Til bredejere langs Palleshaveafløbet Center for By, Land og Kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg UDKAST www.faaborgmidtfyn.dk fmk@faaborgmidtfyn.dk Tlf. 72 530 530 Godkendelse efter vandløbsloven til privatisering (nedklassificering) af Palleshaveafløbet Faaborg-Midtfyn Kommune skriver til dig fordi du er bredejer langs Palleshaveafløbet. Vi sender hermed kommunens afgørelse om at nedklassificere vandløbet. Den 5. januar 2018 modtog du et høringsbrev, hvor vi præsenterede forslaget om at ændre vandløbets status fra offentligt til privat. Høringen sluttede den 2. februar 2018. Flere bredejere har afgivet høringssvar. Kommunes svar til høringssvarene fremgår af denne afgørelse. Dato: 16-05-2018 Sagsnummer: 06.02.02-P19-5-17 Kontakt: Cand Scient Stine Bundgaard Hansen (sthan) Tlf: +4572532007 Mail: sthan@fmk.dk Vandløbsmyndighedens afgørelse Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune besluttede på møde den 24. maj 2018, at Palleshaveafløbet nedklassificeres fra offentligt til privat vandløb. Afgørelsen om at nedklassificerer Palleshaveafløbet berører hele vandløbet fra st. 0-2.519 m fra øst for Røjle Skov til udløbet i Gammellungafløbet. Se vedlagte kortbilag. Den nedklassificerede strækning løber gennem følgende matrikler:12d, 12i, 19b, 19c, 22c, 22e 22h, 22bo, 22bp, 23d 23o, 25c, 25b Nr. Søby By, Nr. Søby og 24o, 24a, 24l Heden By, Heden, samt 1c, 1e 1g, 3c, 3d, 8b, 8d, og 8i Palleshave, Gestelev By. Nedklassificeringen gælder fra 1. juli 2018. Det vil sige, at Faaborg-Midtfyn Kommune er ansvarlig for vedligeholdelsen frem til denne dato, hvorefter bredejerne overtager den fulde vedligeholdelsespligt. Afgørelsen er truffet i henhold til 3 i Bekendtgørelse nr. 838 af 29. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb og 10 i Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr. 127 af 26. januar 2017). Uanset nedklassificeringen er vandløbet også i fremtiden omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Hvad betyder ændringen for dig som bredejer? Når vandløbet overgår fra at være offentligt til at være privat gælder følgende: Kommunen vedligeholder vandløbet i overensstemmelse med regulativet frem til overdragelsestidspunktet d. 1. juli 2018. Den fremtidige vedligeholdelse samt udgiften hertil overgår fra kommunen til bredejeren d. 1. juli 2018.
Den enkelte bredejer kan bede kommunen rejse en sag efter vandløbsloven såfremt der ikke opnås enighed om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden blandt de involverede bredejere. Udgiften til eventuel udskiftning af rørlagte strækninger skal som hidtil afholdes af dem, som har nytte og gavn af den pågældende vandløbsstrækning. Når vandløbet privatiseres, ophører kommunens forpligtigelse til at udarbejde regulativer samt gennemføre tilsyn og/eller kontrol af vandløbets vandføringsevne og/eller skikkelse. Grundlaget for nedklassificeringen Vandløbet afvander primært private arealer og har desuden ikke naturværdi af offentlige interesser. Nedklassificeringen finder således kun sted, hvor der ikke knytter sig væsentlige offentlige interesser til vandløbet, eller hvor almenheden generelt set ikke har interesse i vandløbet. En række forhold i vandløbene er således i den forbindelse blevet vurderet, herunder f.eks. målsætning, fysisk tilstand, beskyttelsesstatus og afstrømningsoplandets størrelse. Palleshaveafløbet er i dag et offentligt vandløb fra overgangen fra St. 0 m øst for Røjle Skov til udløbet i Gammellungafløbet. Den nedklassificerede strækning er ca. 2.519 m lang, og er delvist omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er ikke tildelt noget miljømål i vandområdeplanen for Jylland og Fyn. De åbne vandløbsstrækninger er desuden omfattet af vandløbslovens krav om 2-meter bræmmer. Nedklassificeringen ændrer ikke på disse retslige forhold. Palleshaveafløbet afvander hovedsageligt private arealer. Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning i Palleshaveafløbet, der nedklassificeret. De offentlige veje med potentiel direkte afledning til vandløbsstrækningen udgør mindre end 1 % af det samlede opland. Mængden af vejvand fra offentlige veje er således meget lille og med minimal påvirkning af vandløbet. Ifølge kommunens spildevandsplan er der ikke udløb fra hverken spildevand eller overfladevand fra det offentlige kloaksystem. I forbindelse med høringen har kommunen orienteret bredejerne individuelt og beskrevet hvad nedklassificeringen betyder, herunder at bredejerne fremover er ansvarlige for vandløbsvedligeholdelsen. Høringen blev desuden annonceret på kommunens hjemmeside. I forbindelse med nedklassificering fra offentlig til privat vandløb afleverer kommunen vandløbene i regulativmæssig tilstand. Det betyder bl.a., at den vedligeholdelse, som skulle være sket inden det pågældende tidspunkt på året, vil blive udført i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Kommunen kan i den forbindelse oplyse at strækningen er gennemgået den 9. og 14. maj 2018 for både den åbne og rørlagte strækninger og der er foretaget vedligeholdelse og syn efter regulativets bestemmelser. Der er ikke jordfaldshuller på den rørlagte strækning, og vandføringen er sikret. Vandføringen er tjekket i brønde, og ved ind og udløb. De åbne strækninger er ligeledes gennemgået, og der er foretaget vinteroprydning. På et enkelt stræk, hvor der er meget lysåbent, er der skåret grøde og dueurt. På de mere skyggede strækninger er grøden endnu ikke vokset frem og der har således ikke været grøde at skære. Kommunen vurderer at vandløbet er i regulativmæssig
stand. Baggrund for nedklassificeringen I forbindelse med vedtagelse af budget 2015 vedtog kommunalbestyrelsen i Faaborg- Midtfyn Kommune, at den offentlige vedligeholdelse af vandløb skal overgå til private bredejere på en række vandløbsstrækninger. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 23. februar 2016 at nedklassificere Palleshaveafløbet. Kommunen meddelte i forlængelse heraf den 14. april 2016 godkendelse efter vandløbsloven til privatisering af Palleshaveafløbet. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket efterfølgende blev meddelt bredejerne. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede i afgørelse af 4. oktober 2017 kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde i deres afgørelse vægt på, at kommunen ikke i et tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de rørlagte strækninger var i regulativmæssig stand, idet der ikke forud for afgørelsen om nedklassificering blev udført undersøgelser eller tilsyn på de rørlagte strækninger. Faaborg-Midtfyn Kommune har i mellemtiden vedligeholdt Palleshaveafløbet som foreskrevet i regulativet. Forud for høringen blev der den 5. december 2017 foretaget en besigtigelse af vandløbet, hvor de rørlagte strækninger er synet. Der kunne ikke konstateres manglende vandføring på de rørlagte strækninger. Der var ikke tegn på tilbagestuvning i rør eller blokerede rør og der var ikke brønde, som stod under vand. Ved besigtigelsen er den rørlagte strækning fulgt via brøndene for at vurdere om der var tegn på sammenfald af rørledningen. Der var ikke tegn på jordfaldshuller eller sammenfald. Kommunen vurderer dermed at de rørlagte strækninger også er i regulativmæssig stand. Bemærkninger fra høringsperioden og kommunens svar. Der er indgivet følgende høringssvar: Fiskeristyrelsen har ingen bemærkninger til nedklassificeringen. Vagn Helmut Jensen, Røjlevej 40 5792 Årslev: Oplyser at særligt en brønd har betydning for vandgennemstrømningen og at denne brønd er vigtig at få renset op. Brønden tilhører ikke Røjlevej 40. Opfordrer kommunen til indkalde bredejerne til et møde med henblik på at parterne aftaler, hvordan vandløbet fremover skal vedligeholdes og evt. hvordan udgifterne skal fordeles. Kommunens bemærkning: Det er som udgangspunkt bredejeren som skal vedligeholde vandløbet herunder brønde. Kommunen har ikke pligt til at facilitere den indledende dialog mellem bredejere vedr. fordeling af vedligeholdelse af private vandløb. I er dog altid velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker vi deltager eller hvis I ikke kan nå til enighed. En bredejer kan indbringe vedligeholdelsesbyrdens fordeling for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag herom kan rejses af bredejere. Sagen skal indeholde et forslag til fremtidig fordeling af vedligeholdelsen, dvs. forslag til hvilke strækninger hvor vedligeholdelsen skal udføres og bekostes af andre end den pågældende bredejer. Princippet om nytte i afvandingen til vandløbet kan indgå i
grundlaget for ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden. Efter vandløbslovens 74 skal kommunen som vandløbsmyndighed søge at opnå forlig mellem de implicerede parter om en ændret fordeling. I mangel af enighed kan sagen indbringes for taksationskommissionen til afgørelse. Damgyden 1, Damgyden 2 og Røjlevej 28: Lodsejers anke er ikke om rørene er i regulativmæssigstand eller ej, men det er om rørene er i passende forfatning. Lodsejer ønsker ikke at overtage vedligeholdelsen af de rørlagte strækninger når det fremtidige vedligeholdelsesomfang er ukendt. Lodsejer ønsker at få belyst rørenes restlevetid. Kommunens bemærkning: Faaborg-Midtfyn Kommune bemærker at Damgyden 1 og 2 er bredejer, og dermed part i sagen. Kommunen er ikke forpligtiget til at klarlægge rørenes tilstand og restlevetid i forbindelse med nedklassificering af vandløb. Kommunen er forpligtiget til at vandløbet er i regulativmæssigstand på overdragelsestidspunktet. Hvad angår de rørlagte strækninger skal kommunen på overdragelsestidspunktet sikre at vandføringsevnen er intakt. Faaborg-Midtfyn Kommunen vurderer at Palleshaveafløbet er i regulativmæssig stand. Omlægning/udskiftning af en privat rørledning er vedligeholdelse og påhviler bredejere. Fordeling af vedligeholdelsesbyrden kan indbringes for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag om ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden skal som minimum indeholde forslag til fremtidig fordeling og en begrundelse herfor. Rørlagte vandløb er altid privateje uanset om det offentlige i en kortere eller længere periode har varetaget vedligeholdelsesbyrden. De fysiske rør i vandløbet ejes således af bredejerne. Uanset om vandløbet er offentlige eller privat, er det således bredejerne, der skal afholde udgiften til omlægning af hele rørledningen. Det er korrekt, at kommunen har varetaget punktreparationer som en del af vedligeholdelsesbyrden. Det er korrekt at med privatiseringen flyttes vedligeholdelsespligten væk fra kommunen og over til bredejerne. Mogens Andersen Skræp, Røjlegyden 1, 5792 Årslev: Mener ikke vandløbet er i regulativmæssig stand, da der er flere nedsunkne huller og når græstørv fjernes kan man se at rørene har forskubbet sig og der er frit udsyn til rindende vand. Anser ejendomsværdien som væsentlig forringet, da reparationer af vandløbet vil være en betydelig udgift for lodsejerne ca. 1.000-1.500 kr. /lb. Meter. Kommunens bemærkning: Kommunens vandløbsmedarbejder har sammen med bredejer d. 21.02.2018 besigtiget den rørlagte strækning på røjlegyden 1, 5792 Årslev. Herefter har entreprenør i april udbedret jordfaldshullet. Der var opstået et jordfaldshul som følge af at rørene enten har forskudt sig eller oprindeligt været placeret en smule forskudt for at skabe et sving. I svinget er der større risiko for at sådan et hul mellem rør vil udvikle sig og igen danne jordfaldshuller. Det har derfor været hensigtsmæssigt at sikre rørsammenføringen på dette punkt.
Spørgsmål Hvis der er spørgsmål til overdragelsen, den fremtidige vedligeholdelse eller lignende kan Stine Bundgaard Hansen kontaktes på tlf. 7253 2027. Der er vedlagt folder om vedligeholdelse af private vandløb. Afgørelsen annonceres på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside fra 31. maj 2018 og indtil klagefristen er udløbet. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til 3 i Bekendtgørelse nr. 838 af 29. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb og 10 i Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr. 127 af 26. januar 2017). Vandløbsloven Afgørelse efter vandløbsloven kan i henhold til vandløbsloven 80 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: - Den, afgørelsen er rettet til - Enhver, der må antage at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen af godkendelsen. Klageberettiget er adressaten, de berørte lodsejere, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, samt enhver, der må antage at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. En evt. klage skal indgives via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Faaborg-Midtfyn Kommune. Klagen er først indgivet, når den er tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør om din anmodning kan imødekommes. For at få behandlet klagen er det en betingelse, at der betales et gebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Venlig hilsen Ole Tyrsted Jørgensen Afdelingsleder Stine Bundgaard Hansen Biolog
Bilag Oversigtskort med angivelse af den nedklassificerede strækning Folder om vedligeholdelse af private vandløb Direkte underretning Følgende har modtaget kopi af afgørelsen: Vagn Helmuth Jensen, Røjlevej 40, 5792 Årslev Kristina Povlsen og René Juul Bech Rasmussen, Havrevænget 12, 5750 Ringe Flemming Andersen, Damgyden 2, 5792 Årslev Claus Nielsen, Norskovvej 42, 5750 Ringe Jens Friis Vistrup, Faaborgvej 62, 5772 Kværndrup Flemming Lilleskov Andersen, Hedebovej 50, 5750 Ringe Thomas Graf og Lene Merete Graf, Røjlegyden 5, 5792 Årslev Jan Knudsen og Ulla Knudsen, Havrevænget 10, 5750 Ringe Merete Stenner Nielsen, Damgyden 1, 5792 Årslev Morten Bo Nielsen, Damgyden 1, 5792 Årslev Michael Klöcker, Hedebovej 42, 5750 Ringe Mads Mehl Mortensen og Heidi Elisabeth Storhøj Andresen, Røjlegyden 9, 5792 Årslev Anna Linda Nilsson, Røjlegyden 3, 5792 Årslev Kaj Jeppesen, Røjlevej 35, 5792 Årslev Mogens Andersen Skræp, Røjlegyden 1, 5792 Årslev Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe Lars Peder Hedemann Hansen, Søgårdsvej 16, 5792 Årslev Ejvind Larsen, Røjlevej 34, 5792 Årslev Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn (faaborg-midtfyn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Vandløbslauget, v/christian Magaard (faaborg-midtfynvandlaug@hotmail.com) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Landbrugsstyrelsen (mail@lbst.dk) Fiskeristyrelsen (mail@fiskeristyrelsen.dk)
Side 7