Forfædre til Kirsten Maria Larsen



Relaterede dokumenter
Forfædre til Kirsten Maria Larsen( )

Efterkommere efter Christen Pedersen

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matr.nr Vest for smedjen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Maren og Laust fik i 1796 en datter Mette, der senere blev gårdmandskone i Neder Bjerre og døde i 1872.

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Aage Rudolf Poulsen. JP Lars Hansen, Nørre Åby. Født ca KB Nørre Åby (Vends/Odense) 1797 op 36 Lars begravet 16/12

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år Møllegården som den så ud i 1923

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Flintholm fæsteprotokol , bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Lunde sogn døde 1799 til Begravede mænd d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Ahnentafel for Anders Christiansen

Aner til Agathe Line Hansen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

Efterslægt Maren Jensdatter

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen

Hans Anders Harald Sørensen

Maren Kirstine Sophie Mathiasen

Aner til Maren Madsen

Aner til Anders Peter Andersen

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Jerslev Klæstrup Svennum Klæstrup

Hus - Nr Egedevej 124

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

Lykke Mathilde Hansen

Helga Poulsens aner. HP Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse , 1767 op 243

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

Helga Poulsens aner. BK Ole Nielsen, Ølstykke. KB Ølstykke 1730 op 163 Ole Nielsen døbt 17/9

file:///c/users/claus/documents/_familie/fra%20byskriverens%20computer/byskriveren/byerne/langstrup/jhs1.txt[ :06:23]

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Matr.nr. 31-a - V. Egede By

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt

Matr.nr Skovfogedhus - Denderup Vænge

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Teestrup Kirkebog Start [1]

Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen a Døbt

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Helga Poulsens aner. BK 88, HP 52 og HP Lars Pedersen, Søsum. Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside:

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Familiegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand

Helga Poulsens aner. BK 88, HP 52 og HP Lars Pedersen, Søsum [HE84] Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside:

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

90. Jens Rasmusen. Bryllup

Grønholtvej 92. Lergården, arvefæstegård. Matrikelnummer:

Betty Karsberg side - 1

Aner til Karen Jensen

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Familiegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

Houltoft, matr. nr. 63a, Kirkensgårdvej 63, - folketællinger

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet

Nielstrup skifteprotokol

No. 52 Niels Hansen Knudsen

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Hans Anders Harald Sørensen

Helga Poulsens aner. BK Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca ingen KB i Stenløse før 1736

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

MINDER GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED LARS ANDERSEN III. BIND UDGIVET AF KONRAD JØRGENSENS BOGTRYKKERI - KOLDING

Hvedholm skifteprotokol I,

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts udgave RASMUS JENSEN "1

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Familiegrupperapport for Anders Jørgensen og Inger Nielsdatter Mand Anders Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Ole Povelsen og Anna Cathrine Svendsdatter Mand Ole Povelsen 1

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG august februar 1790.

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Transkript:

Forfædre til Kirsten Maria Larsen Generation nr. 1 1. Kirsten Maria Larsen, født 6 marts 1872 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn; død 29 december 1930 i Vildbjerg. Hun er datter af 2. Jens Larsen og 3. Zidsel Christensdatter. Hun giftede sig med (1) Isak Dieckmann 26 marts 1889 i Timring. Han blev født 18 maj 1858 i Alkestrup, Maglebrænde Sogn, og døde 2 juni 1940 i Vildbjerg By. Han er søn af Adolph Ferdinand Christian Dieckmann og Kirsten Isaksdatter. Mere om Kirsten Maria Larsen: Begravet: 2 januar 1931, Vildbjerg ny kirkegård Dåb: 17 marts 1872, Timring Kirke Noter for Isak Dieckmann: Stensholm er en gård i Rødding, Vildbjerg Sogn. Matr nr. 5h, Vildbjerg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt. Kilde: Sognekort over Vildbjerg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt. Tegnet 1834. (Kort & Matrikelstyrelsen). Kilde: Kort over Rødding By, Vildbjerg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt. Opmålt 1817, Omtegnet 1961. (Kort & Matrikelstyrelsen). Kristian og Isak Dieckmann ejede "Vestergaard" i fællesskab fra 1882-1888. I 1888 udskiltes fra "Vestergaard" 90 Tdr. land, som Isak Dieckmann fik. Det blev til Stensholm. (Kilde: Slægtsbogen) Mere om Isak Dieckmann: Begravet: 7 juni 1940, Vildbjerg ny kirkegård Stilling: Mel. 1890-1929, Gårdejer på "Stensholm" i Rødding, Vildbjerg Sogn Generation nr. 2 2. Jens Larsen, født 21 maj 1828 i "Tusing", Vildbjerg Sogn; død 25 april 1899 i "Stensholm", Rødding, Vildbjerg Sogn. Han er søn af 4. Lars Jensen og 5. Mette Larsdatter. Han giftede sig med 3. Zidsel Christensdatter 23 november 1855 i Timring Kirke. 3. Zidsel Christensdatter, født 24 september 1831 i "Feldberg", Timring Sogn; død 2 januar 1888 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn. Hun er datter af 6. Christen Jensen og 7. Kierstine Christensdatter. Noter for Jens Larsen: "Kr. Nybo (a) og Hustru bor paa Feldbjerg Mark syd for Gaarden (b). Hans Fader, som var fra Feldbjerg, byggede Stedet Nybo for ca. 70 Aar siden (c). Han fik hjemmefra det meste af Marken (en Del er købt fra Najbjerg), ialt ca. 60 Tdr. Land og 2 Køer. I Førstningen avlede han saa godt som intet. Gaarden ligger højt og godt i Læ af en Bakke i Vest, der er beplantet." Citat fra Konrad Understrup: Timring Sogn. 1926. Side 165. a) Christen Feldbjerg Larsen (f. 1860), b) "Feldbjerg", c) Ikke helt korrekt: Det var hans far, Jens Larsen (1828-1899), der byggede "Nybo" i 1857, men det var hans mor, der var født i "Feldbjerg." En gård i Timring sogn. Konrad Understrup 1929 "Timring sogn", side 163: Afsnit under "Feldbjerg". Kr. Nybo og Hustru (billedet) bor paa Feldbjerg Mark syd for Gaarden. Hans Fader, som var fra Feldbjerg, byggede Stedet Nybo for ca. 70 Aar siden. Han fik hjemmefra det meste af Marken (en Del er købt fra Najbjerg), ialt ca. 60 Tdr. Land og 2 Køer. I Førstningen avlede han saa godt som intet. Gaarden ligger højt og godt i Læ af en Bakke i Vest, der er beplantet. Kr. Nybo fortæller godt men gaar 1

daarligt; han lider meget af Gigt. Hammerum Herreds Brandforsikringprotokol 1854-57 Timring sogn Mikrofilm S2-229 Feldberg Mark "Nyboe" Jens Larsen Taxationsnummer Bygning Sum 1882 Et Stuehus 200 Oct Qvt 56 Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1854-57 Timring sogn Mikrofilm S2-233 Nr. 1882 Oktober 1856 Jens Larsen Feldborg "Nyboe" N.Nr. 76 Et Hus i Syd og har 12 Fag 9½ Alen bred, Grundmuur, 6 Fag til Beboelse, 6 Fag til Udhus, Fyr Tømmer, Straa og Lyngtag, taxeret til 400 Rd. Forsikret mod Ildsvaade. Brandredskaber i Orden. Mere om Jens Larsen: Aftægt: 1888, Aftægtskontrakt Begravet: 3 maj 1899, Timring Kirkegård Dåb: 22 maj 1828, Vildbjerg Kirke Ejendom/gods 1: 1856, Skøde til Jens Larsen på gården "Nybo", Timring Sogn Ejendom/gods 2: 1872, Skøde på matr. nr. 8a Ejendom/gods 3: 1888, Skøde fra Jens Larsen på matr. nr. 16b og 8a Skifte: 25 april 1899, Hammerum Herred Stilling: Gårdejer i "Nybo", Timring sogn. Mere om Zidsel Christensdatter: Begravet: 11 januar 1888, Timring Sogn Dåb: 20 november 1831, Timring Kirke Børn af Jens Larsen og Zidsel Christensdatter er: i. Lars Tusing Larsen, født 20 juli 1857 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn. Mere om Lars Tusing Larsen: Døbt: 6 september 1857, Timring Kirke Hjemmedåb: 24 juli 1857, "Nybo", Feldberg Mark ii. Christen Feldbjerg Larsen, født 25 juli 1860 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn; død 29 maj 1931 i "Nybo", Feldberg Mark, Najbjerg, Timring Sogn; gift med Martine Karoline Pedersen 15 november 1889 i Vildbjerg Kirke; født 9 februar 1865 i Rødding, Vildbjerg Sogn; død 22 august 1936 i "Nybo", Feldberg Mark, Najbjerg, Timring Sogn. Noter for Christen Feldbjerg Larsen: "Kr. Nybo (a) og Hustru bor paa Feldbjerg Mark syd for Gaarden (b). Hans Fader, som var fra Feldbjerg, byggede Stedet Nybo for ca. 70 Aar siden (c). Han fik hjemmefra det meste af Marken (en Del er købt fra Najbjerg), ialt ca. 60 Tdr. Land og 2 Køer. I Førstningen avlede han saa godt som intet. Gaarden ligger højt og godt i Læ af en Bakke i Vest, der er beplantet. Kr. Nybo fortæller godt men gaar daarligt; han lider meget af Gigt." Citat fra Konrad Understrup: Timring Sogn. 1926. Side 165. a) Christen Feldbjerg Larsen, b) "Feldbjerg", c) Ikke helt korrekt: Det var hans far, Jens Larsen (1828-1899), der byggede "Nybo" i 1857, men det var hans mor, der var født i "Feldbjerg." Mere om Christen Feldbjerg Larsen: Dåb: 29 juli 1860, Timring Kirke Ejendom/gods: 1888, Auktion over efterladte ejendomme 2

iii. Mette Thusing Larsen, født 1 maj 1865 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn. Mere om Mette Thusing Larsen: Dåb: 4 maj 1865, Timring Kirke 1 iv. Kirsten Maria Larsen, født 6 marts 1872 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn; død 29 december 1930 i Vildbjerg; gift med Isak Dieckmann 26 marts 1889 i Timring. Generation nr. 3 4. Lars Jensen, født 1799 i Vildbjerg Sogn; død 16 december 1890 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Han er søn af 8. Jens Hansen Thusing og 9. Maren Larsdatter. Han giftede sig med 5. Mette Larsdatter 12 oktober 1827 i Vildbjerg Kirke. 5. Mette Larsdatter, født 1805 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn; død 1 januar 1888 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Hun er datter af 10. Lars Pedersen Back og 11. Else Marie Jonasdatter. Noter for Lars Jensen: Thusing "Navnet skreves i ældre Tid Thousing, og saadan siger endnu mange af de ældre. Endelsen -ing eller -inge hører til vore ældste Navneformer. Gaarden har 125 Tdr. Ld. hvoraf ca. 25 Tdr. i Hede. Her er en Del god Jord helt op til 14 i Takst. Nord for Gaarden gaar en lille Bæk i en sur Eng, men sønden for strømmer rigeligt Vældvand, som nu ved Hævert sættes ind i Husene. Før det ny Stuehus byggedes 1915, strømmede Vandet som en Bæk gennem Bryggerset, her kunde man lige tage det gode klare Vand op. Det er og fortalt, at i ældre Dage satte Børnene sig her paa Naturens Vegne ved det rindende Vand, som besørgede den videre Forsendelse. I det gamle Stuehus skal der som i Røddinglund aldrig have været Fjællegulv, men Gulvene var af Ler og Kamp. I det ny Stuehus er alt efter Nutidens Fordringer. Da den nuv. Ejer fik Gaarden, var der ud i Sydvest en bred Agerrèn for hver Ager paa 1 Favns Bredde, og her laa en Masse Sten, som i Aarenes Løb var smidt herind. Lars Thusing fik Stenene væk og Renene pløjet. En Masse Sten er der i Jorden især i Sydøst, naar en Ager paa ca. 100 Favne her pløjes i Heden, faaes ved første Pløjning 15 Læs Sten og 15 ved anden Pløjning og tredie Pløjning giver 10 Læs. En enkelt Sten, der rakte kort op af Jorden, kløvedes og gav alene 25 Læs. Men paa den stenrige Jord avles godt, Tørken tager ikke Kornet. Thusing har været Fæstegaard under Møltrup, men 13. Juni 1792 fik Laurs Thomsen tinglæst Skøde paa Gaarden fra Chr. Linde. I Skøde- og Pantebogen staar Tuuding. Hartkornet er 1-4-2-0, og Købesummen er 160 Rdl. Slægten skal være ældgammel i Gaarde her, man mener flere Hundrede Aar. Den nuv. Ejer Lars Thusing er ca. 50 Aar, hans Bedstefader hed ligedan og var udmærket til at fortælle, han var født omtrent Aar 1800. Hans Søn, Niels Peter Thusing, var født her 1841 og død 1918. Et Sæt Brændevinstøj er nedgravet i Thusing Hede. Kontrolørerne kom fra Najbjerg, men heromkring fik man Bud i Tide og fik de elskede Sager forvarede, men man fandt dem ikke igen." 1) "Jens Bjerre siger, at det bedste Brændevinstøj her paa Egnen var i Feldbjerg, det blev nedgravet i Feldbjerg Hede og kan ikke findes. Jens Bjerre kan huske, at Kontrolørerne var her at se efter Brændevinstøj, i Thusing huggede de Piggene (Søgerne) i Tørvestakken. Naar Folk brændte Brændevin, da det var forbudt, stoppede de jo alt tæt til, for at Lugt og Lys ikke skulde trænge ud. Og mærkede nogen Kontrolørerne, gik der hastig Bud til Naboer og Venner for at Varsko dem." 2) Citater fra Konrad Understrup: Vildbjerg Sogn. 1921: 1) side 73-74, 2) side 65. NB: Hvem kan denne Søren være: Vildbjerg Sogns Kirkebog 1780-1816. Døde 1784 (Mikrokort C 513A-1, 3/5, side 80B) kastet jord paa Gl: Søren Tuusing imod 90 aar. 3

En gård i Vildbjerg sogn. Konrad Understrup 1921 "Vildbjerg Sogn", side 73: Thusing. Navnet skreves i ældre Tid Thousing, og saadan siger endnu mange af de ældre. Endelsen ing eller inge hører til vore ældste Navneformer. Gaarden har 125 Tdr. Ld. hvoraf ca. 25 Tdr. i Hede. Her er en Del god Jord helt op til 14 i Takst. Nord for Gaarden gaar en lille Bæk i en sur Eng, men sønden for strømmer rigeligt Vældvand, som nu ved Hævert sættes ind i Husene. Før det ny Stuehus byggedes 1915, strømmede Vandet som en Bæk gennem Bryggerset, her kunde man lige tage det gode klare Vand op. Det er og fortalt, at i ældre Dage satte Børnene sig her paa Naturens Vegne ved det rindende Vand, som besørgede den videre Forsendelse. I det gamle Stuehus skal der som i Røddinglund aldrig have været Fjællegulv, men Gulvene var af Ler og Kamp, I det ny Stuehus er alt efter Nutidens Fordringer. Da den nuv. Ejer fik Gaarden, var der ud i Sydvest en bred Agerren for hver Ager paa l Favns Bredde, og her laa en Masse Sten, som i Aarenes Løb var smidt herind. Lars Thusing fik Stenene væk og Renene pløjet. En Masse Sten er der i Jorden især i Sydøst, naar en Ager paa ca. 100 Favne her pløjes i Heden, faaes ved første Pløjning 15 Læs Sten og 15 ved anden Pløjning og tredie Pløjning giver 10 Læs. En enkelt Sten, der rakte kort op af Jorden, kløvedes og gav alene 25 Læs. Men paa den stenrige Jord avles godt, Tørken tager ikke Kornet. Thusing har været Fæstegaard under Møltrup, men 13. Juni 1792 fik Laurs Thomsen tinglæst Skøde paa Gaarden fra Chr. Linde. I Skøde- og Pantebogen staar Tuuding. Hartkornet er l 4 2 O, og Købesummen er 160 Rdl. Slægten skal være ældgammel i Gaarde her, man mener flere Hundrede Aar. Den nuv. Ejer Lars Thusing er ca. 50 Aar, hans Bedstefader hed ligedan og var udmærket til at fortælle, han var født omtrent Aar 1800. Hans Søn, Niels Peter Thusing, var født her 1841 og død 1918. Et Sæt Brændevinstøj er nedgravet i Thusing Hede. Kontrolørerne kom fra Najbjerg, men heromkring fik man Bud i Tide og fik de elskede Sager forvarede, men man fandt dem ikke igen. Hammerum Herreds brandforsikringsprotokol 1854-1857 Mikrofilm S2-229, Side 1598 Vildbjerg Sogn Tuesing, Lars Jensen Nyt Nr. 60 Gl. Nr. 386 Taxeret Nr Bygninger Forsikringssum 1687 2a. Stuehus i Nord 600 Juli Qvt 53 1450 2b. Søndre Huus 170 Juli Qvt 45 1450 9c. Vestre Huus 130 (overstreget) Juli Qvt 28 1934 11a Oct Qvt. 57 300 1687 2d. Østre Huus 80 Juli Qvt. 53 40 Juli Qvt 53 940 Oct. Qvt 57 1110 Hammerum Herreds brandtaksationsprotokol 1828-1848 Mikrofilm S2-233, side 70 Aar 1848, d. 26de August No. 1450-9 En Gaard tilhørende Lars Jensen Tusing under Nr. 386, P: 983 ifølge Forlangende af Vedkommende taxeres som Følger: 4

a. Stuehuset i Nord er saaledes forbedret og forandret af det gamle Stuehus staar 5 Fag tilbage der er opført af.. Bindingsværk Fag. Under og Overtømmer er tilbygget 11 Fag opført med Grundmur Fyr Overtømmer. Dybt 16 Alen Straa og Lyngtag dybten er nu 10 Al. I de 11 Fag og 8 Al. I de 5 Fag, de ste 11 Fag er indrettet til Beboelse med Brædeloft, Vinduer og Døre, Kjøkken, Bryggers, 3 Skorstene og Bageovn, de 5 Fag af det gamle Huus, Brædeloft over de 3 Fag og 2 Fag til Vognport for øvrigt benyttes de 3 anførte Fag til Beboelse det som har været forsikret for 230 Rdl nu for 300 Rdl. b. Det søndre Huus opført af blandet Bindingsværk med Fyr Overtømmer i Østre Ende Grundmuur og det øvrige Leervægge er 16 Fag 8 Al: dyb indrettet til Tærskeloe Korn og Høelade, 210 nu for 170 Rdl. c. Vesterhuuset af samme Materialer 12 Fag 8 Al dyb indrettet til Koestald og Høelade 160 nu 130 Rdl. Den samlede forsikrings Sum 600 Rdl. Hammerum Herreds brandtaksationsprotokol 1828-1848 Mikrofilm S2-233, side 132 Aar 1853, den 23 April Nr. 1687, 2 Tusing, Lars Jensen Nr. 386 a. Stuehuset mod Nord formedelst ved Tilbygning ombygget Dette Huus bestaar nu af 16 Fag, 10½ Alen bred, grundmuret Indrettet til Beboelse med Loft over hele Huset, undtagen de 2 østre Fag, som er indrettet til Lade. 3 Skorstene; Fyr Overtømmer, Straa og Lyngtag, tidligere taxeret for 300 Rdl. nu 600 Rdl. b. Et Østerhuus 5 Fag 8 Alen bred, til Vognport og Faarehuus og Svinesti, Fyr og Ege Bindingsværk, Fyr Overtømmer Straa og Lyngtag 40 Rdl. Hammerum Herreds brandtaksationsprotokol 1848-1849 Mikrofilm S2-234, side 445A Aar 1857, den 1 October Nr. 1937, 11a Lars Jensen Tuesing N No. 60 Et nyt Vesterhuus 17 Al. Langt mod Nord og 7 Fag gaaende mod Syd; det nu 10 Alen bredt., det gamle som forhen, indrettet til Udhuus og Koestald, Fyr Tømmer, Straa og Lyngtag, Grundmuur, Taxeret til 300 Rdl.... Hammerum Herreds Skøde og Panteprotokol Lejekontrakt med Søren Thomsen på jord, dateret 15.3.1845. Kopi bestilt 2004-10-02 Mere om Lars Jensen: Aftægt: 29 december 1866, Aftægtskontrakt Begravet: 22 december 1890, Vildbjerg gamle Kirkegård Dåb: 20 juli 1799, Vildbjerg Kirke Ejendom/gods 1: 1830, Skøde på gården "Thusing", Vildbjerg Sogn Ejendom/gods 2: 29 december 1866, Skøde til Niels Peter Thusing på "Tusing" i Vildbjerg Sogn Folketælling 1: 1855, Sogneforstander, Gårdmand i Tausing Folketælling 2: 1834, Gårdmand i "Thusing", Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 3: 1840, Gårdmand i Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 4: 1845, Gårdmand i Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 5: 1850, Gårdejer, Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 6: 1860, Gårdmand i "Tusing", Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 7: 1880, Aftægtsmand i "Tusing", Vildbjerg Sogn Stilling: 1830, Gårdejer i "Tusing", Vildbjerg sogn Mere om Mette Larsdatter: Begravet: 9 januar 1888, Vildbjerg gamle Kirkegård Dåb: 29 september 1805, Vildbjerg Kirke Konfirmeret: 29 april 1821, Vildbjerg Kirke 5

Børn af Lars Jensen og Mette Larsdatter er: 2 i. Jens Larsen, født 21 maj 1828 i "Tusing", Vildbjerg Sogn; død 25 april 1899 i "Stensholm", Rødding, Vildbjerg Sogn; gift med Zidsel Christensdatter 23 november 1855 i Timring Kirke. ii. Maren Larsdatter, født 13 marts 1832 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Maren Larsdatter: Dåb: 22 april 1832, Vildbjerg Kirke iii. Hans Christian Larsen, født 11 april 1834 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Hans Christian Larsen: Døbt: 19 maj 1834, Vildbjerg Kirke Hjemmedåb: 16 april 1834, "Tusing", Vildbjerg Sogn iv. Johanne Maria Larsen, født 16 juli 1836 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Johanne Maria Larsen: Døbt: 24 juli 1836, Vildbjerg Kirke v. Else Maria Larsen, født 2 februar 1839 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Else Maria Larsen: Døbt: 24 april 1839, Vildbjerg Kirke vi. Niels Peter Larsen, født 17 februar 1842 i "Tusing", Vildbjerg Sogn; død 1918; gift med Mette Marie Christensen 3 maj 1867 i Vildbjerg Kirke; født 1844 i Vind Sogn. Mere om Niels Peter Larsen: Døbt: 12 april 1842, Vildbjerg Kirke Ejendom/gods: 20 juni 1897, Skøde på ejendomme i Vildbjerg Sogn Mere om Mette Marie Christensen: Ejendom/gods 1: 26 september 1918, Adkomst på ejendom i Vildbjerg sogn Ejendom/gods 2: 21 oktober 1920, Skøde til Niels Peter Thusing på ejendom i Vildbjerg Sogn vii. Mette Maria Larsen, født 26 august 1843 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Mette Maria Larsen: Døbt: 1 oktober 1843, Vildbjerg Kirke viii. Ane Kjerstine Odsberg Larsen, født 1 april 1846 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Ane Kjerstine Odsberg Larsen: Døbt: 24 maj 1846, Vildbjerg Kirke ix. Johanne Maria Westergaard Larsen, født 18 januar 1850 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Mere om Johanne Maria Westergaard Larsen: Døbt: 24 marts 1850, Vildbjerg Kirke Hjemmedåb: 6 februar 1850, "Tusing", Vildbjerg Sogn 6. Christen Jensen, født 10 juni 1797 i "Feldberg", Timring Sogn; død 4 februar 1880 i "Feldberg", Timring Sogn. Han er søn af 12. Jens Andersen og 13. Maren Andersdatter. Han giftede sig med 7. Kierstine Christensdatter 19 april 1824 i Timring Kirke. 7. Kierstine Christensdatter, født 1802 i "Madum Kjærgaard", Madum Sogn; død 4 juni 1889 i "Feldberg", Timring Sogn. Hun er datter af 14. Christen Pedersen og 15. Maren Andersdatter. Mere om Christen Jensen: Aftægt: 1856, Aftægtskontrakt Begravet: 11 februar 1880, Timring Kirkegård Dåb: 23 juli 1797, Timring Kirke Ejendom/gods 1: 1856, Skøder fra Christen Jensen Ejendom/gods 2: omk. 1835, Matriklen 1844 for "Feldborg" Stilling: Mel. 1826-1856, Gårdejer i "Feldberg", Timring sogn Værnepligt: 1797, Optaget i lægdsrulen 6

Mere om Kierstine Christensdatter: Begravet: 10 juni 1889, Timring Kirkegård Dåb: 1 januar 1803, Madum Kirke Børn af Christen Jensen og Kierstine Christensdatter er: i. Maren Feldberg Christensdatter, født 1 februar 1825 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Maren Feldberg Christensdatter: Dåb: 4 april 1825, Timring Kirke ii. Jens Christensen, født 12 marts 1827 i "Feldberg", Timring Sogn; død 1895; gift med Inger Pedersen 15 oktober 1858 i Gellerup Kirke; født 19 marts 1836 i Gellerup Sogn. Mere om Jens Christensen: Dåb: 29 april 1827, Timring Kirke Ejendom/gods 1: 1856, Skøde til Jens Christensen på gården "Feldberg", Timring sogn Ejendom/gods 2: 1872, Skøde til Jens Larsen på matr. nr. 8a Stilling: Mel. 1856-1895, Gårdejer i Feldberg (1856-95) Mere om Inger Pedersen: Dåb: 3 april 1836, Gellerup Kirke iii. Mariane Christensdatter, født 26 maj 1829 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Mariane Christensdatter: Dåb: 31 maj 1829, Timring Kirke 3 iv. Zidsel Christensdatter, født 24 september 1831 i "Feldberg", Timring Sogn; død 2 januar 1888 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timring Sogn; gift med Jens Larsen 23 november 1855 i Timring Kirke. v. Johanne Marie Christensdatter, født 27 februar 1834 i "Feldberg", Timring Sogn; gift med Hans Christian Larsen. Mere om Johanne Marie Christensdatter: Dåb: 9 marts 1834, Timring Kirke vi. Christiane Christensdatter, født 21 april 1837 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Christiane Christensdatter: Dåb: 14 maj 1837, Timring Kirke Generation nr. 4 8. Jens Hansen Thusing, født 1767 i Slumstrup, Rind Sogn; død 19 november 1842 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Han er søn af 16. Hans Andersen Slumstrup og 17. Johanne Christensdatter. Han giftede sig med 9. Maren Larsdatter 12 oktober 1797 i Vildbjerg Kirke. 9. Maren Larsdatter, født 1757; død 22 november 1835 i "Tusing", Vildbjerg Sogn. Noter for Jens Hansen Thusing: Jens Hansen Tusing og Hustrus legat Til Rødding Skole hører et Legat paa 100 Kr. (50 Rd.). Gavebrevet er fra 1830 og skænket af Gaardmand Jens Hansen og Hustru i Thusing. Renterne skulde anvendes til at købe nyttige og gudelige Bøger til Brug i Rødding Skole ved Børnenes Indøvelse i Indenadslæsning. Nu benyttes Renterne af de 100 Kr. til at købe gode oplysende Bøger for, og disse uddeles som Præmier til Skolens flinkeste Elever. Kilde: K. Understrup: Vildbjerg Sogn, 1921, side 123 En historie om Jens Hansen Tusing Det var en stor dag. når kornet skulle køres til mølle. Der var forskel på møllernes kvalitet, og det gjaldt om at være på god fod med mølleren. Fra Tusing kørte man den gang til Grimstrup Mølle. Her er en beretning fra Understrups bog om Timring Sogn: "Sagen var den, at Malningen helst skulde bestilles forud. Vandet skulde der økonomiseres med og Mølleren vidste jo ogsaa, at der var langt til andre Møller. Det var i gamle Dage en ret stor Begivenhed, naar Folk i Gaardene skulde have malet. Dagen, da der skulde males, maatte tinges hos Mølleren, man kaldte det Stævne. Og hjemme havde man jo travlt med at faa Kornet fyldt i de tætte Melsække. Der var Sække særlig til Rugen, saa var der jo til Malt og Gryn. Der var jo intet at 7

købe hos Købmanden. Kræ Nybo fortæller: Min Oldefader i Tusing, Jens Tusing, kørte hjemmefra med 5 Stude for, de 2 var for Stjertenden og dem kørte Sønnen, til Grimstrup Mølle. Han kørte før Dag, man skulde altid komme tidligt, ellers var Mølleren ikke god. Paa Vognen var 4 Tdr. Rug m. m. Det var Møllekornet til Jul, ja for hele Vinteren. Kreaturerne fik jo intet deraf dengang. Jens Tusing sidder jo selv paa Vognen. Vejret var den Dag noget taaget, og man kunde høre Tusingmanden raabe gennem Rødding, for at der ikke skulde ske Sammenstød, hvis Folk da var oppe. Jens havde en stor Stemme, og han raabte, da han kom Møllen nær, for at man der kunde være forberedt paa hans Komme. Han blev i Møllen hele Dagen, han havde Mad med, og han fik Kornet malet og med hjem." Kilde: K. Understrup: Timring Sogn, 1929, side 68. Vildbjerg Sogns Kirkebog 1780-1816. Døde 1784 (Mikrokort C 513A-1, 3/5, side 80B)... kastet jord paa Gl: Søren Tuusing imod 90 aar. Hvem er det? Mere om Jens Hansen Thusing: Aftægt: 1830, Aftægtskontrakt Begravet: 28 november 1842, Vildbjerg gamle Kirkegård Døbt: 16 august 1767, Rind Kirke Ejendom/gods 1: 1812, Skøde til Jens Hansen på tiender på gården "Thusing", Vildbjerg Sogn Ejendom/gods 2: 1830, Skøde fra Jens Hansen på gården "Thusing", Vildbjerg Sogn Skifte: 22 november 1842, Hammerum Herred Stilling: Gårdejer i "Thusing" i Vildbjerg sogn 1797-1830 Noter for Maren Larsdatter: Hvem er det? Vildbjerg Sogns Kirkebog 1780-1816. Døde 1784 (Mikrokort C 513A-1, 3/5, side 80B) kastet jord paa Gl: Søren Tuusing imod 90 aar. Mere om Maren Larsdatter: Begravet: 1 december 1835, Vildbjerg gamle Kirkegård Barn af Jens Thusing og Maren Larsdatter er: 4 i. Lars Jensen, født 1799 i Vildbjerg Sogn; død 16 december 1890 i "Tusing", Vildbjerg Sogn; gift med Mette Larsdatter 12 oktober 1827 i Vildbjerg Kirke. 10. Lars Pedersen Back, født 1772 i Vildbjerg Sogn; død 25 maj 1831 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn. Han er søn af 20. Peder Larsen Bakke og 21. Mette Christensdatter. Han giftede sig med 11. Else Marie Jonasdatter. 11. Else Marie Jonasdatter, født 1769 i Vildbjerg Sogn; død 5 marts 1845 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn. Mere om Lars Pedersen Back: Begravet: 2 juni 1831, Vildbjerg Kirkegård Dåb: 23 februar 1772, Vildbjerg Sogn Ejendom/gods: omk. 1835, Matriklen 1844 for "Lysberg Mark" Skifte: 1 november 1831, Skifte efter Lars Pedersen Back Stilling: 1831, Husmand på Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn Mere om Else Marie Jonasdatter: Aftægt: 29 juni 1833, Aftægtskontrakt for Else Marie Jonasdatter Begravet: 16 marts 1845, Vildbjerg Kirkegård Folketælling 1: 1834, Enke, aftægtskone i "Thusing", Vildbjerg Sogn Folketælling 2: 1845, Enke i "Thusing", Vildbjerg Sogn Skifte: 1845, Skifte efter Else Marie Jonasdatter Børn af Lars Pedersen Back og Else Jonasdatter er: 5 i. Mette Larsdatter, født 1805 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn; død 1 januar 1888 i "Tusing", Vildbjerg Sogn; gift med Lars Jensen 12 oktober 1827 i Vildbjerg Kirke. 8

ii. Else Katrine Larsdatter, født 1808 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn. Mere om Else Katrine Larsdatter: Dåb: 9 januar 1809, Vildbjerg Kirke Hjemmedåb: 26 december 1808, Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn Stilling: 1831, Tjenende på Qvistrup ved Holstebro iii. Peder Larsen, født 24 oktober 1811 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn; gift med Else Carlsgaard; født omk. 1811 i Agtrup, Sønder Bjert Sogn. Mere om Peder Larsen: Dåb: 22 december 1811, Vildbjerg Kirke Folketælling: 1845, Daglejer i Agtrup, Sønder Bjert Sogn iv. Mariane Larsdatter, født 14 februar 1817 i "Backhus", Vildbjerg Sogn; gift med Diderik Nielsen; født 1816 i Vinding Sogn. Mere om Mariane Larsdatter: Døbt: 7 april 1817, Vildbjerg Kirke Folketælling: 1845, Nørre Omme Sogn Mere om Diderik Nielsen: Folketælling 1: 1845, Smed i Pøhl, Nørre Omme Sogn Folketælling 2: 1840, Tjenende sognefoged Iver Nielsen i "Merrild", Vildbjerg Sogn Stilling: 1845, Smed 12. Jens Andersen, født 1752 i Sønder Felding; død 16 maj 1837 i Timring Sogn. Han giftede sig med 13. Maren Andersdatter 11 juni 1784 i Timring Kirke. 13. Maren Andersdatter, født 1762 i Timring Sogn; død 3 marts 1828 i Timring Sogn. Hun er datter af 26. Anders Nielsen Lustrup og 27. Maren Madsdatter. Noter for Jens Andersen: "Feldbjerg" Timring sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt Uddrag fra Konrad Understrups bog om timring sogn (1929): Gården Feldbjerg er omtalt i en indberetning fra præsten 1638: "Themmering sogen leger udi Ulborg herrit. Først en gaard Thipheede,... Noch Felbierg, huor der findis tho becke, en kaldis Synderbeck och den anden Felbierg beck, och saa icke mere. Noch Biergegaard,..." 1) I forbindelse med opmålingen af landet, som forberedelse til matriklen 1688, blev Timring sogn opmålt i 1683. Her står: "Feldberg. Der avles 10 Læs Mosehø. Kan græsses 10 Høvder. Tilh. Anna Dyre, beboes af Jens Jensen. Ingen Mølle." 2) Feldbjerg var fæstegård under Møltrup Hovedgård. Den er nævnt i listen over Møltrups bøndergods i forbindelse med, at Christian Linde i 1747 solgte ejendommen til Rudolf Linde: " Feldberg, Anders Jensøn 2 Td. 5 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Aarlig 2 Lpd. Smør, 1 Td. Rug, 4 Skp. Byg." 3) Landboreformerne betød, at efter 1791 kunne bønderne købe deres ejendomme, og denne proces gik straks i gang på Møltrup. I oktober 1791 fik Jens Andersen skøde på Feldbjerg, som han købte for 360 Rigsdaler. Ved forberedelse til udskiftningen mødtes jordejerne i Timring sogn i januar 1807 og udarbejdede forslag til ny fordeling af jorden. Det fremgår af dette brev til herredsfogeden: " Til Udskiftningens Fremme af Timring Sogns Hede Vesten Aaen tilligemed en Del Agerland og Eng sammesteds, har jeg efter Landinspektør Hyldgaards Forlangende berammet et Aastedsmøde at holdes paa Møltrup Tirsdagen den 10. Februar førstkommende om Formiddagen KI. 9, hvortil alle paagældende Lodsejere herved indkaldes at møde eller møde lade, og tillige at medbringe enten deres Skattebog eller Optegnelse paa deres ejende Hartkorn i Fællig, nemlig: Her Oberst Linde til Møltrup, begge Pugdal Beboere i Vilberg Sogn, Peder Møller paa Møltrup Mark, Beboerne af Korshøj i Neuling Sogn, Kresten Kierkgaard, Peder Bodsen i Riis, Niels Andersen i Birkmose, Jørgen Jensen, ibdem, Jens Larsen ibidem, Jens Ingversen ibidem, Anders Andersen ibidem, Berndt Kristensen, Niels Mosgaard, Peder Bjerregaard, Kristen Larsen i Najbjerg, Niels Kristensen ibidem, Kristen Kristensen ibidem, Niels Larsen ibidem, Jens Feldberg (a), begge Tephede Beboere, og Jens Lille Ahle. - Endvidere indkaldes herved Beboerne af Lysgaard, af Aarberg i Vildberg Sogn, angaaende Skjels 9

Bestemmelse. - Denne Indkaldelse ville Deres Velædelhed behage betimelig og vidnefast at besørge bekendtgjort for samtlige indbemeldte Vedkommende Lodsejere, hvorefter dette forsynet med Paaskrift om Forkyndelsen for enhver især, foranstaltes mig overleveret ved min Ankomst til Møltrup. Ringkjøbing Amtshus, den 27. Januar 1807. Rosenørn. Til Hr. Herredsfoged Grønlund!" 4) Det ser ud til, at man hurtigt blev enige om fordelingen, for allerede 1. februar 1807 kunne landinspektøren fremlægge fordelingsplanen, hvori der om Feldbjerg står: " 23. Feldberg faar sin Hjemlod mellem begge sidstmeldte Lodder og Udskellet i vester til Brønnings Høj." 5) Samtidig blev der anlagt ny vej: " 30. En Vej med 14 Alens Bredde udlægges fra Feldberg vesten om dens Agerland i sønder til Vasen. Hvorimod den gl. Vej igennem Boermose aflægges." 6) I Konrad Understrups bog om Timring sogn er der denne beskrivelse af Feldbjerg: "Gaarden Feldbjerg ligger ejendommeligt ved Sønderbæk mellem Vildbjerg og Timring, som løber ud i Rødding Aa, og denne Beliggenhed har givet Gaarden Navn, idet Fel eller Feld betyder Vadested. Vest for Feldbjerg er en hel opstemt Mølledam at se til, men for 100 Aar siden kørte man gennem Bækken, hvor nu Dæmningen er. Og Vejen gik den Gang, mærkelig nok, øst om Gaarden og vringlede om til Vadet. Det var Bertel Skou i Kjærgaard som fik sat igennem, at Dæmningen kom. Han var jo Sognefoged og Lægdsmand og kørte ad Feldbjerg, naar han i den Anledning skulde til Holstebro til Session. Kommunen skulde befordre ham gratis. Battel huede ikke den Kørsel gennem Vadet. Imidlertid, Folkene i Feldbjerg kunde ikke lide denne Dæmning og havde engang kastet en Rende over den. Manden og Sønnen i Gaarden var tilstede, for at møde Bertel, men denne jævnede Renden og gav Feldbjergmanden en ved Hovedet, saa skulde Sønnen heller ikke have mere sagt. Men altsaa, ca. 100 Aar er Dæmningen. Det viste sig imidlertid, at Opstemningen af Vandet havde sin Interesse for Feldbjerg. Nu ledede man Vandet ind i Husene, og siden lavede man en lille Vandmølle til eget Brug og somme Tider ogsaa til Naboernes. Man ser endnu det gl. Møllehjul ligge der uden for. Den nuv. Ejer har Turbine paa 6 Hestes Kraft, der trækkes af Vandet; men det er slet ikke saa nemt at holde Sagerne i Stand. Rotter og Muldvarpe kan godt lede Vandet ad andre Veje end som Meningen var. Der tærskes, males o. s. v. ved Vandkraften. Før fremstilledes der ogsaa elektrisk Lys. Den gl. Mølle er nok ikke mere end 60 Aar gl. Feldbjerg er en gammel Slægtsgaard, det kan Kræ Nybo (c) fortælle om. Gl. Jens Feldbjerg (a) var det nok, som drev Gaarden op. Sønnen, Christen Jensen Feldbjerg (b), gift Aftægtsmand i Feldbjerg, døde 4. Febr. 1880, 83 Aar gl. For ca. 30 Aar siden kom Gaarden ud af Slægtens Eje og havde derefter flere Ejere. For en halv Snes Aar siden blev den købt af nuv. Ejer, Ole Vium fra Nissum. Prisen var ca. 80,000 Kr. Oprindelig var der en 500 Tdr. Land til Gaarden med den Hedelod, som laa vest for Helmosedal ved Omme Skel. Denne Hedelod er solgt, og til Hedeselskabet er solgt 100 Tdr. Land, men endnu er der flere Hundrede Tdr. Land til Gaarden, ca. 100 Tdr. Ld. er under Plov, og her er ret gode Jorder. Nord for Bækken i Vildbjerg Sogn er en lille Englod tilhørende Feldbjerg, det skal være en Faddergave. Feldbjerg er nyopbygget efter en Brand. Ved Feldbjerg gaar der lidt Spøgeri. Kræ Nybo (c) fortæller: Det var nok Jens Feldbjerg (a), der kom paa Aftægt og fik sig en ung eller yngre Kone. De boede sydøst for Gaarden i et Hus. Den unge Kone kunde ikke enes med Folkene i Feldbjerg. Nu, Jens F. dør, og hans Kone gaar ned til Gaarden: De kunde da ikke have Jens liggende paa Langhalm - hun havde saa lidt Plads til ham. Det fik hun Lov til. Men saa snart det var gjort, sagde Enken, at nu kunde de beholde ham; saa længe de vilde, hun havde haft ham længe nok. - De maatte saa købe Kiste og sørge for, at han blev begravet. Det er vel henved 100 Aar siden. Min Bedstefader i Feldbjerg (b) gemte et Sæt Brændevinstøj (*) i en Rævegrav paa Jenhøj i Vest, men kunde senere ikke finde det, maaske blev det taget." 7) "Jens Bjerre siger, at det bedste Brændevinstøj her paa Egnen var i Feldbjerg, det blev nedgravet i Feldbjerg Hede og kan ikke findes. Jens Bjerre kan huske, at Kontrolørerne var her at se efter Brændevinstøj, i Thusing huggede de Piggene (Søgerne) i Tørvestakken. Naar Folk brændte Brændevin, da det var forbudt, stoppede de jo alt tæt til, for at Lugt og Lys ikke skulde trænge ud. Og mærkede nogen Kontrolørerne, gik der hastig Bud til Naboer og Venner for at Varsko dem." 8) Citat fra Konrad Understrup: Timring Sogn. 1929: 1) side 18, 2) side 24, 3) side 86, 4) side 29, 5) side 33, 6) side 34, 7) side 163-164. Citat fra Konrad Understrup: Vildbjerg Sogn. 1921: 8) side 65. *) Brændevinstøj kaldtes det primitive udstyr, man i gamle dage anvendte til hjemmebrænding. Det fandtes på enhver nogenlunde stor gård og bestod af en kedel, hvori mæsken opvarmedes, en hat, hvori dampen 10

samlede sig, og en eller flere piber, der ledte dampen gennem en svalespand. Brændevinstøj kunne være fremstillet af jydepottegods eller anden keramik. Finere var et af indvendigt fortinnet kobber. (a) Jens Andersen (1752-1837), (b) Christen Jensen (1797-1880), (c) Christen Feldberg Larsen (1860-?). En gård i Timring sogn. Konrad Understrup 1929 "Timring sogn", side 163: Feldbjerg. Gaarden Feldbjerg ligger ejendommeligt ved Sønder-bæk mellem Vildbjerg og Timring, som løber ud i Rodding Aa, og denne Beliggenhed har givet Gaarden Navn, idet Fel eller Feld betyder Vadested. Vest for Feldbjerg er en hel opstemt Mølledam at se til, men for 100 Aar siden kørte man gennem Bækken, hvor nu Dæmningen er. Og Vejen gik den Gang, mærkelig nok, øst om Gaarden og vringlede om til Vadet. Det var Bertel Skou i Kjærgaard som fik sat igennem, at Dæmningen kom. Han var jo Sognefoged og Lægdsmand og kørte ad Feldbjerg, naar han i den Anledning skulde til Holstebro til Session. Kommunen skulde befordre ham gratis. Battel huede ikke den Kørsel gennem Vadet. Imidlertid, Folkene i Feldbjerg kunde ikke lide denne Dæmning og havde engang kastet en Rende over den. Manden og Sønnen i Gaarden var tilstede, for at møde Bertel, men denne jævnede Renden og gav Feldbjergmanden en ved Hovedet, saa skulde Sønnen heller ikke have mere sagt. Men altsaa, ca. 100 Aar er Dæmningen. Det viste sig imidlertid, at Opstem-ningen af Vandet havde sin Interesse for Feldbjerg, Nu ledede man Vandet ind i Husene, og siden lavede man en lille Vandmølle til eget Brug og somme Tider ogsaa til Naboernes. Man ser endnu det gi. Møllehjul ligge der uden for. Den nuv. Ejer har Turbine paa 6 Hestes Kraft, der trækkes af Vandet; men det er slet ikke saa nemt at holde Sagerne i Stand. Rotter og Muldvarpe kan godt lede Vandet ad andre Veje end som Meningen var. Der tærskes, males o. s. v. ved Vandkkraften. Før fremstilledes der ogsaa elektrisk Lys. Den gl. Mølle er nok ikke mere end 60 Aar gl. Feldbjerg er en gammel Slægtsgaard, det kan Kræ Nybo fortælle om. Gl. Jens Feldbjerg var det nok, som drev Gaarden op. Sonnen, Christen Jensen Feldbjerg, gift Aftægts-mand i Feldbjerg, døde 4. Febr. 1880, 83 Aar gl. For ca. 30 Aar siden kom Gaarden ud af Slægtens Eje og havde derefter flere Ejere. For en halv Snes Aar siden blev den købt af nuv. Ejer, Ole Vium fra Nissum. Prisen var ca. 80,000 Kr. Oprindelig var der en 500 Tdr. Land til Gaarden med den Hedelod, som laa vest for Helmosedal ved Omme Skel. Denne Hedelod er solgt, og til Hedeselskabet er solgt 100 Tdr. Land, men endnu er der flere Hundrede Tdr. Land' til Gaarden, ca. 100 Tdr. Ld. er under Plov, og her er ret gode Jorder. Nord for Bækken i Vildbjerg Sogn er en lille Englod tilhørende Feldbjerg, det skal være en Faddergave. Feldbjerg er nyopbygget efter en Brand. Ved Feldbjerg gaar der lidt Spøgeri. Kræ Nybo fortæller: Det var nok Jens Feldbjerg, der kom paa Aftægt og fik sig en ung eller yngre Kone. De boede sydøst for Gaarden i et Hus. Den unge Kone kunde ikke enes med Folkene i Feldbjerg. Nu, Jens F. dør, og hans Kone gaar ned til Gaarden: De kunde da ikke have Jens liggende paa Langhalm hun havde saa lidt Plads til ham. Det fik hun Lov til. Men saa snart det var gjort, sagde Enken, at nu kunde de beholde ham, saa længe de vilde, hun havde haft ham længe nok. De maatte saa købe Kiste og sørge for, at han blev begravet. Det er vel henved 100 Aar siden. Min Bedstefader i Feldbjerg gemte et Sæt Brændevinstøj i en Rævegrav paa Jenhøj i Vest, mien kunde senere ikke finde det, maaske blev det taget. Hammerum Herreds Brandforsikringprotokol 1854-57 Timring sogn Mikrofilm S2-229 Feldborg Christen Jensen Jens Christensen Nyt. Nr. 36Gl. Nr. 176 Taxationsnummer Bygning Sum 586 a) Stuehus i Syd 500 1507 b) Nordre Hus 350 April Qvt 47 586 c) Vestre Hus 150 11

1587 d) Østre Hus 150 Juli Qvt 49 1915 e) Aftægtshus 300 Juli Qvt 57 Juli Qvt 49 1450 Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1828-48 Timring sogn Mikrofilm S2-232 586 Har endnu ikke kunnet identificeres - er vanskelig at læse Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1828-48 Timring sogn Mikrofilm S2-232 Nr. 1507-5 1847, 17. Juni En gaard i Feldborg, eies og beboes af Christen Jensen under Gl. Nr. 176 efter Forlangende af Vedkommende ifølge Tilbygning. Befindes saaledes: Nord Huset 25 Fag, 50½ Alen, 9 3/4 Alen bredt af Grundmuur, Fyrre Over- og Indertømmer. Straa med Lyngtækt. Indrettet til Koestald, Loe og Lade. Før forsikret for 300 Rdl. nu 350 Rdl. Øster Huset 6 Fag, 7½ Alen bredt af samme Materialer som forrige indrettet til Faaresti. Ikke før forsikret nu 70 Rdl. Gaardens øvrige Bygninger blev stående som før 650 Rdl. Forsvarlig ect. ect. Summa 1070 Rdl. Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1828-48 Timring sogn Mikrofilm S2-232 Nr. 1587-8 1849, 23. August Et Sted eller Gaard "Feilborg", der eies og beboes af Christen Jensen under Gl. Nr. 176 efter Forlangende af Vedkommende ifølge Ombygning omtaxeret og befindes saaledes: d. Østre Huset 14 Fag, 7½ Alen bredt. Grundmur. Fyr Over- og Indtømmer. Straa og Lyngtækt. Indrettet til Faare- og Svinesti, Hølade og Huggehus 70 Rdl. 150 Rdl. Gaardens øvrige Bygninger blev staaende som før 1000 Rdl. 1000 Rdl. Tilsammen 1150 Rdl. Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1848-59 Timring sogn Mikrofilm S2-233 Nr. 1915-8 1857, 14. August N.Nr. 36 Jens Christensen Feldborg Et Aftægtshus vest for Gaarden, 6 Fag, 9½ Alen bred, Grundmur, Fyr Tømmer, Straa og Lyngtækt, Indrettet til Beboelse Tax. 300 Rdl. Gaardens øvrige Bygninger ei (?) forsikret (?). Forsik: mod Ildsvaade, Brandredskaber i Orden. Kan en af disse være den rigtige J.A.: Barnets navn Køn Døbt / (Født) Sogn Forældre 1 Jens Andersen m 25 Jan 1750 Gjellerup Andreas Paeitersen & 2 Jens Andersen m 16 Dec 1753 Gjellerup Anders Jensen & 3 Jens Andersen m 02 Jul 1757 Avlum Anders Jensen & 12

Mere om Jens Andersen: Aftægt: 1825, Aftægtskontrakt Begravet: 24 maj 1837, Timring Kirkegård Ejendom/gods 1: 1791, Skøde til Jens Andersen på gården "Feldberg", Timring Sogn Ejendom/gods 2: 1826, Skøde fra Jens Andersen på gården "Feldberg", Timring Sogn Folketælling 1: 1834, Aftægtsmand i Feldberg Folketælling 2: 1787, Gaardbeboer i "Feldberg", Timring sogn Folketælling 3: 1801, Bonde og Gaardbeboer i "Feldberg", Timring sogn Stilling 1: Mel. 1791-1826, Gårdejer i "Feldberg", Timring sogn Stilling 2: før 1791, Fæstegårdmand i "Feldberg", Timring sogn indtil 1791 Noter for Maren Andersdatter: Ulfborg herreds godsers skifteuddrag Møltrup Gods Skifteprotokol 1776-1793 (G 434-2 ) Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing. 40 Maren Madsdatter i Feldbjerg i Timring sogn. 22.1.1785, fol.78b. Enke efter Anders [Nielsen] Lustrup i [Birkmose, skifte 4.8.1783 lbnr.36]. B: Niels 25, tjener i København, Maren 23 g.m. Jens Andersen i Feldbjerg, Mads 16, Karen 9. FM: Peder Pedersen i Tiphede. Mere om Maren Andersdatter: Begravet: 13 marts 1828, Timring Kirkegård Dåb: 17 marts 1762, Timring Kirke Børn af Jens Andersen og Maren Andersdatter er: i. Maren Jensdatter, født 14 maj 1786 i "Feldberg", Timring Sogn; død 1786 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Maren Jensdatter: Begravet: 28 maj 1786, Timring Kirkegård Dåb: 21 maj 1786, Timring Kirke Hjemmedåb: 15 maj 1786 ii. Mariane Jensdatter, født 1787 i "Feldberg", Timring Sogn; død 1795 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Mariane Jensdatter: Begravet: 30 august 1795, Timring Kirkegård Dåb: 23 september 1787, Timring Kirke iii. Anders Jensen, født 21 september 1789 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Anders Jensen: Dåb: 27 september 1789, Timring Kirke Hjemmedåb: 22 september 1789 iv. Anders Christian Jensen, født 10 januar 1792 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Anders Christian Jensen: Dåb: 4 marts 1792, Timring Kirke Hjemmedåb: 11 januar 1792 v. Lars Jensen, født 7 februar 1794 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Lars Jensen: Dåb: 23 februar 1794, Timring Kirke Hjemmedåb: 7 februar 1794, "Feldberg", Timring Sogn 6 vi. Christen Jensen, født 10 juni 1797 i "Feldberg", Timring Sogn; død 4 februar 1880 i "Feldberg", Timring Sogn; gift med Kierstine Christensdatter 19 april 1824 i Timring Kirke. vii. Mariane Jensdatter, født 14 april 1799 i "Feldberg", Timring Sogn. Mere om Mariane Jensdatter: Dåb: 2 juni 1799, Timring Kirke Hjemmedåb: 15 april 1799, "Feldberg", Timring Sogn 13

14. Christen Pedersen, født 1764 i "Madum Kjærgaard", Madum Sogn; død 17 april 1837 i "Meldgaard", Rødding, Vildbjerg Sogn. Han er søn af 28. Peder Christensen og 29. Dorthe Larsdatter. Han giftede sig med 15. Maren Andersdatter 4 november 1794 i Vildbjerg Kirke. 15. Maren Andersdatter, født 1765 i "Meldgaard", Rødding, Vildbjerg Sogn; død 1807 i "Madum Kjærgaard", Madum Sogn. Hun er datter af 30. Anders Andersen Meldgaard og 31. Kirsten Pedersdatter. Noter for Christen Pedersen: Christen Pedersen var født på Madum Kjærgård i 1764 og overtog gården i 1806 efter sin far. Han solgte i 1811 gården til sin yngre broder Jens Det følgende er uddrag fra P. Storgaard Pedersens bog om Ulfborg Herred (1900). "Madum Kjærgård" Madum sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing amt. "Fra 1597 laa Ulfborg og Hing Herreder til Stadighed under Lensmanden paa Bøvling Slot, indtil den gamle Lensordning ophævedes ved Enevoldsmagtens Indførelse, da Bøvling Len og Lundenæs Len lagdes sammen under een Amtmand. I den derpaa følgende Tid kaldes disse sammenlagte Len Lundenæs og Bøvling Amter, og først i dette Aarhundrede have de faaet Navnet Ringkøbing Amt. Af de Jordebøger, som Lensmanden maatte indsende til Regeringen, kan man se, at kun faa af Bønderne i Herredet vare Selvejere. Af jordegne Bøndergaarde fandtes her 1642 kun 14 Helgaarde, 15 Halvgaarde, 18 Boel og 1 Halvboel. 1651 var dette Tal gaaet noget ned. Af Gaarde med særligt Navn vare følgende jordegne: Sand, Vejvad, Røding, Søgaard, Nørby, Bækby, Mosgaard, Madum Bundgaard, Madum Kærgaard, Staby Bundgaard, Bundesgaard, ldomlund, Pradtsgaard og Reving. Af Halvgaarde og Boel nævnes: Lund, Mosgaard, Blaakær, Kærgaard, Madum Bundgaard, Blesgaard, Tamdrup, Reving og Kjeldal." 1) "I Følge Bøvling Lens Jordebog var der 1636 to Gaarde Selvejendom: Madum Kærgaard havde tre Beboere, der svarede til Lensmanden 1 Mark, 3 Album Vognpenge, 4 Pund og 5 Mark Smør, 1 Svin, 8 Album Leding og 8 Hestes Gæsteri. Madum Bundgaard havde to Beboere, der tilsammen svared 14 Skilling Vognpenge, 8 Album Leding, og Setgærd, 2 Pund Smør, 1 Svin og 4 Hestes Gæsteri." 2) "Da Frans Linde en Tid ejede baade Timgaard og Pallesbjerg, havde han med disse Gaarde omtrent alt Bøndergodset i Madum, og fra 1757 ejedes det af hans Svigersøn Christian Daniel Friedenreich, der 1771 overdrog Timgaard og Gods til Sønnen Major Frans Friedenreich. I den Tid maatte Bønderne almindeligvis yde Tiende af Kærven, og de havde derfor ikke Lov til at køre Kornet hjem, selvom det var tørt, førend Tienden var udtagen. Frans Linde ejede Madum Sogns Konge- og Kirketiende, og da han var en særdeles medgørlig Godsejer, fik Madum Sognemænd 1756 den Overenskomst i Stand med ham, at han i Stedet for Tienden af Kærven aarlig skulde nyde 31 Tdr. 6½ Skp. Rug, 11 Tdr. 5½ Skp. Byg og 3 Mark. Major Frans Friedenreich roses ikke for at have været nogen human Godsejer, og han vilde omstøde den indgaaede Overenskomst til stor Skade for Bønderne her, der ogsaa i Aarene 1772 og 73 hjemførte hele Kornafgrøden uden forudgaaende Tælling og Tiendeudsættelse. Herremanden stævnede da Bønderne til Herredstinget, hvor Herredsfogden Fuglsang gav dem Medhold i deres Færd. Da Sagen derefter indankedes for Landstinget, gik Dommen i en hel anden Retning. Først fik Herredsfogden i April 1775 følgende slemme Dom: "Herredsfoged Fuglsang synes af Uvidenhed at have afsagt to modstridende Domme, og han maa derfor paa egen Bekostning forfriske denne Sag, og hvad der forhen er dømt og passeret bør uefterrettelig at være". For samme Dom maatte Herredsfogden betale Friedenreich 10 Rdl. for Kost og Tæring og 1 Rdl. til Domhuset. Samtidig dømtes Sognemændene til inden 4 Uger at betale Herremanden 12 Rdl. til Procesomkostninger, og til Domhuset 2 Rdl." 3) "Fæsterne under Timgaard blev Selvejere ved Aaret 1806, og 10 Aar senere købte Fæsterne fra Pallesbjerg Selveje paa deres Gaarde." 4) Christen Pedersens far, Peder Christensen, f. ca. 1737, var fæstegårdmand på Madum Kjærgaard. Christen Pedersen købte i 1806 gården af Jørgen Rudolf Linnet for 1.050 Rdl. Skødet er dateret 16. juni 1806 og tinglyst 18. juli samme år. I 1811 solgte Christen gården til sin broder, Jens Pedersen for 900 Rdl. Skødet er dateret 24. juni 1811 og tinglyst 25. september samme år. Citater fra: P. Storgaard Pedersen: Ulfborg Herred. En historisk-topografisk Beskrivelse. Ringkøbing 1900: 1) Side 7-8, 2) Side 59-60, 3) Side 61-62, 4) Side 63. 14

"Meldgaard" Rødding i Vildbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt. Christen Pedersens broder, Lars Pedersen (1768-1811) var ladefoged på Møltrup Hovedgård, da han i oktober 1792 blev gift med Enken Karen Pedersdatter i "Meldgaard". Hun havde i oktober 1791 fra Christen de Linde på Møltrup fået skøde på "Meldgaard", som hendes afdøde mand, Anders Andersen (1729-1789) hidtil havde haft i fæste. Købesummen var 700 rdl. I november 1794 blev Christen Pedersen gift med Anders Andersen og Kirsten Pedersdatters ældste datter, Maren Andersdatter, som dermed blev kone på "Madum Kjærgaard" indtil sin død i 1807. Lars Pedersen i "Meldgaard" døde i februar 1811, hvorefter broderen Christen Pedersen overtog gården. I juni 1811 solgte han "Madum Kjærgaard" til sin yngre broder, Jens Pedersen, for 900 rdl. I juli 1812 købte han af de Lindes enke på Møltrup tienderne på "Meldgaard" for 625 rdl. Konrad Understrup skriver i 1921 om Rødding og "Meldgaard": "Rødding eller Røjing, som Folk siger, er et gammelt ryddet Skovland, nogle gamle Ege findes her endnu, og i Moserne findes mægtige Egestube og andre Skovtræer. Smaaris har ogsaa saadan Lyst til at slaa an her, naar den dyrkede Jord ligge længe ud. Rødding By har et Jordtilliggende af over 1100 Tdr. Ld. med godt 18 Tdr. Hartkorn, det gaar fra Timring til Aulum Sogn, paa det ene Led, paa det andet fra Pugdal Mark til Bjerre. Her var vist grumme lidt dyrket Land, da Kirken byggedes, Navne paa Rød og Ryd tyder paa yngre Bebyggelser. 1572 bor der en Jens Jensen i Rødding. 1632 afstaar Jens Jul til Kjeldgaard en Gaard i Rødding til Kronen. 1642 er Rødding i Vildbjerg nævnt som en jordegen Bondegaard. Langt tilbage i Tiden laa der 3 Gaarde fra Øst til Vest i Rødding By, Østergaard, Meldgaard og Vestergaard, de er der jo endnu. Det er ikke saadan at forstaa, at de ligger og klemmer hverandre, der er et godt Stykke imellem dem, Vestjyderne vil gerne have god Plads. Meldgaard, som naturligvis laa midt i Byen, har været i én Gaard indtil den nyere Tid. Derimod har Østergaard og Vestergaard hver været delt i 2 Gaarde, da de købtes fra Møltrup 15. Okt. 1791. Det Aar køber de 5 Fæstere i Rødding deres Gaarde af Kaptejn Chr. Linde paa Møltrup. Alle Skøderne er tinglæst paa en Dag, nemlig 13. Juni 1792 og indført i Skøde- og Pantebogen i følgende Orden: 1792 13/6 D. D. dat. 1791 15/10 fra Chr. Linde til Mouritz Christensen paa hans i Fæste havende Gaard i Rødding, Vildbjerg Sogn. Hartkorn 2 Tdr. 6 Skpr. O Fdkr. 1½ Alb., Købesum 370 Rdl. Det er altsaa Vestergaard, og Køberen Mourits er en af Niels Mouritsens Forfædre. Næste Gaard har bestemt samme Hartkorn, og Køberen er Niels Nielsen. Pris 355 Rdl. Tredie Gaard er sikkert Meldgaard med Hartkorn 5-4-1-1. Køberen er Anders Andersens Enke, Kirsten Pedersdatter. Pris 700 Rdl. Fjerde Gaard har Hartkorn 3-5-1-1. Køberen er Jens Pedersen. Pris 410 Rdl. Femte Gaard har samme Hartkorn som den sidste og sælges til Christen Pedersen for kun 41 Rdl., saa her rnaa have været særlige Forhold tilstede. Det er maaske 2 Brødre, der køber de 2 Østergaarde." "For meget over 100 Aar siden købte Anders Birkmoses Fader [Christen Pedersen], som var fra Madum, Meldgaard og kaldtes altid Kræ Meldgaard, der var da 3 a 400 Tdr. Land. Fader skyldte 400 Specier paa Gaarden, derfor sagde Folk, at han var i Armod. Min Fader var gift 3 Gange (hans anden Kone levede kun kort), han havde 13 Børn, af hvilke jeg er den yngste, og nu er a 94, siger A. Birkmose. Ved Udskiftningen for godt 100 Aar siden bor der i "Mellemgaard i Rødding" en Mand ved Navn Christen Pedersen med 5½ Td. Hartkorn, det er jo nok den samme som ovenfor nævnt. Gaarden var i samme Slægt, indtil Kristen Meldgaard solgte Gaarden og flyttede til Vildbjerg, hans Enke bor i en Villa paa Herningvejen, hun er Datter af Jens Severin i Over Burgaard. Ole Andersen, som i mange Aar boede i Nøvling Præstegaard, var født i Meldgaard 1836. Faderen, Anders Christian Christensen var Halvbroder til Anders Birkmose." Citater fra Konrad Understrup: "Vildbjerg Sogn", 1921, side 54. Kilde: Konrad Understrup: Vildbjerg Sogn, 1921, side 54 Rødding. Rødding eller Røjing, som Folk siger, er et gammelt ryddet Skovland, nogle gamle Ege findes her endnu, og i 15

Moserne findes mægtige Egestube og andre Skovtræer. Smaaris har ogsaa saadan Lyst til at slaa an her, naar den dyrkede Jord ligge længe ud. Rødding By har et Jordtilliggende af over 1100 Tdr. Ld. med godt 18 Tdr. Hartkorn, det gaar fra Timring til Aulum Sogn, paa det ene Led, paa det andet fra Pugdal Mark til Bjerre. Her var vist grumme lidt dyrket Land, da Kirken byggedes, Navne paa Rød og Ryd tyder paa yngre Bebyggelser. 1572 bor der en Jens Jensen i Rødding. 1632 afstaar Jens Jul til Kjeldgaard en Gaard i Rødding til Kronen. 1642 er Rødding i Vildbjerg nævnt som en jordegen Bondegaard. Langt tilbage i Tiden laa der 3 Gaarde fra Øst til Vest i Rødding By, Østergaard, Meldgaard og Vestergaard, de er der jo endnu. Det er ikke saadan at forstaa, at de ligger og klemmer hverandre, der er et godt Stykke imellem dem, Vestjyderne vil gerne have god Plads. Meldgaard, som naturligvis laa midt i Byen, har været i én Gaard indtil den nyere Tid. Derimod har Østergaard og Vestergaard hver været delt i 2 Gaarde, da de købtes fra Møltrup 15. Okt. 1791. Det Aar køber de 5 Fæstere i Rødding deres Gaarde af Kaptejn Chr. Linde paa Møltrup. Alle Skøderne er tinglæst paa en Dag, nemlig 13. Juni 1796 og indført i Skøde- og Pantebogen i følgende Orden: 1792 13/6 D. D. dat. 1791 I5/10 fra Chr. Linde til Mouritz Christensen paa hans i Fæste havende Gaard i Rødding, Vildbjerg Sogn. Hartkorn 2 Tdr. 6 Skpr. O Fdkr. 1½ Alb., Købesum 370 Rdl. Det er altsaa Vestergaard, og Køberen Mourits er en af Niels Mouritsens Forfædre. Næste Gaard har bestemt samme Hartkorn, og Køberen er Niels Nielsen. Pris 355 Rdl. Tredie Gaard er sikkert Meldgaard med Hartkorn 5-4-1-1. Køberen er Anders Andersens Enke, Kirsten Pedersdatter. Pris 700 Rdl. Fjerde Gaard har Hartkorn 3 5 1 1. Køberen er Jens Pedersen. Pris 410 Rdl. Femte Gaard har samme Hartkorn som den sidste og sælges til Christen Pedersen for kun 41 Rdl., saa her rnaa have været særlige Forhold tilstede. Det er maaske 2 Brødre, der køber de 2 Østergaarde, Anders Birkmose, som er født i Melgaard 1827 kan udmærker huske, at de 2 Østergaarde laa sammen i Toften lidt Syd for nuv. Østergaard, hvor der endnu ligger et Hus. De 2 Familier havde hver sin Brønd og hver sin Forstue, men boede ellers under samme Tag. Der holdtes Smugkro i Østergaard og her skal være død en Kniplingskræmmer, og det gik vist ikke helt rele til." Anders Birkmose kan huske, at Folk kom kørende til Østergaard, spændte fra og drak Ponse. Lærer Damgaard, som holdt Skole her lige ved, vilde ogsaa gerne derhen og have sig en Pons, saa satte han mig til at passe Skolen." Engang brændte en Del af den gamle Gaard, det var maaske 1840, thi det Aar menes det nuv. Stuehus i Østergaard at være fra, det Aarstal skal have staaet paa en Luge. Siden købte Simon Østergaard ude fra Fjordsiden den anden Østergaard og flyttede den langt i Øst, Stuehuset i Syd staar endnu, men Udbygningerne er nylig ombyggede. Simon Østergaard havde en Broder i Rødding, der hed Poul Vium, de var Brødre til Seminarieforstander Tang paa Emdrupborg. Simon Østergaard døde i Rødding 1888. Hans Søn var Anders Østergaard i Egbæk, som i nogle Aar boede paa Østergaard Mark, før han kom til Egbæk. Den gamle Østergaard i Rødding By ejes nu af Søren Hansen Sørensen, som har været her godt 15 Aar, hvis Bedstefader har ejet Timgaard; han har ombygget Udhusene og lagt dem Nord for Stuehuset, før laa de Syd for med Indkørsel gennem en Port i Laden, men Udbygningerne var usle, gik op og ned og kunde slet ikke staa. Stuehuset skal være bygget af Chr. Østergaard og er jo af den almindelige Type fra den Tid, noget lav med en stor Dagligstue. Her er Telefon og man laver selv Elektricitet til Lys ved Vindkraft. Til Gaarden er ca. 130 Tdr. Ld. Skellet fra den anden Østergaard gaar ind imod Haven. Konen, Petersine Jensen, er fra Sønder Esp i Thorsted, og hendes Slægt har ejet denne Gaard fra i 1400-erne, den er bestandig gaaet i Arv fra Fader til Søn. Den første af Slægten hed David Jensen, den næste Jens Davidsen, men i flere Hundrede Aar har Ejeren heddet Jens Jensen, og det gør den nuv. Ejer ogsaa, som er hendes Broder; den ældste af Sønnerne bliver altid døbt Jens Jensen. Der er nu lagt en Nabogaard til, saa Arealet er 800 Tdr. Ld., men det er jo skarpe Jorder i Thorsted. Stuehuset i Esp er bygget 1822, men Ovret er lettet for en 20 Aar siden, vist 1½ Al. Konen har Billeder af Esp og af Forældre og Bedsteforældre, hendes Fader og Bedstefader var begge Sognefogder, og hun har i Østergaard Slægtens gamle Chatol med det gamle Papir med Oplysninger om Slægten, den kaldes Allefaars Chatol. I en Mergelgrav ved Østergaard skal ligge et Sæt Brændevinstøj. Paa Østergaards Mark ligger nogle Gaarde og Huse ud mod Vildbjerg: Sønderholm, Grønholm, Mosekær osv. Meldgaard. For meget over 100 Aar siden købte Anders Birkmoses Fader, som var fra Madum, Meldgaard og kaldtes altid Kræ Meldgaard, der var da 3 a 400 Tdr. Land. Fader skyldte 400 Specier paa Gaarden, derfor sagde Folk, at han var i Armod. Min Fader var gift 3 Gange (hans anden Kone levede kun kort), han havde 13 Børn, af hvilke jeg er den yngste, og nu er a 94, siger A. Birkmose. Ved Udskiftningen for godt 100 Aar siden bor der i Mellemgaard i Rødding" en Mand ved Navn Christen Pedersen med 5'/2 Td. Hartkorn, det er jo nok den samme som ovenfor nævnt. Gaarden var i samme Slægt, indtil Kristen Meldgaard solgte Gaarden og flyttede til Vildbjerg, hans Enke bor 16

i en Villa paa Herningvejen, hun er Datter af Jens Severin i Over Burgaard. Ole Andersen, som i mange Aar boede i Nøvling Præstegaard, var født i Meldgaard 1836. Faderen, Anders Christian Christensen var Halvbroder til Anders Birkmose. I nogle Aar var Meldgaard i Handelen, men 1916 købte Karl Damgaard Gaarden af Mikkel Lysgaard for 60,000 Kr., men han har kostet meget paa Gaarden, men vil ogsaa have over 100 Tusind for den, der er 110 Tdr. Ld. Damgaard er gift med en Datter af Knud Chr. Thomsen i Drongstrup. Damgaard har gjort mangen en Gaardhandel, har saaledes haft Ejsingkær, han har været dygtig og tjent godt ved sine Handeler, men nu er Helbredet ikke saa godt. Damgaard har fældet mange af de store prægtige Træer ved Gaarden. Her er et stort Stuehus i Nord mod Vejen, bygget af Kræ Meldgaard for ca, 50 Aar siden, det har Stentag. Her er en gammel Agerum Lade og et meget gammelt Vesterhus. Gaarden ligger noget lavt, men Vandet har dog godt Aftræk fra Gaarden. Fra Meldgaard er udskilt 4 Gaarde med hver 40 Tdr. Ld., ja den ene er paa 60. Et Sted kaldet Toftlund skal være bygget til Aftægtshus for Gamle i Meldgaard. Imellem Meldgaard og Østergaard er nogle morsomme Skeldiger. Øst for Meldgaard, omtrent midt imellem Meldgaard og Østergaard, laa Rødding Skole, som ca. 1850 flyttedes ca. 600 Favne i Vest til sin nuv. Plads, den lagdes der hvor en anden Vej drejede af mod Bjerre, siden kom Vejen til at dreje fra mere i Øst. I sin Tid skal der ogsaa være holdt Skole i Østergaards Storstue. Ved Meldgaard er et mægtigt Svinehus, som nu ikke bruges meget. Paa Meldgaard Mark ud mod Vinding ligger Stedet Hornshøj. Mere om Christen Pedersen: Aftægt: 3 oktober 1835, Aftægtskontrakt for Christen Pedersen og hustru Begravet: 25 april 1837, Vildbjerg gamle Kirkegård Dåb: 28 oktober 1764, Madum Sogn Ejendom/gods 1: 1806, Skøde til Christen Pedersen på "Madumkiergaard", Madum Sogn Ejendom/gods 2: 1811, Skøde fra Christen Pedersen på "Madumkiergaard" Ejendom/gods 3: 1812, Skøde til Christen Pedersen på "Meldgaard", Rødding,Vildbjerg Sogn Ejendom/gods 4: omk. 1835, Matriklen 1844 for "Meldgaard" Ejendom/gods 5: 3 oktober 1835, Skøde fra Christen Pedersen på Meldgaard Skifte 1: 4 juli 1807, Skifte efter Maren Andersdatter Skifte 2: 27 juni 1837, Skifte efter Christen Pedersen Stilling 1: Mel. 1812-1837, Gårdejer i "Meldgaard", Rødding, Vildbjerg sogn Stilling 2: Mel. 1795-1806, Fæstegårdmand i "Madum Kjærgaard", Madum sogn Stilling 3: Mel. 1806-1811, Gårdejer i "Madum Kjærgaard", Madum Sogn Værnepligt 1: 1789, Optaget i lægdsrullen Værnepligt 2: 1795, Optaget i lægdsrullen Værnepligt 3: 1798, Optaget i lægdsrullen Mere om Maren Andersdatter: Begravet: 3 april 1807, Madum Dåb: 17 november 1765, Vildbjerg Sogn Skifte: 4 juli 1807, Skifte efter Maren Andersdatter Børn af Christen Pedersen og Maren Andersdatter er: i. Anders Christensen, født 1795 i Madum. Mere om Anders Christensen: Bopæl: 1837, Welhusted i Assing Sogn Dåb: 29 november 1795, Madum Kirke Værnepligt 1: 1795, Optaget i lægdsrullen Værnepligt 2: 1798, Optaget i lægdsrullen ii. Peder Christensen, født 23 december 1797 i Madum; død 17 april 1844 i Brejning Sogn; gift med Mette Marie Andersdatter; født 1806 i Brejning sogn. Mere om Peder Christensen: Begravet: 28 april 1844, Brejning Kirkegård Bopæl: 1837, Boende i Breining Præstegaard Dåb: 1 januar 1798, Madum Kirke Folketælling 1: 1834, Boende i Breining Præstegaard Folketælling 2: 1840, Boende i Breining Præstegaard Værnepligt: 1798, Optaget i lægdsrullen Mere om Mette Marie Andersdatter: Folketælling: 1845, Boende i Breining Præstegaard iii. Anders Christian Christensen, født 25 marts 1800 i Madum; død 24 juli 1867 i "Meldgaard", 17

Rødding, Vildbjerg Sogn; gift med Zidsel Olesdatter 10 oktober 1835 i Nøvling Kirke; født 1814 i Nøvling Sogn. Mere om Anders Christian Christensen: Begravet: 1 august 1867, Vildbjerg Kirkegård Bopæl: 1837, Rødding, Vildbjerg Sogn Dåb: 13 april 1800, Madum Kirke Folketælling 1: 1840, Gårdmand i Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 2: 1845, Gårdmand i Rødding, Vildbjerg Sogn Folketælling 3: 1860, Gårdmand i Rødding, Vildbjerg Sogn Stilling: eft. 1835, Gårdejer i Meldgaard i Rødding, Vildbjerg sogn Mere om Zidsel Olesdatter: Født den 2: 1814, Nøvling Døbt: 14 april 1814, Nøvling Kirke 7 iv. Kierstine Christensdatter, født 1802 i "Madum Kjærgaard", Madum Sogn; død 4 juni 1889 i "Feldberg", Timring Sogn; gift med Christen Jensen 19 april 1824 i Timring Kirke. v. Karen Christensdatter, født 1805 i Madum Sogn. Mere om Karen Christensdatter: Dåb: 24 september 1805, Madum Kirke Konfirmeret: 29 april 1821, Vildbjerg Kirke Stilling: 1837, Tjenende på Møltrup Hovedgård, Timring Sogn Generation nr. 5 16. Hans Andersen Slumstrup, født omk. 1712; død 1782 i Slumstrup, Rind Sogn. Han giftede sig med 17. Johanne Christensdatter 7 oktober 1762 i Rind Kirke. 17. Johanne Christensdatter, født 1745 i Slumstrup, Rind Sogn. Hun er datter af 34. Christen Povlsen og 35. Zidsel Jensdatter. Noter for Hans Andersen Slumstrup: 1) Rind-Herning Sogns Kirkebog 1723-1816, side 81, Død 1777: Zidsel Slomstrup, 71 Aar gammel. Kan evt. være Hans Slomstrups svigermoder. 2) Erik Eriksen. Fæstegårdmand. Født 1702 i Okkels, Rind sogn. Død s.st. 19. jan 1746. Boede på gården Okkels i Rind sogn, Hammerum herred, der var en fæstegård under hovedgården Lundenæs. 3) I Lundenæs Amts Matrikel 1688 nævnes gården Slumstrup i Rind sogn med gammelt hartkorn 7 tdr. 1 skp. 1 fjdk. 1 alb, nyt hartkorn 7 tdr. 0 skp. 3 fjdk. 2 alb., og den hørte under hovedgården Herningholm eller Vig i Herning sogn. Fæsteren hed da Christen Christensen. I 1704 hed fæsteren i Slumstrup Poul Gjødesen og i 1735 Chresten Poulsen, sandsynligvis Poul Gjødesens søn. 4) Den 30. september 1731 blev Erik Nielsen gift med Zidsel Slumstrup, og han kaldtes fra den tid Erik Slumstrup, og han døde 1774 og blev begravet d. 23. januar og opgives at være 71 år gammel. Zidsel Slumstrup døde 1777, blev begravet d. 1. november og opgives at være 71 år gammel. Hun stammer antageligt fra gården "Slumstrup". Kilde til 2) 3) og 4): http://hjem.get2net.dk/erik_roennebech/genealogi/slaegt/boaner3.html Erik Nielsens søn i Slumstrup Christen født 1735, døbt 18. december 1735 (Rind-Herning Songs Kirkebog 1723-1814, side 19B). Søren Slumstrups Hustru død 1735 (Rind-Herning Songs Kirkebog 1723-1814, side 16B). Søren Slumstrups Hustru død 1737 (Rind-Herning Songs Kirkebog 1723-1814, side 22B). Søren Slumstrup og Inger Pedersdatter i Øster Høgild gift 1737 (Rind-Herning Songs Kirkebog 1723-1814, side 23A). Christen Slumstrups Barn. Død 1743 (Rind-Herning Songs Kirkebog 1723-1814, side 30B). NB: Rind-Herning Songs Kirkebog 1723-1814 er gennemgået grundigt indtil 1750. 18

Matriklen 1844, Sogneprotokol: Hammerum Herred, Rind Sogn, 119-10 Folie 127-139: Slumstrupgaard med tilhørende gårde omfatter 13 nye matrikelnumre (MN 4-16), alle ejer er anført. Se notat. Mere om Hans Andersen Slumstrup: Begravet: 1782, Rind Kirkegård Mere om Johanne Christensdatter: Døbt: 19 januar 1744/45, Rind Kirke Folketælling 1: 1801, Enke, Almisselem i "Slumstrup", Rind Sogn Folketælling 2: 1787, Almisselem i Slumstrup, Rind Sogn Børn af Hans Slumstrup og Johanne Christensdatter er: i. Karen Hansdatter, født 1763 i Slumstrup, Rind Sogn. Mere om Karen Hansdatter: Døbt: 24 april 1763, Rind Kirke ii. Christen Hansen, født 1764 i Slumstrup, Rind Sogn; død 1765. Mere om Christen Hansen: Begravet: 16 juni 1765, Rind Kirkegård Døbt: 4 november 1764, Rind Kirke 8 iii. Jens Hansen Thusing, født 1767 i Slumstrup, Rind Sogn; død 19 november 1842 i "Tusing", Vildbjerg Sogn; gift med Maren Larsdatter 12 oktober 1797 i Vildbjerg Kirke. iv. Zidsel Hansdatter, født 1769 i Slumstrup, Rind Sogn. Mere om Zidsel Hansdatter: Dåb: 24 juli 1769, Rind Kirke Folketælling: 1801, Almisselem i "Slumstrup", Rind Sogn v. Christen Hansen, født 1771 i Slumstrup, Rind Sogn. Mere om Christen Hansen: Døbt: 8 december 1771, Rind Kirke vi. Lars Hansen, født 1775 i Slumstrup, Rind Sogn. Mere om Lars Hansen: Dåb: 1775, Rind Kirke 20. Peder Larsen Bakke, født 1743; død 1793 i "Hedeager" i Vildbjerg Sogn. Han giftede sig med 21. Mette Christensdatter 13 februar 1767 i Vildbjerg Kirke. 21. Mette Christensdatter, født 1739; død 1803 i "Hedeager" i Vildbjerg Sogn. Mere om Peder Larsen Bakke: Begravet: 27 maj 1793, Vildbjerg Kirkegaard Folketælling: 1787, Gårdmand i "Hedegaard" i Vildbjerg Sogn Stilling: Gårdmand i "Hedeager" i Vildbjerg Sogn Noter for Mette Christensdatter: Chr. Helleskov får en datter Mette i 1740. Mere om Mette Christensdatter: Begravet: 10 februar 1803, Vildbjerg Kirkegård Børn af Peder Bakke og Mette Christensdatter er: i. Kirsten Pedersdatter, født 1767 i Vildbjerg Sogn. Mere om Kirsten Pedersdatter: Dåb: 1767, Vildbjerg Sogn 10 ii. Lars Pedersen Back, født 1772 i Vildbjerg Sogn; død 25 maj 1831 i Lysgaard Mark, Vildbjerg Sogn; gift med Else Marie Jonasdatter. 19

iii. Ellen Pedersdatter, født 1775 i Vildbjerg Sogn. Mere om Ellen Pedersdatter: Dåb: 1775, Vildbjerg Sogn iv. Søren Pedersen, født 1777 i Vildbjerg Sogn. Mere om Søren Pedersen: Dåb: 23 november 1777, Vildbjerg Sogn v. Jens Pedersen, født 1780 i Vildbjerg Sogn; død 1792 i Vildbjerg Sogn. Mere om Jens Pedersen: Begravet: 26 januar 1792, Vildbjerg Kirkegaard Dåb: 28 maj 1780, Vildbjerg Kirke vi. Simon Pedersen, født 1782 i Vildbjerg Sogn. Mere om Simon Pedersen: Dåb: 1 januar 1783, Vildbjerg Sogn 26. Anders Nielsen Lustrup, født 1732; død 5 juli 1783 i Birkmose i Timring Sogn. Han giftede sig med 27. Maren Madsdatter. 27. Maren Madsdatter, død 23 december 1784 i "Feldberg", Timring Sogn. Noter for Anders Nielsen Lustrup: Det viedes ikke om Anders Lustrup har tilknytning til "Lustrup" eller "Lystrup", som ligger i Skarrild Sogn, Hammerum Herred Møltrup Gods Skifteprotokol 1776-1793, fol.70b, 4.8.1783: Skifte Forretning Efter afgangne Anders Nielsen Ludstrup i Birchmose. Anno 1783 Fredagen d: 4de Aug: som 30te Dag efter Dødsfaldet Indfandt sig paa Skifte Forvalteren Velbne Hr Capitain de Linde til Møltrup, hans Skriver, Fogden Peder Weigner fra L. Gaard med tiltagne 2de Vurderingsmænd og Vidner Niels Mortensen fra og Jens Jørgensen af Birchmoes i Stevrboet efter afgangne Anders Nielsen Ludstrup, som var tilhuuse i bemte Birchmoes, for at holde lovlig Registrering og Vurdering samt Skifte og Deling imellem hans efterladte Enke Maren Mads Datter paa den eene, og hendes udi Egteskab med den salig Mand sammen avlede 4 Børn neml: Niels Andersen 23 Aar, Maren 21 Aar, Mads 13 Aar, Karen 7 Aar, alle Værende hiemme i Stevrboet paa den anden Side; Ved hvilken forretning var tilstede Enken med Laugværge Jens Ovesen af Riis og paa Børnenes Vegne som nærmeste Værger, nemlig for de 2de Førstnte, Peder Pedersen af Tipheede, samt for de 2de Sidstnte Niels Andersen fra Birchmose, og passerede da saaledes som følger. Rdl MkSk 1 gl: fyr bord - 18 1 gl: Tværstoel og 1 Skammel - - 8 2 gl: Hyldfiæle - - 6 1 gl:. Og 1 gl:.. - 52 Den Sal: Mands Gang Klæder af.. og Uld den evt: blev af Vurderings Mændene efter Bedste Skiønsomhed Vurderet for 32- Lat4 Rdl3 Mk 8 Sk Transpt4 Rdl3 Mk 8 Sk 1 gl: halv fyr Sengested med Klæder 2- - 1 Ditto. med Klæder 13-1 liden og gl: Jern Gryde - 1-1 Ildklemme - - 8 1 gl: Ballie og 1 Strigge - - 12 1 gl. Øll Fierding - 14 1 lidet og gl: Dein Kar - - 8 1 gl: Soe 8 sk, 1 gl: Broget Koe 3 Rd 2 Mk 2 Gl: Faar 1 Rd 428 20