Legepladssikkerhed. VisitDenmark 21/11-2005 Soc. Pæd. Mogens T. Jensen, Legestafetten. 1 1. Regelsæt:

Legepladssikkerhed. VisitDenmark 21/11-2005 Soc. Pæd. Mogens T. Jensen, Legestafetten. 1 1. Regelsæt: 1.1 EU GPSD See document: ps01_dk.pdf Harmoniserede standarder Sidst revideret: 2005-02-08 Før den nye metode blev indført i 1985, var EU's direktiver fulde af detaljerede kravspecifikationer. I dag beskriver Ministerrådets produktdirektiver kun de væsentlige krav til sundhed, sikkerhed og miljø, som produkter skal opfylde for at kunne bevæge sig frit på markedet. EU-kommissionen giver så de europæiske standardiseringsorganisationer mandat til at udarbejde harmoniserede standarder, der detaljeret beskriver, hvordan direktivets overordnede krav kan opfyldes. De gælder i alle EU-lande og afløser eventuelle nationale standarder. Forskellen på europæiske standarder og harmoniserede europæiske standarder er, at de harmoniserede standarder er mandaterede af EU-Kommissionen og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De europæiske standarder er med til at sikre den frie bevægelighed, mens de harmoniserede standarder relaterer sig direkte til direktiverne. Ved at følge standarderne er producenterne sikre på, at de opfylder direktivernes væsentlige krav. For yderligere information kontakt Jesper Gredeli Jensen Copyright 2005 Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tlf: +45 39 96 61 01 Fax: +45 39 96 61 02 Klamsagervej 31 DK-8230 Åbyhøj Tlf: +45 86 75 55 22 Fax: +45 86 75 55 21 "Notificeret" i "Den Europæiske Journal" Certificering af akkrediteret testhus verificerer dette forhold. DS/EN er ikke notificeret pt. 29/8-05 men formodningsreglen er skærpet med den reviderede produktsikkerhedlov.

1.2 Produktsikkerhedslov See document: produktsikkerhedsl Lov om produktsikkerhed gennemfører en revideret udgave af "Det generelle Produktsikkerhedsdirektiv" i Danmark! Med direktivet forstærkes formodningen om, at et produkt, som er godkendt i.h.t. en europæisk standard, er sikkert. Denne regel vil gøre det lettere for producenterne at vurdere, om deres produkter er sikre og samtidig fremme den fri bevægelighed af produkter i det indre marked. Der er endvidere indført en særlig procedure i produktsikkerhedsdirektivet, som sikrer, at disse standarder har et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Den erhvervsdrivende skal som hidtil selv træffe foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne ikke kommer til skade, hvis et produkt viser sig at være farligt, efter det har forladt fabrikken. Dette kan ske ved udsendelse af advarsler til forbrugerne og standsning af salget. Med lovændringen bliver det præciseret, at den erhvervsdrivende i yderste konsekvens er forpligtet til at tilbagekalde produktet fra de forbrugere, der allerede har erhvervet produktet. Hvis den erhvervsdrivende ikke af egen drift træffer foranstaltninger mod et farligt produkt, har kontrolmyndigheden mulighed for at påbyde den erhvervsdrivende at træffe passende foranstaltninger. Det præciseres med lovændringen, at disse foranstaltninger kan omfatte tilbagekaldelse af produkter, som forbrugeren allerede har modtaget. 1.3 Bygningsreglementet 95 Kap. 5 5.3 See document: naar-ny-legeplads-sk Lovbekendtgørelse # 805 af 9 Okt 1995 Ændret: Lov # 485 af 12/6-96 ( 17 stk3) Ændret: Lov # 1083 af 29/12-97 ( 1) 9.12.1 (tidligere 5.2.stk.1) Tillæg 1 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Bestemmelsen ændres til: "9.12.1 Legepladsredskaber på fælles friarealer skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. (9.12.1) Der henvises til DS/EN 1176, del 1-7 Legepladsudstyr, og DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, samt DS/EN 12572 Kunstige klatrevægge sikringspunkter, stabilitetskrav og prøvningsmetoder. Heri er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn benytter legepladsredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også skateboardbaner m.v." (obs < 98 også Klatrevægge)

(Under udkast: CEN/TC136/WG12 "Facilities for users of roller sports equipm".) (Under udkast: CEN/TC136 Wg 9: "Artificial Climbingwall".) 1.4 Tilgængelighed See document: 472 1.5 PIL/GFK- Notat See document: forvaltningprocessen.aspx 2 2. Myndigheder: 2.1 Ministeriet f. Familie- og Forbrugsanliggender: See document: sikkerheden-pa-legepladser 2.2 Kontrol: 2.2.1 Sikkerhedsstyrelsen: See document: Produkter_til_boern_babyer.html Sikkerhedsstyrelse har den udøvende kontrol med produktsikkerhed v.h.a stikprøver og anmeldelser. Proceduren indebærer uvildig vurdering og partshøring. (Rabo) Vedr. Process: Se Goridsen-Federspield notat Sikkerhedsstyrelses afgørelse kan kæres til sø & handelsretten som bla. har omstødt styrelsens afgørelse vedr. barnevognep.g.a. mangelfuld sagsbehandling. 2.2.2 Sundhedsstyrelsen: See document: Hygiejne_i_daginstitutioner.aspx Trykimprægnering Sundhedsstyrelsen siger: Bildæk:

Vand: Sundhedsstyrelsen: Jord: 2.2.3 Miljøstyrelsen: Jordforurening Forurening: København rydder op i undergrunden Ti års arbejde med jordrensning i Københavns daginstitutioners legepladser lakker mod enden. 238 legepladser har fået ny jord, mens ca. 500 institutioner kan klare sig med rådgivning. 85% af overfladejorden i København skønnes forurenet og Miljøkontrollen er undervejs med en pjece om jordforurening. Institutioner rådes til at dække jorden med græs, flis eller gummufliser. Rensningen har kostet kommunen 135 mio. kr. Emneord: legepladssikkerhed; daginstitutioner; forurening; miljø Genre: B&U artikel År: 2005 Nr: 27 Si: 8 Løbenr.: 14512 Nr.: 1 af 75 Bildæk: See document: default.asp Creosot See document: default.asp 2.2.4 Forbrugerstyrelsen: See document: legeplads-renbesked2

3 3. Kommunen: Kommunen er den principielle ansvarshavende/tilsynsførende myndighed. 3.1 Off. Legepladser: 3.1.1 Ex.Herning: See document: Web 3.1.2 Ex.Jelling: See document: page249.asp 3.2 Priv. Legepladser: 3.2.1 Andre: Camping: NOTAT om opstilling af hoppepuder og hoppeborge (samt trampoliner og klatrevægge). Sædvanlige legeredskaber: Opstilling på en campingplads af sædvanligt og simpelt legepladsudstyr som gynger, hoppedyr, vipper og karruseller, klatredyr og glidebaner kræver efter fast praksis ikke politiets tilladelse efter politivedtægten og det tilknyttede cirkulære om offentlige forlystelser. Dette skyldes, at de pågældende legeredskaber - eller "forlystelsesapparater", som de faktisk hedder i officielt sprogbrug - er anset for at have en sådan karakter, at der ikke sikkerhedsmæssigt er grundlag for at stille krav om polititilladelse. Vil du vide mere om den generelle sikkerhed på legepladsen, kan du læse mere i NOTAT OM SIKKERHED PÅ LEGEPLADSEN. Hoppepuder/hoppeborge:

Anderledes forholder det sig med hoppepuder/hoppeborge (officielt kaldet "oppustelige forlystelsesapparater"), som Justitsministeriet i en udtalelse til Politimesterforeningen og Bolig- og Byggestyrelsen har statueret, er særlige forlystelsesapparater omfattet af forlystelsescirkulæret, og at politiets tilladelse til opstilling derfor kræves. Efterhånden findes der talrige hoppepuder/hoppeborge opstillet på campingpladserne, og Campingrådet er bekendt med, at der kun til et forsvindende fåtal af disse er indhentet tilladelse hos politiet. Imidlertid har et ubehageligt uheld på en campingplads i forbindelse med en voksen persons brug af hoppepuden sat fokus på problemstillingen i form af såvel en politisag som en erstatningssag. Opstilling af hoppepude/hoppeborg: Campingrådet skal derfor henlede opmærksomheden på, at den korrekte fremgangsmåde i forbindelse med opstilling af en hoppepude/hoppeborg er som følger: A) Ansøgning om tilladelse indgives til den lokale politimester, der meddeler tilladelse i medfør af forlystelsescirkulærets 14 og 20-26. B) Forinden tilladelsen udstedes, må det forventes, at politiet vil kræve en særlig godkendelse til sikring af, at brugen af hoppepuden/hoppeborgen ikke frembyder fare for campingpladsens gæster. En sådan godkendelse skal meddeles af et af Justitsministeriet godkendt institut - enten Teknologisk Institut eller FORCE Technology. Godkendelse med tilsynsbog: Når der af det godkendte firma er foretaget en godkendelse af hoppepuden/borgen tildeles campingpladsen en såkaldt "Tilsynsbog". I tilsynsbogen kan betingelserne for godkendelsen læses - eks. kan det være en betingelse, at "der skal til stadighed være overvågning af en voksen person i dagtimerne". Denne formulering betyder, at der løbende skal være en voksen person (lejrchefen eller dennes stedfortræder), som holder et vågent øje med hvad der sker på og ved hoppepuden/borgen, og den pågældende skal let kunne tilkaldes, hvis der måtte være behov herfor. En anden meget vigtigt betingelse for godkendelsen er, at luften lukkes ud af hoppepuden/borgen, når vejret er fugtigt eller det regner. Hoppepuden/borgen bliver et langt farligere "forlystelsesapperat", når overfladen er fugtig. Det årlige eftersyn: Hoppepuden/hoppeborgen skal ligeledes synes hvert kalenderår umiddelbart inden den tages i brug til sikring af bl.a:

at der ikke er foretaget ændringer i den godkendte konstruktion, at hoppepuden/hoppeborgen er forsvarligt vedligeholdt, at krævede sikkerhedsafstande omkring hoppepuden/hoppeborgen stadig overholdes, at arealet med faldbelægning er i orden, at hoppepuden/hoppeborgen er oppumpet korrekt i forhold til temperaturen. Hvorledes bestilles godkendelsen m.v.: Nærmere oplysninger om godkendelsen og det efterfølgende årlige syn kan indhentes hos: Materialeprøvning, Teknologisk Institut, tlf. 72 20 20 20 FORCE Technology, tlf. 43 26 70 00 Se også nærmere under henholdsvis www.teknologisk.dkog www.force.dk. Det kan kraftigt anbefales at spørge til prisen for såvel godkendelsen som det årlige syn hos begge firmaer - Campingrådet kan konstatere, at priserne og prisstrukturen på de to firmaer ændrer sig løbende. Bemærk, at tilsynsbogen ikke følger det godkendende firma, men hoppepuden - det er således altid muligt at skifte firma såfremt dette ønskes. Trampoliner, klatrevægge m.v.: Som det fremgår, har Justitsministeriet fastlagt en lav grænse for, hvilke forlystelsesapparater der kan opstilles uden politiets tilladelse. Der kan derfor være grund til at være opmærksom på, om andre forlystelsesapparater i "farlighed" kan sidestilles med hoppepuder/-hoppeborge og derfor må antages at ligge over grænsen for de apparater, der traditionelt opstilles uden tilladelse. Som et eksempel herpå kan nævnes trampoliner. Det er uafklaret, om disse ogsåkræver tilladelse - det vil bl.a. afhænge af konstruktionen, størrelsen, opstillingen m.v., og endelig afklaring vil kræve henvendelse til det lokale politi. De efterhånden meget populære klatrevægge indebærer ikke samme tvivl, når de opstilles/opbygges på en campingplads der kræves tilladelse hos politiet, hvis væggen er over 3 meter høj. Bemærk i øvrigt, at der om opstilling/opbygning af klatrevægge findes 2 DS/EN standarder: DS/EN 1176 omhandlende klatrevægge under 3 meters højde. DS/EN 12572 omhandlende klatrevægge over 3 meters højde. Standarderne kan købes hos Dansk Standard www.ds.dk.

Forsikring: Det er vigtigt at bemærke sig, at den tidligere af Campingrådet tegnede kollektive erhvervsansvarsforsikring for lejrcheferne er ophørt. Denne forsikring dækkede alle de aktiviteter og faciliteter, der naturligt hører til på en campingplads - herunder også hoppepuder/hoppeborge, trampoliner og klatrevægge. Det er således vigtigt, at campingpladsen sikrer sig, at pladsens egen erhvervsansvarsforsikring fremover dækker aktiviteterne nævnt i dette notat. I sammenhæng hermed skal erindres, at politiet i medfør af forlystelsescirkulæret ligeledes kræver, at der skal tegnes en ansvarsforsikring, som skal dække et eventuelt erstatningsansvar overfor publikum. Restaurant: Kultur: 3.2.2 Grundejerforeninger: Grundejerforeningen bærer ansvaret: Grundejerforeningen skal sørge for, at den fælles legeplads er ordentligt vedligeholdt. Ellers risikerer foreningens medlemmer at hæfte for erstatning til tilskadekomne på legepladsen. Det er helt almindeligt, at en grundejerforening stor eller lille har et fællesareal i tilknytning til bebyggelsen, hvor man typisk har indrettet en legeplads eller lignende. Men indretter man en legeplads, så skal man være opmærksom på, at der også følger et ansvar med, hvis nogen kommer til skade på området. Er dårlig vedligeholdelse eller anden forsømmelse årsag til skaden, er det nemlig ejeren af legepladsen, der bærer ansvaret. Spørgsmålet er nu, hvem der egentlig er ejer af foreningens legeplads, og her er svaret ganske enkelt. Ejerne er grundejerforeningens medlemmer i fællesskab, dvs. de husejere, som enten er medlem, eller som har pligt til at være medlem. En fælles grundejeransvarsforsikring er en god idé Hvert enkelt medlem har typisk sin egen villaforsikring med tilhørende grundejeransvarsforsikring. Denne forsikring dækker den enkelte forsikringstager mod det ansvar, som han eller hun kan blive pålagt i forbindelse med f.eks. manglende snerydning og saltning. Det areal, som ligger uden for de enkeltes grundejeres matrikler, hører under fællesarealet, og det er dermed ikke omfattet af medlemmernes enkeltstående grundejeransvarsforsikring. Derfor er det vigtigt, at grundejerforeningen tegner en grundejeransvarsforsikring i fællesskab, så man har dækning for det ansvar, som foreningen kan risikere at blive pålagt i forbindelsen med skader, der opstår på legepladsen. Mange af skaderne opstår, fordi legepladsen enten ikke er forsvarlig indrettet, eller fordi legeredskaberne ikke er vedligeholdt. Og i de tilfælde skal "ejeren" af legepladsen betale erstatning til den skadelidte. Lotto-gevinsten kan komme i fare Som forening hæfter man som udgangspunkt solidarisk, og det betyder, at en skadelidt kan gå til et hvilket som helst af foreningens medlemmer med sit erstatningskrav. Det gælder også nye medlemmer, selv om de ikke boede i grundejerforeningen, da legepladsen blev indrettet. Det betyder i realiteten, at et medlem, der for tre måneder siden købte hus i grundejerforeningen, og som i weekenden vandt 2 millioner i Lotto, kan risikere at skulle aflevere en del eller hele sin

gevinst til den skadelidte. Den uheldige kan så bagefter gå tiggergang hos de andre medlemmer og forsøge at få dem til at betale deres andel. Hvad er årsag til skaderne? På gynger skal man sørge for, at faldunderlaget under gyngen ikke er farligt. Man skal også være opmærksom på, om gyngen sidder ordentlig fast i stativet, dvs. om der er skruer eller bolte, der er ved at løsne sig. Hvis gyngen består af et gummidæk, skal der være huller i dækket, således at regnvand kan løbe ud, ellers vil dækket rådne med tiden. Og hvis gummidækket er ophængt i kæder, skal man sørge for, at leddene er præcis så store eller små, at et barn ikke kan få fingrene i klemme. Man kan eventuelt beklæde kæderne med plastik. Man skal også sørge for, at afstanden fra gyngen til underlaget er mindst 40 cm for at undgå, at barnet får gyngen i hoved efter et eventuelt fald, og endelig skal man tilse, at selve gyngestativet er intakt og bæredygtigt. I forbindelse med vipper, er det vigtigt, at der er noget, som kan tage af for stødet, f.eks. et gummidæk, hvilket også vil kunne begrænse omfanget af en skade, hvis barnet får foden i klemme. Endvidere skal vippens fundament være gravet godt ned i jorden, så barnet ikke kan komme til skade på det, hvis det falder. På klatrestativer og rutchebaner er det vigtigt, at der ikke er sprækker, hvor barnet kan få fingrene i klemme, eller hvor løse snore, tørklæder og lignende kan sætte sig fast og forårsage kvælning. 4 Div. Link's: 4.1 BUPL Uderum See document: D646DD37B5740621C1256C0D004FD453!OpenDocument 4.2 www.legestafetten.dk See document: www.legestafetten.dk 4.3 Teknologisk Institut: See document: www.ds.dk 4.4 Dansk Standard: See document: 2457 4.5 GO: See document: www.legepladssikkerhed.dk 4.6 P.I.L: See document: www.pil-dk.dk 5 4. Underlag:

6 5. Beplantning: See document: giftige_planter Dette link er blot et af mange muligligheder for information om dette emne: Se også DS 1500 Naturlegeredskaber 7 6. Certificering: CE mærkning benyttes kun til produktgrupper med specifikke direktiver der kræver CE mærkning (ex. Legetøj EN 71 + Legetøjsdirektivet) Problematik: CE Produkter er til private haver (Dvs. at CE mærkede byggemarkprodukter ikke bør anvendes til offentlige legepladser) 7.1 Legepladsinspektører: 7.1.1 TI See document: 14324

7.1.2 DS See document: 2760,1 DS tilbyder et Diplomkursus for inspektører. Ikke underlagt certificeringsregler. Ingen krav om gencertificering. Billigere end certificeringskurserne. 7.1.3 Eirm See document: www.eirm.dk Ref. Kompetencekataloget side 13

7.1.4 TüV See document: cert.bestemmelser_og_program.ver_1.3_web.pdf Kursets varighed er 5 dage og prisen er (dagsprisen oplyses på tlf. 75 50 75 33) Beløbet inkluderer undervisning og materialer samt frokost, kaffe, frugt, vand, men ikke overnatning, morgenmad og middag. Kurset afvikles i.h.t. gældende akkrediteringsbestemmelser. HUSK: Kursisten skal selv medbringe DS Håndbog 121: 2003. Kurset er et certificeringskursus for deltagere der ikke tidligere er certificeret og henvender sig således til personer med et vist forudgående kendskab til legepladsområdet, fra ansættelse ved kommuner, boligselskaber, anlægsgartnere eller firmaer indenfor branchen. Kursusdeltageren vil stifte bekendtskab med den senest tilgængelige udvikling for området, herunder de seneste standardtillæg, samt forklaringer på og fortolkninger af, betydning for udførelsen af inspektionerne. Deltageren vil blive orienteret om/gennemgå de sikkerhedschecklister og det billed- rapporteringssystem som en TüV inspektør skal anvende ved inspektioner. Disse hjælpemidler vil blive udleveret på CD-rom medie. Deltageren vil blive introduceret til den skriftlige test der skal aflægges på kursets sidste dag som en forudsætning for certificeringen. Testen er af flervalgstypen og omfatter i alt 26 emnegrupper indenfor standardens krav og anvendelse. Senest 14 dage efter testen, indsendes 2 udfyldte inspektionsrapporter. Rapporterne vil blive evalueret for dets egnethed til at bibringe inspektionsrekviren- ten en status for den/det inspicerede legeplads/redskab. (ex. korrekt udfyldelse, henvisninger, billedanvendelse osv.) TüV foretager herefter en samlet vurdering af det indsendte materiale samt resultatet af den skriftlige test og giver meddelelse om bestået/ikke bestået senest 4 uger efter modtagelsen. Ved bestået, modtager inspektøren efterfølgende et certifikat som TüV Legeplads- inspektør. Certifikatet er udstedt af TüV Akademiet og gældende i 12 måneder fra certifikatets udstedelsesdato. I tilfælde af ikke bestået vil der blive givet mulighed for at aflægge en ny test: Kursisten indsender 2 nye inspektionsrapporter og aflægger ny skriftlig test i.h.t aftale. Resultatet af om-testen vurderes og meddeles som for den oprindelige test. Varigheden er 1 dag. Prisen er (dagsprisen oplyses på tlf 75 50 75 33) (se program nedenfor)

Mandag: 09.00-09.45 Velkomst og Introduktion til kurset. (*1 10.00-10.45Børns leg og udvikling. (*2) 11.00-12.00 Børns leg og udvikling. (fortsat.) 12.00-13.00Frokost. 13.00-14.00 Debatten: Legeværdi versus Sikkerhed. (*3) 15.15-16.00Legeværdi versus Sikkerhed (fortsat) Tirsdag: 09.00-09.45 Tal og statistikker vedr. Legepladsulykker. (*5) 10.00-10.45 Lov og jura i.f.m. Legepladssikkerhed/Inspektion (*4) 11.00-12.00 DS/EN 1176, Lær standarden at kende. (*6) 12.00-13.00 Frokost. 13.00-13.45 DS/EN 1176 (fortsat) 14.00-14.45 DS/EN 1776 (fortsat) 15.00-16.00 DS/EN 1176 (fortsat) Onsdag: 09.00-09.45 DS/EN 1176, Lær standarden at kende. (fortsat) (*6) 10.00-10.45DS/EN 1176 (fortsat) 11.00-12.00DS/EN 1176 (fortsat) 12.00-13.00Frokost. 13.00.13.45 DS/EN 1176, Lær standarden at kende. (fortsat) 14.00-14.45DS/EN 1176 (fortsat) 15.00-16.00DS/EN 1176 (fortsat) Torsdag: 09.00-09.45 DS/EN 1177, Krav til underlag m.m. (*6) 10.00-10.45DS/EN 1177 (fortsat) 11.00-12.00 Spørgsmål / Svar vedr. standardens anvendelse 12.00-13.00Frokost. 13.00-13.45 Anvendelse af rapporteringsværktøjerne. (*7) 14.00-14.45 Principper for Billedrapportering. 15.00-16.00 Principper for valg af følgetekst. Fredag:

09.00-12.00 Praktisk brug af testværktøjer i.h.t, DS/EN 1176. 12.00-13.00 Frokost. 13.00-13.30 Oplæg vedr. skriftlig test for certificering. 13.30-15.00 Aflæggelse af skriftlig certificeringstest. 15.00- Afslutning. (se programbeskrivelse nedenfor) Ad (*1) Velkomst og introduktion af programmet: en præsentation af kursets format og beslægtede praktiske oplysninger såsom tidsskema, frokost og pauser, krævede materialer, påklædning for legepladsbesøg, transport, parkeringsforhold, betaling, procedurer osv. Ad (*2) Intro: Børns leg og udvikling: vil udstyre deltagerne med en grundlæggende forståelse af kendte stadier i børns fysiske, intellektuelle og sociale udvikling og relaterede stadier af leg og legemønstre på en legeplads. Formålet er at give værktøjer til en bedre forståelse af børns evne til at vælge aktiviteter der giver nye kompetencer netop fordi de indeholder et element af risiko. Ad (*3) Intro: leg contra sikkerhed: vil udstyre deltagerne med en forståelse af det iboende dilemma i forbindelse med børns leg og brug af udstyr, baseret på det faktum, at en vigtig del af legen er legepladsens evne til at give mulighed for at opdage risiko-elementer og at lære at håndtere disse. Ad (*4) Lovkrav / implikationer: vil give information om indholdet af det nye europæiske produkt sikkerheds- direktiv og den nuværende nationale produkt sikkerhedslov, henvisninger i nationale byggeregler. Ad (*5) Facts og tal vedr. ulykker på legepladser: vil baseres på tilgængelige skadesdata og - statistikker fra danske myndigheder og sammenlignes med tilsvarende udenlandske data og research. Formålet er at skaffe værktøjer til bedømmelsen af situationer, som kan blive præsenteret på en flertydig måde eller sågar ikke er tilstrækkeligt dækket af nuværende standarder. Ad (*6) EN 1176, Lær standarden at kende:

en både principiel og detaljeret gennemgang af standardens indhold og anvendelse! Formålet er at give deltagerne en detaljeret viden om standardens indhold og anvendelse og vil derfor også berøre baggrunden for de valgte krav og deres testmetoder. Ad (*7) Anvendelse af rapporteringsværktøjer: Identifikation og rapportering af inspektionsresultater skal være præcis og entydig, hvilket stiller krav til både fotograferingen og valg af motiv, samt formuleringen af rapportens tekststykker idet rapporten senere skal udgøre et af rekvirentens vigtigste beslutningsgrundlag. Tüv.Cert.Betingelser Rev. 1.3 web/mtj 19/1-05 7.2 Legeredskaber: 7.2.1 TI: See document: 14857 Foretager test i.h.t. EN 1176 hvorefter Certifikat udstedes af DS. DanCert på vej ind i markedet. 7.2.2 Force See document: forcedantestcert Foretager test i.h.t. DS/EN 1176, hvorefter certifikat udstedes af DS. 7.2.3 TüV: See document: cert.bestemmelser_og_program.ver_1.3_web.pdf Ingen andre Europæiske "spillere" i DK (principielt skal certificering akcepteres fra alle akkrediterede testinstitutter i EU (gensidig anerkendelse) 8 7. Inspektioner: DS/EN 1176: Vejledning til brug ved Installation, Inspektion, vedligeholdelse og drift.

9 8.Forsikring: Campingrådet: Forsikring:

Det er vigtigt at bemærke sig, at den tidligere af Campingrådet tegnede kollektive erhvervsansvarsforsikring for lejrcheferne er ophørt. Denne forsikring dækkede alle de aktiviteter og faciliteter, der naturligt hører til på en campingplads - herunder også hoppepuder/hoppeborge, trampoliner og klatrevægge. Det er således vigtigt, at campingpladsen sikrer sig, at pladsens egen erhvervsansvarsforsikring fremover dækker aktiviteterne nævnt i dette notat. I sammenhæng hermed skal erindres, at politiet i medfør af forlystelsescirkulæret ligeledes kræver, at der skal tegnes en ansvarsforsikring, som skal dække et eventuelt erstatningsansvar overfor publikum. Ansvar/forsikring: Sker der en ulykke på legepladsen enten fordi den ikke er forsvarlig indrettet eller fordi redskaberne ikke er vedligeholdt kan campingpladsens ejer eller forpagter efter omstændighederne blive gjort erstatningsansvarlig og skal betale erstatning til det skadelidte barn. Det er derfor vigtigt, at campingpladsen altid har tegnet den nødvendige erhvervsansvarsforsikring. Er et barn ulykkesforsikret, vil denne forsikring selvfølgelig dække ved en ulykke på legepladsen. Men desværre viser statistikken at kun hvert 3. barn er ulykkesforsikret, og uanset om forældrene har tegnet en sådan forsikring for barnet, vil de alligevel kunne kræve erstatning hos den ansvarlige for legepladsen. Ulykkesforsikring af børn Er dit barn ulykkesforsikret, vil forsikringen dække ved en ulykke på legepladsen. Men det er desværre kun hvert tredje barn, der er ulykkesforsikret. Desuden vil du som forælder alligevel kunne kræve erstatning af de ansvarlige for legepladsen. Forsikringsoplysningen på tlf. 33 43 55 00 kan give dig flere oplysninger. I skemaet herunder finder du, hvem der er ansvarlig for legepladsen, hvad enten der er tale om mangelfuld vedligeholdelse, en ulykke med et redskab, opsætning af nyt redskab eller renovering. Offentlige legepladser Boligselskaber (fx legepladser i skoler, institutioner og parker) Andels- og ejerboliger Campingpladser, hoteller, restauranter o.l. Ansvarlig for skole: Skolelederen, alternativt kommunen Ansvarlig for institution: Ansvarlig: Boligorganisationen Ansvarlig: Ansvarlig: Foreningen/Bestyrelsen Foreningen/Bestyrelsen

Institutionslederen, alternativt kommunen Ansvarlig for park eller lignende: Kommunen Kilde: www.forbrug.dk 10 Læs her først: Legestafettens holdning til copyright: En "Stafet" gør ikke så meget gavn hvis den ikke kan viderebringes! Hvad der findes i Legestafettens præsentationer og på hjemmesiden www.legestafetten.dk må derfor gerne refereres, kopieres og/eller distribueres med kildeangivelse. Der kan forekomme billeder, tegninger og artikler som er brugt uden specifik tilladelse, men hvor jeg håber på tilgivelse ved en senere lejlighed, fordi børns ret til at lege er en god sag ;-) Det burde derfor også være indlysende at gengivelse og anvendelse af materialer og synspunkter fra både præsentationer og hjemmeside sker på dit eget ansvar!