Dispensation til opførelse af et sommerhus på matr. nr. 5 ey Søttrup By, Ulstrup

Relaterede dokumenter
Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinje til overdækning

Dispensation fra søbeskyttelseslinje til

Dispensation til vindfang nær gravhøje nr og -6

Dispensation til opførelse af lille sirius-hytte nær fortidsminde nr

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af sommerhus nær Frederik d. VII s kanal i Lendrup

Dispensation fra skovbyggelinje til redskabsskur og hundegård

18 Dispensation til opførelse af nyt stuehus nær gravhøj nr på matr. nr. 3f Sjøstrup By, Aars, beliggende Aggersundvej 25, 9600 Aars.

18 dispensation til nedgravning af jordvarmekabel indenfor beskyttelseszonen til gravhøj nr

Dispensation til skovrejsning nær rundhøj nr , og 16093

Dispensation fra skovbyggelinje til opførelse af drivhus

Dispensation til nedgravning af jordvarmekabler nær gravhøj nr og

Dispensation til nedgravning af elkabel nær gravhøje nr , og

Dispensation til opførelse af nyt stuehus nær gravhøj nr

Dispensation fra skovbyggelinje til opførelse af Jem og Fix

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.

Dispensation til udvidelse af carport/garage nær gravhøj

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose

Dispensation til nyt hus nær gravhøj nr

Dispensation fra skovbyggelinje til opførelse af ny carport og redskabsrum, samt udvidelse af sommerhus.

Aage Kristiansen Bymidten Aars. Dispensation fra skovbyggelinje til carport

Erik Bach Korsholmvej 139 Glerup 9631 Gedsted Dispensation fra skovbyggelinje til husstandsvindmølle

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til at plante energipoppel. Dispensation til at høste energiafgrøder med 8-10 års mellemrum

AFSLAG PÅ DISPENSATION

Carsten Andersen Hans Egedes Vej Aars. Lovliggørende dispensation fra skovbyggelinje til garage

3 dispensation til opgravning af gamle kloakledninger i beskyttet strandeng ved Viborgvej 470, 9670 Løgstør

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail:

Dispensation til del af fjernet dige nr

Dispensation til gangbro 3 natur og 16 søbeskyttelseslinje

Dispensation med erstatningsdiger

Påbud vedrørende kystbeskyttelse

Accept af anmeldelse af foragehus og ensilageplads på Abildvadvej 6, 9610 Nørager

Dispensation fra skovbyggelinje til opførsel af garage Dato:

Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus

Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato:

Transkript:

Anders Harbo Thomsen Nissumvej 19 9220 Aalborg Øst Dato: 4. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.02-P25-6-19 Susan Hangstrup Telefon: 99 66 71 51 Mail: suha@vesthimmerland.dk Dispensation til opførelse af et sommerhus på matr. nr. 5 ey Søttrup By, Ulstrup Afgørelse Vi giver hermed dispensation fra søbeskyttelseslinjen til det ansøgte. Dispensationen er givet efter naturbeskyttelseslovens 65, idet der dispenseres fra lovens 16 (sø- og åbeskyttelseslinje). Dispensationen bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Det er muligt at klage over afgørelsen indtil 4 uger fra brevets dato. I må ikke udnytte dispensationen, før klagefristen er slut. Se vedlagte klagevejledning (bilag 2). Vilkår for dispensationen 1. Sommerhuset skal bygges på plateauet, som vist på situationsplanen med dato: Januar 2019, der var vedhæftet ansøgningen 2. Der skal altid være skærmende beplantning på matr. nr. 5ey Søttrup By, Ulstrup mellem sommerhuset og Øjesø Det er ansøgers pligt at oplyse eventuelle andre, der skal udføre arbejdet, om dispensationens indhold. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for søbeskyttelseslinjen for Øjesø, og kræver derfor Kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 (bilag 3). Sagsfremstilling Vi har d. 23. januar modtaget jeres ansøgning om dispensation til at bygge et sommerhus på 90 m 2 på jeres ejendom matr. nr. 5ey Søttrup By, Ulstrup beliggende Tyttebærvej 12, 9600 Aars. Se vedlagte kortbilag (bilag 1). Øjesø blev fredet i 1971. I Fredningskendelsen står, at fredningen ikke er til hinder for, at der bygges et sommerhus på hver af de udstykkede grunde. Fredningsnævnet skal dog godkende placering og udseende. Der blev givet dispensation fra fredningen og søbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus på matr. nr. 5bz, 5bx og 5by i hhv. 1985, 1986 og 2000. Fredningsnævnet godkendte d. 27. februar 2019 placering og opførelse af et sortmalet sommerhus på 90 m2 med en samlet tagflade på ca. 150 m2 inkl. overdækning og brændely, samt en træterrasse på 40-50 m 2. Området blev besigtiget sammen med Fredningsnævnet den 25. februar 2019. Matriklen var, af den tidligere ejer, blevet kraftigt ryddet for opvækst i foråret 2012, hvilket har medført at matriklen i dag er Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard 7 9600 Aars Tel. 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk

domineret af relativt unge birketræer, der på besigtigelsestidspunktet er ca. 2,5 m høje. For at opfylde vilkåret om skærmende beplantning, er det nødvendigt at lade så mange som muligt af disse træer stå, og eventuelt supplere med beplantning på den nedre del af matriklen. Eventuel beplantning må kun ske med hjemmehørende arter og arter der naturligt findes i området. Det er aftalt at en konkret plan for eventuel beplantning laves i samarbejde med kommunen. Området er i kommuneplanen: Naturområde (nordlig del af matrikel) I naturområder skal arealinddragelse til byudvikling og rekreative anlæg gennemføres på en sådan måde, at der tages hensyn til naturinteresserne. Særligt naturområde (sydlig del af matrikel) Indgreb i de særlige naturområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Område med særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Kommunens vurdering Vi vurderer, at med den skærmende beplantning på matr. nr. 5ey Søttrup By, Ulstrup vil sommerhuset ikke være skæmmende i forhold til søen. Øjesø ligger i kote 24. Sommerhuset bliver bygget på et plateau ca. i kote 31 (det højeste sted på matriklen) og omkring 40 m fra Øjesø. Mellem søen og matr. nr. 5ey er der i dag nogen skærmende beplantning som i videst muligt omfang bevares. Kommunen vurderer, at sommerhuset ikke vil forringe levevilkårene for arter omfattet af EFhabitatdirektivets bilag IV. Der er ikke nærmere kendskab til de enkelte arters forekomst i området. Der er ikke fundet bilag IV-arter på den omhandlende matrikel, og kommunen vurderer, at et sommerhus med den planlagte beliggenhed, og med bygherrens store fokus på bevarelse af grundens naturpræg, ikke vil have en negativ effekt på de bilagsarter der potentielt findes i plantagen og området omkring Øjesø. Flere af de små søer i området er velegnede levesteder for bl.a. stor vandsalamander, så der er stor sandsynlighed for, at der er salamandre og også andre padder i området. Det er også muligt, at der er flagermus i de store træer om sommeren, da de fanger insekter både over de nærtliggende Sjørup Sø og Navn Sø og sandsynligvis også over Øjesø. Vesthimmerlands Kommune vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med lovens formål og kommuneplanens retningslinjer. Forholdet til museumsloven Hvis der findes spor af fortidsminder under jordarbejde, skal arbejdet standses. Fundet skal straks anmeldes til Vesthimmerlands Museum, tlf.: 98 62 35 77, e-mail: mail@vmus.dk (jf. museumslovens 27, stk. 2). Yderligere oplysninger I kan finde kort, luftfoto og oplysninger om jeres ejendom på Danmarks Miljøportal Arealinfo på internetadressen: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Side 2 af 6

Tilladelse efter anden lovgivning Sommerhuset kræver også tilladelse fra Vesthimmerlands Kommune som bygge- og miljømyndighed. En byggetilladelse kan først gives, når klagefristen på denne dispensation og klagefristen på Fredningsnævnets afgørelse er slut, og der ikke er kommet klager. Jeg kan kontaktes på tlf.: 99 66 71 51 eller e-mail: suha@vesthimmerland.dk. Med venlig hilsen Susan Hangstrup Biolog Danmarks Naturfredningsforening: dnvesthimmerland-sager@dn.dk; vesthimmerland@dn.dk Miljøstyrelsen: mst@mst.dk Vesthimmerlands Museum: byggesager@vmus.dk Friluftsrådet: kraghchr@post3.tele.dk ejer Bilag Bilag 1. Kortbilag Bilag 2. Klagevejledning Bilag 3. Lovtekst Side 3 af 6

Bilag 1 Kortbilag over område ved Øjesø Luftfoto 2018 Kortet er ikke målfast. Side 4 af 6

Bilag 2 Klagevejledning Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt jer. Ansøger, ejer, offentlige myndigheder samt en række foreninger og organisationer kan klage over kommunens afgørelse. Hvis du ønsker at klage Du skal klage skriftligt på klageportalen via borger.dk eller virk.dk. Der er direkte link via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside: nmkn.dk. Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne fremgår af samme hjemmeside. Hvis du er fritaget for digital post, kan du anmode om at blive fritaget for at benytte klageportalen. Du sender klagen og anmodningen om fritagelse til natur@vesthimmerland.dk eller på papirpost til Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars. Hvis der kommer en klage Hvis der kommer en klage fra en anden, vil du blive orienteret. En rettidig klage gør, at dispensationen ikke må udnyttes, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer noget andet. Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt. Søgsmål Hvis kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Side 5 af 6

Bilag 3 Naturbeskyttelseslovens 16 (søer og åer) 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til, 2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3) plantning af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning på arealer, der er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4 og 5, 4) bestående forsvarsanlæg, 5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og 7) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Stk. 3. I lovligt etablerede haver, jf. 8 a, stk. 2, og 15 a, stk. 4, kan der uanset forbuddet i stk. 1 placeres mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede og en sandkasse og andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i haven. På tilsvarende måde kan opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger. Stk. 4. Arealer omfattet af stk. 1, der ligger nærmere end 300 m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan tilplantes med flerårige energiafgrøder, hvis kommunalbestyrelsen har godkendt, at plantningen ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde. Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om tilplantning som nævnt i stk. 2, nr. 3, og stk. 4, herunder regler om energiafgrødernes art, og om kommunalbestyrelsens administration af bestemmelsen i stk. 4. Side 6 af 6