Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets tekst 4 3 HANDLINGSPLAN FOR FLYGTNINGENÆVNETS SEKRETARIAT 6 3.1 Forbrug 6 3.2 Overordnede rammer for handlingsplanen 7 3.3 Tekniske besparelsestiltag 8 3.3.1 Handlingsplan for første år 9 3.4 Økonomisk oversigt for gennemførsel af besparelser 10 4 DETALJER FOR BESPARELSER I HANDLINGSPLAN FOR FØRSTE ÅR 11 4.1 Erstatte glødepærer med sparepærer i venteværelserne 11 4.2 Erstatte glødepærer med sparepærer i PH-lamper 11 Bilag: Bilag 1. Særskilt vejledning udsendt af energistyrelsen Bilag 2. Håndbog i energirigtigt indkøb Bilag 3. Energimærke for 2005 Sags nr. 1891 Side 2/34
1 Sammenfatning Dette er handlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets sekretariat beliggende i St. Kongensgade 1-3 i det følgende kaldet Flygtningenævnets sekretariat. Handlingsplanen er jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i Statens institutioner. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Alex Lantner, DONG Energy i samarbejde med styrelsens energiansvarlige kontaktperson (MEK), Kim La Cour samt det tekniske personale i styrelsen. Handlingsplanen indeholder generelle retningslinier for energieffektive indkøb og energirigtig adfærd samt konkrete besparelsestiltag. Ved at følge handlingsplanens besparelsestiltag kan Flygtningenævnets sekretariats forbrug reduceres moderat. Foretages investeringen i januar 2007, og gennemføres besparelsestiltagene inden for et år, er den samlede økonomiske gevinst efter fem år på ca. 77.500 kr. Investeringerne bliver totalt ca. 12.000 kr., og den årlige besparelse bliver herefter ca. 17.900 kr./år. Elforbruget reduceres med ca. 2.700 kwh/år svarende til ca. 5 % af forbruget i 2005. Varmeforbruget er reduceret med ca. 5 m 3 /år svarende til ca. 1 % af forbruget i 2004. Der er ingen rentable besparelser på vandforbruget. Sags nr. 1891 Side 3/34
2 Grundlag for handlingsplanen 2.1 Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i Statens institutioner. Den nedenstående tekst er de paragraffer i cirkulæret, der har direkte indflydelse på handlingsplanens udformning samt den energieffektivisering, der skal udføres hos Flygtningenævnets sekretariat på baggrund af handlingsplanen. Sidst i afsnittet findes AD 10, som er et udsnit fra vejledningen til cirkulæret. 1. Cirkulærets formål er at begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statens institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. 3. Cirkulæret omfatter alle former for forbrug af el, varme og vand tilknyttet til en statslig institution, herunder både energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter i tilknytning til institutionen. 4. Statslige institutioner skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på ar reducere institutionens samlede energiforbrug. 5. Statslige institutioner skal købe energieffektive produkter, medmindre de kan begrunde, at sådanne produkter ikke lever op til væsentlige krav med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet. Stk. 2. Følgende produkter anses umiddelbart som energieffektive Produkter, der opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning. Produkter med energimærke A i henhold til den Europæiske Unions energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater m.v. For kølemøbler (køl/frys) dog energimærke A+ eller A++ Produkter, der er optaget på elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskabernes eller andres positivlister over energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. Produkter, der er omfattet af andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 6. Alle ministerier udpeger en energiansvarlig, koordinerende kontaktperson (MEK), som er ansvarlig for gennemførslen af cirkulærets bestemmelser. Sørge for, at der udarbejdes en samlet målsætning for udviklingen i ministerområdets energiforbrug på kort og langt sigt. Sikre koordinerede indkøb af energieffekive produkter, så mulighederne for at opnå omkostningseffektive priser på disse produkter udnyttes indenfor ministerområdet Sikre, at koordinerede indkøb af energieffektive produkter indarbejdes i fælles indkøbspolitik, som i henhold til cirkulæret om indkøb i staten skal indgå i effektiviseringsstrategien for ministerområdet. Sikre, at kendskabet til energieffektiv adfærd udbredes i hele ministerområdet. Stk. 2. Alle minsterier skal oplyse Energistyrelsen om, hvem der er ministerområdets energiansvarlige, koordinerende kontaktperson samt offentliggøre dette på minsteriets hjemmeside. Sags nr. 1891 Side 4/34
7. Alle statslige institutioner skal have en energiansvarlig person (EP), som skal samarbejde med ministerområdets energiansvarlige, koordinerende kontaktperson om gennemførslen af cirkulærets bestemmelser. Den energiansvarlige person skal herunder følge udviklingen i institutionens varme-, el- og vandforbrug, f.eks. på www.se-elforbrug.sparel.dk eller ved jævnlig aflæsning af varme-, el- og vandmålere. 9. Statslige institutioner med et elforbrug på over 100.000 kwh pr. år skal synliggøre elforbruget ved en løbende registrering af elforbruget på internettet på www.se-elforbrug.sparel.dk. 11. Statslige institutioner, der lejer som ejer eller lejer eller på anden måde har ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. 16. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet energimærkning af bygninger, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. Stk. 2. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet en rådgivningsrapport fra et elnet-, naturgas- eller fjernvarmeselskab, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. AD 10. Energistyrelsen udsender en særskilt vejledning (Se Bilag 1) vedrørende gennemførelse af rentable energibesparelser, der er anbefalet i energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Sags nr. 1891 Side 5/34
3 Handlingsplan for Flygtningenævnets sekretariat Handlingsplanen følger retningslinjerne i Cirkulære om energieffektivisering i Statens institutioner, som beskrevet i afsnit 2.1. Handlingsplanen består af vejledninger om energirigtig adfærd og indkøb, registrering af forbrug samt konkrete tekniske besparelsestiltag. De tekniske tiltag gennemgås i afsnit 3.3.1, og her beskrives de øvrige områder, der skal sikre, at Flygtningenævnets sekretariat lever op til cirkulæret. 3.1 Forbrug I Tabel 1 ses elforbruget for Flygtningenævnets sekretariat fra og med 2004. Forbruget ændrede sig ikke fra 2004 til 2005 men steg 11% fra 2005 til det ekstrapolerede forbrug for 2006 (Baseret på de første 11 måneder). Det er ikke muligt for undertegnede at forklare denne stigning. Tabel 1. Elforbruget for fra 2003 Forbrug [kwh/år] % ændring 2004 203.704 2005 203.482 0 2006 225.486 11 Figur 1 viser ikke det samlede forbrug da kun 1 af de 3 målere tilknyttet Flygtningenævnets sekretariat er månedsaflæste men da denne måler registrerer 99% af det samlede forbrug vurderes det rimeligt at lade denne graf repræsentere det samlede forbrug. Elforbrug pr. måned 40000 35000 30000 [kwh] 25000 20000 15000 2004 2005 2006 10000 5000 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 1. Variationen i elforbruget hen over året fra 2004 Sags nr. 1891 Side 6/34
3.2 Overordnede rammer for handlingsplanen Den ansvarlige i Flygtningenævnets sekretariat, som skal sikre cirkulærets opfyldelse er MEK, Kim la Cour. I afsnit 2.1 6 er beskrevet, hvilke arbejdsopgaver og hvilket ansvar Kim la Cour har i henhold til cirkulæret. Under Kim La Cour, som er MEK, er der to EP ere; Bjørn Nielsen er EP for Departementet, og Jesper Brøgger, Steen Løgstrup Nielsen og Teddy Petersen er EP for Udlændingeservice. I afsnit 2.1 7 er beskrevet, hvilke arbejdsopgaver og hvilket ansvar de respektive EP ere har i henhold til cirkulæret. Ifølge cirkulæret skal der opsættes et overordnet reduktionsmål for hele ministerområdet. Der er for hvert departement opsat et overordnet sparemål på 3.000 kwh/år for el og 10.000 kwh/år for varme. I Bilag 3 er vedlagt Håndbog for energirigtigt indkøb, og denne skal følges fremadrettet ved nyindkøb. Ønsker Flygtningenævnets sekretariat hjælp eller rådgivning til energirigtige indkøb og/eller til at oplyse medarbejderne om energieffektiv adfærd, har Elsparefonden stillet konsulenter til rådighed. Konsulenten kan kontaktes ved at ringe til Elsparefonden på tlf. 70 26 90 09. Da Flygtningenævnets sekretariats elforbrug overstiger 100.000 kwh/år, er Styrelsen forpligtet til løbende at registrere sit elforbrug på hjemmesiden www.se-elforbrug.sparel.dk. Elsparefonden kan også hjælpe med dette. Desuden skal vand- og varmeforbruget registreres. Senest d. 1. juni skal el-, vandog varmeforbrug være indberettet til Statens Ejendomsinformationssystem. Flygtningenævnets sekretariat er desuden forpligtet til at offentliggøre Energimærket på ministeriets hjemmeside. Energimærket kan ses i Bilag 3. Sags nr. 1891 Side 7/34
3.3 Tekniske besparelsestiltag Besparelsestiltagene er udarbejdet gennem et samarbejde mellem Energirådgiver Alex Lantner fra DONG Energy og MEK, Kim la Cour samt det tekniske personale. Energimærkningen skal ifølge cirkulæret indgå i denne handlingsplan, og besparelsestiltagene kan findes i handlingsplanen mærket ELO. Energimærkningsrapporten kan desuden findes i Bilag 3. De tekniske indgreb i handlingsplanen kan ifølge cirkulæret strække sig over fire år, men i denne handlingsplan er investeringerne så små, at det er mest rentabelt at gennemføre besparelsestiltagende på et år. Den del af handlingsplanen, som omhandler energieffektive indkøb og energirigtig adfærd, skal følges fremadrettet. Som nævnt i vejledningen til cirkulæret i afsnit 1, AD 10 er kravene til besparelsestiltagene, at de ikke skal være til gene for medarbejderne, at de skal være i overensstemmelse med de krav, der er til arbejdets udførsel, samt at tilbagebetalingstiden maksimalt er fem år. Det er ud fra disse kriterier, at tiltagene er udvalgt. Tiltagene er sat til gennemførsel første år og kan ses i afsnit 3.3.1. De fundne besparelsestiltag er opstillet efter prioritering baseret på tiltagets besparelsespotentiale, investeringsomkostninger samt udstyrets levetid. Besparelsesforslagene er nærmere forklaret i afsnit 3.3.1. Besparelsernes størrelse er baseret på den aktuelle el-, varme- og vandpris for oktober 2006 inkl. afgifter og ekskl. moms: Elpris: 1,45 kr./kwh (Dette er en gennemsnitspris baseret på treledstariffen) Varmepris: 0,42 kr./kwh Vandpris: 27,5 kr./m 3 Tilbagebetalingstiden er simpel tilbagebetalingstid: Nødvendig investering [kr.] / besparelsen pr. år [kr./år] Prioriteringsfaktor er udregnet ud fra den skønnede investering, den årlige besparelse og den skønnede levetid: Investering [kr.] / (besparelse [kr./år] x levetid [år]) Besparelsesforslag med en prioriteringsfaktor under 0,75 anses for økonomisk rentable. Sags nr. 1891 Side 8/34
3.3.1 Handlingsplan for første år Tabel 2. Besparelser der skal gennemføres første år Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Prioriterings-faktor Levetid Investering Besparelse Sted og tiltag Erstatte glødepærer med sparepærer i venteværelserne Pumperne i varmecentralen skal ved naturlig udskiftning konverteres til omdrejningsregulerbare pumper (Udregningen er for første pumpe) ELO Erstatte glødepærer med sparepærer i mødelokalerne El [kwh/år] Varme [m 3 /år] [kr./år] [kr.] [år] [år] [kr.] 1.600 2.300 800 2 0,17 0,4 10.700 1.000 5 3.500 12.000 10 1,7 3,4 5.500 100 150 800 2 2,7 5 0 Total 2.700 5 5.950 13.600 2,4 16.200 Sags nr. 1891 Side 9/34
3.4 Økonomisk oversigt for gennemførsel af besparelser Tabel 3 viser scenarie for tilbagebetaling af investeringerne. Scenariet beskriver, hvordan det økonomiske overskud udvikler sig over en femårig periode. Ved at foretage investeringen i starten af 2007, indregnes den årlige besparelse i samme år som investeringen er fortaget. Udgiften til investeringer er lave. Ved at investere over en treårig periode minimeres underskuddet det år, hvor den store investering foretages. Den store investering, der kommer fra energimærkningen foretages på tre år i stedet for på fem år. Grunden til dette er, at ifølge cirkulæret skal besparelsesforslag nævnt i et energimærke med en tilbagebetalingstid på under fem år foretages senest fire år efter forslaget er nævnt første gang. For det aktuelle forslag er dette svarende til år 2009. Tabel 3. Oversigt for den akkumulerede besparelse over fem år Forslag gennemføres i starten 1. år 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Investering [kr.] 800 800 12.000 0 0 Besparelse [kr./år] 2.300 2.450 5.950 5.950 5.950 Besparelse det pågældende år [kr.] 1.500 1.650-6.050 5.950 5.950 Summeret besparelse [kr.] 1.500 3.150-2.900 3.050 9.000 Sags nr. 1891 Side 10/34
4 Detaljer for besparelser i handlingsplan for første år 4.1 Erstatte glødepærer med sparepærer i venteværelserne I venteværelserne består belysningen af 10 lamper med 100 W glødepærer. Glødepærerne skal erstattes, så belysningen bliver varetaget af 6 lysstofrørsarmaturer (0,08 kw) samt 4 pendeler (0,06 kw). I nedenstående beregning er det antaget, at lyset er tændt ca. 8 timer/dag i 250 dage årligt. Nuværende forbrug: 1,0 kw 2.000 h/år = 2.000 kwh/år Reduceret forbrug: 0,2 kw 2.000 h/år = 400 kwh/år Elbesparelse: 2.000 kwh/år - 400 kwh/år = 1.600 kwh/år Besparelse: 1.600 kwh/år 1,45 kr./kwh = 2.300 kr./år Indkøb af 20W sparepærer 10 stk. 80 kr./stk. = 800 kr Tilbagebetalingstid 800 kr./2.300 kr./år = 0,4 år 4.2 Erstatte glødepærer med sparepærer i PH-lamper Det er 10 PH-lamper i ministeriet, hvori der er monteret 100 W glødepærer (1 kw). Glødepærerne skal erstattes med 20 W Megaman MU120i Liliputplus sparepærer (0,2 kw). I nedenstående beregning er det antaget, at lyset er tændt i et af lokalerne ca. 9 timer/ 2 dage i 250 dage årligt. Nuværende forbrug: 0,1 kw 1.200 h/år = 120 kwh/år Reduceret forbrug: 0,02 kw 1.200 h/år = 20 kwh/år Elbesparelse: 120 kwh/år - 20 kwh/år = 100 kwh/år Besparelse: 100 kwh/år 1,45 kr./kwh = 150 kr./år Indkøb af 20W sparepærer 10 stk. 80 kr./stk. = 800 kr. Tilbagebetalingstid 800 kr./150 kr./år = 5 år Sags nr. 1891 Side 11/34
Bilag 1. Særskilt vejledning udsendt af energistyrelsen Vejledning til 10 i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner I bilag 1 til Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner af 19. april 2005 findes en vejledning til cirkulæret. Vejledningen omfatter ikke cirkulærets 10. I det følgende findes vejledningen til 10. Ad 10 Statslige institutioner skal gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger (indtil 1. januar 2006 Energiledelse i store ejendomme, ELO henholdsvis Energimærkning af små ejendomme), og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år og derunder, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse. Kravet vedrører alene energibesparelsesprojekter, der i energimærkningen af bygninger er anbefalet som forslag til energibesparelser her og nu. I energimærkningen er for hvert energibesparelsesprojekt blandt andet anført en skønnet investering, en skønnet besparelse samt tilbagebetalingstid. Hvis et energibesparelsesprojekt med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år ikke udføres, skal det kunne dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod gennemførelsen. Det kan være, at indhentede tilbud på udførelse af projektet viser, at investeringen er større end skønnet i energimærkningen. Hvis den forøgede investering bevirker, at tilbagebetalingstiden overskrider 5 år, kan det tale imod gennemførelse af projektet. Det er en forudsætning, at tilbud er indhentet fra firmaer, som må formodes, at kunne levere den ønskede ydelse til den lavest mulige pris. Såfremt tilbuddet omfatter ydelser ud over et energibesparelsesprojekt, skal det samlede tilbud opgøres på delydelser, således at økonomien for energibesparelsesprojektet kan opgøres. Hvis den statslige institution ikke finder, at den af konsulenten anslåede besparelse er realistisk eller at gennemførelse af projektet strider mod restriktioner på ejendommen, fx tinglyste lokalplaner og andre servitutter, bør dette drøftes med konsulenten med henblik på en vurdering af, om energimærkningsrapporten skal revideres. Kan enighed ikke opnås, er der mulighed for, at spørgsmålet om rigtigheden af energimærkningen indbringes for den relevante ankeinstans i forbindelse med energimærkning. Det er indtil 1. januar 2006 registreringsudvalgene for energimærkning af henholdsvis store og små ejendomme og efter 1. januar 2006 Energistyrelsen. Andre væsentlige forhold, som kan tale imod et projekts gennemførelse, kan være beslutninger om fraflytning af ejendommen eller nedrivning af ejendommen inden investeringen er tilbagebetalt. Tilsvarende kan beslutninger om ombygning eller ændret anvendelse af ejendommen, der afgørende ændrer grundlaget for energibesparelsesprojektet, tale imod gennemførelse. Energibesparelsesprojekter skal gennemføres inden for et tidsrum af fire år efter udfærdigelsen af energimærkningen af ejendommen. Energibesparelsesprojekter i energimærkning, som var gyldig ved cirkulærets ikrafttræden den 27. april 2005, skal være gennemført senest den 26. april 2009, hvis tilbagebetalingstiden er indtil 5 år. Fristen for gennemførelse af et energibesparelsesprojekt, som ikke er nævnt i en gyldig energimærkning, der forelå den 27. april 2005, regnes fra datoen for den første energimærkning, hvor projektet er nævnt. Omtale af samme energibesparelsesprojekt i efterfølgende energimærkninger medfører ikke ændring af fristen. Såfremt der er truffet en beslutning, der indebærer, at der skal udføres en konkret ombygning eller renovering af en bygning umiddelbart efter udløbet af 4 års fristen, og det vil reducere investeringen i et energibesparelsesprojekt væsentligt, at det udføres samtidigt, kan det tale for at projektet udskydes til udførelse samtidig med den besluttede ombygning eller renovering. Energistyrelsen, den 29. juni 2005 Ib Larsen Sags nr. 1891 Side 12/34
Bilag 2. Håndbog i energirigtigt indkøb Sags nr. 1891 Side 13/34
Sags nr. 1891 Side 14/34
Sags nr. 1891 Side 15/34
Sags nr. 1891 Side 16/34
Sags nr. 1891 Side 17/34
Sags nr. 1891 Side 18/34
Sags nr. 1891 Side 19/34
Sags nr. 1891 Side 20/34
Sags nr. 1891 Side 21/34
Sags nr. 1891 Side 22/34
Sags nr. 1891 Side 23/34
Sags nr. 1891 Side 24/34
Bilag 3. Energimærke for 2005 Sags nr. 1891 Side 25/34
Sags nr. 1891 Side 26/34
Sags nr. 1891 Side 27/34
Sags nr. 1891 Side 28/34
Sags nr. 1891 Side 29/34
Sags nr. 1891 Side 30/34
Sags nr. 1891 Side 31/34
Sags nr. 1891 Side 32/34
Sags nr. 1891 Side 33/34
Sags nr. 1891 Side 34/34