Hjertenyt. Endelig en sund brunch. Sunde varianter af alt det, der gør weekenden til noget særligt

Tema: Multisyg hjertepatienter lider af mere end én kronisk sygdom S. 10 De fleste Den bedste kombi Statin og god form kan forebygge syv ud af 10 dødsfald blandt dem med forhøjet kolesterol S. 30 Stamcelleforsker Om 10 år har vi en pille mod hjertesvigt S. 22 Hjertenyt nr. 1 januar 2013 Æg med kartofler og spinat - et lunt indslag på morgenbuffeten Ahh Endelig en sund brunch Sunde varianter af alt det, der gør weekenden til noget særligt Smag på chai - tedrikkernes latte Appetit på livet: To gange har Jussi Adler-Olsen taget en hjertebeslutning Lav din egen ymerdrys på rugbrødsrester

Telefon- og adresseliste lokalkomiteer hjerteforeningen.dk/dit_lokalomraade Allerød 48 17 58 07 Assens 64 71 49 94 Ballerup 44 65 53 68 Billund 75 34 18 82 Bornholm 40 45 14 72 Brønderslev 96 46 10 12 City/Østerbro 20 94 38 19 Dragør/Tårnby 32 53 30 83 Esbjerg/Fanø 88 18 57 51 Favrskov 86 96 18 52 Faxe 23 42 86 42 Fredensborg 48 48 53 86 Fredericia 75 94 03 46 Frederiksberg 40 33 63 63 Frederikshavn 98 42 60 78 Frederikssund 30 31 00 78 Furesø 44 68 20 06 Faaborg-Midtfyn 29 24 93 29 Gentofte 39 90 15 94 Gladsaxe 39 69 03 50 Glostrup/Rødovre 36 41 06 13 Greve/Solrød/Koge 56 66 10 27 Gribskov 48 39 19 87 Guldborgsund 54 70 73 24 Haderslev 74 52 78 41 Halsnæs 47 72 19 95 Hedensted 75 68 29 10 Helsingør 0046 42 72 998 Herning 97 26 74 30 Hillerød 40 56 79 80 Hjørring 21 72 07 08 Holbæk 59 43 89 79 Holstebro/Lemvig/ Struer 97 40 35 23 Horsens 75 64 63 65 Høje Taastrup 27 89 76 15 Ikast-Brande 97 25 29 00 Ishøj/Vallensbæk 43 62 17 40 Jammerbugt 30 32 67 34 Kalundborg 59 51 10 24 Kerteminde 22 70 28 03 Kolding 28 29 15 74 København N/NV 35 81 63 19 Langeland 22 44 58 93 Lejre 50 59 65 68 Lolland 54 78 95 02 Lyngby-Taarbæk 45 88 39 42 Mariagerfjord 98 52 49 83 Middelfart 64 78 10 66 Mors 97 72 17 61 Norddjurs 86 38 13 98 Nordfyn 64 81 31 41 Nyborg ingen p.t. Næstved 55 77 79 82 Odder 86 54 12 96 Odense 65 93 48 12 Odsherred 43 99 36 39 Randers 20 12 21 33 Rebild 26 31 15 01 Ringkøbing 97 32 53 12 Ringsted 57 64 35 70 Roskilde 25 54 51 14 Rudersdal 45 66 23 11 Samsø 61 28 37 91 Silkeborg 21 24 52 32 Skanderborg 86 92 19 55 Skive 21 81 04 75 Skjern/Tarm 97 37 12 10 Slagelse 40 41 24 72 Sorø 36 49 84 01 Stevns 44 65 76 01 Svendborg 62 22 43 54 Syddjurs 86 34 25 66 Sæby 98 46 25 35 Sønderborg 74 41 62 92 Thy 97 98 52 53 Tønder 74 74 48 83 Varde 75 21 16 76 Vejen 75 36 08 75 Vejle 41 83 31 90 Vesterbro/Kongens Enghave/Valby 41 45 43 59 Vesthimmerland 98 65 81 14 Viborg 86 65 25 08 Vordingborg 55 99 93 54 Ørestad/Sundby 32 58 90 29 Aabenraa 74 69 39 50 Aalborg 21 29 42 40 Aarhus 86 75 50 91 Motionsklubber Børkop 51 88 34 56 Dyrehaven 39 62 72 02 Greve 43 90 48 26 Jægerspris 23 39 38 86 Stevns 56 50 43 53 Svendborg 20 71 28 05 Thisted 97 92 45 90 Klubber for patienter Børneklubben 28 15 20 80 GUCH 38 81 15 67 Hjerte- og Lungetransplantationsklubben 26 25 81 31 ICD-klubben 22 98 63 42 Ring gratis til Hjertelinjen Alle hverdage kl. 9-15 samt onsdag, fredag og søndag kl. 18-21. Telefon: 80 20 33 66 Hjerteforeningen Hauser Plads 10 1127 København K Tlf. 33 93 17 88 / fax 33 93 12 45 www.hjerteforeningen.dk / post@hjerteforeningen.dk Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16. Fredag kl. 9-15 Rådgivningscentre Esbjerg www.hjerteforeningen.dk/esbjerg esbjerg@hjerteforeningen.dk Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 16 40 (75 52 76 28) Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag efter aftale Telefontider: Mandag og tirsdag kl. 9 til 15 Kolding www.hjerteforeningen.dk/kolding kolding@hjerteforeningen.dk Sydbanegade 4 6000 Kolding Tlf. 75 52 76 28 Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 København www.hjerteforeningen.dk/koebenhavn kbh@hjerteforeningen.dk Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 11 03 12 Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 Næstved www.hjerteforeningen.dk/naestved naestved@hjerteforeningen.dk Jernbanegade 16, st. 4700 Næstved Tlf. 55 73 50 09 Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til torsdag efter aftale Telefontider: Mandag-torsdag kl. 9 til 15 Odense www.hjerteforeningen.dk/odense odense@hjerteforeningen.dk Kongensgade 65 5000 Odense C Tlf. 65 91 99 35 Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 Aalborg www.hjerteforeningen.dk/aalborg aalborg@hjerteforeningen.dk Bispensgade 12, 1 th. 9000 Aalborg Tlf. 98 16 18 16 Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 Aarhus www.hjerteforeningen.dk/aarhus aarhus@hjerteforeningen.dk Jægersgårdsgade 64-66 8000 Aarhus C Tlf. 86 18 55 10 Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 24 22 DE FASTE 2 Adresseliste 4 Noter 9 Brevkasse 47 Shop artikler 10 Tema: Multisyg Fire ud af 10 danskere lider af mere end én kronisk sygdom. De er multisyge. De får store mængder medicin og kastes rundt mellem afdelinger. Mød Frede Povlsen, der både er hjerte-, kræft-, og sukkersyg. 22 Stamcelleforsker: Om 10 år har vi en pille mod hjertesvigt Hvis vi kan få de få stamceller, der er tilbage i det voksne hjerte, til at reparere hjertet efter en blodprop, kan vi måske forebygge hjertesvigt. Det mener professor Paul Riley fra Oxford Universitet. 24 Hennings togt over Atlanten Du ligger midt i en orkan blandt ni meter høje bølger? Hvad vil du gøre? Hør hvad Henning Böhm med de fire blodpropper gør i sin båd midt på Atlanten. Hjertenyt nr. 1 2013 34. årgang Udgives af Hjerteforeningen Hauser Plads 10 1127 København K Tlf.: 33 93 17 88 Fax: 33 93 12 45 Giro: 9 00 30 29 www.hjerteforeningen.dk Ansvarshavende redaktør: Administrerende direktør, cand.med. Inge Vestbo Bladansvarlig: Mette Stougaard Design, produktion: Aller Client Publishing 10 26 Hvornår skal du i kolesterolsænkende behandling? Det er ikke længere det totale kolesteroltal, der er vigtigt, men derimod dit blods indhold af det lede LDL-kolesterol. 28 Manden med de to liv Marinus Jepsen skulle lære at gå, skrive og tale igen, da han overlevede sit hjertestop i 1968. Hans andet og nye liv fik ham til at testamentere til Hjerteforeningen. 30 Den bedste kombi: God form og Statiner Vi tager forskerne på ordet og beder Charlotte Nebel Pedersen om at følge et motionsprogram på et halvt år, så hun kan sænke sit kolesteroltal. www.allercp.dk Forside: Columbus Leth Tryk: Aller Tryk Annoncer: DG Media as Tlf.: 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk 28 januar 2013 Indhold 36 34 Appetit på livet 34 Min hjertebeslutning To gange har Jussi Adler-Olsen taget en beslutning, der formentlig har reddet hans liv. 36 Hjertebrunch Vores hjertebrunch er sammensat, så den præsenterer et varieret, sundt og appetitligt udbud af spændende retter, der supplerer hinanden godt. Bagsiden: Jussi Adler-Olsen: Næse for nysgerrighed Oplag: 109.180 / Oplaget er kontrolleret af Dansk Fagpresse. Udkommer fire gange årligt. Hjerteforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Hjertenyt udtrykker ikke Hjerteforeningens holdninger eller anbefalinger. Artikler og indlæg afspejler ikke nødvendigvis Hjerteforeningens holdninger. januar 2013 HJERTENYT 3

Noter Hold formen lev længere Falder dit kondital med mere end 15 procent på et årti, fordobler du din risiko for at dø inden for de efterfølgende 10 år. Det kan godt betale sig forskning at holde formen. Også selvom du har svært ved at kvitte røgen, smide kiloene og drikke mindre alkohol. Din gode kondition alene kan nemlig redde dit liv. Det er konklusionen på et finsk forskningsstudie. 585 mænd uden hjertesygdom i alderen 42-60 år gennemførte to konditionstests med 11 års mellemrum. 10 år efter den sidste test var 81 blevet ramt af en blodprop i hjertet og 92 var døde. Værst var det gået for dem, der klarede den sidste konditionstest mere end 15 procent dårligere end den første test. 88 procent flere af dem i dårligst form var blevet ramt af en blodprop i hjertet. Og over dobbelt så mange 2,2 gange flere var døde. Dårlig form øger altså din risiko for at få en blodprop i hjertet eller dø, uanset om du ryger, drikker for meget eller er overvægtig. Vidste du at: Hjerteforeningen arbejder for, at fem procent fuldkorn tilsættes i hvidt mel og brød inden 2018 tip Køb Fuldkorn med det sunde liv Ønsker du at leve hjerterigtigt, nedsætte kolesteroltallet og/eller tabe dig? Så kan Hjerteforeningens kliniske diætister hjælpe dig. Vi tilbyder individuelle kostsamtaler til dig, der har hjertekarsygdom, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og/ eller forhøjet blodsukker. Priser for kostsamtale, første time: Medlem 250 kr. Ikke medlem 450 kr. Priser for 5 opfølgende samtaler a ca. 15 minutter: Medlem 250 kr. Ikke medlem 450 kr. Tidsbestilling nødvendig. Kontakt dit lokale rådgivningscenter og hør om vores øvrige aktiviteter. Husk din medicin En sms på din mobiltelefon kan minde dig om at tage din medicin. På apoteket. dk/smsservice.aspx kan du tilmelde dig apotekets sms-service. Servicen er gratis. Du skal blot betale almindelig sms-takst for sms en, der skal bekræfte eller afmelde dit abonnement. På apoteket.dk finder du også et Huskehæfte med tricks og fiduser til at huske din medicin. Chokolade godt mod hjertesvigt Chokolade, som er rig på det sundhedsfremmende stof flavonol, forbedrer blodkarrenes funktion hos hjertesvigtpatienter Selv om du har hjertesvigt, kan du roligt spise et stykke chokolade om dagen. Det forbedrer blodkarrenes evne til at udvide og trække sig sammen og mindsker samtidig blodpladernes evne til at klumpe sig sammen, som typisk er nedsat ved hjertesvigt. Det har et hold forskere fundet frem til efter at have fulgt 20 patienter med hjertesvigt og deres chokoladeforbrug i fire uger. De 20 patienter blev delt op i to grupper. Den ene gruppe spiste to chokoladebarer om dagen med flavonoler, mens den anden spiste chokoladebarer uden flavonoler. Ingen personer i de to grupper vidste, hvilken slags chokolade de spiste. Efter fire uger målte forskerne en bedre karfunktion hos den gruppe af patienter, der spiste den flavonolholdige chokolade. De nye chokoladeresultater lyder lovende, fortæller Gorm B. Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen. - Undersøgelsen kunne tyde på, at hjertesvigtpatienter har gavn af at spise chokolade, men undersøgelsen siger intet om de pågældende patienters tilstand, siger Gorm B. Jensen. 50 år og 500 millioner i hjertesagens tjeneste Hjerteforeningen har i fem årtier og med en halv milliard forskningskroner bidraget til flere landvindinger i forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom. Det fejrede 160 af foreningens venner ved et forskningssymposium på Børsen. Fakta om hjerter gennem 50 år efter Anden Verdenskrig eksploderede forekomsten af blodpropper i hjertet Behandlingsmulighederne var begrænsede og bestod i sengeleje og smertestillende medicin. 60 procent af patienterne kom aldrig levende fra hospitalet i 1962 uddelte Hjerteforeningen 17.000 kroner til forskning i 1975 døde 50 procent af danskerne af hjertekarsygdom i 2010 døde 27 procent af danskerne af en hjertekarsygdom i 2011 uddelte Hjerteforeningen 28,7 millioner kroner til forskning. Skolerne mangler viden om førstehjælp Kun lidt under halvdelen af landets folkeskoler har livreddende førstehjælp på skoleskemaet, selvom førstehjælpsundervisning har været en obligatorisk del af færdselslære siden 2005. Det viser en ny undersøgelse af førstehjælpsundervisning i folkeskolen blandt 325 folkeskoler, privatskoler og friskoler i Danmark fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen på hjerte-foreningen.dk/ shop 4 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 5

Noter Ha Hjertet med en vejledning i sund livsstil Noter Ny vejledning i sund livsstil Motion og samvær Rehabiliteringsprojektet Valdal breder sig som ringe i vandet. Mere end 1.000 hjertepatienter dyrker nu motion på hold rundt om i landet. Og flere hold er på vej i det nye år, oplyser Lise Sjelberg, projektleder i Hjerteforeningen. Valdal-projektet skifter i øvrigt navn til Hjertemotion og har fået sit eget logo. Besøg hjemmesiden hjerteforeningen.dk/ hjertemotion og se om der er et hold i nærheden af dig. Har du og din guide praktiserende læge styr på dit blodtryk, kolesterol og din hjertesygdom generelt? Ellers kan en ny vejledning Ha hjertet med vejledning i sund livsstil hjælpe jer med at lægge en handlingsplan for dine ryge-, kost- og motionsvaner. Bogen er udviklet af Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin på baggrund af interviews med konsultationssygeplejersker, praktiserende læger og hjertekarpatienter. Spørg efter Ha hjertet med næste gang du er hos din praktiserende læge eller bestil den gratis på shop.hjerteforeningen.dk/ boeger-foldere En gave til hjertebarnet Smykkedesigner Clas Meincke har til fordel for Børnehjertefonden designet den perfekte gave til dåb eller konfirmation. Smykket er et vedhæng, der er fremstillet i sølv og fås med eller uden brillanter. Der kan graveres navn, fødselsdato eller dåbsdato. Smykket koster 995 kr. (uden kæde) m. 0,01 ct brillant. Ved køb af smykket går 100 kr. til Børnehjertefonden. Smykket kan købes hos Guldsmed MEINCKE i Gråsten eller Sønderborg. Se mere på meincke-smykker.dk Én pille er bedre end fire Er du hjertesyg? Skal du tage en håndfuld forskellige piller flere gange om dagen? Og orker du, som mange andre, ikke altid at tage dem alle? Så kan det være, at du i fremtiden kan nøjes med en enkelt pille. Polypille er det populære navn for en pille, der indeholder flere typer medicin. Et nyt studie fra Imperial College i London, viser nu, at en polypille med fire præparater acetylsalicylsyre, et kolesterolsænkende middel og to blodtrykssænkende midler både kan få flere patienter til at blive ved med at tage deres medicin, og at den er bedre til at nedsætte kolesterol og blodtryk. Blandt dem, der var sat i behandling med en polypille, tog næsten ni ud af 10 stadig deres medicin efter femten måneder. Blandt kontrolgruppen, der skulle tage fire forskellige piller af den almindelige slags, gjaldt det kun to tredjedele. Det var til at se på effekten, for polypille-brugerne havde både lavere blodtryk og lavere niveau af det lede LDL-kolesterol end dem i almindelig behandling. Det er endnu ikke muligt at få behandling med en polypille, men et stort forskningssamarbejde støttet af EU forsøger netop nu at teste og udvikle en polypille til hjertepatienter. De forventer tidligst resultater i slutningen af næste år. forny dit medlemskab Vi har sendt kontingentopkrævningen ud, og håber, at du vil fortsætte med at støtte et Danmark, hvor ingen dør unødigt af hjertekarsygdomme. Som medlem gør du en forskel for alle hjertekarpatienter igennem vores arbejde inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse. Kun fire procent af vores indtægter kommer fra det offentlige. Så jo flere vi er, jo mere kan vi udrette for hjertesagen. Der er ingen stigning i kontingentet i år, og hvis du tilmelder dig Betalingsservice, sparer vi administrationsomkostninger og flere penge går til hjertesagen. Du kan tilmelde dig på hjerteforeningen.dk/medlem/bs Et nyt år uden røg? Et nytårsfortsæt om at blive røgfri er en rigtig god beslutning. Som ryger er det bedste, du kan gøre for din sundhed, at kvitte tobakken uanset hvor gammel du er. Dit hjerte vil straks mærke forskel. Vi har samlet en række konkrete råd og test på vores hjemmeside tag også testen, som fortæller dig, hvad du har brug for ved et hjertestop? Bliv røgfri på hjerteforeningen.dk/rygestop Vidste du, at Hjerteforeningen arbejder for, at en pakke cigaretter skal koste 50 kr. i 2018. 6 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 7

Noter Brevkasse?! Spørgsmål & svar Hjerteforeningens eksperter svarer på læsernes spørgsmål Træn din depression væk Depression og hjertekarsygdom går ofte hånd i hånd. Omtrent hver femte, der lider af åreforsnævring i hjertet, bliver ramt af depression. Samtidig kan depression fordoble risikoen for at få en hjertekarsygdom. Nu viser amerikansk forskning, at motion kan være den helt rette behandling til de patienter, der både lider af depression og hjertesygdom. 101 patienter, der alle led af åreforsnævring i hjertet og depression, blev delt i tre forskellige grupper. Den ene gruppe blev behandlet med antidepressiv medicin (sertraline, Zoloft), den anden gruppe blev i stedet for sat i et motionsprogram med træning tre gange om ugen i 30 minutter, og den tredje gruppe fik blot placebopiller uden virkning. Både medicinen og motionen virkede. Fire måneder efter de forskellige typer behandlinger var startet, var patienternes grad af depression faldet markant, og effekterne af den medicinske behandling og motionsprogrammet var lige gode. Blandt de patienter, der led af den sværeste grad af depression, var motion endda bedre end medicin. 40 procent af denne gruppe patienter blev kureret for deres depression med motion, hvor det kun gjaldt 10 procent af dem, der fik antidepressiv medicin. Også når det kommer til bivirkninger, kan der være en fordel i at vælge motion frem for medicin. Patienter på den antidepressive medicin følte sig langt mere trætte og havde flere problemer med sexlivet, end dem, der motionerede i stedet for. Dem, der fik motion som behandling mod depressionen, kom desuden i bedre form. Læs mere om motion for hjertekarpatienter på hjerteforeningen.dk/hjertekarmotion Fakta Personer, der udsættes for passiv rygning i 1-7 timer om ugen, har 24 procent øget risiko for at få blodpropper. færdiglavede supper pumper dig med salt Pas på de færdiglavede supper, hvis du gerne vil spare på saltet og holde blodtrykket nede. En portion købesuppe med et stykke brød til kan rask væk overstige det anbefalede daglige saltforbrug på seks gram for kvinder og syv gram for mænd. Det viser Hjerteforeningens seneste salttest af 8 færdiglavede supper. Se testen på hjerteforeningen.dk/salt Spis sundt og undgå næste blodprop For første gang har forskere fundet ud af, at sund kost også beskytter hjertet hos dem, der allerede er hjertesyge. 31.546 patienter med hjertekarsygdom eller fremskreden sukkersyge, deltog i et studie ved at beskrive deres kostvaner. Dem, der spiste sundest, havde mindsket deres risiko for at dø med mere end en tredjedel i forhold til dem, der spiste mindst sundt. Og effekten af den sunde kost var lige god, om patienterne var i medicinsk behandling med fx kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl eller ej. Sund mad er ifølge undersøgelsen frugt, grønt, nødder, fisk og fuldkorn. Det stemmer godt overens med Hjerteforeningens anbefalinger om sund kost. Du kan læse mere om studiets resultater på hjerteforeningen.dk Åndenød af trapper Jeg svømmer 1.500 meter for fuld hammer to til tre gange om ugen. Det har jeg ingen problemer med. Men jeg får åndenød, når jeg går hurtigt op ad en trappe, og det varer lidt, før jeg får pusten igen. Jeg har stillesiddende arbejde og går sjældent hverken lange ture eller op ad trapper. Det undrer mig, at jeg kan reagere så forskelligt på de to træningsformer. Jeg er lidt nervøs for, om det skyldes hjerte- eller lungesygdom? Svar: På trapper skal man løfte sin egen krop mod tyngekraften, og det er hårdt, hvis man går lidt rask til. Går du højt op, fx til 5. sal, er det helt naturligt, at du puster, når du står stille efter den hårde trappetur. Hvis du derimod puster efter kun få trappetrin, er det mærkeligt, at svømning ikke giver den samme åndenød. Måske er svaret, at du ikke får pulsen så højt op ved svømning, som du har troet. Det kan godt snyde, fordi svømning er en ikke-vægtbærende aktivitet som trappegang er, så derfor føles trappegang hårdere. Prøv at måle pulsen ved svømning, enten med et pulsur eller ved at finde pulsen ved håndleddet eller på halsen og tælle pulsslag pr. minut efter fx 500 meter svømning. Du kan lave den samme måling ved gang på trapper for at vurdere, om din krop arbejder lige hårdt ved begge dele. Finder du ikke en årsag til forskellen med disse små undersøgelser, anbefaler jeg, at du taler med din læge og bliver undersøgt. Læs mere på hjerteforeningen.dk (søg på puls ). Ida Enghave, motionsekspert 60 års røg gemt i klaver Min syvårige datter arver et klaver, som har stået i et rygerhjem de sidste 60 år. Vi er selv ikke-rygere, og jeg er tvivl om, vi skal takke ja, eller om klaveret kan afgive skadelige stoffer hjemme hos os? Svar: Tak for dit spørgsmål. Det er et svært valg, I står overfor. Jeg kan desværre ikke give dig et videnskabeligt råd. Hvis det lugter af tobaksrøg, kan klaveret fortsat afgive skadelige stoffer. Hvis klaveret ikke lugter, kan man håbe, at der ikke er ophobet stoffer. Jeg kender ikke til metoder til at rense træet og tangenterne. Sæt realistiske mål Jeg er en kvinde i 40 erne, der har været overvægtig det meste af mit liv. Jeg har været på kur flere gange og tabt meget, men også taget en del kilo på igen. For få måneder siden var vægten igen blevet for høj, og jeg sagde til mig selv nu er det nok. Jeg er i gang med en ændring af livsstil og med at tabe mig igen ved hjælp af de almindelige kostråd og motion. Jeg har sat som mål at nå ned under et BMI på 27, fordi jeg er bange for, at det vil gå ud over motivationen, hvis jeg skal pine mig ned til den såkaldte idealvægt Mit spørgsmål er: er det for sundhedens skyld værd at skulle gennem det sidste halve års selvpineri med et indtag af meget få kalorier for at komme af med de ekstra kilo? Mit mål er et BMI på 27, og det må vel være væsentligt bedre for min risiko for at blive syg end min nuværende vægt på over 100 kilo? Svar: Det er flot, at du er i gang igen både med kost og motion og allerede har opnået vægttab. Jeg er enig med dig i, at man ikke for enhver pris skal forsøge at komme til at have en vægt svarende til et BMI på 20-25. Det er fint, hvis man kan, men hvis udgangsvægten er for høj, eller det kræver så store ressourcer fra en, at man giver op inden, man næsten er kommet i gang, ja så er det langt bedre blot at gøre lidt og fastholde det. Hvert kilo, du taber, er godt. Allerede ved et vægttab på fem procent ses gavnlige virkninger på blodsukkeret, hvis det har ligget lidt i den høje ende. Mangler du motivation eller vil have hjælp til at vurdere din indsats, kan Hjerteforeningens diætister hjælpe. Find dit nærmeste center og priser på hjerteforeningen.dk/raadgivningscentre Mange har gavn af at få ideer til at variere sin kost, også under en slankekur. Endvidere kan man have glæde af at drøfte og få ideer til de valg, der frister ved højtider, familiesammenkomster, cafébesøg osv. Margit Vesterlund, klinisk diætist Skriv til brevkassen Stil spørgsmål til Hjerteforeningens ekspertpanel inden for: Hjertekarsygdom, motion, kost og ernæring, sundhed og livsstil, rygning, stress, pension og forsikring. Send dit spørgsmål via hjerteforeningen.dk/hjertebrevkasse Svaret sendes direkte til dig. Udvalgte og offentliggjorte spørgsmål anonymiseres. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere. 8 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 9

tema MULTISYG Hjertesyg Kræftpatient Diabetiker Multisyg Vi bliver ældre. Men med alderen TEMA følger flere sygdomme. Fire ud af 10 danskere lider nu af mere end én kronisk sygdom. De er multisyge. Hver sygdom har sin medicin, sin specialiserede afdeling og sin tilknyttede behandler. Så de multisyge får store mængder medicin, kastes rundt mellem afdelingerne og har utallige kontaktpersoner i sundhedsvæsnet. Det udfordrer både patient og læge. I dette tema om multisygdom kan du læse, hvor stort problemet er, om Frede Povlsen, der både er hjerte-, kræft- og sukkersyg, og om hvordan en klinik på Regionshospitalet i Silkeborg måske har en løsning til ham og andre multisyge. Af Mette Stougaard og Mikael Schneider FOTO: kåre viemose januar 2013 HJERTENYT 11

tema MULTISYG Forhøjet blodtryk, slidgigt, rygsmerter eller psykiske lidelser. for ni ud af 10 hjertekarpatienter er det også en del af hverdagen. De er ikke bare hjertesyge de er multisyge. En sygd m k mmer sjæ dent af Mikael Schneider P illeæsken bugner. Der er så mange piller i den, at selv lægerne mangler overblik. Der er gule mod slidgigt. Der er blå mod blodpropper. Der er hvide mod depression. Og der er mange flere. Den praktiserende læge hjælper med at holde smerterne fra slidgigten nede. Be hand lingen ud af depressionen tog psykiateren på det lokale hospital sig af. Og den blodfortyndende behandling koster med jævne mellemrum en tur til kontrol hos AKklinikkens specialister. Så kommer de nye symptomer. Træthed og appetitløshed. Dem er lægen i tvivl om. Hvad skyldes det? Er det endnu en sygdom? Er det for meget medicin? Eller for lidt? Heller ikke psykiateren eller AK-klinikken har gode forklaringer. Sådan kunne det se ud for en af de 38 procent voksne danskere, der lider af to eller flere kroniske sygdomme. For hjertepatienter er det tal helt op til ni ud af ti. De er, hvad de få eksperter på området kalder, multisyge. De multisyge skal både tage massivt mange piller og navigere i et komplekst behandlingssystem. De har mange kontakter og forskellige læger i flere ambulatorier, som hver især kun taler om en sygdom ad gangen og ikke hele patienten. Multisyge mangler multispecialist Hjertesyge er i høj grad ikke kun hjertesyge. Det konkluderer Finn Breinholt Larsen i en analyse af forekomsten af multisygdom i Danmark. Han er seniorforsker i Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og en af de få eksperter i multisygdom. - I vores analyse fandt vi, at 91 procent af hjertepatienterne også trækkes med mindst en anden langvarig lidelse. De hyppigste er foruden forhøjet blodtryk, slidgigt, rygsygdom, psykiske lidelser som angst og depression og migræne eller hyppig hovedpine, siger Finn Breinholt Larsen. Det er en problemstilling, der udfordrer sundhedssystemet. For de multisyge er svære at behandle og kræver indsigt fra Finn Breinholt Larsen Reimar W. Thomsen mange specialer på én gang. - Vi ved meget lidt om multisygdom både herhjemme og internationalt. Patienterne falder ned mellem specialerne, og det kan gå ud over behandlingen, at vi er så stærkt specialiserede og derfor ikke organiseret til at behandle de multisyge bedst muligt. De bliver behandlet for én sygdom ad gangen på hver sygdoms specialafdeling, siger Finn Breinholt Larsen. Hjertepatienter er mere syge Udfordringen vokser, for gruppen af multisyge patienter tæller flere og flere. - Det skyldes først og fremmest, at der er flere, der bliver ældre. Med alderen følger mange kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, KOL, kræft og sukkersyge. Men 1 9% 52% 24,5% 36,2% a ene Fire ud af 10 er multisyge 38 procent af alle voksne danskere lider af to eller flere langvarige lidelser. 91% Ni ud af 10 hjertepatienter er multisyge 91 procent af alle hjertekarpatienter lider af mindst en anden langvarig lidelse. 8% Multisyge har det langt værre 52 procent af de multisyge med fire eller flere lidelser vurderer, at deres helbred er dårligt. Det gør kun otte procent af dem med blot en sygdom. Flere og flere blodproppatienter er multisyge 24,5 procent af dem, der blev indlagt med en stor blodprop i hjertet på danske hospitaler mellem 1984 og 1988 var multisyge. Mellem 2004 og 2008 var tallet 36,2 procent. 12 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 13

1 tema MULTISYG Det er hårdt arbejde at være patient med flere diagnoser, så de er ofte helt afhængige af pårørendes hjælp. Der er mange behandlere på banen, og det er tidskrævende for patienten at møde op mange steder i sundhedsvæsenet. også vores dårlige livsstil gennem de sidste 30-40 år er en forklaring, siger Reimar W. Thomsen. Han er overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor der for nyligt er udført et stort studie om multisygdom blandt danskere, der rammes af en blodprop i hjertet. Studiet viste, at en fjerdedel af dem, der blev indlagt med en stor blodprop i hjertet på danske hospitaler mellem 1984 og 1988 var multisyge. Mellem 2004 og 2008 var tallet 50 procent større. Desuden led to en halv gange så mange blodproppatienter af mere end tre sygdomme og det går ud over overlevelsen. Risikoen for at dø inden for det første år efter blodproppen i hjertet er, ifølge forskernes studie, næsten fire gange så stor, hvis du er svært multisyg, end hvis du ikke lider af andre sygdomme. - Den ringere overlevelse skyldes til dels igen alderen. De multisyge er ofte ældre og derfor generelt svækkede. Men multisygdom giver også i sig selv større risiko for komplikationer af både blodproppen og den efterfølgende behandling. Det er hårdt for en gammel krop at blive syg, især hvis man En ud af 10 tager over fem lægemidler 12 procent af den danske befolkning har i løbet af et halvt år taget seks eller flere forskellige receptpligtige lægemidler. har mange sygdomme, siger Reimar W. Thomsen. Multisygdom rammer også livskvaliteten. Hvor kun hver tolvte med én sygdom vurderede sit eget helbred til at være dårligt i Finn Breinholt Rasmussens analyse, gjaldt det hver anden af dem med fire eller flere langvarige sygdomme. Træthed og smerter fylder også ekstra meget for den multisyge. Og piller. Kæmpe behandlingsbyrde Flere af de multisyge patienter tager helt op til femten forskellige præparater. Når man tager så mange piller, er det svært at undgå bivirkninger, eller at nogle af pillerne påvirker effekten af andre piller. Medicin, der er godt mod en sygdom, kan også være skidt for en anden sygdom. Og patienterne kan have svært ved at følge behandlingen og tage alle pillerne i korrekte doser til rette tid. Så når patienten mærker et nyt symptom, kan det være svært for lægen at finde den rette diagnose. Symptomerne kan både skyldes, at en af sygdommene har udviklet sig, at en ny er kommet til, eller at noget af medicinen driller. Men behandling er ikke kun piller. 60% 40% Fire ud af 10 hjertekarpatienter tager over fem lægemidler 40 procent af hjertekarpatienter har i løbet af et halvt år taget seks eller flere forskellige receptpligtige lægemidler. Polyfarmaci Med multisygdom følger polyfarmaci det at tage flere forskellige lægemidler. Hjertekarsygdom er den sygdomsgruppe, langt de fleste polyfarmacipatienter er i behandling for. Af de godt 1,3 mio. danskere, der bruger hjertekarmedicin, tager 542.000 af dem seks eller flere receptpligtige lægemidler. Og 140.000 af dem tager flere end ni. Psykiske lidelser er det, som flest polyfarmacipatienter med hjertekarsygdom også er i medicinsk behandling for. Det gælder fire ud af 10. Men også behandling mod mavesår, astma og allergi, KOL, og smerter fylder pilleæskerne godt op. Kilde: Danmarks Apotekerforening Patienten skal også leve op til kostråd, gå til undersøgelser og følge programmer for rehabilitering. Retningslinjerne for behandling af de enkelte sygdomme kan give patienten så mange opgaver, at det slet ikke kan lade sig gøre at følge dem alle. Og en sygdom kan forhindre behandlingen af en anden. - Det kan for eksempel være svært at følge rehabiliteringen efter en blodprop i hjertet, når man samtidigt har smerter fra slidgigten, siger Finn Breinholt Larsen. Mulige løsninger De multisyges udfordringer i sundhedsvæsnet er først ved at blive erkendt, så løsningerne mangler endnu. - De multisyge patienter er under en stor behandlingsbyrde. De skal både tage massivt mange piller og navigere i et komplekst behandlingssystem. De har mange kontakter og forskellige læger i flere ambulatorier, som hver især kun taler om en sygdom ad gangen og ikke hele patienten. Når der ikke opleves sammenhæng mellem behandlingerne, bliver man som ældre forvirret, siger Reimar W. Thomsen. Leder af Hjerteforeningens rådgivningscentre i Østdanmark, sygeplejerske Anne Skjødt, møder også de multisyge patienter og ville ønske, der var bedre tilbud til dem. - Det er hårdt arbejde at være patient med flere diagnoser, så de er ofte helt afhængige af pårørendes hjælp. Der er mange behandlere på banen, og det er tidskrævende for patienten at møde op mange steder i sundhedsvæsenet. Det handler derfor om at få specialerne til at tale sammen og have de rette tovholdere til at gøre det, så patienten kan nøjes med bare en kontaktperson. Det bør være den praktiserende læge, men det er ikke en let opgave for dem, siger Anne Skjødt. Flere sygdomme en klinik I Silkeborg kan din læge henvise dig til Klinik for Multisygdom, hvis du lider af så mange sygdomme og får så meget medicin, at han ikke længere kan finde rundt i din journal. Af Mikael Schneider Når de praktiserende læger har en patient, der lider af flere sygdomme, trives dårligt, og som lægen ikke kan udrede uden hjælp fra forskellige speciallæger, kan de henvise til os. Sådan forklarer Ulrich Fredberg, hvad de laver på Klinik for Multisygdom i Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg. Her er han ledende overlæge og en af initiativtagerne til klinikken, der startede i maj 2012, som en forsøgsordning støttet af Region Midtjylland. Klinikken tager i mod de multisyge patienter, som de praktiserende læger har for svært ved at behandle, og giver dem en samlet udredning, hvor alle de nødvendige speciallæger og behandlere deltager. Det tager en halv dag og begynder med et møde med en farmaceut. De fleste dage er det Linda Jeffery. Medicin med mere Inden patienterne kommer ind, har hun bedt dem om at tage al den medicin med, som de bruger. Ikke bare en liste, eller lægens recepter, men pilleglassene og -æskerne. Også dem med vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler. - For der kan godt være stor forskel på, hvad lægen tror de tager, og hvad de rent faktisk putter i munden. Det er vigtigt at vide præcis, hvad de får, da både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin kan påvirke hinandens virkning, siger Linda Jeffery. Medicin er en af de store syndere, når det kommer til de multisyges problemer, vurderer Linda Jeffery. Når hendes gennemgang er omme, har hun ofte en liste med fire-fem anbefalinger til ændringer i medicin, som kan hjælpe patienten af med nogle af de problemer, patienten er henvist med. Speciallæger samles Bagefter kommer patienten gennem alle de relevante undersøgelser. Det tager speciallægerne sig af. For når patienten har været forbi Linda Jeffery, følger undersøgelser af en læge, som samler al informationen og tager det med til en fælles konference for de indkaldte speciallæger. - Selv når vi har læger fra fem forskellige specialer samlet, kan det være svært at løse patientens problemer, og bølgerne kan gå højt, siger Ulrich Fredberg. Men en løsning, det kommer der. En behandlingsplan, som patienten får med sig, og som Alt i en klinikken Klinik for Multisygdom er en ny dagklinik for patienter med flere medicinske sygdomme, heriblandt hjertepatienter. Med henvisning fra deres praktiserende læge har de mulighed for en tværfaglig, medicinsk second opinion vurdering på tværs af de medicinske specialer (inkl. psykiater) og med farmaceutisk medicingennemgang og eventuel fysioterapeutisk/ergoterapeutisk vurdering. Klinikken har åbent to dage om ugen og har typisk to patienter igennem på en dag. I det nye år udvider de åbningen til tre dage om ugen. De multisyge er en stor udfordring for vores højt specialiserede afdelinger, hvor speciallægerne ikke tør tage beslutninger ind over de andres specialer. klinikken giver videre til den praktiserende læge, som så igen overtager ansvaret for patienten. Nu med speciallægernes og farmaceutens samlede indsigt, og en terapeuts vurdering af patientens fysiske formåen. Mulig løsning Klinikker for multisygdom, som den i Silkeborg, vil kunne komme de multisyge til gode, mener Hjerteforeningens forskningschef, Gorm B. Jensen. - De multisyge er en stor udfordring både for vores højt specialiserede afdelinger, hvor speciallægerne ikke tør tage beslutninger ind over de andres specialer, og for de praktiserende læger, der er tovholdere for de multisyge patienter, men som ikke har ressourcerne og kompetencerne til at behandle dem. Der kan klinikker, hvor speciallæger arbejder sammen på tværs af specialerne, være en mulig løsning, siger Gorm B Jensen. I Silkeborg undersøger de i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland, hvordan deres patienter klarer sig, hvordan de oplever forløbet, og om de får behov for at komme tilbage til klinikken eller deres egen læge. Om 1-2 år ved de derfor, om ordningen er til gavn for patienterne og de praktiserende læger. Er den det, håber Ulrich Fredberg og hans kollegaer på at kunne fortsætte arbejdet. 14 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 15