AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1.............................................
TYPOGRAFI OG OMBRYDNING Hos C.F. Møller udarbejder kommunikationsafdelingen hver måned et kortere nyhedsmagasin, med opdateringer fra de forskellige afdelinger. For at højne interessen og gøre stoffet mere fængende for vores medarbejdere, behøvede magasinet et nyt og mere spændende layout, som samtidig var mere letlæseligt end tidligere. Min rolle Det er blevet en månedlig tilbagevendende opgave for mig, at opsætte Monthly Update og dermed tilpasse tekst og billeder til layoutet, hvilket kan være en udfordrende opgave. Fonte og afsnit Fonten er på forhånd bestemt i forhold til virksomhedens designmanual og hedder Gotham Narrow. Det er udelukkende denne font som benyttes, dog i forskellige stregtykkelser og størrelser, for at opnå kontraster i teksten og vægte nogle ord/ linjer højere and andre. Teksten er uden seriffer og har et enkelt men stærkt udtryk, som gør den meget læsbar, både på skærm og print. Desuden er det en fleksibel font, som lader én arbejde med tracking og kerning for bedre læsbarhed og flottere layout. Det var vigtigt for journalisten at det var tydeligt, hvilken afdeling der bragte de forskellige nyheder. Dette er opnået ved at afdelingens navn blev skrevet med 90 pt. og med en skydning på 67 pt. og desuden i varianten black. Dette tilsammen får overskriften til at fremstå som et helt blokelement med fylde og blikfang, der passer med det øvrige layout. Desuden benytter jeg også enkelte steder venstrejustering of overskrift og underrubrik, for at skabe variation i udseendet. Brødteksten er 10 pt. med en skydning på 12 pt. En fontstr. som jeg mener, fungerer til både print og skærm. Den indholdsmæssige tekstmængde skulle reduceres væsentligt i forhold til tidligere udgivelser. Derfor bad journalisten vores bidragsydere, om at fatte sig i korthed og gerne i punktform. Alt efter antal anslag, valgte jeg at bibeholde punktopstillingen. Enten ved at dele dem ud i farvede bokse eller som bullets i en enkelt boks. De sider, hvor layoutet ikke laves som bokselementer, benytter jeg de brede margenforhold, som er bestemt ifølge designmanualen. Det giver et simpelt layout, hvor luften får lov at fungere som virkemiddel og skabe mere fokus på teksten. Teksten er delt op i to spalter, så linjelængden forkortes og desuden klæber teksten til dokumentets baseline grid, så der holdes register. Kontraster Som nævnt før, opnår jeg flest kotraster i min tekst via størrelse og stregtykkelse. Dette ses på overskrifter, men desuden også i de enkelte afsnit, hvor enkelte ord og sætninger er markeret med medium stregtykkelse. På den måde springer de elementære dele af tekstens inhold lettere læseren i øjnene. Der er også gode kontrastforhold i forhold til overskrift/brødtekst, brødtekst/ citater osv. Alt sammen for at forsøge, at pirre læserens nysgerrighed, ved at lade nogle ord og sætninger træde frem, i forhold til andre. Æstetik Som nævnt holdes der register i de større tekstafsnit, hvor boksopdelingen ikke benyttes. Jeg har dog bevidst valg, ikke at tage hensyn til, at teksten skal holde register i de forskellige bokse. Først og fremmest er disse sjældent overfor hinanden og for det andet, forvrænges margenforholdene på boksene og bliver for brede, hvis teksten følger baselinegrid. Jeg forsøger at flugte alle kanter på både tekstbokse og billeder i MU. På den ene side er det meget let og simpelt, da alt jo forholder sig til de andre elementer med fire mm mellemrum. Dette kan dog også ofte være en udfordring, hvorfor man nogle gange justerer mellemrum, tekstboksstørrelser og billeder med, så puslespillet går op. Produktionsmetoder Jeg har taget mange forskellige produktionsmetoder i brug, som har hjulpet med at effektivisere brugen af MU-skabelonen. Der er benyttet paragraph styles, character styles, GREP styles, baseline grid, mastersider og genvejstaster. Alt sammen funktioner, som effektiviserer arbejdet. Komposition og modulopbygning MU følger stort set altid den samme opbygning. Først præsenteres man for forsiden, dernæst en indledning, som er skrevet af en partner. Efterfølgende kommer så de forskellige bidrag fra afdelingerne. Disse kan variere i længde og størrelse, alt efter hvor meget indhold der afleveres. Derfor er det praktisk, at kunne forkorte eller forlænge en afdelings afsnit, med en halv side. Som regel afsluttes MU med det vi kalder en case. Det kan være en artikel, som giver en præsentation af landskabsafdelingen, af en ny fuktion på vores intranet eller som går tæt på et stort projekt vi arbejder med. Disse følger sjældent opbygningen med bokselementer, men varierer gerne fra gang til gang. Her har jeg lidt mere frie tøjler til at finde på en komposition, som matcher MU, men som alligevel antyder at nu foregår der noget andet end opdatering fra afdelingerne. Disse cases fylder som minimum en side men også gerne mere. Øvrigt I MU benytter jeg mig også ofte af hyperlinks, til eks. hjemmesider, mappedestination, videoer osv. Disse markerer jeg gerne, så folk opdager der er et link, da dette ikke er en feature, som C.F. Møller tidligere har brugt i deres MU. Eftersom MU nogle gange indeholder links, så udgives det som regel altid også som interaktiv PDF. Her sørger jeg for at tilpasse dokumentets visning, når det åbnes, til helsides. På den måde skal læseren ikke scrolle op og ned, for at kunne se en hel side ad gangen. Kvalitetsvurdering Den nye kompostition for MU er som sagt både meget fleksibel, men har desværre også sine begrænsninger. Jeg havde gerne selv foretrukket et layout med mere luft, men samtidig ville det så også forlænge magasinet, hvilket var noget vi gerne ville undgå. Jeg er selv meget tilfreds med min arbejdsproces, hvor jeg virkelig har udnyttet de forskellige produktionsmetoder jeg kender og også lært mange flere. Især har brugen af genvejstaster forenklet min arbejdsgang. 2
TEKNIKKEN BAG For at få overskriften så pæn som muligt, har jeg valgt Metrics i Kerning. På denne måde blev luften mellem bogstaverne mest jævn. Jeg har også manuelt brugt tracking på bl.a. L og Y, så de ikke fremstod som om, der var for meget luft omkring dem. Ikke illustreret er, at jeg har benyttet mig af en smule indent på nogle sider, for at alle linjer flugtede i venstrejusteringen. Det ses eksempelvis på AARHUS-overskriften. Selv om skabelonen dikterer fire mm mellemrum mellem alle elementer, kan det nogle gange gøre, at helheden ikke kommer til at stemme. I sådanne tilfælde justerer jeg en lille smule på eks. størrelse. I tilfældet her ville jeg trække jævnt nedad i alle bokse, så den overskydende luft bliver fordelt ligeligt på mellemrummene. 3
TEKNIKKEN BAG Bindestreger i teksten er lavet som En Dashes, hvilke har lidt mere længde end regulære bindestreger. Da C.F. Møller har afdelinger både i Danmark og i udlandet, så udgives Monthly Update på engelsk. Derfor indstilles sproget både i mine paragraph-styles og mine generelle indstillinger. Det er på forhånd valgt, at der, for så vidt muligt, ikke benyttes orddeling i engelske tekster. Derfor er denne funktion ikke markeret i mine paragraph styles. En anden benyttet funktion er Keep options, som definerer ens indstilliger for horeunger. Jeg har valgt at undgå dem, ved altid at holde 2 linjer sammen i start og slut på afsnit. 4
TEKNIKKEN BAG Når jeg har hele sider med tekst, så benytter jeg mig af mit baselinegrid, så jeg er sikker på, at min tekst holder register. Til gengæld slår jeg det fra, når jeg har tekst i mine teksbokse, da jeg her har brug for en mere fleksibel tekst. Har jeg mit baselinegrid slået til, så risikerer jeg at tekstboksens margener manipuleres, for at teksten fastholdes til linjerne. 5
TEKNIKKEN BAG For nemmere at kunne arbejde med alle mine bokse, benytter jeg mig af align tool. Her kan jeg sørge for, at alle kanter flugter og at mine mellemrum på fire mm fastholdes. Indvendigt på mine teksbokse benytter jeg en margen på tre mm. Denne kan dog med fordel justeres, hvis teksteboksen ikke kan indeholde al tekst. MU indeholder mange fotos og for at læseren kan holde styr på disse er de nummererede på foto og tilsvarende i teksten. Jeg sikrer, at billednummerne altid placeres ensartet, ved at give det en tekstwrap, som jeg kan flugte med billedets kanter. 6
TEKNIKKEN BAG Mange steder i teksten ville journalisten gerne have fremhævet ord og linjer. Denne proces lettede jeg, ved at oprette en character style, som gjorde teksten medium i forhold til book. Jeg gav denne character style en genvejstast, således den hurtigt kunne benyttes ved gennemgang af layout. Eftersom min stilling er hos et arkitektfirma, benyttes angivelsen m 2 ofte. hævningen af to-tallet er automatiseret med en GREP-style, som siger at alle to-taller der kommer efter et M, skal hæves. For at gøre magasinet mere spændende benytter vi os også af links eksempelvis til hjemmesider, mappeplaceringer eller videoer. Da dette er et nyt tiltag, har jeg valgt, at de links der forekommer i teksten skal fremhæves. Det kan bl.a. være med en prikket rød linje. 7
.............................................