Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. Vurdering Tilsynsrapport Team Lykkeseje Risikobaseret planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 Team Lykkeseje nlægsvej 4 4920 Søllested VR- eller P-nummer: 1003301083 Dato for tilsynet: 19-11-2018 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Øst Sagsnr.: 5-9514-57/1 1
1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Lykkeseje er et alment plejecenter med 47 to-rums boliger Den daglige ledelse varetages af teamleder, sygeplejerske irgitte Topp-Jacobsen På Lykkeseje er der i øjeblikket 42 fuldtidsstillinger, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Der er ansat en aktivitets- og frivillighedsmedarbejder, der særligt tager sig af planlægning af aktiviteterne på Lykkeseje. ktiviteterne er for en stor dels vedkommende drevet af frivillige. Planlægningen sker på baggrund af ønsker og ideer fra beboere, pårørende og frivillige, og der udkommer et program hver måned Maden leveres fra kommunens fælleskøkken og anrettes på Lykkeseje Der er et velfungerende samarbejde med hjemmesygeplejen, en fast sygeplejerske er tilknyttet plejeenheden og kommer der to gange om ugen. Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet tre borgere Der blev ikke interviewet pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o irgitte Topp-Jacobsen Der blev foretaget interview med medarbejdere o Social- og sundhedshjælpere o Social- og sundhedsassistenter Der blev foretaget observation ved at deltage i frokosten sammen med beboere og medarbejdere Sygeplejersken deltog i første halvdel af tilsynet I tilsynet deltog endvidere en projekt- og kvalitetsmedarbejder og en koordinerende visitator fra Lolland Kommunes sundhedsforvaltning fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til irgitte Topp-Jacobsen og en række medarbejdere Tilsynet blev foretaget af: Oversygeplejerske Lone Teglbjærg og Tilsynskonsulent, oversygeplejerske nne Marie Glennung. 2
2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget høringssvar uden bemærkninger til den foreliggende rapport. Styrelsen for Patientsikkerhed afslutter hermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 19. november 2018 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet et målepunkt under temaet Målgrupper og metoder som ikke var. Styrelsen har vurderet at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet der var et enkelt målepunkt, som ikke var. Styrelsen har lagt vægt på, at ledelse og personale på plejeenheden var åbne og reflekterende, og at plejeenheden var velorganiseret, med gode daglige procedurer og en høj grad af systematik og strukturer, der også fremadrettet vil give mulighed for faglig refleksion, fælles videndeling og læring. Fundet ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende: t plejeenheden sikrer, at ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå fremgår af dokumentationen ( 3.3) Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden vil være i stand til at rette op på de anførte problemer ud fra den rådgivning, der er givet under tilsynet. Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter således, at plejeenheden opfylder ovenstående henstilling. 3
Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er lagt vægt på, at borgerne gav udtryk for at blive set og hørt i store og små beslutninger vedrørende hverdagslivet, og at plejeenheden søgte individuelle løsninger i relation til konkrete problemstillinger og tænkte innovativt i forhold til, hvordan det eksempelvis kan blive muligt at afgive ønsker til menuplaner. Ledelsen redegjorde for, at de arbejdede systematisk med at sikre borgernes selvbestemmelse og livskvalitet. Ved samtale med borger og pårørende var det tydeligt, at ønsker til maden og indretningen af plejeenheden blev taget alvorligt og justeret. orgerne og pårørende fortalte, at de oplevede at have indflydelse på hverdagen på plejeenheden. Den individuelle tilgang fremgik også i samtalen med medarbejderne samt i dokumentationen. Plejeenheden havde et godt samarbejde med Vågetjenesten omkring palliativ pleje, og ved indflytningssamtalen med centerlederen blev der taget hul på dialogen omkring borgerens sidste vilje. Ingen oplevede døden som tabu, og når en borger går bort, orienteres de øvrige borgere. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at de interviewede borgere gav udtryk for, at de var tilfredse med at bo på Lykkeseje og følte sig trygge i den genkendelige hverdag. orgere og pårørende gav udtryk for, at maden var god med mulighed for at indgive ønsker til menuen. Ved deltagelse i cafeen ved frokosten blev der observeret en hjemlig stemning ved bordet med måltidsværter ved alle borde. afeen var både for beboere og for beboere i de omkringliggende ældreboliger. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt under dette tema, som ikke var. I vurderingen er der lagt vægt på, at det var gennemgående, at plejeenheden ikke i fornødent omfang fulgte op på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand. I vurderingen er der i øvrigt lagt vægt på, at der i plejeenheden blev anvendt relevante faglige metoder i forhold til kerneopgaven og i forhold til borgernes funktionsnedsættelser. Derudover er der lagt vægt på, at der på Lykkeseje blev anvendt relevante metoder til forebyggelse af magtanvendelser. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden i hverdagens praksis havde gode procedurer i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse af ændring af borgernes funktionsevne og helbredstilstand. Praksis tog afsæt i metoderne fra I sikre hænder. Plejeenheden indgår endvidere i 2019 i Lolland kommunes projekt vedrørende praksisnær kompetenceudvikling for alle medarbejdere på det demensfaglige område. Kompetenceudviklingen er planlagt i samarbejde med U bsalon. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er lagt vægt på, at plejeenheden fremstod velorganiseret og med en tydelig ledelsesmæssig retning med gode daglige procedurer 4
og en høj grad af systematik og strukturer, der også fremadrettet vil give mulighed for faglig refleksion, fælles videndeling og læring. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er lagt vægt på, at plejeenheden generelt arbejdede struktureret og målrettet med dokumentation af de social- og plejefaglige indsatser. Der var en tydelig opgavefordeling, og ledelsen havde udarbejdet en handleplan for dokumentationsindsatsen på plejeenheden, hvoraf flere elementer allerede på tilsynsdagen var iværksat og implementeret. Plejeenheden havde et læringsteam bestående af en social- og sundhedsassistent og teamlederen. Læringsteamet var opmærksomme på, at kollegerne kunne have forskellige læringsstile, hvorfor oplæringen tog afsæt i dette. Teamlederen fulgte den daglige dokumentation tæt. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er lagt vægt på, at medarbejdere og ledelse oplyste, at hverdagslivet tog afsæt i, hvad de enkelte borgere magtede den pågældende dag, således at hverdagens aktiviteter herunder hjælp, omsorg og pleje dagligt justeres efter borgernes ressourcer, hvilket blev bekræftet af de interviewede borgere og pårørende. Lykkeseje har egen bus, en aktivitetsmedarbejder og benyttede klippekort til aktiviteter. På tilsynsdagen var ingen borgere visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning som følge af funktionsevnetab eller sygdom og almen svækkelse. Der var ikke fast fysioterapeut knyttet til Lykkeseje, Ergoterapeut blev anvendt til blandt andet oplæring af personale ved borgere med fejlsynkning. 5
3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet D E t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 6
2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov D 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret 7
Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug D E t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres 8
indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber D t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen Der var ikke i tilstrækkeligt omfang stringent opfølgning på forbigående ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand eksempelvis i forbindelse med urinvejsinfektioner. 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod 9
D forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen 10
Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet.3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at 11
D fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg 12
D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 13
4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 14
5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, ledelse og medarbejdere samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 15