BEBOERMAPPE TEGLBYEN - Rækkehuse
Indholdsfortegnelse 1 Velkomst... 3 2 Vægge og lofter... 4 3 Trægulve... 5 4 Vinduer, indvendige og udvendige døre... 7 5 Belægninger, værn samt facadeplader på altan... 12 6 Bad og toilet... 13 7 Køkkenelementer, hårde hvidevarer og garderobeskabe... 14 8 Ventilationssystem inkl. emhætte... 16 9 El installationer samt telefon, internet, antenne og elmåler... 18 10 Teknikskakt inkl. vand og varmemåler... 21 11 Affaldshåndtering... 23 12 Forhave og baggård... 24 13 Røgmelder og brandskydedør... 25 14 Bilag... 26 Side 2
1 Velkomst Velkommen til din nye bolig Når du modtager boligen Inden din indflytning har ejendommens vicevært gennemgået lejligheden for synlige fejl og mangler. I forbindelse med at viceværten udleverer nøgler til lejligheden gennemgås boligen, og der udarbejdes en indflytningsrapport, hvor eventuelle kosmetiske mangler samt funktionsmangler der kræver afhjælpning noteres. Bemærk at fristen for indrapportering af eventuelle funktionsfejl/funktionsmangler er 14 dage fra overtagelse af boligen. Funktionsmangler kan være: Vandhane drypper der er byttet om på koldt og varmt vand m.v. Ventilation virker ikke Dør kan ikke lukke/låse Opvaskemaskine, kogeplade eller lignende virker ikke Stikkontakt virker ikke Funktionsmangler kan IKKE være: Fejl eller mangler på overfalder, vægge, lofter, dørblade, fodpaneler, indfatninger mv. Fejl eller mangler på gulvoverflade Fejl eller mangler på overflader i køkken Forhold som kunne være konstateret ifm. udlevering af nøgler og overdragelse af boligen Er der væsentlige funktionsmangler i boligen, afhjælper vi disse inden for kort tid. Eventuelle bemærkninger om kosmetiske fejl gemmer vi sammen med lejekontrakten, så du ved fraflytning af boligen ikke kommer til at betale for udbedring af disse mangler. Vi håber, at du bliver glad for din nye bolig, og du er altid velkommen til at kontakte Patrizia/Cobblestone for yderligere hjælp. Med venlig hilsen Enemærke & Petersen a/s Side 3
2 Vægge og lofter Farvekoder og rengøring af malede overflader Vægge i opholdsrum inkl. depotrum Farvekode: RAL 9010 Glans 05 Lofter i opholdsrum inkl. depotrum Farvekode: RAL 9010 Glans 05 Væg over køkkenbord Farvekode: RAL 9010 Glas 25 Fodlister, indfatninger og indvendige døre Farvekode: RAL 9010 Glans 40 Rengøring af malede overflader Den daglige rengøring foretages ved aftørring med en ren klud, hårdt opvredet i varmt vand. Tør efter med en tør klud. Fedtpletter, som ikke kan fjernes på førnævnte måde, aftørres med en klud, hårdt opvredet i vand, tilsat en mild sæbeopløsning. Boring i vægge og gulve Ved stikkontakter og lampeudtag må der IKKE bores i lige linje under og over. Der må IKKE bores i væggen mellem teknikskab på 1. sal og badeværelse. Der må heller IKKE bores i væggen på 2. sal ved skydedør. Se nedenfor viste skitse. Boring i lofter Ved boring i betonlofter kan der være risiko for, at der løber vand ud af loftet, da der kan ligge byggevand i kanalerne. Det anbefales derfor, at man har en spand ved hånden, når man borer. Badeværelsevægge og toiletvægge Der må IKKE bores i væggene pga. vægtykkelsen er lille. Markeret med rødt på viste tegninger. Badeværelsesgulve og toiletgulve samt entrégulve og stue/køkkengulve Der må IKKE bores i gulvene pga. gulvarmeslanger! Markeret med gul på viste tegninger. Side 4
3 Trægulve Indeklima Korrekt indeklima og luftfugtighed er vigtigt for, at trægulvet ikke arbejder og forandres mere end normalt. I nye huse bør man være specielt opmærksom på dette. Byggefugt og normal sommerfugt kræver god ventilation og eventuel opvarmning. Den relative luftfugtighed (RF) skal ligge i intervallet 30-60 % ved 18 22º C. I fyringssæsonen kan der blive for tørt under 30 % RF, og da kræves det at luften tilføres fugtighed ved hjælp af fx luftfugtere. Rengøring Ved daglig rengøring behøver man normalt kun at anvende tørre rengøringsmetoder som tørmopning eller støvsugning. Ved grundigere rengøring vaskes gulvet med en mikrofibermoppe. Efterlad ikke vand på gulvet! Svaber eller moppe anbefales ikke, da den efterlader for meget vand på gulvet. Tilsæt evt. vandet lidt Tarkett Grøn gulvvaskemiddel. Vedligehold eventuelt gulvet med Tarkett Lak Refresher for at give gulvet optimal beskyttelse. Anvendes ved periodisk vedligeholdelse af Tarketts Proteco lak samt Proteco Natura (mat lak). Ved normalt slid i private hjem skal Tarkett Refresher anvendes ca. en gang om året. Anvend ikke Refresheren på nylagte gulve. Gulve med fasede kanter eller børstede produkter, kræver lidt ekstra rengøring da smuds og snavs kan samle sig i fasen og/eller sætte sig i træets poreåbninger og åretegninger. Dette gælder specielt i områder med trafik. Det kan derfor være nødvendigt, et par gange om året, at rengøre gulvet/fasen partielt med en fugtig klud tilsat lidt Tarkett Blå Grundrengøring. Neutraliser efterfølgende med klud tilsat rent vand. Tør derefter alt vandet grundigt op med en tør klud. Stop snavset ved indgangen Stop snavset ved hoveddøren med effektive aftørringsmåtter. Det letter den daglige rengøring og mindsker slid-tagen på gulvet. Vær opmærksom på, at specielt grus og sand slider og skader gulvet. Der skal udlægges kontorstoleunderlag under kontorstole. Alle stole- og bordben samt andre genstande der kan ridse eller give mærker i overfladen, skal forsynes med beskyttende filtdupper. Husk at tjekke filtdupperne løbende og udskift dem, hvis de bliver slidt. Vær opmærksom på at latexholdige dupper, måttebagsider og sorte gummihjul kan misfarve lakken. Proteco Natura (mat lak) En mat overflade kræver mere vedligeholdelse end et gulv med høj glans. På en mat overflade ses smuds, fedt og andet noget tydeligere. Overfladen vil derfor fremstå mere flammet. Den matte lakering fremhæver træets naturlige karakteristiske variationer i farve, struktur og overfladekarakter. Overfladen kan fremstå med mindre variationer i overfladens glans. Dette er ikke en fejl i produktet, men er helt naturligt for matte overflader, da lyset brydes forskelligt i overfladen. Dette vil dog primært være synligt, hvis gulvet vurderes i direkte modlys og/eller ved lysindfald, som falder ind langs gulvets overflade. Vær endvidere opmærksom på at fedt, snavs og andet ses noget tydeligere på matte overflader. Pletguide Tarkett lakerede trægulve har en høj resistens mod ridser og pletter. For at opnå det bedste resultat skal pletter fjernes, mens de er friske. Når pletten er fjernet, tørres efter med rent vand og en hårdt opvredet klud. Vær opmærksom på at måtter, dørstoppere med gummibagside samt gummihjul mm kan være latexholdige. Latex misfarver lakoverfladen via en blødgørevandring og kan ikke fjernes igen. Side 5
Gulvtype 22 mm ask natur mat lak 1. og 2. sal 14 mm ask natur mat lak - stueetage Side 6
4 Vinduer, indvendige og udvendige døre Vedligeholdelse/pleje af karme, vinduer, hængsler/beslag og skruer Hængsler/beslag og skruer Skyl og smør bevægelige dele samt overflader på beslagkomponenter mindst to gange årligt. Til smøring af bevægelige dele benyttes en syrefri smøreolie. Til beskyttelse af overfladen benyttes et egnet produkt, f.eks. Dinitrol 4010 eller Castrol DW 33. Aluminium udvendigt Aluminiumvinduer skal vaskes mindst 2 gange om året - gør det til en god vane, når du pudser vinduer. Træ indvendigt Karmen er overfladebehandlet med vandbaseret maling eller lak, og bør afvaskes jævnligt. Tætningslister, glasbånd og glaslister skal blot holdes rene fx ved aftørring med en klud opvredet i rent vand, evt. tilsat et mildt rengøringsmiddel. Skader i karmens overfladebehandling skal repareres. Ved reparation, eller hvis du i øvrigt ønsker at male karmen, skal du bruge vandbaseret, diffusionsåben maling i farven RAL 9010. Vinduet åbnes ved at dreje grebet til vandret. Vinduesrammen skubbes nu udad. Børnesikring aktiveres automatisk, når vinduet åbner ca. 10 cm. For at åbne vinduet fuldt ud, trækkes vinduesrammen lidt indad, og sikringen frigøres af hakket med en finger. Side 7
Vedligeholdelse Friktionsbremsen Bremsen strammes ved at dreje på friktionsskruerne MOD URET i begge sider af vinduet med en 4 mm unbrakonøgle (1). Friktionsbremsen kan sidde både foroven og forneden, men her vist foroven. Pudsning Når vinduet åbnes 90, åbner der sig en pudsespalte i hængselsiden. Den udvendige side af ruden kan nu pudses indefra. Pleje Glideskinnerne skal holdes fri for støv og snavs fx med en klud (2 + 3). Glideskinnerne skal min. 1 gang årligt sprayes med teflonbaseret smøremiddel, fx Fin Lube eller tilsvarende. (brug aldrig alm. smøreolie!) Altan, terrasse- og franske døre Døren åbnes ved at dreje grebet til vandret og skubbe døren udad. Døren åbner op til 90 grader og er forsynet med friktionsbremse. Døren lukkes ved at trække den ind til karmen og dreje grebet ned til lodret. Side 8
Vedligeholdelse Friktionsbremsens glideskinner skal holdes fri for støv og snavs fx med en klud (1). Skinnerne må ikke smøres, da det blot samler mere snavs. Vi anbefaler, at du mindst én gang om året smører hængslerne med syrefri olie, mens du åbner og lukker døren for at få olien helt ind i hængslerne (2). Friktionsbremsen sidder foroven og justeres ved at dreje på skruen i beslaget med en 4 mm unbrakonøgle (3). Side 9
Indvendige døre Daglig vedligeholdelse Dørene rengøres med en blød klud opvredet i varmt vand evt. tilsat mildt rengøringsmiddel. Efter rengøringen skal døren altid aftørres med en tør klud. Anvend aldrig ståluld, skurepulver eller andre rengøringsmidler med slibende effekt, da det medfører slibepletter og ødelægger dørens overflade. Fedtpletter, skosværte og lignende tørres af med kunststof cleaner. Stærkere opløsningsmidler må ikke anvendes. Tape, klistermærker osv. Hvis tape og klistermærker anvendes på overfladerne bortfalder garanti på overfladen. Dørgreb Hvis dørgrebet bliver løst skal pinolskruen spændes. Pinolskruer bør efterspændes mindst én gang om året. Pinolskrue Pinolskrue Skydedør I tilfælde af brand, hvor det ikke er muligt at komme fra 2. sal ned igennem huset og ud, skal man lukke brandskydedøren og gå til altan/tagterrasse/redningsåbning, give sig til kende og afvente redningsberedskabets hjælp. I den forbindelse skal nævnes, at der er placeret et brandspjæld på ventilationsanlægget i teknikskakten på 2. sal. Det skal serviceres én gang om året af viceværten. Side 10
Hoveddør Nøglen Nøglen som bruges til at åbne hoveddøren, er den samme nøgle der anvendes til at åbne postkassen. Dørgreb Hvis dørgrebet bliver løst skal pinolskruen spændes. Pinolskruer bør efterspændes mindst én gang om året. Håndtaget skal løftes op for at døren kan låse. Cylinder Cylinderen vedligeholdes med smøring mindst én gang om året. Brug en olie der er beregnet til smøring af cylindere. Pinolskrue Side 11
5 Belægninger, værn samt facadeplader på altan Generel vedligeholdelse Rengør din altan mindst én gang årligt. Brug varmt vand, flydende brun sæbe og eventuelt opvaskemiddel. Gelænder og værn aftørres med en opvredet klud. Aluminium tørres af med lunket vand med en oprevet klud. Andet end vand må ikke benyttes. Opbevar ikke ting på altanen der kan give vandsamlinger. Hvis du sætter blomsterkasser mv. på selve altangulvet, skal disse altid opklodses, således at vand kan løbe uhindret fra. Hvis du borer huller i bunden af blomsterkasser, kan der forekomme misfarvning af altangulvet. Der må IKKE anvendes vejsalt på altaner og fliser, men ICE & DUST-AWAY. Der må IKKE anvendes kocentreret algefjerningsmiddel og opløsningsmiddel på belægninger, da det kan skade blomsterfloraen i terrænet. Udvendige lamper De udvendige lamper på henholdsvis altan og ved hoveddøren er med en LED SECTION WALL LUMINAER 1x24W lyskilde. Side 12
6 Bad og toilet Generelt Badeværelset er nemmest at holde rent, hvis man foretager sig noget dagligt. En gang om ugen bør man rengøre wc og håndvask samt vaske gulvet. Efter behov rengøres vægfliser, sanitet, afløb og lignende. Der kan også være behov for daglig udluftning af badeværelset. Der bør altid luftes ud efter badning. Rengøringsmidler Der må IKKE bruges syre og andre stærke rengøringsmidler. Rengør altid med omtanke. Overdreven brug af rengøringsmidler kan skade kloaksystemet og er belastende for miljøet. HUSK brug aldrig syrer sammen med klorholdige midler, fx toiletrens. De udvikler meget giftige dampe. Rengøring af gulv- og vægfliser Let og daglig rengøring af løst snavs kræver ikke vask, men klares med tørmopning. Fastsiddende snavs fjernes ved vask med FILA CLEANER. Producentens blandingsforhold følges (se bilag). For at fjerne kalk avendes FILA DETERDEK. Producentens blandingsforhold følges (se bilag). For at fjerne olie, fedt og snavs anvendes grundrens fx FILA PS87. Producentens blandingsforhold følges (se bilag). Rengøring af gulvafløb Rengør med desinficerende sæbe og efterskyl. Rengør for løse hår. Rengøring af vandlås i brusenichen Se datablad under Bilag. Rengøring af vask og bordplade Vask og bordplade rengøres med varmt vand og almindelige rengøringsmidler til husholdning fx opvaskemiddel. Marmorline Rens er et effektivt rengøringsmiddel, som kan anvendes til daglig- og hovedrengøring. Den fjerner urenheder og forebygger kalkaflejringer på overfladen. Rengøring af skabe og skuffer Rengør med en opvredet klud med mildt rengøringsmiddel. Badeværelsevægge og toiletvægge Der må IKKE bores i væggene pga. vægtykkelsen. Badeværelsesgulve og toiletgulve Der må IKKE bores i gulvene på grund af gulvvarme. Spot i loft LED lyskilde med GU10 kan udskiftes. Side 13
7 Køkkenelementer, hårde hvidevarer og garderobeskabe Rengøring af køkkenvask Den daglige rengøring foretages ved brug af en skuresvamp med lidt opvaskemiddel. Skyl efter med vand. Rengøring af vandlås under køkkenvask Sæt en spand eller lignende under vandlåsen. Adskil vandlåsen ved at løsne de 2 omløbere. Rengør vandlåsen og genmonter vandlåsen. Vær omhyggelig med at få pakningerne placeret rigtigt igen. Justering af hængsler Er gældende for alle skabe. Der hvor hængslet fra lågen sidder fast på selve kabinettet af skabet justeres hængslerne på de viste skruer. Lys under køkkenskabe Hvis lyset under køkkenskabet ikke virker kontaktes viceværten. Side 14
Hårde hvidevarer Nedenfor viste hårde hvidevarer findes i boligen. Brugsvejledninger samt vedligeholdelse/rengøring til hårde hvidevarer ligger tilgængelige i boligen, og der henvises til Siemens hjemmeside https://www.siemens-home.bsh-group.com/dk/ Siemens køle-/fryseskab model KI38VV20 Siemens kogeplade model EU631BEC2E eller EU611BEB2E Siemens indbygningsovn model HB301E2S Siemens opvaskemaskine model SX614X04AE Rengøring/afkalkning af perlator/luftblander Perlator der sidder på tuden af håndvaskarmaturet skrues af og lægges i blød i afkalkningsmiddel eller husholdningseddikesyre i ca. 12-24 timer. Hvis ikke perlatoren kan skrues af med håndkraft kan der bruges en papegøjetang. Beskyt perlatoren med et viskestykke for at undgå ridser på perlatoren. Tjek at gummipakning er ren og ikke er beskadiget. Side 15
8 Ventilationssystem inkl. emhætte Undgå fugtskader Et godt indeklima forudsætter god ventilation, luft så meget ud, at der ikke kommer dug på vinduerne. Bliver der konstateret fugtskader, kontakt da viceværten. Fugtskader er lettest at afhjælpe, hvis der gribes ind med det samme. Fugtskader undgås f.eks. - ved ikke at tørre tøj indendørs - ved ikke at lave mad uden brug af emhætte eller åbne vinduer - ved ikke at tage bad for åben dør - ved at tørre badeværelset af efter brug - ved at holde en rumtemperatur mellem 18-22 grader - ved at lufte ud i soveværelset hver morgen - ved at lave gennemtræk 2 gange om dagen i 5-10 min. Udsugningsventil i badeværelse og toilet Udsugningsventilen må ikke justeres, da den er forudindstillet. Ventilen skal altid forblive i samme forudindstillede position, da det ellers vil få konsekvenser for egen bolig. Udsugningsventilen er elektrisk tilsluttet og må derfor ikke demonteres. Rengøring af udsugningsventil Rengøres med lunkent vand med opvaskesæbe. De synlige dele kan aftørres med en fugtig klud opvredet i lunkent sæbevand. Rengøring omkring indblæsningsventil Rengøres med lunkent vand med opvaskesæbe. De synlige dele kan aftørres med en fugtig klud opvredet i lunkent sæbevand. Udskiftning af filter i ventilationsanlæg Filteret skal skiftes 3 gange årligt. Bemærk venligst, at fileralarmen kan ignoreres, såfremt udskiftning foregår 3 gange årligt. Displayet på fronten af ventilationen fjernes og de 2 store skruer løsnes. Der er nu adgang til de 2 filtre der skal skiftes. Filtrene trækkes ud i de plastikrammer de sidder i og udskiftes. Brugervejledning til betjeningspanel er vedlagt som bilag. Side 16
Emhætte Emhætten i køkkenet er fabrikat Silverline type SL1151 af typen udtræksemhætte. Emhætten er, sammen med aggregatet, indstillet til at yde 72 m³/h ved grundventilation, og 144 m³/h ved emhættedrift. Emhætten aktiveres ved tryk på grøn knap på betjeningspanelet på forsiden af emhætten. Lyset i emhætten aktiveres ved tryk på rød knap på betjeningspanelet på forsiden af emhætten. Det er meget vigtigt for emhættens sugeevne, at filtrene rengøres regelmæssigt. Producentens anbefaling er, at filter renses mindst 1 gang om måneden, ved almindeligt brug (1-2 timer dagligt). I tilfælde af driftstop før du kontakter en tekniker: Sørg for at apparatet er tilsluttet strømmen, og at sikringen i hovedrelæet ikke er slået fra. Forsøg ikke selv at servicere apparatet. Tjek fejlfindingsskemaet herunder først. Tag kontakt til en tekniker hvis ingen af de nedenstående løsninger virker. Side 17
9 El installationer samt telefon, internet, antenne og elmåler HPFI-relæ Hele installationen er sikret med HPFI-relæ. HPFI-afbryderen slår automatisk al strømmen fra i boligen i tilfælde af, at der opstår en elektrisk fejl. Hvis HPFI-afbryderen slår strømmen fra, kan strømmen slås til igen ved at skubbe afbryderen op. Testknappen (T) på HPFI-afbryderen bør min. aktiveres én gang årligt for at sikre, at den virker korrekt. Udkobler HPFI-relæet ikke, skal der straks rekvireres en elektriker. Gruppetavle På gruppetavlen er det muligt at slå dele af strømmen i boligen fra. Det varierer fra bolig til bolig, hvor mange grupper der er installeret. Over hver gruppe er der en mærkat, hvorpå der står hvilke områder gruppen indeholder. For at slukke en eller flere grupper, trykkes gruppen eller grupperne ned og for at tænde igen, trykkes de op. Sikringstyper Lys og stik 10A sikringer (automatisk) Kraft 16A sikringer (automatisk) Router Fibernet El tavle Elmåler Elmåleren er placeret i tavleskabe og sidder udvendigt ved siden af hoveddøren. Elselskabet fjernaflæser elforbruget, men det anbefales, at tjekke forbruget med jævne mellemrum. OBS! Installationsnummer må ikke fjernes. Dørklokke Der er installeret 2 varianter af dørklokker. Se datablad under bilag. Trækrør I stueetagen er der etableret fast forbindelse til antenne- og fibernetstik. Herfra er der udført tomrør til de enkelte opholdsrum, afsluttet med blændstik. Det er muligt at få trukket antennekabel og/eller fiberkabel frem til disse. Side 18
Døren til teknikrummet åbnes. Ved vandmåleren skrues pladen af som vist på billederne. Derefter skulle der komme 2 trækrør frem til hhv. antenne og fiber. Disse kan bruges til at trække ledninger over til teknikskakt ved køkkenet. Ved køkkenet åbnes lågen ved siden at køleskabet. Derefter tages hylden op. Under hylden fjernes denne dækplade som åbner op indtil skakten. Derved kan man se de 2 trækrør som kommer fra teknikrummet. På 1. sal ved teknikrum åbnes skydedørene. Ved ventilationsrørene er der et rødt rør, hvor der kan trækkes ledninger nede fra stueetagen. Fra teknikskakten og ud til hvert blændstik (i opholdsrum) ligger et gråt trækrør, hvori der kan trækkes fiber- eller antennekabel. På 2. sal lige ud for trappen er teknikskakten. På højre eller venstre sider afhængig af hvor inspektionslemmen sidder, kan man tage den af, og derved synliggøre det røde trækrør som kommer fra 1.sal. Side 19
1. sal De 3 hvide rør er trækrør ud til stikdåse i værelserne, hvor der kan føres fiber og antenne. 2. sal Det hvide rør er trækrør ud til stikdåse i stuen/værelser, hvor der kan føres fiber og antenne. Ved 2½ plans boliger vil der kun forekomme 1 trækrør, og ved 3 plans boliger vil der forekomme 3 trækrør. Side 20
10 Teknikskakt inkl. vand og varmemåler Indretningen af teknikrum, placeret under trappen Indretningen kan variere fra bolig til bolig. Varmeveksler Tilslutning af gulvvarme Tilkobling til fjernvarme El tavle og fibernet Styring til gulvvarme Fjernvarmemåler Gulvvarme Boligen er opvarmet med gulvvarme i stueetagen samt på badeværelset på 1. sal. Vejledning til temperaturstyring af gulvvarme er vedlagt under Bilag. Radiatorer Boligen er opvarmet med radiatorer på henholdsvis 1. og 2. sal. Side 21
Vandmåler Vær opmærksom på, at der i teknikrummet er mange rør og ledninger, som ikke må trykkes eller skubbes til, da der således er risiko for, at de beskadiges og bliver utætte. Vandtilførsel til badekabine Det er vigtigt, at de 2 viste haner ikke beskadiges ved slag eller lignende, da dette vil give vandskade. Vaskemaskine Ved installation af vaskemaskine er det vigtigt at sikre, at vaskemaskinen har et indbygget aquastop for at undgå vandskade. Der skal også være en drypbakke under vaskemaskinen. Side 22
11 Affaldshåndtering Renoveringsrum for rækkehuse Følgende affaldscontainere er tilgængelige: Indtil etagehusene er opført skal affald afleveres i de affaldsbeholdere, som er opsat ude i terræn, nær boligen. I etagehusene etableres renovationsrum til alt husholdningsaffald. For yderligere information om, hvilket affald der skal i de forskellige containere, se venligst Københavns Kommunes hjemmeside på dette link https://www.kk.dk/affaldssortering Storskrald Afleveres på kommunes genbrugsstation eller i skuret til storskrald udenfor ved bebyggelsen. Dette er dog ikke opført endnu. Miljøaffald Elektronik, maling, kemikalier, mv. og skal afleveres på kommunens genbrugsstation. Side 23
12 Forhave og baggård Flisebelægninger renholdes ved fejning. Den udvendige vandhane er frostsikret. Bro og bænk renholdes ved fejning og aftørres med fugtig klud. Aluminiumsværnet rengøres med lunkent vand med en opvredet klud. Postkasse åbnes med samme nøgle som til hoveddøren. Da vejsalt ødelægger både belægning, broen og blomsterfloraen må der til glatførebekæmpelse kun anvendes ICE & DUST-AWAY. Side 24
13 Røgmelder og brandskydedør Røgalarmerne er tilkoblet boligens strømforsyning. I tilfælde af strømsvigt er der monteret et 9V batteri i røgalarmen. Når det er tid til at batteriet skal skiftes, vil der komme en bib-lyd fra alarmen. Røgalarmen tages ned ved at dreje mod urets retning. Herefter tages strømstikket ud, og røgalarmen kan tages ned. For at montere røgalarmen igen, sæt strømstikket i igen, og drej så røgalarmen på plads. Hvis røgalarmen aktiveres ved en fejl, tages alarmen ned, og der trykkes på reset knappen, herefter monteres alarmen igen. Brandskydedør I tilfælde af brand, hvor det ikke er muligt at komme fra 2. sal ned igennem huset og ud, skal man lukke brandskydedøren og gå til altan/tagterrasse/redningsåbning, give sig til kende og afvente redningsberedskabets hjælp. I den forbindelse skal nævnes, at der er placeret et brandspjæld på ventilationsanlægget i teknikskakten på 2. sal. Det skal serviceres én gang om året af viceværten. Side 25
14 Bilag Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Udskiftning af batteri til gulvarmestyring Side 35