Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte. Hjørnegården er en udflyttergård fra Agedrup by, som sidst i 1700-tallet bestod af 4 gårde og 2 huse med i alt 39 beboere (1787) samt kirken. Agedrup by ca. 1800 optegnet efter udskiftningskortet. De fire gårde var: Anexgården, Anders Povelsen, Hans Marcussen samt Peder Christensen. De to huse var i mine drengeår kendt som Termansens og Peder Hansens, som ligger over for hinanden på hver sin side af Agedrupvej ved siden af forsamlingshuset. Hans Marcussens gård er først i 1800-tallet udflyttet som Hjørnegården fra beliggenheden på den nuværende Gåseholmsvej. Anders Povelsens gård er flyttet over på den anden side af Agedrupvej som Lindegården. 1
Anexgården, Peder Christensens gård, de to huse samt kirken er i dag beliggende som før udskifningen. Hjørnegården, som den så ud 1903 og formentlig på overtagelsestidspunktet i 1894, bortset fra stuehuset som er nyopført i 1900. Bemærk at avlsbygningerne, som må være de oprindelige fra udskiftningen, lå foran stuehuset ud mod Agedrupvej og dannede en lukket gårdsplads med stuehuset bagerst. Billedet er taget fra vejen mod Vester Kærby efter hjørnet. Billede fra 1912 taget fra den daværende haveside, hvor avlsbygningerne nu ligger. Avlsbygningerne nedbrændte i 1925 og ved den lejlighed blev de genopførte bygninger placeret bag stuehuset, som det ser ud i dag. 2
På overtagelsestidspunktet var der fire overlevende børn 2 døtre og to sønner- og i løbet af de næste otte år kom der yderligere fire sønner til. De to døtre blev gift med gårdmænd i Fraugde og på Hindsholm. Den ældste søn blev gårdmand i Fangel og den tredieældste i Rynkeby. Den næstældste blev snedkersvend udlært på det gamle snedkeri, hvor Agedrupvej drejer fra den gamle landevej. Den yngste søn blev gårdmand i Kertinge og den næstyngste gartner i Dalby og døde i en ret ung alder. Den tredieyngste søn Johannes Rasmussen, min far, født i 1898 overtog senere gården. De seks sønner fotograferet formentlig omkring 1920. Johannes bagerst til venstre. Johannes Rasmussen er født 1898 og har formentlig kun været væk fra gården i 3-4 kortere perioder, dels som soldat, som tjenestekarl og på Korinth Landbrugsskole. Luftfoto fra 1931 3
Efter Jacob Rasmussens død i 1931, 77 år gammel, overtog min far, Johannes, gården, som han da allerede havde drevet i adskillige år. Da enken, Gertrud Marie Andersen, var nået en alder af 73 år, var der brug for en husholderske. Det blev min mor Jensine Fiil, Signe Rasmussen som hun valgte at kalde sig efter hun i 1933 blev gift med Johannes. Min mor blev født i 1907 i Hunseby på Lolland, som datter af en gårdmand. Inden hun kom til Agedrup, havde hun haft forskellige pladser som tjenestepige på Lolland og Falster, bl.a.hos provsten i Moseby Præstegård på Falster og en plads hos en officersfamilie i Sønderborg. Herfra kom hun til Agedrup. Jensine på tiden, hvor hun kom til Agedrup. Bryllup i Hunseby 1933 De drev gården frelst gennem krisen i trediverne og videre mod bedre tider gennem fire årtier. Der kom efterhånden en børneflok på fem drenge: Erik, Ejler, Mogens, Kristian og Jørgen født fra 1934 til 1945. Jeg er født i 1942 og kan huske Danmark som et landbrugsland, hvor der på 30 tdl. kunne holdes 2 karle og en pige. I mine drengeår var der en besætning på 3 heste, en halv snes køer, ungkreaturer, grise og høns. Dertil kunne der være duer og ænder m.v. Fra årene lige efter krigen, kan jeg huske, at der blev dyrket tobak, som hængtes til tørre på høloftet. 4
På gårdspladsen 1944. I haven 1947. I haven er der foruden de fem drenge en feriedreng fra Polen (i midten t.v.) og Peter, (soldaten) som var det første barn på gården efter brylluppet. Peter var søn af farbror Laurits (snedker). Hans mor døde i forbindelse med fødslen i 1925, hvorefter han bl.a. boede på Hjørnegården en årrække. I løbet af 50 erne kom mekaniseringen snigende med traktor og store maskiner. Landmandsliv 1961. I de år var det ikke in at blive landmand og da ingen af de fem sønner ønskede at overtage gården, blev den, da kræfterne slap op 1969 solgt til Søren Sørensen, Lindegården. Bygningerne er senere solgt fra og benyttes nu som alm. beboelse. Samtidig blev opført en pensionistbolig som det første hus på Sportoften (nr.1), netop på det sted, hvor Agedrup station var beliggende indtil jernbanens nedlæggelse. Her levede Johannes og Signe deres pensionisttilværelse sammen indtil 1985, hvor Johannes døde. Signe boede fortsat alene i huset til sin død i 2001. 5
Børn og børnebørn fotograferet ved Signes begravelse d.13.10.2001 Slagelse marts 2004. Kristian Fiil 6