ENERGI I PARCELHUS Udarbejdet af John Rasmussen 1
Projekttitel: Energi i parcelhus. Uddannelse: Energiteknolog. Uddannelsesinstitution: University college Nordjylland. Placering i uddannelsen: Afgangsprojekt. Antal sider: **todo Antal normalsider: **todo Anslag: **todo Antal bilag: **todo Afleveringsdato: 7. juni 2013. Vejleder: Mikael Haugaard og John Midtgaard. Projektet er udarbejdet af: John Rasmussen 2
Forord Denne rapport er skrevet som afsluttende afgangsprojektprojekt på energiteknologuddannelsens 4. semester, University College Aalborg. Rapporten skal udarbejdes som en del af studieordningen og vil overordnet omhandle elementer af semesterets overordnede emner; processer og produktionsanlæg. Rapporten vil blive udarbejdet af John Rasmussen og vil omhandle en energioptimering af parcelhus. Rapporten vil indeholde data og løsninger beregnet til udførelse i praksis. 3
Indholdsfortegnelse 1. Metode og læsevejledning... 6 2. Indledning... 7 3. Problemformulering... 8 3.1. Driftsløsning... 8 3.2. Delmål... 8 Lave energikortlægning over nuværende bolig:... 8 Optimering:... 8 Økonomi:... 8 3.3. Afslutning... 8 3.4. Afgrænsning... 8 4. Parcelhusets energikortlægning... 9 4.1. Forbrug i eksisterende bolig... 10 5. Klimaskærm... 11 5.1. Døre og vinduer... 11 5.2. Facade isolering... 11 5.3. Loft og gulv isolering... 12 6. Beskrivelse af komponenter... 14 6.1. Overordnet funktion (beskrivelse af hele anlæggets funktion)... 14 6.2. Solceller... 15 6.3. Varmepumpe... 15 6.4. Varmepumpens funktion... 15 6.5. Kølemiddel... 17 6.6. H- log(p)- diagram... 17 6.7. Fordamper / kondensator... 18 6.8. Varmtvandsbeholder... 19 6.9. CVS (centralvarmesystem)... 20 6.10. Ventilation... 20 7. Drift af tekniske installationer.... 22 7.1. Salg af el... 22 7.2. Drift af ventilation.... 22 8. Ikke energimæssige tiltag... 24 8.1. Tømrer... 24 8.2. Murer... 24 4
8.3. Maler... 24 8.4. Elektriker... 24 8.5. Diverse... 24 9. Økonomi... 25 9.1. Investeringeromkostninger... 25 9.2. Energisparetilskud... 25 9.3. Varmeudgifter... 26 9.4. Rentabilitetsberegninger... 27 9.5. Cost benefit analyse... 28 10. Lovgivning... 29 11. Konklusion... 30 12. Perspektivering... 32 13. Bilag... 33 5
1. Metode og læsevejledning Rapporten er opdelt i en varme- og driftsløsning. Projektet bliver udført af John Rasmussen, som vil stå med det fulde ansvar for projektet. Igennem rapporten vil forekomme diagrammer som indeholder vigtige henvisner til forbruget, og er dermed ment som et visualiseringsredskab for brugervenlig læsning. 6
2. Indledning Energi er i fokus, energi er vigtigt, energi er overalt. I Danmark har vi sat os for at være et flagskib indenfor "moderne" energi. Med det menes energi udviklet af ikke- fossile brændstoffer. Denne beslutning er naturligvis som følge af den globale klimaforandring. Vi har igennem årtier brugt opsparede mængder af fossile ressourcer, som har lagt et lag af CO 2 omkring vores atmosfære. Netop det har medført de såkaldte drivhuseffekter, som betyder variationer i verdens temperaturer. Det har igangsat mange aktioner for at minimere det globale CO 2 udslip. Det er naturligvis et initiativ der skal støttes, og hvorfor så ikke udvide og forske på et område der betyder så meget i vores hverdag? I Danmark har vi sat os for at være 100% CO 2 neutrale i 2035 ift. vores forsyning af varme og el. Vi har i vores lille land aldrig været rige på store depoter af olie, gas eller biomasse. Så vi udnytter vore viden og teknologi til at producere energi igennem kreative varmeløsninger som vindenergi og biogas. Det er en stor fremtidig spiller på det danske marked. Sjældent har man set så mange reklamer, firmaer, organisationer og andre initiativer blomstre op med det formål at energioptimere. Efterisolere, skifte vinduer, skifte termostater, investere i solceller, solvarme, varmepumper osv. Det er alt sammen godt og skal støttes, for en rigtig vigtig ting er ikke blot at finde nye energikilder og omsætninger - vi skal på lige fod nedsætte forbruget. Dermed er der mindre energi at skulle producere. Vigtigst af alt må være at bruge mindst energi. Jeg er energiteknolog studerende, en ny uddannelse af fagfolk indenfor energisektoren. En stor den af vores uddannelse har aksel om energioptimering: at nedsætte et forbrug. Vores tankegang skal gennemgående være den at "hvorfor bruge den energi når man kan lade være?". Jo dybere vi er kommet ind i vores studie, jo flere muligheder kan vi se ift. at skære ned på forbrug ved en optimering. Det er en spændende verden, og fremtiden byder forhåbentlig på masser af muligheder. I den forbindelse kan jeg på 4. semester selv lave en problemstilling, for derefter at løse den efter bedste formåen. En opgave, der ligger tæt op af noget, vi kan komme til at beskæftige os med efter endt uddannelse, og dermed er det meget relevant. Jeg har dannet en case om et parcelhus på 173m 2 fra 1971. 70 er huse er der ca 250.000 af i Danmark, og der er enorme mængder energi at spare. Jeg vil bestræbe mig på at danne erfaring med energi i boliger, specielt 70 er huse, således jeg i fremtiden ved, hvor der kan være noget at optimere og spare. Det giver anledning til en energikortlægning af et parcelhus samt en problemformulering. Jeg har fået udarbejdet tilbud på: VVS renovering Ventilationsanlæg El arbejde Varmepumpe, luft til vand med sammenkoblet buffer til varmtvandsbeholder. Solceller Ovennævnte er tilbud jeg har fået i samarbejde med mit praktiksted - firmaet Lytzen i Hjørring. Sammen med dem har jeg fundet frem til den bedste løsning. Tilbuddet er blevet givet mundtligt, og jeg har taget notater fra samtalen til brug i projektet. Der kommer udregninger og pris m.m. senere i rapporten. 7
3. Problemformulering 3.1. Driftsløsning Kontrol af det nuværende parcelhus, kortlægge deres forbrug. Hvorefter målet er at finde den bedste energibesparende løsning. At nedbringe energiforbruget med en rentabel løsning ved typiske 70er huse. 3.2. Delmål Lave energikortlægning over nuværende bolig: 1. Be10 beregning over eksisterende bolig. 2. Undersøge nuværende faktiske forbrug. Optimering: 1. Efterisolere. 2. Optimere eksisterende bolig, med de nuværende bedste løsninger der er på markedet indenfor: 3. Ventilation. 4. VVS. 5. EL. 6. Vedvarende energi: solceller, jordvarme, husstandsvindmølle, solfanger, varmepumper? Økonomi: 1. Nuværende forbrug. 2. Optimeringsomkostninger. 3. Tilbagebetalingstid. 3.3. Afslutning Jeg vil afslutningsvis lave en cost- bennefitt- analyse på vores optimeringer, hvori jeg analyserer alle forhold derom med det mål for øje; kan det betale sig? 3.4. Afgrænsning Der vil ikke blive gået i dybden med emner så som, almindelig renovering som nedbrydning af eksisterende ting, og genopbygning. Vil holde mig til energioptimeringen, og den rentable løsning, inden for energirenoveringen 8
4. Parcelhusets energikortlægning Det er som energiteknolog vigtigt at kortlægge parcelhusets energiforbrug, da det skaber overblik og forståelse for, hvordan bygningens forbrug er fordelt og dermed hvordan man bedst kan optimere. Dette afsnit behandler overordnet energikortlægning over parcelhuset. Parcelhuset er etableret i 1971, og ligger Stationsvej 6 i Vidstrup, som er en mindre landsby udenfor Hjørring. Der har gennem årenes løb ikke været foretaget de store ændringer eller udvidelser. Huset står i god stand, er blevet godt vedligeholdt, samt enkelte vinduer er blevet udskiftet for flere år siden. Udover det står huset stadig som da det blev opført. Huset er netop blevet solgt, og i 2013 skal det totalrenoveres af de nye ejere, som også vil lave nogle ændringer af boligens indretning. Min opgave bliver hovedsageligt på energiområdet, hvor jeg vil finde de bedste løsninger til, hvad der er af forskellige muligheder til husets behov. Huset er nu isoleret med 75 mm i hulmuren. Gulvet er isoleret med 75 mm oven på 100 mm beton, hvorpå gulvet er sat op på strøer med krydsfinerplader. Loftet er isoleret med 100 mm isolering samt dampspærre og træloft Vinduer og døre U- værdi: 0,44 W/(m 2 k) U- værdi: 0,24 W/(m 2 k) U- værdi: 0,36 W/(m 2 k) U- værdi: 2,50 W/(m 2 k) Dette vil give et samlet energibehov på 153 kwh/m 2 årligt ifølge Be10 (bilag 1)(ligger i db) ved den eksisterende bolig. Huset bliver opvarmet med oliefyr, hvilket vil give et årligt forbrug til opvarmning på 153KWh/m 2 *173m 2 =26.469kW/h plus 750 kwh/årligt pr. person til opvarmning af vand, og vi regner med 4 personer, hvilket giver et årligt forbrug på i alt 3.000 kwh + 26.469 kwh =29.469 kwh/årligt. Hvilket vil svare til ca. 29.469/9,5 = 3.102 liter olie, da brændværdien i fyringsolie er ca. 9,5 kwh/ltr. 9
6.000,00 5.000,00 4.000,00 brugsvand kwh 3.000,00 2.000,00 1.000,00 graddage 2012 el forbrug kwh husets forbrug kwh total 0,00 Figur 1: Husets nuværende forbrug. 4.1. Forbrug i eksisterende bolig Boligen er 100% opvarmet med oliefyr nu, og ud fra de løsninger jeg har fået fra Lytzen er der en hel klar besparelse på opvarmningen og tilmed en mere CO 2 venlig løsning. Det er primært oliefyret, der har været den store udgift i boligen, og med dagsprisen dags dato 16/5-2013 er prisen for 1.000 liter fyringsolie på 10.700 k.r (www.lavprisolie.dk), hvilket vil give en årlig pris på opvarmning på (3.102 L*10,7 kr./l) = 33.191,40 kr. Elforbruget har ikke været muligt at få aflæst, så det må blive et estimeret tal ud fra gennemsnitsboliger i danmark, hvor tallene siger, at et parcelhus i gennemsnit bruger 4.500 kwh/årligt (www.forsyningen.dk), hvliket vil give et årligt forbrug på 9.720 kr. med en pris på 2,16 kr. pr. kwh. Der er ikke noget el der går til opvarmning af huset. I huset er monteret radiatorer i alle rum, samt der er gulvvarme i badeværelse og bryggers, der bliver opvarmet af oliefyret. De el udgifter der går til boligen er til behov og belysning. Det årlige forbrug har vi nu på den eksisterende bolig, for både el og varme, som er på i alt: fyringsolie 33.191,40 kr. + el 9.720 kr. = 42.911,40 kr. 10
5. Klimaskærm Klimaskærmen kan beskrives som en bygnings evne til at beskytte sig mod temperatursvingninger fra sol, vind, luft og jord altså en skærm imod det omkringliggende klima. Normalt handler det om, at klimaskærmen skal holde varmen inde og holde kulde og blæst ude, så der spares på energien til rumopvarmning. Husets klimaskærm består således af vægge, lofter/tag, vinduer og døre samt gulve. Når man skal i gang med at energioptimere en ejendom er det oplagt, at starte med klimaskærmen og få udbedret utætheder, dårlig isolering m.v. En ordentlig klimaskærm vil desuden gøre, at man får det bedste ud af andre tiltag som f.eks. ventilation, varmestyring m.v. Ventilationen vil ikke fungere optimalt hvis huset f.eks. er utæt rundt om vinduer og døre. Varmestyring er vanskelig, hvis der er stort varmetab p.g.a. dårlig isolering. Vi vil nu isolere huset yderligere med 100 mm facadepuds, som vil bringe ydervæggen ned på en Gulvet får 350 mm isolering med 100 mm beton, der giver en Loftet bliver isoleret med 400 mm hvilket vil give en Vinduerne bliver udskiftet med med vinduer fra Klæstrup Maskinsnedkeri: U- værdi: 0,20 W/(m 2 k) U- værdi: 0,08 W/(m 2 k) U- værdi: 0,08 W/(m 2 k) U- værdi: 0,85 W/(m 2 k) Disse ting vil bringe energibehovet ned på 60 kwh/m 2, ifølge Be10(bilag 2)(ligger i db) hvilket vil svare til et årligt forbrug på 60 kwh/m 2 * 173m 2 = 10.380 kw plus 3.000 kwh/årligt til brugsvand. En klimaskærms optimering der vil kunne mærkes på energirammen. Udover det skal oliefyret erstattes med en varmepumpe med luft til vand, og der skal installeres ventilationsanlæg, samt monteres solceller. Der skal laves nye el- og vvs installationer. 5.1. Døre og vinduer Døre og vinduerne udgør 33,5 m 2 af facaden, hvilket svarer til 19,7% af den samlede facade på i alt 170,6 m 2 og ikke en ubetydelig del af facaden, hvorfor det vil være vigtigt med det rigtige valg. Tilbuddet er hentet mundtligt fra JC & Münster Byg. De oplyser at fra tilsvarende tilbud til lignende hus, er der en samlet u- værdi på 0,85 W/(m 2 k) med lavenergiglas. Rammerne er træ- alu og vil være fra Klæstrup Maskinsnedkeri. Prisen på vinduerne vil, med færdig montage, være på 138.000 kr. ekskl. moms. 5.2. Facade isolering Facaden vil blive isoleret med 100 mm facadeisolering fra rockwool som vil bringe den samlede u- værdi på facaden ned på 0,20 W/(m 2 k). Facaden bliver derefter netpudset. Prisen på arbejdet vil være på 120.000 kr. ekskl. moms. Tallene er jeg selv kommet frem til, efter egen erfaring fra min tid som murermester. 11
5.3. Loft og gulv isolering Figur 2: Før og efterkonstruktion af ydervæg. Loftet vil blive isoleret med først 100 mm isolering, så dampspærre og derefter med 300 mm isolering. Det vil bringe u- værdien på loftet ned på 0,08 W/(m 2 k). Prisen på isoleringsarbejdet af loftet vil være på 44.000 kr. ekskl. moms. Prisen er hentet fra (www.danskisolering.dk) Figur 3: Før og efterkonstruktion af taget. 12
Gulvisoleringen er et lidt større arbejde og ret omkostningsfuldt. Først skal det gamle gulv brækkes op og der skal graves ud til det nye gulv. Der skal isoleres med 350 mm og derefter støbes med 100 mm beton, som vil bringe den samlede u- værdi for gulvet ned på 0,08 W/(m 2 k). Alt kloakarbejde og rørføringer vil blive ført på den mest hensigtsmæssige måde inden isolering og støbning. Prisen på gulvarbejdet vil være på ca. 100.000 kr. ekskl. moms. Dertil kommer VVS arbejdet. Figur 4: Før og efterkonstruktion af gulv. 13
6. Beskrivelse af komponenter 6.1. Overordnet funktion (beskrivelse af hele anlæggets funktion) Den overordnede funktion for anlægget vil være at bringe forbruget ned, og finde en god løsning, der vil være optimal langt ud I fremtiden. Vi vil montere solceller som vi vil udnytte til opvarmning af vores anlæg. Solcellerne vil levere strøm til huset, vores buffer og varmepumpen som sender varme ud til vores CVS. Den resterende produktion fra solcelleanlægget vil blive sendt ud på nettet til den nette sum af 1,30 kr./kwh hvis anlægget er installeret I 2013. (www.ingenøren.dk) Figur 5: Principskitse for opbygning af tekniske installationer. 14
6.2. Solceller Solcelleanlæg er, med de nye regler, stadig en rigtig god investering. Du får faktisk dobbelt så meget for din overskudsel end med de tidligere regler. Producerer solcelleanlægget mere end det man forbruger, sælges den resterende el nemlig til elnettet til en forhøjet elafregningspris på 1,30 kr./kwh. Dette gælder dog kun for solcelleanlæg, som er installeret i 2013. Solcelleanlæg giver overskud fra første år, og det tjener sig hjem på ca. 5 år. Da solcelleanlæg har en forventet levetid på over 30 år, så får du rigtig mange år med gratis el. Anlægsstørrelse i kwp: 6,0 Anlægspris i kr. incl. moms 59.995 kr. Tilbagebetalingstid i år: 59.995 / 13.128 ( 6.078 kw/h * 2,16 kr ) = 4,6 år Beregnet gennemsnitlig årsproduktions i kwh/årligt: 6.078 Alle beregninger er lavet med simpel tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid er lavet ud fra at man bruger hele produktionen selv. 6.3. Varmepumpe Den valgte varmepumpe er en DHP- AQ + MAXI med en 180 liters varmtvandsbeholder på 6 kw. Den valgte varmepumpe vil have en årsvirkningsgrad på 4,09 med husets beliggenhed og det valgte hus. Tallene kommer efter samtale med Danfoss. De vil ikke oplyse en direkte cop- værdi, da den kan svinge fra hus til hus og landsdel, det samme hus ville Ifølge Danfoss beregninger have en årsvirkningsgrad på 4,9 på Bornholm. Hver gang man skal have cop- værdien fra Danfoss,skal de bruge oplysninger om boligens energiramme og beliggenhed for at oplyse årsvirkningsgraden. (det er ikke muligt at få fat på programmet så jeg selv kunne vise deres beregninger). Ud fra vores BE10 beregninger har vores bolig et transmissionstab på 19,6 W/m 2 hvilket vil give et tab på 173m 2 * 19,6 W/m 2 = 3.4 kw. Ud af det tal kan vi vælge vores varmepumpe. Vi vil finde den der ligger tæt på de 3,4 kw I det her tilfælde er den mindste varmepumpe fra Danfoss DHP- AQ på 6 kw som vil være vores valg. 6.4. Varmepumpens funktion En varmepumpe er det modsatte af et køleskab. Energi bliver igennem et kølemiddel med et lavt kogepunkt fremtvunget til og fra omgivelserne igennem henholdsvis en fordamper og en kondensator. Processen er drevet af kompressoren, kompressorens evne er med til at afgøre hvor energieffektiv varmepumpen er. Hele konceptet er at kølemidlet er under tryk og derved ændrer sig fra et fluid til gas og i temperatur. Man udnytter fysikkens love i at tryk påvirker temperatur. En kompresser kan ikke tåle nogen form for væske, derfor skal kølemidlet være 100% fordampet når det når kompressoren. 15
Inden kølemidlet igen skal igennem kompressoren, og kredsen kan køre forfra, skal det være i gas form. For at noget kan fordampe skal det tilføres varme. Kølemidlet der koger ved - 36 o C fordamper derfor når det møder en temperatur på bare 0 o C fra luften. Processen kan starte forfra. Kølemidlet har nu absolut mindste energi indhold 1,5 kw ind. Kølemidlet er her fordampet og er i gas form. Figure 1 - standard princip i en varmepumpe Kølemidlet er når det kommer igennem kompressoren under højt tryk temperaturen høj. I kondensatoren udnyttes energi indholdet i kølemidlet. Temperaturen i gassen vil blive overfører til slanger, man "suger" altså energien ud af gassen til akk. tanken. Når noget kondenserer er det fordi varmt møder koldt. Den varme gas møder en lavere temperatur fra slangerne, overfører sin energi, kondenserer og bliver igen til væskeform. Ekspansionsventilen har den funktion den letter for det høje tryk, og omsætter væsken til noget der ligner halv dampform. I princippet som når man bruger spraymaling eller hårlak. Dette er stadig højtrykssiden. I værksform er kølemidlets densitet højt, og rørføringen smal. Her midt i processen møder det kondenserede kølemiddel en ekspansionsventil. 16
6.5. Kølemiddel Et kølemiddel kan være en naturlige ting som vand, ammoniak eller nitrogen; generelt bare et fluid der ved en vis temperatur fordamper og kondenserer. Udover det findes der syntetiske kølemidler hvor kemiske produkter med forskellige egenskaber er sammensat. I vores varmepumpe har vi midlet R407C, og vores system indeholder 4kg af det. Det er lovkrav at der maximum må være 10 kg syntetisk kølemiddel i en varmepumpe, af hensyn til miljøet. Det er ikke just til gavn ved kontakt med mennesker eller natur. Dette kølemiddel har et kogepunkt ved - 36 0 C ved atmosfærisk tryk, hvilket er ca. 1 bar. Kølemidler har et R som forbogstavet og betyder refrigerant. Derefter en række tal der afgør den kemiske sammensætning. R407C er et syntetisk blandet kølemiddel, det består af 3 typer. Et der reducerer trykket, et der nedsætter brændbarheden og et der tjener varmekapaciteten. 6.6. H- log(p)- diagram Et H log P diagram er et redskab der fortæller om et kølemiddels karakteristikker i en varmepumpe. Man kan i princippet aflæse alt relevant om kølemidlet i dette diagram, og det kan laves ganske gratis ved hjælp af programmet Coolpack. Det man hæfter sig ved i et H- log(p) diagram ved energien i kølemidlet, det måles i [kj/kg] også kaldet for entalpi. Entalphi niveau afhænger af den mængde energi (varme) et kølemiddel afgiver, og R407C har grundet sammensætningen mulighed for et højt entalphiniveau. Joule er betegnelsen for energi. I vores tilfælde ser det ud som følger: Q fordamper; 246 kj/kg Q kondensering; 410 kj/kg 17
Figur 6: H- log(p)- diagram fra programmet Coolpack. 6.7. Fordamper / kondensator Fordamperen og kondensatoren er i princippet det samme. I denne forbindelse afgiver luften varmen til fordamperen som derefter afgiver temperaturerne til kølemidlet, der derefter vil stige i temperatur og blive til gas form. Når midlet har et kogepunkt ved - 36 o C skal der ikke mange grader til før det fordamper. På kondensatorsiden vil gassen der kommer fra kompressoren ved høje temperaturer afgive sin varme energi til en kondensator hvori der er slanger som så vil optage varmen og føre det videre til akkumuleringstanken. 18
6.8. Varmtvandsbeholder Der er valgt en Danfoss Extender som buffer til kombinationen med vores solcelle anlæg. Med Extenderen kan vi kombinere vores varmepumpe med vores varmekilde, i det her tilfælde vores solcelleanlæg. Forvarmningen af brugsvand før det når varmepumpen vil forhøje varmepumpens årsvirkningsgrad. Fordele: Forøget mængde af varmt brugsvand Kombinerer varmepumpen med alternative varmekilder Forenkler kombination af flere varme- eller shuntsystemer Forøget systemeffektivitet for varmepumpen Varmepumpens styring understøtter løsninger med bufferbeholder (www.danfoss.dk) 19
6.9. CVS (centralvarmesystem) Vores CVS (central varmesystem) er bygget op efter vores varmepumpe, hvor vi har vores styring til husets opvarmning. Vi får vores varme fra varmepumpen(luft til vand), som bliver sendt ud i vores bolig, igennem vores styring til gulvvarme, vores blandesløjfe sørger for at der bliver sendt den varme ud til vores rum, så vi når vores rette temperatur i de rette rum. Det gøres der ved at der bliver monteret en rumføler i de rum vi har vores gulvvarme, når der er den rette temperatur lukker den sløjfen, så det vand der er derinde kommer rundt i vores gulvvarme, når det er blevet kølet ned, bliver det igen bladet med varmt vand fra varmepumpen, så vi opretholder vores temperatur i vores rum. Vores ventilation bliver samtidig styret fra vores central, vi har valgt at styre vores ventilation med fugtstyring, for at opretholde det rette fugtniveau i boligen, uanset om der er nogle til stede eller ej. Når der er det rette fugtniveau lukker vores spjeld ned til vores rum og vil den vej spare på vores energibehov til vores ventilation. 6.10. Ventilation Ventilation er udskiftning af luft, som kan udføres med mekanisk ventilation, hybrid ventilation eller naturlig ventilation. Der er i bygninger installeret ventilation, for at der er under brug af bygninger hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Der stilles forskellige krav til ventilation, nogle af de basis krav der er, er at man skal undgå træk, da det er det der hurtig påvirker koppen. Derudover skal man helst ikke skal havde uhensigtsmæssige temperaturer eller dårlig luftkvalitet, det er med til at man bliver syg eller skidt tilpas. Ved nye bygninger eller renoverede bygninger hvor tæthedskravene er store, er det nødvendigt med ventilation. Det er nødvendigt med god ventilation i tætte huse for at have et sundt indeklima, da der opstår tæthed af fugt hvis ikke der bliver ventileret eller luftet ud. Derfor stilles der store krav til ventilationen, hvor lov kravet er mindst 2 gange udskiftning af luften i timen. Den nuværende bolig er uden ventilation, men jeg anbefaler at der skal installeres ventilation, da tæthedskravene til boligen skal overholdes ved renovering. Tæthedskravene til boligen er ved klasse 2010: maks utæthed = 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa. Og kravene ved ved klasse 2015: maks utæthed = 1,0 l/s pr. m 2 ved 50 Pa. Det anbefalede ventilationsanlæg, som jeg er blevet anbefalet fra Lytzen, er et Nilan Comfort 300. Det er det anlæg vi vil montere i projektets bolig, og dataene fra anlægget er dem der vil blive brugt. Bygningsreglementet stiller krav om, at boliger i nye huse skal ventileres så luftskiftet er på 0,30 liter pr. sekund pr. opvarmede etagekvadratmeter. Det svarer til, at al luften i boligen udskiftes mindst én gang hver anden time. Hvilket vil svare til et luftskifte på 173 * 0,3 * 3,6 = 187 m 3 i timen. Hvilket Nilan Comfort ct300 dækker. (bilag) 20
Anlæggets elforbrug ved konstant drift for system med SEL- værdi på 800 J/m 3 og 190 m 3 /h er på 370 kwh/år, uden varmelegeme. Prisen for ventilationsanlæg med opsætning vil være 80.000 kr. der er regnet med 40 arbejdstimer. Tilbuddet er givet mundtligt fra Lytzen. Se bilag. Figur 7: Produktblad for Nilan Comfort 300. 21
7. Drift af tekniske installationer. 7.1. Salg af el Fremover skal solcelleejere bruge deres el fra produktionen indenfor en time, og resten sælges for 1,30 kr. pr. kwh. Ordningen gælder for dem der får sat solcelleanlæg op I 2013. Det betyder, at vi kan få flere solceller, men det betyder også, at vi skal revidere ordningen, så skatteyderne ikke skal slippe flere penge end højst nødvendigt. Nuværende solcelleejere får dog lov til at beholde den gamle ordning i 20 år. Det betyder, at de fortsat kan bruge hele deres elproduktion, så længe de når at bruge den inden for et år. Det giver langt mere fleksibilitet end den nye ordning, fordi det så er muligt at nyde godt af dagens solhøst om natten. Samtidig sikrer det, at nuværende solcelleejere får tjent investeringen hjem med overskud, da tilbagebetalingstiden for et solcelleanlæg under den gamle ordning ligger et sted mellem 11 og 7 år. Da levetiden på et solcelleanlæg imidlertid forventes at være mellem 25 og 30 år, er overskuddet alligevel mindre end det, solcelleejerne fik stillet til udsigt. Solcelleejere hører under den gamle ordning, hvis de har indgået en bindende aftale om køb inden fremsættelsesdagen, da ordningen bliver endeligt vedtaget. Derudover skal netselskabet have modtaget anmeldelse senest 30 dage efter, at den nye ordning er endeligt vedtaget, og anlægget skal være tilsluttet senest seks måneder efter. Den gyldne dato bliver formentlig en gang i næste uge. Nye solcelleejere må nøjes med at bruge deres hjemmedyrkede grønne energi inden for den time, den bliver produceret. Det er altså kun i solskinstimerne, at solcelleanlægget giver fuld valuta for pengene. Klimaministeriet regner med, at en almindelig husstand kan nå at bruge 40 procent af sin produktion. Ingeniørens læsere har dog målt på egne anlæg, og her er sammenfaldet mellem forbrug og produktion nærmere et sted mellem 10 og 30 procent. Resten af produktionen bliver solgt som overproduktion til elselskabet for en fast høj pris. Prisen på overproduktion er tilknyttet et solcelleanlæg i 10 år og bliver fastlagt efter, hvilket år anlægget bliver installeret. Et anlæg opsat i 2013 kan se frem til 10 år med 130 øre pr. kwh for overproduktion. I 2014 vil prisen være 116 øre pr. kwh for overproduktion indtil prisen rammer 60 øre i 2017. Prisen er altså noget lavere end den, forbrugerne betaler for el, og det er derfor nødvendigt at bruge en stor del af sin produktion, hvis anlægget skal give afkast. Hele ordningen vil dog blive revurderet i 2015. 7.2. Drift af ventilation. Vi har beregnet vores ventilationstab til at være på 179pa på indblæsningssiden, og 150 Pa på udsugningen. Se bilag. Det årlige graddagekorrigerede varmetab ved naturlig ventilation er givet ved 1,2 kg/m3 * 1.005 J/kgK * (173 m2 * 2,4 m) * 0,5 / 3.600 * 2.906 graddage * 24 timer / 1.000 = 4.826 kwh. Det årlige graddagekorrigerede varmetab ved mekanisk ventilation med varmegenvinding er givet ved 1,2 kg/m3 * 1.005 J/kgK * 0,07 m3/s * (1 0,8) * 2.906 graddage * 24 timer / 1.000 = 1.171 kwh. 22
Det vil føre til en årlig besparelse på samlet set 3.655 kwh/årligt ved vores ventilationsanlæg med en virkningsgrad på 80 % 23
8. Ikke energimæssige tiltag Udover de nævnte udgifter til energirenovering vil der også være andre udgifter til håndværkere, som ikke direkte giver energiforbedring. Ved en renovering kan der være flere ting, som ejeren vælger at lave når vi alligevel er i gang f.eks. ændring af ruminddeling, flytning af døre, køkken, bad, og andre rent kosmetiske ændringer. 8.1. Tømrer Huset trænger til nyt tag samt indvendige døre m.v. i forbindelse med renoveringen. Disse ting er ikke energioptimerende, og er derfor ikke medtaget i rapporten. Der vil dog være udgifter til dette, som ikke kan medregnes i regnskabet, da det ikke direkte påvirker energiforbruget. Det kan dog være en forudsætning for montering af solcellerne, at taget er i orden. 8.2. Murer I rapporten er kun medtaget udgifter til selve gulvet, men der må påregnes, at der f.eks. skal nye klinker i bad og bryggers. Ved ændring af ruminddeling skal der måske pudses vægge m.v. Igen er der tale om udgifter, som ikke direkte har noget med energirenoveringen at gøre. 8.3. Maler Malerarbejde vil ikke give energiforbedring, men er en del af en renovering, for at kunne give boligen den rigtige finish. 8.4. Elektriker Elarbejde ved energirenovering er medtaget i rapporten, men igen flere ville vælge at få flere ting lavet i samme forbindelse f.eks. er der ikke ret mange stikkontakter i ældre ejendomme. 8.5. Diverse Ved en renovering kommer der ofte uforudsete udgifter. F.eks. skal der ved facadepuds graves ud ved soklen. Her kunne det vise sig, at yderligere reparationer kunne være nødvendige. Der kan f.eks. også være udgifter til reetablering af have, flisegange m.v. 24
9. Økonomi Det er forholdsvis store investeringer der vil blive foretaget i boligen. Vi vil sætte de enkelte investeringer op i punktform, for derefter at lave vores nye skema over husets forbrug, og sammenligne om det kan betale sig. Vi vil sammensætte vores investeringer i forhold til vores nye forbrug, for at se om det kan betale sig. 9.1. Investeringeromkostninger 25 Døre og vinduer 138.000 kr. Facadeisolering 120.000 kr. Gulvisolering 100.000 kr. Loftisolering 44.000 kr. Ventilationsanlæg 80.000 kr. El- renovering 25.000 kr. Varmepumpe 100.000 kr. Solcelleanlæg 48.000 kr. VVS 60.000 kr. Investeringer i alt = 715.000 kr. + moms = 893.750 kr. inkl. moms 9.2. Energisparetilskud Gennem net- og distributionsselskabernes indsats har slutbrugere mulighed for at opnå tilskud til realisering af energiforbedrende tiltag som eksempelvis energirenovering eller konvertering til mere effektive opvarmningsformer. Tilskuddet opnås ved at indgå en aftale med et net- eller distributionsselskab, før man går i gang med selve tiltaget. Indgåelse af bindende aftale om køb af udstyr, materialer eller om udførelse af projektet opfattes som igangsættelse af tiltaget, og der skal derfor være en aftale med et energiselskab forud for dette. Som slutbruger bestemmer man selv, hvilket net- og distributionsselskab man ønsker at samarbejde med. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, at man kun kan overdrage en energibesparelse én gang. Det betyder, at hvis man har indgået en aftale med ét energiselskab, kan man ikke indgå aftale om den samme energibesparelse med et andet selskab eller aktør. Net- og distributionsselskabet indberetter besparelsen til Energistyrelsen som et led i opfyldelse af net- og distributionsselskabernes spareindsats. Det er et resultat af den aftale net- og distributions- selskaberne har indgået med Klima-, energi- og bygningsministeren. Hvis der findes en standardværdi for en given besparelse, skal denne anvendes til opgørelse af energibesparelsen. Der er typisk tale om besparelser hos private forbrugere, som isolering af ydervægge, udskiftning af vinduer, forbedringer på varmeanlægget mm. Opgørelsen af besparelsen sker ved en simpel multiplikation af standardværdien med antal gennemførte initiativer. Det betyder, at ved udskiftning af 5 vinduer á 0,8 m2 i en privatbolig ganges den relevante standardværdi (afhængig af vinduestype før og efter udskiftningen) med det samlede vinduesareal, som her er 4,0 m2.