Energitilsynet Sendt pr. email: post@energitilsynet.dk Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: SLS Sagsnr: s2016-392 Doknr: d2018-8978-2.0 17. maj 2018 Anmeldelse af tekniske betingelser På vegne af danske netselskaber anmelder Dansk Energi hermed tekniske betingelser fastsat i medfør af Elforsyningslovens 73a og de europæiske netregler om nettilslutning af hhv. produktions- og forbrugsanlæg. Anmeldelsen sker på basis af fuldmagter givet af netselskaber med henblik på godkendelse. Anvendt regelsæt De tekniske betingelser anmeldes efter følgende regelsæt: Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG). Anmeldelsen sker med henblik på Energitilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7. Kommissionens forordning (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler og nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (DCC). Anmeldelsen sker med henblik på Energitilsynets godkendelse efter forordningens artikel 6. Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer m.v. Anmeldelsen sker med henblik på Energitilsynets godkendelse af metoder for fastlæggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2. Følgende tekniske betingelser er omfattet af anmeldelsen: Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (>1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsinstallationer til lavspændingsnettet ( 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (>1 kv)
2 Det skal bemærkes, at tekniske betingelser til forbrugsanlæg, som leverer ydelser, ikke er en del af anmeldelsen. Supplerende betingelser: For visse typer produktionsanlæg skal der medleveres simuleringsmodeller. I ovennævnte tekniske betingelser stilles krav om, at betingelserne i Energinets REQUIREMENTS FOR GENERATORS (RFG) KRAV TIL SIMULERINGSMODEL skal overholdes. Dette dokument er således en del af anmeldelsen. Der findes dog endnu ikke en offentlig version af dokumentet, hvorfor seneste udkast vedlægges. Metodebeskrivelser De enkelte tekniske betingelser er suppleret med beskrivelser af de metoder, der er anvendt til fastsættelse af betingelserne: Metodebeskrivelse af Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) Metodebeskrivelse af Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (>1 kv) Metodebeskrivelse af Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsinstallationer til lavspændingsnettet ( 1 kv) Metodebeskrivelse af Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (>1 kv) Forbehold i anmeldelsen Dansk Energi tager følgende forbehold i anmeldelsen: Tærskelværdierne for fastsættelse af kategorier af produktionsanlæg jf. RfG en er endnu ikke godkendt, hvilket betyder, at det ikke er muligt at fastsætte de tekniske betingelser endeligt og vurdere, om der er behov for at anmode om undtagelser fra bestemmelserne i RfG en. Der er i anmeldelsen taget udgangspunkt i Energinets nuværende forslag til tærskelværdier, men der er ikke taget stilling til, om kravene skal differentieres inden for de enkelte typer af produktionsanlæg. Det kan således forventes, at denne anmeldelse suppleres med yderligere krav eller undtagelser, når tærskelværdierne er kendt. Ved fastsættelse af de tekniske betingelser er der taget udgangspunkt i pren 50549-1, da kommende produktionsanlæg forventes at blive konstrueret efter denne standard. Standarden forventes at komme til afstemning i juni 2018 og udgivet ultimo 2018. Nærværende anmeldelse er således ikke komplet, hvorfor vi forventer at sende ændringer til anmeldelsen på et senere tidspunkt, hvis der forekommer ændring inden endelig udgivelse. Informationsudveksling skal, jf. RfG en, koordineres mellem netselskaber og Energinet. Det har ikke været muligt at få de nødvendige informationer fra Energinet i tide, så de kunne blive en del af denne anmeldelse. Det kan således forventes, at denne anmeldelse suppleres med yderligere krav til informationsudveksling.
3 Anbefaling Vi anbefaler, at de tekniske betingelser for produktionsanlæg først sendes i høring, når tærskelværdierne for fastsættelse af kategorier af produktionsanlæg jf. RfG en er endelig godkendt. Ellers er det ikke muligt at bestemme konsekvenserne ved de tekniske betingelser. Med venlig hilsen Dansk Energi n Rasmussen
Juli 2018 Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) Produktionsanlæg kategori A og B Version 1.1
VERSIONSLOG Version Ændring Dato 1.0 17-05-2018 1.1 RfG krav er markeret med gul 09-07-2018 2
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE Versionslog... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Anmeldelse... 5 Anmeldelse efter RfG en... 5 Anmeldelse efter Elforsyningsloven... 5 Tekniske betingelser fastsat af Energinet... 5 1. Indledning... 6 2. Formål og administrative bestemmelser... 8 2.1. Formål... 8 2.2. Afgrænsning... 8 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg... 9 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav... 9 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning... 9 2.6. Fastsættelse af spændingsniveau og nettilslutningspunkt... 10 2.7. Referencer... 10 3. Definitioner/Termer...12 3.1. Forkortelser... 12 3.2. Definitioner... 14 4. Krav til produktionsanlæg i kategori A...25 4.1. Tolerance over for frekvens- og spændingsafvigelser... 25 4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 27 4.3. Regulering af aktiv effekt... 27 4.4. Regulering af reaktiv effekt... 29 4.5. Beskyttelse... 35 4.6. Elkvalitet... 39 4.7. Udveksling af information... 44 4.8. Verifikation og dokumentation... 45 5. Krav til produktionsanlæg i kategori B...47 5.1. Immunitet over for frekvens- og spændingsafvigelser... 47 5.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 50 5.3. Regulering af aktiv effekt... 50 5.4. Regulering af reaktiv effekt... 51 5.5. Beskyttelse... 55 5.6. Elkvalitet... 57 3
Indholdsfortegnelse 5.7. Udveksling af information... 57 5.8. Verifikation og dokumentation... 58 Bilag 1 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A... 61 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A... 61 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A... 65 Bilag 2 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B... 72 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1)... 72 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2)... 82 4
Anmeldelse ANMELDELSE Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en) og i Elforsyningsloven. Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg, som ændres væsentligt efter denne dato. De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt: ANMELDELSE EFTER RFG EN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med gul. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7. ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som normal tekst. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2. TEKNISKE BETINGELSER FASTSAT AF ENERGINET Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG en og Elforsyningsloven, samt direkte RfG krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med grå 5
Indledning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 1. INDLEDNING Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet lavspændingsnettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsanlæggets aktive effektstørrelse: A. Produktionsanlæg op til og med 125 kw B. Produktionsanlæg over 125 kw op til og med 3 MW C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW D. Produktionsanlæg over 25 MW Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori A og B, da det kun er anlæg inden for disse kategorier, som kan tilsluttes i lavspændingsnettet. Større anlæg tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet. Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv), da nogle anlæg i kategori B er for store til at tilslutte i lavspændingsnettet. Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjemmel, sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en referenceliste over normativ og informativ litteratur. Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. Kapitel 4 og 5 indeholder krav til hhv. produktionsanlæg i kategori A og B. Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori A-anlæg, så skal man, foruden kapitel 2 og 3, kun læse kapitlet om kategori A-anlæg, samt bilaget der hører til. Tilsvarende er også gældende for kategori B-anlæg, som har deres eget kapitel og bilag. Termen produktionsanlæg bruges til at dække over fælles krav til elproducerende anlæg og synkrone produktionsanlæg. Der hvor der er specifikke krav til elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg anvendes disse to termer. For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktionsanlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de specifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. 6
Indledning 42 43 44 45 Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til læseren. 7
Formål og administrative bestemmelser 46 2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 2.1. FORMÅL Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav, et produktionsanlæg, der er eller ønskes tilsluttet det kollektive distributionsnet på lavspænding, skal overholde. Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet. 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg og Elforsyningslovens 26, samt vilkår fastsat efter Elforsyningslovens 73a og 73b. I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende. 2.1.2. Nye anlæg Produktionsanlæg, der nettilsluttes efter 27. april 2019, skal overholde kravene som fremgår af denne vejledning. Eksisterende anlæg, jf. afsnit 2.1.3, som nettilsluttes efter denne dato, er undtaget for kravene. 2.1.3. Eksisterende anlæg Produktionsanlæg, hvor der er indgået aftale om nettilslutning inden 27. april 2019, skal overholde de krav, der var gældende på det tidspunktet, hvor anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget. 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekniske ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne vejledning. En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutningspunktet, og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsyningsvirksomheden om ændringen i produktionsanlægget. 2.2. AFGRÆNSNING Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsanlæggets aktive effektstørrelse. A. Produktionsanlæg op til og med 125 kw B. Produktionsanlæg over 125 kw op til og med 3 MW(*) C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW* 8
Formål og administrative bestemmelser 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 D. Produktionsanlæg over 25 MW* (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet afhængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger. *Disse anlægskategorier er dækket af Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet ( 1 kv). Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kravene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i denne vejledning. Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og afregningsmåling af anlæg. Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig. 2.3. KLAGER OVER NETTILSLUTNING AF PRODUKTIONSANLÆG Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan indbringes for Energitilsynet. 2.4. SANKTIONER MOD IKKE OVERHOLDTE KRAV Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske forbindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt. 2.5. DISPENSATION FOR KRAVENE OM NETTILSLUTNING Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Energitilsynet, som træffer en afgørelse. En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal indeholde: Identifikation af anlægsejeren, samt kontaktperson. En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse for. En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse fra, samt beskrivelse af undtagelsen, der anmodes om. En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en cost-benefit-analyse. Dokumentation for at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ indvirkning på den frie elhandel. 9
Formål og administrative bestemmelser 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 2.6. FASTSÆTTELSE AF SPÆNDINGSNIVEAU OG NETTILSLUTNINGSPUNKT Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsniveau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. 2.7. REFERENCER 2.7.1. Normative EU-forordning 2016/631 Fællesregulativet 2017 Elforsyningsloven DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet. pren 50549-1: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 1: Generatorer tilsluttet lavspændingsnet. DS/EN 60038: IEC/CENELEC-standardspændingsniveauer. DS/EN 61000-3-2: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-2: Grænseværdier - Grænseværdier for emission af harmonisk strøm (indgangsstrøm til udstyret 16 A pr. fase). DS/EN 61000-3-3: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-3: Grænseværdier - Begrænsning af spændingsændringer, spændingsfluktuationer og flimmer i offentlige lavspændingsforsyningsnet for udstyr med mærkestrøm <= 16 A pr. fase og ikke underlagt regler om betinget tilslutning. DS/EN 61000-3-11: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg - Udstyr med en mærkestrøm på 75A, som tilsluttes på betingede vilkår. DS/EN 61000-3-12: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier - Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og 75 A per fase. DS/EN 61000-4-30: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten. DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af karakteristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet. 2.7.2. Informative IEC/TR 61000-3-14: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-14: Assessment of emission limits for harmonics, interharmonics, voltage fluctuations and unbalance for the connection of disturbing installations to LV power systems. IEC/TR 61000-3-15: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assessment of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed generation systems in LV network. DEFU rapport RA 557: Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg > 11 kw, Juni 2010. DS/EN 50438: Krav til mikrogeneratorers parallelforbindelse med offentligt lavspændingsnetværk. 10
Formål og administrative bestemmelser 171 172 173 DS/CLC/TS 50549-1: Krav til elproducerende anlæg over 16 A pr. fase tilsluttet parallelt med forsyningsnet - Del 1: Tilslutning til lavspændingsforsyningsnet. DEFU Rekommandation 16: Spændingskvalitet i lavspændingsnet. 11
Definitioner/Termer 174 3. DEFINITIONER/TERMER 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 3.1. FORKORTELSER 3.1.1. ψ k ψ k er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet. 3.1.2. C f C f er betegnelsen for flickerkoefficienten. Nærmere definition, se DS/EN 61400-21. 3.1.3. d(%) d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Nærmere defininition, se afsnit 3.2.27. 3.1.4. DK1 Vestdanmark. Nærmere definition, se 3.2.66. 3.1.5. DK2 Østdanmark. Nærmere definition, se 3.2.68. 3.1.6. df/dt df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Nærmere definition, se afsnit 3.2.21. 3.1.7. f < f < er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5 og afsnit 5.5. 3.1.8. f > f > er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5 og afsnit 5.5. 3.1.9. f R O f RO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregulering med den aftalte statik. Nærmere beskrivelse, se afsnit 4.3.1 og 5.3.1. 3.1.10. I h I h er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske orden. 3.1.11. I n I n er betegnelsen for nominel strøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.42. 3.1.12. I Q I Q er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.52. 3.1.13. k u k u er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes som funktion af ψ k. 12
Definitioner/Termer 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 3.1.14. P n P n er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.39. 3.1.15. P lt P lt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. P lt står for "long term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Nærmere definition, se IEC 61000-3-7. 3.1.16. P st P st er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. P st står for "short term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Nærmere definition, se IEC 61000-3-7. 3.1.17. PCC Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk leveringspunkt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.36. 3.1.18. PCI Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk installationstilslutningspunkt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.29. 3.1.19. PCOM Forkortelse for Point of Communication, på dansk kommunikationstilslutningspunkt. PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.32. 3.1.20. Pd Pd er betegnelsen for design effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.7. 3.1.21. PF Forkortelse for Power Factor, på dansk effektfaktor. Nærmere definition, se afsnit 3.2.9. 3.1.22. PGC Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk generatortilslutningspunkt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.23. 3.1.23. POC Forkortelse for Point of Connection, på dansk nettilslutningspunkt. POC er nærmere defineret i afsnit 3.2.38. 3.1.24. PWHD Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk den partielt vægtede harmoniske forvrængning. Nærmere definition, se afsnit 3.2.47. 3.1.25. Q n Q n er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.40. 3.1.26. S i S i er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i. 3.1.27. S k S k er betegnelsen for kortslutningseffekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.33. 13
Definitioner/Termer 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 3.1.28. S n S n er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.43. 3.1.29. SCR Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk kortslutningsforhold. Nærmere definition, se afsnit 3.2.35. 3.1.30. THD Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk den samlede harmoniske forvrængning. Nærmere definition, se afsnit 3.2.64. 3.1.31. U c U c er betegnelsen for normal driftsspænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.44. 3.1.32. U h U h er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmoniske orden. 3.1.33. U n U n er betegnelsen for nominel spænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.41. 3.1.34. UTC Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid. 3.1.35. Z net,h Z net,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 3.2. DEFINITIONER 3.2.1. Absolut-effektbegrænser En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2.1. 3.2.2. Anlægsejer Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen selskab i stedet for anlægsejer. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør. 3.2.3. Anlægskategorier Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskategorier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt over kategorierne i forhold til deres samlede aktive effekt størrelse kan ses nedenfor i tabel 3.1. Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D <= 125 kw > 125 kw og 3 MW > 3 MW og 25MW > 25 MW 278 Tabel 3.1 Anlægskategorier. 14
Definitioner/Termer 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 3.2.4. Anlægsoperatør Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab eller kontraktmæssige forpligtelser. 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt, og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3 og afsnit 5.4.3. 3.2.6. DC-indhold En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring nul i nettilslutningspunktet. 3.2.7. Design effekt (P d) Den maksimale aktive effekt et produktionsanlæg kan levere, samtidig med at produktionsanlægget leverer nominel reaktiv effekt. 3.2.8. Direkte koblet elproducerende anlæg Et direkte koblet elproducerende anlæg er en asynkron generator, som er tilsluttet direkte til det kollektive elforsyningsnet, uden andet udstyr (fx inverter) imellem generatoren og det kollektive elforsyningsnet. 3.2.9. Effektfaktor (PF) Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor P = S cos φ. Tilsvarende er den reaktive effekt Q = S sin φ. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ. 3.2.10. Effektfaktorregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt, og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.2 og afsnit 5.4.2. 3.2.11. Elforsyningsvirksomhed Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirksomhed. Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet på højst 100 kv. Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet over 100 kv. 3.2.12. Elproducerende anlæg En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der producerer elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed er alle produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende anlæg. 15
Definitioner/Termer 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 3.2.13. Elproducerende enhed En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. 3.2.14. Flicker En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræder, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau bliver flicker irriterende for øjet. 3.2.15. Forstyrrelser mellem 2 og 9 khz Forstyrrelser mellem 2 og 9 khz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk, når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kollektive elforsyningsnet. 3.2.16. Frakoble Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsyningsnet. 3.2.17. Frekvens Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 khz. I forbindelse med elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen. 3.2.18. Frekvensafvigelse Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift. 3.2.19. Frekvensrespons Overfrekvens (LFSM-O) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedreguleringen påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens f RO. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1 og afsnit 0. I RfG en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstilstand - overfrekvens). 3.2.20. Frekvensstatik for frekvensrespons Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt. Formel for frekvensstatik til frekvensrespons: statik [%] = 100 f f f P ΔP 3.2.21. Frekvensændring En frekvensændring, df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive elforsyningsnet over en tidsperiode. 16
Definitioner/Termer 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 3.2.22. Generatorkonvention I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/reaktiv effekt angives med positivt fortegn. Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anvendes til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et enkelt signal en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant. 0 P [kw] 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Underexcited Induktiv Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for PF vinkel φ effektfaktor Overexcited Kapacitiv Lagging 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 270 Q-import P-eksport Q-eksport P-eksport 90 Q [kvar] Figur 3.1 Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor, samt reference for effektfaktorvinkel. 3.2.23. Generatortilslutningspunkt (PGC) Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elproducerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutningspunktet det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler. Se figur 3.3 og figur 3.4. 3.2.24. Genindkobling En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive elforsyningsnet. 3.2.25. Gradient-effektbegrænser En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient) af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2.2. 17
Definitioner/Termer 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 3.2.26. Harmoniske overtoner Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overharmoniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz). 3.2.27. Hurtig spændingsændring En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding. 3.2.28. Indkobling Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet. 3.2.29. Installationstilslutningspunkt (PCI) Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes, se figur 3.3 for den typiske placering. 3.2.30. Interharmoniske overtoner Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interharmoniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner. 3.2.31. Kollektivt elforsyningsnet Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på højst 100 kv. Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding over 100 kv. 3.2.32. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM) Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører. Informationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og kommandoer. 3.2.33. Kortslutningseffekt (S k) Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet. 3.2.34. Kortslutningseffekt elkvalitet (S k,elkva lite t) Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til beregning af elkvalitet. 3.2.35. Kortslutningsforhold (SCR) Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet S k,elkvalitet og produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt S n. 18
Definitioner/Termer 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 SCR = S, S 3.2.36. Leveringspunktet (PCC) Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor andre kunder er, eller kan blive, tilsluttet. Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leveringspunktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs. længst væk fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet. 3.2.37. Magnetiseringssystem Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet, se figur 3.2. Spændingsregulator Magnetiseringsanlæg Synkrongenerator Elsystem Magnetiseringskontrolsystem 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 Magnetiseringssystem Figur 3.2 Magnetiseringssystem for synkron generator. 3.2.38. Nettilslutningspunkt (POC) Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering. Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betragtes disse som ét produktionsanlæg. 19
Definitioner/Termer Installation PCC / POC Forbrug PCOM PCI PGC PGC Elproducerende enhed Elproducerende enhed 446 447 448 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC. PCC PCOM POC PGC Elproducerende enhed Forbrug PCC PCOM PGC Elproducerende enhed 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 PCC POC/PGC Elproducerende enhed Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM. I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), nettilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I den viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet (POC). 3.2.39. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (P n) Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med P n. 20
Definitioner/Termer 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 3.2.40. Nominel reaktiv effekt (Q n) Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Q n. 3.2.41. Nominel spænding (U n) Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spænding betegnes med U n. 3.2.42. Nominel strøm / mærkestrøm (I n) Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med I n. 3.2.43. Nominel tilsyneladende effekt (S n) Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsyneladende effekt betegnes med S n. 3.2.44. Normal driftsspænding (U c) Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med U c. Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæggelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig nominel spænding. 3.2.45. Normaldrift Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne producere inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1 og afsnit 5.1.1. 3.2.46. Nødstrømsanlæg Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke er tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet. 3.2.47. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD) Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe af de højere harmoniske overtoner (Y h), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners orden (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). PWHD = h Y Y Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHD I) eller RMS-spændinger (PWHD U). 21
Definitioner/Termer 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 3.2.48. Positivlisten En eller flere lister med produktionsanlæg op til 50 kw, som er vurderet til at overholde kravene i denne vejledning. Listerne er med til at lette dokumentationen for nettilslutning af små produktionsanlæg for elforsyningsvirksomheder og aktører. 3.2.49. Produktionsanlæg Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg. Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg. 3.2.50. Q-regulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af den producerede aktive effekt. 3.2.51. Reaktiv effekt Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kvar. 3.2.52. Reaktiv tillægsstrøm (I Q) En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i det kollektive elforsyningsnet. I RfG en benævnes reaktiv tillægsstrøm som hurtig fejlstrøm. 3.2.53. Robusthed Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke frakobler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som kan understøtte det kollektive elforsyningsnet. 3.2.54. Signal En måling, status, setpunkt eller kommando der udveksles mellem anlægget og elforsyningsvirksomhed via PCOM. 3.2.55. Spændingsdyk Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslutningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding. 3.2.56. Spændingsniveau Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vejledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende: Betegnelse for spændingsniveau Ekstra høj spænding (EHV) Nominel spænding U n [kv] 400 220 Elforsyningsvirksomhed Transmissionsvirksomhed 22
Definitioner/Termer Betegnelse for spændingsniveau Højspænding (HV) Mellemspænding (MV) Lavspænding (LV) Nominel spænding U n [kv] 150 132 60 50 33 30 20 15 10 0,4 0,23 Elforsyningsvirksomhed Netvirksomhed 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 Tabel 3.2 Definition af spændingsniveauer. 3.2.57. Spændingsregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet. 3.2.58. Spændingsstatik Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til anlæggets nominelle reaktive effekt. Formel for spændingsstatik: statik [%] = 100 ΔU Q U ΔQ 3.2.59. Spændingsubalance Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens. 3.2.60. Statik Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt. Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik. 23
Definitioner/Termer 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 3.2.61. Strømubalance Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende faser ikke er ens. 3.2.62. Synkront produktionsanlæg En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en sådan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens hastighed og netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone. 3.2.63. Systemansvarlig virksomhed Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet. 3.2.64. Total Harmonic Distortion (THD) Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmoniske overtoner (Y h) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). THD = Y Y Hvor Y er enten RMS-strømme (THD I) eller RMS-spændinger (THD U). 3.2.65. Unormal drift Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser det vil sige, drift uden for området for normaldrift (se afsnit 3.2.45). 3.2.66. Vestdanmark (DK1) Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Storebælt. 3.2.67. Ø-drift En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet kører videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet. Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) eller større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i disse situationer. 3.2.68. Østdanmark (DK2) Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 24
Krav til produktionsanlæg i kategori A 583 4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI A RfG: 13, 1, a) pren 50549-1 + EN 50160 RfG: 13, 1, a) 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 4.1. TOLERANCE OVER FOR FREKVENS- OG SPÆNDINGSAFVIGELSER Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift. 4.1.1. Normaldrift Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i frekvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz. U n i nettilslutningspunktet (POC) er 230 V. Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i nettilslutningspunktet (POC) ligger inden for spændingsintervallet 85 % til 110 % af nominel spænding. Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumsperioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet. U n [pu] 1,1 1,0 0,9 Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Normaldrift Minimumsdriftsperiode på 30 minutter 0,85 TF 3.2.x 599 600 601 602 603 Frekvens [Hz] 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50 50,5 51,0 51,5 Figur 4.1 Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskellige frekvenser uden at frakoble fra nettet. Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momentant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet. 25
Krav til produktionsanlæg i kategori A 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperioder som er specificeret på figur 4.1 uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet. 4.1.2.1. Frekvensændring Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 2,0 Hz/s. 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af P n pr. Hz., som vist på figur 4.2. RfG: 13, 1, b) Værdi: pren 50549-1 RfG: 13, 4+5 Frekvens [Hz] 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 0% 2% 4% 6% 8% Maksimalt tilladt reduktion [ΔP/P n ] 615 616 617 Figur 4.2 Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens. Tilladt reduktion af aktiv effekt 10% Frekvensområde 49 Hz til 47,5 Hz Reduktion af P n pr. Hz 6 % 618 619 620 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens. Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. 26
Krav til produktionsanlæg i kategori A EN 61000-6 pren 50549-1 RfG: 13, 7, a) Værdi: pren 50549-1 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal designes, så det ikke tager skade af spændingsafvigelser, som kan forekomme i de danske distributionsnet ved normaldrift og unormal drift. Med skade menes, at anlægget og komponenter i anlægget skal være designet, så de ikke lider varigt tab af funktionalitet forårsaget af spændingsafvigelser. Produktionsanlægget skal derfor overholde de krav, der stilles til immunitet jf. de relevante produktstandarder eller DS/EN 61000-6 serien. 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 100% af nominel værdi, er det tilladt at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strømgrænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt. 4.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændingen er inden for følgende områder: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvensområde 47,5 Hz 50,2 Hz 47,5 Hz 50,5 Hz Spændingsområde 85 % 110 % U n 85 % 110 % U n Observationstid 3 minutter 3 minutter RfG: 13, 7, b) Værdi: pren 50549-1 pren 50549-1 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 Tabel 4.2 Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg. Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% af nominel effekt per minut. Hvis dette ikke er teknisk mulig for anlægget, er det tilladt at indkoble efter en tilfældig forsinkelse mellem 1 og 10 minutter. De 1-10 minutter er udover den normale observationstid på 3 minutter. 4.2.1. Synkronisering Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkronisering. 4.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% P n/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20% P n/min for elproducerende anlæg. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 27
Krav til produktionsanlæg i kategori A 653 654 655 656 657 658 659 4.3.1. Frekvensrespons Overfrekvens Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregulering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet. Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået mindst 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 500 ms eller mere, er kravet til minimum forsinkelse opfyldt. RfG: 13, 2, e) pren 50549-1 Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen f RO krydses. 660 661 662 663 664 665 666 667 Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms. Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (f RO) og følge en statik, som angivet i figur 4.3. Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedreguleringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen igen falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund. P/P n RfG: 13, 2, a) RfG: 13, 2, f) 1 (50,x Hz) f RO f > 668 669 670 671 672 673 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz] Figur 4.3 Statik for frekvensrespons ved overfrekvens. Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive. Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% til 12%. RfG: 13, 2, d) & e) 28
Krav til produktionsanlæg i kategori A RfG: 13, 2, b) 674 675 Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvenstærskel f RO 50,2 Hz 50,5 Hz Statik 5 % 4 % Tid til ø-drift-detektering (minimum forsinkelse) 500 ms 500 ms Værdi: Energinet Værdi: pren 50549-1 pren 50549-1 pren 50549-1 pren 50549-1 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 699 700 701 702 703 704 705 Tabel 4.3 Standardindstillinger for frekvensrespons overfrekvens for DK1 og DK2. Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtighed på ±5% af nominel aktiv effekt. Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mhz eller bedre. 4.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede reguleringsfunktioner kan være aktiv ad gangen. Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af S n eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2 % af nominel tilsyneladende effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af S n, når produktionen af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision. 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg. Når et produktionsanlæg skal levere eller optage reaktiv effekt, er det tilladt at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt. 29
Krav til produktionsanlæg i kategori A 706 707 708 709 710 4.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg Et synkront produktionsanlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i generatortilslutningspunktet (PGC), som angivet i figur 4.4. pren 50549-1 U/U n 1,10 1,05 Arbejdsområde Tilladt at reducere tilsyneladende effekt (I = I n = konstant) Q P d = U U n 0, 95 2 1 0,329 0,329 Q/P d 0,95 0,90 711 712 713 714 715 716 717 718 719 Q-import Underexcited 0,85 Q-eksport Overexcited Figur 4.4 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige spændinger i generatortilslutningspunktet. Et synkront produktionsanlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt, som angivet i figur 4.5. For synkrone produktionsanlæg hvor P d er mindre end P n er drift inden for området design frihed tilladt. Produktionsanlægget må ikke levere en aktiv effekt som er større end P n. 30
Krav til produktionsanlæg i kategori A 720 P/S n 1 0,95 P d Design frihed Arbejdsområde Krav til nøjagtighed ved lav produktion PF = 0,95 PF = -0,95 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging pren 50549-1 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 Q-import P-eksport -0,329 0,1 S n 0,329 Q-eksport P-eksport Figur 4.5 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt. Uden for det på figur 4.4 og figur 4.5 beskrevne arbejdsområde skal et synkront produktionsanlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 4.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg Et elproducerende anlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i generatortilslutningspunktet (PGC), som angivet i figur 4.6. Q/P d U/U n 1,10 1,05 Arbejdsområde Tilladt at reducere tilsyneladende effekt (I = I n = konstant) Q P d = U U n 0, 9 2 1 0,484 0,412 0,484 Q/P d 0,95 0,90 732 733 Q-import Underexcited 0,85 Q-eksport Overexcited Figur 4.6 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige spændinger i generatortilslutningspunktet. 31
Krav til produktionsanlæg i kategori A 734 735 736 737 738 739 740 741 Et elproducerende anlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt, som angivet i figur 4.7. For elproducerende anlæg hvor P d er mindre end P n er drift inden for området design frihed tilladt. Produktionsanlægget må ikke levere en aktiv effekt som er større end P n. P/S n 1 0,90 P d Design frihed Arbejdsområde Krav til nøjagtighed ved lav produktion PF = 0,9 PF = -0,9 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging 742 743 744 745 746 747 748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 Q-import P-eksport -0,484 0,1 S n 0,484 Q-eksport P-eksport Figur 4.7 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt. Uden for det på figur 4.6 og figur 4.7 beskrevne arbejdsområde, skal et elproducerende anlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. Direkte koblede elproducerende anlæg Elproducerende anlæg, som er direkte koblet, og som ikke kan regulere den reaktive effekt, er fritaget for de generelle krav til regulering af reaktiv effekt. For direkte koblede elproducerende anlæg til og med 11 kw kræves, at anlægget producerer ved en effektfaktor på 0,95 eller bedre. For direkte koblede elproducerende anlæg større end 11 kw kræves, at anlægget producerer ved en valgbar effektfaktor, som skal kunne vælges i intervallet 0,95 induktiv til 1. Kravet gælder ved nominel aktiv effekt. Effektfaktoren aftales med elforsyningsvirksomheden. Hvis der benyttes passiv kompensering til at opfylde kravet til reaktiv effekt, må denne kun være indkoblet, når anlægget er indkoblet og i drift. Q/P d pren 50549-1 32
Krav til produktionsanlæg i kategori A pren 50549-1 pren 50549-1 762 763 764 765 766 767 768 769 770 771 772 773 Effektfaktoren aftales med elforsyningsvirksomheden i forbindelse med nettilslutning. Det er således muligt at benytte passiv korrektion af effektfaktoren (kondensator), samtidig med at elforsyningsvirksomheden sikres et minimum af kontrol over den reaktive effekt fra det elproducerende anlæg. Enfasede elproducerende anlæg Enfasede produktionsanlæg til og med 3,68 kw er undtaget for krav om reguleringsfunktionerne automatisk effektfaktorregulering (afsnit 4.4.3) og Q-regulering (afsnit 4.4.4). 4.4.2. Effektfaktorregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.8. Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 minut. P 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading Q-import P-eksport PF vinkel φ 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-eksport P-eksport pren 50549-1 pren 50549-1 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 Q/P d Figur 4.8 Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ setpunkt]. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på figur 4.9. Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den aktive effekt har stabiliseret sig. 33
Krav til produktionsanlæg i kategori A 788 Punkt 3 P/P n 1 Punkt 2 0,5 Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging Punkt 1 PF 789 790 791 792 793 0,9-0,9 Figur 4.9 Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)]. Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.4. Punkter for karakteristikken Punkt P/P n Effektfaktor 1 0,0 1,0 2 0,5 1,0 3 1 0,9 ind 794 795 796 797 798 799 800 801 802 803 804 805 Tabel 4.4 - Punkter for karakteristikken. Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af U n, og deaktiveringsniveauet er 100 % af U n. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 4.4.4. Q-regulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.10. pren 50549-1 34
Krav til produktionsanlæg i kategori A 806 P 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Værdi: TF 3.2.x 807 808 809 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819 820 821 822 823 824 825 826 827 828 829 830 831 832 833 834 835 Figur 4.10 Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt]. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. Produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 4.5. BESKYTTELSE 4.5.1. Generelt Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre stabilitet i det kollektive elforsyningsnet. Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt. Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige beskyttelsesfunktioner, således at anlægget: Q-import P-eksport Q-eksport P-eksport Sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet Sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget Sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger Beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget Ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3. Q/P d 35
Krav til produktionsanlæg i kategori A 836 837 838 839 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859 860 861 862 863 864 865 866 867 868 869 870 871 872 873 874 875 876 877 Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillingsværdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet. Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må anlægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2. Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2. Det påhviler elforsyningsvirksomheden, på anfordring fra anlægsejer, at oplyse den største og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt andre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge anlæggets beskyttelsesfunktioner. Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettilslutningspunktet (POC). 4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i efterfølgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anvendes indstillinger, der afviger fra de i dette dokument specificerede indstillingsværdier, fx i tilfælde af problemer med lokale overspændinger. Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyttelsen; det vil sige, kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms. Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier. Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle værdi end indstillingen. Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være opfyldt, for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal. Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af U n og ±0,05 Hz. Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det kollektive elforsyningsnet. Værdi: TF 3.2.x 36
Krav til produktionsanlæg i kategori A Værdi: TF 3.2.x 878 879 880 881 882 4.5.3. Krav til netbeskyttelse Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, indstillingsintervaller og funktionstidsintervaller, som vist i tabel 4.5. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Overspænding (trin 2) U >> 1,0 1,3 / 0,01 Standard: 1,15 U n 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s Overspænding (trin 1) U > 1,0 1,2 / 0,01 Standard: 1,10 U n 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Underspænding (trin 1) U < 0,2 1,0 / 0,01 Standard: 0,85 U n 0,1 100 / 0,1 Standard: 50 s Overfrekvens f > 50,0 52,0 / 0,1 Standard: 51,5 Underfrekvens f < 47,0 50,0 / 0,1 Standard: 47,5 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s s Værdi: TF 3.2.x 883 884 885 886 887 888 889 890 891 892 893 894 895 896 897 898 Tabel 4.5 Krav til alle produktionsanlæg uanset type. 4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Synkrone produktionsanlæg over 11 kw skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstillinger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.6. Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i de tilfælde, hvor elforsyningsvirksomheden vurderer, at der er risiko for asynkron sammenkobling. Elforsyningsvirksomheden fastsætter indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ. Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU-teknisk rapport 293, 3. udgave, Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongeneratorer, marts 2018. Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden. 37
Krav til produktionsanlæg i kategori A Beskyttelsesfunktion Symbol [IEC] Indstilling Funktionstid Synkron underspænding* - Fastsættes af elforsyningsvirksomheden V 50 ms Overstrøm (trin 2)** I >> Fastsættes af elforsyningsvirksomheden A 50 ms Overstrøm (trin 1) I > 1,2 I n 2 s *) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes. Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generatorog netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden. **) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfabrikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse. 899 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 911 Tabel 4.6 Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg. 4.5.4. Krav til detektering af ø-drift Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift. I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke tilladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark. Et produktionsanlæg skal have mindst en af de i tabel 4.7 angivne funktioner til ø-driftdetektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden anvendes standardværdierne i tabellen. Værdi: TF 3.2.x Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Underspænding (trin 2)* U << 0,2 1 / 0,01 Standard: 0,80 U n 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s Frekvensændring* df/dt 0 3,5 / 0,1 Standard: ±2,5 *Mindst en af funktionerne skal anvendes. Hz/s 0 5 / 0,01 Standard: 0,08 S 912 Tabel 4.7 Krav til ø-drift-detektering. 38
Krav til produktionsanlæg i kategori A Erfaring EN 61000-3-2 & EN 61000-3-3 EN 61000-3-11 & EN 61000-3-12 TF 3.2.x Værdi: RA 557 pren 50549-1 TF 3.2.x 913 914 915 916 917 918 919 920 921 922 923 924 925 926 927 928 929 930 931 932 933 934 935 936 937 938 939 940 941 942 943 944 945 946 947 948 4.5.5. Jording Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomheden. 4.6. ELKVALITET Et produktionsanlæg skal overholde de krav til elkvalitet, som er angivet i europæiske standarder og kravene i dette afsnit. Der er forskellige standarder, alt efter hvilken effektstørrelse et produktionsanlæg har. 4.6.1. Grænseværdier Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i afsnit 4.6.1.1 og afsnit 4.6.1.2. Produktionsanlæg til og med 11 kw skal derudover overholde de krav, som stilles i DS/EN 61000-3-2 og DS/EN 61000-3-3. Disse internationale standarder omhandler bl.a. flicker, hurtige spændingsændringer og harmoniske overtoner. Produktionsanlæg over 11 kw til og med 50 kw skal derudover overholde de krav, som stilles i DS/EN 61000-3-11 og DS/EN 61000-3-12. Disse internationale standarder omhandler bl.a. flicker, hurtige spændingsændringer og harmoniske overtoner. Produktionsanlæg over 50 kw skal derudover overholde de krav og grænseværdier, som stilles i afsnit 4.6.1.3 til 4.6.1.7. Disse afsnit omhandler bl.a. flicker, hurtige spændingsændringer og harmoniske overtoner. De grænseværdier, der er i denne vejledning i afsnit 4.6.1.3 til 4.6.1.7 er baseret på DEFU rapport RA 557 og principperne i IEC/TR 61000-3-14. 4.6.1.1. DC-indhold Et produktionsanlæg må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DCindholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produktionsanlæggets nominelle strøm. Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet og kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 61000-3-15, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau. 4.6.1.2. Strømubalance Et produktionsanlæg må højst have 16 A i strømubalance mellem de tre faser. Produktionsanlæg over 11 kw skal være balanceret 3-faset. 39
Krav til produktionsanlæg i kategori A 949 Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændinger og fasestrømme ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Kravet er fastsat med baggrund i Fællesregulativet og internationale standarder. Det er i Danmark tilladt at tilslutte enfasede enheder med nominel strøm op til 16 A, og mange internationale standarder benytter 16 A per fase, som grænseværdi for de enheder, der omfattes af standarderne. 950 951 952 953 954 955 956 957 958 959 960 961 962 De internationale standarder, som omhandler ubalance, ser på spændingsubalance. Da det er mere kompliceret at dokumentere overholdelse af krav til spændingsubalance, er det valgt udelukkende at stille krav til strømubalance for produktionsanlæg tilsluttet lavspænding. Krav om strømubalance er lettere at dokumentere, bl.a. fordi de ikke afhænger af kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet. 4.6.1.3. Hurtige spændingsændringer Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end den grænseværdi, der er angivet i tabel 4.8. Grænseværdi d(%) = 4 % Tabel 4.8 Grænseværdi for hurtige spændingsændringer i procent af U n. Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-14. 4.6.1.4. Flicker Et produktionsanlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er højere end grænseværdierne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.9. Korttidsflicker (P st) Langtidsflicker (P lt) Grænseværdi 0,35/0,45/0,55* 0,25/0,30/0,40* *Grænseværdierne gælder, hvis der allerede er tilsluttet hhv. 4+/2/1 produktionsanlæg under samme transformerstation. Tabel 4.9 Grænseværdi for kort- og langtidsflicker. TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-14 TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-14 40
Krav til produktionsanlæg i kategori A TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-14 963 964 965 966 967 968 969 970 Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-11 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-14. 4.6.1.5. Harmoniske overtoner Et produktionsanlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænseværdierne i tabel 4.10 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af anlæggets nominelle strøm, (I h/i n (%)). Grænseværdierne afhænger af forholdet SCR mellem et produktionsanlægs nominelle tilsyneladende effekt og kortslutningseffekten i produktionsanlæggets nettilslutningspunkt. SCR Ulige harmonisk orden h Lige harmoniske orden h 3 5 7 9 11 13 15 2 4 6 8 10 12 <33 3,4 3,8 2,5 0,5 1,2 0,7 0,35 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 33 3,5 4,1 2,7 0,5 1,3 0,7 0,37 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 66 3,9 5,2 3,4 0,6 1,8 1,0 0,43 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 120 4,6 7,1 4,6 0,8 2,5 1,5 0,5 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 250 6,3 11,6 7,3 1,3 4,4 2,7 0,8 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 350 7,5 15,0 9,5 1,6 5,7 3,7 1,0 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 971 972 973 974 Tabel 4.10 Grænseværdier for harmoniske strømme I h/i n (% af I n). Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THD I og PWHD I er angivet i tabel 4.11. SCR THD I PWHD I <33 4,4 4,4 33 4,7 4,7 66 6,1 6,1 120 8,4 8,4 250 13,8 13,8 41
Krav til produktionsanlæg i kategori A SCR THD I PWHD I 350 18,0 18,0 975 976 Tabel 4.11 Grænseværdier for THD I og PWHD I i strøm (% af I n). Kravene til enkelte harmoniske, THD I og PWHD I, stilles med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-12 Tabel 3 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-14. Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elforsyningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan indikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold. 977 978 979 980 981 Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance. 4.6.1.6. Interharmoniske overtoner Et produktionsanlæg skal overholde grænseværdierne angivet i strømme for alle interharmoniske overtoner, som er angivet i tabel 4.12. SCR Frekvens (Hz) 75 Hz 125 Hz > 175 Hz TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-14 <33 0,4 0,6 33 0,5 0,7 66 0,6 0,8 120 0,7 1,1 * * * * 42
Krav til produktionsanlæg i kategori A SCR Frekvens (Hz) 75 Hz 125 Hz > 175 Hz 250 1,2 1,8 350 1,5 2,3 * * *Dog ikke mindre end måleusikkerheden. TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-14 TF 3.2.x 982 983 984 985 986 987 988 989 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 1000 Tabel 4.12 Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af I n). Grænseværdier for interharmoniske overtoner er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-12 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-14. 4.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Et produktionsanlæg skal overholde grænseværdien angivet i strøm i tabel 4.13 for alle 200 Hz frekvensgrupper mellem 2 khz og 9 khz. Grænseværdi 0,2 % Tabel 4.13 Grænseværdi i strøm angivet som procent af I n for alle frekvenser mellem 2 khz og 9 khz. Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 khz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557. 4.6.2. Ansvarsfordeling 4.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, S k,elkvalitet i nettilslutningspunktet. Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier. 43
Krav til produktionsanlæg i kategori A 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1007 1008 1009 1010 1011 1012 1013 1014 1015 1016 1017 1018 1019 1020 1021 1022 1023 1024 1025 1026 1027 1028 1029 4.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutningspunktet. Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet S k,elkvalitet med tilhørende impedansvinkel ψ k i nettilslutningspunktet. 4.6.3. Målemetode Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 61000-4-30 (klasse A). Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 61000-4-7 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 khz skal foretages som defineret i IEC 61000-4-7 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup). Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 khz med grouping aktiveret (harmonic groups), som specificeret i IEC 61000-4-7 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 khz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 khz separat. Måling af forstyrrelser i området 2-9 khz skal foretages jævnfør IEC 61000-4-7 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz. 4.7. UDVEKSLING AF INFORMATION Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM med henblik på at kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. TF 3.2.x EN 61000-4-30 + IEC 61000-4-7 RfG: 13, 6 Signalbetegnelse Stopsignal Holdesignal Frigivet til start Signal type Kommando Kommando 1030 1031 1032 1033 1034 Tabel 4.14 Tabel over signaler der skal stilles til rådighed i grænsefladen PCOM. Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og Frigivet til start er modtaget. Informationsudvekslingen kan leveres via en klemmerække eller via en RTU efter aftale med elforsyningsvirksomheden. 44
Krav til produktionsanlæg i kategori A RfG: 30 RfG: 30 RfG: 30 RfG: 30 1035 1036 1037 1038 1039 1040 1041 1042 1043 1044 1045 1046 1047 1048 1049 1050 1051 1052 1053 1054 1055 1056 1057 1058 1059 1060 1061 1062 1063 1064 1065 1066 1067 1068 1069 1070 4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse. Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt. Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning. 4.8.1. Krav til dokumentation Hvis et produktionsanlæg ikke er på positivlisten eller er over 50 kw, skal følgende dokumentation indsendes til elforsyningsvirksomheden: CE-overensstemmelseserklæring Beskyttelsesfunktioner Elkvalitet Udfyldt bilag B1.1 og B1.2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene. 4.8.2. Krav til dokumentation (på positivlisten) Når et produktionsanlæg er på positivlisten, skal bilag B1.1 indsendes til elforsyningsvirksomheden før idriftsættelsen. Udfyldt bilag B1.1 med anlægsindstillinger for reguleringsfunktioner og beskyttelse. Positivlisten er en liste med produktionsanlæg til og med 50 kw, som på forhånd er vurderet til at overholde kravene i denne vejledning. Da produktionsanlæggene allerede er vurderet på forhånd, kan anlægsejer eller tredjepart nøjes med at indsende en mere begrænset dokumentation til elforsyningsvirksomheden. 4.8.3. Optagelse på positivlisten For at blive optaget på positivlisten, skal følgende dokumentation sendes til positivlister@danskenergi.dk. CE-overensstemmelseserklæring Beskyttelsesfunktioner Elkvalitet Udfyldt bilag B1.2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. 45
Krav til produktionsanlæg i kategori A 1071 1072 1073 1074 1075 1076 Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene. For yderligere information og vejledning henvises til http://www.danskenergi.dk/positivlister. CE-overensstemmelseserklæring Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkomponenter. Er der tale om en enkelt produktionsenhed, skal der leveres CEoverensstemmelseserklæring for produktionsenheden. CEoverensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder. Elkvalitet Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt. For produktionsanlæg over 50 kw skal der foretages en elkvalitetsberegning, der viser, at emissionen fra produktionsanlægget er under grænseværdierne i afsnit 4.6, som skal indsendes sammen med bilag B1.2. Udfyldning af bilag Med et udfyldt bilag B1.2 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering, tests mv. Er produktionsanlægget optaget på positivlisten, er det tilstrækkeligt at udfylde bilag B1.1 uden vedhæftning af yderligere teknisk dokumentation. 1077 1078 46
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1079 5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B pren 50549-1 1080 1081 1082 1083 1084 1085 1086 1087 1088 1089 1090 1091 1092 1093 1094 1095 1096 1097 5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS- OG SPÆNDINGSAFVIGELSER 5.1.1. Normaldrift Samme som for kategori A. 5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser Samme som for kategori A. 5.1.2.1. Frekvensændring Samme som for kategori A. 5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Samme som for kategori A. 5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktionsanlægget. 5.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding Samme som for kategori A. 5.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, som defineret i tabel 5.1. Spænding 1,15 U n 1,20 U n Varighed 60 s 5 s RfG: 14, 3, a), b) RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a), v) 1098 1099 1100 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1107 1108 1109 1110 Tabel 5.1 Robusthed over for spændingsstigninger. 5.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk (a) Synkrone produktionsanlæg Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk, som vist på figur 5.1. Et synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt optrukne linje på figur 5.1. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske fejl. Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 5.1. Kravet vurderes ved P n og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 47
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1,1 1 0,9 1,5; 0,9 Spænding i POC [pu] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,25; 0,7 0; 0,3 0,25; 0,3 0,7; 0,7 0,2 0,1 1111 1112 0-0,5-0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3 Tid [sekunder] Figur 5.1 Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg. 1113 1114 1115 1116 1117 Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normaldriftsområdet igen jf. afsnit 5.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette produktionen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt. RfG: 17, 3 Værdi: 50549-1 pren 1118 1119 1120 1121 1122 1123 1124 1125 1126 1127 1128 1129 1130 1131 1132 1133 (b) Elproducerende anlæg Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 5.2. Et elproducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt optrukne linje på figur 5.2. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske fejl. Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 5.2. Kravet vurderes ved P n og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er inden for normalområdet igen, jf. afsnit 5.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering af den aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% P n/s. RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a), v) RfG: 20, 3 Værdi: pren 50549-1 48
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1134 1135 1136 Spænding i POC [pu] 1,1 1 1,5; 0,9 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0; 0,15 0,25; 0,15 0,1 0-0,5-0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3 Tid [sekunder] Figur 5.2 Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg. RfG: 20, 2, b) Værdi: TF 3.2.x 1137 1138 1139 1140 1141 1142 1143 1144 1145 1146 1147 1148 1149 1150 1151 1152 1153 1154 Levering af reaktiv tillægsstrøm ved spændingsdyk Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, I Q, i generatortilslutningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) eller en asymmetrisk fejl for at opretholde spændingsstabilitet i nettet under og efter en fejl. Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i området over den fuldt optrukne linje i figur 5.2 og op til 90 % af den normale driftsspænding i generatortilslutningspunktet. Regulering af den reaktive tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 5.3. Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på ±20% af I n. Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm højest og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af U n, se skraverede område på figur 5.3. 49
Krav til produktionsanlæg i kategori B Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm. 100% 90% Spænding i PGC [% af Un] 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 1155 1156 1157 1158 1159 1160 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Reaktiv tillægsstrøm [I Q /I n ] Figur 5.3 Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg. 5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændingen er inden for følgende områder: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) RfG: 13, 7, a) Værdi: pren 50549-1 Frekvensområde 47,5 Hz 50,2 Hz 47,5 Hz 50,5 Hz Spændingsområde 85 % 110 % U n 85 % 110 % U n Observationstid 3 minutter 3 minutter 1161 1162 1163 1164 1165 1166 1167 1168 1169 Tabel 5.2 Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg. Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% af nominel effekt per minut. 5.2.1. Synkronisering Samme som for kategori A. 5.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af P n eller bedre. RfG: 13, 7, b) Værdi: pren 50549-1 pren 50549-1 50
Krav til produktionsanlæg i kategori B pren 50549-1 RfG: 14, 2 Afsnit 5.3.2.2 TF 3.2.x Værdi: Energinet RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren 50549-1 1170 1171 1172 1173 1174 1175 1176 1177 1178 1179 1180 1181 1182 1183 1184 1185 1186 1187 1188 1189 1190 1191 1192 1193 1194 1195 1196 1197 1198 1199 1200 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1207 1208 Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% P n/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20% P n/min for elproducerende anlæg. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 5.3.1. Frekvensrespons overfrekvens Samme som for kategori A. 5.3.2. Begrænsningsfunktioner 5.3.2.1. Absolut-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt. Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlægget til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet. Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. 5.3.2.2. Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af P n/min. Dette gælder både for op- og nedregulering under hensyntagen til tilgængeligheden af den primære energikilde. Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsyningsnet. 5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede reguleringsfunktioner kan være aktiv ad gangen. Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af S n eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af S n, når produktionen af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. 51
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1209 1210 1211 1212 1213 1214 1215 1216 1217 1218 1219 1220 1221 1222 I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision. 5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg. Når et produktionsanlæg skal levere eller optage reaktiv effekt, er det tilladt at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt. 5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg Et synkront produktionsanlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4. RfG: 17, 2, a) Værdi: pren 50549-1 U/U n 1,10 1,05 Arbejdsområde Tilladt at reducere tilsyneladende effekt (I = I n = konstant) Q P d = U U n 0, 95 2 1 0,329 0,329 Q/P d 0,95 0,90 1223 1224 1225 1226 1227 1228 1229 1230 1231 Q-import Underexcited 0,85 Q-eksport Overexcited Figur 5.4 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet. Et synkront produktionsanlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt, som angivet i figur 5.5. For synkrone produktionsanlæg hvor P d er mindre end P n er drift inden for området design frihed tilladt. Produktionsanlægget må ikke levere en aktiv effekt som er større end P n. 52
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1232 P/S n 1 0,95 P d Design frihed Arbejdsområde Krav til nøjagtighed ved lav produktion PF = 0,95 PF = -0,95 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging RfG: 20, 2, a) Værdi: pren 50549-1 1233 1234 1235 1236 1237 1238 1239 1240 1241 1242 1243 1244 Q-import P-eksport -0,329 0,1 S n 0,329 Q-eksport P-eksport Figur 5.5 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt. Uden for det på figur 5.4 og figur 5.5 beskrevne arbejdsområde skal et synkront produktionsanlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg Et elproducerende anlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.6. Q/P d U/U n 1,10 1,05 Arbejdsområde Tilladt at reducere tilsyneladende effekt (I = I n = konstant) Q P n = U U n 0, 9 2 1 0,484 0,412 0,484 Q/P d 0,95 0,90 1245 Q-import Underexcited 0,85 Q-eksport Overexcited 53
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1246 1247 1248 1249 1250 1251 1252 1253 1254 Figur 5.6 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet. Et elproducerende anlæg skal være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt, som angivet i figur 5.7. For elproducerende anlæg hvor P d er mindre end P n er drift inden for området design frihed tilladt. Produktionsanlægget må ikke levere en aktiv effekt som er større end P n. P/S n 1 0,90 P d Design frihed Arbejdsområde Krav til nøjagtighed ved lav produktion PF = 0,9 PF = -0,9 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging 1255 1256 1257 1258 1259 1260 1261 1262 1263 1264 1265 1266 1267 Q-import P-eksport -0,484 Figur 5.7 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt. Uden for det på figur 5.6 og figur 5.7 beskrevne arbejdsområde skal et elproducerende anlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 5.4.2. Effektfaktorregulering Samme som for kategori A. 5.4.3. Automatisk effektfaktorregulering Samme som for kategori A. 5.4.4. Q-regulering Samme som for kategori A. 0,1 S n 0,484 Q-eksport P-eksport Q/P d RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) 54
Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 17, 2, b) RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 1268 1269 1270 1271 1272 1273 1274 1275 1276 1277 1278 1279 1280 1281 1282 1283 5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg - yderligere krav Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændingsområdet for normaldrift. 5.5. BESKYTTELSE 5.5.1. Generelt Samme som kategori A. 5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger Samme som kategori A. 5.5.3. Krav til netbeskyttelse Et produktionsanlæg beskyttelsesfunktioner, indstillingsintervaller og funktionstidsintervaller, som vist i tabel 5.3. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Overspænding (trin 2) U >> 1,0 1,3 / 0,01 Standard: 1,15 U n 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s Overspænding (trin 1) U > 1,0 1,2 / 0,01 Standard: 1,10 U n 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Underspænding (trin 1) U < 0,2 1,0 / 0,01 Standard: 0,85 U n 0,1 100 / 0,1 Standard: 50 s Overfrekvens f > 50,0 52,0 / 0,1 Standard: 51,5 Underfrekvens f < 47,0 50,0 / 0,1 Standard: 47,5 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s s RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 1284 1285 1286 1287 1288 1289 1290 1291 1292 Tabel 5.3 Krav til alle produktionsanlæg uanset type. 5.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstillinger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 5.4. Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i de tilfælde, hvor elforsyningsvirksomheden vurderer, at der er risiko for asynkron sammenkobling. Elforsyningsvirksomheden fastsætter indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ. 55
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1293 1294 1295 1296 1297 1298 Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU-teknisk rapport 293, 3. udgave, Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongeneratorer, marts 2018. Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden. Beskyttelsesfunktion Symbol [IEC] Indstilling Funktionstid Synkron underspænding* - Fastsættes af elforsyningsvirksomheden V 50 ms Overstrøm (trin 2)** I >> Fastsættes af elforsyningsvirksomheden A 50 ms Overstrøm (trin 1) I > 1,2 I n 2 s *) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes. Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generatorog netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden. **) Hvis der ikke anvendes synkront underspændingsrelæ, anvendes generatorfabrikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse. 1299 1300 1301 1302 1303 1304 1305 1306 1307 1308 1309 1310 1311 Tabel 5.4 Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg. 5.5.4. Krav til detektering af ø-drift Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift. I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke tilladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark. Et produktionsanlæg skal have de i tabel 5.5 angivne funktioner til ø-drift-detektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i tabellen. RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Frekvensændring df/dt 0 3,5 / 0,1 Hz/s 0 5 / 0,01 s 56
Krav til produktionsanlæg i kategori B Standard: ±2,5 Standard: 0,08 Erfaring RfG: 14, 2, b) Værdi TF 3.2.x 1312 1313 1314 1315 1316 1317 1318 1319 1320 1321 1322 1323 1324 1325 1326 1327 1328 1329 1330 1331 1332 1333 1334 1335 1336 1337 1338 1339 1340 1341 1342 1343 1344 Tabel 5.5 Krav til ø-drift detektering. 5.5.5. Jording Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomheden. 5.6. ELKVALITET Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. 5.6.1. Grænseværdier Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit. Grænseværdierne i denne vejledning i afsnit 5.6.1.1 til 5.6.1.7 er baseret på DEFU rapport RA 557 og principperne i IEC/TR 61000-3-14. 5.6.1.1. DC-indhold Samme som for kategori A. 5.6.1.2. Strømubalance Produktionsanlægget skal være balanceret 3-faset. 5.6.1.3. Hurtige spændingsændringer Samme som for kategori A > 50 kw. 5.6.1.4. Flicker Samme som for kategori A > 50 kw. 5.6.1.5. Harmoniske overtoner Samme som for kategori A > 50 kw. 5.6.1.6. Interharmoniske overtoner Samme som for kategori A > 50 kw. 5.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Samme som for kategori A > 50 kw. 5.6.2. Ansvarsfordeling Samme som for kategori A. 5.6.3. Målemetode Samme som for kategori A. 5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid. 57
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1345 1346 1347 1348 1349 1350 1351 1352 1353 1354 Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en anlægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4. Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kommando. Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid: Signalbetegnelse Signal type Stopsignal Kommando RfG: 13, 6 RfG: 14,5, d) Værdi: TF 3.2. x + SO GL Holdesignal Frigivet til start Absolut effektbegrænser Absolut effektbegrænser Afbryderindikering Aktiv effekt Reaktiv effekt Strøm Spænding Effektfaktor (PF) Q-regulering Q-regulering Effektfaktorregulering Effektfaktorregulering Kommando Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Status Måling Måling Måling Måling Måling (må gerne være beregnet) Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Setpunkt Aktiveret/ ikke aktiveret 1355 1356 1357 1358 1359 Tabel 5.6 Krav til information, som skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM. 5.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse. RfG: 32,2 58
Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 32,2 RfG: 32,2 RfG: 32,2 1360 1361 1362 1363 1364 1365 1366 1367 1368 1369 1370 1371 1372 1373 1374 1375 1376 1377 1378 1379 1380 1381 1382 1383 1384 1385 1386 1387 1388 1389 1390 1391 1392 1393 1394 1395 1396 1397 1398 1399 1400 1401 Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt. Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning. 5.8.1. Krav til dokumentation CE-overensstemmelseserklæring Beskyttelsesfunktioner Enstregsskema Elkvalitet Tolerance overfor spændingsdyk Udfyldt bilag B2.1 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. Udfyldt bilag B2.2. Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene. I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.8.2 og 5.8.3. 5.8.2. Prøvninger Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres, omfatter: Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) Resultaterne skal fremlægges i en rapport. 5.8.3. Simuleringer Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres, omfatter: - Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås. - Robusthed over for spændingsdyk - Genoprettelse af aktiv effekt - Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg) Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøvninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende. 59
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1402 1403 1404 I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. CE-overensstemmelseserklæring Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkomponenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder. Beskyttelsesfunktioner Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet. Enstregsskema Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvordan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet. Elkvalitet Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt. Tolerance over for spændingsdyk Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at forblive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test. 1405 1406 1407 Udfyldning af bilag Med et udfyldt bilag B2.1 menes der at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Tekniske dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv. 60
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1408 1409 1410 1411 1412 BILAG 1 DOKUMENTATION FOR PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI A Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget og sendes til elforsyningsvirksomheden. 1413 Identifikation Anlæg: Beskrivelse af anlægget: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejer navn og adresse: Anlægsejer telefonnr.: Anlægsejer e-mail: Type/model: Nominel Spænding (U n): Mærkeeffekt (P n): Primær energikilde: Vind Sol Anden type anlæg* *Beskriv, hvilken type anlæg det er? 1414 1415 Positivliste Er produktionsanlægget på positivlisten? Hvis, skal B1.2 også udfyldes. 1416 61
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1417 1418 Regulering af aktiv effekt B1.1.3.1. Frekvensrespons Overfrekvens Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens aktiveret? Hvis, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel (f RO): Statik: Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid): Hz % ms 1419 1420 1421 Regulering af reaktiv effekt B1.1.4.1. Effektfaktorregulering Er effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra cosφ 1.0 skal aftales med elforsyningsvirksomheden) cosφ Induktiv Capacitiv 1422 1423 B1.1.4.2. Automatisk effektfaktorregulering Er automatisk effektfaktorreguleringsfunktion aktiveret? (Må ikke aktiveres uden aftale med elforsyningsvirksomheden) Hvis, med hvilke setpunkter? Punkt 1 P/Pn Punkt 1 Effektfaktor (induktiv) Punkt 2 P/Pn Punkt 2 Effektfaktor (induktiv) Punkt 3 P/Pn Punkt 3 Effektfaktor (induktiv) % cosφ % cosφ % cosφ 1424 1425 B1.1.4.3. Q-regulering Er Q-reguleringsfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilket setpunkt? kvar 62
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A (Værdi forskellig fra 0 kvar skal aftales med elforsyningsvirksomheden) 1426 1427 1428 1429 1430 1431 1432 Beskyttelse B1.1.5.1. Relæindstillinger I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier på idriftsættelsestidspunktet. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overspænding (trin 2) U >> V ms Overspænding (trin 1) U > V s Underspænding (trin 1) U < V s Underspænding (trin2)* U << V ms Overfrekvens f > Hz ms Underfrekvens f < Hz ms Frekvensændring* df/dt Hz/s ms *Mindst en af funktionerne skal aktiveres B1.1.5.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Anvendes synkronunderspændingsrelæ som beskyttelse mod asynkron sammenkobling? 1433 1434 1435 1436 1437 1438 B1.1.5.3. Yderligere relæindstillinger for synkrone produktionsanlæg I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier på idriftsættelsestidspunktet. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overstrøm I > A ms Synkron underspænding* V ms * Hvis synkron underspændingsrelæ anvendes. Underskrift Dato for idriftsættelse: Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): 63
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 1439 1440 1441 64
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1442 1443 1444 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget og sendes til elforsyningsvirksomheden. 1445 Identifikation Anlæg: Beskrivelse af anlægget: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejer navn og adresse: Anlægsejer telefonnr.: Anlægsejer e-mail: Type/model: Nominer Spænding (U n): Mærkeeffekt (P n): Primær energikilde: Vind Sol Anden type anlæg* *Beskriv, hvilken type anlæg det er? 1446 1447 1448 Normaldrift Inden for normaldriftsområdet kan anlægget startes og producere kontinuerligt, kun begrænset af beskyttelsesindstillingerne, jf. kravene i afsnit 4.1.1? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 65
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1449 1450 Tolerance over for frekvensafvigelser Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 4.1.2? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC? Hvis, henvisning til dokumentation: Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen specificeret i afsnit 4.1.2.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 1451 1452 1453 Indkobling og opstart af et produktionsanlæg B1.2.4.1. Opstart og genindkobling Sker opstart og genindkobling efter 3 min. efter, at spænding og frekvens er inden for de områder, der er angivet i afsnit 4.2? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1454 1455 B1.2.4.2. Gradient for stigning i aktiv effekt Overholder anlægget kravet til maksimal stigning for aktiv effekt ved indkobling, som angivet i afsnit 4.2? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1456 66
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1457 1458 Regulering af aktiv effekt B1.2.5.1. Frekvensrespons Overfrekvens Er anlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for overfrekvens, som specificeret i afsnit 4.3.1? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1459 1460 1461 Regulering af reaktiv effekt B1.2.6.1. Arbejdsområde Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved P n og varierende driftsspændinger, som specificeret i afsnit 4.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv effekt, som specificeret i afsnit 4.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1462 1463 B1.2.6.2. Effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.2? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1464 1465 B1.2.6.3. Automatisk effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en automatisk effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.3? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 67
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1466 1467 B1.2.6.4. Q-regulering Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1468 1469 1470 1471 1472 1473 1474 1475 1476 Beskyttelse B1.2.7.1. Relæindstillinger I nedenstående tabel angives standardværdierne for relæindstillingerne. Hvis standardværdierne afviger fra de i afsnit 4.5.3 angivne værdier, skal der medleveres dokumentation for, at relæindstillingerne kan indstilles til de korrekte værdier i forbindelse med idriftsættelse. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overspænding (trin 2) U >> V ms Overspænding (trin 1) U > V s Underspænding (trin 1) U < V s Underspænding (trin2) U << V ms Overfrekvens f > Hz ms Underfrekvens f < Hz ms Frekvensændring df/dt Hz/s ms B1.2.7.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Anvendes synkronunderspændingsrelæ som beskyttelse mod asynkron sammenkobling? 1477 1478 1479 1480 1481 B1.2.7.3. Yderligere relæindstillinger for synkrone produktionsanlæg I nedenstående tabel angives relæindstillingerne. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overstrøm I > A ms Synkron underspænding* V ms * Hvis synkron underspændingsrelæ anvendes. 68
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A 1482 1483 1484 Elkvalitet For hvert enkelt elkvalitetsparameter skal angives, hvordan resultatet er opnået. B1.2.8.1. Hurtige spændingsændringer Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændingsændringer angivet i afsnit 4.6? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1485 1486 B1.2.8.2. DC-indhold Overstiger DC-indholdet ved normal drift 0,5 % af nominel strøm? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1487 1488 B1.2.8.3. Strømubalance Overstiger strømubalancen ved normal drift 16 A? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? Hvis anlægget består af enfasede elproducerende enheder, er det da sikret, at ovennævnte grænse ikke overskrides? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1489 1490 B1.2.8.4. Flicker Er flickerbidraget for hele anlægget under grænseværdien angivet i afsnit 4.6? 69
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1491 1492 B1.2.8.5. Harmoniske overtoner Er alle de harmoniske overtoner for hele anlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1493 1494 1495 B1.2.8.6. Interharmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for produktionsanlæg større end 50 kw. Er alle de interharmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1496 1497 1498 B1.2.8.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Afsnittet skal kun udfyldes for produktionsanlæg større end 50 kw. Emission af forstyrrelser med frekvenser i intervallet 2-9 khz er mindre end 0,2 % af mærkestrømmen I n, som krævet i afsnit 4.6? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1499 1500 Dato: Firma: Underskrift Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): 70
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori A Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 1501 1502 1503 71
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1504 1505 1506 1507 1508 1509 BILAG 2 DOKUMENTATION FOR PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1) Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden. Identifikation Anlæggets navn: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejers navn og adresse: Anlægsejers telefonnr.: Anlægsejers e-mail: 1510 1511 Beskrivelse af anlægget Type: Synkront produktionsanlæg Elproducerende anlæg Primær energikilde: Vind Sol Brændsel *Beskriv type: Andet* Energikonverteringsteknologi: Dampturbine Gasturbine Kombianlæg Motor Inverterbaseret Angivelse af brændsel, hvis relevant: 72
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Fabrikant/model: Spænding i POC (U c): Nominel effekt (P n): Minimumseffekt (P min): Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (P mek) (kun synkrone produktionsanlæg): Forefindes procesdiagram for anlægget? Henvisning til dokument: Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, onlinemåling, ejergrænser og driftsledergrænser? Henvisning til dokument: 1512 1513 B2.1.2.1. Generatorinformation Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg. Fabrikant: Type/Model: Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder? - DS/EN60034-1, "Rotating electrical machines Part 1: Rating and performance", 2004 - DS/EN60034-3, "Rotating electrical machines Part 3: Specific requirements for turbine-type synchronous machines", 1995 73
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator? Hvis, henvisning til dokumentation: 1514 1515 B2.1.2.2. Magnetiseringssystem Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg. Fabrikant: Type/Model: Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Section 3: Dynamic performance". Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssystem, som specificeret i afsnit 5.4.5? Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiseringssystemet? Hvis, henvisning til dokumentation: 1516 1517 B2.1.2.3. Maskin- eller anlægstransformer Fabrikant: Type/Model: Er der vedlagt detaljeret dokumentation for transformer? 74
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Hvis, henvisning til dokumentation: 1518 1519 Normaldrift Inden for normaldriftsområdet, jf. figur 4.1, kan produktionsanlægget startes og producere kontinuerligt kun begrænset af netbeskyttelsesindstillingerne? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20 i POC? Hvis, henvisning til dokumentation: 1520 1521 Tolerance over for frekvensafvigelser Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 5.1.2? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC? Hvis, henvisning til dokumentation: Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen specificeret i afsnit 5.1.2.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 1522 1523 Tolerance over for spændingsafvigelser 75
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 5.1.3.3? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 5.1.3.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 1524 1525 1526 B2.1.5.1. Reaktiv tillægsstrøm Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 5.1.3.3 (b)? Hvis, henvisning til dokumentation: 1527 Indkobling og opstart af et produktionsanlæg Sker indkobling og synkronisering som specificeret i afsnit 5.2? Hvis, henvisning til dokumentation: Er det muligt at omgå den automatiske synkronisering? Hvis, henvisning til dokumentation: 1528 1529 1530 Regulering af aktiv effekt B2.1.7.1. Frekvensrespons - Overfrekvens Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for overfrekvens, som specificeret i afsnit 0? Hvis, henvisning til dokumentation: 1531 76
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1532 B2.1.7.2. Absolut-effektbegrænserfunktion Er produktionsanlægget udstyret med en absolut-effektbegrænserfunktion, som specificeret i afsnit 5.3.2.1? Hvis, henvisning til dokumentation: 1533 1534 B2.1.7.3. Gradient-effektbegrænser Er produktionsanlægget udstyret med en gradient-effektbegrænser, som specificeret i afsnit 5.3.2.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 1535 1536 1537 Regulering af reaktiv effekt B2.1.8.1. Arbejdsområde Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved P n og varierende driftsspændinger, som specificeret i afsnit 5.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv effekt, som specificeret i afsnit 5.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 1538 1539 B2.1.8.2. Effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 77
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1540 1541 B2.1.8.3. Automatisk effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en automatisk effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.3? Hvis, henvisning til dokumentation: 1542 1543 B2.1.8.4. Q-regulering Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 1544 1545 1546 Elkvalitet Værdierne er beregnet? Værdierne er målt? Er der vedlagt en rapport med dokumentation for, at beregningerne eller målingerne overholder emissionskravene? Hvis, henvisning til dokumentation: 1547 1548 B2.1.9.1. Hurtige spændingsændringer Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændingsændringer angivet i afsnit 5.6.1.3? Hvis, henvisning til dokumentation: 78
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1549 1550 1551 B2.1.9.2. DC-indhold Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Overstiger DC-indholdet ved normal drift 0,5 % af den nominelle strøm? Hvis, henvisning til dokumentation: 1552 1553 1554 B2.1.9.3. Spændingsubalance Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er anlægget balanceret 3-faset? Hvis, henvisning til dokumentation 1555 1556 1557 B2.1.9.4. Flicker Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er flickerbidraget for hele produktionsanlægget under grænseværdien angivet i afsnit 5.6.1.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 1558 1559 1560 B2.1.9.5. Harmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er alle de harmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 5.6.1.5? Hvis, henvisning til dokumentation: 1561 79
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1562 1563 B2.1.9.6. Interharmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er alle de interharmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 5.6.1.6? Hvis, henvisning til dokumentation: 1564 1565 1566 B2.1.9.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Emission af forstyrrelser med frekvenser i intervallet 2-9 khz er mindre end 0,2 % af I n, som krævet i afsnit 5.6.1.7? Hvis, henvisning til dokumentation: 1567 1568 Beskyttelse Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 5.5.3? Hvis, henvisning til dokumentation: 1569 1570 B2.1.10.1. Ø-drift-detektering Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 5.5.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 1571 1572 1573 1574 B2.1.10.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg. Anvendes synkronunderspændingsrelæ? 80
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Anvendes overstrømsrelæ? Hvis, henvisning til dokumentation: 1575 Krav til informationsudveksling Kan anlægget udveksle information; som er krævet i afsnit 5.7? Hvis, henvisning til dokumentation: 1576 1577 Dato: Underskrift Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 1578 1579 1580 81
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1581 1582 1583 1584 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2) Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget efter idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden. Identifikation Anlæggets navn: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejer navn og adresse: Anlægsejer telefonnr.: Anlægsejer e-mail: 1585 1586 1587 Regulering af aktiv effekt B2.2.2.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens aktiveret? Hvis, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel (f RO): Statik: Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid): Hz % ms 1588 1589 B2.2.2.2. Absolut-effektbegrænserfunktion Er absolut-effektbegrænserfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilken værdi? Styres online kw 1590 82
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B 1591 B2.2.2.3. Gradient-effektbegrænser Er produktionsanlæggets gradient-effektbegrænser aktiveret? Hvis, med hvilken værdi? Styres online % P n/min 1592 1593 1594 Regulering af reaktiv effekt B2.2.3.1. Q-regulering Er Q-reguleringsfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra 0 kvar skal aftales med elforsyningsvirksomheden) Styres online kvar 1595 1596 B2.2.3.2. Effektfaktorregulering Er effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra cosφ 1.0 skal aftales med elforsyningsvirksomheden) Styres online cosφ Induktiv Capacitiv 1597 1598 B2.2.3.3. Automatisk effektfaktorregulering Er automatisk effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret? (Må ikke aktiveres uden aftale med elforsyningsvirksomheden) Hvis, med hvilke setpunkter? Punkt 1 P/Pn Punkt 1 Effektfaktor (induktiv) Punkt 2 P/Pn Punkt 2 Effektfaktor (induktiv) Punkt 3 P/Pn % cosφ % cosφ % 83
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Punkt 3 Effektfaktor (induktiv) cosφ 1599 1600 1601 1602 1603 1604 Beskyttelse B2.2.4.1. Relæindstillinger I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier på idriftsættelsestidspunktet. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overspænding (trin 2) U >> V ms Overspænding (trin 1) U > V s Underspænding (trin 1) U < V s Overfrekvens f > Hz ms Underfrekvens f < Hz ms Frekvensændring df/dt Hz/s ms. B2.2.4.2. Ø-drifts-dektering Benyttes der vektorspringsrelæer eller aktiv ø-drifts-detektering? 1605 1606 1607 1608 1609 1610 1611 B2.2.4.3. Yderligere relæindstillinger for synkrone produktionsanlæg Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone anlæg. I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier for relæindstillingerne på idriftsættelsestidspunktet. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overstrøm I > A ms Synkron underspænding* V ms * Hvis synkron underspændingsrelæ anvendes. 1612 Dato: Underskrift Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): 84
Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 1613 1614 85
Juli 2018 Metodebeskrivelse til Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 KV)
INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 1.1. Om metodebeskrivelsen... 3 1.2. Om de tekniske betingelser... 4 2. Om formål og administrative bestemmelser... 7 2.1. Formål...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.7. Referencer... 7 3. om definitioner / Forkortelser... 8 3.1. Forkortelser... 8 3.2. Definitioner... 8 4. Om krav til produktionsanlæg i kategori A... 9 4.1. Tolerance over for frekvens- og spændingsafvigelser... 9 4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 10 4.3. Regulering af aktiv effekt... 10 4.4. Regulering af reaktiv effekt... 10 4.5. Beskyttelse... 11 4.6. Elkvalitet... 11 4.7. Udveksling af informationer... 13 4.8. Verifikation og dokumentation... 13 5. Krav til produktionsanlæg i kategori B... 15 5.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser... 15 5.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 15 5.3. Regulering af aktiv effekt... 15 5.4. Regulering af reaktiv effekt... 15 5.5. Beskyttelse... 16 5.6. Elkvalitet... 16 5.7. Udveksling af information... 17 5.8. Verifikation og dokumentation... 17
Indholdsfortegnelse 1. GENERELT Netvirksomhederne er forpligtet til at sikre den tekniske kvalitet i distributionsnettet. Samtidig er netvirksomhederne forpligtet til at følge europæiske netregler med det formål at fremme handel med elektricitet på tværs af landegrænser inden for EU og sikre den langsigtede systemsikkerhed. For at kunne leve op til disse forpligtelser fastsætter netvirksomhederne tekniske betingelser for at anlæg og installationer kan tilsluttes distributionsnettet. Denne metodebeskrivelse beskriver de metoder, der er anvendt til fastsættelse af de tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv). 1.1. OM METODEBESKRIVELSEN Denne metodebeskrivelse beskriver de anvendte metoder for fastsættelse af tekniske betingelser i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) version 1.1 dateret 09.07.2018. Metodebeskrivelsen vedrører metoder for de tekniske betingelser, som netvirksomhederne fastsætter efter bestemmelserne i Elforsyningsloven 73a og KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en). For at gøre de tekniske betingelser mere operationelle er der medtaget tekniske betingelser fastsat af den systemansvarlige virksomhed (TSO en) og udtømmende krav i RfG en. Da denne metodebeskrivelse kun vedrører de tekniske betingelser, som fastsættes af netvirksomhederne, omfatter denne metodebeskrivelse således kun en delmængde af de samlede tekniske betingelser. Hvilke betingelser, der er omfattet, er beskrevet i afsnit 1.2. Metodebeskrivelsen offentliggøres på Dansk Energis hjemmeside. 1.1.1. Struktur I det følgende beskrives strukturen i metodebeskrivelsen: Afsnit 1 er et generelt afsnit. Der gives en generel introduktion til metodebeskrivelsen og de tekniske betingelser, herunder strukturen i dokumenterne. Afsnit 2 og frem beskriver de metoder, der er anvendt ved fastsættelse af de tekniske betingelser. De anvendte afsnitsnumre i metodebeskrivelsen refererer til afsnitsnumrene i de tekniske betingelser, som den enkelte beskrivelse vedrører.
Indholdsfortegnelse 1.2. OM DE TEKNISKE BETINGELSER Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en) og i Elforsyningsloven. Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg, som ændres væsentligt efter denne dato. De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt: ANMELDELSE EFTER RFG EN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med gul. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7. ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som normal tekst. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2. TEKNISKE BETINGELSER FASTSAT AF ENERGINET Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG en og Elforsyningsloven, samt direkte krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med grå
Generelt 1.2.1. Tilblivelse De tekniske betingelser er udarbejdet i en åben arbejdsgruppe i regi af Dansk Energi og har bestået af repræsentanter fra: ATSolar Cerius Danmarks Vindmølleforening Dansk Energi Dansk Solcelleforening DENFO EC Power Energinet Ennogie European Energy GE Jenbacher NOE Net N1 Orbital Radius Elnet Rambøll EVONET Tekniq Vattenfall Vestas Wind Systems Ørsted 1.2.2. Anvendelse De tekniske betingelser er en del af en samlet pakke bestående af fire sæt af tekniske betingelser: Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsinstallationer til lavspændingsnettet ( 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsanlæg til til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) De tekniske betingelser finder anvendelse sammen med netvirksomhedens øvrige betingelser og vilkår fastsat i: Tilslutningsbestemmelserne Fællesregulativet 1.2.3. Opbygning Som støtte under udarbejdelsen, til Energitilsynets godkendelse og efterfølgende vedligehold af de tekniske betingelser, er der anvendt forskellige farvekoder alt efter hvem, der har beføjelser til at fastsætte det specifikke krav, og hvilken hjemmel, der er anvendt til at fastsætte kravet.
Generelt RSO = Relevant systemoperatør (Net- eller Transmissionsvirksomhed) TSO = Transmission systemoperatør (Systemansvarlig virksomhed) Betingelser fastsat af netvirksomhederne efter Elforsyningsloven er markeret med en grøn boks med reference til, hvor kravet stammer fra. Betingelser markeret med en rød boks Betingelser markeret med en gul boks Elforsyningsloven. er udtømmende krav fra RfG en. er fastsat af TSO en med hjemmel i Øvrige betingelser er fastsat med hjemmel til RfG en af enten RSO en, TSO en eller dem begge.
Om formål og administrative bestemmelser 2. OM FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER I afsnit 2 i de tekniske betingelser gives en vejledning om de administrative bestemmelser, som er fastsat i europæisk og dansk lovgivning. De administrative bestemmelser er ikke en del af anmeldelsen. 2.7. REFERENCER Her angives de anvendte referencer. 2.7.1. Normative I dette afsnit er de normative referencer angivet, som finder direkte anvendelse i de tekniske betingelser.
om definitioner / Forkortelser 3. OM DEFINITIONER / FORKORTELSER I afsnit 3 i de tekniske betingelser oplistes de anvendte forkortelser og definitioner. 3.1. FORKORTELSER I afsnit 3.1 oplistes forkortelser, som er anvendt i de tekniske betingelser. 3.2. DEFINITIONER I afsnit 3.2 oplistes definitioner, som er anvendt i de tekniske betingelser.
Om krav til produktionsanlæg i kategori A 4. OM KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI A Der er ikke introduceret nogen nye funktionskrav i forhold til Energinets nuværende tekniske forskrifter. Der er udelukkende foretaget mindre tilpasninger som følge af gennemførelsen af RfG en og en større harmonisering med relevante internationale og europæiske standarder. De tekniske betingelser er baseret på pren 50549-1, selvom denne endnu ikke er endelig offentliggjort, da det ventes, at kommende produktionsanlæg vil blive konstrueret efter denne standard. pren 50549-1 er en opdatering og en sammenlægning af EN 50438 og TS 50549-1. Opdateringen er sket som følge af RfG en, men har også givet anledning til ændringer af krav, som ikke er omfattet af RfG en. 4.1. TOLERANCE OVER FOR FREKVENS- OG SPÆNDINGSAFVIGELSER 4.1.1. Normaldrift Et produktionsanlæg skal kunne producere inden for de spændingsvariationer, der naturligt opstår i elnettet. Grænseværdierne er fastsat efter europæiske standarder, EN 50160 og pren 50549-1 Netvirksomheden oplyser den nominelle spænding i elnettet. For lavspændingsinstallationer er denne 400/230V. Fasespring optræder når der kobles om i elnettet. Et kategori A-anlæg skal være immun overfor sådanne omkoblinger, da omkoblinger er en narturlig del af det at drive et elnet. 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg må ikke tage skade af de naturlige spændingsafvigelser der forekommer i elnettet. Ved indkobling af store belastninger og fejl i elnettet vil spændingen kortvarigt kunne afvige fra de normale spændingsvariationer. Et produktionsanlæg må ikke tage skade af disse narturlige påvirkninger. 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding I situationer hvor spændingen er under den nominelle spænding, tillades at den aktive effekt begrænses. Dette gøres for at undgå at produktionsanlægget unødigt skal overdimensioneres. Den tekniske forklaring er at et anlægs effekt er produktet af strøm og spænding. Falder spændingen er der behov for at levere en større strøm for at levere den samme effekt. Da strømmen er dimensionerende for et anlæg, vil det medføre at anlægget skal dimensioneres større, hvis den leverede effekt ikke må reduceres i underspændingssituationer. Kravet er fastsat i henhold til pren 50549.
Om krav til produktionsanlæg i kategori A 4.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG 4.2.1. Synkronisering Det er vigtigt at produktionsanlæg, der har været afkoblet elnettet, kan kobles tilbage på nettet uden at andre kunder udsættes for utilladelige påvirkninger. Derfor skal tilkobling til elnettet ske på en kontrolleret måde. Kravet er fastsat i henhold til pren 50549-1. 4.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT 4.3.1. Frekvensrespons Overfrekvens Utilsigtet ø-drift er en situation hvor en mindre del af elnettet forbliver indkoblet selvom der er en intension om at udkoble denne del af nettet. Problemet ved utilsigtet ø-drift er, at der ikke er overblik over frekvens, spænding og elkvalitet, som potentielt kan gøre skade på udstyr tilkoblet elnettet. I Danmark anvendes metoden df/dt til at detektere utilsigtet ø- drift. Denne beskyttelse kræver tid til at måle, identificere og udkoble på sikker vis. 500 ms. er tilstrækkelig tid til, at beskyttelsen fungerer hensigtsmæssig. Funktionen er baseret på, at frekvensen i den utilsigtede ø med meget stor sandsynligvis vil ændre sig pga. ubalance mellem forbrug og produktion og forårsage en udkobling. Hvis ikke der indføres en forsinkelse i denne funktion, er der risiko for at hurtigtreagerende anlæg kan nedregulere deres aktive effekt så hurtigt at der opstår balance mellem produktion og forbrug, inden beskyttelsen når at udkoble anlægget. pren 50549-2 tillader en indstilling mellem 0-2 sek. 4.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal bidrage til at minimere spændingspåvirkningen ved indfødning i elnettet. Kravene i dette afsnit er dels fastsat efter kravene i pren 50549-1. 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Et synkront produktionsanlæg Arbejdsområdet er fastsat efter pren 50549-1 Et elproducerende anlæg Arbejdsområdet er fastsat efter pren 50549-1 Direkte koblede elproducerende anlæg Arbejdsområdet er fastsat efter pren 50549-1. Enfasede elproducerende anlæg Arbejdsområdet er fastsat efter pren 50549-1. 4.4.2. Effektfaktorregulering Effektfaktorregulering er fastsat efter pren 50549-1.
Om krav til produktionsanlæg i kategori A 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering Automatisk effektfaktorregulering er fastsat efter pren 50549-1. 4.4.4. Q-regulering Q-regulering er fastsat efter pren 50549-1. 4.5. BESKYTTELSE 4.5.1. Generelt Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesforanstaltninger, så produktionsanlægget eller andre anlæg ikke udsættes for uacceptable påvirkninger. 4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger Funktionskravene til de enkelte beskyttelsesfunktioner er fastsat efter pren 50549-1. 4.5.3. Krav til netbeskyttelse Hvilke beskyttelsesanordninger, der skal være tilgængelige, varierer fra land til land. Det skyldes at der historisk betinget anvendes forskellige beskyttelseskoncepter. Kravene er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter. De enkelte beskyttelsesfunktioner er specificeret ved et indstillingsinterval efter pren 50549-1 og en standardværdi. Indstillingsintervallet gør det muligt at justere indstillingen efter lokale forhold, hvis det vurderes nødvendigt. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Synkrone produktionsanlæg kan tage skade ved asynkron sammenkobling med nettet. Derfor er der behov for særlige beskyttelsesanordninger for sådanne produktionsanlæg. Kravene er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter. 4.5.4. Krav til detektering af ø-drift Ved udkobling af dele af distributionsnettet, kan tilsluttede anlæg og installationer blive udsat for nogle utilladelige påvirkninger, hvis den udkoblede del af distributionsnettet forbliver spændingssat. Derfor er det nødvendigt at have en anordning til at detektere dette. Kravene er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter. 4.5.5. Jording Jording af generatoren skal passe til forsyningsnettets jording. Derfor skal netvirksomheden acceptere den påtænkte jording. Kravet har ikke tidligere være nedskrevet, men har dog været en naturlig del af nettilslutningsprocessen af elsikkerhedsmæssige grunde. 4.6. ELKVALITET Et produktionsanlæg må ikke påvirke elkvaliteten i distributionsnettet i en sådan grad at den tekniske kvalitet i elnettet ikke kan opretholdes. Kravene er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter. 4.6.1. Grænseværdier Produktionsanlæg op til og med 50 kw skal overholde krav fastsat i relevante dele af EN 61000 serien.
Om krav til produktionsanlæg i kategori A For produktionsanlæg større end 50 kw findes der ingen standarder for tilladelige påvirkninger af elkvaliteten. IEC har dog udarbejdet en række tekniske rapporter, som beskriver hvordan krav til større produktionsanlæg kan fastsættes. Produktionsanlæg større end 50 kw skal overholde grænseværdien i de tekniske betingelser. Grænseværdierne er baseret på DEFU rapport RA 557 og principperne i IEC/TR 61000-3-14. DC-indhold Krav til DC-indhold er fastsat efter pren 50549-1. Strømubalance Krav til strømubalance er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter. Hurtige spændingsændringer Krav til hurtige spændingsændringer er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter, og er baseret på IEC/TR 61000-3-14. Flicker Krav til flicker er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter, og er baseret på IEC/TR 61000-3-14. Harmoniske overtoner Kravene til enkelte harmoniske, THD I og PWHD I stilles med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-12 Tabel 3 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-14 Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på at der er DC i den strøm som leveres til det kollektive elforsyningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan indikere at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold. Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3- faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes da det ikke overholder kravene til ubalance. Interharmoniske overtoner Krav til interharmoniske er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter, og er baseret på IEC/TR 61000-3-14.
Om krav til produktionsanlæg i kategori A Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Krav til forstyrrelser i intervallet 2-9 khz er fastsat efter de nuværende krav i Energinets tekniske forskrifter, og er baseret på IEC/TR 61000-3-14. 4.6.2. Ansvarsfordeling Anlægsejers forpligtelser Anlægsejeren er ansvarlig for at verificere at produktionsanlægget overholder kravene. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser Netvirksomheden er ansvarlig for at levere de nødvendige informationer for at anlægsejeren kan lave verificeringen. 4.6.3. Målemetode I tilfælde af at en eller flere elkvalitetsparametre skal måles, er det specificeret hvordan målingerne skal udføres. Dette har været efterspurgt af flere aktører. Måling af elkvalitet skal foretages efter standardiserede metoder som beskrevet i relevante dele i IEC 61000 serien, og udføres i henhold til EN 61000-4-30 (Klasse A). 4.7. UDVEKSLING AF INFORMATIONER Et produktionsanlæg skal have en logisk grænseflade hvor igennem anlægget kan stoppes. Det præciseres at der kun er tale om én grænseflade, hvis der er tale om flere produktionsenheder. 4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION 4.8.1. Krav til dokumentation Anlægsejeren skal levere tilstrækkelig dokumentation til at netvirksomheden kan foretage en vurdering af om anlægget overholder de tekniske betingelser. Dette gælder både tekniske betingelser fastsat af netvirksomheden, men også krav fastsat af Energinet. Krav til dokumentation er baseret på Energinets nuværende tekniske forskrifter. 4.8.2. Krav til dokumentation (på positivlisten) For produktionsanlæg, som er optaget på positivlisten, skal anlægsejeren levere tilstrækkelig dokumentation for at krav til indstilling af reguleringsfunktioner og beskyttelsesfunktioner er overholdt. 4.8.3. Optagelse på positivlisten Dansk Energi administrerer en positivliste på vegne af netvirksomhederne for produktionsanlæg op til og med 50 kw. Positivlisten indeholder produktionsanlæg, som er vurderet at være i overensstemmelse med de tekniske betingelser. Netvirksomheden kan så vælge at godkende anlægget pba. Positivlisten. Det betyder at den samlede dokumentation ikke behøver at blive leveret med ved hver individuel tilslutning.
Om krav til produktionsanlæg i kategori A Positivlisten eksisterer allerede baseret på krav i Energinets nuværende tekniske forskrifter, og ønskes bibeholdt for at sikre en smidig overgang til de nye tekniske betingelser. På sigt kan det være at medleverede produktcertifikater gør positivlisten overflødig, men det antages der går en årrække inden disse er på plads. Der findes nemlig ingen standardiserede testmetoder endnu. Anlægsejeren skal levere tilstrækkelig dokumentation til at Dansk Energi kan foretage en vurdering af om anlægget overholder de tekniske betingelser. Dette gælder både tekniske betingelser fastsat af netvirksomheden, men også krav betingelser af Energinet.
Krav til produktionsanlæg i kategori B 5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B 5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER 5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Samme metode som for kategori A. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding Samme metode som for kategori A. Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlægget skal kunne forblive forbundet til elnettet ved kortvarige spændingsstigninger. Kravet er fastsat efter pr EN 50549-1 Robusthed over for spændingsdyk Levering af reaktiv tillægsstrøm ved spændingsdyk Levering af reaktiv tillægsstrøm ved spændingsdyk er fastsat efter Energinets nuværende tekniske forskrifter, dog tilpasset kravene i RfG en. 5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG 4.2.1. Synkronisering Samme metode som for kategori A. 5.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT 5.3.1. Frekvensrespons Overfrekvens Samme metode som for kategori A 5.3.2. Begrænsningsfunktioner Absolut-effektbegrænser Kravet til absolut-effektbegrænser er fastsat ud fra Energinets nuværende tekniske forskrifter og krævede reguleringsegenskaber i medfør af gradient-effektbegrænser. Gradient-effektbegrænser Kravet til gradient-effektbegrænser er fastsat ud fra Energinets nuværende tekniske forskrifter og krav til maksimal opregulering ved indkobling af et produktionsanlæg. Fuld opregulering må ikke ske hurtigere end 5 min. 5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Samme metode som for kategori A. 5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Samme metode som for kategori A.
Krav til produktionsanlæg i kategori B (a) Et synkront produktionsanlæg Samme metode som for kategori A. (b) Et elproducerende anlæg Samme metode som for kategori A. 5.4.2. Effektfaktor regulering Samme metode som for kategori A. 5.4.3. Automatisk effektfaktorregulering Samme metode som for kategori A. 5.4.4. Q-regulering Samme metode som for kategori A. 5.5. BESKYTTELSE 5.5.1. Generelt Samme metode som for kategori A. 5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger Samme metode som for kategori A. 5.5.3. Krav til netbeskyttelse Samme metode som for kategori A. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Samme metode som for kategori A. 5.5.4. Krav til detektering af ø-drift Samme metode som for kategori A. 5.5.5. Jording Samme metode som for kategori A. 5.6. ELKVALITET Samme metode som for kategori A. 5.6.1. Grænseværdier Samme metode som for kategori A. DC-indhold Samme metode som for kategori A. Strømubalance Samme metode som for kategori A.
Krav til produktionsanlæg i kategori B Hurtige spændingsændringer Samme metode som for kategori A. Flicker Samme metode som for kategori A. Harmoniske overtoner Samme metode som for kategori A. Interharmoniske overtoner Samme metode som for kategori A. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Samme metode som for kategori A. 5.6.2. Ansvarsfordeling Anlægsejers forpligtelser Samme metode som for kategori A. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser Samme metode som for kategori A. 5.6.3. Målemetode Samme metode som for kategori A. 5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION Samme metode som for kategori A. 5.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION 5.8.1. Krav til dokumentation Samme metode som for kategori A. 5.8.2. Prøvninger Omfanget af prøvninger er fastsat efter det omfang, der er beskrevet i RfG en. Metoden for gennemførelse af prøvninger, er ikke nærmere defineret, for ikke at begrænse muligheden for anvendelse af alternative metoder, som RfG en tillader. 5.8.3. Simuleringer Omfanget af simuleringer er fastsat efter det omfang, der er beskrevet i RfG en. Metoden for gennemførelse af simuleringer, er ikke nærmere defineret, for ikke at begrænse muligheden for anvendelse af alternative metoder, som RfG en tillader.
Juli 2018 Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.1
VERSIONSLOG Version Ændring Dato 1.0 17-05-2018 1.1 RfG krav er markeret med gul 09-07-2018 2
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE Versionslog... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Anmeldelse... 5 Anmeldelse efter RfG en... 5 Anmeldelse efter Elforsyningsloven... 5 Tekniske betingelser fastsat af Energinet... 5 1. Indledning... 6 2. Formål og administrative bestemmelser... 7 2.1. Formål... 7 2.2. Afgrænsning... 7 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg... 8 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav... 8 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning... 8 2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau... 9 2.7. Referencer... 9 3. Definitioner/Termer...11 3.1. Forkortelser... 11 3.2. Definitioner... 13 4. Krav til produktionsanlæg i kategori B...25 4.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser... 25 4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 29 4.3. Regulering af aktiv effekt... 30 4.4. Regulering af reaktiv effekt... 32 4.5. Beskyttelse... 37 4.6. Elkvalitet... 40 4.7. Udveksling af information... 45 4.8. Verifikation og dokumentation... 46 5. Krav til produktionsanlæg i kategori C...48 5.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser... 48 5.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 48 5.3. Regulering af aktiv effekt... 48 5.4. Regulering af reaktiv effekt... 53 5.5. Beskyttelse... 57 5.6. Elkvalitet... 58 3
Indholdsfortegnelse 5.7. Udveksling af information... 60 5.8. Simuleringsmodel... 62 5.9. Verifikation og dokumentation... 62 6. Krav til produktionsanlæg i kategori D... 68 6.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser... 68 6.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 69 6.3. Regulering af aktiv effekt... 69 6.4. Regulering af reaktiv effekt... 70 6.5. Beskyttelse... 74 6.6. Elkvalitet... 75 6.7. Udveksling af information... 75 6.8. Simuleringsmodel... 76 6.9. Verifikation og dokumentation... 76 Bilag 1 Dokumentation for kategori B... 82 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1)... 82 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2)... 92 Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D... 96 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 1)... 96 Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C (del 2)... 110 4
Anmeldelse ANMELDELSE Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en) og i Elforsyningsloven. Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg, som ændres væsentligt efter denne dato. De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt: ANMELDELSE EFTER RFG EN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med gul. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7. ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som normal tekst. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2. TEKNISKE BETINGELSER FASTSAT AF ENERGINET Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG en og Elforsyningsloven, samt direkte RfG krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med grå. 5
Indledning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 1. INDLEDNING Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændingsnettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsanlæggets aktive effektstørrelse: A. Produktionsanlæg op til og med 125 kw B. Produktionsanlæg over 125 kw op til og med 3 MW C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW D. Produktionsanlæg over 25 MW Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet. Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv). Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjemmel, sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en referenceliste over normativ og informativ litteratur. Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til hhv. produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man, foruden kapitel 2 og 3, kun læse kapitlet om kategori B-anlæg, samt bilaget der hører til. Tilsvarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og bilag. Termen produktionsanlæg bruges til at dække over fælles krav til elproducerende anlæg og synkrone produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg, anvendes disse to termer. For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktionsanlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de specifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til læseren. 6
Formål og administrative bestemmelser 45 2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 2.1. FORMÅL Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produktionsanlæg, der er eller ønskes tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og højspænding, skal overholde. Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet. 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg og Elforsyningslovens 26, samt vilkår fastsat efter Elforsyningslovens 73a og 73b. I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende. 2.1.2. Nye anlæg Produktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 27. april 2019, skal overholde kravene, som fremgår af denne vejledning. Eksisterende anlæg, jf. afsnit 2.1.3, som nettilsluttes efter denne dato, er undtaget for kravene. 2.1.3. Eksisterende anlæg Produktionsanlæg, hvor der er indgået aftale om nettilslutning inden 27. april 2019, skal overholde de krav, der var gældende på det tidspunktet, hvor anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget. 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekniske ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne vejledning. En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutningspunktet, og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsyningsvirksomheden om ændringen i produktionsanlægget. 2.2. AFGRÆNSNING Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsanlæggets aktive effektstørrelse. A. Produktionsanlæg op til og med 125 kw* B. Produktionsanlæg over 125 kw op til og med 3 MW(*) C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW D. Produktionsanlæg over 25 MW 7
Formål og administrative bestemmelser 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet afhængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger. *Disse anlægskategorier er dækket af Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv). Kategori A anlæg tilsluttet mellemspænding, skal følge kravene til kategori A anlæg i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktion til lavspændingsnettet ( 1 kv). Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kravene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i denne vejledning. Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og afregningsmåling af anlæg. Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig. 2.3. KLAGER OVER NETTILSLUTNING AF PRODUKTIONSANLÆG Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan indbringes for Energitilsynet. 2.4. SANKTIONER MOD IKKE OVERHOLDTE KRAV Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske forbindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt. 2.5. DISPENSATION FOR KRAVENE OM NETTILSLUTNING Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Energitilsynet, som træffer en afgørelse. En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal indeholde: Identifikation af anlægsejeren, samt kontaktperson. En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse for. En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse fra, samt beskrivelse af undtagelsen, der anmodes om. En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en cost-benefit-analyse. Dokumentation for at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ indvirkning på den frie elhandel. 8
Formål og administrative bestemmelser 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 2.6. FASTSÆTTELSE AF NETTILSLUTNINGSPUNKT OG SPÆNDINGSNIVEAU Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsniveau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. 2.7. REFERENCER 2.7.1. Normative EU-forordning 2016/631 Fællesregulativet 2017 Elforsyningsloven DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet pren 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet. DS/EN 61000-4-30: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten. DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af karakteristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet. DS/EN 60034-16-1:2011: "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Chapter 1: Definitions". DS/CLC/TR 60034-16-3:2004: "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Section 3: Dynamic performance". 2.7.2. Informative IEC/TR 61000-3-6: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment of emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power systems. IEC/TR 61000-3-7: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment of emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV power systems. DS/EN 61000-3-11: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg - Udstyr med en mærkestrøm på 75A, som tilsluttes på betingede vilkår. DS/EN 61000-3-12: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier - Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og 75 A per fase. IEC/TR 61000-3-13: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assessment of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV power systems. IEC/TR 61000-3-15: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assessment of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed generation systems in LV network. DEFU rapport RA 557: Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg > 11 kw, Juni 2010. 9
Formål og administrative bestemmelser 172 173 174 175 176 177 DS/CLC/TS 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet. IEEE C37.111-24:2013: Measuring relays and protection equipment Part 24: Common format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 10
Definitioner/Termer 178 3. DEFINITIONER/TERMER 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 3.1. FORKORTELSER 3.1.1. ψ k ψ k er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet. 3.1.2. C f C f er betegnelsen for flickerkoefficienten. Nærmere definition, se DS/EN 61400-21. 3.1.3. COMTRADE COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specificeret i IEEE C37.111-2013. 3.1.4. d(%) d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Nærmere definition, se afsnit 3.2.29. 3.1.5. DK1 Vestdanmark. Nærmere definition, se 3.2.67. 3.1.6. DK2 Østdanmark. Nærmere definition, se 3.2.70. 3.1.7. df/dt df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Nærmere definition, se afsnit 3.2.23. 3.1.8. f < f < er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5. 3.1.9. f > f > er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5. 3.1.10. f R O f RO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregulering med den aftalte statik. Nærmere beskrivelse, se afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. 3.1.11. f R U f RU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregulering med den aftalte statik. Nærmere beskrivelse, se afsnit 5.3.2 og 6.3.2. 3.1.12. I h I h er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske orden. 3.1.13. I n I n er betegnelsen for nominel strøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.44. 3.1.14. I Q I Q er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.53. 11
Definitioner/Termer 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 3.1.15. k u k u er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes som funktion af ψ k. 3.1.16. P m ulig P mulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder. 3.1.17. P m in Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg. 3.1.18. P n P n er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.41. 3.1.19. P lt P lt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. P lt står for "long term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Nærmere definition, se IEC 61000-3-7. 3.1.20. P st P st er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. P st står for "short term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Nærmere definition, se IEC 61000-3-7. 3.1.21. PCC Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk leveringspunkt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.38. 3.1.22. PCI Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk installationstilslutningspunkt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.31. 3.1.23. PCOM Forkortelse for Point of Communication, på dansk kommunikationstilslutningspunkt. PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.34. 3.1.24. PF Forkortelse for Power Factor, på dansk effektfaktor. Nærmere definition, se afsnit 3.2.8. 3.1.25. PGC Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk generatortilslutningspunkt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.25. 3.1.26. POC Forkortelse for Point of Connection, på dansk nettilslutningspunkt. POC er nærmere defineret i afsnit 3.2.40. 3.1.27. PWHD Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk den partielt vægtede harmoniske forvrængning. Nærmere definition, se afsnit 3.2.49. 12
Definitioner/Termer 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 3.1.28. Q n Q n er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.42. 3.1.29. S i S i er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i. 3.1.30. S k S k er betegnelsen for kortslutningseffekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.35. 3.1.31. S n S n er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.45. 3.1.32. SCR Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk kortslutningsforhold. Nærmere definition, se afsnit 3.2.37. 3.1.33. THD Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk den samlede harmoniske forvrængning. Nærmere definition, se afsnit 3.2.65. 3.1.34. U c U c er betegnelsen for normal driftsspænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.46. 3.1.35. U h U h er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmoniske orden. 3.1.36. U n U n er betegnelsen for nominel spænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.43. 3.1.37. UTC Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid. 3.1.38. Z ne t,h Z net,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 3.2. DEFINITIONER 3.2.1. Absolut-effektbegrænser En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.1, 5.3.4 og 6.3.4. 3.2.2. Anlægsejer Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen selskab i stedet for anlægsejer. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør. 13
Definitioner/Termer 286 287 288 289 290 3.2.3. Anlægskategorier Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskategorier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt over kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i tabel 3.1. Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D <= 125 kw > 125 kw og 3 MW > 3 MW og 25MW > 25 MW 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 Tabel 3.1 Anlægskategorier. 3.2.4. Anlægsoperatør Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab eller kontraktmæssige forpligtelser. 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt, og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3. 3.2.6. DC-indhold En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring nul i nettilslutningspunktet. 3.2.7. Delta effektbegrænser En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4 og 6.3.4. 3.2.8. Effektfaktor (PF) Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor P = S cos φ. Tilsvarende er den reaktive effekt Q = S sin φ. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ. 3.2.9. Effektfaktorregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt, og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.2, 5.4.2 og 6.4.2. 3.2.10. Elforsyningsvirksomhed Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirksomhed. Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet på højst 100 kv. Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet over 100 kv. 14
Definitioner/Termer 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 3.2.11. Elproducerende anlæg En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der producerer elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed er alle produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende anlæg. 3.2.12. Elproducerende enhed En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. 3.2.13. Flicker En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræder, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau bliver flicker irriterende for øjet. 3.2.14. Forstyrrelser mellem 2 og 9 khz Forstyrrelser mellem 2 og 9 khz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk, når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kollektive elforsyningsnet. 3.2.15. Frakoble Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsyningsnet. 3.2.16. Frekvens Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 khz. I forbindelse med elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen. 3.2.17. Frekvensafvigelse Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift. 3.2.18. Frekvensregulering (FSM) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.3 og 6.3.3. I RfG en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand). 3.2.19. Frekvensrespons Overfrekvens (LFSM-O) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedreguleringen påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens f RO. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. I RfG en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstilstand - overfrekvens). 15
Definitioner/Termer 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 3.2.20. Frekvensrespons Underfrekvens (LFSM-U) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens f RU. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2 og 6.3.2. I RfG en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstilstand - underfrekvens). 3.2.21. Frekvensstatik for frekvensregulering Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt. Formel for frekvensstatik til frekvensregulering: statik [%] = 100 Δf f P ΔP 3.2.22. Frekvensstatik for frekvensrespons Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt. Formel for frekvensstatik til frekvensrespons: statik [%] = 100 f f f P ΔP 3.2.23. Frekvensændring En frekvensændring, df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive elforsyningsnet over en tidsperiode. 3.2.24. Generatorkonvention I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/reaktiv effekt angives med positivt fortegn. Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anvendes til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et enkelt signal en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant. 16
Definitioner/Termer 399 0 P [kw] 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Underexcited Induktiv Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for PF vinkel φ effektfaktor Overexcited Kapacitiv Lagging 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 270 Q-import P-eksport Q-eksport P-eksport 90 Q [kvar] Figur 3.1 Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor, samt reference for effektfaktorvinkel. 3.2.25. Generatortilslutningspunkt (PGC) Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elproducerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutningspunktet det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler. Se figur 3.3 og figur 3.4. 3.2.26. Genindkobling En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive elforsyningsnet. 3.2.27. Gradient-effektbegrænser En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient) af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.2, 5.3.4 og 6.3.4. 3.2.28. Harmoniske overtoner Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overharmoniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz). 3.2.29. Hurtig spændingsændring En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding. 3.2.30. Indkobling Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet. 3.2.31. Installationstilslutningspunkt (PCI) Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes, se figur 3.3 for den typiske placering. 17
Definitioner/Termer 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 3.2.32. Interharmoniske overtoner Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interharmoniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner. 3.2.33. Kollektivt elforsyningsnet Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på højst 100 kv. Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding over 100 kv. 3.2.34. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM) Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører. Informationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og kommandoer. 3.2.35. Kortslutningseffekt (S k) Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet. 3.2.36. Kortslutningseffekt elkvalitet (S k,elkva lite t) Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til beregning af elkvalitet. 3.2.37. Kortslutningsforhold (SCR) Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet S k,elkvalitet og produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt S n. SCR = S, S 3.2.38. Leveringspunktet (PCC) Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor andre kunder er, eller kan blive, tilsluttet. Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leveringspunktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs. længst væk fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet. 3.2.39. Magnetiseringssystem Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur 3.2. 18
Definitioner/Termer Spændingsregulator Magnetiseringsanlæg Synkrongenerator Elsystem Magnetiseringskontrolsystem 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 Magnetiseringssystem Figur 3.2 Magnetiseringssystem for synkrongenerator 3.2.40. Nettilslutningspunkt (POC) Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering. Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betragtes disse som ét produktionsanlæg. Installation PCC / POC Forbrug PCOM PCI PGC PGC Elproducerende enhed Elproducerende enhed 477 478 479 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC. 19
Definitioner/Termer PCC PCOM POC PGC Elproducerende enhed Forbrug PCC PCOM PGC Elproducerende enhed 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 PCC Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM. I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), nettilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I den viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet (POC). 3.2.41. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (P n) Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med P n. 3.2.42. Nominel reaktiv effekt (Q n) Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Q n. 3.2.43. Nominel spænding (U n) Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spænding betegnes med U n. 3.2.44. Nominel strøm / mærkestrøm (I n) Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med I n. 3.2.45. Nominel tilsyneladende effekt (S n) Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsyneladende effekt betegnes med S n. 3.2.46. Normal driftsspænding (U c) Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med U c. POC PGC Elproducerende enhed 20
Definitioner/Termer 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæggelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig nominel spænding. 3.2.47. Normaldrift Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne producere inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, 5.1.1 og 6.1.1. 3.2.48. Nødstrømsanlæg Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke er tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet. 3.2.49. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD) Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe af de højere harmoniske overtoner (Y h), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners orden (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). PWHD = h Y Y Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHD I) eller RMS-spændinger (PWHD U). 3.2.50. Produktionsanlæg Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg. Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg. 3.2.51. Q-regulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af den producerede aktive effekt. 3.2.52. Reaktiv effekt Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kvar. 3.2.53. Reaktiv tillægsstrøm (I Q) En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i det kollektive elforsyningsnet. I RfG en benævnes reaktiv tillægsstrøm som hurtig fejlstrøm. 3.2.54. Robusthed Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke frakobler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som kan understøtte det kollektive elforsyningsnet. 21
Definitioner/Termer 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 3.2.55. Signal En måling, status, setpunkt eller kommando der udveksles mellem anlægget og elforsyningsvirksomhed via PCOM. 3.2.56. Spændingsdyk Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslutningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding. 3.2.57. Spændingsniveau Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vejledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende: Betegnelse for spændingsniveau Ekstra høj spænding (EHV) Højspænding (HV) Mellemspænding (MV) Lavspænding (LV) Nominel spænding U n [kv] 400 220 150 132 60 50 33 30 20 15 10 0,4 0,23 Elforsyningsvirksomhed Transmissionsvirksomhed Netvirksomhed 556 557 558 559 Tabel 3.2 Definition af spændingsniveauer. 3.2.58. Spændingsregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet. 22
Definitioner/Termer 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 3.2.59. Spændingsstatik Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til anlæggets nominelle reaktive effekt. Formel for spændingsstatik: statik [%] = 100 ΔU Q U ΔQ 3.2.60. Spændingsubalance Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens. 3.2.61. Statik Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt. Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik. 3.2.62. Strømubalance Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende faser ikke er ens. 3.2.63. Synkront produktionsanlæg En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en sådan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens hastighed og netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone. 3.2.64. Systemansvarlig virksomhed Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet. 3.2.65. Total Harmonic Distortion (THD) Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmoniske overtoner (Y h) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). THD = Y Y Hvor Y er enten RMS-strømme (THD I) eller RMS-spændinger (THD U). 3.2.66. Unormal drift Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser det vil sige, drift uden for området for normaldrift (se afsnit 3.2.47). 23
Definitioner/Termer 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 3.2.67. Vestdanmark (DK1) Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Storebælt. 3.2.68. Vindkraftværk Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde. 3.2.69. Ø-drift En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet kører videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet. Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) eller større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i disse situationer. 3.2.70. Østdanmark (DK2) Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 24
Krav til produktionsanlæg i kategori B 612 4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B RfG: 13, 1, a) pren 50549-2 + EN 50160 RfG: 13, 1, a) 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 4.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift. 4.1.1. Normaldrift Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i frekvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz. U c i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i tilslutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal driftsspænding. Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumsperioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet. U C [pu] 1,1 1,0 Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Normaldrift Minimumsdriftsperiode på 30 minutter 0,9 TF 3.2.x 627 628 629 630 631 632 633 634 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50 50,5 51,0 51,5 Frekvens [Hz] Figur 4.1 Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskellige frekvenser uden at frakoble fra nettet. Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momentant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet. 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperioder, som er specificeret på figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet. 25
Krav til produktionsanlæg i kategori B 635 636 637 638 639 640 641 642 4.1.2.1. Frekvensændring Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 2,0 Hz/s. 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af P n pr. Hz., som vist på figur 4.2. RfG: 13, 1, b) Værdi: pren 50549-2 RfG: 13, 4+5 RfG: 13, 4+5 Frekvens [Hz] 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 0% 2% 4% 6% 8% Maksimalt tilladt reduktion [ΔP/P n ] 643 644 645 Figur 4.2 Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens. Tilladt reduktion af aktiv effekt 10% Frekvensområde 49 Hz til 47,5 Hz Reduktion af P n pr. Hz 6 % 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktionsanlægget. 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strømgrænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt. TS 50549-2 (ENDK godkendt) 26
Krav til produktionsanlæg i kategori B pren 50549-2 657 658 659 4.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, som defineret i tabel 4.2. Spænding 1,15 U c 1,20 U c Varighed 60 s 5 s RfG: 14, 3, a), b) RfG: 14, 3, a) 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 Tabel 4.2 Robusthed over for spændingsstigninger. 4.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk (a) Synkron produktionsanlæg Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3. Et synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt optrukne linje på figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske fejl. Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 4.3. Kravet vurderes ved P n og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. RfG: 17, 3 Værdi: TS 50549-2 674 675 676 677 678 679 Spænding i POC [pu] 1,1 1 1,5; 0,9 0,9 0,8 0,25; 0,7 0,7 0,7; 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0; 0,3 0,25; 0,3 0,2 0,1 0-0,5-0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3 Tid [sekunder] Figur 4.3 Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg. Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normalområdet igen jf. afsnit 4.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette produktionen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt. 27
Krav til produktionsanlæg i kategori B 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 (b) Elproducerende anlæg Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4. Et elproducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt optrukne linje på figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske fejl. Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 4.4. Kravet vurderes ved P n og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er inden for normalområdet igen, jf. afsnit 4.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering af den aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% P n/s. RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a) RfG: 20, 3 1,1 696 697 Spænding i POC [pu] 1 1,5; 0,9 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0; 0,15 0,25; 0,15 0,1 0-0,5-0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3 Tid [sekunder] Figur 4.4 Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg. 698 699 700 701 702 703 704 705 706 707 708 Levering af reaktiv tillægsstrøm Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, I Q, i generatortilslutningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) eller asymmetrisk fejl for at opretholde spændingsstabilitet i nettet under og efter en fejl. Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspænding i generatortilslutningspunktet. Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5. RfG: 20, 2, b) Værdi: TF 3.2.x 28
Krav til produktionsanlæg i kategori B 709 710 711 712 713 714 715 Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på ±20% af I n. Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm højest og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af U c,. se det skraverede område på figur 4.5. Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm. 100% 90% Spænding i PGC [% af Uc] 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% RfG: 13, 7, a) Værdier: pren 50549-2 716 717 718 719 720 721 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Reaktiv tillægsstrøm [I Q /I n ] Figur 4.5 Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg. 4.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændingen er inden for følgende områder: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvensområde 47,5 Hz 50,2 Hz 47,5 Hz 50,5 Hz Spændingsområde 90 % 110 % U c 90 % 110 % U c Observationstid 3 minutter 3 minutter RfG: 13, 7, b) Værdier: pren 50549-2 722 723 724 Tabel 4.3 Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg. Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% af nominel effekt per minut. 29
Krav til produktionsanlæg i kategori B 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 4.2.1. Synkronisering Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkronisering. 4.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af P n eller bedre. Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% P n/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20% P n/min for elproducerende anlæg. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 4.3.1. Frekvensrespons overfrekvens Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregulering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet. Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået mindst 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 500 ms eller mere, er kravet til minimum forsinkelse opfyldt. pren 50549-2 pren 50549-2 RfG: 13, 2 pren 50549-2 Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen f RO krydses. 745 746 747 748 749 750 751 752 753 Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms. Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (f RO) og følge en statik, som angivet i figur 4.6. Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedreguleringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen igen falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund. RfG: 13, 2, a) RfG: 13, 2, f) 30
Krav til produktionsanlæg i kategori B P/P n 1 (50,x Hz) f RO f > RfG: 13,2, d),e) RfG: 13, 2, b) 754 755 756 757 758 759 760 761 762 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz] Figur 4.6 Statik for frekvensrespons ved overfrekvens. Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive. Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% til 12%. Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvenstærskel f RO 50,2 Hz 50,5 Hz Statik 5 % 4 % Tid til ø-drift-detektering (minimum forsinkelse) 500 ms 500 ms Energinet pren 50549-2 RfG: 14, 2, b) 763 764 765 766 767 768 769 770 771 772 773 774 775 Tabel 4.4 Standardindstillinger for frekvensrespons overfrekvens for DK1 og DK2. Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtighed på ±5% af nominel aktiv effekt. Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mhz eller bedre. 4.3.2. Begrænsningsfunktioner 4.3.2.1. Absolut-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt. Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlægget til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet. 31
Krav til produktionsanlæg i kategori B 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 788 789 790 791 792 793 794 795 796 797 798 799 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809 Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. 4.3.2.2. Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af P n/min. Dette gælder både for op- og nedregulering, under hensyntagen til tilgængeligheden af den primære energikilde. Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsyningsnet. 4.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede reguleringsfunktioner kan være aktiv ad gangen. Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af S n eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af S n, når produktionen af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision. 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 4.7. Afsnit 4.3.2.2 TF 3.2.x RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren 50549-2 32
Krav til produktionsanlæg i kategori B Arbejdsområde Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt. U/U c 1,10 1,04 1,05 0,329 0,96 0,95 0,329 Q/P n 0,90 810 811 812 813 814 815 816 817 818 Q-import Underexcited Figur 4.7 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt. I det skraverede område på figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktionsanlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 4.8. 0,85 Q-eksport Overexcited 33
Krav til produktionsanlæg i kategori B Arbejdsområde Krav til nøjagtighed ved lav produktion P/P n PF = 0,95 PF = -0,95 1 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading Q-import P-eksport 0,1 S n 0,2 0,1 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-eksport P-eksport Q/P n 819 820 821 822 823 824 825 826 827-0,329 0,329 Figur 4.8 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt. 4.4.2. Effektfaktorregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9. Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 minut. P/P n 1 RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren 50549-2 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-import P-eksport PF vinkel φ Q-eksport P-eksport 828 829-0,329 0,329 Figur 4.9 Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix]. Q/P n 34
Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren 50549-2 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839 840 841 842 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på figur 4.10. Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den aktive effekt har stabiliseret sig. Punkt 3 P/P n 1 Punkt 2 0,5 Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging Punkt 1 PF 843 844 845 846 0,9-0,9 Figur 4.10 Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)]. Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5. Punkter for karakteristikken Punkt P/P n Effektfaktor 1 0,0 1,0 2 0,5 1,0 3 1 0,9 ind 847 Tabel 4.5 - Punkter for karakteristikken. 35
Krav til produktionsanlæg i kategori B 848 849 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859 860 Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af U c, og deaktiveringsniveauet er 100 % af U c. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 4.4.4. Q-regulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.11. P/P n 1 RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren 50549-2 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading Q-import P-eksport 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-eksport P-eksport Q/P n 861 862 863 864 865 866 867 868 869 870 871 872 873 874 875 876-0,329 0,329 Figur 4.11 Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt]. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 4.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg yderligere krav Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændingsområdet for normaldrift. RfG: 17, 2, b) 36
Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 877 878 879 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 911 912 913 914 915 916 917 918 919 920 4.5. BESKYTTELSE 4.5.1. Generelt Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre stabilitet i det kollektive elforsyningsnet. Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt. Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige beskyttelsesfunktioner, således at anlægget: Sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet Sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget Sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger Beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget Ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3. Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillingsværdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet. Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må anlægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2. Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2. Det påhviler elforsyningsvirksomheden, på anfordring fra anlægsejer, at oplyse den største og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt andre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge anlæggets beskyttelsesfunktioner. Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettilslutningspunktet (POC). 4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i efterfølgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anvendes indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af problemer med lokale overspændinger. 37
Krav til produktionsanlæg i kategori B 921 922 923 924 925 926 927 928 929 930 931 932 933 934 935 936 937 938 939 940 941 942 943 Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyttelsen; det vil sige, kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms. Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier. Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle værdi end indstillingen. Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være opfyldt, for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal. Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af U c og ±0,05 Hz. Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det kollektive elforsyningsnet. 4.5.3. Krav til netbeskyttelse Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, indstillingsintervaller og funktionstidsintervaller, som vist i tabel 4.6. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Overspænding (trin 2) U >> 1,0 1,3 / 0,01 Standard: 1,15 U c 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s Overspænding (trin 1) U > 1,0 1,2 / 0,01 Standard: 1,10 U c 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Underspænding (trin 1) U < 0,2 1,0 / 0,01 Standard: 0,90 U c 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Overfrekvens f > 50,0 52,0 / 0,1 Standard: 51,5 Underfrekvens f < 47,0 50,0 / 0,1 Standard: 47,5 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s s 944 Tabel 4.6 Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B. 38
Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 945 946 947 948 949 950 951 952 953 954 955 4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstillinger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7. Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i de tilfælde, hvor elforsyningsvirksomheden vurderer, at der er risiko for asynkron sammenkobling. Elforsyningsvirksomheden fastsætter indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ. Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU-teknisk rapport 293, 3. udgave, Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongeneratorer, marts 2018. Beskyttelsesfunktion Symbol [IEC] Indstilling Funktionstid Synkron underspænding* - Fastsættes af elforsyningsvirksomheden V 50 ms Overstrøm (trin 2)** I >> Fastsættes af elforsyningsvirksomheden A 50 ms Overstrøm (trin 1) I > 1,2 I n 2 s *) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes. Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generatorog netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden. **) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfabrikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse. RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 956 957 958 959 960 961 962 963 964 965 966 967 968 Tabel 4.7 Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg. 4.5.4. Krav til detektering af ø-drift Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift. I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke tilladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark. Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i tabellen. 39
Krav til produktionsanlæg i kategori B Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Frekvensændring df/dt 0 3,5 / 0,1 Standard: ±2,5 Hz/s 0 5 / 0,01 Standard: 0,08 s 969 970 971 972 973 974 975 976 977 978 979 980 981 982 983 984 985 986 987 988 989 Tabel 4.8 Krav til ø-drift-detektering. 4.5.5. Jording Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomheden. 4.6. ELKVALITET Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. 4.6.1. Grænseværdier Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit. 4.6.1.1. DC-indhold Et produktionsanlæg må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC indholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produktionsanlæggets nominelle strøm. Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet og kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 61000-3-15, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau. 4.6.1.2. Spændingsubalance Et produktionsanlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance. Erfaring TS 50549-2 TF 3.2.x 40
Krav til produktionsanlæg i kategori B Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR 61000-3-13, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikkerheden for måling af ubalance. Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet. Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt. Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 61000-4-30 som negativsekvenskomponenten divideret med positivsekvenskomponenten. TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-7 TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-7 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 1000 4.6.1.3. Hurtige spændingsændringer Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de grænseværdier, der er angivet i tabel 4.9. Spændingsniveau Grænseværdi Mellemspænding d(%) = 4 % Højspænding d(%) = 3 % Tabel 4.9 Grænseværdi for hurtige spændingsændringer. Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-7. 4.6.1.4. Flicker Et produktionsanlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdierne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10. 41
Krav til produktionsanlæg i kategori B Korttidsflicker (P st) Langtidsflicker (P lt) Grænseværdi 0,3 0,2 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1007 Tabel 4.10 Grænseværdi for kort-og langtidsflicker. Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-11 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-7. 4.6.1.5. Harmoniske overtoner Et produktionsanlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænseværdierne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af anlæggets nominelle strøm, (I h/i n (%)). TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-6 Ulige harmonisk orden h Lige harmonisk orden h 3 5 7 9 11 13 15 2 4 6 8 10 12 3,4 3,8 2,5 0,5 1,2 0,7 0,35 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0,5 1008 1009 1010 1011 1012 Tabel 4.11 Grænseværdier for harmoniske strømme I h/i n (% af I n). Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THD I og PWHD I er angivet i tabel 4.12. THD I PWHD I 4,4 4,4 1013 1014 Tabel 4.12 Grænseværdier for THD I og PWHD I i strøm (% af I n). 42
Krav til produktionsanlæg i kategori B Kravene til enkelte harmoniske, THD I og PWHD I, stilles med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-12 Tabel 3 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-6. Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elforsyningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan indikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold. TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-6 1015 1016 1017 1018 Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance. 4.6.1.6. Interharmoniske overtoner Et produktionsanlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overtoner, der er angivet i tabel 4.13. Frekvens (Hz) 75 Hz 125 Hz > 175 Hz 0,44 0,66 *) *) Dog ikke mindre end måleusikkerheden TF 3.2.x Værdi: RA 557 1019 1020 1021 1022 1023 1024 1025 Tabel 4.13 Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af I n). Grænseværdier for interharmoniske overtoner er at sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3-12 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 61000-3-6. 4.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Et produktionsanlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz frekvensgrupper mellem 2 khz og 9 khz. Grænseværdi 0,2 % Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 khz og 9 khz, angivet som procent af I n. 43
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1026 1027 1028 1029 1030 1031 1032 1033 1034 1035 1036 1037 1038 1039 1040 1041 1042 1043 1044 1045 1046 1047 1048 1049 1050 1051 1052 1053 1054 1055 1056 1057 1058 1059 1060 1061 Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 khz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557. 4.6.2. Ansvarsfordeling 4.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, S k, elkvalitet i nettilslutningspunktet. Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier. 4.6.2.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutningspunktet. Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet S k,elkvalitet med tilhørende impedansvinkel ψ k i nettilslutningspunktet. 4.6.3. Målemetode Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 61000-4-30 (klasse A). Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 61000-4-7 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 khz skal foretages som defineret i IEC 61000-4-7 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup). Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 khz med grouping aktiveret (harmonic groups), som specificeret i IEC 61000-4-7 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 khz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 khz separat. Måling af forstyrrelser i området 2-9 khz skal foretages jævnfør IEC 61000-4-7 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz. TF 3.2.x TF 3.2.x EN 61000-4-30 IEC/TR 61000-4-7 44
Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 13, 6 RfG: 14, 2 RfG: 14, 5, d) 1062 1063 1064 1065 1066 1067 1068 1069 1070 1071 1072 1073 1074 1075 4.7. UDVEKSLING AF INFORMATION Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid. Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en anlægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf.figur 3.3 og figur 3.4. Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kommando. Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid: Signalbetegnelse Signaltype Stopsignal Kommando Holdesignal Frigivet til start Kommando Absolut effektbegrænser Absolut effektbegrænser Afbryderindikering Aktiv effekt Reaktiv effekt Strøm Spænding Effektfaktor (PF) Q-regulering Q-regulering Effektfaktorregulering Effektfaktorregulering Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Status Måling Måling Måling Måling Måling (må gerne være beregnet) Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Setpunkt Aktiveret/ ikke aktiveret 1076 Tabel 4.15 Krav til information, som skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM. 45
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1077 1078 1079 1080 1081 1082 1083 1084 1085 1086 1087 1088 1089 1090 1091 1092 1093 1094 1095 1096 1097 1098 1099 1100 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1107 1108 1109 1110 1111 1112 1113 1114 1115 1116 1117 1118 1119 4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse. Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt. Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning. 4.8.1. Krav til dokumentation CE-overensstemmelseserklæring Beskyttelsesfunktioner Enstregsskema Elkvalitet Tolerance overfor spændingsdyk Udfyldt bilag B1.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. Udfyldt bilag B1.2. Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene. I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 4.8.2 og 4.8.3. 4.8.2. Prøvninger Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres, omfatter: Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) Resultaterne skal fremlægges i en rapport. 4.8.3. Simuleringer Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres, omfatter: - Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås. - Robusthed over for spændingsdyk - Genoprettelse af aktiv effekt - Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg) RfG: 32, 2 RfG: 32, 2 RfG: 32, 2 RfG: 32, 2 46
Krav til produktionsanlæg i kategori B 1120 1121 1122 1123 1124 1125 Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøvninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende. I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. CE-overensstemmelseserklæring Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkomponenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder. Beskyttelsesfunktioner Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet. Enstregsskema Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvordan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet. Elkvalitet Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt. Tolerance over for spændingsdyk Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at forblive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test. Udfyldning af bilag Med et udfyldt bilag B1.1 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv. 1126 1127 47
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1128 5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C 1129 1130 1131 1132 1133 1134 1135 1136 1137 1138 1139 1140 1141 1142 1143 1144 1145 1146 1147 1148 1149 1150 1151 1152 1153 1154 1155 1156 1157 1158 1159 1160 1161 1162 5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER Samme som for kategori B. 5.1.1. Normaldrift Samme som for kategori B. 5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser Samme som for kategori B. 5.1.2.1. Frekvensændring Samme som for kategori B. 5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Samme som for kategori B. 5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Samme som for kategori B. 5.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger Samme som for kategori B. 5.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk (a) Synkront produktionsanlæg Samme som for kategori B. (b) Elproducerende anlæg Samme som for kategori B. Levering af reaktiv tillægsstrøm Samme som for kategori B. 5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Samme som for kategori B. 5.2.1. Synkronisering Samme som for kategori B. 5.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT Samme som for kategori B. 5.3.1. Frekvensrespons overfrekvens Samme som for kategori B. 5.3.2. Frekvensrespons underfrekvens Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis anlægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC). RfG: 15, 2, c) 48
Krav til produktionsanlæg i kategori C TS 50549-2 1163 1164 1165 Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået mindst 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregulering er 500 ms eller mere, er kravet til minimum forsinkelse opfyldt. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen f RU krydses. RfG: 15, 2 c) 1166 1167 1168 1169 1170 Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse/dødtid på 200 ms, således at den samlede forsinkelse/dødtid for produktionsanlægget er 500 ms. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (f RU) og følge en statik, som angivet i figur 5.1. P/P n 1 f < f RU (49,x Hz) RfG: 15, 2 c) RfG: 15, 2, c) 1171 1172 1173 1174 1175 1176 1177 1178 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 Frekvens [Hz] Figur 5.1 Statik for frekvensrespons ved underfrekvens. Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive. Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% til 12%. Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: 49
Krav til produktionsanlæg i kategori C DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Startfrekvens f RU 49,8 Hz 49,5 Hz Statik 5 % 4 % Tid til ø-drift detektering (minimum forsinkelse) 500 ms 500 ms 1179 1180 1181 1182 1183 1184 1185 1186 1187 1188 1189 1190 1191 1192 1193 1194 1195 Tabel 5.1 Standardindstillinger for frekvensrespons underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt. Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtighed på ±5% af nominel aktiv effekt. Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mhz eller bedre. Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgængeligheden af den primære energikilde, samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens, jævnfør afsnit 5.1.2.2. 5.3.3. Frekvensregulering Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere netfrekvensen. Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens, samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2. pren 50549-2 pren 50549-2 RfG: 15, 2, d) RfG: 15, 2, d) P/P n Frekvensrespons (Underfrekvens) 1 Frekvensregulering Frekvensrespons (Overfrekvens) 1196 47,5 f RU 50,0 f R0 51,5 Frekvens [Hz] 50
Krav til produktionsanlæg i kategori C RfG: 15, 2, d) TF 3.2.x RfG: 15, 2, d) RfG: 15, 2, d) Værdi: 15-30 min RfG: 15, 2, d) 1197 1198 1199 1200 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1207 1208 1209 1210 1211 1212 1213 1214 1215 1216 1217 1218 1219 1220 1221 1222 1223 1224 Figur 5.2 Frekvensregulering og frekvensrespons. Den reelle frekvensregulering ligger mellem f RU og f RO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens. Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbegyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen. Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mhz eller bedre. Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2. Statikken skal kunne indstilles med en negativ hældning i intervallet 2% til 12%. Den aktive effekt ΔP/P n, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i intervallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlægget maksimale effekt. Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på 0-500 mhz. Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive effekt. Følsomheden på reguleringen skal kunne indstilles i intervallet 10 mhz til 30 mhz. Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/P n kontinuert i hele den krævede periode. Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2. DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvensreguleringsinterval 49,8 50,2 Hz 49,5 50,5 Hz Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/P n 1,5-10% 1,5-10 % Reguleringens følsomhed f i ±10 - ±30 mhz ±10 - ±30 mhz Dødbånd 0-200 mhz 0-500 mhz Statikkens hældning 2-12 % 2-12 % 1225 1226 1227 1228 Tabel 5.2 Indstillingsintervaller for frekvensregulering. 5.3.4. Begrænsningsfunktioner Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg. 51
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1229 1230 1231 1232 1233 1234 1235 1236 1237 1238 1239 1240 1241 1242 1243 1244 1245 1246 1247 1248 1249 1250 1251 1252 1253 1254 1255 1256 1257 1258 1259 1260 1261 1262 1263 1264 5.3.4.1. Absolut-effektbegrænser Samme som for kategori B 5.3.4.2. Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af P n/min. Dette gælder både for op- og nedregulering. 5.3.4.3. (b) Elproducerende anlæg yderligere krav Delta effektbegrænser Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt P muligt. Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opreguleringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor tilgængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind. Reduktion af aktiv effekt ved høj vind Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser, er der for vindkraftværker krav til reduktion af aktiv effekt ved høj vind. For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindhastigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning. Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3. Reduktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i diskrete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af P n. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vindkraftværket. Den automatisk nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter: - Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s] - Vindhastighed 10% af P n [m/s] - Vindhastighed cutout [m/s] RfG: 15, 6, e) TF 3.2.x TF 3.2.x 52
Krav til produktionsanlæg i kategori C P/P n 1 RfG: 18, 2, a) Værdi: TF 3.2.x Værdi: Energinet RfG: 18, 2, a) + 21, 3, a) Værdi: TF 3.2.x RfG: 18, 2, b) RfG: 18, 2, a) 1265 1266 1267 1268 1269 1270 1271 1272 1273 1274 1275 1276 1277 1278 1279 1280 1281 1282 1283 1284 1285 1286 1287 1288 1289 Vindhastighed [m/s] Figur 5.3 Nedregulering ved høj vind. 5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede reguleringsfunktioner kan være aktiv ad gangen. Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kvar eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af nominel reaktiv effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision. Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situationer, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt. 5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg. 5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4. 53
Krav til produktionsanlæg i kategori C Arbejdsområde Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt. U/U c 1,10 1,04 1,05 0,2 0,4 Q/P n 0,95 0,90 1290 1291 1292 1293 1294 1295 1296 1297 1298 1299 1300 1301 1302 1303 1304 Q-import Underexcited Figur 5.4 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt. I det skraverede område på figur 5.4 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 0,85 Q-eksport Overexcited Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q kapabilitetskurve. 5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.5. RfG: 18, 2, c) RfG: 21, 3, b) RfG: 21, 3, a) 54
Krav til produktionsanlæg i kategori C Arbejdsområde Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt. U/U c 1,10 1,04 1,05 0,329 0,96 0,95 0,329 Q/P n 0,90 RfG: 21, 3, c) 1305 1306 1307 1308 1309 1310 1311 1312 1313 1314 1315 1316 1317 Q-import Underexcited Figur 5.5 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt. I det skraverede område på figur 5.5 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et elproducerende anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 5.6. I det grå område på figur 5.6 accepteres det, at evnen til levering af reaktiv effekt kan være begrænset af et reduceret antal elproducerende enheder i drift, grundet opstart og nedlukning af elproducerende enheder som konsekvens af manglende primæreffekt. 0,85 Q-eksport Overexcited 55
Krav til produktionsanlæg i kategori C Arbejdsområde Tilladt at egenskaber er begrænset af reduceret antal enheder i drift grundet primær energi. P/P n PF = 0,95 PF = -0,95 1 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading Q-import P-eksport 0,2 0,1 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-eksport P-eksport Q/P n 1318 1319 1320 1321 1322 1323 1324 1325 1326 1327 1328 1329 1330 1331 1332 1333-0,329 0,329 Figur 5.6 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt. 5.4.2. Effektfaktorregulering Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder. 5.4.3. Spændingsregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre spændingsregulering med en statik og et dødbånd, som vist på figur 5.7. Hældningen af statikken for spændingsregulering skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 7 % i trin på højst 0,5 %. Dødbåndet skal kunne indstilles i intervallet ±5 % af U ref med en trinstørrelse på højst 0,5 % af U ref og skal være symmetrisk omkring setpunktet for spændingsreguleringen. RfG: 21,3, a) Værdi: Energinet RfG: 21, 3, d) RfG: 21, 3, d) 56
Krav til produktionsanlæg i kategori C U/U c 1,05 PF = 0,95 PF = -0,95 0,95 RfG: 21, 3, d) Værdi: Energinet RfG: 21, 3, d) Værdi: Energinet RfG: 17, 2, b) RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 1334 1335 1336 1337 1338 1339 1340 1341 1342 1343 1344 1345 1346 1347 1348 1349 1350 1351 1352 1353 1354 1355 1356 1357 1358 Q - Q n Q n Figur 5.7 Statik for spændingsregulering [Q(U)]. Produktionsanlægget skal kunne opnå 90 % af ændringen i reaktiv effekt inden for 1 sekund og være færdigreguleret indenfor 5 sekunder. Hvis andet ikke er aftalt, skal denne reguleringsfunktion være deaktiveret. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden. 5.4.4. Q-regulering Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder. 5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg yderligere krav Samme som for kategori B. 5.5. BESKYTTELSE 5.5.1. Generelt Samme som for kategori B. 5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger Samme som for kategori B. 5.5.3. Krav til netbeskyttelse Kravene til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger afhænger af typen af anlæg. 5.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg For synkrone anlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed. 57
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1359 1360 1361 1362 1363 5.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg Et elproducerende anlæg skal have beskyttelsesfunktioner, indstillingsintervaller og funktionstidsintervaller, som vist i tabel 5.3. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Overspænding (trin 3) U >>> 1,0 1,3 / 0,01 Standard: 1,20 U c 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,1 s Overspænding (trin 2) U >> 1,0 1,3 / 0,01 Standard: 1,15 U c 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s Overspænding (trin 1) U > 1,0 1,2 / 0,01 Standard: 1,10 U c 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Underspænding (trin 1) U < 0,2 1,0 / 0,01 Standard: 0,90 U c 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Overfrekvens f > 50,0 52,0 / 0,1 Standard: 51,5 Underfrekvens f < 47,0 50,0 / 0,1 Standard: 47,5 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s s 1364 1365 1366 1367 1368 1369 1370 1371 1372 1373 1374 1375 Tabel 5.3 Beskyttelsesindstillinger for elproducerende anlæg i kategori C. 5.5.4. Krav til detektering af ø-drift Samme som for kategori B. 5.5.5. Jording Samme som for kategori B. 5.6. ELKVALITET Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er: 1. Kortslutningsforholdet (SCR) 500. 2. Vurdering af elkvalitet ved beregning. 3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale løsning på problemet. 5.6.1. Grænseværdier Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit. RfG: 15, 6, f) 58
Krav til produktionsanlæg i kategori C TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-7 TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-6 TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-6 TF 3.2.x Værdi: IEC/TR 61000-3-6 TF 3.2.x 1376 1377 1378 1379 1380 1381 1382 1383 1384 1385 1386 1387 1388 1389 1390 1391 1392 1393 1394 1395 1396 1397 1398 1399 1400 1401 1402 1403 1404 1405 1406 1407 1408 5.6.1.1. DC-indhold Samme som for kategori B. 5.6.1.2. Spændingsubalance Samme som for kategori B. 5.6.1.3. Hurtige spændingsændringer Samme som for kategori B. 5.6.1.4. Flicker Produktionsanlægget skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 61000-3-7. 5.6.1.5. Harmoniske overtoner Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 61000-3-6. 5.6.1.6. Interharmoniske overtoner Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 61000-3-6. 5.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i frekvensområdet 2 khz til 9 khz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 61000-3-6. 5.6.2. Ansvarsfordeling 5.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, S k, elkvalitet i nettilslutningspunktet. 59
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1409 1410 1411 1412 1413 1414 1415 1416 1417 1418 1419 1420 Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier. 5.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutningspunktet. Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet S k,elkvalitet med tilhørende kortslutningsvinkel ψ k i nettilslutningspunktet. Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettilslutningspunktet Z net,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model. Som udgangspunkt oplyses Z net,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnærmede model benyttes. TF 3.2.x For frekvenser til og med 2 khz: Z, = R + h X, for h = [1; 40] For frekvenser over 2 khz: Z, = R + 40 X, for h > 40 1421 1422 1423 1424 1425 1426 1427 1428 1429 1430 1431 1432 1433 1434 1435 1436 1437 5.6.3. Målemetode Samme som for kategori B. 5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid. Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en anlægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf.figur 3.3 og figur 3.4. Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset senest 5 sekunder efter, at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kommando. Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid: 60 R 50 og X 50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af S k,elkvalitet og tilhørende kortslutningsvinkel ψ k. RfG: 13, 6 RfG: 14, 2 RfG: 15, 2, b) + 15, 2, d), ii) + 21, 3, d), vii) + 15,2,g)
Krav til produktionsanlæg i kategori C Signalbetegnelse Stopsignal Holdesignal Frigivet til start Absolut effektbegrænser Absolut effektbegrænser Afbryderindikering Aktiv effekt Reaktiv effekt Strøm Spænding Effektfaktor (PF) Q-regulering Q-regulering Effektfaktorregulering Effektfaktorregulering Spændingsregulering Spændingsregulering - ønsket spænding Spændingsregulering - statik Signaltype Kommando Kommando Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Status Måling Måling Måling Måling Måling (må gerne være beregnet) Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Setpunkt Aktiveret/ ikke aktiveret Aktiveret/ ikke aktiveret Setpunkt Setpunkt RfG: 15, 6, b) 1438 1439 1440 1441 1442 1443 1444 1445 1446 1447 1448 1449 Tabel 5.4 Krav til information, som skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM. 5.7.1. Registrering af fejlhændelser Logning skal realiseres via et elektronisk udstyr, der kan opsættes til, som minimum, at logge relevante hændelser for nedennævnte signaler i nettilslutningspunktet ved fejl i det kollektive elforsyningsnet. Anlægsejer installerer i nettilslutningspunktet et logningsudstyr (fejlskriver), der som minimum registrerer: Spænding for hver fase for anlægget Strøm for hver fase for anlægget Aktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser) Reaktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser) 61
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1450 1451 1452 1453 Frekvens for anlægget Frekvensafvigelser Hastighedsafvigelser (generator) Aktivering af interne beskyttelsesfunktioner 1454 1455 1456 1457 1458 1459 1460 1461 1462 1463 1464 1465 1466 1467 1468 1469 1470 1471 1472 1473 1474 1475 1476 1477 1478 1479 1480 1481 1482 1483 1484 1485 1486 1487 1488 1489 1490 1491 1492 1493 Specifikke krav til målinger beskrives i nettilslutningsaftalen. Logning skal udføres som sammenhængende tidsserier af måleværdier fra 10 sekunder før hændelsestidspunktet til 60 sekunder efter hændelsestidspunktet. Minimum samplefrekvens for alle fejllogninger skal være 1 khz. De specifikke opsætninger af hændelsesbaseret logning aftales med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed ved opstart af anlægget. Alle målinger og data, der udveksles i PCOM, skal logges med en tidsstempling og en nøjagtighed, som sikrer, at disse kan korreleres med hinanden og med tilsvarende registreringer i det kollektive elforsyningsnet. Logninger skal arkiveres i minimum tre måneder fra fejlsituationen, dog maksimalt op til 100 hændelser. Elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal på forlangende have adgang til loggede og relevante registrerede informationer. 5.8. SIMULERINGSMODEL Der henvises til Energinets notat om simuleringsmodeller [Requirements for Generators (RfG) krav til simuleringsmodel]. 5.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse. Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt. Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning. Dokumentation leveres til elforsyningsvirksomheden som en del af proceduren for nettilslutning, som består af flere typer af tilladelser, før man kan få den endelige tilslutningstilladelse. De forskellige trin af tilladelser er følgende: 1. Idriftsættelsestilladelse 2. Midlertidig nettilslutningstilladelse 3. Endelig nettilslutningstilladelse RfG: 15, 6, c) RfG: 32, 2 62
Krav til produktionsanlæg i kategori C RfG: 32, 2 1494 1495 1496 1497 1498 1499 1500 1501 1502 1503 1504 1505 1506 1507 1508 1509 1510 1511 1512 1513 1514 1515 1516 1517 1518 1519 1520 1521 1522 1523 1524 1525 1526 1527 1528 1529 For at få en midlertidig nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.1. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgivet i bilaget. Når dokumentationen er godkendt, udstedes den midlertidige nettilslutningstilladelse. For at få den endelige nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.2. Når elforsyningsvirksomheden har godkendt dokumentationen, udstedes den endelige nettilslutningstilladelse. Hvis ikke elforsyningsvirksomheden modtager bilag B2.2 inden udløb af den midlertidige nettilslutningstilladelse, har elforsyningsvirksomenheden ret til at afbryde elektrisk for produktionsanlægget, da der ikke findes en gyldig nettilslutningstilladelse efter udløb af den midlertidige tilladelse. Vurderer elforsyningsvirksomheden, på baggrund af bilag B2.2, at produktionsanlægget ikke overholder kravene i denne vejledning, udarbejdes en plan for, hvordan de udeståender, der er identificeret, udbedres, og på baggrund af denne, kan der søges om forlængelse af den midlertidige nettilslutningstilladelse. Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kravene i denne vejledning. 5.9.1. Krav til dokumentation CE-overensstemmelseserklæring Beskyttelsesfunktioner Enstregsskema Elkvalitet Tolerance overfor spændingsdyk PQ-diagram Signalliste Simuleringsmodel Plan for overensstemmelsesprøvning Verifikationsrapport Udfyldt bilag B2.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. Udfyldt bilag B2.2, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene. 63
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1530 1531 1532 1533 1534 1535 1536 1537 1538 1539 1540 1541 1542 1543 1544 1545 1546 1547 1548 1549 1550 1551 1552 1553 1554 1555 1556 1557 1558 1559 1560 1561 1562 1563 1564 1565 1566 1567 1568 1569 1570 1571 1572 1573 1574 I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.9.2 og 5.9.3. 5.9.2. Prøvninger Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres omfatter: Frekvensrespons overfrekvens Frekvensrespons underfrekvens Frekvensregulering Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg) Evnen til start fra dødt net. (Kun synkrone anlæg) Overgang til Blok ø-drift (Kun synkrone anlæg) Arbejdsområde for reaktiv effekt Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg) Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg) Q-regulering (kun elproducerende anlæg) Resultaterne skal fremlægges i en rapport. 5.9.3. Simuleringer Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres omfatter: - Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås. - Robusthed over for spændingsdyk - Genoprettelse af aktiv effekt - Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg) - Frekvensrespons underfrekvens (LFSM-U) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås. - Frekvensregulering (FSM) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forårsage maksimal ændring i aktiv effekt. - Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net) - Arbejdsområde for reaktiv effekt - Dæmpning af svingninger (POD) (kun elproducerende anlæg) Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøvninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende. I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. 64 RfG: 32, 2 RfG: 32, 2
Krav til produktionsanlæg i kategori C 1575 Idriftsættelsestilladelse Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produktionsanlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sættes i drift og producere elektricitet ud på nettet. Midlertidig nettilslutningstilladelse Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvningen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning. En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder. Endelig nettilslutningstilladelse Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen. CE-overensstemmelseserklæring Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkomponenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder. Beskyttelsesfunktioner Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet. Enstregsskema Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvordan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet. Elkvalitet Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt. Tolerance over for spændingsdyk Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at forblive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test. 1576 1577 65
Krav til produktionsanlæg i kategori C PQ-diagram Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt. Signalliste En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomheden, i henhold til afsnit 5.7. Simuleringsmodel En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 5.8. Plan for overensstemmelsesprøvning En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal påvise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning. Verifikationsrapport En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning. Udfyldning af bilag Med et udfyldt bilag B2.1 og B2.2 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv. 1578 1579 66
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1580 6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D Energinet RfG: 16, 3, a) Værdi: Energinet RfG: 16, 3, a) Værdi: Energinet 1581 1582 1583 1584 1585 1586 1587 1588 1589 1590 1591 1592 1593 1594 1595 1596 1597 1598 1599 1600 1601 1602 1603 1604 1605 1606 1607 1608 1609 1610 1611 1612 6.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER Samme som for kategori B og C 6.1.1. Normaldrift Samme som for kategori B og C. 6.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser Samme som for kategori B og C. 6.1.2.1. Frekvensændring Samme som for kategori B og C. 6.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Samme som for kategori B og C. 6.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser Samme som for kategori B og C. 6.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger Samme som for kategori B og C. 6.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk Gentagende fejl Det påhviler anlægsejer at sikre produktionsanlægget mod mekaniske og elektriske følgevirkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymmetriske fejl i transmissionssystemet. Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæggets specificerede øvrige egenskaber. (a) Synkront produktionsanlæg Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved P n og Q = Q n. Bemærk, at kravene til robusthed over for spændingsdyk er anderledes for transmissionstilsluttede produktionsanlæg. For nærmere detaljer, se Energinets tilslutningsvejledning. (b) Elproducerende anlæg Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved P n og Q = Q n. Bemærk, at kravene til robusthed over for spændingsdyk er anderledes for transmissionstilsluttede produktionsanlæg. For nærmere detaljer, se Energinets tilslutningsvejledning. 67
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1613 1614 1615 1616 1617 1618 1619 1620 1621 1622 1623 1624 1625 1626 1627 1628 1629 1630 1631 1632 1633 1634 1635 1636 1637 1638 1639 1640 1641 1642 1643 1644 1645 1646 1647 1648 1649 1650 1651 1652 Levering af reaktiv tillægsstrøm Samme som for kategori B og C. Bemærk, at kravene til reaktiv tillægsstrøm er anderledes for transmissionstilsluttede produktionsanlæg. For nærmere detaljer, se Energinets tilslutningsvejledning. 6.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Et produktionsanlæg i kategori D må først foretage indkobling og synkronisering med elnettet efter at have modtaget tilladelse til dette fra elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg i kategori D skal, efter at have modtaget tilladelse til synkronisering, automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkronisering. Synkronisering skal være muligt, når frekvensen ligger inden for intervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. De specifikke krav til synkroniseringsanordningerne og deres indstillinger aftales mellem elforsyningsvirksomheden og anlægsejeren inden idriftsættelse af produktionsanlægget. 6.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT Samme som for kategori B og C. 6.3.1. Frekvensrespons overfrekvens Samme som for kategori B og C. 6.3.2. Frekvensrespons - underfrekvens Samme som for kategori C. 6.3.3. Frekvensregulering Samme som for kategori C. 6.3.4. Systemværn Et anlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødreguleringsfunktion, der på baggrund af en nedregulerings-ordre meget hurtigt skal kunne regulere den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede setpunkter. Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen. Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin: 1. Til 70 % af mærkeeffekt 2. Til 50 % af mærkeeffekt 3. Til 40 % af mærkeeffekt 4. Til 25 % af mærkeeffekt 5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet. RfG: 16,4 RfG: 16,4 RfG: 16,4 Energinet 68
Krav til produktionsanlæg i kategori D RfG: 15, 6, e) Værdi: Energinet RfG: 18, 2, b) 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1659 1660 1661 1662 1663 1664 1665 1666 1667 1668 1669 1670 1671 1672 1673 1674 1675 1676 1677 1678 1679 1680 1681 1682 1683 1684 1685 1686 1687 1688 1689 1690 1691 Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekunder fra modtagelse af ordre om nedregulering. I det tilfælde at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 (40 %), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige anlægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren. Et elproducerende anlæg skal være udstyret med systemværn. For synkrone produktionsanlæg oplyser elforsyningsvirksomheden, i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed, om det specifikke anlæg skal være udstyret med systemværn. 6.3.5. Begrænsningsfunktioner Samme som for kategori C. 6.3.5.1. Absolut-effektbegrænser Samme som for kategori B og C. 6.3.5.2. Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af Pn/min, dog højst 60 MW/min. Dette gælder både for op- og nedregulering. 6.3.5.3. (b) Elproducerende anlæg yderligere krav Delta effektbegrænser Samme som for kategori C. Reduktion af aktiv effekt ved høj vind Samme som for kategori C. 6.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Samme som for kategori C. 6.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg. 6.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet, som angivet i figur 6.1. I det skraverede område på figur 6.1 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 69
Krav til produktionsanlæg i kategori D Arbejdsområde Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt. U/U c 1,10 0,2 1,04 1,05 0,4 0,95 Q/P n 0,90 Q-import Underexcited 0,85 Q-eksport Overexcited 1692 1693 1694 1695 1696 1697 1698 1699 Figur 6.1 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt. Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Qkapabilitetskurve. 6.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg Samme tekst som kategori C, dog med anden figur for Q-U-arbejdsområde. RfG: 18, 2, c) RfG: 21, 3, b)+c) 70
Krav til produktionsanlæg i kategori D Arbejdsområde Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt. U/U c 1,10 1,04 1,05 0,329 0,96 0,95 0,329 Q/P n 0,90 1700 1701 Q-import Underexcited 0,85 Q-eksport Overexcited 1702 1703 6.4.2. Effektfaktor regulering Samme som for kategori C. 1704 1705 6.4.3. Spændingsregulering Samme som for kategori C. 1706 1707 6.4.4. Q-regulering Samme som for kategori C. 1708 1709 1710 1711 1712 1713 1714 1715 1716 1717 1718 1719 1720 6.4.5. (a) Synkrongeneratorer yderligere krav 6.4.5.1. Generator For et anlæg i kategori D fastsættes krav til kortslutningsforhold og transient reaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. De tilladelige værdier skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget. 6.4.5.2. Maskin- eller anlægstransformer For et synkront produktionsanlæg fastsættes den maksimalt tilladelige størrelse af maskineller anlægstransformerens kortslutningsreaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. Den tilladelige værdi skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget. 71
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1721 1722 1723 1724 1725 1726 1727 1728 1729 1730 1731 1732 1733 1734 1735 1736 1737 1738 1739 1740 1741 1742 1743 1744 1745 1746 1747 1748 1749 1750 1751 1752 1753 1754 1755 1756 1757 1758 1759 1760 1761 1762 1763 1764 1765 Hvor der anvendes viklingskobler på transformeren, kan det aftales med elforsyningsvirksomheden, at viklingskobleren må anvendes til opfyldelse af krav til reaktive reguleringsegenskaber. Hvis aftale indgås skal det fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget. Hvis der anvendes viklingskobler på transformeren, er anlægsejer ansvarlig for den rette koordinering mellem anlæggets reaktive reguleringsfunktioner og viklingskoblerreguleringen. 6.4.5.3. Magnetiseringssystem Et synkront produktionsanlæg skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Formålet er at sikre stabil drift af anlægget, samt give mulighed for at bidrage til regulering af spænding og/eller den reaktive effektbalance i det kollektive elforsyningsnet. Magnetiseringssystemet skal konstrueres i overensstemmelse med den europæiske standard DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Chapter 1: Definitions" og DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machi-nes Section 3: Dynamic performance". I tilfælde af netforstyrrelser der medfører spændingsreduktion, skal generatoren i mindst 10 sekunder kunne over-magnetiseres 1,6 gange magnetiseringsstrøm og -spænding ved nominel effekt og tgφ = 0,4 i POC og normal driftsspænding. Hvis overmagnetiseringsegenskaben afhænger af spændingen i POC, skal den nævnte egenskab være tilgængelig ved reduceret netspænding i POC ned til 0,6 pu. Generatorens overmagnetiseringsbeskyttelse og anden beskyttelse skal konstrueres og indstilles, så generatorens evne til midlertidig overbelastning kan udnyttes uden at overskride generatorens termiske grænser. Magnetiseringssystemets begrænserfunktioner skal være selektive med anlæggets beskyttelsesfunktioner, og derved muliggøre kortvarig udnyttelse af overbelastningsegenskaber uden udkobling af anlægget. Magnetiseringssystemets tidsrespons (målt på generatorklemmerne) under tomgang (generatoren er frakoblet nettet og drevet ved nominel omløbshastighed) ved en momentan 10 % ændring af referencespændingen skal være ikke-oscillerende, og have en stigetid ("risetime"), som defineret i DS/EN 60034-16-3, på maksimalt 0,3 sekund for et statisk magnetiseringssystem. For et roterende magnetiseringssystem ("rotating exciter") tillades et tidsrespons på maksimalt 0,5 sekund ved en positiv 10 % ændring af referencespændingen og tilsvarende maksimalt 0,8 sekund ved en negativ 10 % ændring af referencespændingen. Magnetiseringssystemets oversving ("overshoot") målt på generatorklemmerne, som defineret i DS/EN 60034-16-3, ved en momentan 10 % ændring i referencespændingen, må maksimalt være 15 % af ændringen. RfG: 19, 2, b) 72
Krav til produktionsanlæg i kategori D RfG: 19, 2, b) RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x 1766 1767 1768 1769 1770 1771 1772 1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 1792 1793 1794 1795 1796 1797 1798 1799 1800 1801 1802 1803 1804 1805 1806 1807 6.4.5.4. Power system stabilizer (PSS) PSS-funktionen skal anvende input fra både rotorhastighed/netfrekvens og aktiv effekt (dual input) til at udlede stabilitetssignalet, hvor en dæmpetilsats af typen IEEE PSS2B, jf. IEEE 421.5, er normgivende. Justering af PSS-funktionen skal være således, at der opnås en betydelig dæmpning i frekvensområdet 0,2 til 0,7 Hz. Fasen af det tilførte dæmpningssignal, som produceres af PSS-funktionen, skal i frekvensområdet 0,2 til 2 Hz være i fase med hastighedsændringen for generatorens rotor. Afvigelser på op til -30 grader (underkompenseret) kan accepteres. Dæmpning af anlæggets effektoscillationer (eksponentielt aftagende funktion) skal ved alle arbejdspunkter, og ved enhver forstyrrelse med PSS-funktionen aktiveret, være hurtigere end 1 sekund. Anlæggets naturlige dæmpning af local mode effektoscillationer må ikke påvirkes negativt af PSS-funktionen. Justeringen af PSS-funktionen skal være således, at ændringer af anlæggets arbejdspunkt (aktiv effekt) under normal drift, eller ved en fejl i fx turbineregulator, kedelanlæg, fødevandsanlæg eller andre hjælpekraftanlæg, ikke må medføre, at spændingen på højspændingssiden af anlæggets maskintransformer ændres mere end 1 %. PSS-udgangssignalet skal begrænses, således at aktivering af PSS-funktionen ikke medfører en ændring af generatorspændingen større end +/- 5 % af generatorens nominelle spænding. Det er tilladt, at grænserne reduceres automatisk og dynamisk af spændingsregulatoren, fx ved aktivering af magnetiseringssystemets begrænserfunktioner. PSS-funktionen skal deaktiveres automatisk, når den producerede aktive effekt er mindre end 20 % af nominel effekt. Det skal være muligt at ind- og udkoble PSS-funktionen. Ved udkobling af PSS funktionen skal der afgives en alarm. 6.5. BESKYTTELSE 6.5.1. Generelle krav Samme som for kategori B og C. 6.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger Samme som for kategori B og C. 6.5.3. Krav til netbeskyttelse 6.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg For synkrone produktionsanlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed. 73
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1808 1809 1810 1811 1812 1813 1814 1815 1816 1817 1818 1819 1820 1821 1822 1823 1824 1825 1826 1827 1828 1829 1830 1831 1832 1833 1834 1835 1836 1837 1838 1839 1840 1841 1842 6.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg Samme som for kategori C. 6.5.4. Krav til detektering af ø-drift Samme som for kategori B og C. 6.5.5. Jording Samme som for kategori B og C. 6.6. ELKVALITET Samme som for kategori C. 6.6.1. Grænseværdier 6.6.1.1. DC-indhold Samme som for kategori C. 6.6.1.2. Spændingsubalance Samme som for kategori C. 6.6.1.3. Hurtige spændingsændringer Samme som for kategori C. 6.6.1.4. Flicker Samme som for kategori C. 6.6.1.5. Harmoniske overtoner Samme som for kategori C. 6.6.1.6. Interharmoniske overtoner Samme som for kategori C. 6.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz Samme som for kategori C. 6.6.2. Ansvarsfordeling Samme som for kategori C. 6.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser Samme som for kategori C. 6.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser Samme som for kategori C. 6.6.3. Målemetode Samme som for kategori C. 6.7. UDVEKSLING AF INFORMATION Samme som for kategori C. 6.7.1. Registrering af fejlhændelser Samme som for kategori C. 74
Krav til produktionsanlæg i kategori D RfG: 35, 3 RfG: 35, 3 RfG: 35, 3 1843 1844 1845 1846 1847 1848 1849 1850 1851 1852 1853 1854 1855 1856 1857 1858 1859 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869 1870 1871 1872 1873 1874 1875 1876 1877 1878 1879 1880 1881 1882 1883 1884 1885 6.8. SIMULERINGSMODEL Samme som for kategori C. 6.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION Samme som for kategori C. 6.9.1. Krav til dokumentation Samme som for kategori C. 6.9.2. Prøvninger Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres, omfatter: Frekvensrespons overfrekvens Frekvensrespons underfrekvens Frekvensregulering Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg) Evnen til start fra dødt net. (Kun synkrone anlæg) Overgang til Blok ø-drift (Kun synkrone anlæg) Arbejdsområde for reaktiv effekt Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg) Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg) Q-regulering (kun elproducerende anlæg) Resultaterne skal fremlægges i en rapport. 6.9.3. Simuleringer Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres, omfatter: - Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås. - Robusthed over for spændingsdyk - Genoprettelse af aktiv effekt - Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg) - Frekvensrespons underfrekvens (LFSM-U) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås. - Frekvensregulering (FSM) - Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net) - Arbejdsområde for reaktiv effekt - Dæmpning af svingninger (PSS/POD) Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøvninger, således at det påvises, at model og simuleringer er retvisende. 75
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. 6.9.4. Verifikationskrav magnetiseringssystem Verifikation af ovenstående funktionskrav til magnetiseringsudstyret skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbeskrivelser samt as build indstillingsværdier skal vedlægges som del af den samlede anlægsdokumentation. Koordinering mellem begrænserfunktioner og beskyttelsesfunktioner dokumenteres ved et P/Q-diagram for hhv. statisk og dynamisk karakteristik, indeholdende funktionstider og aktiveringsniveauer. Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at magnetiseringssystemet har tilfredsstillende dynamiske egenskaber. De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier: 1. RMS-simulering af spændingsdyk i henholdt til nedstående funktion, hvor maskinens før fejl driftspunkt er de-fineret ved UPOC = 1 pu, P = 1 pu, QPOC = 0,4 pu: a. Upoc(t) = { 1 pu hvor t < 0 s; 0,6 pu hvor t > 0 s 2. RMS-simulering af stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed. Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests: 1. Stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed. 2. Test af selektivitet mellem undermagnetiseringsbeskyttelse og undermagnetiseringsbegrænser. Dette udføres ved: a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et undermagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for undermagnetiseringsbegrænser. b. Oprampning af aktiv effekt, fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbegyndelse af test, ligges i et fuldt undermagnetiseret arbejdspunkt. 3. Test af selektivitet mellem overmagnetiseringsbeskyttelse og overmagnetiseringsbegrænseren. Dette udføres ved: a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et overmagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for overmagnetiseringsbegrænseren. b. Oprampning af aktiv effekt, fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbegyndelse af test, ligges i et fuldt overmagnetiseret arbejdspunkt. 4. Test af statorstrømsbegrænsers performance. Dette udføres ved: RfG: 35, 3 Værdi: Energinet 76
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940 1941 1942 a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for den tilladeli-ge strømværdi for statorstrømsbegrænser. Testen udføres ved reduceret indstillinger. 5. Test af V/Hz-begrænsers performance. Dette udføres ved: a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladeli-ge forhold mellem spænding og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reduceret indstil-linger og hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed. b. Ændring af omløbshastighed, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reduce-ret indstillinger og hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed før ændring af omløbshastighed. RfG: 35, 3 Værdi: Energinet 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 6.9.5. Verifikationskrav PSS funktion Overholdelse af ovenstående funktionskrav til PSS-funktionen skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbeskrivelser samt as build indstillingsværdier skal vedlægges som en del af den samlede anlægsdokumentation. Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at de anvendte indstillingsværdier giver PSS-funktionen og det samlede magnetiseringssystem tilfredsstillende dynamiske egenskaber. De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier, hvor disse, med undtagelse af Test 5, skal simuleres med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret: 1. Verifikation af frekvenskarakteristikken, herunder korrekt fasekompensering af det samlede magnetiseringsanlæg, i form af Bode plots for forstærkning og fase. 2. Steprespons ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Simuleringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæggets nominelle effekt. 3. Generatornær kortslutning jf. Figur xx 4. Udkobling af en linje, hvor ændringen i det kollektive elforsyningsnet går fra stærkeste- til svageste netkonfiguration (kortslutningseffekt). Simuleringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæggets nominelle effekt. 5. Ændring af generatorens tilførte mekaniske effekt fra drivmaskinen i henholdende til nedstående funktioner (PSS-enhed skal være aktiv): a. Sinusfunktion, p(t) = A Sin(ω t), A=0,1 pu, ω=2 π 1/60 rad b. Rampefunktion, p(t) = { 0 pu hvor t < 0 s; 0,25 t pu hvor 0 s < t 4 s; 1 pu hvor t > 4 s c. Stepfunktion, p(t) = { 1 pu hvor t < 0 s; 0,6 pu hvor t > 0 s Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests: 77
Krav til produktionsanlæg i kategori D 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet off-grid, ved nominel omløbshastighed og -terminalspænding. 2. 2. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet on-grid, ved et driftspunkt så tæt på P = 0 og Q = 0, som muligt. 3. Måling af overføringsfunktion for PSS-funktionen. 4. Stepresponstest ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Testen gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæggets nominelle effekt med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret. 5. Forøgelse af PSS-forstærkning med en faktor 3 af den foreslåede værdi. 1987 78
Krav til produktionsanlæg i kategori D Idriftsættelsestilladelse Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produktionsanlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sættes i drift og producere elektricitet ud på nettet. Midlertidig nettilslutningstilladelse Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvningen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning. En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder. Endelig nettilslutningstilladelse Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen. CE-overensstemmelseserklæring Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkomponenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder. Beskyttelsesfunktioner Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet. Enstregsskema Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvordan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet. Elkvalitet Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt. Tolerance over for spændingsdyk Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at forblive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test. 1988 1989 79
Krav til produktionsanlæg i kategori D PQ-diagram Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt. Signalliste En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomheden, i henhold til afsnit 6.7. Simuleringsmodel En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 6.8. Plan for overensstemmelsesprøvning En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal påvise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning. Verifikationsrapport En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning. Udfyldning af bilag Med et udfyldt bilag B2.1 og B2.2 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv. 1990 1991 1992 80
Dokumentation for kategori B 1993 1994 1995 1996 1997 BILAG 1 DOKUMENTATION FOR KATEGORI B Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1) Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden. Identifikation Anlæggets navn: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejers navn og adresse: Anlægsejers telefonnr.: Anlægsejers e-mail: 1998 Beskrivelse af anlægget Type: Synkront produktionsanlæg Elproducerende anlæg Primær energikilde: Vind Sol Brændsel *Beskriv type: Andet* Energikonverteringsteknologi: Dampturbine Gasturbine Kombianlæg Motor Inverterbaseret Angivelse af brændsel, hvis relevant: Fabrikant/model: 81
Dokumentation for kategori B Spænding i POC (U c): Nominel effekt (P n): Minimumseffekt (P min): Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (P mek) (kun synkrone produktionsanlæg): Forefindes procesdiagram for anlægget? Henvisning til dokument: Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, onlinemåling, ejergrænser og driftsledergrænser? Henvisning til dokument: 1999 2000 B1.1.2.1. Generator information Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg. Fabrikant: Type/Model: Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN60034-1, "Rotating electrical machines Part 1: Rating and performance", 2004 - DS/EN60034-3, "Rotating electrical machines Part 3: Specific requirements for turbine-type synchronous machines", 1995 82
Dokumentation for kategori B Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator? Hvis, henvisning til dokumentation: 2001 2002 B1.1.2.2. Magnetiseringssystem Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg. Fabrikant: Type/Model: Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Section 3: Dynamic performance". Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssystem, som specificeret i afsnit 4.4.5? Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiseringssystemet? Hvis, henvisning til dokumentation: 2003 2004 B1.1.2.3. Maskin- eller anlægstransformer Fabrikant: Type/Model: Er der vedlagt detaljeret dokumentation for transformer? Hvis, henvisning til dokumentation: 2005 83
Dokumentation for kategori B 2006 2007 Normaldrift Inden for normaldriftsområdet, jf. figur 4.1. Kan produktionsanlægget startes og producere kontinuerligt kun begrænset af netbeskyttelsesindstillingerne? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20 i POC? Hvis, henvisning til dokumentation: 2008 2009 Tolerance over for frekvensafvigelser Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 4.1.1? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC? Hvis, henvisning til dokumentation: Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen specificeret i afsnit 4.1.2.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 2010 2011 Tolerance over for spændingsafvigelser Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 4.1.3.3? 84
Dokumentation for kategori B Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 4.1.3.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 2012 2013 2014 B1.1.5.1. Reaktiv tillægsstrøm Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 4.1.3.3 (b)? Hvis, henvisning til dokumentation: 2015 Indkobling og opstart af et produktionsanlæg Sker indkobling og synkronisering som specificeret i afsnit 4.2? Hvis, henvisning til dokumentation: Er det muligt at omgå den automatiske synkronisering? Hvis, henvisning til dokumentation: 2016 2017 2018 Regulering af aktiv effekt B1.1.7.1. Frekvensrespons - Overfrekvens Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for overfrekvens, som specificeret i afsnit 4.3.1? Hvis, henvisning til dokumentation: 2019 2020 B1.1.7.2. Absolut-effektbegrænserfunktion 85
Dokumentation for kategori B Er produktionsanlægget udstyret med en absolut-effektbegrænserfunktion, som specificeret i afsnit 4.3.2.1? Hvis, henvisning til dokumentation: 2021 2022 B1.1.7.3. Gradient-effektbegrænser Er produktionsanlægget udstyret med en gradient-effektbegrænser, som specificeret i afsnit 4.3.2.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 2023 2024 2025 Regulering af reaktiv effekt B1.1.8.1. Arbejdsområde Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved P n og varierende driftsspændinger, som specificeret i afsnit 4.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv effekt, som specificeret i afsnit 4.4? Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt? 2026 2027 B1.1.8.2. Effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 2028 86
Dokumentation for kategori B 2029 B1.1.8.3. Automatisk effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en automatisk effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.3? Hvis, henvisning til dokumentation: 2030 2031 B1.1.8.4. Q-regulering Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 2032 2033 2034 Elkvalitet Værdierne er beregnet? Værdierne er målt? Er der vedlagt en rapport med dokumentation for, at beregningerne eller målingerne overholder emissionskravene? Hvis, henvisning til dokumentation: 2035 2036 B1.1.9.1. Hurtige spændingsændringer Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændingsændringer angivet i afsnit 4.6.1.3? Hvis, henvisning til dokumentation: 2037 87
Dokumentation for kategori B 2038 2039 B1.1.9.2. DC-indhold Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Overstiger DC-indholdet ved normal drift 0,5 % af den nominelle strøm? Hvis, henvisning til dokumentation: 2040 2041 2042 B1.1.9.3. Spændingsubalance Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er anlægget balanceret 3-faset? Hvis, henvisning til dokumentation: 2043 2044 2045 B1.1.9.4. Flicker Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er flickerbidraget for hele produktionsanlægget under grænseværdien angivet i afsnit 4.6.1.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 2046 2047 2048 B1.1.9.5. Harmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er alle de harmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6.1.5? Hvis, henvisning til dokumentation: 2049 2050 2051 B1.1.9.6. Interharmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. 88
Dokumentation for kategori B Er alle de interharmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6.1.6? Hvis, henvisning til dokumentation: 2052 2053 2054 B1.1.9.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Emission af forstyrrelser med frekvenser i intervallet 2-9 khz er mindre end 0,2 % af I n, som krævet i afsnit 4.6.1.7? Hvis, henvisning til dokumentation: 2055 2056 Beskyttelse Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 4.5.3? Hvis, henvisning til dokumentation: 2057 2058 B1.1.10.1. Ø-drift-detektering Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 4.5.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 2059 2060 2061 2062 B1.1.10.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg. Anvendes synkronunderspændingsrelæ? Anvendes overstrømsrelæ? 89
Dokumentation for kategori B Hvis, henvisning til dokumentation: 2063 Krav til informationsudveksling Kan anlægget udveksle information, som er krævet i afsnit 4.7? Hvis, henvisning til dokumentation: 2064 2065 Dato: Underskrift Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 2066 2067 2068 90
Dokumentation for kategori B 2069 2070 2071 2072 Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2) Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget efter idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden. Identifikation Anlæggets navn: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejer navn og adresse: Anlægsejer telefonnr.: Anlægsejer e-mail: 2073 2074 2075 Regulering af aktiv effekt B1.2.2.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens aktiveret? Hvis, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel (f RO): Statik: Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid): Hz % ms 2076 2077 B1.2.2.2. Absolut-effektbegrænserfunktion Er absolut-effektbegrænserfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilken værdi? Styres online kw 2078 91
Dokumentation for kategori B 2079 B1.2.2.3. Gradient-effektbegrænser Er produktionsanlæggets gradient-effektbegrænser aktiveret? Hvis, med hvilken værdi? Styres online % P n/min 2080 2081 2082 Regulering af reaktiv effekt B1.2.3.1. Q-regulering Er Q-reguleringsfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra 0 kvar skal aftales med elforsyningsvirksomheden) Styres online kvar 2083 2084 B1.2.3.2. Effektfaktorregulering Er effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret? Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra cosφ 1.0 skal aftales med elforsyningsvirksomheden) Styres online cosφ Induktiv Capacitiv 2085 2086 B1.2.3.3. Automatisk effektfaktorregulering Er automatisk effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret? (Må ikke aktiveres uden aftale med elforsyningsvirksomheden) Hvis, med hvilke setpunkter? Punkt 1 P/Pn Punkt 1 Effektfaktor (induktiv) Punkt 2 P/Pn Punkt 2 Effektfaktor (induktiv) Punkt 3 P/Pn % cosφ % cosφ % 92
Dokumentation for kategori B Punkt 3 Effektfaktor (induktiv) cosφ 2087 2088 2089 2090 2091 2092 Beskyttelse B1.2.4.1. Relæindstillinger I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier på idriftsættelsestidspunktet. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overspænding (trin 2) U >> V ms Overspænding (trin 1) U > V s Underspænding (trin 1) U < V s Overfrekvens f > Hz ms Underfrekvens f < Hz ms Frekvensændring df/dt Hz/s ms B1.2.4.2. Ø-drifts-dektering Benyttes der vektorspringsrelæer eller aktiv ø-driftsdetektering? 2093 2094 2095 2096 2097 2098 2099 B1.2.4.3. Yderligere relæindstillinger for synkrone produktionsanlæg Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone anlæg. I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier for relæindstillingerne på idriftsættelsestidspunktet. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Funktionstid Overstrøm I > A ms Synkron underspænding* V ms * Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes. 2100 Dato: Underskrift Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): 93
Dokumentation for kategori B Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 2101 2102 2103 94
Dokumentation for kategori C og D 2104 2105 2106 2107 2108 2109 BILAG 2 DOKUMENTATION FOR KATEGORI C OG D Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 1) Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden. Identifikation Anlæggets navn: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejers navn og adresse: Anlægsejers telefonnr.: Anlægsejers e-mail: 2110 2111 Beskrivelse af anlægget Type: Synkront produktionsanlæg Elproducerende anlæg Primær energikilde: Vind Sol Brændsel *Beskriv type: Andet* Energikonverteringsteknologi Dampturbine Gasturbine Kombianlæg Motor Inverterbaseret Angivelse af brændsel, hvis relevant: 95
Dokumentation for kategori C og D Fabrikant/model: Spænding i POC (U c): Nominel effekt (P n): Minimumseffekt (P min): Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (P mek) (kun synkrone produktionsanlæg): Forefindes procesdiagram for anlægget? Henvisning til dokument: Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, onlinemåling, spændingsreferencepunkt, ejergrænser og driftsledergrænser? Hvis, henvisning til dokument: 2112 2113 2114 B2.1.2.1. Generator Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg. Fabrikant: Type/Model: Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN60034-1, "Rotating electrical machines Part 1: Rating and performance", 2004 96
Dokumentation for kategori C og D - DS/EN60034-3, "Rotating electrical machines Part 3: Specific requirements for turbine-type synchronous machines", 1995 Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator? Hvis, henvisning til dokumentation: 2115 2116 B2.1.2.2. Maskin- eller anlægstransformer Fabrikant: Type/Model: Er der vedlagt detaljeret dokumentation for transformer? Hvis, henvisning til dokumentation: 2117 2118 2119 B2.1.2.3. Magnetiseringssystem Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg. Fabrikant Type/Model Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Section 3: Dynamic performance". 97
Dokumentation for kategori C og D Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssystem, som specificeret i afsnit 5.4.5 og 6.4.5.3 for hhv. klasse C og Klasse D? Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiseringssystemet? Hvis, henvisning til dokumentation: 2120 2121 2122 B2.1.2.4. PSS-funktion Afsnittet skal kun udfyldes for Klasse D-anlæg. Er produktionsanlægget udstyret med en PSS, som specificeret i afsnit 6.4.5.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 2123 2124 Normale driftsforhold Inden for normaldriftsområdet, jf. figur 4.1, kan produktionsanlægget startes og producere kontinuerligt kun begrænset af netbeskyttelsesindstillingerne? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20 i POC? Henvisning til typetest/studie som verificerer ovenstående: Hvis, henvisning til dokumentation: 2125 2126 2127 Tolerance over for frekvensafvigelser Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 5.1.2.1 og 6.1.2.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? 98
Dokumentation for kategori C og D Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC? Hvis, henvisning til dokumentation: Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen specificeret i afsnit 4.1.2.2? Hvis, henvisning til dokumentation: 2128 2129 Tolerance over for spændingsafvigelser Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 5.1.3.2 og 6.1.3.2 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 5.1.3.1 og 6.1.3.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2130 2131 2132 B2.1.5.1. Reaktiv tillægsstrøm Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 5.1.3.2 eller 6.1.3.2 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 99
Dokumentation for kategori C og D 2133 2134 B2.1.5.2. Gentagne spændingsdyk i det kollektive elforsyningsnet Afsnittet skal kun udfyldes for produktionsanlæg i kategori D. Forbliver produktionsanlægget tilsluttet ved gentagne spændingsdyk i POC, som specificeret i afsnit 6.1.3.2? Henvisning til typetest/studie, som verificerer ovenstående: 2135 2136 Ø-drift Kan anlægget drives i område-ø-drift, som specificeret i afsnit XX? Hvis, henvisning til dokumentation: 2137 2138 Indkobling og synkronisering Sker indkobling og synkronisering som specificeret i afsnit 5.2 og 6.2 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: Er det muligt at omgå den automatiske synkronisering? Henvisning til dokumentation: 2139 2140 2141 Regulering af aktiv effekt B2.1.8.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for overfrekvens, som specificeret i afsnit 5.3.1 og 6.3.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2142 2143 100
Dokumentation for kategori C og D 2144 B2.1.8.2. Regulering af aktiv effekt ved underfrekvens Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for underfrekvens, som specificeret i afsnit 5.3.2 og 6.3.2 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2145 2146 2147 B2.1.8.3. Frekvensregulering Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.3.3 og 6.3.3 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2148 2149 2150 B2.1.8.4. Systemværn Er produktionsanlægget udstyret med en systemværnsfunktion, som specificeret i afsnit 6.3.4? Hvis, henvisning til dokumentation: 2151 2152 2153 B2.1.8.5. Absolut-effektbegrænserfunktion Er produktionsanlægget udstyret med absolut-effektbegrænserfunktion, som specificeret i afsnit 5.3.4.1 og 6.3.5.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2154 2155 101
Dokumentation for kategori C og D 2156 2157 B2.1.8.6. Delta-effektbegrænserfunktion Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er produktionsanlægget udstyret med delta-effektbegrænserfunktion, som specificeret i afsnit 5.3.4.3 og 6.3.5.3 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2158 2159 2160 B2.1.8.7. Gradient-effektbegrænserfunktion Er produktionsanlægget udstyret med gradient-effektbegrænserfunktion, som specificeret i afsnit 5.3.4.2 og 6.3.5.2 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2161 2162 2163 Reguleringsfunktioner for reaktiv effekt Kan setpunktsværdierne indstilles med opløsningen specificeret i afsnit 5.4 og 6.4 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2164 B2.1.9.1. Krav til reaktivt effektreguleringsområde Kan anlægget levere reaktiv effekt ved P n og varierende driftsspændinger, som specificeret afsnit 5.4.1 og 6.4.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 102
Dokumentation for kategori C og D Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv effekt, som specificeret i afsnit 5.4.1 og 6.4.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2165 2166 2167 B2.1.9.2. Q-regulering Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.4 og 6.4.4 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2168 2169 2170 B2.1.9.3. Effektfaktorregulering Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.2 og 6.4.2 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2171 2172 2173 B2.1.9.4. Spændingsregulering Er produktionsanlægget udstyret med en spændingsreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.3 og 6.4.3 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: Hvor er spændingsreferencepunktet placeret? 2174 103
Dokumentation for kategori C og D 2175 2176 Elkvalitet Værdierne er beregnet? Værdierne er målt? Er der vedlagt en rapport med dokumentation for, at beregningerne eller målingerne overholder emissionskravene? Hvis, henvisning til dokumentation: 2177 2178 B2.1.10.1. Hurtige spændingsændringer Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændingsændringer angivet i afsnit 5.6.1.3 og 6.6.1.3 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2179 2180 2181 B2.1.10.2. DC-indhold Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Overstiger DC-indholdet ved normal drift grænseværdierne sat i 5.6.1.1 og 6.6.1.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2182 2183 2184 B2.1.10.3. Spændingsubalance Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er anlægget balanceret 3-faset? Hvis, henvisning til dokumentation: 104
Dokumentation for kategori C og D 2185 2186 2187 B2.1.10.4. Flicker Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er flickerbidraget for produktionsanlægget under grænseværdierne sat i 5.6.1.4 og 6.6.1.4 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2188 2189 2190 B2.1.10.5. Harmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er alle de harmoniske forstyrrelser for produktionsanlægget under grænseværdierne sat i 5.6.1.5 og 6.6.1.5 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2191 2192 2193 B2.1.10.6. Interharmoniske overtoner Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Er alle de interharmoniske overtoner for produktionsanlægget under grænseværdierne sat i 5.6.1.6 og 6.6.1.6 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2194 2195 2196 B2.1.10.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg. Emission af forstyrrelser med frekvenser mellem 2 og 9 khz fastlægges af elforsyningsvirksomheden. Er kravet overholdt? Hvis, henvisning til dokumentation: 2197 105
Dokumentation for kategori C og D 2198 Beskyttelse Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 5.5.3 og 6.5.3 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2199 2200 B2.1.11.1. Ø-drift-detektering Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 5.5.4 og 6.5.4 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2201 2202 2203 2204 B2.1.11.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Afsnittet skal kun udfyldes for synkronanlæg. Anvendes synkronunderspændingsrelæ? Anvendes overstrømsrelæ? Foreligger der et studie for omfang og indstilling af beskyttelsesfunktioner? Hvis, henvisning til studie: 2205 2206 Informationsudveksling B2.1.12.1. Krav til målinger Er der etableret afregningsmålinger, jf. markedsforskrift D1 og D2? 106
Dokumentation for kategori C og D Er der etableret onlinemålinger, jf. TF 5.8.1? Henvisning til signalliste, som verificerer ovenstående: Er der etableret signaler jf. TF 5.3.4.2 (Produktionstelegrafen)? Henvisning til signalliste, som verificerer ovenstående: Er der etableret onlinemålinger og signaler, jf. Systemydelser til levering i Danmark - Udbudsbetingelser (kun relevant, hvis anlægget skal levere systemydelser)? Henvisning til signalliste, som verificerer ovenstående: 2207 2208 2209 B2.1.12.2. Datakommunikation Er datakommunikationsprotokoller og datasikkerhedsforhold udført og konfigureret som specificeret i afsnit 5.7? Er signalerne som specificeret i afsnit 5.7 til rådighed på PCOM grænsefladen? 2210 2211 B2.1.12.3. Registrering af fejlhændelser Er der installeret logningsudstyr i POC som specificeret i afsnit 5.7.1 og 6.7.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? 107
Dokumentation for kategori C og D Er det aftalt med den systemansvarlige virksomhed, hvilke hændelser der skal logges? Hvis ja, hvilke? 2212 2213 Krav til simuleringsmodel Foreligger der en simuleringsmodel som specificeret i afsnit 5.8 og 6.7.1 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation og model: 2214 Overensstemmelsesprøvning Foreligger der en plan for overensstemmelsesprøvning som specificeret i afsnit 5.9 og 6.9 for hhv. Klasse C og Klasse D? Hvis, henvisning til dokumentation: 2215 2216 Dato: Underskrift Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig: Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 2217 2218 2219 108
Dokumentation for kategori C og D 2220 2221 2222 2223 Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C (del 2) Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før endelig idriftsættelse og sendes til elforsyningsvirksomheden. Identifikation Anlæggets navn: Global Service Relation Number (GSRN-nummer): Anlægsejers navn og adresse: Anlægsejers telefonnr.: Anlægsejers e-mail: 2224 2225 2226 Regulering af aktiv effekt B2.2.2.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens som specificeret i afsnit 5.3.1 og 6.3.1 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Hvis, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel: Statik: Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid): Hz % ms 2227 2228 B2.2.2.2. Regulering af aktiv effekt ved underfrekvens Er frekvensresponsfunktionen for underfrekvens, som specificeret i afsnit 5.3.2 og 6.3.2 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Hvis, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel: Statik: Hz % 109
Dokumentation for kategori C og D Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid): ms 2229 B2.2.2.3. Frekvensregulering Er frekvensreguleringsfunktionen, som specificeret i afsnit 5.3.3 og 6.3.3 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Hvis, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel -Lav (f RU): Frekvenstærskel-Høj (f RO): Statik: Ønsket frekvens: ΔP: Styres online Hz Hz % Hz kw 2230 2231 B2.2.2.4. Absolut-effektbegrænserfunktion Er absolut-effektbegrænserfunktionen, som specificeret i afsnit 5.3.4.1 og 6.3.5.1 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Styres online Hvis, med hvilken værdi? kw 2232 2233 B2.2.2.5. Gradient-effektbegrænserfunktion Er produktionsanlæggets gradient-effektbegrænserfunktion, som specificeret i afsnit 5.3.4.2 og 6.3.5.2 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Styres online Hvis, med hvilken værdi? %P n/min 2234 2235 2236 Regulering af reaktiv effekt B2.2.3.1. Q-regulering Er Q-reguleringsfunktionen, som specificeret i afsnit 5.4.4 og 6.4.4 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Styres online 110
Dokumentation for kategori C og D Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra 0 kvar skal aftales med elforsyningsvirksomheden). kvar 2237 2238 B2.2.3.2. Effektfaktorregulering Er effektfaktorreguleringsfunktionen, som specificeret i afsnit 5.4.2 og 6.4.2 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? Styres online Hvis, med hvilket setpunkt? (Værdi forskellig fra cosφ 1.0 skal aftales med elforsyningsvirksomheden). cosφ Induktiv Capacitiv 2239 2240 B2.2.3.3. Spændingsregulering Er spændingsreguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 5.4.3 og 6.4.3 for hhv. Klasse C og Klasse D, aktiveret? (Må ikke aktiveres uden aftale med elforsyningsvirksomheden) Styres online Hvis, med hvilket setpunkt? kv 2241 2242 2243 PSS-funktion Afsnittet skal kun udfyldes for Klasse D-anlæg. Er PSS-funktionen aktiveret? Styres online 2244 2245 Beskyttelse Er der vedlagt en liste over beskyttelsesfunktioner og -indstillinger på idriftsættelsestidspunktet? 111
Dokumentation for kategori C og D Hvis, henvisning til dokumentation 2246 Overensstemmelsesprøvning Er der vedlagt dokumentation for overensstemmelsesprøvning? Hvis, henvisning til dokumentation: 2247 2248 Verificering af simuleringsmodel Er der vedlagt verifikationsrapport for simuleringsmodellen? Hvis, henvisning til dokumentation: 2249 2250 2251 Dato: Underskrift Installatørfirma: Idriftsættelsesansvarlig: Underskrift (idriftsættelsesansvarlig): Anlægsejer: Underskrift (anlægsejer): 2252 2253 112
Juli 2018 Metodebeskrivelse til tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv)
INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 4 1.1. Om metodebeskrivelsen... 4 1.2. Om de tekniske betingelser... 5 2. Om formål og administrative bestemmelser... 8 2.7. Referencer... 8 3. om DEFINITIONER / Forkortelser... 9 3.1. Forkortelser... 9 3.2. Definitioner... 9 4. Om krav til produktionsanlæg i kategori B... 10 4.1. Tolerance over for frekvens- og spændingsafvigelser... 10 4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 11 4.3. Regulering af aktiv effekt... 11 4.4. Regulering af reaktiv effekt... 11 4.5. Beskyttelse... 12 4.6. Elkvalitet... 12 4.7. Udveksling af informationer... 14 4.8. Verifikation og dokumentation... 14 5. Om Krav til produktionsanlæg i kategori C... 15 5.1. Immunitet over for frekvens- og spændingsafvigelser... 15 5.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg... 15 5.3. Regulering af aktiv effekt... 15 5.4. Regulering af reaktiv effekt... 16 5.5. Beskyttelse... 16 5.6. Elkvalitet... 16 5.7. Udveksling af information... 17 5.8. Simuleringsmodel... 17 5.9. Verifikation og dokumentation... 18 6. Om Krav til produktionsanlæg i kategori D... 19 6.1. Immunitet over for frekvens- og spændingsafvigelser... 19 6.3. Regulering af aktiv effekt... 19 6.4. Regulering af reaktiv effekt... 19
Indholdsfortegnelse 6.5. Beskyttelse... 20 6.6. Elkvalitet... 20 6.7. Udveksling af information... 21 6.8. Simuleringsmodel... 21 6.9. Verifikation og dokumentation... 21
Generelt 1. GENERELT Netvirksomhederne er forpligtet til at sikre den tekniske kvalitet i distributionsnettet. Samtidig er netvirksomhederne forpligtet til at følge europæiske netregler med det formål at fremme handel med elektricitet på tværs af landegrænser inden for EU og sikre den langsigtede systemsikkerhed. For at kunne leve op til disse forpligtelser fastsætter netvirksomhederne tekniske betingelser for, at anlæg og installationer kan tilsluttes distributionsnettet. Denne metodebeskrivelse beskriver de metoder, der er anvendt til fastsættelse af de tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv). 1.1. OM METODEBESKRIVELSEN Denne metodebeskrivelse beskriver de anvendte metoder for fastsættelse af tekniske betingelser i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) version 1.1 dateret 09.07.2018. Metodebeskrivelsen vedrører metoder for de tekniske betingelser, som netvirksomhederne fastsætter efter bestemmelserne i Elforsyningsloven 73a og KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en). For at gøre de tekniske betingelser mere operationelle er der medtaget tekniske betingelser fastsat af den systemansvarlige virksomhed (TSO en) og udtømmende krav i RfG en. Da denne metodebeskrivelse kun vedrører de tekniske betingelser, som fastsættes af netvirksomhederne, omfatter denne metodebeskrivelse således kun en delmængde af de samlede tekniske betingelser. Hvilke betingelser, der er omfattet, er beskrevet i afsnit 1.2. Metodebeskrivelsen offentliggøres på Dansk Energis hjemmeside. 1.1.1. Struktur I det følgende beskrives strukturen i metodebeskrivelsen: Afsnit 1 er et generelt afsnit. Der gives en generel introduktion til metodebeskrivelsen og de tekniske betingelser, herunder strukturen i dokumenterne. Afsnit 2 og frem beskriver de metoder, der er anvendt ved fastsættelse af de tekniske betingelser. De anvendte afsnitsnumre i metodebeskrivelsen refererer til afsnitsnumrene i de tekniske betingelser, som den enkelte beskrivelse vedrører.
Generelt 1.2. OM DE TEKNISKE BETINGELSER De tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en) og i Elforsyningsloven. Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg, som ændres væsentligt efter denne dato. De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt: Anmeldelse efter RfG en Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med gul. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7. Anmeldelse efter Elforsyningsloven Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som normal tekst. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2. Tekniske betingelser fastsat af Energinet Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG en og Elforsyningsloven, samt direkte RfG krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med grå. 1.2.1. Tilblivelse De tekniske betingelser er udarbejdet i en åben arbejdsgruppe i regi af Dansk Energi og har bestået af repræsentanter fra: ATSolar Cerius Danmarks Vindmølleforening Dansk Energi Dansk Solcelleforening DENFO EC Power NOE Net N1 Orbital Radius Elnet Rambøll EVONET Tekniq
Generelt Energinet Ennogie European Energy GE Jenbacher Vattenfall Vestas Wind Systems Ørsted 1.2.2. Anvendelse De tekniske betingelser er en del af en samlet pakke bestående af fire sæt af tekniske betingelser: Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsinstallationer til lavspændingsnettet ( 1 kv) Tekniske betingelser for nettilslutning af forbrugsanlæg til til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) De tekniske betingelser finder anvendelse sammen med netvirksomhedens øvrige betingelser og vilkår fastsat i: Tilslutningsbestemmelserne Fællesregulativet 1.2.3. Opbygning Som støtte under udarbejdelsen og efterfølgende vedligehold af de tekniske betingelser er der anvendt forskellige farvekoder, alt efter hvem der har beføjelser til at fastsætte det specifikke krav, og hvilken hjemmel, der er anvendt til at fastsætte kravet. RSO = Relevant systemoperatør (Net- eller Transmissionsvirksomhed) TSO = Transmission systemoperatør (Systemansvarlig virksomhed) Betingelser fastsat af netvirksomhederne efter Elforsyningsloven er markeret med en grøn boks med reference til, hvor kravet stammer fra. Betingelser markeret med en rød boks er udtømmende krav fra RfG en.