!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

Transkript

1 !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig selv, men først og fremmest kan det tjene til at prøve at forstå hans motivationer for at foretage sig, hvad han nu har gjort i sit liv. Og han var en foretagsom mand. Avlsbruger på Listedgård, eksport af fisk på en række fiskekvaser og købmand og storskibsejer. Man kunne lidt vidtløftigt sige, at anerne giver arv, mens hans nærmeste familie har angivet hans miljø. Og som altid har begge faktorer formentlig bidraget til at forme hans drivkraft. Vi har desværre intet fra hans hånd selv, så meget af dette må basere sig på indirekte forhold og en del gætterier. Det tilgængelige materiale er baseret på de optegnelser af familien, som min far lavede indtil han døde i 1986, samt to manuskripter, der omtaler især A. P. Hansens mandlige slægt, som føres tilbage til 1500-tallet. Det siges, at der i Harild-slægten også er slægtsforskere, der har undersøgt slægten grundigt. Så det er sandsynligt, at der dukker mere op til at komplettere billedet af A. P. Hansen. Arv A. P. Hansen kom ud af en bondeslægt Både A. P. Hansens far og farfar var bønder. Farfaren, Niels Thor Pedersen ( ) var oprindelig født på den store proprietærgård, Gadebygård i Østermarie, som hans far ejede. Senere blev han bonde på Vestergård i Østermarie (11. vg.), indtil han overtog Munkegård i Ibsker (16. sg.). A. P. Hansens far, Hans Thorsen ( ) var bonde / avlsbruger i Listed, en gård han giftede sig til fra morfaren, Jens Andersen ( ). Faren, Hans Thorsen, var den ældste af de fem brødre, og arvede derfor ikke Munkegård. Den gik til den yngste datter, A. P. Hansens faster, Kirstine Elisabeth Munch og hendes mand Morten Hansen, der ellers var ejer af Skyttegård i Ibsker (5. vg.). Efter bornholmsk skik var det ellers den yngste søn, der skulle arve gården. Det var i dette tilfælde sønnen Morten Michael Munch, der blev vognmand i Nexø. Hvorfor han ikke arvede gården, ved jeg ikke. I øvrigt var farfaren nok ikke helt almindelig, i hvert fald ikke når det kom til navngivning af sine børn. Hans 11 børn fik hele 3 forskellige efternavne. 5 døtre og en søn kom til at hedde Nielsdatter / Nielsen, som man skulle forvente, mens de to ældste sønner kom til at hedde Thorsen, mens tre af de sidste fire børn kom til at hedde Munch til efternavn. Jeg ved ikke præcis hvor dette efternavn kommer fra, men man kan gætte på, at det er et slags kaldenavn fra deres gård, Munkegård. Navneloven om fast efternavn stammer fra 1828!! Også Hans Thorsens yngre bror, Peder Thorsen, har været omtalt som Peder Thor Nielsen, ligesom hans børn igen har været kaldt Pedersdatter / Pedersen og Thorsen i et lidt uklart mønster. Det er dog noteret i kirkebogen i Østermarie, at hans tre sønner Peder Thor, Jørgen Peter og Christian August fra 1863 fik lov af kongen til at kalde sig Thorsen til efternavn. Jeg ved en del mindre om A. P. Hansens mors slægt, idet alle de gamle undersøgelser har koncentreret sig om den mandlige linje. Jeg ved dog, at hans morfar, Jens Andersen ( ), Side 1 af 5

2 var avlsbruger/bonde i Listed, hvor han var ejer af gården, der lå på den nuværende adresse på Strandstien 6. Det er den ejendom, som A. P. Hansen arvede og ejede indtil han købte Listedgård. Farens familie kom fra en bondeslægt i Rutsker i 1600-tallet Jeg har fundet et gammelt håndskrevet manuskript i min fars papirer. Det virker som om man kan stole på de mere håndfaste oplysninger i manuskriptet, idet det henviser til skifter, mandtal og salg/køb af gårdene. Jeg har dog ikke kontrolleret manuskriptets oplysninger. Ifølge dette manuskript skulle den mandlige linje kunne føres tilbage til 1600-talet i Rutsker, hvor A. P. Hansens 4xtip-oldefar, Laurits Andersen, var bonde. Muligvis kan slægten føres yderligere tilbage til en Hans Thorsen, der var bonde på Tornegård i Rutsker (2. sg.) sidst i 1500-tallet. Måske kan dette uddybes af Harild ernes slægtsforskere? Denne del af slægten må have været forholdsvis rig, idet A. P. Hansens 2xtipoldefar, Peder Thorsen (d. 1719) i 1681 købte den store proprietærgård, Gadebygård, i Østermarie. Hans søn, tipoldefaren Niels Pedersen ( ) overtog således Gadebygård efter faren, men valgte at købe Stamperegård i Østermarie, som han arvede efter sine svigerforældre. Gadebygård blev derefter lejet ud i nogle år, indtil sønnen, A. P. Hansens oldefar, Peder Thor Nielsen ( ) overtog Gadebygård, som han ejede indtil sin død. Gadebygård blev overtaget af sønnen Peder Thorsen (bror til A. P. Hansens farfar), og A. P. Hansens farfar købte som nævnt i stedet Munkegård i Ibsker. Manuskriptet nævner, at denne slægt har været rig, men de havde samtidig rigtig mange børn. Det er dermed ikke sikkert, at disse formuer er blev nedarvet i noget særligt omfang til A. P. Hansen. Men det kan selvfølgelig undersøges ved skifterne i det omfang de stadig findes. Har Harildforskerne skrevet disse skifter af? A. P. Hansens tilknytning til havet Mens næsten hele den fædrene slægt har været rige bønder i Østermarie og Ibsker, så kommer A. P. Hansens tilknytning til Listed og havet uden tvivl fra hans far, Hans Thorsen, og hans morfar Jens Andersen, der som nævnt var avlsbrugere/bønder i Listed. Faren var derudover også benævnt fisker, så A. P. er foruden landbrug også vokset op med fiskeri. Derimod er der ikke noget på ane-listen, det peger på hverken købmænd, skippere eller skibsejere. Her ser det ud til, at arv ikke har vist vejen for A. P. Hansen. Miljø A. P. Hansens nærmeste familie Baseret på min fars optegnelser har jeg opstillet en liste over de familiemedlemmer, som A. P. Hansen har haft mulighed for at kende. Det drejer sig om: - de obligatoriske 4 bedsteforældre og 2 forældre - 6 fastre - 4 farbrødre - 2 mostre - 6 morbrødre - 27 kusiner - 30½ fætre Side 2 af 5

3 - 3 søstre ingen brødre - 5 niecer - 11 nevøer - 3 døtre - 3 sønner - 1 dødfødt barn - 10 børnebørn piger - 9 børnebørn - drenge Den halve fætter skyldes et såkaldt uægte barn født uden for ægteskab, hvor hans ene farbror blev udlagt som barnefader. Det er klart, at børnedødeligheden på den tid var relativ stor, hvilket vil sige, at A. P. Hansen langt fra har kendt alle disse familiemedlemmer, endsige har omgåedes dem. Men han har som mange på den tid haft en ret stor familie, idet de fleste familier har fået mange børn, ofte De 18 søskende til A. P. Hansens forældre A. P. Hansens far havde 10 søskende og hans mor 8. Hermed havde han altså mange i den ældre generation, der har haft mulighed for at påvirke hans liv. Ud af hans fars 10 søskende, der alle voksede op på Munkegård, døde tre af søstrene som små. Han har således haft tre fastre, han kendte, hvoraf den ældste Karen Kirstine blev gift med en tømrer i Østermarie, den næste Margrethe blev gift med en slagter og værtshusholder i Nexø, mens den yngste Kirstine Elisabeth som nævnt blev gift med Morten Hansen, der arvede Munkegård efter faren. Af hans fire farbrødre overtog den ældste Peder Gadebygård. Den næste Jens Nicolaj Munch købte først Bertelegård i Ibsker (14. vg.) og senere Brunsgård i Østermarie (1. vg.). Den tredje farbror, Thor Nielsen, blev bonde på den nævnte Bertelegård i Ibsker, mens den yngste bror, Morten Michael blev vognmand i Nexø. På hans mors side døde to af morens 8 søskende som små, og jeg ved faktisk meget lidt om de øvrige, bortset fra morbroren Jeppe, der også var fisker og avlsbruger i Listed. Ifølge Listed-bogen har han ejet gården på Hans Thygesensvej 18, indtil han døde i 1842 i en båd på en hjemrejse fra Svaneke. Gården har ligget lige over for Listedgård (Hans Thygesensvej 19). Det eneste der afviger noget for denne generation i forhold til alle bønderne på ane-listen, er de tre, der blev tømrer, slagter og vognmand i Østermarie og Nexø. De 58 fætre og kusiner Ud af den meget store flok af fætre og kusiner, var de 45 på farens side. Af disse ved jeg ikke noget om de 23, idet min far ikke har været omhyggelig med at registrere deres data, bortset fra fødslen. Af de resterende 22 er de 8 døde som små eller en enkelt som ugift kvinde. Af de resterende 14 er deres erhverv oplistet her. Kusinerne er opregnet efter deres mænds erhverv, idet ingen af dem på dette tidspunkt har haft et selvstændigt erhverv. - 8 bønder Side 3 af 5

4 - 2 håndværkere (snedkere og en skomager) - 2 sømænd/havnevagt - 1 købmand Her den sidstnævnte fætter, Hans Sonne Munch ( ) fra Nexø, interessant, idet han som først styrmand og senere købmand har været næsten jævnaldrende (seks år yngre) end A. P. Hansen. Om der har været nogen særlig kontakt mellem de to, ved jeg ikke noget om. (tjek fadderskab!!) På morens side kender jeg kun børnene af Jeppe Jensen. Men af de tre børn er to døde som små og den sidste ved jeg ikke noget om. Der er således behov for en yderligere undersøgelse på den side af familien. Søstre og svogre A. P. Hansen havde tre søstre, men ingen brødre. Den ældste søster, Karen Kirstine Hansdatter ( ) blev gift med sømand og senere skibsfører Hans Jensen Dahl ( ) fra Gudhjem. De flyttede 1834 til Svaneke i huset på Vigebakke 7, der har fortsat i familien til nu. Karen Kirstine blev i kirkebogen ved sin død angivet ved efternavnet Thorsen, hvilket godt kan overraske lidt. De næstældste søster, Anne Margrethe Hansdatter ( ), blev gift med sømand og skipper Peter Hansen Gram ( ) i Svaneke. Her boede de i Søndergade 19, et hus han havde arvet fra sin far, Hans Peter Gram. Den yngste søster, Margrethe Hansdatter ( ), blev gift med Hans Peter Larsen ( ), som var bonde på Rynsegård (66. sg.) i Østermarie. A. P. Hansens svigerfamilie Foruden sin egen har A. P. Hansen selvfølgelig også giftet sig til en familie, da han blev gift i 1843 med Nicoline Margrethe Pedersdatter ( ). Hun var datter af skomager Peder Andersen ( ) i Svaneke, og hun havde fire brødre, hvoraf de tre blev skomagere i Svaneke som deres far ( skomager bliv ved din læst!), og den sidste blev bonde på Jessegård i Østermarie (61. sg.). Her er således heller ikke meget, der forløber parallelt til A. P. Hansens liv. Faddere til A. P. Hansens børn Ofte er det tilfældet, at man vælger faddere til sine børn efter hvem man er mest knyttet til i familien eller venner og bekendte. I princippet skulle en fadder overtage ansvaret for børnene, hvis forældrene døde, en slags livsforsikring for børnene. Dermed har man formentlig søgt faddere blandt dem, der på sigt ville have mulighed for at overtage forældre-opgaven. På samme måde, som Ap. P. Hansen selv overtog ansvaret for min oldefar, da hans forældre døde i Aalborg. Hun var dog ikke fadder til min oldefar. Min oldefars far var fætter til A. P. Hansens kone. Jeg har derfor undersøgt, hvem der var faddere til A. P. Hansens 7 børn. Af disse børn var det yngste dødfødt og blev dermed ikke døbt. De øvrige 6 børn (hvoraf de to ældste døde som små) havde følgende faddere (den første bar barnet): Side 4 af 5

5 - Hans Peter (1845): Skipper Dahls hustru i Svaneke, Margrethe Hansdatter og Hermann Rasmussen i Ibsker, Peter Gram og Niels Peter Petersen i Svaneke - Karen Kirstine (1846): Peter Grams hustru i Svaneke, Barbara Lau, Hans Pedersen, Peder Lau, Peter Thorsen alle i Svaneke - Andrine (1848): Hans Peter Larsens hustru i Østermarie, Margrethe Kirstine Gram, Peder Andersen i Svaneke, Hermann Rasmussen i Listed og Morten Peter Mortensen i Østermarie - Niels Peter (1851): skolelærer Andersens hustru, Karen Kirstine Hansen, Jens Hjorth, Christian Smith, Hans Andreas Hansen - Caroline Marie (1856): Niels Peter Pedersens hustru i Østerlars, Kirstine Marie Sassersen i Svaneke, Niels Michael Clausen og Eskild Pedersen i Ibsker, Hans Christian Hansen i Østermarie - Peter Teodor (1856): købmand Hans Smiths hustru, Margrethe Kirstine Gram, Hans J. Dahl, Mogens Smith, Henrik Hansen alle i Svaneke Det er ikke helt nemt at identificere alle disse faddere, men umiddelbart ses hans tre søstre, der bar de tre ældste børn. Hans yngste søster var desuden fadder for hans ældste barn. Derudover figurerer hans næstældste søsters mand: Peter Gram, samt deres ældste datter Margrethe Kirstine Gram ( ), der var fadder to gange. Endelig var også hans ældste søsters mand Hans Jensen Dahl fadder for hans sidste søn. Også to af hans kones brødre fra Svaneke ses som faddere: skomager og bonde Niels Peter Petersen og hans hustru bar det femte barn samt skomager Hans Pedersen. Desuden ses hans svigerfar, skomager Peder Andersen som fadder. Derimod er det svært at se, at der er fætre eller kusiner mellem fadderne. Jeg har undersøgt fadderskabet den anden vej. Her har alle tre af A. P. s søstre brugt enten A. P. som fadder eller hans kone Nicoline har båret barnet. Hos den yngste søster Margrethes i alt seks børn endda to gange. Derimod ses hverken A. P. eller Nicoline som faddere til de i alt 13 børn af Nicolines tre brødre. Endelig skal det bemærkes, at der blandt fadderne til hans sidste barn, Theodor født 1856, kan findes købmændene Hans og Mogens Smith samt skibsbygger Henrik Hansen fra Svaneke. Det maritime tilhørsforhold og tilknytningen til Svaneke (og f.eks. ikke Listed) er derfor meget tydeligt på dette tidspunkt. Der er dog avlsbrugere fra Listed blandt fadderne, f. eks. Herman Rasmussen, der boede Brøddan 4 i Listed. Jeg har undersøgt om dette fadderskab med Smith-familierne og Henrik Hansen i Svaneke var gensidigt. Og det var det i et tilfælde, nemlig ved købmand Hans Larsen Smiths fjerde barns dåb i Han fik i alt 7 børn. Mogens Smith var i en ældre generation (og hvis der var tale om hans søn af samme navn, fik han tre børn i perioden og uden A. P. som fadder), og Henrik Hansen fik kun et barn. Side 5 af 5