Hvidbog om Grønt Stift Energi- og miljøgennemgang Århus Stift 1
Stiftsudvalget vedrørende Grønt Stift Grøn Kirke er et ambitiøst projekt, der sætter klima, energi og miljø på kirkens dagsorden. Ud fra tanken om, at mennesket i skabelsesberetningen får til opgave af Gud at tage vare på jorden, handler Grøn Kirke om at man tager opgaven alvorligt. Det er indlysende, at nutiden står overfor enorme udfordringer med påviselige klimaændringer og knaphed på ressourcer. På et så vitalt område kan kirken ikke holde sig udenfor og gøre som ingenting, forklarer biskop Kjeld Holm. Kirken har altid en forpligtelse til at være på forkant med et ethvert etisk spørgsmål, og til disse hører i høj grad energispørgsmålet, uddyber han. Grønt Stiftsudvalg arbejder med at realisere Grøn Kirke altså at få så mange kirker som muligt til at tage del i projektet Grøn Kirke. Projektet har både et teologisk og et helt praktisk sigte. Det teologiske handler om, at vi som mennesker har til opgave at tage vare på jorden, mens det praktiske handler om, hvordan vi gør det. Visionen for Århus stift forklarer biskop Kjeld Holm kort og præcist: At alle kirker, præstegårde og sognehuse om nogle år er gået over til klimavenlig energi. Indtil videre er omkring 10 % af kirkerne i Århus Stift blevet grønne kirker. På www.aarhusstift.dk kan man læse nogle af historierne og finde inspiration til, hvad vi i fællesskab kan gøre som kirke. Stiftsudvalget vedrørende Aarhus Stift som grønt stift har på sit møde fredag den 17. august 2012 på initiativ fra biskoppen besluttet, at der skal udarbejdes en hvidbog med et helt praktisk sigte om energi og miljø. Hvidbogen er således en rapport udgivet af Aarhus Stift med det formål gensidigt at oplyse om gennemført energimærkning, gennemførte energi- og miljøgennemgange, brug af datalogger mv. samt give indblik i konkrete og praktiske energi- og miljøtiltag. Derudover er hvidbogen en kortlægning af behov via videndelingen i Aarhus Stift. Indsamling, koordinering og redigering af det samlede materiale er foretaget af Stiftsudvalget vedrørende Aarhus Stift som grønt stift. Hvidbogen indeholder følgende fra provstierne: 1) Energimærkning: antal rapporter (antal bygninger) 2) Energi- og miljøgennemgange: antal rapporter (antal bygninger, fordeling på bygningstyper) 3) Datalogger eller andre analyseinstrumenter (antal, hvilke bygninger) 4) Konkrete og praktiske energi- og miljøtiltag (eksempler) 5) Eventuelle øvrige tiltag (eksempler) 2
Energimærkning Det er obligatorisk at energimærke sognegårde, velfærdsbygninger over en vis størrelse, præsteboliger, forpagterboliger ol. I forbindelse med energimærkningen skal det enkelte menighedsråd sørge for at rapporten er anvendelig, dvs. at der som minimum er forslag til forbedringer såvel energimæssigt som miljømæssigt. -- Energimærkning af kirkens bygninger Hvad indebærer energimærkning? Ved energimærkning gennemgår en energivejleder bygningen, dens klimaskærm og varmeinstallationer samt belysning i bygninger til erhvervs formål. Der foretages en række opmålinger. Herefter udarbejdes en skriftlig rapport til menighedsrådet. Rapporten indeholder beregninger af bygningens energiforbrug, og en række forslag til energiforbedringer. Forslagene i rapporten beskriver besparelsespotentialer samt udgifter til forbedringer og årlige besparelser ved forbedringer. Bygningen placeres i rapporten på en energiskala fra A til G. Der vil blive lagt vægt på at udarbejde energimærker, der kan anvendes af menighedsrådet og medarbejderne, ligesom der vil blive gjort meget ud af at give forslag til energiforbedringer. Hvilke bygninger skal energimærkes? Reglerne for hvilke bygninger der skal energimærkes og hvornår kan findes på Fællessekretariat for eftersyns- og mærkningsordningerne. Kirker og fredede bygninger skal ikke energimærkes. Det er kun sognegårde, velfærdsbygninger over en vis størrelse, præsteboliger, forpagterboliger ol. der skal energimærkes. 3
Energi- og miljøgennemgang Hvad går en energi- og miljøgennemgang ud på? Formålet med en energi- og miljøgennemgang er at skabe et overblik over mulige miljøforbedringer og besparelser i kirker, sognegårde, velfærdsbygninger, præstegårde og lignende bygninger, samt på kirkegårde. Energi- og miljøgennemgangen foretages fx af en vejleder fra Energitjenesten sammen med en eller flere medarbejdere/menighedsrådsmedlemmer med indblik i den daglige drift af det pågældende sted. Under kortlægningen noteres både hvilke installationer, forbrugsstoffer og materialer, der anvendes, samt hvordan de bruges (driftstimer, temperatur, styring mv.). Desuden noteres bygningernes og varmeinstallationernes isoleringsgrad, hvor det er relevant. Energibesparelserne kan opnås dels ved ændret adfærd og rutine, dels ved investeringer i energibesparende foranstaltninger (efterisolering, energieffektive apparater, lyskilder mm.) og i vedvarende energiformer (f.eks. træpiller eller jordvarme i stedet for olie eller elvarme). Energibesparelserne vil som regel være forbundet med store økonomiske besparelser. Der kan på lignende vis opnås besparelser på vand. Miljøforbedringer kan også bestå i ændret (og billigere!) affaldshåndtering med større fraktion til kompostering og genbrug/genanvendelse, samt mindre mængde farligt affald (engangsbatterier, trykimprægneret træ, mv.) og evt. mindre affaldsmængde totalt. Der kan være muligheder for grønnere indkøb gennem valg af miljømærkede rengøringsmidler, papir, tø midler, mm., økologisk kaffe ol., miljøvenlige malinger og materialer til bygningsvedligeholdelse mv. Hvad skal gerne være klar inden gennemgangen? Forudsætningen for en kvalificeret kortlægning er samtidig en opgørelse af det årlige forbrug af el, vand og varme, samt gas til ukrudtsbrænding. Hvis der foreligger hyppigere aflæsninger, er disse også meget værdifulde. Opgørelserne skal gerne være i kwh el, antal liter olie ol., og ikke i beløb, da priserne kan variere en del. Hvis der foreligger en energimærkerapport eller anden gennemgang, er det naturligvis også af stor værdi, at denne tilvejebringes. 4
Hvad indeholder rapporten efter gennemgangen? Rapporten for hvert enkelt sogn kan indeholde a) en energigennemgang, herunder energimærkning, b) en oversigt over alle de mulige og realistiske energibesparelser, c) en miljøgennemgang (I. Grønne indkøb, II. Affald, III. Planter på kirkegården og IV. Vandforbrug) og anbefalinger til kommende tiltag samt d) diverse bilag. Energibesparelserne opgøres i kilowatttimer, samt i beløb med nuværende energipriser. Der angives en simpel tilbagebetalingstid på de foreslåede investeringer i energispareforanstaltninger og i lokale vedvarende energianlæg. Miljøeffekten af de samlede energibesparelser angives i kg CO2. Hvor der samtidig udføres energimærkning af bygninger, henvises der naturligvis til energimærkerapporten, hvad angår den pågældende bygning. De øvrige foreslåede miljøforbedringer beskrives og økonomien vurderes, hvor det skønnes relevant, især indenfor affaldsområdet, hvor der kan være nævneværdige besparelser. Der vedlægges relevante fakta ark, samt henvisninger til relevante hjemmesider. 5
Århus Domprovsti Der er foretaget energi- og miljøgennemgang i 5 af provstiets kirker ved energivejleder Carsten Vejborg: Domkirken, Vor Frue kirke, Langenæs kirke, Skt. Lukas kirke og Skt. Pauls kirke. Alle 7 kirker på Samsø gennemgås efteråret 2012. I forbindelse med istandsættelse af Kolby præstegård er der etableret et jordvarmeanlæg. I de kirker, hvor der er foretaget Energigennemgang, arbejdes der med at finde løsninger på de foranstaltninger, der vurderes nødvendige. 6
Århus Søndre Provsti Ud med oliefyret og ind med jordvarme Det er svært at se, men under denne mark ligger rør i lange rækker og forsyner Tiset kirke med billig og grøn varme året rundt Tiset kirke ligger lige uden for Århus, nær Mårslet og Solbjerg, og ikke langt fra Ravnholt skov. Det er dejlige grønne omgivelser, og nu har Tiset Kirke for nyligt gjort sit for at gøre det lidt grønnere. For ikke så længe siden gik Tiset Kirke over til jordvarme, og skiftede dermed sit gamle oliefyr ud med et jordvarmeanlæg. Det skete ud fra et praktisk ønske og et ønske om at være mere miljøvenlige. 7
Sådan ser jordvarmeanlægget ud. Her pumpes varm væske ind, og kold væske ud De stigende oliepriser i kombination med ønsket om en mere miljøvenlig opvarmnings form. Da vi i forbindelse med renoveringen af sognehuset alligevel skulle have gulvet brudt op for at få en tidssvarende isolering var det oplagt at tænke gulvvarme og her er jordvarme anlæg ideelle, fortæller Freddy Horslund Alberg, der er menighedsrådsformand ved Tiset kirke. Skiftet til jordvarme gør, at Tiset kirke nu sparer rigtig mange penge på varmen. Og det gavner både pengekassen og samvittigheden. Vi forventer som minimum en halvering af udgifterne til varme i såvel sognehus som præstegård. Og så er det jo ikke så ringe at have bidraget til nedbringelsen af CO2, slutter Freddy Horslund Alberg. 8
Århus Vestre Provsti Sabro-Fårup kirker har fået foretaget energigennemgang, ligesom kirkerne benytter datalogger. Harlev kirke har fået et nyt varmeanlæg i forbindelse med en energigennemgang. Brabrand kirke har fået foretaget en energigennemgang. Temadag for menighedsråd er afholdt den 29. september 2012 med energivejleder Carsten Vejborg. 9
Århus Nordre Provsti Der er foretaget energimærkning på i alt 48 bygninger i provstiets 18 sogne. Derudover søger man at efterisolere og skifte elektronik efterhånden som man kommer frem, så man med tiden kommer det grønne og økonomiske holdbare nærmere. Spørring kirke og sogn har fået foretaget en energi- miljøgennemgang 10
Skanderborg Provsti Der er foretaget en energiscreening og miljøscreening af samtlige bygninger i provstiet. Endvidere er foretaget energi- og miljøgennemgang for Vitved kirke og Låsby kirke. Ry kirke har tidligere fået foretaget en energi- og miljøgennemgang, ligesom kirken opfylder kriterierne for at være GRØN KIRKE. Ry Kirke vil være endnu grønnere Et af tiltagene i Ry Kirke er dørlukkere, som sikrer at man ikke glemmer at lukke dørene I 2007 bragte vores menighedsrådsformand så vidt jeg husker ideen om en grøn profil frem. Han havde gået og tænkt på nogle af de her uhensigtsmæssige ting vi kan finde på at gøre glemme at slukke lyset lade døre stå åbne osv. Så kunne vi jo lige så godt se på, om vi nu også gør tingene på en hensigtsmæssig måde i en lidt større sammenhæng, så vi besluttede at gå i gang med en gennemgang af vores forhold med henblik på at se hvor grønne vi nu var, fortæller Jesper Hanneslund, som er præst i Ry kirke. Det varede ikke længe før menighedsrådsformanden og Jesper Hanneslund faldt over projektet Grøn Kirke. Et projekt som de hurtigt engagerede sig i. Det var en måde at komme i gang på. Og som de første i Jylland blev vi en del af Grøn kirke. 11
Vi tog kontakt til Energitjenesten i Århus og fik en mand ud for at gennemgå det hele med os. Vi gik i fællesskab rundt og kiggede på forbrug af energi, rengøringsmidler, sortering af affald osv., forklarer Jesper Hanneslund. I dag er Ry kirke stadig engageret i at forvandle kirken til en endnu grønnere kirke. Det betyder, at folkene i Ry Kirke konstant er på udkig efter, hvordan man kan gøre mere og blive bedre. Kirkebelysningen i Ry Kirke er udskiftet med moderne LED lamper. De er dyrere end almindelige lamper, men har et meget lavere strømforbrug og tjener sig hurtigt ind igen For godt og vel et år siden tog vi så et yderligere skridt og blev certificeret som Grøn kirke. Det betyder dels at vi hvert år får en gennemgang af vores forhold og ser på hvordan det er gået og hvad vi kan gøre bedre, siger Jesper Hanneslund. Sidste års indsatsområder var at vi skal foretage en bedre affaldssortering, så al glas pap og metaller bliver adskilt og kan genbruges. Og det andet var at finde løsninger på at få lyset i maskiner på standby slukket overalt i Sognehuset, når det ikke blev brugt. Det handler om rutiner om tænd/sluk-skinner og andre ting. Det kommende års indsats som vi stort set allerede har løst er vores kirkebelysning i vinterhalvåret. Her har vi nu udskiftet lamper der hver brugte 1500 Watt i timen med nye LEDlamper der bruger 36 watt. Selv de ikke er helt billige så tjener de sig såmænd hjem på et års tid. Desuden kigger vi på vand og energiforbrug i Sognehuset, slutter Jesper Hanneslund 12
Odder Provsti I løbet af 2011 tog alle menighedsråd i Odder Provsti stilling til et forslag fra provstiudvalget om at afsætte en sum penge i PU-kassen til energigennemgange af alle provstiets 14 middelalderkirker og de 2 fredede præstegårde. Forslaget blev godkendt og nu har energileder Carsten Vejborg, Energitjenesten, i løbet af vinteren 2011 sommeren 2012 gennemgået alle bygningerne og udarbejdet rapporter med forslag til energibesparende foranstaltninger. På Tunø var varmeanlægget brudt sammen, og man skulle under alle omstændigheder investere i et nyt anlæg. Der var allerede udarbejdet et projekt, som Carsten Vejborg kommenterede på og nu er det under etablering. I Saksild var oliebeholderens udløbsdato meget nær og fyret var udslidt. Her er et nyt varmeanlæg nu undervejs ligeledes med råd og vejledning fra Carsten Vejborg. Der bliver et stokerfyr, som opvarmer både kirken og præstegården / konfirmandstuen. I de øvrige kirker og fredede præstegårde var der gode og relevante og for en dels vedkommende ret billige forslag til energibesparende investeringer, som menighedsrådene nu følger op på. Odder kirke brugte alt for meget el-opvarmning, på trods af at fjernvarmen er langt billigere her og at det også er muligt at varme kirken op med fjernvarme det meste af året. Det handler først og fremmest om at styre de to varmesystemer bedre. Provstiudvalget agter at aftale en opfølgende runde med Carsten Vejgård om et årstid, for at forslagene følges til dørs og vi sikrer, at der ikke blot kommer til at stå endnu en rapport på mrformandens hylde, uden at der høstes de mulige besparelser. Provstiudvalget har ikke ønsket at iværksætte yderligere tiltag omkring grøn kirke. Der er en del præstegårdsjord, som forpagtes ud, og vi har overvejet at stille krav om økologisk drift, men pt. har vi ikke gjort mere ved det. Hundslund kirke, nyt varmeanlæg Gosmer, Halling kirker med datalogger som opfølgning på varmestyring. Der bliver et opfølgningsforløb. 13
Horsens Provsti GRØN KIRKE Energibesparende foranstaltninger i Horsens Provsti Energigennemgang I 2010 iværksatte Horsens Provstiudvalg en energigennemgang af samtlige kirker i provstiet. Energikonsulent Carsten Vejborg stod for projektet. Provstiet har 32 kirker, heraf 5 bykirker. Gennemgangen viste et sparepotentiale på ca. 1 mio. Meget kunne opnås ved mindre investeringer, idet halvdelen af besparelsen kunne opnås ved bedre varmestyring dels ved hjælp af ure og automatik, dels ved undervisning af personalet. Ved hjælp af dataloggere blev menighedsråd og personale opmærksom på energiforbruget. For nogle kirkers vedkommende måtte der investeres i nye fyr, en forholdsvis dyr investering, som imidlertid kun blev bevilget, hvis den stod i rimeligt forhold til besparelsen i forhold til afskrivningsperioden. Energikursus Energigennemgangen blev fulgt op af et kursus for gravere, kirketjenere, kirkeværger og andre, der betjener varmeanlægget. Dette kursus har haft stor indflydelse på det daglige energiforbrug, da det bl.a. gav en forståelse for forskellen på middelalderkirker og parcelhuse. 14
Silkeborg Provsti Vi har haft energitjenesten ude - har i foråret 2012 haft dataloggere i alle kirker og har fået resultaterne tilbage her sommeren 2012. MR har fået besked, og de vil blive fremlagt på budgetsamråd samt på møde for gravere og kirkeværger i september. Resultaterne indgår i provstiets prioriteringer for både 2013 og 2014 -- Balle kirke, Hvirringdal kirke; datalogger i øvrige kirker Projekt med solceller Projekt oplæg: Balle kirke og Balle sognegård har et forholdsvis højt energiforbrug, hvilket bl.a. skal ses i lyset af kirkens alder og isoleringsgrad. På den baggrund besluttede Balle Sogns menighedsråd at iværksætte et energioptimeringsprojekt, med det for øje at skabe, både en økonomisk og miljømæssig besparelse. Scenarie: Solceller på sognegården (f.eks. sat på det sydvendte tag på nordfløjen) til brug for el produktion til Balle kirke og Balle Sognegård. Jordvarme i plænerne syd for sognegården. Projekt: Et overslag på hvad det koster totalt set (fordelt på de tre zoner varme sognegård, el sognegård og el kirke) Besparelsen pr. år i el og varme (fordelt på de tre zoner varme sognegård, el sognegård og el kirke). Favrskov Provsti Kontakt med konsulent, Laurbjerg kirke (varmeanlæg) 15
Randers Søndre Provsti Der er foretaget en energigennemgang af alle kirkens bygninger. Inspireret af Grøn kirke har man haft Energitjenesten til at foretage en undersøgelse af samtlige bygninger. Kirkerne og de fredede bygninger var jo ikke med i den lovbefalede energimærkning. Erfaringerne hos har i lighed med andre steder været, at der er et meget stort sparepotentiale i kirkerne. Mange af besparelserne i kirkerne kan tilmed foretages ved ret simple midler: bedre varmestyring, således at opvarmningstiden kan afkortes. Det er til glæde ikke blot for energiforbrug og økonomien, men også for det gamle inventar og murværket, herunder kalkmalerier. Nogle steder skal der forberedes udskiftning af varmeanlæg, gamle oliefyr skal evt. erstattes af nyt elvarmesystem, osv. og ved hver løsning skal menighedsrådet også overveje brugsfrekvensen. En del af besparelserne, viser det sig, kan hentes hjem ved ændret adfærd, som man bliver gjort bekendt med. Der kan være tale om sænkning af grundtemperaturen det gælder faktisk mange steder- eller simpel efterisolering af varmerør, tætning af døre og vinduer, udskiftning af visse lyskilder etc. Randers Nordre Provsti Der har været et oplæg om energi- og miljøgennemgang på budgetsamråd i foråret 2012 16
Hobro-Mariager Provsti Hobro-Mariager provstiudvalg udsendte i foråret 2012 en opfordring til menighedsrådene om at komme med eksempler på energi- og miljøtiltag i provstiet. Tilbagemeldingen er at tiltag løbende indgår i de enkelte menighedsråds disponeringer - tvunget også af de økonomiske vilkår. Energikonsulenternes rapporter (energimærkningsrapporter) indgår i bygningssyn med fokus på isolering og udskiftning af forældede varmeanlæg. Provstiudvalget er i løbende dialog med de enkelte menighedsråd med henblik på energi og miljø i forbindelse med bl.a. ny- og ombygninger. Der er ikke som sådan udarbejdet nogen politik på området, men der arbejdes konstant hen imod mere økonomiske og miljøvenlige forhold i provstiet. 17
Norddjurs Provsti Der er foretaget energimærkning af 33 bygninger, fordelt med 17 præsteboliger, 9 sognegårde, 5 graverbygninger, 2 forpagtergårde. Dataloggere fra Energitjenesten har været placeret i alle provstiets 38 kirker. Rapporterne med gode råd om besparelsesmuligheder foreligger. Der forsættes med dataloggere for at se, hvordan det efter ca. 11 måneder vil se ud. 18
Syddjurs Provsti Der blev i forbindelse med den obligatoriske energimærkning i 2009 samtidig foretaget en energiog miljøgennemgang af samtlige bygninger, herunder provstiets 36 kirker og 3 fredede præstegårde. I alt blev der foretaget en omfattende gennemgang af provstiets 74 bygninger med et energimæssigt besparelsespotentiale på 1.2 mio. kr. Besparelserne fremkommer successivt ved ændret adfærd, varmestyring/urstyring, nye og andre energikilder. De samlede rapporter fra energimærkningen, energi- og miljøgennemgangen og diverse kurser har været grundlaget for den fremadrettede proces og videre prioritering. Siden er samtlige 36 kirker blevet tildelt GRØNT DIPLOM som grønne kirker, der kontinuerligt arbejder for at forbedre såvel de energimæssige som de miljømæssige forhold. I forhold til en energi- og miljøoptimering af den enkelte kirke har der været dataloggere i samtlige kirker i mere end et år. Rapporterne fra dataloggerne udpeger de fremadrettede indsatsområder bl.a. med den vigtige balance mellem opvarmning og luftfugtighed som hovedfokus. Dataloggerne opretholdes i flere af kirkerne for at følge de forskellige tiltag. Provstiudvalget har udarbejdet en prioriteret investeringspolitik i forhold til kirkerne, der er inddelt i 4 kategorier alt efter brugen af den enkelte kirke. Videre har provstiudvalget sammen med de respektive menighedsråd inden for de seneste år totalrenoveret 5 præsteboliger ligesom der inden for de kommende år opføres 3 nye præsteboliger. Endelig sker der en sanering i bygningsmængden ved frasalg og nedrivning. Urstyring af varmen er billigt og effektivt Sådan ser urstyringen som Thorsager og Bregnet Kirke har fået installeret ud. Lille, men effektiv. 19
Thorsager og Bregnet kirker ligger i Syddjurs smukke bakkede landskab. Her er naturen helt tæt på, og måske netop derfor er Syddjurs også på forkant når det kommer til Grøn Kirke. I både Thorsager og Bregnet kirke har de fået installeret urstyring af varmen. Det er en billig, men yderst effektiv måde at få styr på varmeudgifterne på. Uret er et 7 dages ur med 6 positioner pr. dag og er nem at indstille. Det har den fordel, at uret kan tænde for varmen 2-3 timer før en kirkelig handling, så kirken og orglet er varme og ikke som før op til weekenden. Da blev varmen tændt når vi gik hjem fredag, så der var varme til gudstjeneste søndag, fortæller kirkegårdsleder Bjarne Nielsen. I Thorsager og Bregnet kirke har de henholdsvis fjernvarme og elvarme. De har begge fordele og ulemper i forhold til hinanden, men ifølge Bjarne Nielsen er forskellen ikke så stor endda når det kommer til, hvor længe de er om at varme kirkerne op. Det gør ikke den store forskel, med hvor lang tid det taget at varme kirkerne op. Forskellen er at kirken med fjernvarme er der altid lidt varme på, mens elvarmen kan slukkes helt. Der skal selvfølgelig holdes øje med fugtigheden i orglet, hvis varmen slukkes helt, fortæller Bjarne Nielsen. Urstyring er et af de områder som energivejleder, Carsten Vejborg peger på er værd at fokusere på. Der ligger et rigtig stort sparepotentiale i at få en urstyring ind, og en brugervenlig urstyring ind, så man også bruger dem, fortæller Carsten Vejborg. 20
Mød energivejlederen Carsten Vejborg arbejder som energivejleder hos Energitjenesten Midtjylland. Her har han blandt andet haft meget at gøre med at rådgive kirker, som gerne vil spare på deres energi en opgave med et meget stort sparepotentiale Af Bo Billeskov Grünberger Som gennemsnit i de kirker jeg har været ude i, der ligger der et sparepotentiale på omkring 40 %, og en stor del af det er simpelthen at fjerne grundvarmen, mens en anden stor klump ligger i at få sat urstyring på, fortæller Carsten Vejborg. Grundvarmen er den varme, som altid er på i kirken udenfor brugstiden, for at holde en minimumstemperatur i kirkerummet. Hos rigtig mange kirker er denne grundvarme alt for høj, og en af grundene til det kan bunde i nogle myter og misforståelser. Vi møder af og til nogle myter i forbindelse med grundvarme, som f.eks. organister som mener at deres orgler har bedst af en konstant temperatur, og det er faktisk ikke korrekt. Vi har eksempler på masser af orgler som står i kirkerum, der kommer helt ned omkring frysepunktet uden at de på nogen måde bliver ødelagt. Vi har også diskuteret det med en orgelkonsulent og nationalmuseet, der siger det samme, nemlig at et orgel ikke tager skade af at stå i et rum med svingende temperatur, forklarer Carsten Vejborg. 21
Et andet sted, hvor kirkerne kan sætte ind er noget så simpelt som urstyring af varmen. Urstyring gør at man selv kan indstille, hvornår varmen skal slås til og fra. Mange kirker har faktisk urstyring, men ofte er anlægget så svært at bruge at man enten bruger det forkert, eller slet ikke bruger det. Efterhånden er der jo automatisk ringning på i kirkerne, så der er typisk ikke nogen i kirken om lørdagen. Man går på weekend fredag, og kommer så først igen søndag om morgenen. Det betyder jo så at i f.eks. hele vinterhalvåret, så tænder man for varmen fredag når man går hjem, for at have kirken varm til gudstjenesten om søndagen. Der ligger et rigtig stort sparepotentiale i at få en urstyring ind, og en brugervenlig urstyring ind, så man også bruger dem. Ofte er det nogle meget små investeringer som skal til for at opnå en meget stor besparelse på energien. Et urstyringsanlæg kan fås for mellem 600-1500 kroner, og vil kunne tjene sig selv ind hurtigt. Af og til kan det også være nødvendigt at se nærmere på kirkens varmeanlæg. Hvis oliefyret er for lille eller for gammelt, er det måske nødvendigt at skifte det ud. Der er flere muligheder for at skifte varmeanlægget ud egentlig 3 muligheder. Den ene er at fortsætte med at have oliefyr, men et mere moderne oliefyr med en højere virkningsgrad. Den anden er et pillefyr, som man har gjort i f.eks. Feldballe, eller måske fjernvarme, hvis det er en mulighed. Den sidste er elvarme, og det troede jeg aldrig, at jeg i min karriere som energivejleder skulle foreslå, men der ligger nogle gode ting i elvarmen fordi man som regel helt kan skrotte grundvarmen. Der er ikke nogle rør man skal frostsikre, så man kan ofte helt slukke for varmen, med visse forbehold for specielle forhold i enkelte kirker. Derudover kan man få et varmeanlæg som er dimensioneret rigtigt og har den helt rigtige effekt i forhold til rummet, siger Carsten Vejborg og fortsætter: Det kan godt være at elvarme er dyrere pr kilowatttime, men hvis man til gengæld bruger færre kilowatttimer fordi man nemmere kan styre varmen, så kan det godt være at det er en billigere løsning at bruge elvarme. 22
Klima, miljø og kristendom Grøn kirke handler om miljøbevidsthed. Sognene kan spare mange penge ved at få gennemgået bygninger, og få installeret diverse energibesparende tiltag. Men Grøn kirke handler i høj grad også om kristendom, og her særligt næstekærlighed Af Bo Billeskov Grünberger og Martin Ishøy Vi skal passe på jorden af hensyn til fremtidens generationer, for verdens mennesker, og vi skal gøre det på grund af mangfoldighed af liv på vores planet. Det skal vi gøre fordi vi har en kristen forståelse af fremtiden og af næstekærligheden. Kort sagt skal vi passe på jorden fordi vi har en forpligtelse til at elske vores næste, siger Martin Ishøy, der er præst ved Balle Sogn og Ph.d. i miljøetik. Kristendommen viser os at vores liv afhænger af forholdet til vores medmennesker, mangfoldighed af liv i verden, og fra fremtidens generationer. Jesus fortæller os, at det vi gør mod de svageste, det gør vi mod Jesus selv, og det bliver vi holdt op på af Gud (se f.eks. Matthæusevangeliet 25, 31 og frem,) forklarer han. Vi menneskers situation har ændret sig meget siden skabelsen, især på det teknologiske felt. En bonde, der levede på patriarkernes tid ville have tabt både næse og mund, hvis han så, hvordan moderne landbrug blev drevet. Alligevel er vores rolle den samme som dengang: I skabelsesberetningen får mennesket til opgave at dyrke og vogte *Edens have+ (1. Mosebog 2, 15.) Det kan man tolke sådan at vi har en forpligtelse til at passe på jorden, og dens mangfoldighed. Jordens mangfoldighed beriger os på mange måder: Den beriger os, både fordi det 23
er en ressource vi er afhængige af, og fordi den er nødvendig for at få glæde og inspiration, fortæller Martin Ishøy. Grøn kirke handler altså både om at passe på vores jord for vores egen skyld, men ikke mindst også for fremtidens skyld. Det at der er fremtidige generationer giver os håb, og det kan de kun, hvis der også er et håb for dem. I Bibelen er Abraham frustreret over ikke at kunne få børn, men Gud giver ham håbet igen ved at love, at hans afkom skal blive talrigt som stjernerne (1. Mosebog 15,1 og frem.) Siden dengang har både jødedommen og kristendommen vidst, hvor afgørende de fremtidige generationer er, slutter Martin Ishøy 24
Grøn liturgi og kirkelige aktiviteter Skabelsestiden Skabelsestiden er et initiativ, som er vokset frem i europæisk kirkeliv de seneste 10 år, og som årligt løber fra 1. september til 4. oktober eller anden søndag i oktober. Udgangspunktet er, at troen på Gud som skaberen og dermed Jorden som skabt af Gud, i lang tid og i stigende grad har mistet selvfølgelighed. Skabelsestiden tydeliggør skabelsesdimensionen både i gudstjenestelivet og i kirkens liv i det hele taget. Først og fremmest er skabelsestiden en tid hvor alle kirkelige aktører opfordres til at fokusere på skabelsen på måder, som er velegnede og velkomne i den lokale sammenhæng, hvor de finder sted. Skabelsestiden er naturligvis ikke er bundet op på en særlig dansk skabelsesteologi, men på overbevisningen om at den fysiske verden nødvendigvis må ses i forhold til Gud som dens skaber. Skabelsesgudstjeneste og høstgudstjeneste En af fordelene ved at skabelsestiden ligger i sensommeren/det tidlige efterår, er sammenfaldet med tiden for høstgudstjenester her i landet. Nogle steder er det oplagt at fejre skabelsestidsgudstjeneste og høstgudstjeneste hver for sig med to forskellige fokuser eksempelvis taknemmelighed for alle gode gaver og retfærdighedsperspektivet på det daglige brød. Andre steder har høstgudstjenesten måske udviklet sig til en børne-familiegudstjeneste, som kan suppleres søndagen efter med en skabelsesgudstjeneste for den voksne menighed. Måske kommer skabelsesgudstjenesten ind i stedet for en høstgudstjeneste, som i nogle sogne har mistet en stor del af sin selvfølgelighed. 25