Andes, vin, pampa, tango & vandfald. Eksperter i eventyr



Relaterede dokumenter
chile, Argentina & Rio

Rio til Kap Horn Chile, Argentina og Brasilien på 20 dage -oplev bl.a. Ildlandet, Patagonien, Iguazu

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

8 dages cykelferie i Cuba

Syngedrengene. I Dronningens Fodspor gennem Argentina

Regional Wonca Congress of Family and Community Medicine

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Aktiv i østlige Canada

Safari og badeferie i Kenya

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Unik Argentina-rejse Med guidebogsforfatter og Argentina-ekspert Hans Erik Rasmussen

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Rocky Mountains til fods

Toscana - Flyv på busrejse

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kultur rejse til Budapest

Here we come California. 22 dages rundrejse

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Kunstrejse til Madrid og Toledo den maj 2019

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Andalusien - Sydspanske klassikere

Toscana - Flyv på busrejse

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Rocky Mountains på hesteryg

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Sydafrika for livsnydere

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Postillion Hotel Dordrecht

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

ØHOP PÅ FALKLANDSØERNE

Patagonien & Ildlandet (Argentina)

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Rocky Mountains på hesteryg Rocky Mountains til fods. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

28 NOV NORWEGIAN RUTE DY 3550 KØBENHAVN-BUDAPEST 09:00 10:50 01 DEC NORWEGIAN RUTE DY 3553 BUDAPEST-KØBENHAVN 20:00 11:50

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Tanzanias sydlige højdepunkter

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Ilulissat og Ilimanaq

På opdagelse i Dansk Vestindien

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Cook Islands' Paradis

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Rejseplan og tilbud Gældende i 10 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

Say Hueque. Vores partner i Argentina Juliana Mayer Juliana er vores kontaktperson i bureauet i Argentina. Hun sidder på kontoret i San Telmo.

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

Wien - den syngende og dansende storby

Best Western Hotel Bremen East

Rejseplan og tilbud Gældende i 4 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Tanzanias hemmeligheder

Budapest - Donaus Perle

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Solformørkelse i Argentina december 20. december

Jordens indre på Azorerne

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

RUNDREJSE SPANIEN DET KLASSISKE SPANIEN!

Botswana camping adventure

Østlige Canada i autocamper

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Vinrejse - Barolo og Valpolicella

Velkommen til Ferie Hotel Südharz.

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Luksusferie på Zanzibar

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Østlige Canada i autocamper

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

AKTIONÆRTUR TIL SLOVAKIET

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Transkript:

Andes, vin, pampa, tango & vandfald

Rundrejse program: Fredag 24 oktober 2014 København til Santiago de Chile via Madrid Afrejse fra København via Madrid til Santiago (D) Lørdag 25 oktober 2014 Valparaiso Efter ankomsten i Santiago Lufthavn, bliver vi mødt af vores engelsktalende lokale guide, der nu vi køre os ned til Santiagos havneby, Valparaiso. Indkvartering på Palacio Astoreca, et kolonialt hotel der ligger med en flot udsigt ud over vandet i et malerisk kvarter af Valparaiso. Der overnattes 2 nætter. Hotellet er meget lille og værelser vil varierer. Resten af dagen er fri til at slappe af og til genvinde noget af tidsforskellen. Besøge det nærliggende kunstmuseum, eller blot tage kabelbane ned til vandet, der ligger mindre end en blok væk. (B- morgenmad på flyver) Søndag 26 oktober 2014 Udflugt i Valparaiso Valparaisos maleriske layout, forstærket af de omkringliggende bjerge som ser ud til at dykke ned i havet, minder os om at dette engang var den vigtigste maritime destination på Stillehavskysten - før Panamakanalen blev åbnet for sejlads i 1914. Vi besøger bycentrum med det nye regeringspalads, Plaza Sotomayor, Plaza Victoria, katedralen og havneområdet. Bagefter vil vi udforske det maleriske område i højene, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. De øvre og nedre dele af byen er forbundne med 16 tandhjulsbaner, som blev bygget ved århundredeskiftet, da byen oplevede en enorm vækst. Idet vi kører langs kysten mod nord, vil vi ankomme til byen Viña del Mar, den mest berømte og mest besøgte havneby. De mange parker og palmetræer har givet den tilnavnet "Garden city" som fortjent. Vi besøger den smukke park Quinta Vergara med dens amfiteater, kunstmuseet, strandene og kasinoet, som blev bygget i 1932. Turen fortsætter turen mod Isla negra og landsbyen på kysten, hvor vi besøger den berømte poet og nobelprisvinder Pablo Nerudas hus. Hans hjem med havudsigt blev bygget som et sted, hvor han langt væk fra Santiagos stress kunne inspireres, skrive og samles med gode venner. I huset kan man se mange ting, som han samlede i mange år som for eksempel antikke flasker og indianske masker. Man får en rundvisning gennem museet og området omkring. Efter turen returneres der til hotellet Valparaiso Viña del Mar, Valparaiso, Portillo, Valle de Maipo er alle steder, der fuldender et besøg i Santiago. For chilenerne betyder Viña del Mar alt. Det er stedet at eje en lejlighed, drive den af i weekenderne eller blot henslæbe en hel sommerferie i et andet gear. For os europæere er der nok lidt mere, der trækker ved Valparaiso, den legendariske havneby med dens charmerende smalle gader med huse klistret til bjergsiden i den gamle del af byen. En ældgammel bjergbane, snoede stier og snørklede veje forbinder den nedre og den øvre del af byen. Turen til og fra kysten går gennem frugtbare egne og kan ofte tilbydes som en heldagsudflugt. 2 Chile Som danskere støder vi dagligt på Chile når vi handler i vores lokale supermarked. Fra billig til god vin, frugt og grøntsager, er bare et lille udpluk af det som vi fylder i vores indkøbskurve fra Chile. Mange har læst Isabel Allendes medrivende bøger, ikke mindst "Åndernes hus", og de fleste midt i livet har også hørt noget omkring en anden berømt Allende og en general ved navnet Pinochet, det var med til at berige Danmark med flygtninge efter et kup tilbage i 1973. Alt dette har nok givet os en svag forestilling om, hvad der venter den besøgende som måtte begive sig til Chile; Men at beskrive en så stor rigdom fordelt over 4000 km i længden og kun 400 km i bredden er en formidabel opgave. I det følgende vil vi dog forsøge at give et indblik. Chile er mere nøjagtigt 4.300 km langt - eller som fra Danmark til Gran Canaria. Forskellene mellem klima og natur varierer som mellem Norge og Afrika. Chile er i sandhed landet med høje bjerge, dybe søer, frodige dale, brændende ørkner, grønne skove, hede kilder, brusende vandfald, mægtige vulkaner og fascinerende historiske byer og øer, som for eksempel den legendariske Påskeø. Landet med alle disse uimodståelige oplevelser af enhver art har i årevis tiltrukket og fascineret både den aktive turist og dem, der søger fredsommelig idyl i de mange smukke naturparker. Chile taler til hjertet af den rejsende med trekking støvlerne på, hvor bjergene kun venter på at blive udforsket. Chile taler til ganen af den tørstige vinkender på jagt efter eksotiske druer, den sultne gastronom på jagt efter nye retter lavet af alt godt fra havet - eller til dem, der foretrækker at nyde naturen fra en cruiseliner, der langsomt bevæger sig tæt på en søløveflok og en kælvende gletcher. Er man til adventure sport, mountainbike, white-water rafting, ja så kom an. Er man til poesi, ja så kom an. Her er Pablo Neruda født, ligesom de legender, der drager os til Påskeøen og Robinson Crusoe øen ude i det fjerne. Chile er endda så meget mere end dette - så kom selv og oplev landet.. Palacio Astoreca lukkede dørene op som hotel i 2012. Den koloniale bygning er blevet renoveret til et moderne og smukt hotel. Bygningen har små tårne og let genkendeligt med den rødmalede facade med hvide kanter, et mini palads i byen. Hotellet har 23 værelser fordelt på tre etager. Da hotellet ligger langs en nedadskrående gade, er gadeplans værelser og receptionen hævet højt over gade niveau. Der er desuden et bibliotek med lænestole og pejs samt en piano bar. Det er muligt at træde ud på en stor terrasse, hvorfra man har udsigt over en lille plads nedenfor, nabo museet samt havet. Under terrassen er den dejlige restaurant med glasvinduer ud mod den lille plads, så man kan nyde udsigten. I kælderen befinder sig en vin kælder samt et Spa med en lille pool, dampbad, sauna og stort finsk trækar, som fungerer som jacuzzi. Værelserne er flot og enkelt indrettet med en væg med smukt tapet og en seng med indbygget sengeborde og fløjl, der matcher tapetet. Værelserne er rummelige med alle fornødenheder, nogle har en lille eller større terrasse. Visse har badekar inde i værelset mens andre har på badeværelset. Alle værelser har bruser, men ikke badekar. Visse værelser har hav udsigt, mens andre igen har store glas partier ud mod byen nedenunder højen, hvorpå hotellet ligger. Hotellet repræsenterer en moderne og elegant stil.

Mandag 27 oktober 2014 Casablanca Vintur & Byrundtur i Santiago. Transport fra Valparaiso til Santiago de Chile Heldagstur til Casablanca Valley. Dette vinområde beliggende omkring 80 km fra Santiago er igennem det sidste årti blevet et af de vigtigste områder for fremstilling af fine hvidvine. Man får en rundtur og mulighed for at smage på vinen. efter vinsmagning fortsættes der til Santiago og en byrundtur. Turen går gennem de historiske og moderne dele af Santiago de Chile. Vi starter ved Alameda Bernardo O'Higgins, Santiagos hovedgade, hvor vi besøger La Moneda, regeringspaladset, hvor guiden vil forklare stedets historiske og nutidige betydning. Herefter går vi en tur igennem gågaderne Huérfanos og Ahumada, hvor det meste af forretningslivet er koncentreret. Bagefter besøger vi den berømte Plaza de Armas, byens hovedtorv, som er flankeret af Metropolitan katedralen og andre historiske bygninger såsom rådhuset og posthuset, som stammer fra koloniale tider. Vi fortsætter med at besøge Santa Lucia bakken, hvor spanierne grundlagde Santiago i 1541. Herfra kan du se Parque Forestal (park) på den ene side og Mapocho floden på den anden. Vi krydser floden for at besøge Bellavista, det kulturelle kunstnerkvarter i byen. Sidst på eftermiddagen køres der til hotellet. Hotel Torremayor Godt turistklassehotel beliggende i den hyggelige og populære bydel Providencia med kort afstand til metro, butikker og shopping. Der er deusden et par restauranter i nærheden. Hotellet har 100 værelser, alle moderne indrettet og rummelige badeværelser og desuden finder man den hyggelige restaurant Los Arcos blandt hotellets services. Der er de fornødne faciliteter på værelserne inkl. skrivebord og wifi. Der er en pool på terrassen. Servicen giver dette 3* hotel et ekstra løft. I Santiago overnattes der på hotel Torremayor, der er et godt turistklasse hotel beliggende i bydelen Provedencia tæt på cafeér og gode små hyggelige restauranter. Santiago de Chile For foden af Andesbjergene finder man Santiago de Chile. Byen gennemskæres af en flod med platantræer langs dens bredder og her finder vi godt nok ikke 7 høje men kun to, så det er måske ikke uden grund, at man sammenligner Santiago de Chile med Rom, ligesom Buenos Aires sammenlignes med Paris. Byen udstråler en behagelig blanding af arkitektur fra det 19. århundredes Europa, enkelte steder krydret med spansk koloniarkitektur, samt en stadig voksende bydel med moderne arkitektur. Downtown Midtbyen eller den gamle bydel er indkøbsområdet, hvor gågaderne dominerer, pænt oplyste og smukt dekorerede med skulpturer. Fra en bænk eller en af de mange fortovscafeer kan man betragte livet, der udfolder sig i bymidten, med chik shopping, afslappet atmosfære og dybe shopping arkader bag smukke facader i typisk arkitektur. Caféerne på Plaza de Armas tiltrækker sit publikum, hvor dagliglivet blander sig med portrætkunstnere, skakspillere, prædikanter og gadeteater. Torvet er hjemsted for katedralen, rådhuset og kolonimuseet, flankeret af shopping arkader mod syd. Pladsen ånder af Spanien. Den gamle bydel er også finanscentrum. Jakkesættenes bydel, hvor der handles. Der er dog tid til en hurtig kop kaffe og glem ikke at besøge en af disse caféer, hvor pigerne der serverer kaffen bag disken står på små forhøjninger i de korteste kjoler, man kan tænke sig. Præsidentpaladset ligger lige om hjørnet og hedder rettelig Casa Moneda. Det var her, at Præsident Allende levede sine sidste timer, inden hæren sendte sine bombefly mod paladset. Santiago fra oven Trænger man til at se det hele lidt fra oven, har Santiago to høje. Den lille centrale Santa Lucia var tidligere et spansk fort, i dag en romersk have med springvand, fontæner, skulpturer og bænke med forelskede par, der søger ly for storbyens hurtige liv. Hvis ikke udsigten er svimlende, så er den det til gengæld, hvis man søger mod Pío Nono og det absolut charmerende bohemekvarter, fyldt med fortovscaféer, der ligger foran den lille bjergbane, der kører til toppen af San Cristobal højen. Santiago de Chiles skytsengel skuer ud over byen dag og nat. Højen er et yndet udflugtsmål for skoleklasser, familier, søndagsjoggere og andre, der søger væk fra storbyens larm til toppen af denne skovklædte retræte. Spørger man en chilener fra middelklassen om, hvor hans Santiago ligger, så er det Providencia, det noble indkøbskvarter med de fashionable fortovscaféer, der for de fleste besøgende fra udlandet er akkurat lige så lidt charmerende eller kønsløst, som en hvilken som helst anden storbys handelskvarter. Man skal dog ikke forsage alt det nye i Santiago. Brug trygt den velfungerende Metro, der blæser en på langs af byen på bløde gummihjul gennem rene stationer, når trafikken på overfladen har fået forstoppelse. Santiago efterlader et blivende indtryk hos den besøgende. Flankeret af snedækkede Andesbjerge ligger de grønne boulevarder og venter på den besøgende. Her finder man store engelske landskabsparker, et højt gearet kulturliv og ikke mindst en hovedstad, der ligger midt i en af den nye verdens mest betydningsfulde vindistrikter. Kom selv til Santiago og oplev det. 3

Tirsdag 28 oktober 2014 Over Andebjergene til Mendoza Turen starter fra hotellet i Santiago de Chile og byen forlades ad den internationale vej, der forbinder Chile med Argentina gennem et pas, der tager den rejsende tæt på foden af den sydlige atmosfære højeste bjerg, Aconcagua. Vejen snegler sig langsomt op gennem grønne områder for at nå en højde på 4.200 meter ved grænsen til Argentina. Punktet danner en passende baggrund for monumentet Cristo Redentor, og hvorfra der er en god udsigt over den sydlige bjergside. Turens højdepunkt er ruinerne af den gamle stenbro Punta del Inca, der er et af verdens naturlige vidundere, en naturlig bro formet af klippen over Cuevas-floden, som de indianske karavaner brugte, når de krydsede passet på deres vej mod Chile. Dette er også startstedet for klatreture til Aconcagua. Punta del Inca, der er en af Argentinas naturvidundere, ligger smukt placeret i 2720 meters højde mellem de to nationalparker, Parque Provincial Acaoncagua og Parque Provincial Volcán Tupungato. Vejen følger Mendoza-floden, som er den vigtigste kilde til dyrkning af ørkenen omkring byen. Med lidt held kan man se både, der rafter på floden. Når man når Uspallata-dalen ændrer landskabet sig igen til grønne træer, da luftens fugtighed tillader dette. Undervejs er der udsigt til Aconcagua - det højeste bjerg i Sydamerika samt Chacras de Coria, Potrerillos dalen, ski resortet Los Penitentes og grænsebyen Las Cuevas. Den sidste del af turen til Mendoza går gennem præ-cordillera'ens noget mere humane bjerge og lige inden man ankommer til byen, åbner der sig en smuk udsigt over sletten, der herfra og til Buenos Aires strækker sig mere eller mindre flad som en pandekage. I Mendoza overnattes der på hotel Mendoza, et helt nyrenoveret hotel midt i Mendoza, beliggende 1 blok fra 2 af byens parker. Onsdag 29 oktober 2014 Mendozas vinland og middag på gourmet restaurant. På denne tur får man lejlighed til at smage nogle af de bedste vine i verden. Med udgangspunkt i byen køres der ud på landet, hvor man finder tusinder af vinmarker, som udgør regionens hovederhverv. Med kyndig vejledning af guiden får man indsigt i processen for vinfremstilling, man får lejlighed til at smage dem og købe nogle flasker med hjem. Vi besøger vingården Nieto Senetiner eller lignende og får frokost. På vejen tilbage til byen passerer man også flere vingårde som er midt i udviklingen af den fine drik. Turens pris inkluderer engelsktalende guide og frokost. Dinner på 1884 Middag på Francis Mallmans signatur restaurant 1884. 3 retters måltid inkl. vin. Restauranten ligger i en gammel vingård i udkanten af Mendoza og aftenen er naturligvis inkl. transfer til og fra hotellet. http://www.experiencemendoza.com/en/things-to-do/dining/1884-francis-mallmann (B,L,D) Argentina Som tangoens klassiske trin, tilsat en portion uberegnelige sving og en masse passion, sådan er Argentina. Landet har alt det man forventer af et rejseland, dette tilsat nogle små uventet krøller og en masse dybtfølt ægthed som landets stolte mennesker tilfører. Man siger dog som en spøg, at argentinerne er italienere, som taler spansk og ville ønske de var englændere, men opfører sig som franskmænd. Rejser man hertil, så føler man sig hurtig hjemme. Det er, som at komme til et land man har været i før - uden dog præcist at kunne sætte en finger på, hvad der fremkalder denne følelse. Alt virker så kendt og dog alligevel så fremmed. En rejse gennem sølvlandet, som navnet på landet rettelig kan oversættes til, fører den rejsende fra Buenos Aires, kosmopolitiske metropol, Paris og New York på sydamerikansk, ad tango og caféernes dansetrin, til den vilde galop på pampaens vidtstrakte marker med Gauchos og møre bøffer til, Patagoniens fåreflokke, pingviner og iskolde gletsjere, der vælter ned fra Andesbjergene mod Tierra de Fuego. Fra rislende floder og evige våde enge ved Ibera og til buldrende vandfald ved Iguazú, over det centrales Argentinas kulturelle vugge til vinmarker der producerer ædle dråber til Nordvest Argentina, hvor farven har fået en anden lyd, tilsat panfløjter fra den indianske Andeskultur, som stedet ikke kan fornægte. Tag jernbanen til skyerne, eller følg os på en rejse derfor ligger parken mod øst. Vindene passerer gennem den 420 ha. store park og kommer ud i byen renset for støv og tilsat en behagelig fugtighed, der får byens klima til at være noget nær det perfekte. Byens hjerte er Plaza Independencia, der optager ikke mindre en 4 gader. I weekenden er der ofte koncerter her. To gader fra hver af pladsens hjørner finder man endnu 4 mindre pladser. Den smukkeste er Plaza España, der for nylig har fået ny belægning, og det er stedet at opholde sig lørdag morgen hvor der er et stort hippie-marked. Langs Avenida San Martin, der løber nordsyd gennem byen, finder man mange udendørs caféer. Det er her man mødes med "Mendocinos" især om søndagen hvor det er tid til at promenere. Mendoza Mellem Præ-Cordilleraen og den store østlige ørken, finder vi Mendoza. Byens rødder går tilbage til 1561 og hermed er den en af Argentinas ældste byer. Et jordskælv i 1861 der med efterfølgende brande lagde byen i ruiner gør, at det billede man i dag ser, er en moderne by, en oase-by med brede boulevarder og skyggefyldte alléer blandt haver og vingårde. Boulevarderne er livlige undtagen i siestaen, hvor byen nogle timer går i stå. Mendoza er bestemt en af Argentinas venligste byer. Gadebilledet er præget af træer og som alt andet i byens planlægning, ja så har dette en mening. Området er tørt og støvet og beboerne bruger træerne til at regulere byens mikroklima. Langs alle de større gader løber der "acequias", der er vandingskanaler som er med til at give det livgivende vand til træerne. Efter jordskælvet i 1861 indså man at der måtte laves bredere boulevarder, således at hvis der kom yderlige jordskælv, havde byens beboere et sted at flygte hen. Træerne langs boulevarden skulle tage af for sammenstyrtede bygninger, og de mange åbne pladser, byens små åndehuller, var tiltænkt som tilflugtssteder hvis man i en periode skulle bo under åben himmel. Byens lunge, Parque San Martin, er endnu en del af samme strategi. Vindene kommer næsten altid fra Andesbjergene og 4 Parque San Martin Beliggende mod øst strækker den sig over et areal på ikke mindre end 420 ha. og huser 50.000 træer af over 700 forskellige arter. I parken findes en større sø, 110 forskellige lokale og eksotiske dyr, og fra toppen af Cerro de la Gloria skuer et monument af General San Martin ud over byen. Den imponerende port til parken blev oprindelig designet til en Tyrkisk sultan, men er importeret fra England. Vinkældre De fleste vinkældre i og nær ved Mendoza tilbyder ture og vinsmagning. En af de ældste og største er Bodega Giol. Vi kan i øvrigt nævne Bodega Peñaflor, Bodega la Rural, Bodega Toso og Bodega Santa Ana. På flere af bodegaerne kan man se hvordan man laver vin, ligesom flere af bodegaerne har samlinger af gamle redskaber og vin-museer.

Torsdag 30 oktober 2014 Buenos Aires Morgenmad på hotellet og lidt efter frokost så går det mod lufthavnen i Mendoza, hvorfra vi flyver til Buenos Aires. Ved ankomsten til buens Aires bliver vi afhentet af den lokale guide engelsktalende guide der køre os til Dazler Hotel, der ligger i tangobydelen San Telmo. Eftermiddag og aften er fri til at gå på opdagelse i dette spænde kvarter der omgiver hotellet. Fredag 31 oktober 2014 Byrundtur Efter morgenmaden er det tid til at begive sig på en byrundtur. På denne byrundtur får man på omkring 3 timer gennem den magiske argentinske hovedstad. Vi kører ad verdens bredeste boulevard 9 de Julio til Teatro Colon, som i teaterverdenen er berømt for sin enestående akustik. På byens centrale plads, Plaza de Mayo, finder vi centrum for de vigtigste begivenheder i Argentinas historie. På pladsen ligger domkirken og La Casa Rosada (det lyserøde hus), hvor præsidenten har sit virke. Husets balkon er kendt som Evitas balkon, for det var her den berømte præsidentfrue hilste på den jublende befolkning. Byens ældste del, San Telmo, er kendt for sine mange tangobarer. I bydelen La Boca skal vi opleve argentinsk lidenskab i højeste gear. Spanske og italienske immigranter byggede huse i flere etager af bølgeblik og malede dem i strålende farver, der var rester af skibsmaling. Husene er stadig beboede, og tangomusikken strømmer ud af alle sprækker. Tæt herpå finder vi fodboldklubben La Boca, Diego Maradonas gamle hjemmebane. Buenos Aires, Argentinas kosmopolitiske hovedstad, der aldrig sover. Dette er tangoens, fodboldens, gauchoernes og asado ens hovedstad, der aldrig stopper med at tryllebinde den besøgende med sin atmosfære og varierede udtryk, som man finder i de forskellige bydele. Byen er Sydamerikas mest europæiske by, fra dens parisiske kvarterer til den mere nutidige arkitektur og dette på sin egen facon, der hensætter den besøgende til en metropol, man ikke helt kan placere, da den rummer reminiscenser af meget og samtidig har sit eget udtryk. Dette er stedet, hvor der er tid og plads nok til alle. Byen der på én gang både er Argentinas finansielle og kulturelle centrum, rummer ca. 1/3 del af Argentinas befolkning. Den er opdelt i forskellige kvarterer, som den besøgende må opleve. Med udgangspunkt i nøgleord fra Buenos Aires, som tango, Evita og Juan Perron, Boca Juniors, Maradona og kvinderne fra Plaza de Mayo, kan oplevelserne tage sin begyndelse. Eftermiddagen er fri til at gå på opdagelse i nogle af de nye kvarterer som man nu har fået øjnene op for. Vi har valgt at give denne aften fri, idet at der denne aften spilles Electra på Operaen i Buenos Aires. For dem der er interesseret så skal vi nok forsøge at skaffe billetter. Denne tur er ikke inkl. I prisen. Lørdag 01 november 2014 Tango Show Dagen er fri, frem til om aftenen hvor vi byder på Tango Show. Afhentning på hotellet og køretur til La Esquina de Carlos Gardel. Teatret ligger ved siden af det store shoppingcenter Abastos. Dette er et af Buenos Aires absolutte bedste shows. Aftenen tager sin begyndelse med maden, der her er a'la carte ( 3 retters menu) og i en meget fornem stil, hvortil der serveres god vin. Under maden vises der lidt om Carlos Gardels liv og alt for pludselige død. Han er dog tangoens måske største sanger. Herefter fortsættes der til tonerne af tangoens specielle rytmer, markante trin og sangens sødmende lyrik, med et view gennem tangoens mange facetter. Det hele er slut ved midnatstid, hvor man bliver kørt tilbage til hotellet, eller kan fortsættes i byen. Aftenen er stadig ung i Buenos Aires! Spisning starter ca. kl. 20.30. (B,D) Dazzler hotel - er beliggende i San Telmo, kvarteret for de fine antikvitets handler og markeder samt tangoens bydel. Fra Hotellet er der ikke langt til centrum og dets seværdigheder såsom præsidentpaladset, Casa Rosada. Hotellet har 70 værelser, som alle er rummelige og indrettet i en moderne stil. Værelserne har wifi, skrivebord, kabel tv samt rummelige badeværelser. Der er en lys og åben lobby med computer, reception og morgenmadssal. Der er pool og solsenge på taget (åbne fra midt december til Påske). 5

Søndag 02 november 2014 Posadas Efter mogenmad er det tid til at pakke sammen. Man kan lige nå et kvikt sidste stop på sin Buenos Aires ynglings cafe inden det går mod lufthaven og flyet mod Posadas, der er hovedstaden i provinsen Misiones. Byen ligger godt 330 km fra Puerto Iguazú. Den ligger ned til Paranáfloden, centrum for det område hvor vi i dag finder ruinerne af Jesuitter munkenes og Guaraní indianernes gamle kunstfærdige byer. Ved ankomsten venter folkene bag Posada Irupé på os i deres firhjulstrækker for at køres os til Carlos Pellegrino. I udkanten af landsbyen Colonia Carlos Pellegrino ligger Irupé Lodge, opkaldt efter en sjælden vandplante i vådlandet. Irupe Lodge har 8 værelser og en familie suite med plads til 5 personer, alle rummelige og indrettet med en rustik og samtidig moderne arkitektur, der passer til de naturlige omgivelser. Alle værelserne nyder godt af udsigten til Iberá søen. De 4 standard værelser har vinduer ud mod Iberá søen, air condition, varme, loftsvifte, hårtørrer, biologisk nedbrydelige amenities. Værelserne er beliggende i hovedbygningen med direkte adgang til pejsestuen med wifi, biblioteket og den udendørs veranda, hvor udsigten også kan nydes. De 4 superior værelser har derudover en mindre opholdsstue, minibar, sikkerhedsboks, badekar og balkon ud mod søen. Superior værelserne er beliggende i separate huse omgivet af vegetationen, men med panoramiske vinduer til Iberá søen. Lodgen har desuden en udendørs pool nær søen og parken der omgiver lodgen er på 1,5 hektar park, hvor fugle nyder frugttræerne og søen. En træbro forbinder hovedbygningen med søen, hvor man ofte kan spotte kapivar familier, der leger og alligatorer der solbader. Der checkes ind på superior værelse på lodgen og der er tid til at pakke ud, slappe af og nyde udsigten til vådlandsområdet. Om aftenen serveres aftensmad i spisesalen. (B,D) mandag 3 november Iberá Efter morgenmaden er det tid til at sejle ud i vådlandet og tæt på vådlandets dyreliv. Der vandres en kort tur gennem primær jungle for at se brøleaber og besøge parkens museum. Der returneres til lodgen for at spise frokost. Om eftermiddagen er det muligt at sætte ud på endnu en vandretur eller vælge en tur på hesteryg ud i landskabet og se solen gå ned. Udflugten fortsætter med fokus på at spotte det nat aktive dyreliv. Der er indlagt et besøg ved en mindre gård, hvor I vil lære om hverdagslivet uden elektricitet og biler. Aftensmaden spises ved den lokale gaucho familie inden der returneres til lodgen for en god nats søvn. (B,L,D) tirsdag 4 november Iberá Når I er vågnet og har spist morgenmad går det atter ud i Iberá området i båd, hvor I udforsker flora og fauna i kanalerne syd for vådlandet. Der gås i land ved en afsidesliggende træbro, hvor I kan udforske et privat naturreservat på hesteryg. Rideturen fører jer langs søen, skove af Caranday palmetræer, tagrør og naturlig jungle. Der spises frokost ude i området eller der grilles ved den lokale gård, hvor gauchoerne kan fortælle lidt om livet i Iberá. Der returneres til lodgen til aftensmad. (B,L,D) onsdag 5 november Iberá Om morgnen er der en valgfri udflugt efter ønsker. Det kan være en bådsafari, en fisketur efter priranhas eller en tur på hesteryg, eller i hestevogn. En gåtur gennem palmeskoven. Lunch og om eftermiddagen er fri til at benytte lodgets store område eller en tur til landsbyen, eller blot slå sig ned ved poolen. Om aften er der afskedsmiddag. (B,L,D) 6

Iguazú -det store vand Er man førstegangsrejsende i Argentina & Brasilien er der én ting, som man ganske enkelt ikke må snyde sig selv for: Et besøg ved Sydamerikas største vandfald, Cataratas de Iguazú, et af verdens 3 store vandfald, der er både større, bredere og mere vandfyldt end de to andre. Cataratas de Iguazú ligger på grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay og er i virkeligheden hele 275 vandfald fordelt over en strækning på 2,5 km. torsdag 5 november Iberá Iguazú det store vandfald. Det er tid til at tage afsked med Iberá og folkene på Irupé lodge og køre mod Iguazú. Undervejs er der mulighed for at gøre et stop ved enten San Ignacio ruinerne eller et yerba mate-urte kooperativ. Der ankommes til La Cantera lodge, hvor I overnatter 2 nætter på superior room med morgenmad. La Cantera Jungle Lodge er et rigtig rustikt jungle hotel der ligger kun 10 min fra Puerto Iguazú og alle turist attraktionerne i området. Hotellet tilbyder ture til både faldene samt San Ignacio og den åbne mine Wanda, hvor der i gennem årene er udgravet kvarts, ametyst, agat og andre halvædelstene. Ligeledes arrangeres der hesteture, ture på må mountainbikes og gåture i junglen. Gæsterne bor omgivet af jungle i en gæstebygning. Udefra spartansk indrettet og indenfor moderne med alle bekvemmeligheder. På hotellet findes en større pool og hotellet tilbyder deslige en restaurant, bar mm. Vi man opholde sig mere en 1-2 dage ved faldene, så er dette virkelig en mulighed for at finde et hotel, der byder på lidt mere og som tilbyder flere muligheder for at få en anderledes oplevelse af faldene. fredag 6 november: Iguazú Dagen er sat af til at udforske de imponerende Iguzu-vandfald på Argentina siden. Det er en privat udflugt med vandring på den øvre og den nedre sti til Djævlens Gab. Det er muligt at tage på en sejltur under vandfaldene mod et tillæg, I bliver med garanti våde! Nationalpark skatten er ikke inkluderet. Lørdag 7 november: Iguazú Morgenmaden på hotellet og en formiddag til at slappe af på hotellet og få checket ud Efter frokost går det mod Brasilien I dag skal I over på den brasilianske side af vandfaldene og opleve vandmasserne fra en ny vinkel på en privat halvdagstur. Nationalparkskatten er ikke inkluderet. Der vandres langs panorama stien. Efter vandfaldet er det tid til at sige farvel til Sydamerika og der er transfer til den brasilianske lufthavn. Hjemrejse foregår via São Paulo og London. Søndag 8 november: Hjemkomst Efter et skift af fly i London, ankommer man sidst på eftermiddagen til København. Faldene kan ses fra både Argentina og Brasilien, og vil man have den fulde oplevelse af disse enestående naturkræfter, bør man planlægge rejsen, så man når at opleve de enorme vandmasser fra begge lande. Afsæt om muligt to-tre dage til besøget. Er tiden knap anbefales udsigten fra den brasilianske side - fordi faldene så at sige falder ned i Brasilien og derfor er flottest herfra. Det bedste indtryk af faldene får man tidligt om morgenen ved et besøg på den brasilianske side, hvor man har den bedste udsigt over faldene. Vandfaldene betragtes fra en sti, der løber langs med faldene til bunden, hvor en lift kører op til niveau, hvorfra bussen returnerer til byen eller til hotellet. Men snyd ikke dig selv for hele eventyret - en oplevelse, der sætter sig fast for altid og gør dig ydmyg overfor naturen. Her ryster jorden under dig, og du fornemmer menneskets lidenhed. Hverken ord eller fotos yder faldene respekt nok! Den argentinske side På den argentinske side kan man komme tæt på alle de mindre fald, der tilsammen udgør det samlede vandfald. En serie af små broer spænder over faldene, hvorfra man har en pragtfuld udsigt over den argentinske del. Her kan man nærmest gå på vandet. Ind mellem træerne slynger jernbroerne sig, og pludselig åbner den ene fortryllende smukke udsigt over vandfaldet sig efter den anden mellem træernes kroner. Enkelte steder er der slået bro over vandfaldet og man kan stå og se lukt ned til de brølende vandmasser og den frodige jungle. Mange vil måske mindes filmen "The Mission" og hermed have en bedre forståelse af, hvordan det var muligt at filme denne. Djævlens Gab Fra Visitor Center går toget nu mod den ultimative oplevelse - besøget ved Gargante del Diablo, eller Djævlens Gab, hvor endnu et sæt af gangbroer tager den besøgende helt frem til en sikker klippehylde og et frygtindgydende udsyn de 60 meter direkte ned i den gurglende hals og de frådende vandmasser. Det er måske for meget at sige, at man føler sig i pagt med naturen. Stedet får snarere den besøgende til at forstå, hvor kraftfuld og overvældende naturen er, og larmen fra de brusende vandmasser overdøver enhver tanke om mennesket som andet end små brikker i naturen. 7

Flyrejsen DAG DATO AFGANG ANKOMST FLY FLYSELSKAB LOKAL TID KLASSE fr 24 okt 14 København Madrid IB3731 Iberia 5:40-19:00 Economy lø 25 okt 14 Madrid Santiago De Chile LA5701 Lan Chile 00:20-08:55 Economy to 30 okt 14 Plumerillo Aerop. Buenos Aires LA4243 Lan Chile 14:55-16:35 Economy sø 02 nov 14 Aerop. Buenos Aires POSADAS DOMESTIC AR1754 Aerolineas Argentinas 13:35-15:05 Economy lø 08 nov 14 Foz Do Iguassu Airport Guarulhos, Sao Paulo JJ3168 TAM 19:40-21:20 Economy lø 08 nov 14 Guarulhos, Sao Paulo London Heathrow JJ8084 TAM 23:50-13:05+1 Economy sø 09 nov 14 London Heathrow København SK0504 SAS 14:05-17:00 Economy Pris: 33.900,- Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse. -tillæg for enkeltværelse, spørg. Tilmelding på mail: Info@jesperhannibal.dk Denne skal indeholde følgende: Fulde navn som i pas. Efternavnet fremhævet. Adresse Telefonnummer Og gerne en pascopi af den side med billede. Denne kan sende som mail. PDF, eller et billedet taget med mobilkamara. Bemærk at vi gerne tegner rejseforsikringer. og afbestillingsforsikringer. Vores partner er Gouda, hvor det er billigst at tegne en helårs husstandsforsikring. Efterfølgende sender vi personlig faktura. Depositum er 20%. Restbetaling falder 2 måneder før, den 24.aug. I øvrigt henviser vi til vores generelle bestemmelser på vore hjemmeside. http://www.jesperhannibal.dk/forside/generelle_bestemmelser Prisen inkluderer: Alle flystrækninger som nævnt i rejseplanen Lufthavnsskatter og afgifter Forsikring af rejsen gennem Rejsegarantifonden Kontaktinformationer på alle hoteller og lokale samarbejdspartnere samt udvidet hjælp på destinationen Dansk rejseleder Alle transfers til og fra lufthavne Overnatning i standardværelser, med mindre andet er nævnt i rejseplanen. Morgenmaden alle dage Udflugter som beskrevet med engelsktalende guide/chauffør Entre og afgifter til nationalparker, dog ikke ved Iguazu Al befordring som beskrevet i rejseplanen Alle måltider som beskrevet i rejseplanen, angivet ved (B-Breakfast, L-Lunch, D-dinner) Prisen inkluderer IKKE: Visum- og indrejse eller udrejse afgifter Rejseforsikring og afbestillingsforsikring (kan dog tegnes gennem os ved Gouda Rejseforsikring) Egne omkostninger på rejsen til f.eks. drikkevarer, taxa, minibar, telefon, safety box eller wifi Drikkepenge Fredensgade 36b - 8000 Århus C Tlf. +45 70 270 370 * Fax +45 86 20 76 09 E-mail: info@jesperhannibal.dk * Web: www.jesperhannibal.dk