Telefon- og Turtjenestens program for Vesterbro/Sydhavnen December 2018, januar, februar og marts 2019
Hvad er Turtjenesten? Turtjenesten tilbyder ældre hjemmeboende borgere med et lille socialt netværk mulighed for at få dejlige oplevelser sammen med andre ligesindede ældre. Alle vores ture bliver planlagt og gennemført af Røde Kors Hovedstadens dygtige og engagerede frivillige. Det eneste, du behøver at gøre, er at tilmelde dig telefonisk til de ture, som du gerne vil med på. Vi glæder os til at møde dig. Sådan foregår en tur Dagen før du skal på tur, bliver du ringet op af en frivillig fra Røde Kors Hovedstaden. Her bekræfter vi vores aftale, og du kan få besvaret evt. praktiske spørgsmål. På turdagen bliver du ringet op 10 minutter før, du bliver hentet af en frivillig chauffør og turleder ved din gadedør. Vi kører alle ture i minibusser. Når dagens tur er slut, bliver du sat af igen ved din gadedør. Sådan tilmelder du dig ture Programmet er delt i to dele For at sikre at så mange som muligt får glæde af vores ture, har vi opdelt programmet i to dele. Første del af programmet: Her kan du tilmelde dig på to ture i december 2018 og januar 2019 plus tre ture på venteliste. Dette gør du på tilmeldingsdagen: Onsdag d. 14.november 2018, kl. 10.00-13.00 på telefon: 41 96 11 14. Indtal en besked med navn og telefonnummer, så ringer vi tilbage. Telefonbeskeder indtalt før kl. 10.00 bliver ikke registreret. 2
Anden del af programmet: Her kan du tilmelde dig på to ture i februar og marts 2019 plus tre ture på venteliste. Dette gør du på tilmeldingsdagen: Onsdag d. 16.januar 2019, kl. 10.00-13.00 på telefon: 41 96 11 14 Efter tilmeldingsdagene kan du tilmelde dig ture alle hverdage kl. 9.00 12.00 på telefon 41 27 39 97. Tilmelding til turene kan ikke ske pr. brev, mail eller sms. Læg dit navn og telefonnummer, så ringer vi tilbage. Ved bestilling af ture opgiv venligst turnummer. 3
Praktisk information Gangbesværede = ** = * Ture markeret med * er ikke egnede for kørestolsbrugere, rollatorbrugere og meget gangbesværede. Ture markeret med ** er ikke egnede for kørestolsbrugere. Pris Der er en mindre brugerbetaling på vores ture. Den pris, der er angivet ved hver tur, dækker evt. entré og et tillæg til brændstof og drift af busserne. Vi forbeholder os ret til at ændre prisen på en tur. Start- og sluttidspunkter Vores ture har forskellig længde. Det starttidspunkt, som står i programmet, er det tidspunkt, hvor den første deltager bliver hentet. Vi bruger derefter typisk 30-45 minutter på at hente de resterende deltagere til turen. Sluttidspunktet, er det tidspunkt, hvor vi bestræber os på, at den sidste deltager er blevet sat af ved sin gadedør. Bestillingsliste På næste side kan ønskerne markeres inden tilmeldingen. Ved tilmelding kan tilføjes deltagelse eller på venteliste. 4
Tur.nr. Dato Destination Ønsker Tilmeldt Venteliste Program 1. del VS18-44 VS18-45 VS19-1 VS19-2 VS19-3 VS19-4 10.december Julefrokost Hundested kro 14.december Juletur til Plantorama 7.januar Eftermiddags cafetur 11.januar Immigrantmuseet i Farum 21.januar Genbrugsbutik i Roskilde 25.januar Frokosttur restaurant Gordion Program 2. del VS19-5 4.februar Julemærkehjemmet Lilleborg i Roskilde VS19-6 8.februar Røde kors Butik i Ringsted VS19-7 18.februar Gladgården i Lynge VS19-8 VS19-9 VS19-10 VS19-11 VS19-12 22.februar Thorsvang på Møn 4.marts Hygge/shoppetur til Rødovre Centret 8.marts Øresundsakvariet i Helsingør 18.marts Toksværd Plantecenter 22.marts Aftentur til Albatrossen i Brøndby havn 5
Første del af programmet Her finder du ture, som køres i december 2018 og januar 2019, og du kan tilmelde dig til: 2 x tur og 3 x tur på venteliste Tilmelding Onsdag den 14.november 2018 kl. 10.00-13.00 Telefon: 41 96 11 14 6
Tur nr. VS18-44 Julefrokost på Hundested Kro Mandag d. 10.december kl. 10.00 16.00 Så er det tid til julefrokost, det sker på Hundested Kro der er næsten 200 år gammel. Først kører vi en tur ud på landevejene og ser på vinterlandskabet, er vi heldige er der måske snehvidt, det kan jo være meget flot. På kroen kan I se frem til noget lækkert mad, der hører julen til, så det kan vi glæde os til. Vi har igen i år, slået os sammen med Amager og Østerbro og satser på nogle hyggelige timer i godt selskab. Turens pris 175 kr. (tur 50 kr. + middag 125 kr) Husk også penge til drikkevarer. Tur nr. VS18-45 Juletur til Plantorama i Hillerød Fredag d. 14.december kl. 10.00 16.30 Plantorama er et stort plantecenter. Her finder man massevis af blomster og planter. Både til inde og ude. Da det er ved at være jul har de også et stort julemarked med alt hvad der hører julen til. Det er turen værd. Vi finder jo også et sted at spise frokost. Husk også penge til frokost og drikkevarer. 7
Tur nr. VS19-1 Cafetur eftermiddagstur Mandag d. 7.januar kl. 12.00 15.30 Vi kører en lille tur først, herefter finder vi en hyggelig cafe, hvor vi kan få en dejlig kop kaffe/te/kakao og en lækker kage. Husk også penge til kaffe og kage. Tur nr. VS19-2 Immigrantmuseet i Farum Fredag d. 11.januar kl. 10.00 16.00 Reportager om druknede middelhavsflygtninge, indslag om migranter, der krydser den tysk-danske grænse til fods og voldsomme billeder fra det sønderbombede Aleppo. Migration er et aktuelt emne, men ikke en ny historie. Som det eneste museum af sin slags fortæller Immigrantmuseet om 500 års migrationshistorie i Danmark og sætter dermed et aktuelt emne i historisk perspektiv. Immigrantmuseet er et museum med mennesker og deres personlige beretninger i centrum. Husk også penge til frokost og drikkevarer. 8
Tur nr. VS19-3 Genbrugsbutik i Roskilde Mandag d. 21.januar kl. 10.00 16.00 Der er nogle rimeligt store genbrugsbutikker i Roskilde. Lad os se lidt nærmere på dem og måske være heldige at finde noget vi ikke vidste at vi manglede. Vi skal også nok hygge os over en dejlig frokost. Husk også penge til frokost, drikkevarer og evt indkøb. Tur nr. VS19-4 Frokosttur Fredag d. 25.januar kl. 10.00 15.30 Vi kører en lille tur omkring Lyngby og slutter af med at spise frokost på den hyggelige restaurant Gordion. Når vi har spist og hygget en tid sætter vi os igen i bilen og vender langsomt hjemad. Husk også penge til frokost og drikkevarer. 9
Anden del af programmet Her finder du ture, som køres i februar og marts 2019, og du kan tilmelde dig til: 2 x tur og 3 x tur på venteliste Tilmelding Onsdag den 16. januar 2019 kl. 10.00-13.00 Telefon: 41 96 11 14 10
Tur nr. VS19-5 Julemærkehjem i Roskilde Mandag d. 4.februar kl. 9.15 16.00 Vi skal besøge det nyeste julemærkehjem Liljeborg i Roskilde. Kronprinsesse Mary har været der, så nu må det være vores tur. Julemærkehjemmet Liljeborg åbnede i januar 2018 og er det nyeste af de i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Liljeborg ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord og tæt på både skov og Roskilde centrum. På Julemærkehjemmet Liljeborg tilbydes børnene et ophold med fokus på trivsel og udviklingsmuligheder. Vi hører lidt om børnenes hverdag og får måske mulighed for at tale lidt med nogle af dem. Turens pris 100 kr. (tur 50kr +kaffe/kage 50kr) Husk også penge til frokost og drikkevarer. 11
Tur nr. VS19-6 Røde Kors butik i Ringsted Fredag d. 8.februar kl. 10.00 16.30 Vi besøger 1 måske 2 Røde Kors butikker i Ringsted og når vi nu er i Ringsted, spiser vi selvfølgelig frokost på Rådhuskroen Husk også penge til frokost, drikkevarer og evt. indkøb. Tur nr. VS19-7 Gladgården Mandag d. 18.februar kl. 8.30 15.00 Vi kører mod Lynge til Gladgården der er et kæmpestort indendørs loppemarked med alt hvad hjertet begærer af glas, bøger, tøj, legetøj, stof, lamper og meget mere. I dag er der kun adgang for pensionister i tidsrummet 10 11.30. Derefter kører vi til Lynge Kro og spiser frokost. Turens pris kr. 50,- Husk penge til frokost og evt. indkøb 12
Tur nr. VS19-8 Thorsvang samlermuseum i Stege på Møn Fredag d. 22.februar kl. 10.00 17.00 Oplev dette skønne museum, hvor du kan se tilbage på de gode gamle dage. Gense de gamle butikker som ligger på rad og række og bugner af skønne ting fra gamle dage. Der findes også en lille butik hvor man kan handle lidt. Frokosten indtages også her. Turens pris 110 kr. (tur 50 kr. + entrè 60 kr. 2018 pris) Husk også penge til frokost og drikkevarer. Tur nr. VS19-9 Hygge/shoppetur Rødovre Centret Mandag d. 4.marts kl. 10.00 16.00 Tag med til Danmarks første indkøbscenter der åbnede 1. april 1966 det er også det største der i dag har 160 butikker samt biograf og meget andet bl.a. en del speciel forretninger. Maden indtager vi i centret, hvor vi finder et hyggeligt sted, med god mad i godt selskab. 13
Husk også penge til frokost og drikkevarer. Tur nr. VS19-10 Øresundsakvariet i Helsingør Fredag d. 8.marts kl. 10.00 16.00 Øresundsakvariet er et lille og hyggeligt saltvandsakvarium nord for Kronborg i Helsingør. Her kan du tage med ned under havoverfladen, og oplev det fantastiske dyre- og planteliv, der er i Øresund. Mød farvestrålende fisk, hajer, rokker, blæksprutter og store hummere. Se en torsk i øjnene, mærk en søstjerne, klap en fladfisk og en krabbe, hvis du tør. Turens pris 119 kr. (Tur 50kr + entré 69kr 2018 pris) Husk også penge til frokost og drikkevarer. Tur nr. VS19-11 Toksværd Plantecenter Mandag d. 18.marts kl. 10.00 16.30 Er det ikke lige nu at vi trænger til lidt forårsblomster i stuerne???? Vi kører dog først til Bilka i Næstved centret og spiser frokost og køber kager til kaffen som vi nyder i Toksværd plantecenter. Husk også penge til frokost og drikkevarer. 14
Tur nr. VS19-12 Aftenspisning Fredag d. 22.marts kl. 16.30-20.00 Vi kører en tur i vintermørket til Albatrossen i Brøndby havn og hygger os et par timer med god mad og hyggeligt selskab. Husk også penge til middag og drikkevarer. 15
Telefon- og Turtjenesten ville ikke eksistere uden uvurderlig økonomisk støtte fra 16