institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2015 Information til nye studerende på Mellemøststudier på ToRS



Relaterede dokumenter
Ruspjece Information til nye studerende på Eskimologi og Arktiske studier på ToRS

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2017 Information til nye studerende på Mellemøststudier på ToRS

Ruspjece Information til nye studerende på Indianske Sprog og Kulturer på ToRS

Ruspjece Information til nye studerende på Eskimologi og Arktiske Studier på ToRS

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2015 Information til nye studerende på Religionsvidenskab på ToRS

HUSK AT MELDE DIG IND I FACEBOOKGRUPPEN: Tysk2013. Her kan du se blive venner med dine nye medstuderende og os

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

RUSPJECE Portugisisk og Brasilianske Studier 2015

Studiestaten Klassiske studier. AU Institut for kultur og samfund ARTS Aarhus Universitet

Program for studiestarten 2018 Klassiske studier

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor.

Arabisk- og Islamstudier

Program for studiestarten 2016 Klassiske studier Klassiske studier

Program for studiestarten 2017 Klassiske Studier

Kære kommende Sundhed og Informatik studerende

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2015 Information til nye studerende på Asienfagene på ToRS

Københavns Universitet, EnGeRom, BA-tysk

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KLASSISKE STUDIER ARTS AARHUS UNIVERSITET

Vi afslutter dagen omkring kl.16:00 i fredagsbaren Verners Kælder, hvor det vil være muligt at snakke over en kold sodavand eller en kold øl.

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2016 Information til nye studerende på Religionsvidenskab på ToRS

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2017 Information til nye studerende på Religionsvidenskab på ToRS

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Til studieledere og institutledere på humaniora. Vedr.: Ansættelse af tutorer til studiestarten Sagsbehandler: Luise Hvidt

Kære filosofistuderende anno 2016!

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Pædagogisk psykologi

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

STUDIESTARTSOPLÆG 2015 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

L Æ R E R U D D A N N E L S E N I N Ø R R E N I S S U M

TORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013

regionale studier Ruspjece 2016 Information til nye studerende på Asienfagene på ToRS

Ruspjece Information til nye studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier på ToRS

Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen

UDDANNELSESVIDENSKAB

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

vide Uddann PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i assyriologi, nærorientalsk arkæologi, ægyptologi 2019

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelses- videnskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Ruspjece Information til nye studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier på ToRS

LITTERATURHISTORIE Program for studiestarten 2019

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Pensumbestemmelser for. Persisk

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Informationsvidenskab

Kære nye studerende. Informationsmøde for nye netstuderende (KUN netstuderende)

Cases: Snitflader og visitationspraksis (SKAL være alumne/ku-mail)

HÅNDBOG TIL STUDERNDE PÅ CAND.LING.MERC. I KOMMUNIKATIONSDESIGN SØNDERBORG

VELKOMMEN! Kære kandidatstuderende!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Studienævnssekretær Alex K. Tonnesen

Rusmateriale Finsk, indoeuropæisk og lingvistik - aka FINDOLINGO

Kære kommende filosofistuderende anno 2017

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Velkommen til Design og Innovation!

STUDIEFREMDRIFTSREFORM

ÆSTETIK & KULTUR PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 ÆSTETIK OG KULTUR INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Studienævnssekretær Alex K. Tonnesen

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

V E L K O M M E N INTROFORLØB

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBEL PARKEN

Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

Medievidensk VELKOMMEN PÅ MEDIEVIDENSKAB! PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

Velkommen filosofistuderende anno 2015!

Kære nystartende studerende på Bygningsdesign.

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret (September 2015)

HA(jur.)-studiet 2012

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

Studiestartsapp og medievaner på Science

Praksis / Praktik i uddannelserne på Humaniora

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2017 Information til nye studerende på Asienfagene på ToRS

DRAMA TURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Asienstudier ASIENSTUDIER

Arabisk til samfundsfaglige studier,

STUDIEAFDELINGEN - DET HUMANISTISKE FAKULTET. Tidsplan for afvikling af sommereksamen udgave Hvornår? Hvad? Hvem?

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Kære nye studerende på Bioteknologi 2019

STUIDIESTARTSPJECE FOR RELIGIONSVIDENSKAB Aarhus Universitet 2019

Velkommen til alle nye Maskinteknik-studerende

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

RUSPJECE FILOSOFI

Pensumbestemmelser for. Mellemøstens sprog og samfund

Transkript:

institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2015 Information til nye studerende på Mellemøststudier på ToRS

Kære nye studerende! Velkommen til Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som vi til daglig kalder ToRS! Vi håber at I vil få en dejlig, spændende, udfordrende, provokerende og udbytterig studietid. ToRS er et institut med mange forskellige fag. Undervisningen styres af et enkelt studienævn der er sammensat af fem undervisere og fem studerende og har Ulla Prien som formand. Vi skriver som studieledere med ansvaret for undervisningen det gælder både udbud, indhold og planlægning. I skal nu begynde jeres studier og vi kan love jer at der bliver nok at se til. Vi kan også love jer at I vil få undervisning af høj kvalitet. Vores undervisere er meget forskellige og dette afspejles naturligvis også i deres valg af undervisning, men de har en ting til fælles: De er højt fagligt kvalificerede og de er internationale specialister på deres felt. Det forventes så til gengæld af jer at I møder forberedt op til undervisningen, og at I deltager aktivt både i undervisningen og i de aktiviteter, som foregår på campus uden for undervisningen, som også er en del af det at studere. Mange af disse aktiviteter kommer ikke af sig selv, men skal udvikles og holdes i gang af jer! Vi glæder os meget til det nye semester, til at se jer på gangene og i undervisningslokalerne. Rigtig god fornøjelse! Studieleder Annika Hvithamar og Vicestudieleder Tine Roesen

Velkommen til ToRS fra din AC-vejleder Vi har glædet os til at tage imod jer og håber I får en supergod studiestart! Jeg er ansat som AC-vejleder og det vil være denne underlige titel, I kommer til at se mest. Den er så bred, at den kan dække hvad som helst. I virkeligheden skulle jeg bare være karrierevejleder, men mit arbejdsområde må siges, at dække hele det område der ligger mellem studievejledning, administration og undervisning. Jeg ser mig selv som en af de medarbejdere, der sørger for at lime det hele sammen for jer så I får mest mulig hjælp til jeres studietrivsel og gennemførsel af studiet! Skriv altid gerne en mail til mig og så kan jeg i det mindste altid henvise jer til de rette personer eller instanser, der kan hjælpe jer. I står ikke alene! Jeg kommer ud og hilser på jer alle i studiestarten. Mange hilsner, Dorthe Rozalia Horvath Horup (cand.mag. ungarsk og østeuropastudier) Mail: horvath@hum.ku.dk Kontor: Lokale 25.2.11 Portræt i Universitetsavisen: http://universitetsavisen.dk/campus/dorthe-rozalia-horup-mit-ku ToRS fælles ruspjece 2015 3

Undervisning og eksamen på ToRS HUSK: Al information angående undervisnings- og eksamenstilmelding og lignende frister sendes ud via din alumnimail. Det er dit eget ansvar, at du er korrekt tilmeldt undervisning samt eksamen! Det er også dit ansvar at gå ind jævnligt og tjekke informationer på din uddannelsesside i KUnet. Helst 2-3 gange om ugen. Alle informationer ligger der. Af eksamenskoordinator Anne Korsholm Bergenholtz Københavns Universitets intranet, KUnet Al information om dit studie er samlet på din uddannelsesside på Københavns Universitets intranet, KUnet. Fra forsiden af KUnet findes et link til uddannelsessiden i boksen Mine enheder. På din uddannelsesside kan du finde frister for eksamen, eksamensplaner med tid og sted for de enkelte eksaminationer, information om e-aflevering og meget mere. Du skal holde øje med studiebeskeder på forsiden af KUnet samt jævnligt læse din studentermail, som du ligeledes åbner via KUnet. Din e-mailadresse består af dit KU-brugernavn (abc123) efterfulgt af @alumni. ku.dk. Via Selvbetjeningen på KUnet kan du se dine undervisnings- og eksamenstilmeldinger, finde dine eksamensresultater og lave udskrifter. Undervisningstilmelding Som 1. årsstuderende på Humaniora bliver du automatisk tilmeldt undervisning og eksamen. Undervisningstilmeldingen ligger to gange årligt forud for det semester, hvor undervisningen vil foregå. Du kan læse mere om undervisningstilmelding og frister på din uddannelsesside på KUnet under punktet Undervisning. Eksamen Eksaminer afholdes to gange årligt ved slutningen af et semester, hhv. december/januar og maj/juni. Frister for aflevering af petitum og hjemmeopgaver bliver offentliggjort på KUnet på din uddannelsesside i begyndelsen af hvert semester. For at gå til eksamen forudsættes det, at du er korrekt tilmeldt eksamen. Redigering af eksamenstilmeldinger er åben i begyndelsen af hvert semester via selvbetjeningen på KUnet. De fleste undervisningstilmeldinger medfører automatisk eksamenstilmelding, men det er vigtigt, at du selv følger op på, om din eksamenstilmelding er korrekt også selvom den er genereret automatisk. Senere i din studietid vil du kunne komme ud for, at du selv skal tilmelde dig undervisning og/eller eksamen. Studieordninger Sæt dig nøje ind i din studieordning. I studieordningen kan du læse om, hvad der forventes af dig til eksamen, og om du skal aflevere petitum til den enkelte eksamen. Alle studieordninger ligger på Humanioras hjemmeside her: www.hum.ku.dk/uddannelser/aktuelle_studieordninger Afmelding af eksamen Det er ikke muligt at afmelde sig sine eksaminer. På din uddannelsesside kan du læse mere om Folketingets aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel (Studiefremdriftsreformen), som fastsætter strammere krav til studerende og universiteterne om hurtigere studiegennemførelse. Syge- og reeksamen Hvis du ikke består din eksamen eller bliver syg, vil du automatisk blive tilmeldt en syge-/reeksamen i forlængelse af den ordinære eksamenstermin i hhv. februar og august måned. Sygdom skal kunne dokumenteres og meldes til administrationen senest på eksamensdagen. Flere spørgsmål Har du flere spørgsmål til eksamen, selvbetjeningen og andet du ikke finder svar på i KUnet, så er du altid velkommen at kontakte din studievejleder på ToRS. Se åbningstiderne på din uddannelsesside i KUnet. ToRS fælles ruspjece 2015 4

Hjemmesiden www.kurser.ku.dk er en oversigt over al undervisning, der udbydes på KU. Her kan du søge dine fag frem og se både kursusbeskrivelser og skema, når dette er fastlagt. ToRS Studnyt er ToRS nyhedsbrev til de studerende. Det udgives ca. 3 gange pr. semester og kommer via KUnet direkte i din alumnimail. Her kan du finde vigtige meddelelser, reklamer for arrangementer og meget mere. IT-platforme ToRS har også en side på Facebook, der hedder ToRS Studnyt. Her kommer løbende informationer fra vejledning og administration på instituttet. Find, del & like os! Som før beskrevet, skal du som studerende være bekendt med en række IT-platforme, som anvendes til vigtig kommunikation. Det er her at Københavns Universitet, fakultetet (Humaniora), instituttet (ToRS) og dit fag kan nå dig via mail, studiebeskeder og lignende. Det er derfor meget vigtigt, at du som studerende sørger for jævnligt at orientere dig på disse sider, da al information vil blive sendt ud herigennem. KUnet (www.kunet.dk) er intranet for alle studerende. Ved optagelse modtager du anvisninger på, hvordan du logger ind på KUnet. Denne side bliver meget central for dig i løbet af din studietid. Absalon (adgang via KUnet) er intranet for den undervisning, som du deltager i. Her finder du f.eks. materiale til din undervisning, beskeder fra undervisere osv. Vejledning til KUnet kan findes på http://.it.ku.dk/studerende/intranet. Har du alligevel problemer, kan du henvende dig til ITservicedesk på telefon eller mail: Tlf.: + 45 3532 2700, mail: it-service@adm.ku.dk. Derudover kan du få hjælp til både internet, print og kopi ved at henvende dig hos den store reception i forhallen på KUA2 eller hos IT Help Desk, som bor lige ovenpå receptionen. De har åbent alle hverdage mellem kl. 8-15.30. Generelle spørgsmål eller kommentarer til KUnet kan rettes til kommunikation@adm.ku.dk Din uddannelsesside (adgang vi KUnet: Find Enheder i øverste højre hjørne) er en samlende side for al generel information om dit studie. Hold også øje med opslagstavlen på forsiden af din uddannelsesside. Her bliver nye opslag sendt til instituttet om praktik, studiejobs, seminarer, sommerskoler, foredrag og meget andet lagt ud ca. en gang om ugen. Ny app fra KU KU lancerer app'en 'myucph' - den skulle være til at downloade fra d. 24. august. Med app'en vil du bl.a. kunne se dit personlige skema samt få studiebeskeder og beskeder fra Absalon direkte ind på din smartphone. Som sagt er app'en helt ny, og vi ved ikke så meget om den endnu, men I vil få mere at vide, så snart vi ved mere.

Råd, organer og fora for studerende Pitstop 1 den første studieproces samtale i studieprogrammet på ToRS! I løbet af introugen vil du møde din faglige studievejleder, som i løbet af din studietid kan hjælpe dig med alle dine spørgsmål. På dit første eller andet semester, indkaldes du til en studieprocessamtale på ToRS af vejlederen. Vi kalder vores studieproces samtaler for de 5 pitstop på ToRS, fordi de giver en lille pause, hvor du bliver tanket op og får ny viden og inspiration til dit videre studieforløb. Pitstop 1 foregår i grupper og du inviteres direkte pr. mail eller af studievejlederen i forbindelse med din undervisning. Samtalerne bliver så vidt muligt placeret i nærheden af din undervisning, så du er ude på instituttet den pågældende dag. Vel mødt! De 4 øvrige pitstop foregår dels på din BA-uddannelse og 2 senere på KA-uddannelsen. Det er meget vigtigt for dig og dit studie, at du deltager aktivt i disse samtaler. Fagråd Alle studerende er medlemmer af deres fags fagråd. Fagrådet tager sager op, som er specifikke for det enkelte fag, såsom studieordningsændringer og faglige arrangementer (f.eks. bogcafe eller studenteroplæg). Alle er velkomne til møderne, som typisk afholdes en gang om måneden med kaffe og kage til de fremmødte. Hold øje med Facebook for nærmere tid og sted og spørg dine tutorer, hvilke Facebook-grupper der er relevante på dit fag. ToRS fælles fagråd Alle studerende er ligeså medlemmer af instituttets fælles fagråd. Det fælles fagråd tager sig bl.a. af studiemiljø og andre sager, som er fælles for alle studerende på instituttet. Fælles fagrådets møder er åbne for alle interesserede. Hold øje med Facebook for nærmere tidspunkt og sted og meld dig ind i Facebook-grupperne: ToRS Fagråd og ToRS Fælles Forum FOREVER. Studienævn (SN) ToRS SN bestemmer over uddannelserne og deres indhold. Her vedtages studieordningerne, som er de enkelte fags grundlov. Det er desuden SN, der giver dispensation og meritoverførelser. SN består af 50 % studerende og 50 % undervisere, som alle vælges ved KU-valg, som finder sted hvert år i november (underviserne sidder for 3 år og studerende for 1 år). De studerende stilles typisk op af deres fagråd eller fællesfagrådet. Se mere her: www.tors.ku.dk/ominstituttet/studienaevn ToRS fælles ruspjece 2015 6

Institutrådet Institutrådet er et forholdsvist nyt råd, som har til opgave at rådgive institutlederen omkring instituttets strategi for ansættelse, budget osv. Rådet består af repræsentanter fra studerende og ansatte, som alle vælges ved KU-valget i november. De studerende stilles typisk op af deres fagråd eller fælles fagrådet. Se mere her: www.tors.ku.dk/ominstituttet/udvalg/institutraad HUMrådet Alle studerende på Det Humanistiske Fakultet er medlemmer af HUMrådet. Det kan ses som en samling af alle de lokale fagråd og fællesfagråd. HUMrådet beskæftiger sig med studiemiljø på fakultetet og afholder forskellige fælles arrangementer for alle studerende på Humaniora. Se mere på Studenterrådets hjemmeside: www.srku.dk/dit-fagrad/fakultetsrad/humradet Akademisk Råd (AR) AR er et rådgivende organ for dekanen (den øverste leder på fakultetet). AR rådgiver om fakultetets strategi, økonomi osv. Desuden tildeler AR ph.d.- og doktorgrader. AR består af en tredjedel studerende og to tredjedele undervisere. Alle medlemmer er valgt ved KU-valget i november. De studerende stilles typisk op af HUMrådet. Se mere på Humanioras hjemmeside: www.hum.ku.dk/omfakultetet/raadogudvalg/akademiskraad Studenterrådet (SR) Alle studerende på Københavns Universitet (KU) er medlemmer af SR. SR er den samlede organisation for alle fagråd, fælles fagråd og fakultetsråd. SR tager sig af studiemiljø på tværs af KU og diskuterer de overordnede uddannelsesregler med rektoratet. HUMrådet opstiller hvert år fire fakultetsrepræsentanter til SRs bestyrelse på SRs generalforsamling i oktober. Se Studenterrådets hjemmeside her: www.srku.dk ToRS fælles ruspjece 2015 7

Københavns Universitets Bestyrelse (bestyrelsen) Bestyrelsen er universitets øverste myndighed. Det består af seks eksterne medlemmer, to repræsentanter fra det videnskabelige personale, en repræsentant fra det teknisk-administrative personale og to studenterrepræsentanter. Bestyrelsen lægger de overordnede budgetter og strategier for universitetet og ansætter rektor, som leder den daglige drift af universitetet. SR opstiller hvert år en studerende til bestyrelsen, som vælges til valget i november, og sidder for to år (altså med et års overlap til den anden studenterrepræsentant). Se mere her: www.bestyrelse.ku.dk De mange råd og organer kan være svære at overskue. Heldigvis kan illustration herunder hjælpe med et hurtigt overblik, indtil du er helt inde i strukturen: Institut (ToRS) De studerendes egne råd Fagrådet (både fagenes egne og det fælles) Universitetets organer Studienævnet Institutrådet Fakultet (Humaniora) HUMrådet Akademisk Råd (AR) Universitet (KU) Studenterrådet Bestyrelsen Men hvordan kommer jeg med i alle disse spændende grupper? I de studerendes egne organisationer er du automatisk medlem du skal bare møde op! Du kan melde dig ind i rådenes Facebook-grupper eller kontakte et af medlemmerne på mail (se links ovenfor), hvis du vil høre hvornår møderne foregår og modtage indkaldelser. I de mindre fagråd, f.eks. dem der kun dækker de enkelte afdelinger (ØSØ, MØS, osv.), er det oftest sådan at du selv kan indkalde til et møde, hvis der er noget du gerne vil drøfte. Universitetets organer kan man blive valgt ind i. Du har mulighed for at stemme og stille op til univalget, der foregår hvert år i november. Hvis du er i tvivl om hvem du vil stemme på, er der udførlige beskrivelser af kandidaterne i f.eks. Uniavisen og bladet Humanist. HUSK AT STEMME! Hvis du selv vil stille op, kan du finde en vejledning på KUnet, når det nærmer sig. ToRS fælles ruspjece 2015 8

Kære nye studerende! en hilsen fra tutorerne Hjertelig tillykke med din optagelse på mellemøststudier (MØS). Denne ruspjece er til for at hjælpe dig med at få et overblik over universitetet, dit studie og introforløbet. Ruspjecen er dit opslagsværk, hvor du kan finde vigtige informationer, hvis du har spørgsmål til dit studieforløb så vi anbefaler, at du læser den godt igennem inden din studiestart. Husk at du også altid må spørge os hvis vi ikke kender svaret, finder vi nogen, der gør. Vi glæder os til at møde dig, og vi håber, du får en god studiestart. MØS-tutorerne PS. Bemærk at forkortelsen for mellemøststudier har før været CNA, dvs. det vi kalder MØS vil i nogen steder støde på som CNA (Carsten Niebuhr Afdelingen). PSS. Hvis du er på Facebook kan i finde hinanden og os på gruppen MØS 2015: https://www.facebook. com/groups/528351773969497/ MØS ruspjece 2015 1

Hilsen fra studievejlederen på Mellemøststudier Kære nye studerende på Mellemøststudier - tillykke med dit optag på dit nye studie og velkommen! Jeg hedder Ditte Specht og jeg er din studievejleder. Udover at være studievejleder er jeg også selv studerende her på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som vi kalder ToRS. Hvad kan du så bruge en studievejleder til? Svaret er helt op til dig. Én gang om ugen kan du finde mig på studievejlederkontoret, hvor du kan komme forbi til en snak og en kop kaffe. Studerende, der kommer i studievejledningen, snakker typisk med mig om: Som du kan se er listen over emner til studievejledningen lang. Hvis der dukker noget op, som jeg ikke kan hjælpe dig med, så ved jeg som regel, hvem der kan. Alle samtaler i studievejledning er selvfølgelig fortrolige. Du er velkommen til at kigge forbi, skrive mig en mail eller ringe i min træffetid. Jeg glæder mig til at møde jer alle i introugen ha en rigtig god studiestart. Mange hilsner Ditte Specht Hvordan får jeg et godt studieliv? Hvordan skal mit uddannelsesforløb se ud? Hvad er tilvalgsfag? Hvordan får jeg det godt socialt? Hvordan kommer jeg i praktik? Er det muligt at komme på udlandsophold? Hvem kan hjælpe mig, hvis jeg er ked af det? Hvor finder jeg min studieordning? Hvad er reglerne for eksamen og reeksamen? Hvad betyder studiefremdriftsreformen for mig? Hvad kan jeg egentlig blive? Hvad gør jeg, hvis jeg er kørt død i studiet? Hvordan får jeg et studierelevant arbejde? Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg er i tvivl om mit studie? Studievejleder for MØS-fagene. Adresse: Njalsgade 140, Bygning 25, 2. sal, lokale 25.2.07 2300 København S. Telefon: 51 30 07 90 E-mail: cnavejl@hum.ku.dk Mere info om træffe- og telefontid følger. MØS ruspjece 2015 2

Studiecafé På ToRS har vi en studiecafe, BARstionen, hvor der i hverdagene er mulighed for at spise sin frokost, nyde en kop kaffe, spille et spil bordfodbold og hænge ud med sine medstuderende i afslappende omgivelser. Da ToRS består af flere afdelinger deles baren med både Asienstudier, Religionsvidenskab, Øst- og Sydøsteuropastudier (ØSØ), Eskimologi, Indianske Sprog og Kulturer og selvfølgelig Mellemøststudier (MØS). Hver fredag holder ToRS studiebar åbent fra 17-24, hvor der vil være mulighed for at drikke en kold forfriskning (drinks, sodavand, øl m.fl.) og have en uformel samtale med både medstuderende og undervisere på tværs af de mange forskellige fag. Vil du være med til at danne rammerne om en fed studiebar i fremtiden, så kan du melde dig ind i barudvalget eller være aktivt medlem. Info om det præcise tidspunkt og sted for det første barmøde gives i introugen. Vi ses i baren! drende og lærerigt. Introugens arrangementer er ikke obligatoriske, men vi anbefaler og forventer, at I deltager i programmet. Som I har læst i velkomstbrevet, har vi udover det faglige program planlagt sociale arrangementer og en introtur. Der er derudover planlagt to aftenarrangementer med fælles spisning og mad, hhv. tirsdag d. 25. august og fredag d. 28. august. Introturen vil blive afholdt fra den 9. til den 11. oktober. Turen vil hjælpe jer med at lære jeres medstuderende bedre at kende, og der vil være hygge, sjov og spas! Nærmere info følger. Introdage og rustur Vi tutorer har gjort vores ypperste for at sammensætte et introforløb med et stjernespækket, informativt og uforglemmeligt program! Alle nye studerende fra Mellemøststudier mødes mandag d. 24. august mellem kl. 09:00 til 09:30 foran hovedindgangen til KUA2 (der vil være vejvisning fra Islands Brygge Metrostation). I introugen vil du blive introduceret for dine medstuderende, undervisere, instituttet, fagene, regler og udvalg mm. Tjek programmet det bliver sjovt, udfor- Der vil være nogle udgifter forbundet med introforløbet. Aftenarrangementerne vil koste 150 kr. som dækker mad og velkomstdrink. Sidst men ikke mindst, kommer introturen til at koste ca. 350 kr. Pengene for de to aftenarrangementer skal indbetales på nedenstående konto senest d. 22. august, såfremt man ønsker at deltage. HUSK at skrive navn og fag for hver betaling. Betaling for introtur sker på et senere tidspunkt. Danske Bank Registreringsnummer: 4380 Kontonummer: 4380372290 Der kan også betales på MobilePay: 23699666 MØS ruspjece 2015 3

Immatrikulation Fredag d. 28. august er der immatrikulation. Dette foregår i Københavns Universitets hovedbygning, der ligger lige ved Vor Frue Kirke i Indre By. Her holder dekanen og universitetets rektor taler om deres forventninger til jer og jeres kommende år som studerende. De seneste år har der også været musik, og det hele slutter med, at man får lov til at trykke rektor i hånden. Hvis du ikke allerede har fået den, vil du i en af de nærmeste dage modtage en indbydelse til arrangementet. Skulle det ske på dagen, at du har glemt din invitation, kan du ikke blive lukket ind til immatrikulationen. Du kan se mere på: http://velkommenstuderende.ku.dk/immatrikulationsfest/. Studenterrådsarrangement Studenterrådet afholder tirsdag d. 11. august kl. 16.00 en hyggelig informationsaften for alle KU s nye studerende. Til arrangementet vil vi, tutorer, være stede, og dette bliver første gang, hvor I har mulighed for at møde jeres tutorer og jeres medstuderende. Derefter vil der være salg af øl og efterfest i Studenterhuset. Det plejer at være et super hyggeligt arrangement. Programmet er vedlagt. MØS ruspjece 2015 4

Fag ved Mellemøststudier (MØS) Her følger en kort oversigt over fagene ved MØS. Her kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over dit eget fag, og ikke mindst hvad de øvrige studerende på MØS beskæftiger sig med. Information om fagene på 1. semester, undervisere, lokaler og første undervisningsgang findes på www.kurser.ku.dk. Vær dog opmærksom på at pensumlisten ikke nødvendigvis er opdateret, så orienter dig godt, før du køber bøger og vent på besked fra din underviser. Arabisk https://intranet.ku.dk/arabisk_ba Arabisk er et semitisk sprog og er det dominerende sprog i Mellemøsten. På Arabisk beskæftiger man sig hovedsageligt med klassisk arabisk, som er mediernes og koranens sprog, men efterfølgende specialiserer man sig indenfor dialekterne syrisk- og egyptiskarabisk. På trods af at studiet af selve sproget fylder meget, spænder faget også over historie, samfund, politik, religion og kultur. Målet er at bibringe den studerende færdigheder i at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt med folk fra den arabiske kulturkreds, at give den studerende et sikkert sprogligt fundament for arbejdet med arabiske tekster, samt at give den studerende tilstrækkelig indsigt i arabisk kultur og historie til at han/hun kan foretage en meningsfuld tekstanalyse. Assyriologi https://intranet.ku.dk/assyriologi_ba Assyriologi er studiet af de vestasiatiske oldtidskulturer, der gjorde brug af kileskriften. Kileskriften er formegentlig det ældste skriftsprog i verden. Fra omkring 3300-550 fvt. blev denne skrift brugt i det meste af det, der i dag er Irak, Iran, Tyrkiet og Syrien. Skriften bruges til at skrive flere sprog, der i dag er uddøde, bl.a. Sumerisk, Akkadisk og Hittitisk. Kileskriften blev brugt til en lang række tekstgenrer, såsom administrative, juridiske, religiøse, litterære, historiske tekster m.v. På baggrund af omkring 500.000 fundne kileskriftstavler, forsøger assyriologer at rekonstruere områdets sprog, historie, kultur og samfundsforhold. MØS ruspjece 2015 5

Hebraisk https://intranet.ku.dk/hebraisk_ba Hebraisk er studiet af det hebraiske sprog, det jødiske folks historie, litteratur og religion. Historisk spænder faget over næsten 3000 år. Den studerende får en bred indsigt i den historiske, kulturelle og religiøse udvikling, der kendetegner det jødiske folk. Derudover arbejdes der med forskellige strømninger indenfor den jødiske religion igennem tiderne og de forskellige litterære genrer - religiøse så vel som ikke-religiøse, der er skrevet på hebraisk. Sproget er et middel til at forstå kilderne, men selve sproget er også en vigtig del af studiet. I Israel i dag taler man moderne hebraisk, og det er det, man på studiet hovedsageligt beskæftiger sig med. I moderne hebraisk lærer man at læse, skrive, tale og oversætte. Nærorientalsk Arkæologi https://intranet.ku.dk/naerorientalsk_ark_ba I studiet Nærorientalsk Arkæologi fokuseres der på Ægyptens og Vestasiens oldtidskulturer fra stenalder opståen og typisk frem til ca. 330 fvt., dog med mulighed for specialisering i senere perioder, herunder Islamisk Arkæologi. Den studerende får gennem de materielle levn, kendskab til menneskets kulturhistoriske udvikling fra stenalder, gennem bronzealder til jernalder. Der studeres materielle levn fra de store oldtidskomplekser i Ægypten, Mesopotamien (Irak), Persien (Iran), Anatolien (Tyrkiet), Levanten, Syrien og Nubien (Sudan). Studiet omfatter også en introduktion af tidlige jæger-samlerkulturer, og senere perioder som romersk, byzantinsk og islamisk. De studerende bliver desuden indført i de tekniske og teoretiske metoder, som giver mulighed for at anvende de materielle levn til rekonstruktion af fortiden. I studiet indgår ydermere undervisning i arkæologisk feltarbejde. MØS ruspjece 2015 6

Persisk https://intranet.ku.dk/persisk_ba Iran, eller Persien, som det tidligere hed, var engang et stort imperium, med grænser der strakte sig fra Ægypten i vest til Indien i øst. Den iranske kultur var i mange år den dominerende i Vestasien. Persisk inkluderer alle aspekter af kulturen i såvel oldtiden som i moderne tid. Sproget der primært undervises i er moderne Persisk og sammen med vores strukturerede og iransk-fødte sproglærer Nina Schmidt kan man opnå gode færdigheder i det persiske sprog. Udover sproget koncentrerer Persisk sig også om Irans veldokumenterede historie, dets mange religioner, helt fra oldtidens Zarathustrisme til den moderne Shi a-islam og den politiske situation i landet. Studiet beskæftiger sig primært med Irans moderne sprog, historie og litteratur, som er med til at give den studerende et bredt billede af et komplekst land. Tyrkisk https://intranet.ku.dk/tyrkisk_ba Studiet af tyrkisk omhandler sprog, litteratur, historie, religion og samfundsforhold i Tyrkiet. Du bliver indført i tyrkisk kultur og sprog og lærer at forstå, tale og skrive tyrkisk og opnår færdigheder i at formidle. Gülsüm Akbas styrer propædeutikken med hård og især kærlig hånd, så I kan godt allerede nu begynde at glæde jer til mange hyggelige og lærerige timer! Udover det rent sproglige element er målet videre, at den studerende bliver fortrolig med det tyrkiske folks sproghistorie fra 600-tallet til i dag. Hovedvægten lægges på perioden fra den Tyrkiske Republiks oprettelse i 1923 frem til i dag og Atatürk undgår man nok heller ikke at høre en ting eller to om. MØS ruspjece 2015 7

Ægyptologi https://intranet.ku.dk/aegyptologi_ba Ægyptologi er studiet af kulturer, som opstod langs Nil-dalen med tilhørende oaser. Studiet omfatter perioden fra omkring 3200 fvt., da det ægyptiske skriftsprog bestående af skrifttypen hieroglyffer opstod, til den muslimske erobring af Ægypten ca. 600 evt. Den ægyptiske faraoniske periode er en af de bedst dokumenterede perioder i historien. Studiet ægyptologi omfatter forskellige sprogområder fra oldægyptisk, det tidligste sprogstadie, til koptisk, der blev talt og skrevet af Ægyptens kristne. Koptisk, der lingvistisk er tæt forbundet med oldtidens ægyptiske sprog, bliver stadig brugt i den koptiske liturgi, men uddøde som talt sprog for omkring 220 år siden. De studerende vil primært få sprogundervisningen i middelægyptisk. Den store mængde tekstmateriale giver, sammenholdt med studiet af landets materielle levn, et indblik i aspekter af landets kultur og samfundsforhold. Studiets mål er at give de studerende et godt kendskab til den kulturhistoriske udvikling, samt et solidt fundament i Ægyptiske sprog. Kontakt Ditte Specht Studievejleder for MØS-fagene. Adresse: Njalsgade 140, Bygning 25, 2. sal, lokale 25.2.07 2300 København S Telefon: 51 30 07 90 E-mail: cnavejl@hum.ku.dk MØS ruspjece 2015 8