Energitjenesten's Energitjek

Energitjenesten's Energitjek Enderækkehus Furesølund 3520 Farum Energitjekket er udført af: Energitjenesten Sjælland Energivejleder: Lars Kristensen 7. december 2012

Hvad er et Energitjek Overblik og idéer til husets energiforbedringer Du kan få gennemgået din bolig og familiens energiforbrug sammen med en energirådgiver fra Energitjenesten. Vi giver dig praktiske råd til hvordan netop din bolig kan forbedres energimæssigt, med udgangspunkt i husets alder, byggeteknik og varmesystem. Udover varme vejleder vi samtidig om elforbrug, vandbesparelser, indeklima og god komfort. Vi kommer hele vejen rundt og mener at miljøvenligt energiforbrug fint kan gå hånd i hånd med almindelige krav om at huset er behageligt at være i sommer og vinter. Inden vi kommer på besøg beder vi dig forberede dig. Ved besøget spørger vi til din boligs størrelse, hvor mange I er, de sidste par års forbrug til opvarmning, elektricitet og vand. Hvis I har interesse herfor, vil vi også gerne diskutere f.eks. transportvaner. Vi tænker i hele rum Et energitjek begynder oftest med at vi lige sætter os ned og ser forbrugstallene igennem og hører om særlige problemer og udfordringer. Derefter gennemgår vi sammen huset, rum for rum. På turen rundt undersøger vi klimaskærmens mange bygningsdele, vi ser på varmeanlægget og vi kobler tingene sammen, så når vi er på f.eks. badeværelset, kigger vi både på ventilation, gulvkomfort, varmeforsyning, sorte pletter på vindueskarmen, utæt cisterne og energieffektive alternativer til halogenbelysningen over spejlet. Et energitjek tager typisk 1½ time og vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en kort rapport og her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for konkret at komme videre i forløbet. Resultatet bliver at du er langt mere afklaret end før og har et overblik over i hvilken rækkefølge du skal sætte tingene i gang. Når du et par dage eller et halvt år senere får brug for at få uddybet noget, kan du altid ringe til vores telefonlinje 70 333 777 og få yderligere vejledning. Energitjenestens telefon og mailvejledning er gratis. Energitjek, ikke et energimærke Vi foretager gennemgang af dit hjem. Har du et energimærke vil vi gerne se det ved vores besøg. Vi laver ikke energimærkning. Gennem den direkte dialog bliver du klædt på til at selv at forstå dit hus og derfra umiddelbart sætte forbedringerne i gang. Vi er vejledere, ikke projekterende. Hvis det er et byggeprojekt du søger rådgivning til - eller anden konkret byggeteknisk vejledning, så skal du henvende dig til en praktiserende ingeniør eller arkitekt i stedet. De energimæssige aspekter af om- og tilbygning, vil vi hellere end gerne give input til. Vi tilbyder: Overskuelighed til dit forbrug, forsyning, besparelsesmuligheder og miljøprofil. En dialog i dit hjem der hjælper dig med at forstå huset set ud fra et energisynspunkt. Vi udpeger de mest relevante indsatsområder til reduktion af forbruget. Vi leverer en kort skriftlig sammenfatning fra besøget. Efterfølgende kan du altid kontakte os igen for uddybning og yderligere spørgsmål. Termografering tilbydes efter aftale i perioden november til marts, og mod en merpris. Vi tilbyder ikke: Energimærkning, tæthedstest og egentlig bygningsprojektering. Men vi hjælper dig det at prioritere hvor du skal sætte ind. Indhold side Hvad er Energitjek 2 Konklusion 3 Forbrugsoversigt 4 Gennemgang af hus 5 Termografi 8 Indsatsliste 9 Det med småt 10 2/10

Konklusioner Energitjek 2012 Vi har den 7/12-2012 udført et Energitjek på jeres bolig. Energitjekket er fortaget ved en grundig gennemgang af boligens el- og varmeforbrugende anlæg og udstyr samt husets klimaskærm. Der er også foretaget termografering af udvalgte bygningselementer. Vi har desuden gennemgået husstandens vandforbrug. Energitjekket giver et samlet billede af husstandens klimapåvirkning. Den samlede CO₂ udledning fremgår af forbrugsoversigten på næste side. Vores opgørelse viser, at jeres husstand bruger i alt: 18.200 kr. (50%) på varme, 11.600 kr. (32%) på el, 6.600 kr. (18%) på vand. 36.200 kr. kroner på energi og vand, heraf ca. Erfaringer viser, at alene interesse for forbruget kan føre til, at man reducerer spild, og kan spare 10-20%. Energitjekkets konklusioner Energirenovering af vinduer Udskiftning af radiatorventiler Ventilation i vaskekælder Evt. efterisolering af let facade. På de følgende sider kan I læse mere om vores vurdering af både forbrug og muligheder for at reducere energiforbrug, og forbedre komfort. I indsatslisten, side 9, står vores konkrete anbefalinger. Opfølgning For konkrete spørgsmål til rapporten kan I kontakte Lars Kristensen, som har gennemført besøget. Se telefonnummer og mail nedenfor. Med venlig hilsen Lars Kristensen 10-02-2013 tlf 2857 5117 mail: lk@energitjenesten.dk 3/10

0 20 40 60 80 100 120 140 160 0 400 800 1200 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Forbrugsoversigt Oplysninger Navn: Enderækkehus Varme: 20.235 kwh Farum Fjernvarme = Adresse: Furesølund Postnummer: 3520 Farum Bolig areal: 165 m2 (opvarmet) Grundareal: (klimakorrigeret) Varme i alt Byggeår: 1971 El: 4.832 kwh pr. år 20.127 kwh varme 20.127 kwh Husstand: 4 pers. Vand: 110 m3 pr år; svarende til 75 liter pr. person pr. dag Oversigt over forbrug Herunder ses en oversigt over husstandens energi- og ressourceforbrug. Den øverste del af figuren viser dit forbrug af varme, el og vand sammenlignet med normalforbrug og foreslåede mål. Den nederste del af figuren viser hvordan CO₂-udledning en er fordelt på de forskellige kategorier: Varme, el og vand. Oversigten er lavet på baggrund af de oplysninger om forbrug, som vi har modtaget i forbindelse med Energitjekket. Ved elvarme eller varmepumpe er husets direkte elforbrug til elvarme/varmepumpe angivet i øverste linje i skemaet. I beregningen af varme til højre i skemaet er en vurderet virkningsgrad for evt. varmepumpe indregnet. Det anbefales at følge forbruget, også over flere år. Forsyningsselskaberne leverer også forbrugsoversigter i forbindelse med årsopgørelser. Periode: (årsgennemsnit for perioden) 6.2010-6.2012 Varme Dit hus El Vand Normal Mål kwh/m 2 år kwh/ pers. år m 3 / pers. år Kilde normalforbrug el og varme: Kirsten Gram-Hanssen, 2005. Husholdningers elforbrug. SBI 2005:12. Normalforbrug vand: DANVA Måltal varme og vand på baggrund af Energitjenestens generelle anbefalinger. Måltal el: Center for Energibesparelser Fordeling af CO 2 udledning 2% Varme Forbruget er beregnet som kilowatt-timer pr. m 2 boligareal. Forbruget er sammenholdt med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse, og med et mål efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering. 45% 53% El Forbruget er udregnet pr. person, og sammenlignet med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse. Mål efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering eller efter Center for Energibesparelsers mål på max. 1.000 kwh pr. person pr. år. Vand Forbruget i m 3 pr. person pr. år er sammenlignet med dansk normalforbrug på 42 m 3 pr. person pr. år (= 116 liter pr. person pr. dag). Målet er sat efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering Direkte CO₂-udledning udgør i alt: 4,83 tons Kommentarer til forbrug Varme: Varmeforbruget er under gennemsnit for en tilsvarende husstand. Der er dog stadig et stykke til at nå et mål omkring 100 kwh/m² om året som er et opnåeligt mål for et ældre hus. Man skal her tænke på, at det er et enderækkehus (normalforbrug ansat til 134 kwh/m2). Midterhus (normalforbrug ansat til 119 kwh/m2). El: Elforbruget er også under normal for en tilsvarende husstand. Pga. familiens arbejdsmønster vil jeg dog vurdere det reelle forbrug til højere. Er det evt. kombination af arbejdssituation og anvendelse af loftsetage, der er grundlag for faldet i forbrug fra 11 til 12? Vand: Vandforbruget er lavt. Meget flot! Dog er en del af forklaringen formentlig familiens arbejdsmønster, ligesom det er tilfældet med elforbruget. 4/10

Gennemgang af hus Baggrund: Ønsket om Energitjek er begrundet i et ønske om at få input i forhold til husets energimæssige stand. Huset er en af 353 boliger i Furesølund. Derfor er der ønske om at få lavet en gennemgang, der peger på nogle generelle ting omkring i dette tilfælde rækkehusene. Dette hus adskiller sig fra hovedparten ved at være et enderækkehus, med kælder, hvilket ikke gælder alle rækkehuse. Desuden er der udnyttet tagetage, hvilket heller ikke gælder alle huse. Bebyggelsens fremtræden er reguleret i lokalplanen, og der er derfor grænser for hvad den individuelle boligejer kan gøre med hensyn til ændringer af klimaskærmen, som ændrer bygningens udseende. Som jeg læser bestemmelserne i lokalplanen, må der ikke ændres, således at det udsende, den samlede bebyggelse har, fraviges. Det er muligvis et fortolkningsspørgsmål, om det eksempelvis umuliggør facaderenovering og energiforbedring af en enkelt række huse. Det må undersøges i kommunens planafdeling Hus og varmeforbrug: Ifølge det oplyste er det opvarmede areal på 165 m 2. Hvilket også er i overensstemmelse med fjernvarmeværkets opgivelser. Ifølge BBR er der 144 m 2 beboelse, eks. kælder. Grunden til at hæfte sig ved forskellen er, at det betyder noget for forbrugsopgørelsen. Der er varmeapparat i kælder, (og kælderen er i øvrigt dårligt isoleret), så på den måde er det regulært nok at det indgår i det opvarmede areal. Men varmeapparat og kælderrum benyttes ikke eller kun ganske lidt. Hvis det opvarmede areal derfor reelt kun er 144 m 2, er varmeforbruget pr. arealenhed større (141 i stedet for 123kWh/ m 2 ) Generel anbefaling: Jeg vil foreslå at foreningen skaber sig et overblik over forbruget i de forskellige huse. Når der er tale om ensartede huse kan alene spredningen i forbrug være en inspirationskilde til at fokusere på forbruget, første skridt i forhold til at opnå besparelser. Der kan være meget store individuelle forskelle mellem ens boliger, se http://energiwiki.dk/index.php/varmeforbrug_og_adfærd. Overblikket kan skabes på 2 måder. Man kan forsøge en henvendelse til forsyningsselskaberne,men de vil nok ikke umiddelbart udlevere oplysninger generelt. Alternativt kan bestyrelsen lave en lille undersøgelse, f.eks. i forbindelse med indkaldelse til generalforsamling. Ved hjælp af google forms er det meget hurtigt og simpelt at lave et elektronisk spørgeskema. Resultater ville kunne vises på generalforsamling og hjemmeside. Varmeanlæg: Der er en indirekte fjernvarmeinstallation og et to-strengsvarmeanlæg i huset. Der betales afgift pga. for lille afkøling. For lille afkøling er et symptom på ikke optimalt fungerende varmeanlæg. En forklaring kan være, at radiatorerne ikke bruges tilstrækkelig jævnt, nogle er slukkede men andre er tændt. I de rum, som hænger sammen, eller hvor der ikke er lukket imellem, bør radiatorerne bruges jævnt. Det kan også være en idé at skifte radiatortermostater. I givet fald vælges radiatorventiler med forindstilling. Se løsning i Videnscenter for energibesparelser i bygninger: Udskiftning af radiatorventiler. Der kan evt. suppleres med elektroniske termostater i f.eks. soveværelse, som kan lukke ned automatisk ved udluftning, og som kan programmeres til et særligt temperaturforløb. Der kan dog være problemer med at få udluftningsfunktion til at fungere, og termostat skal formentlig sidde lige under åbent vindue for optimal funktion. Generel anbefaling: Fjernvarmen tilbyder gratis rådgivning til sine kunder. Jeg vil anbefale at bestyrelsen aktiverer den mulighed, f.eks. ved at invitere Fjernvarmen til at holde oplæg ved generalforsamling, temamøde e.lign. Muligheden kan også omtales på hjemmeside. Trimning og tilpasning af varmeanlæg er typisk en billigog god måde at opnå besparelser på. Og mange af installationerne i Furesølund er sandsynligvis ikke optimeret i mange år. 5/10

Gennemgang af hus Klimaskærm Ifølge tegninger er den lette facadekonstruktion isoleret med 100 mm, Som det kan ses på termografibilleder er der desuden kuldebroer og utætheder mellem facade og gavl/skillevæg. På grund af begrænsninger i lokalplanen er muligheden for forbedringer begrænset til særlige isoleringstyper, som ikke fylder f.eks. vakuumisolering, se eksempelvis http://www.barsmark.com/dk/produkter/isoleringsmaterialer/vacupor. Denne form for isolering er også betydeligt mere bekostelig end almindelig isolering med eksempelvis mineraluld. Ved indvendig renovering (køkken, maling etc.)i enderækkehus som dette, kan der etableres en varmvægsløsning på ydervæggen. Det vil give både besparelse og komfortforbedring, se. f.eks. http://www.knaufdanogips.dk/produkter/gipsbyggesystemer/pladetyper/efterisolering/varmvæg. Dog ikke aktuelt i dette tilfælde, da der for nylig er renoveret køkken. Generel anbefaling: Der er stor interesse for energiforbedringer for tiden, og derfor er der givetvis også mange boligejer i Furesølund som går med overvejelser i den retning. Jeg vil anbefale, at bestyrelsen går i dialog med både medlemmer og kommune om, hvordan det kan gøres i Furesølund. Problemet kan blive, at boligejere over de kommende år energirenoverer individuelt, hvilket kan gøre det både dyrere, og mere besværligt at få vedtaget, hvis der senere ønskes en samlet renovering. Om så resultatet af dialogen bliver fokus på fælles eller individuelle løsninger må tiden vise. Det første skridt kan være at tage emnet op på generalforsamling, hjemmeside og evt. nyhedsbreve. Se løsninger for let ydervæg hos Videnscenter for energibesparelse i bygninger, www.byggeriogenergi.dk Vinduer og døre Huset er udstyret med termoruder fra omkring 1990/91. Der er store besparelser og komfortforbedringer knyttet til udskiftning af ruder. Når træ i vinduer er godt og sundt, som det umiddelbart ser ud i dette hus, er det økonomisk fordelagtigt at skifte ruder frem for vinduer. Under hensyntagen til de generelle betragtninger, vil jeg anbefale rudeudskiftning. Ved samme lejlighed bør der skiftes tætningslister. Se f.eks. www.dafa.dk for udvalg i tætningslister og lokale forhandlere. I kælder, og i toilet i stueplan, er der enkeltlagsglas. Da kælderen opvarmes bør der skiftes til energirude, eller laves en forsatsløsning med en 2-lags-energirude. Til døre bruges q-lonlister, som kan tilpasses ældre døres evt. skævheder se illustration. Generel anbefaling: Man kan undersøge om man har termoruder eller energiruder vha. en flamme fra stearinlys eller lighter. En2-lagsrude vil give fire spejlbilleder, nr. 2 spejlbillede set indefra vil have en afvigende farve, hvis det er en energirude. Tætheden kan testes vha. en papirstrimmel. Åbn vindue, placer strimmel i falsen, luk vindue. Der skal være god modstand når man forsøger at trække strimlen ud igen. Loft og gulv I dette hus er der udnyttet tagetage, så her er isoleret op til standard og inkl. nye energivinduer. Gulv mod kælder er isoleret med 50 mm ifølge tegning Generel anbefaling: Ifølge tegning er der oprindelig 100mm isolering mod loftsrum. Der vil være gode besparelser at hente. Afhængig af loft på 1.sal, skal man være opmærksom på tæthed og risiko for fugtoptrængning fra bolig til konstruktion, hvis man efterisolerer. Der henvises til Videnscenter for energibesparelse i bygninger, se under løsninger: Loft, skunk og tagrem. Se også bygerfa erfaringsblad om tæthed, damspærre og alternative isoleringsmaterialer 6/10

Gennemgang af hus Ventilation I kælder er der ventilationskanal i opholdsrum, men ingenting i vaskekælder/tørrerum. Under alle omstændigheder, men specielt fordi der er lavet en indvendig efterisolering i kælder opholdsrum, vil jeg anbefale, at der etableres mekanisk udsugning i vaskekælder. Det vil sikre at luftbevægelsen går den rigtige vej, at fugt trækkes ud af huset. Hvis fugt bevægelsen er fra vaskekælder ind i opholdsrum, er der risiko for kondensering på kolde overflader, og efterfølgende fugtproblemer. På besøgsdagen var der trækvindue i badeværelse der stod på klem. Generel anbefaling vedr. udluftning: Den bedste udluftningspraksis er kort og kraftig udluftning, frem forlidt åbenstående vinduer El Det anbefales at bruge sparometer til at måle forbrug på forskellige steder: TV og PC opstillinger, fryser mv. Generel anbefaling: Grundejerforeningen kunne investere i noget simpelt måleudstyr, eksempelvis sparometer eller energimåler, IR-termometer,og datalogger til måling af temperatur og luftfugtighed, som kan udlånes til medlemmer. Alle apparater kan købes for få hundrede kroner. Andet: Vandforbruget var ikke i fokus i forbindelse med besøget. Generelt er der god grund til at se på vandforbruget. Her er typisk gode økonomiske besparelser på små investeringer. 7/10

Termografi Om billederne: Billederne hænger sammen to og to. Det almindelige billede viser område i fokus. Termografibilledet viser et lidt mindre udsnit fra det samme område. De organgegule farver repræsenterer de varmeste områder, mens de blåsorte repræsenterer de kolde områder. Temperaturskalaen er forskellig fra billede til billede, og viser ikke nødvendigvis den korrekte temperatur, men den er medtaget for at vise hvilket det spænd der er mellem varm og kold overflade. Billede 1: Kuldebro i overgang mellem væg og gavl i køkken. Billede 2: Let konstruktion er generelt ikke godt isoleret i forhold til dagens standard. Billede 3: Utæthed ived stikkontakt i dørkarm ved hoveddør. Billede 4: Overgangen mellem gavl/skillevæg og let konstruktion udgør en kuldebro/imråde med varmetab. 8/10

BEMÆRK Tilskud Note Indsatsliste Nr Indsats Komfort Besparelse Kategori kwh besparelse Handling 1 Udskift termo til energiruder, 25 m2, 162 kwh/m2 x x v 4.050 Indhent tilbud x 2 Forsatsruder kælder, 2 m2,268 kwh/m2 x x v 536 Indhent tilbud x 3 Isolering let konstruktion, 100-250, 35 m2, 17 kwh/m2 x x v 595 Eksempel x 4 Mekanisk ventilation i vaskekælder x Indhent tilbud 5 Radiatortermostater x x v 1.409 Indhent tilbud x 1, 2 1,3 1,4 5, 6 Samlet besparelse Kategori: v = varme; e = el hus1 6.590 Forbrug Forbrug Mulig brutto Tab (a) netto besparelse Besparelse i procent af nettoforbrug Mit varmeforbrug (kwh) 20.127 0 20.127 6.590 33% Mit elforbrug (kwh) 4.832 0 4.832 0 0% Ud over de nævnte indsatser, er der eksempelvis også besparelser at hente ved at sænke temperaturen. I har oplyst en indendørstemperatur på 21 grader Celcius. Ved at nedsætte bare 1 grad, kan man spare 5% på varmeregningen. (a) 1 Noter Afhængig af varmeanlæggets virkningsgrad, vil der være et tab, der ikke bliver nyttiggjort i huset. Ud fra varmeanlæggets alder og type har vi vurderet en virkningsgrad i forbindelse med besøget. Areal vurderet, besparelsen er pr. m2 rudeareal. 2 3 Inklusive udskiftning af tætningslister. Besparelsen ved tætning afhænger meget af utæthedens størrelse. Ved en sprække på 1 mm regnes med besparelse på 10-20 kwh/m/år - se www.byggeriogenergi.dk Her er regnet med en forsatsløsning, inkl toilet i stueplan 4 Er medtaget som eksempel. Besparelsesværdien tager udgangspunkt i indvendig isolering med 150 mm. se diskussion tidligere. 5 6 Forudsætter udskiftning af alle ventiler i huset, 7 stk, samt etablering af elektroniske termostater jf. videnscenter en besparelse på 7 %. Herudover kan der opnås yderligere ved "natsænkning", se www.byggeriogenergi.dk Hertil kommer den økonomiske besparelse ved at undgå strafafgift pga manglende afkøling. Kwh besparelser beregnet på grundlag af Energistyrelsens standardværdikatalog, med mindre andet er anført Økonomisk besparelse afhænger af prisen på de kwh der spares, og på de kwh der erstatter tidligere forbrug. Tilskud: I nogle tilfælde er det muligt at opnå tilskud, ved salg af den gennemførte kwh-besparelse. Spørg håndværker eller forsyningsselskab. Tilskuddets størrelse er typisk 0,25 kr/kwh. 9/10

Bilag: Det med småt Generelt Vurdering af besparelsesmuligheder er foretaget på grundlag af gennemgangen i huset, kombineret med standardværdier for energibesparende tiltag. De anførte besparelsesmuligheder er kun retningsvisende, og kan ikke bruges som beslutningsgrundlag for iværksættelse af renoveringprojekter. En præcis vurdering, herunder de økonomiske omkostninger, skal udføres af håndværker eller anden fagperson i forbindelse med udarbejdelse af projekt eller tilbud. Energirenovering skal altid udføres i henhold til bygningsreglementets krav og anden relevant lovgivning. Generelt henvises til Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger og deres løsninger, www.byggeriogenergi.dk Huset (klimaskærm) Besparelsespotentiale ved forbedringer af klimaskærm er beregnet på grundlag af værdier fra Energistyrelsens katalog over standardværdier (onlineversion). Varmeforbrug Varmeforbruget er opgjort på baggrund af oplysninger i forbindelse med gennemgangen. Varmeforbrug kan variere meget afhængig bl.a. af adfærd og forbrugsmønster. Varmeforbruget siger derfor noget og både husets og varmeanlæggets tilstand, samt om husets benyttelse. På grundlag af denne opgørelse kan disse forhold ikke adskilles. Elforbrug Beslutning om udskiftning af elektriske apparater bør ske under hensyntagen til de aktuelle apparats vedligeholdelsesstand, funktion og energiforbrug. Værdier der ligger til grund for besparelsespotentiale kommer fra Energistyrelsens katalog over standardværdier (2010 udgave). Besparelsespotentiale kan også være vurderet ud fra gennemgangen af huset. Eksempelvis ved at vurdere forbruget ved en nuværende løsning, f.eks. 10 halogen 30 Watts loftspot med en gennemsnitlig brugstid på 4 timer i døgnet, med en tilsvarende LED-løsning på 5 Watt. Energiklasse I forbrugsoversigeten er angivet husets energiklasse. Energiklassen er alene beregnet på grundlag af det oplyste faktiske varmeforbrug. Energiklasse er derfor ikke det samme som Energimærke. Et Energimærke beregnes på baggrund af husets tekniske specifikationer (isoleringsgrad, vinduestype m.v.), og angiver derfor husets teoretiske energiforbrug i en standardsituation. Tilskud I indsatslisten er med "x" markeret mulighed for tilskud. Denne tilskudsmulighed består i, at en faktisk gennemført besparelse kan sælges, enten til en håndværker eller til energiforsyning. Typisk kan tilskuddet udløse en rabat i forbindelse med installationen/renoveringen. VIGTIGT! Der kan være andre tilskudsmuligheder end denne. Eksempelvis fungerer BoligJob-ordningen frem til 31/12-2012. Økonomi De priser der er anvendt til opgørelse af husstandens udgifter i forbindelse med aktuelt forbrug, er senest opdateret den 13/2-2012. Priserne er baseret på Energitjenestens generelle informationer. For fjernvarme er der anvendt den gennemsnitlige pris fra Farum Fjernvarme på 0,9 kr/kwh inklusive fast afgift og moms. Der er tale om en ca. pris, baseret på opgivelser på fjernvarmeselskabets hjemmeside. Beregningen tager udgangspunkt i boligareal, nuværende forbrug, m²-afgift, målerleje og MWh-pris. For præcis beregning henvises til fjernvarmeselskabet. Elprisen på 2,17 kr/kwh er en ca. gennemsnitspris. Herfra skal trækkes 14,50 øre pr. kwh af forbrug over 4.000 kwh, såfremt huset er registreret i BBR og hos elselskabet med el som hovedvarmekilde. Derudover er lokale og individuelle prisforhold er kun med i den udstrækning de er oplyst ved besøget. 10/10