SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torneværksvej 53 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-229287 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 1052600 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 5065 GJ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/05/08-30/04/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 2 Udskiftning af ventilatorer. 141 GJ Fjernvarme, 11454 kwh el 44090 kr. 100000 kr. 2.3 år 3 Udskiftning af cirkulationspumper. 10304 kwh el 17510 kr. 30000 kr. 1.7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.
SIDE 2 AF 8 De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 30600 kr./år Samlet besparelse på el: 36980 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 67600 kr./år Investeringsbehov: 130000 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 1 Udskiftning til lavenergiruder. 530 GJ Fjernvarme 92900 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der er enkelte forslag til energimæssige forbedringer i ejendommen med god rentabilitet og med en
SIDE 3 AF 8 tilbagebetalingstid under kun 10 år. Herudover er udarbejdet et enkelt forslag, der bør overvejes i forbindelse med en evt. renovering eller ombygning af ejendommen. Følges anvisningen, vil man være sikret, at projektet er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til isolering. Bygnignerne anvendes til boliger. Bygningerne er i 1,2 og 3 plan, opført år 1985 med 11.046 m² boligareal. Denne energimærkningsrapport omhandler flere bygninger på ejendommen, benævnt afdeling 15, 16 og 17, da de anvendes til samme formål, har fælles opvarmningsform og byggeteknisk ikke adskiller sig væsentligt. Dette energimærke indeholder afdelingerne 15, 16 og 17, og er indberettet under adressen Torneværksvej 53. Vaskeriet er opmålt til under 60 m² og er derfor ikke indeholdt i energimærket. Fællesbygningen, som er i afdeling 16, udarbejdes der et selvstændigt energimærke på. En repræsentant for ejer var ikke til stede ved besigtigelsen. Varmeforbruget i ejendommen afregnes efter målt forbrug. Ved besigtigelsen blev forelagt plan- og snittegning af 30.04.84 og 30.11.85 samt tegningsmateriale af 26.04.84 og 30.11.85. Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner angående ydervægge og terrændæk. Der er meget god overensstemmelse med det beregnede varmeforbrug som anført på side 1 og det oplyste forbrug anført på denne side. Forskellen er ca. ½%. Kommentarer til forbedringsforslag: KOMMENTARER TIL VARMEANLÆG: I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand. Ved denne sommerdrift spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort. Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returløbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere returvandet er jo bedre har udnyttelsen været. Regulering af varmtvandsbeholder og termostatventiler har betydning for afkølingen. Afkølingen i vinterperioden bør kunne holdes på min. 35 C. I sommerperioden kan det svinge under og over de 35 C alt efter varmebehov. Hvis der er mere end 2-5 C forskel på vekslerens retur til fjernvarmeværk- og returtemperatur fra varmeanlægget, kan veksleren enten være tilsmudset, dimensioneret for lille eller forkert monteret. Styring med termostatventiler kan også være en løsning. KOMMENTARER TIL FORDELINGSSYSTEM: Fordelingsanlægget til rumopvarmning er et 2 strengsanlæg. Alle ukontrollerede former for varmeafgivelse fra rør bør elimineres, selv om man ofte møder det argument, at det kommer bygningen til gode. Specielt i overgangsperioderne forår og efterår holder argumentet ikke, idet der ofte bliver en alt for høj rumtemperatur, alene fra de uisolerede rør. Kan fremløbstemperaturen blot sænkes 1 C uden at det går ud over komforten, øges anlæggets effektivitet med 1-3%.
SIDE 4 AF 8 Længde, dimension og isoleringstilstand er skønnede da de var delvis tilgængelige. Der er stillet forslag til udskiftning af pumper. KOMMENTARER TIL AUTOMATIK: Varmeanlægget har påmonteret et udetemperaturkompenserende anlæg. Denne automatik regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, at anlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi, end der er brug for. Vejrkompenseringsanlæg kan reducere varmeforbruget med op til ca. 15-20% Ved natsænkning må rumtemperaturen ikke sættes lavere end 15 C, idet der ved lavere temperatur kan opstå fugtproblemer med risiko for skimmelsvamp. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. Da termostatventiler er en relativt enkel foranstaltning både montagemæssigt og økonomisk - anbefales denne automatik udført på de radiatorer, der er med ældre ventiler. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft - Lofter er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning og som anført på forevist tegningsmateriale. Ydervægge - Facader på en-etages boliger er ca. 30 cm med 100 mm murbatts. Bagmur som 75 mm letbeton. - Facader på 2- og 3-etages bliger er 11 cm tegl + 130 mm isolering på 100 mm betonelement. - Facader i afd. 17 er ca. 30 cm med 100 mm murbatts. Bagmur som 75 mm letbeton. - Lette partier i afd. 17 er 75 mm gasbeton - 125 mm isolering og 8 mm eternit. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningerne har udelukkende vinduer og døre med 2 lags termoruder. Døre til skarnrum er isolerede. Forslag 1: Ruderne er egnede til udskiftning med lavenergiruder. I samme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart ved disse tiltag. (Tilbagebetalingstiden vil være ca. 32 år). Gulve og terrændæk
SIDE 5 AF 8 - Terrændæk i trapperum og bad i etageblokke er med betongulv på 50 mm isolering. - Øvrige gulve i etageblokke er med strøgulv, ca. 100 mm isolering. - Terrændæk i etplanshuse i bad er med betongulv på 75 mm isolering. - Øvrige gulve i etplanshuse er med strøgulv, ca. 100 mm isolering. - Terrændæk i badeværelser i afd. 17 er med betongulv på 100 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Ventilation Ventilation Bygningerne er udstyret med et mekanisk udsugningsanlæg af fabrikat: Exhaueto, type: BESF 180-4-1, der er placeret på loft og betjener toiletter og køkken i fleretagesboligerne. Køkkenareal indregnes kun med en fjerdedel af arealet. Dels på grund af benyttelsen og dels på grund af lokal udsugning.. Anlæg kan ikke aldersbestemmes, da mærkeskilt ikke er synligt. Anlægget styres via CTS-anlæg i bygningens brugstid. Der forelå ikke servicerapport eller anden dokumentation for anlægget ved besigtigelsen. Det har derfor været nødvendigt at skønne luftmængder og andre data til brug for beregningen. Forslag 2: Det anbefales at: udskifte ventilatorer til elspareventilatorer. Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeproducerende anlæg består af fjernvarmeveksler, der ikke kan aldersbestemmes da mærkeskilt ikke er læsbart og placeret i kælder. På anlægget er monteret 2 cirkulationspumper, en af fabrikat Grundfoss, type: UPC 80-120 og en af fabrikat Grundfoss, type: UPE 80-120. Varmt vand Cirkulationsrør ført i terræn og i bygning. Rør ført i terræn er skønnet isoleret med 90 mm isolering, rør ført i bygning er skønnet isoleret med 30 mm isolering, da rør er utilgængelige. Det varme brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder på 2000 liter isoleret med 80 mm, der ikke kan aldersbestemmes, da mærkeskilt ikke er synligt. Varmtvandsbeholder er placeret i kælder og er i konstant drift. På anlægget er monteret en cirkulationspumpe af fabrikat Grundfoss, type: UPC 50-120. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg. Varmerør er ført i terræn skønnet isoleret med 90 mm isolering da rør er utilgængelige. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Der er central styring af varmen i form af CTS-anlæg og vejrkompensering.
SIDE 6 AF 8 Pumper varme Forslag 3: Det anbefales at: - udskifte Grundfoss cirkulationspumper af type: upc 80-120 og upe 80-120 til nye Grundfoss cirkulationspumper af type: upe 80-120 F. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1985 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (GJ) Ingen Boligareal i følge BBR: 11046 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 11046 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser for bygningerne. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 175.14 kr./gj Fast afgift på varme: 169315 kr./år El: 1.7 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift
SIDE 7 AF 8 Lejl. på 85 m² 85 8099 kr. Lejl. på 35 m² 35 3335 kr. Lejl. på 70 m² 70 6670 kr. Lejl. på 63 m² 63 6003 kr. Lejl. på 55 m² 55 5241 kr. Lejl. på 104 m² 104 9910 kr. Lejl. på 29 m² 29 2763 kr. Lejl. på 30 m² 30 2858 kr.
SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Tornegade 4, 1 3700 Rønne Telefon: 70217266 E-mail: cek@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: 29-06-2009 Energikonsulent nr.: 250348 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.