Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013
Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske tildelingsmodeller 2. Hvem får specialundervisning? Vægte i en socioøkonomisk tildelingsmodel 3. Hvor stor er gevindsten ved at bruge en socioøkonomisk tildelingsmodel?
3 1 Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske tildelingsmodeller
Idéen bag decentraliseringstanken Udgiften til specialundervisning er ligesom henvisningsfrekvensen til specialklasser og specialskoler er steget kraftigt de seneste år. Der er en reel risiko for at normalområdet udhules, fordi der samtidig skal spares på den samlede ramme i mange kommuner. Eksklusion fra normalundervisningen kan have en række negative konsekvenser for den enkelte elev, og arbejdet med at inkludere flere er derfor på dagsordenen i mange kommuner. Decentrale tildelingsmodeller tilskynder arbejdet med inklusion, fordi de: Flytter penge fra centrale klasser ud til skolerne, hvor der skabes frihedsgrader til at etablere bedre inkluderende tiltag. Skaber sammenhæng mellem det pædagogiske og det økonomiske ansvar for eleven. Placerer ansvaret hos dem, der er tættest på barnet, og dermed har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvad barnet har behov for. 4
Udfordringer ved at decentralisere Hvordan sikres det at pengene i videst mulige omfang kommer derhen, hvor der er brug for dem? En fordeling, der udelukkende fordeler efter elevtal, underkender, at nogle skoler har større udfordringer end andre. En fordeling, der udelukkende fordeler efter ressourceanvendelsen i dag, er heller ikke nødvendigvis et godt udgangspunkt, fordi praksis i nogle tilfælde kan være udtryk for uhensigtsmæssig visiteringsmønstre og kulturer. Desuden straffer den de skoler, som i dag er gode til at arbejde med inklusion. 5
Hvad kan man så gøre? Vi ved, at elevernes socioøkonomiske baggrund hænger sammen med deres sandsynlighed for at modtage specialundervisning. Vi forudsætter, at skoler med et mere udsat socioøkonomisk elevgrundlag har et større behov for midler (og vi ønsker at honorere dette behov!) Løsningen: Midlerne til specialundervisning fordeles efter, hvor udsat skolernes elevgrundlag er. 6
7 2 Hvem får specialundervisning? og virker det at decentralisere finansieringsansvaret?
Socioøkonomiske forhold med betydning for elevers sandsynlighed for at få specialundervisning: For elever: Køn Alder Etnisk oprindelse Adoption Klassetrin For forældre: Uddannelsesniveau Arbejdsmarkedstilknytning Gennemsnitsindkomst Alder Mors ægteskabelige status
Kommunale forhold og elevers sandsynlighed for at få specialundervisning: Placering af finansieringsansvar* Andel elever på privatskole* Kommunens økonomiske råderum Skolestørrelse Klassekvotient
Resultatet: 1 procentpoint forskel i sandsynligheden for at få specialundervisning hos to elever, der har samme socioøkonomiske karakteristika men bor i kommuner med hhv. centraliseret eller decentraliseret finansieringsansvar
11 Danmarkskortet Jammerbugt Hjørring Frederikshav Brønderslev Aalborg Læsø Forskel på forventet og faktiske andel ekskluderede elever (pct.point) -3,1 - -0,8-0,8 - -0,3-0,3-0,1 0,1-0,8 0,8-2,5 Thisted Morsø Vesthimmerla Rebild Skive Mariagerfjor Lemvig Struer Randers Holstebro Viborg Norddjurs Favrskov Syddjurs Silkeborg Århus Herning Skanderborg Ikast-Brande Ringkøbing-S Odder Horsens Samsø Hedensted Vejle Billund Varde Fredericia Nordfyns Kolding Kerteminde Vejen Middelfart Fanø Esbjerg Odense Nyborg Assens Haderslev Faaborg-Midt Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Odsherred Allerød Rudersdal Frederikssun Furesø Lyngby-Taarb Egedal Rødovre Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Vallensbæk Ishøj Tårnby Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Stevns Slagelse Næstved Faxe Bornholm Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund
12 3 Hvor stor er gevindsten ved at bruge en socioøkonomisk tildelingsmodel?
Et groft eksempel: 31.229 / 98 = 319 ekskluderede specialundervisningselever i skoleåret 2011/12 i gennemsnitskommunen Eksklusionsandel = 5,4% Ca. 100.000 kr. besparelse for hver ekskluderet specialelev, der kan inkluderes Sænkes eksklusionsandelen med 1 procentpoint, henvises 57 færre elever til ekskluderende specialundervisning i gennemsnitskommunen 5,7 mio. kr. i besparelse hvert år
14 Kontakt KORA Søren Teglgaard Jakobsen Seniorprojektleder T: 72 26 99 82 E: SOJA@KORA.DK W: WWW.KORA.DK KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Olof Palmes Allé 22, 2. Sal 8200 Aarhus N