Forårstilbud 2010 For 1. -3. klasse Vi glæder os til at se dig på Billedskolen
Det er dejligt at opleve den store interesse for Billedskolens tilbud. På Billedskolen vil børnene eksperimentere og udtrykke sig gennem mange forskellige materialer og teknikker inden for grafik, tegning, maling og rumlig form. Undervisningen på alle hold veksler mellem faste oplæg og mere frie opgaver, hvor børnene arbejder med egne ideer. Alle undervisere er professionelle kunstnere, der er vant til at arbejde med børn. Har du lyst til at være med i vores billedskole i foråret? Så kig rundt i denne lille pjece vi håber der er et hold der passer til dig. Tilmeldingsblanketten finder du bagest i hæftet og på hjemmesiden: www.kulturpaletten.dk Alle hold starter i uge 8 og 12 uger frem. Der er INGEN undervisning i uge 13 da der er Påskeferie. Undervisningen foregår på Billedskolen, der ligger på 1. sal i Medborgerhuset, det er lige ovenover hovedbiblioteket. Og igen i år tilbyder Billedskolen Familielørdage den 6.februar, den 13.marts, den 17. april og den 8. maj. Alle dage fra kl. 10.30 13.30. Det er et tilbud til hele familien med børn fra 4 år og op. Her kan familien sammen eksperimentere under kyndig vejledning fra en af billedskolens kunstnere. Der kræves ingen forudsætninger ud over lysten til at være sammen. Tilmelding er ikke nødvendigt og det koster 25 kr. pr. barn for materialer. Ønsker du at høre mere om Billedskolens hold, er du velkommen til at kontakte Tine Bayer på telefon 3639 3281 eller på yer@hvidovre.dk.
Mandage kl. 16.45 18.45 Fantasi, streg, form og flotte farver Fra kruseduller til personlig streg og flotte farver... Kan du lide at være kreativ og have det sjovt sammen med andre? Så er billedværkstedet noget for dig. Vi arbejder med forskellige materialer og teknikker indenfor tegning, maleri, collage konstruktion/3d ting, blandingsteknik og grafik. Der vil være givne opgaver med et tema og opgaver hvor du selv bestemmer indholdet. Uanset hvad vi arbejder med vil du have mulighed for at fordybe dig, blive teknisk dygtigere og udvikle din "hitte påsomhed". Underviser: Billedkunstner Anne Gudrun Sejersen, uddannet fra Robert Gordon University i Skotland. Anne Gudrun underviser i grafisk tryk, maleri, skulptur og tegning. Anne Gudrun har undervist på Billedskolen i flere år.
Tirsdage kl. 16.45 18.45 Tegn og Byg På dette hold har du mulighed for at arbejde med mange forskellige materialer. Vi skal lave skulpturer af ler og gips og bruge limpistoler til at bygge modeller af pap, skumgummi, pinde og andre ting. Vi bygger telte, drømmehuse og meget mere. Der er også mulighed for både at tegne og male. Der tages hensyn til om du er begynder eller let øvet. Underviser: Billedkunstner Tine Jakobsen. Er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København. Tine underviser i maleri, tegning, skulptur og modelbygning. Tine har i mange år undervist på billedværkstedet på Statens Museum for Kunst og på Billedskolen i Hvidovre.
Torsdag kl. 16.45 18.45 Maleri Så er det atter tid til en spændende sæson med maleri på billedskolen, hvor vi sammen vil udforske maleriets mange muligheder. Nogle gange maler vi på staffeli og andre gange maler vi mindre billeder på papir eller lærred. Der tages hensyn til om du er begynder eller øvet. Underviser: Elin Kristine Kromann. Hun er uddannet billedkunstner fra Kunst akademiet i Malmö. Elin underviser også på billedværkstedet på Statens Museum for Kunst.
Praktiske oplysninger Tilmelding: Udfyld tilmeldingsblanketten eller send en mail med de samme oplysninger til Tine Bayer: yer@hvidovre.dk senest den 1.februar 2010. Vi trækker lod om pladserne og laver venteliste til dem er ikke er plads til på holdene. Tilmeldingen er bindende. I slutningen af uge 5 vil I modtage besked om hvorvidt jeres barn har fået plads eller ej. Betaling: Det koster 450 kr. for 12 undervisningsgange. Beløbet indbetales på Billedskolens girokonto senest 2 dage inden start. Girokortet vil blive vedlagt svarbrevet fra Billedskolen. Til orientering: Fritid for Dig starter op i uge 8 og der vil være flere tilbud fra Billedskolen for børn der går i 4. 8. klasse. Det kan I læse mere om på www.kulturpaletten.dk. Kontakt for yderligere oplysninger: Tine Bayer på telefon 3639 3281 eller på mail: yer@hvidovre.dk Yderligere oplysninger om Billedskolens øvrige aktiviteter: Hanne Krebs, tlf. nr.: 3639 2173 eller på mail: reb@hvidovre.dk
Tilmelding Navn:.. Skole og klassetrin:.. Har du gået på Billedskolen tidligere?... Forældres navn: Adresse:. Telefon, privat: Mobiltelefon:... E-mail:. Evt. bemærkninger:...... Alle hold begynder i uge 8 Skriv gerne flere ønsker i prioriteret rækkefølge. Mandag: Fantasi, streg, form og flotte farver Tirsdag: Tegn og byg, klip og klister Torsdag: Maleri Jeg giver tilladelse til at mit barn må blive fotograferet til evt. brug til folder, pjecer og hjemmeside (sæt kryds).
Husk porto Billedskolen Paletten Medborgerhuset Att.: Tine Bayer Hvidovrevej 280 2650 Hvidovre