Erhvervsakademiet Lillebælt Att.: Rektor Jens Mejer Pedersen Helle Thastum Sendt pr. e-mail: eal@eal.dk, jmp@eal.dk, hth@eal.dk Positiv akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Akkrediteringsrådet har 9. april 2014 truffet afgørelse om akkreditering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi i Odense. Udbuddet er akkrediteret positivt 1. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter beslutning fra Uddannelses- og Forskningsministeren 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil meddele Erhvervsakademiet Lillebælt den endelig beslutning om, at udbuddet er godkendt. I kan kun få en godkendelse, hvis rådet har akkrediteret udbuddet positivt. 3 I er velkomne til at kontakte chef for Rådssekretariatet Rune Heiberg Hansen på mail rhh@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 11. april 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post akkr@akkr.dk Netsted www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/005259-09 Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. 2 jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Side 1/1
Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense Eksisterende udbud, 2014
Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/003717 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION
Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via www.akkr.dk
Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 7 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13
1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Odense. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af procesteknologuddannelsen i Odense samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervet og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx er alle undervisere løbende på praktikbesøg i relevante virksomheder, ligesom underviserne ofte anvender gæsteundervisere i undervisningen, hvorigennem de opnår ny viden om tendenser i erhvervet og ny forsøgs- og udviklingsviden. Udbudsstedets undervisere er velkvalificerede, idet de har relevant uddannelsesbaggrund og erfaring fra relevante erhverv og løbende gennemgår kompetenceudvikling med relation til at varetage undervisningen. Uddannelsens praktik er veltilrettelagt, og de studerende har også mulighed for studieophold i udlandet i løbet af deres uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret tre problemer på uddannelsen, som vedrører uddannelsens faciliteter og ressourcer, kvalitetssikring af internationalisering og udbudsstedets kvalitetsarbejde. Procesteknologuddannelsen på udbudsstedet omfatter de tre studieretninger fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi, og ekspertpanelet konstaterede under institutionsbesøget, at de fysiske faciliteter og ressourcer var mangelfulde eller ude af funktion. Ekspertpanelet vurderer dog, at problemerne med de fysiske faciliteter har en sådan karakter, at det ikke har negativ indflydelse på den samlede indstilling til positiv akkreditering, fordi udbudsstedet med enkle midler og inden for kort tid kan rette op på problemerne. 4
Udbudsstedet stiller hensigtsmæssige krav til de dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet, men ekspertpanelet vurderer, at der er problemer med udbudsstedets kvalitetssikring, idet udbudsstedet ikke inddrager de udenlandske institutioner i den endelige evaluering af udlandsopholdet og ikke holder løbende kontakt med de studerende i løbet af udlandsopholdet, så det løbende sikres, at kravene bliver opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at dette ikke bør have betydning for den samlede indstilling om positiv akkreditering, da problemet har et begrænset omfang og en sådan karakter, at institutionen med relativt få og målrettede tiltag vil kunne rette op på det. Udbudsstedet evaluerer løbende centrale forhold i forbindelse med udbudsstedets kvalitet, og interne og eksterne interessenter inddrages på en hensigtsmæssig måde i kvalitetssikringsarbejdet, men ekspertpanelet vurderer imidlertid også, at udbudsstedet ikke anvender den viden, som kvalitetsarbejdet giver, på tilfredsstillende vis. Det er i den forbindelse et problem, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver fulgt op på fagevalueringerne og studentertilfredshedsundersøgelsen, så kvalitetsarbejde fører til forbedringer af uddannelsen, og ekspertpanelet påpeger det uhensigtsmæssige i, at udbudsstedets ledelse ikke systematisk samler op på fagevalueringerne. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have indflydelse på den samlede indstilling om positiv akkreditering, idet institutionen kan redegøre for overgangen til et nyt kvalitetssikringssystem for institutionen, som forventeligt vil medføre en tydeligere ansvarsfordeling og opfølgning samt en bedre systematik i undervisningsevalueringerne. Desuden gennemføres de relevante kvalitetssikringsaktiviteter aktuelt, og det vil kræve få ændringer i undervisernes og ledelsens praksis at etablere tilstrækkelige opfølgningsmekanismer og udføre nødvendige justeringer på baggrund af kvalitetsarbejdet. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Internationalisering (kriterium 12) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Faciliteter og ressourcer (kriterium 11), fordi ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed, ikke er fuldt tilstrækkelige til, at det er muligt at nå samtlige læringsmål for uddannelsen Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13), fordi ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke løbende er i kontakt med de studerende under udlandsophold, og fordi 5
de udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder ikke inddrages i evalueringen af udlandsopholdene Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14), fordi ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke på tilfredsstillende vis anvender den viden, som kvalitetsarbejdet giver. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 6
2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Odense. Uddannelsen i Odense udbydes med følgende studieretninger: fødevareteknologi, ernæringsteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi. Studieretningen ernæringsteknologi indgår dog ikke i denne akkrediteringsrapport, da der, da denne akkrediteringsrunde blev indledt, endnu ikke havde været et optag af studerende på studieretningen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af procesteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. 7
Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) (BEK nr. 915 af 25.9.2009). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Annemarie Gunvig, cand.brom. Seniorkonsulent i hygiejne og forædling i DMRI (Danish Meat Research Institute), Teknologisk Institut. Tidligere seniorforsker i procesteknologi og hygiejne samme sted, tidligere underviser i mikrobiologi og bioteknologi på Slagteriskolen i Roskilde og tidligere akademisk medarbejder i Levnedsmiddelstyrelsen. Har ledet en række fødevareprojekter og er forfatter til adskillige publikationer på fødevareområdet. Jesper Bartholdy, BSc i Chemical Engineering, diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, EBA (Engineering Business Administration). General manager i Lean Implementation i Haldor Topsøe. Censor ved procesteknologuddannelsen. Tidligere projektleder, seniorkoordinator og PTA-manager i Haldor Topsøe. Medudvikler af undervisningsbekendtgørelsen for procesteknologuddannelsen med procesteknik som speciale. Kenneth Højgaard, kok, cand.techn.al. med fagområde i levnedsmiddelmikrobiologi. Kulinarisk iværksætter i Københavns Madhus og medudvikler af skolemadskonceptet EAT. Tidligere timelærer, teamkoordinator og adjunkt ved Suhrs Seminarium på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, hvor han bl.a. har undervist i fødevarekvalitet, -teknologi og -mikrobiologi samt køkkenmetodik. Jens Knudsen, industrilaborant, cand.brom. Selvstændig konsulent i Smiley-One og lead auditor i Bureau Veritas HSE. Tidligere adjunkt ved Ankerhus Seminarium, tidligere QAkemiker i Novo Nordisk, tidligere tilsynsførende i Fødevareafdelingen, Fødevareregion Ringsted, tidligere kvalitets- og udviklingschef hos Nutana og K-Salat og tidligere kvalitetschef hos MalacoLeaf. Lars Frydenlund, 4.-semestersstuderende ved procesteknologuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, studieretningen procesteknologi. Studenterrådsrepræsentant i De Studerendes Råd og Uddannelsesudvalg Laborant og Procesteknolog samt medlem af uddannelsesudvalget for laborant- og procesteknologuddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. 8
Akkrediteringskonsulent Ditte Strandbygaard og Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på www.akkr.dk. Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.akkr.dk. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af 12.6.2013. Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 9
3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Procesteknolog på Kold College, Erhvervsakademiet Lillebælt Munke Mose Allé 9 5000 Odense C 10
Studiets struktur 1. semester Det fælles semester 30 ECTS-point Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden Valg af studieretning 2. og 3. semester Ernæringsteknolog Fødevareteknolog Mejeriteknolog Procesteknolog Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Mælk og andre råvarer Produktteknologi og produktion Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien Valgfri uddannelseselementer 4. semester Praktik 15 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS-point 65 ECTS-point Figur 1: Procesteknologuddannelsens struktur og indhold. Udbuddet af EA Lillebælts procesteknologuddannelse i Odense, som er udlagt til Kold College, har mulighed for at udbyde alle fire studieretninger på uddannelsen til procesteknolog. Det første halve år er fælles for alle de studerende, men i slutningen af 1. semester vælges studieretning. Som det eneste sted i landet er der her mulighed for at vælge mejeriteknologi. Med et optag på omkring 25 studerende er der ikke grundlag for at gennemføre alle studieretninger samtidigt. Der kører hvert år 2 studieretninger, og der har på nuværende tidspunkt ikke været gennemført et forløb inden for ernæringsteknologi. Se kriterium 6 for en nærmere gennemgang af de studieretninger, der vurderes i denne akkreditering. Procesteknologstudiet er kendetegnet ved at være rettet imod erhvervet og de brancher, der uddannes til. En stor andel af dem, der optages på studiet, kommer med faglært uddannelsesbaggrund; det kan fx være mejerist, slagter, bager og kok. De studerende er alle i praktik i de- 11
res 4. semester. Praktikken foregår altid i en virksomhed, og de fleste studerende skriver deres afsluttende eksamensprojekt i eller i samarbejde med denne virksomhed. Uddannelsen blev etableret i 2000, hvor den var en sammenlægning af levnedsmiddeltekniker, mejeritekniker og kemotekniker. Senest har uddannelsen været revideret i 2009, hvor der blev indført tvungen 15 ECTS-point praktik i 4. semester. Den fælles, landsdækkende studieordning blev senest revideret i 2012, men dette var primært en beskrivelsesrevision og ikke revision af indholdet. De centrale fagområder For de centrale fagområder henvises til figur 1. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 36 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1.10. 2010 29 1.10. 2011 20 1.10. 2012 24 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 9 Antal årsværk: 5 De centrale praktiksteder Eksempler på praktiksteder: Fødevareproducerende virksomheder: Svansø Foods, Arla Birkum, Arla Foods, Munkebo Seafood, Økomølleriet, Summerbird, Løgismose Mejeri, Rynkeby Foods, Easyfoods, Konnerup & Co., Fipros, Arovit Petfood, Carslberg, Dairy Fruit, Daloon, Polar Salmon. Ingrediensproducenter: Palsgaard, KMC Ingredient, Kerry Ingredients & Flavours Farmaceutisk: Faaborg Pharma, Lactosan Forskningsinstitutioner: Aarhus Universitet. 12
4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 22 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 38 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2012 og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 13
Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets ledelse har kontakt med et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet består primært af private virksomheder inden for de tre ud af fire studieretninger, som aktivt bliver udbudt på udbudsstedet: fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi. Dette gælder fx kontakt med Munkebo Seafood, KMC, Arla Foods, Thise Mejeri, Chr. Hansen og Haldor Topsøe. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen indhenter viden fra aftagere og dimittender, der kan bruges til at sikre uddannelsen på udbudsstedets fortsatte relevans. Udbudsstedet varetager kontakten med de relevante aftagere gennem forskellige aktiviteter. Udbudsstedets uddannelsesleder og uddannelseschef samt to undervisere er medlem af et advisoryboard, der dækker institutionens to udbudssteder for procesteknologuddannelsen, sammen med fem aftagerprofiler fra virksomheder, som ekspertpanelet vurderer som relevante. Formålet med advisoryboardet er at sikre uddannelsens relevans gennem aftagernes information til og rådgivning af udbudsstedet om forhold i branchen, fx arbejdsgange og teknologi, der er relevant for uddannelsens aktualitet og udvikling. Møderne i advisoryboardet finder sted to gange årligt. Udbudsstedets undervisere er desuden under hvert praktikforløb på besøg i de studerendes praktikvirksomheder, hvor de bl.a. drøfter uddannelsens relevans med praktikvirksomhederne, i forhold til om de studerendes kompetencer matcher arbejdsopgavernes karakter. Underviserne registrerer praktikvejledernes tilbagemeldinger i et elektronisk skema, CRM, som tilgår udbudsstedets ledelse i form af uddannelseslederen og uddannelseschefen, hvis ansvar det er at følge op på og handle ud fra evt. tilbagemeldinger. Uddannelseschefen gennemgår derudover hvert år forskellige relevante jobannoncer for at afdække centrale tendenser i efterspørgslen på kvalifikationer fra beskæftigelsesområdet, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Opsamlingen af denne gennemgang sker i et skema, der lægges op på den elektroniske platform Fronter, hvor der også fremgår, hvilke ændringer i uddannelsen der skal finde sted. Fra foråret 2013 har institutionen indført en årligt tilbagevendende dimittendundersøgelse, som genereres via CRM, der også behandler data efterfølgende. Via dette system sendes årligt 14
et elektronisk spørgeskema ud til dimittender, der er dimitteret for hhv. et og fem år siden. På nuværende tidspunkt er de endelige svar ikke indkommet, men institutionen har redegjort for, hvordan den planlagte opfølgning og opsamling vil foregå. Derudover redegør udbudsstedet for, at der har været gennemført en dimittendundersøgelse i januar 2013 med svar fra dimittender, der dimitterede i 2011 og 2012. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen bruger den indhentede viden til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedet har beskrevet nogle procedurer for opfølgning på viden, og af interviewet med ledelsen under besøget fremgik det, at det naturvidenskabelige element nu vægtes højere end tidligere på 1. semester, og at underviserne skal promovere en kvalitetsbevidsthed hos de studerende. Disse ændringer i undervisningen blev foretaget på baggrund af en dialog med aftagerne i advisoryboardet. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedet ikke kan redegøre for en opfølgning på dimittendundersøgelsen fra januar 2013, men da udbudsstedet har fastlagte procedurer for opfølgning på fremtidige dimittendundersøgelser, og da ledelsen kan redegøre for en opfølgning på kontakten med aftagerne, bliver denne svaghed ikke tillagt vægt i den samlede vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Bilag 2.B.1: Bilag 2.B.2: Bilag 2.C.1: Bilag 2.C.2: Bilag 2.D.1: Bilag 2.D.2: Bilag 2.D.3: Bilag 2.D.4: Notat: Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lille bælt Procedure vedr. aftager og dimittendkontakt Kommissorium for Advisory board Spørgeskema til dimittendundersøgelse Eksempel på dimittendundersøgelse Referat Advisory board Ek-sempel på praktikrapport i CRM Eksempel på praktikevalueringsrapport fra CRM Eksempler Skema 1 Dokumentation af virksomhedskontakt. 15
Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Dette sker gennem forskellige aktiviteter i form af praktikbesøg, anvendelse af gæsteforelæsere, studieture, virksomhedsbesøg og møder i advisoryboardet. Underviserne besøger de studerende mindst en gang i løbet af praktikken, og hver underviser har typisk flere forskellige studerende i praktik på samme tid og besøger derfor flere praktiksteder i løbet af et semester. Under praktikbesøget spørger underviserne virksomhederne om de studerendes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de skal løse, og får dermed indsigt i, om de studerendes faglige kvalifikationer og kompetencer stemmer overens med de behov og tendenser, der er i erhvervet. Af interviewet med underviserne fremgik det, at hver underviser i gennemsnit hvert semester er på besøg på fire-fem praktikvirksomheder og inviterer tre gæsteforelæsere. Derudover tager forskellige undervisere på studieture med de studerende, hvor forskellige virksomheder besøges. Fx er der planlagt en studietur til Sverige, hvor undervisere og studerende skal besøge Tetra Pak. Udbudsstedet redegør desuden for, at der løbende gennemføres virksomhedsbesøg i relevante virksomheder, fx Arla Foods, Bislev Mejeri og Haldor Topsøe, hvilket blev bekræftet under interviewet med de studerende. To af udbudsstedets undervisere deltager i møder i advisoryboardet, hvor aftagere og repræsentanter for uddannelsen på institutionen drøfter uddannelsens indhold og relevans. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedets aktiviteter i relation til beskæftigelsesområderne primært er rettet mod de studieretninger, hvor der er indskrevet studerende, hvilket p.t. drejer sig om studieretningerne fødevareteknologi og mejeriteknologi, 16
men da udbudsstedets undervisere under besøget kunne gøre rede for, hvordan viden fra nuværende aktiviteter rettet mod de aktive studieretninger også er relevante for studieretningen procesteknologi, vurderer ekspertpanelet, at alle tre studieretninger er understøttet af et tilstrækkeligt videngrundlag inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.B.2: Bilag 2.D.1: Bilag 2.D.2: Bilag 2.D.4: Bilag 3.A.1: Bilag 3.A.2: Bilag 3.B.1: Bilag 3.B.2: Bilag 3.B.3: Bilag 3.B.4: Kommissorium for Advisory Board. Referat Advisory Board Eksempel på praktikrapport i CRM Eksempler Skema 1 Dokumentation af virksomheds-kontakt Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering Universprofil for Fødevarer, Ernæring og Proces Skema 2. Viden fra jobannoncer Eksempler på Skema 3 til indhentning af viden Liste over afslutningsprojekter Liste over tidsskrifter som udbudsstedet abonnerer på. 17
Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder. Udbudsstedet gør rede for, at udbudsstedets undervisere har deltaget i kurser afholdt af det tidligere VIFFOS (Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed), været på seminar hos Danmarks Mejeritekniske Selskab og deltaget i forsøg hos Flensted. Udbudsstedet redegør for, at en central kilde til ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde er nyhedsbreve og tidsskrifter, fx Mælkeritidende, Arla Foods eller Dansk Kemi, og at underviserne gennem læsning af disse holder sig ajour med den nyeste viden inden for deres undervisningsområde. Underviserne deltager også i forskellige netværk og seminarer, fx Danmarks Mejeritekniske Selskab og Danapak Flexibles, hvor underviserne indhenter vigtig specialistviden. Desuden inviterer underviserne i gennemsnit tre gæsteforelæsere pr. semester, ligesom de sammen med de studerende deltager i virksomhedsbesøg og studieture til bl.a. Haldor Topsøe og Sødams Øko Fjerkræslagteri, hvor ekspertpanelet vurderer, at nyt forsøgs- og udviklingsarbejde finder sted. Udbudsstedet redegør for flere eksempler på, hvordan ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde har ført til ændringer i uddannelsens indhold og pensum, fx ved indførelse af nye produkter eller teknologier inden for osteproduktion eller fødevaresikkerhed. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedets indhentning af viden om forsøgs- og udviklingsarbejde primært er rettet mod de studieretninger, hvor der er indskrevet studerende, hvilket p.t. drejer sig om studieretningerne fødevareteknologi og mejeriteknologi, men da udbudsstedets undervisere under besøget kunne gøre rede for, hvordan viden fra nuværende aktiviteter rettet mod de aktive studieretninger også er relevant for studieretningen procesteknologi, vurderer ekspertpanelet, at alle tre studieretninger er understøttet af et tilstrækkeligt videngrundlag inden for relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. 18
Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.A.1: Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller pro fession Bilag 4.A.2: Dokumentation af indhentning af viden KEM Bilag 4.A.3: Dokumentation af faglig aktivitet LK Bilag 4.A.4: Dokumentation af indhentning af viden PIAG Bilag 4.A.5: Dokumentation af faglig aktivitet ASEN Bilag 4.A.6: Dokumentation af faglig aktivitet KEM Bilag 4.A.7: Dokumentation af faglig aktivitet LITH Bilag 4.A.8: Dokumentation af indhent-ning af viden LITH Bilag 4.A.9: Dokumentation af faglig aktivitet PIAG Bilag 4.A.10: Dokumentation af indhentning af viden PIAG Bilag 4.A.11: Dokumentation af indhentning af viden ASEN Bilag 4.A.12: Dokumentation af indhentning af viden PIAG Bilag 4.A.13: Dokumentation af indhentning af viden PIAG Bilag 4.A.14: Program for studietur Bilag 4.B.1: Semesterplan Fødevarespecialet Bilag 4.B.2: Undervisningsplan for 2 semester forår 2012 fedt og stivelse Flensted/Semesterplan Bilag 4.B.3: Produktudviklingsopgave 2011 Bilag 4.B.4: Tema opgave kartofler Bilag 4.B.5: Kursusopgave Sandkage Bilag 4.B.6: Kursusplan leverpostej nøglehulsarbejde Bilag 4.B.7: prøve 2 -Allergenhåndtering Leverpostej. 19
Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra relevante forskningsfelter. Udbudsstedet redegør for enkelte centrale videnkanaler, der bruges til at sikre denne ajourføring. Underviserne deltager på messer og seminarer, hvor ny forskning præsenteres. Fx deltager både undervisere og studerende en gang årligt i mejeribrugets forskningsdag, hvor de nyeste forskningstiltag inden for branchen præsenteres. To af udbudsstedets undervisere deltager p.t. i et masterforløb på Syddansk Universitet, som ligger inden for to af uddannelsens fagområder, nemlig kemiteknik og bioteknologi. Det ene af disse forløb gav anledning til ændring af en større opgave om fermentering på 3. semester på studieretningen procesteknologi. Derudover redegør udbudsstedet for, at tidsskrifter og nyhedsbreve fra fx SCIENCE (Københavns Universitet), Teknologisk Institut og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet) udgør centrale videnkilder i forbindelse med undervisernes ajourføring. Under interviewet med underviserne vurderede ekspertpanelet, at underviserne fremstod velorienterede og opdaterede med hensyn til ny forskning, og af interviewet med de studerende fremgik det, at underviserne ofte kunne henvise til nye forskningsresultater i deres undervisning, og at underviserne generelt fremstod velorienterede med hensyn til ny viden. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at udbudsstedets indhentning af ny forskningsviden primært er rettet mod de studieretninger, hvor der er indskrevet studerende, hvilket p.t. drejer sig om studieretningerne fødevareteknologi og mejeriteknologi, men da udbudsstedets undervisere under besøget kunne gøre rede for, hvordan viden fra nuværende aktiviteter rettet mod de aktive studieretninger også var relevante for studieretningen procesteknologi, vurderer ekspertpanelet, at alle tre studieretninger er understøttet af et tilstrækkeligt 20
videngrundlag inden for ny forskningsviden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.B.3: Bilag 3.B.4: Bilag 4.A.2: Bilag 4.A.3: Bilag 4.A.6: Bilag 4.A.9: Bilag 4.A.10: Bilag 4.A.12: Bilag 4.A.13: Bilag 5.A.1: Bilag 5.A.2: Bilag 5.A.3: Liste over afslutningsprojekter Liste over tidsskrifter som udbudsstedet abonnerer på Dokumentation af indhentning af viden KEM Dokumentation af faglig aktivitet LK Dokumentation af faglig aktivitet KEM Dokumentation af faglig aktivitet PIAG Dokumentation for indhentning af viden PIAG Dokumentation af indhentning af viden PIAG Dokumentation for indhentning af viden PIAG Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Eksempel på skema 3: Forskning Dokumentation af faglig aktivitet ASEN. 21
Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for procesteknologuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af to obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester, hvor elementet samarbejde og kommunikation udgør 10 ECTS-point, og elementet naturvidenskabelig basisviden udgør 20 ECTS-point. Efter 1. semester vælger den studerende en af fire studieretninger: ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi eller procesteknologi. Hver af disse studieretninger består af tre til fire obligatoriske uddannelseselementer på tilsammen 55 ECTS-point og valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point. Derudover består uddannelsens elementer af en praktikperiode på 15 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTSpoint. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del. Af studieordningens institutionsdel fremgår det, hvilke studieretninger de studerende aktuelt kan vælge på udbudsstedet. På udbudsstedet i Odense udbydes studieretningerne procesteknologi, mejeriteknologi og fødevareteknologi. I vurderingen af sammenhængen mellem mål for lærings- 22
udbytte og læringsmål for elementer har ekspertpanelet kun medtaget disse studieretninger. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer, som man har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning. 23
Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser bl.a., hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende fire fag: kemi (5 ECTS-point), produktudvikling og fødevaresikkerhed (20 ECTS-point), ost og mælkekonserves (5 ECTSpoint) og estersyntese (15 ECTS-point). Ekspertpanelet vurderer, at de benyttede arbejds- og undervisningsformer er hensigtsmæssige for, at de studerende kan nå mål for læringsudbytte. Af interviewene med udbudsstedets undervisere fremgik det, at undervisningen generelt opdeles tematisk, så den bygges op om forskellige temaer, og at der generelt er en stærk kobling mellem den teoretiske og praktiske undervisning, hvilket blev bekræftet under interviewet med de studerende. I den konkrete undervisning benyttes flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer, fx teoriundervisning ved tavle, gruppearbejde, teoretiske øvelser og praktiske øvelser i laboratorium. Derudover indgår eksterne gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg som en del af undervisningen for at eksemplificere og skabe praksisnærhed i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integrerede og er med til at understøtte de studerendes mål for læringsudbytte. Dette gælder både progressionen og elementernes samspil. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: 24
Bilag 7.A.1: Fagplan Samarbejde og kommunikation Bilag 7.A.2: Fagplan Naturvidenskabelig basisviden Bilag 7.A.3: Læringsmål første fælles semester Bilag 7.A.4: Fagplan Fødevareproduktion Bilag 7.A.5: Fagplan Fødevaresikkerhed og kvalitet Bilag 7.A.6: Fagplan Produktudvikling Bilag 7.A.7: Fagplan Procesopskalering fødevareteknologi Bilag 7.A.8: Fagplan Mælk og andre råvarer Bilag 7.A.9: Fagplan Produktteknologi og produktion Bilag 7.A.10: Fagplan Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Bilag 7.A.11: Fagplan Økonomi og ledelse Bilag 7.A.12: Fagplan Kvalitets- og miljøstyring Bilag 7.A.13: Fagplan Projektstyring Bilag 7.A.14: Fagplan Procestekniske enhedsoperationer Bilag 7.A.15: Fagplan Måling, styring og regulering i procesanlæg Bilag 7.A.16: Fagplan Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Bilag 7.A.17: Fagplan Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Bilag 7.A.18: Fagplan Procesopskalering procesteknologi Bilag 7.A.19: Fagplan for praktik Bilag 7.A.20: Fagplan for det afsluttende eksamensprojekt Bilag 7.B.1: Undervisningsplan kemi Bilag 7.B.2: Temaforløb 1. semester årgang 2011-2013 Bilag 7.B.3: Temaforløb 1. semester årgang 2012 2014 Bilag 7.B.4: Produktudvikling fødevareteknolog Bilag 7.B.5: Lektionsplan ost foråret 2011 Bilag 7.B.6: Opgave i træningsmejeriet ost foråret 2011 Bilag 7.B.7: Opgave træningsmejeri Mælkekonserves Bilag 7.B.8: Ugeplan procesteknologi 3. semester efteråret 2012. 25
Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav til undervisernes kompetencer. Der er ansat otte faste undervisere og en ekstern underviser til at varetage undervisningen på udbudsstedet, fordelt på fem årsværk. Alle undervisere har en uddannelse på et højere niveau end det ansøgte udbud: Seks undervisere er uddannet på kandidatniveau, og tre er uddannet på professionsbachelorniveau. Hovedparten af underviserne har erhvervserfaring i relation til uddannelsens beskæftigelsesområder, fx som driftsingeniør i Arla Foods mejeri, som laborant og som laboratorietekniker. Ekspertpanelet vurderer, at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen, og at fordelingen af underviserne på fagene på udbudsstedet vurderes som hensigtsmæssig. Fx varetager en cand.lact. undervisningen i bl.a. kemi, osteteknologi og råvareteknologi, ligesom en diplomingeniør i kemi varetager undervisningen i kemisk analyseteknik, kemi og procesteknik. Ekspertpanelet vurderer desuden, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Samtlige undervisere har gennemført en formel pædagogisk uddannelse, fx pædagogikum eller voksenunderviseruddannelse. Flere undervisere har desuden deltaget i kompetenceudvikling inden for e-læring. I forhold til den faglige ajourføring med ny viden om centrale tendenser i erhvervet og ny forskningsviden vurderer ekspertpanelet, at underviserne opfylder kravene på tilfredsstillende vis, jf. vurderingen af kriterium 3 og 5. Underviserne tildeles årligt 50 timer til faglig ajourføring, og ekspertpanelet vurderer, at underviserne under interviewet generelt fremstod ajourførte. 26
Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3: Bilag 4: A.1. Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering A.1Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession, se. Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Bilag 5.A.1: Bilag 8.A.1: Appendiks 1 Bilag 8.B.1: Undervisernes deltagelse i kurser. 27
Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, som udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Udbudsstedet redegør for, at praktikvirksomheden skal opfylde uddannelsens læringsmål for uddannelsen, og at den studerende skal varetage arbejdsopgaver svarende til de opgaver, en færdiguddannet procesteknolog har. Udbudsstedet stiller fx krav om, at den studerende skal medvirke til løsning af opgaver for en studieretningsrelevant virksomhed og herunder indgå i den daglige drift for derved at opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Udbudsstedet redegør for, at undervisningen tager udgangspunkt i en stærk kobling mellem teori og praksis, og at den studerede dermed løbende forberedes fagligt til praktikken. Efter endt praktik afholder udbudsstedet en praktikdag for de studerende, der netop har været i praktik, og de kommende praktikanter, hvor man præsenterer de forskellige arbejdsopgaver og drøfter generelle erfaringer fra praktikken. Den studerende skal ligeledes afslutte sin praktik med et praktikprojekt, hvor der bl.a. skal indgå en beskrivelse af den studerendes arbejdsopgaver og overvejelser over de uddannelsesmæssige aspekter af praktikken. Det er den studerendes ansvar at finde en praktikplads. Inden praktikken forbereder udbudsstedet de studerende gennem praktiksøgningsoplæg og oplæg om ansættelsessamtaler og tilbud om samtaler med vejlederne fra udbudsstedet. 28
Når den studerende har fået praktikplads, bliver vedkommende tildelt en vejleder fra udbudsstedet, som har ansvar for at vejlede den studerende inden og under praktikforløbet, og det er vejlederens ansvar at sikre det faglige indhold af praktikforløbet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har sandsynliggjort, at praktikken er en integreret del af uddannelsen, idet de studerende bruger deres viden, færdigheder og kompetencer fra den teoretiske undervisning i praktikken og trækker på deres praktikerfaringer ved det afsluttende eksamensprojekt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning Bilag 9.A.1: Procedure vedr. praktik Bilag 9.B.1: Retningslinjer for praktik mv. Bilag 9.D.1: Årshjulet for studerende på procesteknologuddannelsen Praktik Bilag 9.D.2: Skolevejlederens funktion under praktikken foråret 2012. 29
Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer praktikken ved at stille hensigtsmæssige krav til praktikstederne og sikre en løbende dialog. Inden praktikperiodens start udarbejder praktikstedet og den studerende i samarbejde en praktikplan, der dels bekræfter perioden for praktikken og indeholder kontaktoplysninger, dels indeholder en beskrivelse af de arbejdsopgaver, som den studerende skal varetage undervejs i praktikken. Praktikvirksomheden er forpligtet til under den studerendes praktikophold at stille en vejleder til rådighed, som skal følge den studerende gennem hele praktikforløbet. Udbudsstedets praktikkoordinator har ansvaret for at godkende praktikaftalen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes. Undervejs i praktikken skal den studerende udfylde ugejournaler til sin vejleder på udbudsstedet, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver den studerende udfører uge for uge. Vejlederen giver skriftlig tilbagemelding på den enkelte ugejournal. Gennem ugejournalerne er det muligt for vejlederen at sikre, at der er overensstemmelse mellem kravene til praktikken og de arbejdsopgaver, som den studerende udfører. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem mål og arbejdsopgaver kontakter vejlederen praktikvirksomheden og aftaler et møde. Undervejs i praktikken kommer udbudsstedets vejleder på mindst ét besøg i den studerendes praktikvirksomhed. Både de studerende og praktikvirksomhederne evaluerer praktikforløbet efter endt praktikophold, og ekspertpanelet vurderer derfor, at der sker en løbende kvalitetssikring af praktikken med inddragelse af relevante parter. Efter praktikkens afslutning udfylder både den studerende og praktikvirksomheden et spørgeskema, der bl.a. omhandler generel tilfredshed med praktikopholdet, kommunikation med udbudsstedet inden og undervejs i praktikken, vejledning, sammenhæng mellem teori og praksis og den studerendes kompetencer set i forhold til virksomhedens behov og forventninger. Den studerende evaluerer desuden praktikken gennem en årlig tilfredshedsundersøgelse, hvor flere spørgsmål relaterer sig til praktikken, fx om uddannelsen på udbudsstedet forbereder den studerende til praktikken. 30
Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 9, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 9.D.2: Skolevejlederens funktion under praktikken foråret 2012 Bilag 10.A.1: Procedure vedr. kvalitetssikring af praktik Bilag 10.A.2: Praktikaftale Bilag 10.D.1: Eksempel på CRM praktikevaluering Studerende Bilag 10.D.2: Eksempel på CRM praktikevaluering Virksomheder. 31
Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for uddannelsens studerende og underviserne på udbudsstedet, ikke er fuldt tilstrækkelige til, at det er muligt at nå samtlige læringsmål for uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende, hvilket besøget på institutionen bekræftede. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt antal teorilokaler til holdundervisning samt et bibliotek, hvorfra de studerende kan bestille nødvendigt materiale hjem. Derudover redegør institutionen for, at der til brug for uddannelsen på udbudsstedet også findes køkken, laboratorier og mejerihal med udstyr til undervisning på de tre studieretninger. Under rundvisningen observerede ekspertpanelet, at køkkenet til brug på studieretningen fødevareteknologi var mangelfuldt udstyret. Ekspertpanelet vurderer, at der mangler udstyr som fx en hurtighakker, et varmeskab, pakkeudstyr m.m. for at kunne efterligne en produktion i et storkøkken, hvilket er en del af undervisningen på studieretningen fødevareteknologi. Af interviewet med underviserne fremgik det, at udstyret til brug ved undervisningen inden for studieretningen procesteknologi ofte ikke er funktionsdygtigt, men at underviserne opfatter det som et læringselement også at kunne vurdere og reparere udstyr. Da det dog samtidig fremgik af interviewene med de studerende, at udstyret til brug ved praktiske forsøg og øvelser på studieretningerne fødevareteknologi og mejeriteknologi ofte var mangelfuldt eller i stykker, og at øvelserne, der skulle gennemføres som en del af undervisningen, indimellem ikke kunne gennemføres pga. udstyrets stand, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet kun er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 7.A.1: Bilag 7.A.2: Fagplan Samarbejde og kommunikation Fagplan Naturvidenskabelig basisviden 32
Bilag 7.A.4: Bilag 7.A.5: Bilag 7.A.6: Bilag 7.A.7: Bilag 7.A.8: Bilag 7.A.9: Bilag 7.A.10: Bilag 7.A.11: Bilag 7.A.14: Bilag 7.A.15: Bilag 7.A.16: Bilag 7.A.17: Fagplan Fødevareproduktion Fagplan Fødevaresikkerhed og kvalitet Fagplan Produktudvikling Fagplan Procesopskalering fødevareteknologi Fagplan Mælk og andre råvarer Fagplan Produktteknologi og produktion Fagplan Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Fagplan Økonomi og ledelse Fagplan Procestekniske enhedsoperationer Fagplan Måling, styring og regulering i procesanlæg Fagplan Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Fagplan Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien. 33
Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det er muligt for studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for normeret tid. Institutionen redegør for, at 4. semester (det valgfrie uddannelseselement, praktikopholdet og/eller afslutningsprojektet) kan gennemføres i udlandet. Erhvervsakademiet Lillebælt har mere end 91 bilaterale aftaler med uddannelsesinstitutioner i Europa og indgår i Nordplus-samarbejdet. Af interviewet med ledelsen fremgik det, at der aktuelt arbejdes på at skabe relevante muligheder for procesteknologuddannelsen inden for disse rammer, fx mulighed for, at de studerende kan komme af sted på ophold af kortere varighed, fx 14 dage, og at man på længere sigt satser på at få de studerende til at gennemføre praktikken i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at det på tilstrækkelig vis understøttes, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Institutionens internationale afdeling er ansvarlig for at afholde en årlig inspirationsdag for alle institutionens studerende i løbet af efterårssemesteret med fokus på information om praktik og studieophold i udlandet. Udbudsstedets lokale studievejleder har som funktion at skulle fremme og understøtte internationalisering og kan hjælpe de studerende med praktisk og faglig vejledning og information. Derudover findes der på hjemmesiden information om de studerendes muligheder for, at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. De studerende modtager desuden elektroniske påmindelser om tidsfrister for ansøgning om udlandsophold. I de seneste seks semestre har fire studerende været i praktik i udlandet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning Bilag 12.B.1: International possibilities Bilag 12.B.2: Bilag 12.C.1: Oversigt over Partner Institutioner Oversigt over den internationale mobilitet for Erhvervsakademiet Lillebælt for 2011- forår 2013. 34
Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet stiller tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til de uddannelsesdele, der kan gennemføres i udlandet. Da udbudsstedet ikke løbende undervejs i praktik- eller studieopholdet i udlandet er i kontakt med den studerende, og der dermed ikke finder en løbende kvalitetssikring af den studerendes ophold sted, og da udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder ikke inddrages i evalueringen af udlandsopholdet, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet kun er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet stiller relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele, som de studerende kan tage i udlandet, så de studerendes muligheder for at nå læringsmålene ikke forringes i sammenligning med en situation, hvor hele uddannelsen gennemføres i Danmark. Som beskrevet under kriterium 12 kan udlandsophold gennemføres både som praktik og som studieophold. I forbindelse med praktikophold gælder det, at den studerende skal nå de samme læringsmål som i en dansk praktik. Den studerende, udbudsstedet og praktikvirksomheden skal inden praktikken udfylde en training agreement eller quality commitment, hvoraf praktikperiode, antal ECTS-point, arbejdsopgaver og læringsmål fremgår. Herved forpligter den studerende sig til at overholde bestemmelserne og forpligtelserne i aftalen. Den endelige godkendelse af praktikken sker på samme måde som praktik i Danmark og er beskrevet under kriterium 10. 35
Ved studieophold i udlandet gælder det ligeledes, at den studerende udfylder en study agreement, der bekræfter den studerendes studieophold i en aftalte periode, og en learning agreement, der udspecificerer antallet af ECTS-point, fag og kurser, som indgår i studieopholdet, samt hvilken merit der opnås. Begge aftaler bliver underskrevet inden studiestart af den studerende, udbudsstedets uddannelsesleder og den udenlandske værtinstitution. Studieophold i udlandet kan kun gennemføres ved en Erasmus University Charter-godkendt institution eller ved institutioner, der opfylder samme kvalitetskrav. I forbindelse med studieophold i udlandet foretages den endelige godkendelse af studieopholdet af uddannelseschefen i samråd med International Student Relation. Ekspertpanelet vurderer, at udlandsophold efterfølgende bliver evalueret i tilstrækkelig grad af den studerende og udbudsstedet. Den studerende skal skrive en rapport om Erasmusstudieperioden eller -praktikopholdet, når vedkommende kommer hjem. Den internationale afdeling modtager den studerendes rapport og evaluerer desuden opholdet mundtligt med den studerende og udbudsstedets uddannelseschef. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at de udenlandske uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder ikke bliver inddraget i evalueringen. Ekspertpanelet vurderer yderligere, at det er en mindre svaghed, at der undervejs i udlandsopholdet ikke er løbende kontakt med den studerende, så udbudsstedet kan sikre sig, at kravene til studie- hhv. praktikopholdet i udlandet bliver overholdt. Institutionen redegør for, at udbudsstedets studievejleder er forpligtet til at være i kontakt med den studerende i tilfælde af problemer, men ekspertpanelet vurderer, at det er nødvendigt at sikre en løbende opfyldelse af kravene, både ved studieophold og ved praktikophold, og at denne sikring ikke skal ske på den studerendes initiativ. Med to mindre svagheder vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag: Bilag 13.A.1: Bilag 13.A.2: Bilag 13.A.3: Bilag 13.A.4: Bilag 13.A.5: Bilag 13.A.6: Bilag 13.B.1: Bilag 13.A.4: Bilag 13.B.2: Study Agreement - studiekontrakt Learning Agreement ERASMUS University Charter Confirmation of Internship Student Placement final report form Placement Student final report form Study Retningslinjer Udgående ERASMUS/NORDPLUS mobilitet stude rende ERASMUS University Charter ERASMUS PROGRAMME TRAINING AGREEMENT and QUAL ITY COMMIT-MENT. 36
Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har en systematisk og løbende kvalitetssikring af centrale forhold for kvaliteten af uddannelsen på udbudsstedet, ligesom interne og eksterne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet. Udbudsstedet anvender dog ikke den viden, som kvalitetsarbejdet giver, på tilfredsstillende vis, og derfor vurderes kriteriet som delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at institutionens kvalitetsarbejde er dækkende og omfatter de forhold, som er centrale for studiets kvalitet, herunder praktik, internationalisering, udbudsstedets videngrundlag, indhold, tilrettelæggelse og pensum. Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk. Udbudsstedet redegør for, at der på institutionen i øjeblikket udarbejdes et nyt kvalitetssikringssystem, som uddannelsen på udbudsstedet fremover vil blive underlagt, men at dette endnu ikke er færdigformuleret og implementeret. Det aktuelle kvalitetsarbejde på udbudsstedet omfatter kvalitetssikring af uddannelsens praktik, internationalisering og udbudsstedets videngrundlag og inddragelse af interne og eksterne interessenter, med hvem uddannelsens indhold, tilrettelæggelse og pensum bliver drøftet. Der gennemføres fx halvårlige semesterevalueringer og en årlig studentertilfredshedsundersøgelse (gennemføres af virksomheden Ennova), og udbudsstedets undervisere og ledelse drøfter årligt resultaterne af kvalitetsarbejdet. Ekspertpanelet vurderer, at eksterne interessenter inddrages på hensigtsmæssig vis som beskrevet under kriterium 2 og kriterium 9 gennem advisoryboardet og praktikvirksomhederne. Udbudsstedet redegør for, at de studerende som interne interessenter bliver inddraget i kvalitetsarbejdet gennem den årlige studentertilfredshedsundersøgelse, praktikevalueringer og halvårlige semesterevalueringer i form af elektroniske spørgeskemaer, hvor både underviserne og undervisningen bliver evalueret. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere 37
inddrages i kvalitetsarbejdet gennem en årlig diskussion af de studerendes evalueringer på et møde i maj, hvorefter der udarbejdes evt. ændringer for det kommende skoleår. Af interviewet med de studerende fremgik det, at de har gennemført fagevalueringer med fokus på underviserne og undervisningens form og indhold. Af interviewet med underviserne fremgik det, at de halvårlige semesterevalueringer bliver gennemført med to fag pr. semester og uden en egentlig systematik eller fast kadence, og det betyder, at ikke alle fag og alle undervisere bliver evalueret løbende, hvilket ekspertpanelet vurderer som en mindre svaghed. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at resultaterne ikke i tilfredsstillende grad tilgår de relevante personer, og at der kun delvist bliver fulgt op på den viden, som kvalitetsarbejdet giver. Af interviewet med ledelsen fremgik det, at resultaterne af fagevalueringerne umiddelbart kun tilgår den enkelte underviser, da det er vedkommendes ansvar at henvende sig til ledelsen, hvis evalueringerne peger på problemer. På den baggrund bemærker ekspertpanelet, at udbudsstedets ledelse har vanskeligt ved at få opdateret viden om kvaliteten af undervisningen på udbudsstedet og identificere evt. behov for opfølgningsinitiativer, fx på tværs af temaer og over længere perioder, når de ikke modtager opsamlinger fra undervisningsevalueringerne. Det fremgik samtidig af interviewet med de studerende, at de flere gange midtvejs i et forløb eller et semester har oplevet fx at fejlmelde udstyr eller påpege uhensigtsmæssig koordinering mellem undervisere i et undervisningsforløb, uden at disse forhold var blevet ændret, og at de studerende samstemmigt oplevede, at der ikke blev fulgt op på deres evalueringer af undervisningen og af udbudsstedets faciliteter og ressourcer. Ekspertpanelet vurderer derfor, at kriteriet samlet set er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Bilag 14.A.1: Notat: Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lille bælt Gammelt kvalitetssystem. 38
Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 29 % af udbudsstedets studerende på procesteknologuddannelsen, som er startet på årgang 2009 og 2010, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 41 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af procesteknologuddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid eller fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til de studerendes frafald, og at der er igangsat relevante og tilstrækkelige indsatser for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen. Når en studerende ønsker at stoppe på uddannelsen, skal vedkommende udfylde en blanket, hvorpå vedkommende skal angive årsagen til udmeldelsen. Udbudsstedet redegør for, at de primære årsager til frafald er personlige forhold og manglende studieaktivitet (studerende, der ikke er mødt op og til sidst bliver udmeldt af uddannelsen). Udbudsstedet redegør for flere tiltag for at mindske frafaldet. Fx tilbydes de studerende, der har problemer af enten psykisk eller social karakter, samtaler med en frivillig organisation, Samtaleboblen, som via coaching bl.a. kan hjælpe i forbindelse med livskriser. Institutionen tildeler til hvert hold en klasselærer, der bl.a. har til formål at have fokus på studerende, der har samarbejdsproblemer, eller som ikke deltager i holdets sociale aktiviteter. Holdlæreren orienterer udbudsstedets studievejleder om sådanne problemer, hvorefter studievejlederen vil tage kontakt til den studerende og tilbyde en samtale. Studerende, der ikke møder op til timerne, bliver ligeledes indkaldt til samtale med studievejlederen, der her vil forsøge at kortlægge årsagen til den manglende studieaktivitet. Ved studiestart gennemfører udbudsstedet et introforløb af to ugers varighed med det formål at styrke de sociale relationer mellem de studerende. 39
Da det er institutionens erfaring, at ansøgere, der bliver optaget via kvote 2, typisk er fagligt svagere end de studerende, der bliver optaget via kvote 1, bliver kvote 2-ansøgerne opfordret til inden studiestart at deltage i et kursus i matematik og kemi af en uges varighed for at sikre, at der ikke sker frafald pga. faglige problemer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15 og følgende bilag: Bilag 15.A.1: Udmeldelsesblanket. 40
Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for procesteknologuddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 636 af 29.6.2009), mens rammerne for og oversigten over de obligatoriske prøver er beskrevet i den fælles del af den nationale studieordning, og de nærmere bestemmelser for prøverne er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer, at prøver og eksaminer, der gennemføres på uddannelsen på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når læringsmålene for uddannelsens fag og elementer. Det fremgår af studieordningen for uddannelsen, at der er i alt fire prøver i løbet af uddannelsen: Prøve 1 er placeret ved afslutningen af 2. semester og er en mundtlig eksamen med udgangspunkt i den studerendes 1.-årsrapporter og journaler udarbejdet i basisfagene, herunder organisk kemi, videregående mikrobiologi og anvendt statistik, og fag på 2. semester på de forskellige studieretninger. Prøve 2 er placeret ved afslutningen af 3. semester og er en mundtlig eksamen med udgangspunkt i skriftligt arbejde udarbejdet som en del af den studerendes undervisning, fx på studieretningen mejeriteknologi, hvor de studerende i opstarten af et treugers kursusforløb trækker en opgave, som de skal løse i grupper, og som indeholder både en praktisk og en teoretisk opgave inden for de forskellige fag på 3. semester. Prøve 3 er placeret ved afslutningen af praktikken på 4. semester, hvor den studerende eksamineres i en praktikrapport, som er skrevet på baggrund af den ti uger lange praktik, og hvor den studerende skal løse en problemstilling i virksomheden og på metodisk grundlag argumentere for løsningsforslag og udarbejde en handlingsplan for virksomheden. Prøve 4 er det afsluttende eksamensprojekt på 4. semester, hvor den studerende eksamineres mundtligt med udgangspunkt i et afsluttende projekt skrevet i samarbejde med en virksomhed. I projektet har den studerende i samarbejde med en vejleder fra udbudsstedet og en vejleder fra virksomheden formuleret en problemstilling og skal 41
til eksamen eksempelvis demonstrere at kunne planlægge og arbejde systematisk med egnede processer, metoder og analyser for at løse problemstillingen. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende efter endt studieforløb har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet bygger sin vurdering dels på, at de valgte prøver og eksaminer samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, dels på ekspertpanelets vurdering i forbindelse med kriterium 6 af, at der er god sammenhæng mellem læringsmålene for uddannelsens elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 7.A.1: Bilag 7.A.2: Bilag 7.A.4: Bilag 7.A.5: Bilag 7.A.6: Bilag 7.A.8: Bilag 7.A.9: Bilag 7.A.10: Bilag 7.A.11: Bilag 7.A.12: Bilag 7.A.14: Bilag 7.A.15: Bilag 7.A.16: Bilag 7.A.17: Bilag 9.B.1: Bilag 16.C.1: Bilag 16.C.2: Bilag 16.C.3: Bilag 16.C.4: Bilag 16.C.5: Fagplan Samarbejde og kommunikation Fagplan Naturvidenskabelig basisviden Fagplan Fødevareproduktion Fagplan Fødevaresikkerhed og kvalitet Fagplan Produktudvikling Fagplan Mælk og andre råvarer Fagplan Produktteknologi og produktion Fagplan Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Fagplan Økonomi og ledelse Fagplan Kvalitets- og miljøstyring Fagplan Procestekniske enhedsoperationer Fagplan Måling, styring og regulering i procesanlæg Fagplan Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Fagplan Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt på proces teknologuddannelsen Bedømmelseskriterier for prøve 1 på procesteknologuddannelsen Bedømmelseskriterier for prøve 2 på procesteknologuddannelsen, fø devarespecialet Bedømmelseskriterier for prøve 2 på procesteknologuddannelsen, mejerispecialet Bedømmelseskriterier for prøve 2 på procesteknologuddannelsen, processpecialet Bedømmelseskriterier for prøve 4, afslutningsprojektet for procestek nologuddannelsen. 42
Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Andelen af dimittender med karakteren 02 på eksamensbeviset er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis har redegjort for, at karakteren har været jævnt fordelt på de forskellige fag og har været givet til de samme dimittender, og at det statiske grundlag er relativt lille. Samlet set vurderer ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 10 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra procesteknologuddannelsen, er karakteren 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 8 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af procesteknologuddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Institutionen har indsendt supplerende oplysninger, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på andelen af karakteren 02, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. Her redegør institutionen for, at karakteren 02 er jævnt fordelt på de to årgange og på forskellige fag undtagen for 1.-årsprøven i 2012, hvor karakteren 02 blev givet i 6 ud af 12 tilfælde. Ekspertpanelet anerkender institutionens redegørelse for årsagerne til den relativt store andel af karakteren 02 blandt udbudsstedets dimittender, og ekspertpanelet vurderer, at det er dokumenteret, at udbudsstedets dimittender i tilstrækkelig grad når målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet lægger i sin vurdering vægt på, at udbudsstedet tilbyder et kursus i matematik og kemi ved uddannelsens start for at understøtte det faglige niveau i uddannelsen generelt og som forberedelse til fagene på 1. semester og til 1.-årsprøven. 43
Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium 17 og supplerende oplysninger. 44