis du ikke opfylder betingelserne, kan skolen blive nødt til at gribe ind: Vi kan udmelde dig, bede dig om at gå året om eller indstille dig til eksamen i alle fag på det pågældende klassetrin. Vi kan også afmelde din SU. Afgørelsen om indstilling træffes sammen med dine lærere i marts eller april. Du kan ikke rykke op til næste klassetrin, hvis gennemsnittet af dine karakterer er under 2,0, og hvis det vurderes, at dit udbytte af undervisningen ikke er godt nok. Ved beregning af karaktergennemsnittet regner man både årskarakterer og eksamen/årsprøver med. 18

Eksamensbevis og beståelsesregler Efter første og andet år får du et karakterblad med dine afsluttende standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Efter tredje år udstedes et eksamensbevis til de elever, der har bestået eksamen. På eksamensbeviset er der skriftlige og mundtlige årskarakterer og prøvekarakterer. Der er kun karakterer for det højeste niveau (A, B eller C), du har gennemført de enkelte fag på. Fagene indgår med forskellige vægte efter nogle lidt komplicerede regler. Du kan læse mere om vægtningen af karakterer på vores hjemmeside www. rhs.dk under Handelsgymnasiet Eksamen Beregn her! Eksamens resultatet beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der er på eksamensbeviset. Du har bestået eksamen, hvis dette gennemsnit er på mindst 2,0. Inden eksamen udleverer vi en eksamenshåndbog til alle elever. Eksamenshåndbogen findes også på studie.rhs.dk. Studieregler Skolens studieregler handler om dine forpligtelser: Du har mødepligt Du har pligt til at aflevere alle skriftlige opgaver til tiden Du har pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Hvis du ikke afleverer dine skriftlige opgaver, kan skolen kræve, at du laver dem på skolen uden for normal skoletid. Du kan også komme til at arbejde ekstra på skolen, hvis du har for meget fravær. Skolen fører kontrol med dit fremmøde både i de enkelte fag og samlet. Når vi registrerer dit fravær, tæller alle slags fravær med: Forsinkede tog, familiefester og vinterinfluenza. Det er fordi, vi skal godkende, at du har fulgt undervisningen i alle fag på en tilfredsstillende måde, når vi indstiller dig til eksamen. I forbindelse med fravær skal du gøre følgende: Fortæl altid din kontaktlærer, hvorfor du har været fraværende. Du skal selv løbende holde styr på dine fraværstimer og notere årsagerne, så du kan give din studievejleder oplysningerne, hvis du bliver bedt om det. Hvis dit samlede fravær når op over 30 timer, skal du henvende dig i studievejledningen, hver gang du har haft fravær, og gøre rede for årsagen. Hvis du er under 18 år, skal fraværet begrundes skriftligt, og dine forældre skal skrive under på din begrundelse. Du kan eventuelt blive bedt om en såkaldt friattest fra din læge, hvis dit fravær skyldes sygdom. Attesten skal du selv betale. Tag kontakt til din studievejleder eller din kontaktlærer, hvis du på forhånd ved, at du vil være fraværende i længere tid (for eksempel på grund af et hospitalsophold), så vi sammen kan tackle situationen så godt som muligt. 19

Skolen reagerer på elevernes fravær ud fra et skøn, hvor vi vurderer den enkelte elevs samlede situation. Fravær vil derfor ofte betyde, at du bliver indkaldt til en samtale med din studievejleder, så vi sammen kan klarlægge dine personlige forhold vedrørende fraværet. Du vil eventuelt blive tilbudt en mentor, der kan støtte dig i forbindelse med faglige eller personlige problemer. Skolen kan også reagere med advarsler, kalde dig til samtale med uddannelseschefen, afmelde din SU eller indstille dig til eksamen i alle fag. I særligt grove tilfælde kan skolen udmelde dig, hvis det vurderes, at du ikke har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang. Du har også pligt til at aflevere de skriftlige opgaver, som dine lærere giver dig. Opgaverne skal afleveres til tiden og er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen. Dine lærere fører kontrol med antallet af afleverede opgaver. Snyd Kort fortalt er det snyd, hvis: Du tager arbejde, som en anden har lavet, og afleverer det som dit eget, fx tager en opgave fra Internettet eller fra en klassekammerat. Du kopierer tekst, som en anden har skrevet, uden at angive det som et citat, fx laver copy/paste fra Internettet. Du anvender hjælpemidler, der ikke er tilladt, fx anvender Googletranslate til en tysk oversættelse. Andre udfører opgaven for dig. Du under eksamen forsøger at anvende din mobiltelefon. Du under eksamen forsøger at kommunikere med andre, både skriftligt og mundtligt. Regler ved snyd under eksamen og prøver I tilfælde af snyd ved mundtlig eller skriftlig eksamen har Undervisningsministeriet bestemt, at eleven bortvises fra eksamen. Det samme vil ske ved prøver. Ved eksaminer kan man først gå op igen ved den næste eksamenstermin. Hvis der under censuren opstår formodning om, at en elev har fået uretmæssig hjælp, vil skolens ledelse afgøre, om besvarelsen kan anerkendes. Regler ved snyd i forbindelse med skriftlige afleveringer I tilfælde af snyd i forbindelse med en afleveringsopgave tildeles eleven en mundtlig advarsel. Hvis det sker igen, tildeles eleven en skriftlig advarsel. Flere gentagelsestilfælde medfører normalt, at eleven udmeldes. Medmindre andet aftales med faglæreren, registreres opgaven som ikke afleveret. 20

Studievejledning Studievejledningens vigtigste opgave er at støtte og vejlede de elever, der har særlige problemer, sådan at så mange elever som muligt kan gennemføre deres uddannelse. Desuden vejleder og orienterer studievejlederne mere generelt om forhold, der har med hhx-uddannelsen at gøre. F.eks. kan vi vejlede om valgfag, eksamen, studieretninger, SU eller om, hvordan man kan forbedre sine studievaner. Desuden kan studievejlederne hjælpe med specialpædagogiske foranstaltninger, hvis du for eksempel er ordblind, svagsynet eller hørehæmmet. Endelig er det studievejlederne, der holder øje med elevernes fravær og griber ind, hvis fraværet bliver for højt. Hver klasse har en studievejleder tilknyttet. Når du begynder på skolen, får du at vide, hvornår din studievejleder har træffetid og telefontid, så du kan opsøge vedkommende, hvis der er noget, du gerne vil tale om. Din studievejleder har naturligvis tavshedspligt. I folkeskolen har du haft en vejleder fra Ungdommens Uddannelses-vejledning (UU). Den vejleder har pligt til at følge dig, efter du har forladt folkeskolen. Din studievejleder har løbende kontakt med vejlederne på UU-centrene og har pligt til at give en tilbagemelding til UU i det område, du kommer fra, hvis du afbryder din uddannelse. Mentorordning Som nævnt er det én af studievejledernes vigtigste opgaver at støtte dig, hvis du har særlige problemer, der kan gøre det svært for dig at gennemføre din uddannelse. I den forbindelse kan du få tilbudt en mentor. En mentor er en lærer, som støtter dig igennem uddannelsen. Fravær Det er afgørende for en elevs chancer for at gennemføre, at eleven er til stede på skolen hver dag. I studievejledningen følger vi derfor med i elevernes fravær og griber ind, hvis det bliver for omfattende. Når vi vurderer fraværet, tager vi altid individuelle hensyn. Studievejledere Inge Grove Marianne Barsøe Anne H. Andersen 21

Transportstøtte og SU Elever kan søge om et såkaldt HyperCard. Kortet koster kr. 300,- om måneden. Med dette i hånden kan du blandt andet frit køre med kollektiv trafik mellem hjem og skole og inden for dit takstområde. HyperCard-ordningen træder i kraft pr. 1. august 2011. På www.hypercard.dk kan du læse mere om ordningen. Du kan søge om HyperCard via www.uddannelseskort.dk, hvor du vælger mituddannelseskort. Du kan søge om at få SU fra kvartalet efter din 18-års fødselsdag. Du kan tidligst søge en måned før den måned, du kan få SU fra. Du søger via minsu på www.su.dk. For at søge om SU og HyperCard skal du have et NemID. NemID kan bestilles via www.su.dk eller hentes på Borgerservice i din bopælskommune. Hvis du har fået et NemID via din bank, skal du have det registreret til offentlige hjemmesider via NemID.nu. Du skal bruge dit pas eller kørekort for at få åbnet dit NemID til offentlige hjemmesider. Du skal også have en NemKonto i din bank, for at SU-styrelsen kan udbetale SU til dig. Er du udenlandsk statsborger, er der særlige regler for at modtage SU. Har du spørgsmål til transportstøtte og SU, kan du henvende dig i studievejledningens helpdesk, der er åben dagligt mellem kl. 9 og 14. Studievejledersekretær - helpdesk Mette Mortensen Specialpædagogisk støtte Hvis du er ordblind eller har et andet handicap, kan du søge om specialpædagogisk udstyr eller støttetimer. Det sker ved, at du henvender dig til din studievejleder, hvorefter I sammen afklarer dit støttebehov. Vi kan eventuelt gennemføre en ordblindescreening i vejledningen. Når du eller dine forældre har skrevet under på, at skolen må ansøge om støtte, udarbejder studievejledningen en ansøgning. Hvis ansøgningen imødekommes, bestiller studievejledningen det ønskede udstyr eller formidler de støttetimer, du har fået tildelt. I nogle tilfælde, bl.a. hvis en elev er ordblind, kan man få tildelt ekstra tid til eksamener og terminsprøver. I starten af skoleåret gennemfører dansk-, matematik- og sproglærerne screeninger, der kan vise, om eleverne har behov for særlig støtte. Hvis det er aktuelt, kommer eleven efterfølgende til samtale hos vejlederen, så det kan blive afklaret, hvad der eventuelt skal søges støtte til. 22

Vejledning om tiden efter Handelsgymnasiet I løbet af din studietid på Roskilde Handelsskole vil du møde Peter Thystrup fra Studievalg Sjælland. Peter vil holde en række oplæg om at vælge videregående uddannelse efter afslutningen af din studentereksamen. Arrangementerne vil hjælpe dig med at vælge og vælge rigtigt. Du vil bl.a. møde studerende fra videregående uddannelser, som vil komme og fortælle om deres overvejelser i forbindelse med deres studievalg. Du har også mulighed for at booke en individuel samtale med Peter. Her kan du få informationer om et specifikt studium, eller I kan snakke om det at være i tvivl om det rigtige studievalg. Du kan desuden stille spørgsmål om mulighederne for at studere i udlandet. Sådan kontakter du Studievalg Du kan kontakte Peter via mail (pth@studievalg.dk), eller du kan ringe eller sende en sms (mobil 22 69 68 26). Du kan også møde Peter i studievejledningen. Hans træffetider findes på opslag ved studievejledningen. Studievalg på Roskilde Bibliotek Du kan desuden træffe Studievalg på Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde: Mandag kl. 14.00-17.00 Torsdag kl. 14.00-17.00. Studievalg Peter Thystrup 23

Studiesekretærer På Handelsgymnasiet klarer vores to sekretærer, Pia Vedsted og Kia Kiellberg Andersen, det administrative arbejde. De udarbejder blandt andet eksamensplaner og elevoversigter og er altid parate til at hjælpe, hvis du har spørgsmål. Studiesekretærer Pia Vedsted Kia K. Andersen 24

Praktiske oplysninger Aflysninger Det kan ske, at timer bliver aflyst, fordi læreren er syg, på kursus eller andet. Vi forsøger at skaffe en vikar, hvis det er muligt. Læreren vil normalt sørge for, at du får opgaver at arbejde med, hvis der ikke kommer en vikar. Opgaverne vil ofte blive lagt ind på studie.rhs.dk, hvor du kan hente dem. Læreren kan eventuelt sætte klassens telefonkæde i gang ved aflysning af morgentimer. Oplysninger om aflysninger kan ses på studie.rhs.dk og du kan tilmelde dig sms-service, så du kan få besked om aflyste timer via din mobiltelefon. Alarmsystem For at sikre skolens bygninger og inventar er der installeret adgangskontrol på udvalgte lokaler samt alarmer og videoovervågning på udvalgte områder i skolens bygninger. Bibliotek På skolens bibliotek kan du få hjælp, når du har brug for at søge informationer og låne materialer i forbindelse med for eksempel opgaveskrivning og projektarbejde. Biblioteket har bøger, tidsskrifter og adgang til forskellige databaser og desuden mulighed for at låne materialer hjem fra andre biblioteker. Lånetiden er typisk en måned. Biblioteket har otte pc-arbejdspladser og studiepladser til fx gruppearbejde. Biblioteket tilbyder infosøgningskurser for hele klassen; et introforløb samt i forbindelse med større skriftlige opgaver både på andet og tredje år. Biblioteket er åbent mandag fredag kl. 8.30 14.00, hvor du kan få hjælp og vejledning. Du er også velkommen til at sende en mail til bibliotek@rhs.dk. Ferier og fridage Der er heldigvis ferier og fridage i løbet af skoleåret. Datoer for ferier i skoleåret 2011/2012 er: Efterårsferie: 17/10 23/10 Juleferie: 23/12 9/1 Vinterferie: 20/2 26/2 Påskeferie: 2/4 9/4 Bededag: 4/5 Kristi Himmelfart: 17/5 Pinseferie: 28/5 Grundlovsdag: 5/6 Sidste mulige eksamensdag: 27/6 (datoerne angiver første- og sidste feriedag) Bemærk: Det er meget vigtigt for undervisningen, at du respekterer ferieplanen og ikke lægger ferier i perioder med undervisning. Ferieplanen er med forbehold for ændringer. 25

Forsikring Skolen erstatter ikke, når ting bliver væk. Derfor bør du ikke efterlade værdigenstande - herunder bærbare computere - i lokalerne. Skolen dækker heller ikke, hvis du kommer til skade, da du ikke er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Derfor skal du undersøge, om din eller dine forældres forsikring sikrer dig tilstrækkeligt. Forældremøder Der holdes forældremøder for alle 1. års klasser i oktober, hvor der er mulighed for at møde lærere og høre om skolen og undervisningen. Fotokopiering Der er elevkopieringsmaskiner på skolen. Der står en instruktion ved kopimaskinerne. Glemte ting Du kan indlevere og hente glemte ting i skolens reception. En gang i kvartalet bliver uafhentede værdigenstande afleveret på hittegodskontoret. Helpdesk Skolen har en it-helpdesk, hvor du kan få hjælp, når der er problemer med it-udstyr, kodeord og lignende. Du kan henvende dig personligt i it-helpdesken, der ligger tæt på hovedindgangen og har åbent mandag til torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-14. Du kan også oprette en helpdeskopgave elektronisk på helpdesk.rhs.dk. It Skolen har computere opstillet på gange og andre åbne arealer samt på biblioteket. Desuden får alle nye elever tilbudt at leje en bærbar computer med programmel på rimelige vilkår ved skolestart. Du kan også bruge din egen bærbare, hvis den opfylder følgende krav: Computeren skal være nyere og tidssvarende Den skal indeholde et trådløst netkort 802.11 g standard eller n standard, og det skal være Wi-Fi kompatibelt Det anbefales, at der er installeret Windows 7 på computeren. I Helpdesk kan du købe Microsoft Office 2007 Enterprise og version 2010-pakken på dansk eller engelsk for kr. 170,- og Windows 7 Ultimate Styresystem på dansk eller engelsk for kr. 160,- (priser pr. maj 2011). 26

Der er trådløst netværk på hele Roskilde Handelsskole. Fra alle computere er der adgang til internettet og forskellige programmer, blandt andet Officepakken. Ved skolestart får du tildelt brugernavn og kodeord, så du kan komme ind på de pc er, der står på skolen. Du vil desuden få tildelt en e-mailadresse, så du kan sende og modtage mail. Uden for skoletiden - i skolens åbningstid - kan du frit bruge de maskiner, der står i de åbne områder. Her kan du surfe på nettet eller udskrive dine opgaver. It-regler Brug af it Jeg må bruge skolens pc ere m.m., men jeg efterlader dem i standardopsætningen. Programmer Jeg må bruge alle de programmer, der er på skolens pc er, men jeg installerer ikke programmer, der ikke er relevante for undervisningen. Jeg må have relevante programmer åbne i timerne. Internet Jeg må downloade fra internettet, men kun lovligt materiale. E-mail Jeg må bruge men ikke misbruge e-postsystemet. Jeg sender ikke billeder og beskeder, der kan virke anstødelige, æreskrænkende, pornografiske, racistiske eller truende. Login Jeg logger altid på med mit eget login, og jeg logger altid ud, når jeg forlader pc en. Mit login er fortroligt, og jeg er eneansvarlig for al brug af mit login. Lyd Jeg må have lyd slået til når jeg bruger høretelefoner. Fejlmelding Jeg fejlmelder skolens it-udstyr, hvis det ikke fungerer. Jeg fejlmelder via Helpdesk. Studie.rhs.dk Skolen bruger studie.rhs.dk til at opbevare og udveksle opgaver og til at sende meddelelser, e-mails, lektier og meget andet. Der er adgang til konferencesystemet fra internettet, og du kommer ind via brugernavn og kodeord, som du får ved skolestart. Ved hjælp af systemet kan du se og opdatere informationer hjemmefra, hvis du har netadgang. 27

Lærebøger De bøger, du skal bruge i undervisningen, får du udleveret i løbet af skoleåret. De fleste får du, når du starter efter sommerferien. Husk at skrive navn og klasse på forsiden af bogen. Vi bruger også e-bøger i undervisningen. Bemærk, at alle bøger, du modtager, bliver registreret i dit navn, og du er ansvarlig for bøgerne. Det betyder, at du skal betale erstatning, hvis en bog bliver væk eller beskadiget. Det gælder også, hvis du overskriver din bog så meget, at en ny elev ikke kan bruge den. Hvis bogen bliver væk, skal du også erstatte den, så det er ikke en god ide at lade bøgerne ligge i dit dueslag i klassen. Hvis du har spørgsmål, så henvend dig på biblioteket. Fra skolen kan du få gratis adgang til elektroniske ordbøger via www.ordbogen.com og hjemmefra via www.ordbogen.com/unilogin. Du får udleveret et UNI-Login i Helpdesk. Elektroniske ordbøger til sprogundervisningen ligger på konferencesystemet. Lommeregner til matematik skal du selv betale. Vent med at købe lommeregneren til når din lærer har fortalt, hvilken der er bedst egnet til undervisningen. Bøger og hæfter til at skrive i skal du selv betale. Endelig skal du selv betale papir, mapper og skriveredskaber. Ordensregler Vi er mange mennesker, der skal omgås hinanden til daglig, og derfor er det nødvendigt at have nogle ordensregler. Vi tror på få og enkle regler. Til gengæld forventer vi, at du overholder dem: Vis hensyn over for mennesker, inventar og bygning. Der må ikke medbringes mad og drikkevarer i undervisningslokalerne (dog er vand i flasker med skruelåg tilladt). Ryd op efter dig selv alle steder og hver dag - i kantinen, i klasselokalerne - og hvor du ellers færdes på skolen. Luk vinduer og døre, sluk lyset og sæt stole på plads efter sidste time. Husk at følg it-afdelingens regler for brug af it-udstyr. Mobiltelefoner skal være slukkede og forblive i taskerne i undervisningstiden. Undervisningen skal respekteres - toiletbesøg og lignende skal derfor under normale omstændigheder finde sted i frikvartererne. Der er rygeforbud indenfor på hele skolen. Brug de opstillede askebægre udenfor. Skolen er kun for skolens egne elever og ansatte. Alle andre skal henvende sig i receptionen for at få adgang til skolen. Det er ikke tilladt at medbringe og/eller være påvirket af alkohol og euforiserende stoffer. Grove eller gentagne brud på disse regler kan medføre bortvisning fra skolen. 28

Parkering Cykler stilles i stativerne under halvtaget. Knallerter og motorcykler stilles på de afmærkede områder. Biler parkeres inden for de afmærkede felter. Ringetider Undervisning Frikvarter 1. lektion 8.05-9.05 9.05-9.10 2. lektion 9.10-10.10 10.10-10.20 3. lektion 10.20-11.20 11.20-11.45 4. lektion 11.45-12.45 12.45-12.55 5. lektion 12.55-13.55 13.55-14.05 6. lektion 14.05-15.05 15.05-15.15 7. lektion 15.15-16.15 Skemaændringer Du kan se dit skema via selvbetjening.rhs.dk, via Outlook og via elevplan, som du får adgang til med et UNI-Login udleveret fra helpdesk. Vi annoncerer daglige skemaændringer på studie.rhs.dk, medmindre læreren selv giver besked. Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret om eventuelle skemaændringer. Skolekalender Skolen udarbejder hvert år en skolekalender, hvor du kan se datoer for arrangementer, rejser, prøver og meget andet. Trykkeri I forbindelse med projektarbejde er der rigtig mange, der bruger elevkopieringsmaskinen. Derfor har din lærer mulighed for at få trykt rapporter i trykkeriet. Åbningstider Der er adgang til skolens bygninger mandag torsdag kl. 7.30-16.00 og fredag kl. 7.30-15.00. Og i øvrigt efter særlig aftale. 29

Endelig student Når de tre år på Handelsgymnasiet er vel overstået, er det tid til at gøre status: Hvad fik jeg ud af de tre år og hvor fører de mig hen? Camilla Malou Breilev og Jonas Andreas Rasmussen gjorde status over deres tid på Handelsgymnasiet ved den traditionsrige gallafest. Nedenfor er et lille uddrag af deres tale: Damer og herrer prinser og prinsesser! Hvor ser I fantastisk godt ud! Som navnet så fint indikerer, handler det i aften om GALLA. Alt skal være første klasse uanset om man definerer dette som ankomst i limousine eller på hesteryg. Vi stråler alle sammen. Den 13. august 1918 etableredes det succesfulde bilselskab Bayerische Motoren Werke også kendt under navnet BMW. Den 13. august 1926 fødtes den cubanske revolutionshelt Fidel Castro. Og den 13. august 1961 begyndte opførelsen af Berlinmuren. Men den 13. august 2008 skete der noget for os langt vigtigere. Det var den sommerdag for omkring tre år siden, at vi påbegyndte vores uddannelse på Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole. Vi startede alle på helt bar bund. Kom man i en god klasse? Kom man til at snakke med andre? Hvordan ville det gå fagligt? Og hvad ville de følgende år i det hele taget komme til at bringe? Vi blev fra førstedagen kastet ud i SWOT-analyser og regnskabsnøgletal begreber som for os virkede fremmede men samtidig faktisk rimelig spændende og udfordrende. Vi har klatret op ad Blooms taksonomiske 30

niveauer, vi har sovet til diverse ismer i dansk, og stræberne er blevet tæsket igennem kvadratisk optimering og potensfunktioner. Fagligt set er vi altså virkelig blevet udfordret men nogen har dog haft det lettere end andre. Nu da eksamenerne ligger for døren, er det måske vigtigt at pointere lærernes store engagement i undervisningen. I lærere forstår at leve jer ind i undervisningen, og trods den efterhånden høje alder for mange af jer formår I altså at forstå nutidens ungdom. Nok har vi udviklet os fagligt, men på det personlige plan er der også sket en kæmpe udvikling for mange af os. Vi er gået fra umodne, splejsede, fladbarmede folkeskolelever til stilede wannabe businessfolk. Vi husker nok alle det første år som putte. Vi var usikre, umodne, stil- og identitetsforvirrede. Introturen førte os sammen som klasse, og efterfølgende sørgede introfesten for at ryste os sammen på tværs af klasserne. Andet år var lidt et overlevelsesår klarede man dette år, så fremtiden rimelig lys ud. Pensum blev ikke bare fordoblet, det gjorde lektierne også. Derfor så vi alle sammen frem til studieturen, som for alvor flyttede de fleste fra klassekammerater til venner. Usikkerheden forsvandt stille og roligt på 2. års stadiet, hvilket gjorde, at man fx turde springe over køen i kantinen. Vi satte os et mål, vi gik efter det og nu er vi her så. På dette 3. år har vi blandt andet slidt os igennem DIO og SRP. Efter SRP-perioden følte vi, at vi var kommet et stort skridt nærmere afslutningen på året. Denne følelse varede dog ikke ved særlig længe, førend lærerne fik travlt med at få uddelt de sidste elevtimer. At vi snart er færdige, er for de flestes vedkommende en kæmpe lettelse, en frihed, og en belønning for tre års slid, som gør, at vi kan komme videre i livet. Vi har lært vores stærke og svage sider at kende. Vi er nu klar til at imødegå de muligheder såvel som trusler som vi vil komme til at stå overfor i fremtiden. Nogle skal ud at arbejde, andre skal have et fjumreår, mens de førnævnte stræbere sandsynligvis tager direkte videre på et nyt studie. Vi kommer alle til at gå hver vores veje med nye udfordringer hver især. Vi må dog ikke glemme, at vi igennem disse tre år har fået talrige oplevelser, stiftet en masse bekendtskaber og måske endda fået venner for livet. Redaktionen er sluttet medio juni 2011. Der tages forbehold for ændringer. Udgivet af Roskilde Handelsskole juni 2011. 31