Mexico. Rundrejser med dansk rejseleder

Relaterede dokumenter
Mayaernes Mexico 16 dages individuel rundrejse i Magiske Mexico

BRIDGEFERIE TIL MEXICO C&C Travel: Teknisk arrangør Bridgeansvarlig: Marianne & Rolf

Bello Mexico Garanterede afgange hver mandag - stor 16 dages rundrejse i mytiske Mexico

Mexico i mayaernes fodspor

STJERNEGMRD REJSER AFREJSEBREV. På sporet af mayaere og aztekere februar Rejseleder Annemarie Bjerre

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Mexico Grande. 16 dages kulturrejse til Mexicos store riger. Rejse til MEXICO med

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Mexico Grande 16 dages kulturrejse til Mexicos store riger

Mexico Grande 16 dages kulturrejse til Mexicos store riger

Mexico Grande 17 dages kulturrejse til Mexicos store riger

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Mexico Grande 17 dages kulturrejse til Mexicos store riger

Solgudens Rige. 12 dages grupperejse til Mexico med dansk rejseleder. Kulturel Oplevelsesrejse med

MEXICO CITY TAXCO PUEBLA OAXACA TEHUANTEPEC SAN CRISTOBAL PALENQUE VILLAHERMOSA MEXICOS KULTURSKATTE

Mageløse Mexico. 16 dages rundrejse på egen hånd. Rejse til MEXICO med

Mexico Grande 16 dages rundrejse fra Mexico City til Cancun

Med kunstneren Jethoni i Mexico

MEXICO CITY TAXCO SAN CRISTOBAL PALENQUE CAMPECHE MERIDA PLAYA DEL CARMEN MEXICOS HØJDEPUNKTER 

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

Mexicos Højdepunkter. 14 dages kulturrejse på tværs af Mexico. Rejse til MEXICO med

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

MEXICO CITY TAXCO OAXACA TUXTLA GUTIERREZ SAN CRISTOBAL PALENQUE CAMPECHE MÉRIDA PLAYA DEL CARMEN MAGELØSE MEXICO

Frida Kahlos farverige verden 14 dages kulturel Mexicorejse i Fridas fodspor

Mexico FDI World Dental Association september OurWorld A/S, Nupark 49, 7500 Holstebro. Tlf Mail:

Mexico rundrejse 5. til 17. februar 2016

Vamos Mexico 16 dages kulturrejse i farverige Mexico

Schweiz - fra sin smukkeste side

MEXICO CITY TAXCO OAXACA TEHUANTEPEC SAN CRISTOBAL PALENQUE CAMPECHE MERIDA CHICHEN ITZA MEXICO GRANDE

Andalusien - Sydspanske klassikere

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

DANSK STUDIE CENTER CARIBIEN: DANSK VESTINDIEN & MEXICO

16 dages klassisk kulturrejse inklusiv Acapulco

DANSK STUDIE CENTER MEXICO - COACHINGREJSE

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

HEj. Rejseplan MEXICO CITY PUEBLA CATEMACO OAXACA TAXCO AZTEKERNES RIGE. Hej. Dag 1: Billund / København Mexico City

Cook Islands' Paradis

Mexico City er en af verdens største metropoler fuld af kontraster

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Polens prægtige bjerge

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

12 dages kulturrejse på den mexicanske højslette med tid til fordybelse

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

RUNDREJSE SPANIEN DET KLASSISKE SPANIEN!

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Ilulissat og Ilimanaq

8 dages cykelferie i Cuba

Aztekernes Rige. 10 dages kulturrejse på den mexicanske højslette. Rejse til MEXICO med

Ankomst til Hjerternes Dal

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Stockholm - Storby og skærgård

Safari og badeferie i Kenya

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Sydholland - Valkenburg

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Dagsprogram Mexico oktober 2011

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Krakow - Polens førende kulturby

Polens prægtige bjerge

På opdagelse i Dansk Vestindien

DANSK STUDIE CENTER PERU, CUBA & COSTA RICA

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Mexicos Kulturskatte. Oplevelsesrejse med. 14 dages rundrejse i det gamle Azteker- og Mayarige. Vi flyver med

Mexico med De Dødes Dag Til folkefest i Mexico

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Toscana - Flyv på busrejse

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Toscana - Flyv på busrejse

San Francisco og Hawaii

Eksklusivt retreat til Marokko med spa, wellness, shoppetur i Marrakesh og personlig sparring til din kreative business

Solgudens Børn. 12 dages kulturrejse på den mexicanske højslette. Rejse til MEXICO med

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

3 DAGE ÅRET RUNDT TAQUILE LEV LOKALT OG BESØG DE FLYDENDE SIVØER EN UNIK MULIGHED FOR AT LEVE LOKALT HOS EN OPRINDELIG KULTUR

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Kultur og strand 12 dages rundrejse i magiske Cuba til Havana og Varadero

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Stilling Sogns - Sognerejse til Armenien 2012: Program 1. Periode: 15. maj til 23. maj.

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

Transkript:

Mexico Rundrejser med dansk rejseleder

Velkommen til Mexico Kære læser Der findes ikke mange lande i verden, der har så meget kultur og historie at byde på som Mexico. Stjernegaard Rejser har arrangeret rundrejser i Mexico med dansk rejseleder i over 10 år. Vi har derfor stor erfaring med alle de vigtige detaljer, og holder selv meget af det historiske og farverige Mexico. Vi har to forskellige rundrejser, som du finder grundigt beskrevet i dette katalog. Vi håber, at du vil give dig tid til at læse hele kataloget og på den måde få god indsigt i, hvad der gør vores rejser til noget særligt. Vi har alle de store seværdigheder og virkelig meget indhold med, vi har en god rytme på rejsen, vi bor på gode centralt billigende hoteller og så har vi kun mellem 10 og 25 deltagere med på rejserne - det er helt afgørende for din oplevelse og udbytte af rejsen. Uanset hvilken rejse du vælger, vil du få en kæmpe oplevelser sammen med vores rejseleder, der har boet i Mexico i mange år. Vi kan sige uden at ryste på stemmen, at vores gæster er begejstrede for Annemarie, som absolut er noget helt særligt! Vi ønsker jer en god rejse! Asger Domino, Adm. Direktør På vegne af teamet i Stjernegaard Rejser En rejseleder ud over det sædvanlige Rejseleder Annemarie Bjerre er en rejseleder ud over det sædvanlige. Denne eventyrer af Bjerreslægten har delvist bosat sig i Mexico, af kærlighed til landet og til sin mexicanske mand. Det er med humor og glæde og luft under vingerne hun fører vores gæster rundt i sit elskede Mexico. Hendes kendskab til landet er enestående, og evnen til at fortælle ligeså. Det har vi hundredevis af gæsters begejstrede ord for igennem de 10 år, Annemarie har været rejseleder hos os. Annemarie siger beskedent, at al den gode respons er fordi, man bliver så glad af at være i Mexico og blandt mexicanere. Hendes mål som rejseleder er kun at formidle mødet mellem de danske gæster og Mexico i al dets mangfoldighed. 2

Indhold På sporet af mayaere og aztekere...side 4 17 dage / 15 nætter Mexico City - Taxco - Oaxaca - Tehuantepec - San Cristobál de las Casas Palenque - Campeche - Sayil - Kabah - Uxmal - Mérida - Chichén Itzá - Valladolid og Cenote med underjordisk flod strandhotel ved Det Caribiske Hav Eventyrlige Mexico...side 16 16 dage / 14 nætter Mexico City - Veracruz - Catemaco - Villahermosa - Palenque - San Cristóbal de las Casas - Tehuantepec - Oaxaca - Taxco - Acapulco ved Stillehavet 3

På sporet af mayaere og aztekere - 17 dage / 15 nætter CU Mexico City Mérida Uxmal Campeche Cancún Chichén Itzá Det Caribiske Hav MEXICO Palenque ca. 200 km Qaxaca Tehuantepec San Cristóbal de las Casas BELIZE GUATEMALA HONDURAS Denne klassiske rundrejse er en oplevelsesrejse, og en behagelig en af slagsen. Rejsen bringer os gennem en historie, der spænder over flere tusinde år, med de største og mest betydningsfulde templer og pyramider. Vi oplever mangfoldigheden i den nutidige mexicanske kultur, og ikke mindst landets storslåede og varierende natur. Frugtbare højsletter, smukke kaktusklædte ørkener, frodige regnskove, høje bjerge, dybe dale, underjordiske floder - og naturligvis havene: Den Mexicanske Golf og Det Caribiske Hav, hvor vi på fineste manér slutter rejsen af med et par afslappende dage i eksotiske omgivelser. Rejsen fører os ud igennem Yucatan. Her ses børn i folkedragt på vej til fest i Valledolid. Kongepaladset i Sayil, som er blevet sammenlignet med paladset i Knossos. 4

BA Ruten og nogle af højdepunkterne: Dag 1. Danmark - Mexico City Dag 2. Mexico City og Xochimilco På opdagelse i byen Zokaloen Regeringspaladset med Diego Riveras murmalerier Antropologisk museum Frida Kahlo-museet Sejltur i Xochimilco - de flydende haver. Dag 3. Mexico City og Teotihuacan De storslåede pyramider i Teotihuacan markedet i Tenochtitlan Guadalupe basilikaen. Dag 4. Mexico City og Taxco Køretur gennem smukt landskab den fredede og charmerende sølvby Taxco Santa Prisca kirken - en af Mexicos mest berømte barokkirker. Dag 5. Mexico City - Oaxaca Imponerende tur til Oaxaca gennem bjergpas og med fantastiske udsyn. Dag 6. Oaxaca - Monte Alban Oaxaca er præget af smukke gamle bygninger i spansk kolonitidsstil og et rigt kunstnerisk liv Udflugt til det ceremonielle center Monte Alban Indianermarked Fri eftermiddag. Dag 7. Oaxaca - Tehuantepec Zapotekernes tempelby Mitla Det 2000 år gamle Taks-træ i Tula Indiansk tekstilkunst og brændevinsproduktion af kaktus Smuk køretur gennem frodige dale. Dag 8. Tehuantepec - San Cristóbal de las Casas Køretur gennem Chiapasbjergene til den gamle elegante kolonitidshovedstad i hjertet af mayakulturen Sejltur i Sumiderokløften med 1000 meter lodrette klippevægge. Dag 9. San Cristóbal de las Casas Besøg I traditionel mayalandsby San Juan Chamula og Zinacantan Spadseretur i San Cristóbal de las Casas med bl.a. indianermarked Besøg i Frans Bloms hus. Dag 10. San Cristóbal de las Casas - Palenque Enestående tur gennem tre klimazoner Det flotte vandfald Agua Azul Misol Ha, hvor I kan komme ind i en hule bag selve vandfaldet. Dag 11. Palenque - Campeche Sightseeing ved Palenque ruinkomplekset Byrundtur i Campeche, den charmerende gamle havneby fra kolonitiden. Dag 12. Campeche - Sayil - Kabah - Uxmal Besøg i tempelbyerne Sayil og Kabah fra den sene mayatid Hacienda oplevelse i Uxmal. Dag 13. Uxmal - Mérida - Chichén Itzá Morgensightseeing ved Uxmal-ruinerne Byvandring i Mérida. Dag 14. Chichén Itzá - Valladolid - Cenote - Det Caribiske Hav Morgensightseeing ved Chichèn Itzà med den hellige cenote, et jordfaldshul hvor der 20 meter nede løber en underjordisk flod Valladolid med besøg i en cenote hvor der kan svømmes i den underjordiske flod Tropisk stemning ved Det Caribiske Hav. Dag 15. Det Caribiske Hav Strandhotel ved Det Caribiske Hav. Dag 16. Det Caribiske Hav - Cancún - Danmark Afrejse om eftermiddagen mod Danmark. Dag 17. Hjemkomst til Danmark Mexico City - Taxco - Oaxaca - Tehuantepec - San Cristóbal de las Casas - Palenque - Campeche - Sayil - Kabah - Uxmal - Mérida - Cenote/Dzin-up - Chichén Itzá - Det Caribiske Hav 5

På sporet af mayaere og aztekere 17 dage / 15 nætter Dag 1. Danmark - Mexico City Afrejse fra København eller Billund via Amsterdam eller Paris til Mexico City. Ved ankomst modtages I af jeres danske rejseleder og køres til hotellet i byens centrum. Efter den lange flyrejse er der denne aften god grund til at få hvilet, men inden da fejrer vi ankomsten med en drink på vores hotel i hjertet af Mexico city. Dag 2. Mexico City - Xochimilco Efter morgenmaden tager vi på opdagelse i en af verdens største og mest spændende byer. Mexico City ligger i en vældig dal, 2.240 meter over havets overflade. Med godt 27 millioner indbyggere er byen en af verdens største. Forbavsende, når man tænker på, at der i 1921 kun boede ca. 740.000 mennesker i byen. Denne eksplosive udvikling har selvfølgelig skabt mange problemer, men alligevel er Mexico City på mange måder en både renere og mere velfungerende storby, end man oplever i mange andre udviklingslande. På vores byrundtur koncentrerer vi os først om zokaloen, den centrale plads og hjertet i Mexico City. Vi starter i regeringspaladset. Her ser vi Diego Riveras spændende murmalerier, der består af en række smukke og indholdsrige skildringer af Mexicos på aztekernes tid, desuden 500 år af Mexicos dramatiske historie i ét stort billede i trappeopgangen, inkl. fortidsvision og en meget interessant fremtidsvision. Fra zokaloen fortsætter vi til det antropologiske museum, som huser en af verdens nok mest interessante samlinger og er en enestående guldskat for alle, der interesserer sig for Mexicos gamle kulturer. Dernæst er det blevet tid til at følge en af de lokale skikke i Mexico City, nemlig at tage ud at sejle i Xochimilco De flydende haver, hvor der stadig er kanaler som i aztekisk tid. Men inden vi når så langt, skal vi lige nå at besøge Frida Kahlos museum, der ligger i hendes barndomshjem. Efter vores stemningsfulde sejlads i Xochimilco med både mariachi-musik og frokost returnerer vi til hotellet, hvor aftenen er til fri disposition. Dag 3. Mexico City - Teotihuacan Hovedmålet for dagens udflugt er den arkæologiske zone Teotihuacan, 50 kilometer nord for Mexico City. Undervejs passerer vi De tre kulturers plads, hvor man i ét kig får de tre elementer i Mexicos historie: Den gamle før-spanske kultur med ruinerne af pyramiden, den spanske kolonitid med Santiago-kirken fra 1524 ovenpå ruinerne, og det moderne Mexico med Udenrigsministeriets bygninger. Vi besøger Guadalupe-basilikaen, som ikke ligger langt derfra. Mexicanernes højt elskede helgeninde viste sig for en fattig indfødt, et mirakel! Hun blev helgenkåret, og i dag er Guadalupe-basilikaen den kristne kirkes næststørste pilgrimsmål. Herfra kører vi til Teotihuacan, hvor nogle af Mexicos største pyramider kendt som sol-og månepyramiderne- rejser sig over resterne af en ældgammel metropol. Man mener det var den vigtigste by i datidens verden med op til 200.000 mennesker i storhedstiden omkring 300 600 efter vor tidsregning. Teotihuacan er et mystisk sted. Arkæologiske fund viser uovertruffen fint kunsthåndværk, bl.a. obsidianmasker og en imponerende arkitektur med smukke vægmalerier. Men man arbejder stadig på at finde et skriftsprog eller håndskrifter, der kan forklare, hvem der boede i den gamle metropol, hvordan magtstrukturen var, og grunden til byens undergang. Der er mange ubesvarede spørgsmål, men ét er sikkert: Teotihuacan udøvede en mægtig indflydelse, politisk og kunstnerisk, helt til Honduras og det yderste af Yucatan, og imponerer stadigvæk den dag i dag. Vores rundtur fører os også ind i et af paladserne med vægmalerier og ned af den lange prosessionsvej med månepyramiden ved enden. Vi bestiger den 63 meter høje solpyramide og ser kastellet med Quetzalcoatlpyramiden i den sydlige ende af byen. Under besøget i Teotihuacan spiser vi frokost, og sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet. Dag 4. Mexico City - Taxco - Mexico City Efter morgenmaden sætter vi kursen sydpå til Taxco. Den smukke tur fører os gennem to delstater til en charmerende og fredet lille kolonitidsby i bjergene, 165 kilometer sydvest for Mexico City. Mexico er stadig verdens førende producent af sølv, og Taxco er Mexicos førende sølvby, hvor alle de snævre gader er spækket med sølvsmedeforretninger. Den største sølv- Diego Riveras murmalerier i regeringspaladset. Murmalerierne er særdeles opfindsomme og skildrer Mexicos historie. Zokaloen i Mexico City. Centrum for aztekerriget, centrum i dag. 6

Dansk rejseleder bosiddende i Mexico Stjernegaards danske rejseleder er en formidabel formidler. Hun er bosiddende i både Mexico og Danmark, og har et særdeles indgående kendskab til Mexicos store kultur seværdigheder, det moderne og nutidige Mexico, samt det spændende mexicanske køkken. Teotihuacan var den største by i det præ-columbianske Amerika, og ligger cirka 50 km nordøst for Mexico City. Legenderne fortæller, at det var her, solen og månen blev skabt. De flydende haver, Xochimilco, stedet hvor aztekerne dyrkede blomster. I dag de sidste kanaler i den by, der ifølge de spanske erobrere var skønnere end Venedig En sejltur er også en sejltur ind i det muntre mexicanske folkeliv. Vi besøger naturligvis Frida Kahlo-museet. 7

På sporet af mayaere og aztekere 17 dage / 15 nætter mine i byens historie blev fundet af Jose de la Borda i 1700 tallet. Nu er byen hovedsageligt et sted til forarbejdning og salg. Minerne er nu næsten tømt og det meste af sølvet hentes fra Nordmexico. Under besøget i byen spadserer vi ad de små gader ind til zokaloen, hvor vi besøger en af Mexicos mest berømte barokkirker, Santa Prisca-kirken, opført af Jose de la Borda i 1700-tallet. Frokosten indtages i byen, og der vil også være fritid til selv at gå rundt, inden vi kører tilbage til hotellet i Mexico City. Dag 5. Mexico City - Oaxaca Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Oaxaca. En af de smukkeste og mest afvekslende køreture i Mexico. Fra den centrale højslette med hovedstaden over mageløse bjergplateauer til den sydlige højslette med Oaxaca by og de mange indianske kulturer. Oaxaca by er en lille hyggelig provinsby med et mangfoldigt kulturliv med dybe indianske rødder. Byen er fyldt med smukke gamle bygninger i spansk kolonitidsstil, og vi bor centralt. Efter en hyggelig byvandring er det tid til afslapning, og her er det byens elskede zokalo, der trækker med sit farverige og festlige folkeliv og særprægede egnsretter. Her kan man prøve de sprødeste græshopper med udsigt til zokaloen. Dag 6. Oaxaca Dagens udflugt koncentrerer sig om zapotekernes berømte ceremonielle center, Monte Alban, som ligger 9 kilometer uden for Oaxaca by på en nivelleret bjergtop i 2.000 meters højde med spektakulær 360 graders udsigt. Det er det ceremonielle center, der har været længst i brug i Mexico, nemlig ca. 2.000 år. Efter år 800 efter vor tidsregning blev der dog ikke bygget mere. Tempelkomplekset og den store centrale plads er den dag i dag utrolig velbevaret. Ned ad bjergskrænterne og på plateauerne er der græsklædte høje, grave og paladser, der endnu ikke er udgravet. På Monte Alban har man fundet den ældste kalender i Mexico og en skrift, som endnu ikke er tydet. Endvidere en række relieffer på steler fra ca. år 500 før vor tidsregning med forvredne skikkelser. De kaldes "De dansende", men har sikkert aldrig danset eller været krigsfanger. De er nok nærmere udstillede eksempler på zapotekernes viden om anatomi, bl.a. et kejsersnit og en sædefødsel. Turen går derefter tilbage til Oaxaca, hvor vi besøger byens berømte indianermarked. Eftermiddagen er på egen hånd med rigelig tid til at nyde en af Mexicos allermest charmerende byer, med det livlige gadeliv, museer og butikker. I Oaxaca er man er stolt af sin indfødte arv. Det ses tydeligt i kunsthåndværk og moderne kunstgallerier overalt i byen. Dag 7. Oaxaca - Tule - Teotitlan del Valle - Mitla - Tehuantepec Turen går efter morgenmaden videre mod sydøst, Stillehavet. Igennem en frodig dal med små traditionsrige byer. Vi nyder at gøre ophold i et par af disse. I Teotitlan del Valle besøger vi en zapotekerfamilie og ser deres traditionelle indfarvningskunst og tæppevævning. Vi besøger også en familie, der laver Oaxacas elskede brændevin, mezcal (dén med ormen) af kaktus. Nogle mener, den er bedre end tequila. Vi skal selvfølgelig også hilse på dalens ældgamle taks-træ i Tula. Det var ganske lille, da Monte Alban blev grundlagt for 2000 år siden. Midt på dagen ankommer vi til Mitla, dødens sted! Her var de centrale guder dødsguderne; men denne fine lille tempelby er først og fremmest kendt for sine udsmykninger, hvis lige ikke findes andetsteds i Mexico. Før man kendte til brugen af metalredskaber, lavede man de smukkeste murstensmosaikker ved at udhugge de enkelte mursten og derefter føje dem sammen i geometriske mønstre, - og uden bindemiddel. Rundturen vil også tage os ind i de indre gemakker i atriumgårdene og ned i gravene under templets gårdsplads. Vi kommer op igen og kører videre på en smuk køretur, ned gennem vældige bjerglandskaber bevokset med kaktus og agaver, med dybe kløfter og frodige dale. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til det tropiske Tehuantepec, hvor vi overnatter. Dag 8. Tehuantepec - Sumidero Canyon - San Cristóbal de las Casas Vi har en lang køretur på godt 350 kilometer foran os, hvorfor vi starter tidligt fra morgenstunden. Vi skal atter op i højlandet, denne Et udsnit af Monte Alban ved Oaxaca (dag 6), som er den tempelby der har været længst i brug i Mexico. År 800 fvt. nivellerede de indfødte en bjergtop for at bygge tempelbyen 400 meter over de omliggende dale. 8 Sølvbyen Taxco omkring barokkirken "Sct. Prisca", bygget af José de la Borda, som fandt en overdådig sølvmine i Taxco. I dag er alle butikker i byen fyldt med sølv.

Ingen kedelige køreture Vi har reduceret kedelig transporttid, og planlagt rejsen så hver ny dag byder på spændende sightseeing. På denne rejse med Stjernegaard er der ingen hele dage i bussædet. Seværdigheder skal ikke opleves gennem et busvindue, så vi kører maksimalt fem timer om dagen. gang det tempererede klimabælte 2.100 meter oppe i Chiapas-bjergene. På vejen ved den nuværende hovedstad Tuxtla ligger Sumiderokløften, en forkastningskløft skabt ved et forhistorisk jordskælv, som anses for at være et af Nordamerikas mest fascinerende naturfænomener. Her sejler vi 25 km ned ad floden Grijalba, der går fra Guatemala til Den Mexicanske Golf. Et sted på turen rejser klippevæggene sig 1000 meter lodret over os. Undervejs oplever vi det rige fugleliv i kløften, og er vi heldige, får vi måske også et glimt af en cayman-alligator, der ligger og daser på flodbredden, eller en edderkoppeabe. Denne tur vil for de fleste stå som rejsens naturhøjdepunkt. Vel tilbage på landjorden fortsætter vi op til Chiapas gamle hovedstad, San Cristóbal de las Casas, centrum for de elegante haciendaer og den store indfødte mayabefolkning, som stadig kan ses i gaderne og i byerne omkring San Cristóbal de las Casas, i deres traditionelle, hjemmevævede og broderede kostumer. Aftenen er til fri disposition. Dag 9. San Cristóbal de las Casas - Chamula - Zinacantan - marked - Frans Blom Efter morgenmaden tager vi på udflugt til to af de små traditionelle mayabyer uden for San Cristóbal de las Casas. Vi vælger Chamula i 10 kilometers afstand på grund af det absolut mest forunderlige kirkerum, en katolsk kirke kan byde på. Her møder vi maya-katolicismen, en religion fuldt accepteret af den katolske kirke, men hvor ritualerne foregår på et ret anderledes sæt, bl.a. indgår æg, høns og ildvand i ceremonierne, hvor der ikke er nogen katolsk præst. Zinacantan ligger ikke langt derfra. Her vil vi blive budt ind i et traditionelt hjem, hvor bedstemor bager majspandekager, mens pigerne væver (og sælger) de traditionelle mønstre i gårdhaven. Tilbage i San Cristóbal de las Casas vandrer vi gennem de hyggelige gader op til byens livlige åbne indianermarked. Om aftenen besøger vi vores berømte landsmand Frans Bloms hjem Casa Na Bolom (Jaguarens hus). Historien om Frans Blom er et eventyr om en velhaversøn, som tog fra dansegulvet i Palmehaven i København til Mexicos jungle lige efter den mexicanske revolution i 1919 - på enkeltbillet for at blive et mandfolk. Det blev han! Han forelskede sig i livet på æselryg i de store regnskove, og i mayakulturen, hvor han blev en højt respekteret stifinder og arkæolog. Vi ser hans hjem, der nu er museum og forskningscenter for lacandoneindianerne. Hvis man ønsker det, kan man spise til aften i Frans Bloms spisestue. Dag 10. San Cristóbal de las Casas - Agua Azul - Misol Ha - Palenque Dagen fører os ud på en sjælden tur: På vej ned ad Chiapas-bjergene, ad snoede veje, kører vi langsomt gennem 3 klimazoner. Fra tågebjergene med tempereret fyrre- og egeskov i San Cristóbal de las Casas over det subtropiske bælte til den tropiske regnskov i Palenque. På vejen besøger vi det flotte vandfald Agua Azul og det spændende vandfald Misol Ha. I nationalparken ved Agua Azul spiser vi frokost, nyder vandfaldet og den frodige regnskov omkring det. Hvis der er mulighed, kan man tage en "Tarzan og Jane dukkert" i det kolde vand i floden, en kilometer ovenover vandfaldet. Vandfaldet Misol Ha, en times buskørsel derfra, er ganske anderledes. Her kan man gå ind i en hule bag selve vandfaldet. Uforglemmelige vandfaldsoplevelser i mayaernes regnskov. Sent på eftermiddagen er vi på vores hotel i Palenque. Her sover vi ved siden af endnu en Sumidero-kløften er en del af den 760 km lange Grijalba flod, der løber fra Guatemala ned i den Mexicanske golf. Vi sejler 25 km ind i et naturparadis med op til 1.000 m høje klipper. Misol Ha vandfaldet ligger i regnskoven, ikke langt fra Palenque. Misol Ha betyder det lange vand; og man kan gå ind bag ved. 9

På sporet af mayaere og aztekere 17 dage / 15 nætter af Chiapasbjergenes floder; og på hotellets restaurant kan man tage en drink og nyde solnedgangen over floden, som kommer fra bjergene bag den gamle tempelby Palenque. Dag 11. Palenque - Campeche Straks efter morgenmaden kører vi ud til den arkæologiske zone Palenque. Vi er nu dybt inde i mayaernes kulturområde, som strækker sig til Honduras i sydøst, omfattede Guatemala, dele af San Salvador og Chiapas og mod nord dækkede hele halvøen Yucatan. Et landområde 8 gange større end Danmark Det går hurtigt med nye fund og forskningsresultater i mayaområdet, bl.a. hvad angår den tidlige periode; men lad os holde fast ved, at mayakulturen udviklede sig fra år 400 før vor tidsregning og blomstrede til år 800 efter vor tidsregning i højlandet i Chiapas-bjergene og fra år 600 til 1000 efter vor tidsregning på Yucatan. Herefter blev der ikke bygget mere. Byerne blev forladt og skoven groede ind over templer og paladser, skjulte relieffer og hieroglyftekster, hvor hvert tegn var et kunstværk i sig selv. Palenque er uden tvivl den mest berømte og omtalte af alle i den klassiske mayakultur i højlandet. Der er tre gode grunde: Palenque er den første gamle mayaby, der er opdaget og beskrevet af europæere; så fra 1700-tallet har tempelbyen tiltrukket eventyrere, opdagelsesrejsende og amatørarkæologer, der har drømt sig til meningen med den smukke by fra en svunden civilisation. Fantastiske ideer og teorier. Det er i Palenque, man først fandt en mayakongegrav (i 1952 fandt man Pakal fra 600-tallet), en revolution i mayaforskningen, som gjorde Palenque endnu mere berømt. Og endeligt er Palenque også kendt for sin enestående arkitektoniske skønhed og fantastiske beliggenhed i den tropiske regnskov på en bjergside med udsigt ud over det flade Yucatan. Vi ankommer tidligt på morgenen, ved åbningstid, og ser Palenque tempelby rejse sig af disen over junglen. Et kig ind i en svunden tid: Vi vil se Den røde dronnings grav. Vi vil se Inskriptionernes tempel, hvor man fandt Kong Pakals grav. Vi vil gå rundt i paladsets mange rum og på relieffer, træffe Kong Pakal og hans mor. Sønnen Kan Balam møder vi i Korsgruppen, som han byggede til sin indvielsesceremoni som regent. Vi tager os god tid, og hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at tage med på en guidet jungletur i regnskoven ad stier henover de tilgroede paladser og templer. Derefter går turen til halvøen Yucatan, hvor vi overnatter i Campeche, den charmerende gamle, meget rige havneby fra kolonitiden, et yndet offer for berømte sørøvere. En byvandring ved aftenstide byder på cubastemning, både i mad og musik. Vi skal bo i nærheden af vandet; og solnedgangen over den mexicanske golf er med rette berømt. Dag 12. Campeche - Sayil - Kabah - Uxmal Efter morgenmaden begiver vi os på opdagelsesrejse (i vores komfortable bus) ind i et bælte af gamle maya-kongebyer: Puuc-ruten. Vi besøger to af byerne: Sayil og Kabah fra den sene mayatid. De ligger stadig hen i forskellige stadier af overgroethed og er således med deres skønhed og arkitektur næring til fantasien. Efter en klassisk maya-frokost kommer vi til vores hotel: en gammel hacienda, hvor der om eftermiddagen bliver tid til afslapning ved den store swimmingpool under palmerne i haciendaens store atriumgård. Dag 13. Uxmal - Mérida - Chichén Itzá Vores hotel ligger lige op til den smukkeste af alle senklassiske mayabyer. Uxmal. Det syntes i hvert fald Frans Blom, som ledede udgravningerne i Uxmal i 20 erne. Faktisk lå den gamle mayaby Uxmal på haciendaens jord! Så næste morgen vandrer vi fra hotellet de 5 minutter hen til den store arkæologiske zone i Uxmal og nyder den under en behagelig sol og før det store indryk af turister. Her vil vi se den høje og stejle Troldmandens pyramide med den store regngudsmaske som en af tempelåbningerne. Det er ikke længere tilladt at bestige pyramiden. Vi vil se nonneklostret med de smukke facader og udspekulerede perspektiv virkninger. Vi går igennem boldspillet og op i Guvernørens palads, en arkitektonisk perle, som kan konkurrere med nonneklostret. Og så går turen til Yucatans hovedstad Mérida, hvor vi slapper af med en lille byvandring og en frokost i byens centrum, inden vi sætter kursen mod et af verdens nye syv vidundere, Chichén Itzá, endnu en mayaby; den største, den mest magtfulde Fra paladset i Palenque udsigt til inskriptionernes tempel, som den mægtige konge Pakal byggede i 600-tallet. Her stod den danske arkæolog Frans Blom i 1920'erne og kunne have fundet den første mayagrav i historien. 10 Uxmal er kendt for sine meget smukke bygninger og sit velbevarede boldspil. Her ses en boldspilsring. En bold af massivt gummi skulle spilles igennem, uden brug af hænder eller fødder.

Hoteller valgt med omhu og afslapning ved Det Caribiske Hav Vi ved hvor man skal bo i Mexico, og hvor meget hotellets beliggenhed betyder. I Mexico City bor vi naturligvis helt centralt, i storbyens livlige hjerte, og ved de helt store ruinkomplekser bor vi på charmerende hacienda hoteller helt tæt på indgangen, så vi har de magiske ruiner for os selv, inden turistbusserne ankommer. Vi afslutter rejsen ved Det Caribiske Hav, på et dejligt førsteklasses hotel helt ned til det azurblå hav, Vi har valgt vores hotel med omhu og prioriteret rolig beliggenhed, hvid sandstrand og krystalklart vand. og imponerende i sin sen-klassiske tid. Her skal vi igen bo lige ved siden af det arkæologiske område og vi vil tidligt på aftenen nyde Chichén Itzás berømte lys-og lydshow (Grundet renovering vil Chichén Itzás berømte lysog lydshow ikke være muligt i 2013 og 2014). Dag 14. Chichén Itzá - Cenote ved Valladolid - Det Caribiske Hav Vi har ligesom ved Uxmal den fordel, at hotellet ligger lige ved siden af Chichén Itzá, som vi derfor kan nyde om morgenen, hvor solen endnu ikke brænder, og andre turister ikke er ankommet. Og det er værd at nyde: Kukulkanpyramiden på 25 meter er et matematisk og astronomisk mesterværk, placeret og udsmykket sådan, at man ikke alene kan tælle årstiderne og landbrugskalenderen ind i den; den danner også baggrund for et dramatisk syn ved forårsjævndøgn: Mens eftermiddagssolen synker, ser man som lys og skyggevirkning den fjerklædte slange kravle ned ad pyramidens nordtrappe. Chichén Itzá er bygget i flere etaper, sidst af af det dygtige kunsthåndværker og krigerfolk, toltekerne der dominerede i det centrale Mexico, efter Teotihuacan var blevet forladt. Rundturen holder sig til det toltekisk inspirerede område. Vi ser Kukulkan-pyramiden (slangepyramiden), som det ikke længere er tilladt at bestige, og Krigernes tempel med den flotte offersten, Chac Mol. Reliefkunsten er på sit højeste i Chichén Itzá. På de berømte relieffer af boldspillerne på Chichén Itzás store boldspilsbane, kan alle se, at det hellige spil endte blodigt. Man må selv afgøre, ud fra synet og det, man nu ved om de gamle kulturer, om det er vinderholdets eller taberholdets anfører, der skulle af med hovedet. Vi slutter ved Chichén Itzás hellige cenote, et jordfaldshul hvor der 20 meter nede løber en underjordisk flod. Legender fortæller om ofringer til regnguden, også menneskeofringer. Her, ved indgangen til frugtbarhedsgudens rige, ved det livgivende vand, slutter den arkæologiske rundtur. Nu kører vi hen til en cenote i den nærliggende kolonitidsby Valladolid. Det er en kæmpe underjordisk hule med et lille hul i hvælvingen, som danner tag. Her kan vi bade i hulens underjordiske flod, i cenoten. Det er en oplevelse! Efter en bid frokost kører vi til stranden, til Det Caribiske Hav, hvor vi kan hoppe i saltvandet sidst på eftermiddagen. Dag 15. Det Caribiske Hav Det er i dag fridag på vores strandhotel med swimmingpool og med udsigt til Det Caribiske Hav, der changerer i turkisblåt og grønt. Her kan man slappe af, se på pelikanerne, få en ny kulør og lade turens indtryk bundfælde sig. Det vil de fleste gøre. Der er dog mulighed for på egen hånd at tage på udflugt i det smukke og interessante naturområde, til turistbyerne Tulum og Playa del Carmen, eller til Tulumruinerne. Har man tid til rådighed, er der mulighed for at forlænge rejsen nogle dage. Dag 16. Det Caribiske Hav - Danmark Formiddagen er fri, og op af eftermiddagen køres der til lufthavnen. Vi flyver direkte med Air France fra Cancún til Paris. Dag 17. Ankomst til Danmark Ankomst til Paris, hvor vi skifter fly mod Danmark. Yucatan-halvøen er kendt for sine kridhvide strande og underjordiske floder med jordfaldshuller, cenoter. Det var de gamle mayaeres indgang til gudernes rige, og i dag gudommelige at svømme i (dag 14). Denne cenote blev fundet fordi en ged pludseligt forsvandt, også hørte man den nedenunder jorden. Rejsen afsluttes med et par dage på det dejlige All Inclusive strandhotel Akumal Beach Resort, som ligger helt ud til det krystalklare caribiske hav. 11

Eventyrlige Mexico 16 dage / 14 nætter MEXICO ca. 200 km Mexico City Veracruz Taxco Catemaco Villahermosa Palenque Acapulco Qaxaca Tehuantepec San Cristóbal de las Casas BELIZE GUATEMALA HONDURAS Tag med på en eventyrlig og storslået rundrejse gennem Mexicos riger. Vi har sammensat en spændende rejse, der byder på høj kvalitet i både oplevelser og indkvartering oven i købet til en forrygende pris. Afstandene er store, men rejsen er veltilrettelagt, så alle kan få sjælen med. Vi skal opleve det bedste af Mexicos kulturhistoriske skatte og beundre den unikke og smukke natur, når vi bevæger os gennem naturscenerier med dybe kløfter, smukke vandfald, tropisk jungle, højsletter med kaktusser og agaver, dramatiske bjerge og kratersøen i naturreservatet ved Catemaco. Undervejs møder vi olmekerne, som byggede templer for 3200 år siden, aztekerne, zapotekerne og ikke mindst mayakulturen, som blomstrede fra år 400 før vor tidsregning og frem til ca. år 1200 efter vor tidsregning, hvorefter de imponerende pyramider og andre anlæg blev slugt af junglen eller tiden. Disse folk levede på et højt kulturelt niveau og mexicanerne er med rette stolte af deres arv. I dag er deres efterkommere synlige i den mexicanske dagligdag, som vi har god tid til at iagttage, når vi slår os ned på zocalo en, den centrale plads i enhver mexicansk by. der oser af charme, kultur og historie. Rundrejsen slutter i legendariske Acapulco. Der er en årsag til, at Acapulco tilbage i 1950 erne var jetsettets foretrukne ferieparadis det er nemlig et fantastisk smukt sted direkte ud til det blå Stillehav. Efter en periode i skyggen er byen på vej tilbage til storhed, og vi synes du skal opleve denne eksotiske perle. Her kan vi fordøje alle indtrykkene i ro og mag, slappe af ved poolen eller på stranden, eller tage på endnu en udflugt ud i det blå. Velkommen til Mexico! En veltilrettelagt rejse til en fantastisk pris Denne rundrejse er tilrettelagt efter de store oplevelser til en fantastisk pris. Og vi er ikke gået på kompromis med vores rejse. Vi ser alle de store klassiske seværdigheder og bor med bedste placering, men vi kører hele vejen rundt i vores egen bus, fra Mexico City og tilbage igen til Mexico City. Det er naturligvis mange kilometer, men til gengæld står oplevelserne i kø, både de kulturelle og de store naturoplevelser. Det smukke Aqua Azul-vandfald. 12