EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 ENDELIG A5-0224/2004 2. april 2004 ***I ANDEN BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002) 443 C5-0420/2002 2002/0222(COD)) Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Ordfører: Joachim Wuermeling RR\531630.doc PE 338.483
Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE 338.483 2/159 RR\531630.doc
INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 6 BEGRUNDELSE... 81 UDTALELSE FRA UDVALGET OM ØKONOMI OG VALUTASPØRGSMÅL... 87 UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK... 136 RR\531630.doc 3/159 PE 338.483
PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 12. september 2002 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 Parlamentet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002) 443 2002/0222(COD)). På mødet den 23. september 2002 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked som korresponderende udvalg og til Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som rådgivende udvalg (C5-0420/2002). På mødet den 10. juli 2001 havde Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked valgt Joachim Wuermeling til ordfører. På møder den 3. december 2002, 8. juli 2003 og 10.-11. september 2003 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På mødet den 10. september 2003 vedtog udvalget at stemme om Kommissionens forslag under ét den følgende dag. På mødet den 11. september 2003 forkastede udvalget Kommissionens forslag (for: 0; imod: 19; hverken/eller: 4). Derefter vedtog udvalget forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for: 16; imod: 3; hverken/eller: 1). Til stede under afstemningen var: Willi Rothley (mødeformand), Joachim Wuermeling (ordfører), Pervenche Berès (rådgivende ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og stedfortræder for François Zimeray), Ward Beysen, Brian Crowley, Willy C.E.H. De Clercq (for Diana Wallis), Bert Doorn, Janelly Fourtou, Marie-Françoise Garaud, Evelyne Gebhardt, José María Gil-Robles Gil-Delgado, Malcolm Harbour, Lord Inglewood, Piia-Noora Kauppi (for Paolo Bartolozzi), Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Sir Neil MacCormick, Toine Manders, Hans-Peter Mayer (for Giuseppe Gargani), Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Angelika Niebler (for Anne-Marie Schaffner), Marcelino Oreja Arburúa (for Stefano Zappalà), Béatrice Patrie (for Maria Berger), Marianne L.P. Thyssen, Phillip Whitehead (for Bill Miller) og Rainer Wieland. På baggrund af afgørelserne i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked var Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ikke i stand til at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den 23. september 2003 (A5-0310/2003). På mødet den 5. november 2003 henvistes spørgsmålet til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 1. På møder den 21. januar, 18. februar, 24. februar og 16. marts 2004 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til anden betænkning. PE 338.483 4/159 RR\531630.doc
På dette møde vedtog udvalget forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for: 23; imod: 4; hverken/eller: 1). Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), Willi Rothley, Ioannis Koukiadis og Bill Miller (næstformænd), Joachim Wuermeling (ordfører), Uma Aaltonen, Paolo Bartolozzi, Luis Berenguer Fuster (for Carlos Candal), Maria Berger, Ward Beysen, Bert Doorn, Janelly Fourtou, Marie-Françoise Garaud, Malcolm Harbour, Kurt Lechner, Sir Neil MacCormick, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Angelika Niebler (for Klaus- Heiner Lehne), Anne-Marie Schaffner, Francesco Enrico Speroni (for Alexandre Varaut), Astrid Thors (for Diana Wallis), Marianne L.P. Thyssen, Ian Twinn (for José María Gil- Robles Gil-Delgado), Theresa Villiers (for Lord Inglewood), Phillip Whitehead, Rainer Wieland og Stefano Zappalà. Udtalelserne fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er vedføjet denne betænkning. Anden betænkning indgivet den 2. april 2004. RR\531630.doc 5/159 PE 338.483
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002) 443 C5-0420/2002 2002/0222(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 443) 1, der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0420/2002), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0310/2003), der henviser til anden betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og udtalelser fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0224/2004), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 2 (2) Det fremgår af beretningerne og høringerne, at lovgivningen i de forskellige medlemsstater er meget uensartet, hvad angår kredit til fysiske personer i almindelighed og forbrugerkredit i særdeleshed. En analyse af de nationale (2) Det fremgår af beretningerne og høringerne, at lovgivningen i de forskellige medlemsstater er meget uensartet, hvad angår kredit til fysiske personer i almindelighed og forbrugerkredit i særdeleshed. En analyse af de nationale 1 EFT C 331 af 31.12.2002, s. 200. PE 338.483 6/159 RR\531630.doc
gennemførelsesbestemmelser til direktiv 87/102/EØF viser faktisk, at medlemsstaterne har fundet dets beskyttelsesniveau utilstrækkeligt. De har således i deres gennemførelsesbestemmelser inddraget andre former for kredit eller nye kreditaftaler, der ikke var omfattet af direktivet. Det er derfor hensigtsmæssigt at foregribe den reform af den nationale lovgivning, som mange medlemsstater planlægger, og skabe en harmoniseret fællesskabsramme. gennemførelsesbestemmelser til direktiv 87/102/EØF viser faktisk, at medlemsstaterne, på grund af forskellige nationale forhold af retslig, konkret og økonomisk art, foruden direktivet benytter sig af andre mekanismer til forbrugerbeskyttelse. Et i fællesskabsretlig henseende nyt fælles grundlag for forbrugerkredit kræver, at man giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde og fastsætte mere vidtgående bestemmelser på området for forbrugerbeskyttelse. Ændringsforslag 2 Betragtning 7 a (ny) (7a) Aftaler om præstation af en løbende ydelse som omhandlet i artikel 2, litra c, hvor forbrugeren har ret til at betale for sådanne ydelser gennem rater, så længe de præsteres, omfatter i henhold til nærværende direktiv betaling for forsikring i månedlige rater. Hvis betaling for forsikring i månedlige rater inddrages under dette direktivs anvendelsesområde, vil det resultere i en betydelig og unødvendig stigning i forsikringsomkostningerne, således at mindre velstående forbrugere forhindres i at købe forsikring, fordi de ville være tvunget til at forsikre sig på årsbasis med et engangsbeløb. Ændringsforslag 3 Betragtning 3 (3) Den faktiske og retlige tilstand, som er resultatet af denne manglende nationale ensartethed, medfører (3) Den faktiske og retlige tilstand, som er resultatet af manglende national ensartethed, begrænser forbrugernes RR\531630.doc 7/159 PE 338.483
konkurrenceforvridning mellem kreditgivere i Fællesskabet og begrænser forbrugernes muligheder for at opnå kredit i andre medlemsstater. Disse forvridninger og begrænsninger påvirker mængden og arten af efterspørgslen efter grænseoverskridende kredit, hvilket risikerer at påvirke efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser. Manglende overensstemmelse imellem lovgivning og praksis bevirker ligeledes, at forbrugeren ikke nyder godt af samme beskyttelse i alle medlemsstater. muligheder for direkte at udnytte den langsomt voksende adgang til grænseoverskridende forbrugerkredit. Ganske vist påvirker disse begrænsninger i øjeblikket kun ikke særlig mærkbart mængden og arten af efterspørgslen efter grænseoverskridende kredit, hvilket risikerer at påvirke efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser. Men også med henblik på den stadige videreudvikling af markedet for forbrugerkredit og de europæiske borgeres voksende mobilitet bør der med fremtidsorienterede europæiske regler, som giver det nødvendige spillerum, bidrages til en moderne forbrugerkreditlovgivning. Forbrugerkreditmarkedet er et overvejende regionalt, ja endog lokalt marked. Afgørende er, at kreditgiveren befinder sig i den lokale omegn, at der allerede eksisterer forretningsforbindelser med kreditgiveren, og at der er tale om personligt bekendtskab. Ikke kun af den grund er grænseoverskridende forbrugerkredit sjælden, men også på grund af sprogproblemer. Med den større mobilitet og den voksende internethandel kunne man imidlertid forestille sig, at der her opstår nye forretningsområder. For at det kan ske, er en Europa-dækkende harmoniseret og ensartet forbrugerkreditlovgivning imidlertid ikke nødvendig. Ændringsforslag 4 Betragtning 3 a (ny) (3a) Andelslåneforeninger i Irland og Det Forenede Kongerige bør ikke være omfattet af de strenge bestemmelser i nærværende direktiv, fordi de er underlagt et såkaldt "Common Bond", dvs. at de i geografisk henseende er afskåret fra at operere uden for deres eget lokalområde, fordi de udfører et uvurderligt arbejde ved at yde kredit til mennesker, som de almindelige kommercielle låneinstitutioner ikke vil beskæftige sig med, og fordi de har status som ikke-erhvervsdrivende frivillige organisationer. Ændringsforslag 5 Betragtning 4 PE 338.483 8/159 RR\531630.doc
(4) Der er i de senere år sket betydelige ændringer i de former for kredit, som forbrugerne tilbydes og benytter sig af. Der er dukket nye kreditredskaber op, som er i stadig udvikling. De eksisterende bestemmelser bør derfor tilpasses, ændres og suppleres og deres anvendelsesområde udvides. (4) Der er i de senere år sket betydelige ændringer i de former for kredit, som forbrugerne tilbydes og benytter sig af. Der er dukket nye kreditredskaber op, som er i stadig udvikling. De eksisterende bestemmelser bør derfor tilpasses, ændres og suppleres og deres anvendelsesområde om nødvendigt udvides. Ændringsforslag 6 Betragtning 5 (5) Der bør gøres en indsats for at skabe et mere gennemskueligt og effektivt indre kreditmarked. Det er vigtigt, at dette marked giver en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at fri bevægelighed for kredittilbud kan praktiseres under optimale forhold for både udbuds- og efterspørgselssiden. Dette formål er ensbetydende med, at man må sigte mod fuldstændig harmonisering, så alle Fællesskabets forbrugere sikres en høj grad af beskyttelse af deres interesser og et dertil svarende informationsniveau. (5) Der bør gøres en indsats for at skabe et mere gennemskueligt og effektivt indre kreditmarked. Dette marked bør give en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at der, under hensyntagen til de i de enkelte medlemsstater eksisterende bestemmelser og behov, kan praktiseres fri bevægelighed for kredittilbud under optimale forhold for både udbuds- og efterspørgselssiden. Dette mål kan kun nås gennem en målrettet harmonisering, som sikrer medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum til at sørge for optimal beskyttelse af alle EU-forbrugeres interesser og garanterer disse et dertil svarende informationsniveau. Derudover kan det på nogle områder være på sin plads med en fuldstændig harmonisering for at sikre sammenlignelighed mellem tilbuddene og derved videreudvikle det indre marked for forbrugerkreditter. Ændringsforslag 7 Betragtning 5 a (ny) (5a) Med artikel 19 skabes der overalt i Fællesskabet en indsigelsesbestemmelse i forbindelse med forbundne kreditter. Derved hindres medlemsstaterne dog ikke i af hensyn til forbrugernes beskyttelse at bibeholde mere vidtgående og strengere regler om ansvar, som f.eks. det i RR\531630.doc 9/159 PE 338.483
Storbritannien eksisterende princip om "joint and several liability". Medlemsstaterne kan også kræve, at forudsætningerne for indsigelsesbestemmelsen fastsættes ved en dommerafgørelse. Ændringsforslag 8 Betragtning 6 (6) I betragtning af tilbudsformernes og kreditudbydernes voksende forskelligartethed bør man som kreditformidler betragte enhver person, der forsyner en kreditgiver med elementer til identificering af forbrugeren og mod betaling er behjælpelig med indgåelse af en kreditaftale, uanset betalingens art. Imidlertid bør advokater og notarer principielt ikke betragtes som kreditformidlere, når forbrugeren spørger dem til råds om omfanget af en kreditaftale, eller hvis de er behjælpelige med at udforme eller godkende en aftale, når blot deres rolle begrænser sig til juridisk rådgivning, og de ikke henviser deres kunder til bestemte kreditgivere. Kreditformidlere omtales tilstrækkeligt i direktivteksten. Ændringsforslag 9 Betragtning 6 a (ny) (6a) I overensstemmelse med traktatens artikel 14, stk. 2, indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etableringsret; det er bydende nødvendigt, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked inden for dette område uden indre grænser for at fremme udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter. PE 338.483 10/159 RR\531630.doc
Ændringsforslag 10 Betragtning 7 (7) Kreditaftaler, der har til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejendom, bør ikke være omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde. Denne særlige kreditform er omhandlet i en henstilling fra Kommissionen af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån. (7) Kreditaftaler, der er sikret ved ejendomspant eller anden form for sikkerhedsstillelse, og aftaler, hvor forbrugerens erklæringer blev afgivet under medvirken af en notar (civil law notary) eller en tilsvarende tjenestemand, bør ikke være omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde. Lån, der er sikret ved ejendomspant, eller lån, hvor erklæringen om optagelse af et lån blev afgivet under medvirken af en notar (civil law notary) eller en tilsvarende tjenestemand, bør ikke være omfattet af direktivet. Kriterierne for direktivets anvendelsesområde bør være entydige. De nævnte undtagelser synes hensigtsmæssige, eftersom forbrugeren ved stiftelse af en panterettighed i forbindelse med fast ejendom og gennem rådgivning fra en notar eller en tilsvarende tjenestemand advares og beskyttes i tilstrækkeligt omfang. Kommissionens henstilling af 1. marts 2001 er derimod ikke bindende og giver i sig selv ikke forbrugeren nogen beskyttelse, da kreditinstitutter ikke er forpligtet til at følge denne henstilling og en tilsvarende adfærdskodeks. Ændringsforslag 11 Betragtning 8 (8) I betragtning af den risiko, som fysiske personer, der optræder som kautionister, løber økonomisk, kræver deres situation særlige bestemmelser, som sikrer et informations- og beskyttelsesniveau, der svarer til det, som gælder for forbrugeren. (8) I betragtning af den risiko, som fysiske personer, der optræder som kautionister for forbrugere, løber økonomisk, kræver deres situation særlige bestemmelser, som sikrer et informations- og beskyttelsesniveau, der svarer til det, som gælder for forbrugeren. Anvendelsen af bestemmelserne om sikkerhedsstillelse på garantier, der udstedes til kreditaftaler, som er indgået af virksomheder, vil indvirke negativt på juridiske personers adgang til kredit og vil navnlig hindre udviklingen af nystartede virksomheders og SMV'er. Dette vil være til skade for det indre markeds udvikling. Direktivets anvendelsesområde bør derfor kun begrænses til sikkerhedsstillelse i forbindelse med forbrugeraftaler. RR\531630.doc 11/159 PE 338.483
Ændringsforslag 12 Betragtning 10 (10) For at sikre en reel beskyttelse af forbrugeren er det nødvendigt med en strengere tilgang i forbindelse med uanmodet dørsalg på kreditområdet end den i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted 1. 1 EFT L 372 af 31.12.1985, s. 31. Bestemmelserne i direktiv 85/577/EØF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted giver også forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse ved indgåelse af kreditaftaler, hvorfor der ikke er noget behov for at indføre strengere regler. I forbindelse med forslaget om derfor at lade artikel 5 udgå bliver betragtning 10 irrelevant. Ændringsforslag 13 Betragtning 11 (11) Bestemmelserne i nærværende direktiv gælder med forbehold af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger 1. I visse tilfælde må det imidlertid overvejes at indføre et særskilt regelsæt for indsamlingen og behandlingen af de personoplysninger, som er nødvendige for at foretage en kreditrisikovurdering. 1 EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Bestemmelserne i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger giver også forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse ved indgåelse af kreditaftaler. Derfor er der ikke i forbrugerkreditdirektivet noget behov for særlige, mere vidtgående bestemmelser. PE 338.483 12/159 RR\531630.doc
Ændringsforslag 14 Betragtning 12 (12) For at medvirke til at nedbringe kreditrisikoen såvel for kreditgiver som for forbruger viser erfaring og praksis, at det er hensigtsmæssigt, at der findes egnede og sikre oplysninger om eventuelle betalingsforsømmelser. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der på deres område anvendes en central offentlig eller privat database, i givet fald i form af et net af databaser. I denne database eller dette net af databaser bør man registrere de forbrugere og kautionister i medlemsstaten, der har gjort sig skyldige i betalingsforsømmelse. For at øge effektiviteten skal kreditgivere være forpligtet til at konsultere denne centrale database, forud for at forbrugeren eller kautionisten indgår en aftale. For at undgå konkurrenceforvridning mellem kreditgivere må personers eller virksomheders adgang til den centrale database i en anden medlemsstat sikres på samme vilkår som dem, der gælder for personer eller virksomheder i den pågældende medlemsstat, enten direkte eller via den centrale database i oprindelsesmedlemsstaten. Det er ikke nødvendigt at indføre pligt til at oprette centrale databaser, da kreditinstitutter i alle EU-medlemsstater allerede nu kan skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres kunders kreditværdighed, uden at der af den grund ville skulle etableres tilsvarende infrastrukturer hertil reguleret fra statens side. I øvrigt er betragtning 12 allerede irrelevant i kraft af de foreslåede ændringer i artikel 7 og 8. Ændringsforslag 15 Betragtning 13 (13) Med henblik på at sikre, at oplysningerne behandles fortroligt, og at personoplysninger beskyttes, er det vigtigt, at de indsamlede oplysninger udelukkende bruges til at vurdere risikoen RR\531630.doc 13/159 PE 338.483
for, at forbruger eller kautionist misligholder aftalen. Desuden bør enhver anden behandling eller anvendelse af de personoplysninger, som stammer fra den centrale database, være forbudt. Endelig bør oplysningerne for at undgå enhver risiko slettes umiddelbart efter indgåelsen af kreditaftalen eller afslaget på kreditanmodningen. Se begrundelsen vedrørende betragtning 12. Ændringsforslag 16 Betragtning 14 (14) For at sikre, at forbrugeren kan træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag, skal denne forudgående gøres bekendt med, hvilke betingelser, omkostninger og forpligtelser der er forbundet med indgåelsen af kreditaftalen. For at sikre fuldstændig gennemskuelighed og sammenlignelighed tilbuddene imellem skal forbrugeren gøres bekendt med de årlige omkostninger i procent forbundet med kreditten via et repræsentativt eksempel og de samlede kreditgiveromkostninger. (14) For at sikre, at forbrugeren kan træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag, skal denne forudgående gøres bekendt med, hvilke betingelser, omkostninger og forpligtelser der er forbundet med indgåelsen af kreditaftalen. For at sikre størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed tilbuddene imellem skal forbrugeren specielt også gøres bekendt med de årlige omkostninger i procent forbundet med kreditten, udregnet på samme måde i hele EU. Den ønskede sammenlignelighed mellem oplysninger om omkostningsprocenten kan man ikke opnå ud fra oplysning om to procentsatser, som er beregnet på forskellig måde (de årlige omkostninger i procent, jf. artikel 12, og de samlede kreditgiveromkostninger i procent, jf. artikel 13). Oplysning om i alt tre procentsatser (i henhold til artikel 6, stk. 2, litra g), skal endvidere debitorrenten oplyses) skaber for forbrugerne i allerhøjeste grad et behov for forklaring og bidrager således lige så lidt som pligten til via et repræsentativt eksempel at oplyse kredittens omkostningsprocent til at orientere forbrugerne bedre. I stedet for at nævne de samlede kreditgiveromkostninger skal derfor den nyindførte årlige omkostningsprocent nævnes, idet der suppleres med en henvisning til, at den foreslåede omkostningsprocentordning fører til sammenlignelighed i hele EU mellem omkostningsprocentoplysninger. Endvidere er det blevet irrelevant at nævne den obligatoriske beregning af et repræsentativt eksempel for at forklare omkostningsprocentoplysningerne, fordi der er foretaget en ny udformning af artikel 13 og PE 338.483 14/159 RR\531630.doc
heri foreslået regler for beregning af omkostningsprocenten. Ændringsforslag 17 Betragtning 15 (15) På grund af kreditredskabernes såvel tekniske som juridiske kompleksitet bør der være en generel rådgivningsforpligtelse fra kreditformidlerens og kreditgiverens side, så forbrugeren kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag blandt de tilbudte kreditformer. Det påhviler ligeledes kreditgiveren, i henhold til princippet om «ansvarlig kreditgivning», at undersøge, om en forbruger, og i givet fald en kautionist, kan overholde nye aftaler. Princippet om "ansvarlig kreditgivning" skal slettes og ikke erstatttes med noget andet, da dette princip blot er en gentagelse af kontraktforpligtelser, der er ganske indlysende, hvorfor det er overflødigt at nævne dem. En sådan gentagelse er ikke i overensstemmelse med god lovgivning. Derudover er det i forvejen normal praksis, at kreditgivere, for at mindske risikoen for, at de selv kommer til at misligeholde kontrakten, undersøger, hvorvidt forbrugeren og kautionisten er i stand til at efterkomme deres forpligtelser. Ændringsforslag 18 Betragtning 15 a (ny) (15a) Forbrugere såvel som kautionister må udvise forsigtighed og overholde deres kontraktmæssige forpligtelser. Ændringsforslaget afspejler, at Kommissionen som nævnt i direktivforslagets begrundelse ønsker at fremme ansvarlig låntagning blandt forbrugerne (artikel 9, s. 16 i Kommissionens forslag). Ændringsforslag 19 Betragtning 16 (16) Betingelserne i en kreditaftale kan i visse tilfælde være ugunstige for forbrugeren. En måde at sikre bedre (16) Betingelserne i en kreditaftale kan i visse tilfælde være ugunstige for forbrugeren. En måde at sikre bedre RR\531630.doc 15/159 PE 338.483
forbrugerbeskyttelse på er at foreskrive visse betingelser, der skal være gældende for alle former for kredit. Kreditaftalen skal bekræfte og supplere de oplysninger, der blev afgivet inden indgåelsen af kreditaftalen, i givet fald ved hjælp af en tilbagebetalingsplan og en angivelse af, hvilke udgifter der påløber i tilfælde af misligholdelse af aftalen. forbrugerbeskyttelse på er at foreskrive visse betingelser som minimumsstandard. Kreditaftalen skal bekræfte og supplere de oplysninger, der blev afgivet inden indgåelsen af kreditaftalen, i givet fald ved hjælp af en tilbagebetalingsplan og en angivelse af, hvilke udgifter der påløber i tilfælde af misligholdelse af aftalen. Ved hjælp af minimumsstandarder for hele Europa skal forbrugerne beskyttes mod at blive snydt. Dette beskyttelsesniveau kan medlemsstaterne hæve. Ændringsforslag 20 Betragtning 16 a (ny) (16a) Ved tilknyttede aftaler hersker der et indbyrdes afhængighedsforhold mellem køb af en vare eller tjenesteydelse og den dermed forbundne kreditaftale. Det betyder, at udøvelse af fortrydelsesretten i relation til den ene aftale forudsætter, at der også stadig gælder en fortrydelsesret for den anden aftale. Udøvelse af fortrydelsesretten i forbindelse med en tilknyttet aftale forudsætter således, at selve den dermed forbundne kreditaftale stadig kan fortrydes. Tjener til præcisering. Ændringsforslag 21 Betragtning 17 (17) På baggrund af de særlige kontraktvilkår, der anvendes i kreditaftaler og kautionsaftaler, bør det præciseres, hvilke der betragtes som urimelige, med forbehold af anvendelsen på hele aftalen af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. PE 338.483 16/159 RR\531630.doc
Direktivet om urimelige kontraktvilkår giver mulighed for tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, og der er ingen beviser for, at forbrugere stilles ringere, for dermed at bruge dette som et argument for yderligere beskyttelse inden for områder, som er anført i dette direktiv (artikel 15). Ændringsforslag 22 Betragtning 18 (18) Med henblik på en tilnærmelse af bestemmelserne for udøvelse af fortrydelsesretten på områder, der ligner hinanden, skal der gælde en fortrydelsesret, uden at der skal betales bod eller angives en årsag, på samme vilkår som dem, der er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af { } om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om ændring af direktiv 90/619/EØF, 97/7/EF og 98/27/Det Europæiske Fællesskab. 1 EFT L Indrømmelse af en fortrydelsesret er næsten ensbetydende med at opmuntre forbrugerne til at påtage sig forpligtelser uden at tænke sig grundigt om. Det er et forkert signal, som står i diametral modsætning til princippet om ansvar for egne handlinger og det bærende princip i privatretten, nemlig at aftaler skal overholdes. Det må stå enhver borger klart, at retshandler ikke blot medfører rettigheder, men også forpligtelser, og at man skal gøre sig overvejelser om de potentielle konsekvenser, før man afgiver erklæringer i forbindelse med retshandler. Der er ingen saglig begrundelse for en generel fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaftaler. Ændringsforslag 23 Betragtning 19 For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet bør metoden til beregning af de årlige omkostninger i procent justeres, og det bør fastsættes, hvilke kreditomkostningselementer der skal indgå i beregningen. De årlige omkostninger i procent er nemlig et værktøj, som forbrugeren kan anvende til at foretage sammenligninger og vurdere, hvilken indvirkning - i tid og rum - forpligtelserne i For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet skal det nu omsider gøres muligt på EU-plan at sammenligne oplysninger om den effektive rentesats. Der blev med den seneste ændring af direktivet ved direktiv 98/7/EF ganske vist fastsat en fælles matematisk formel for beregning af de årlige omkostninger i procent, men til trods herfor er det på EU-plan stadig ikke muligt at sammenligne oplysninger om den RR\531630.doc 17/159 PE 338.483
forbindelse med indgåelse af en kreditaftale får på dennes budget. De samlede omkostninger i forbindelse med kreditten skal derfor omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren skal afholde i forbindelse med kreditten, uanset om omkostningerne går til kreditgiveren, kreditformidleren eller en helt anden person. I den sammenhæng bør omkostninger forbundet med selv en af forbrugeren i forbindelse med indgåelse af kreditaftalen frivilligt underskrevet forsikring være omfattet af de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten. effektive rentesats, da der i de enkelte medlemsstater medtages forskellige omkostningsfaktorer i beregningen. Det er derfor nødvendigt, at direktivet kommer til at indeholde en klar definition af "de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten". Der skal i den forbindelse udelukkende ses på de omkostninger, som kreditgiveren selv har foranlediget. De omkostninger, der er forbundet med at tegne en forsikring, skal kun medtages i de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten, hvis forbrugeren er forpligtet til at tegne denne forsikring ved indgåelse af kreditaftalen. Den ønskede sammenlignelighed på EU-plan af oplysninger om den effektive rentesats forudsætter en ensartet definition af "de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten", der nu ligger til grund for konceptet med beregning af den effektive rente i den ændrede artikel 13. Ordlyden i betragtning 19 skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed. Ændringsforslag 24 Betragtning 20 (20) Forbrugeren bør ligeledes i form af samlede kreditgiveromkostninger i procent gøres bekendt med, hvilke beløb kreditgiveren kræver, bortset fra de beløb, der skal betales til tredjepersoner. Det drejer sig om en omkostning, hvorved forbrugeren bliver i stand til at sammenligne kreditgiveromkostningerne for de forskellige produkter, som kreditgiveren tilbyder, og for de forskellige produkter på markedet. Den ønskede sammenlignelighed på EU-plan af oplysninger om den effektive rentesats forudsætter en ensartet definition af "de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten", der nu ligger til grund for konceptet med beregning af den effektive rente i den ændrede artikel 13. Ordlyden i betragtning 19 skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed. Ændringsforslag 25 Betragtning 21 PE 338.483 18/159 RR\531630.doc
(21) Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, for så vidt tilbagebetalingen medfører et efterfølgende økonomisk tab for denne. (21) Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet. Det vigtige princip er, at hvis kreditgiveren kræver en godtgørelse for tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, skal der være tale om en objektivt set rimelig godtgørelse ud fra begge parters synsvinkel. Ændringsforslag 26 Betragtning 22 (22) Hvis en leverandør af varer eller tjenesteydelser, der er erhvervet i forbindelse med en kreditaftale, kan betragtes som en kreditformidler, skal forbrugeren kunne nyde godt af rettigheder i forhold til kreditgiver, som ligger ud over de normale kontraktmæssige rettigheder over for en leverandør af varer eller tjenesteydelser. (22) Hvis en leverandør af varer eller tjenesteydelser, der er erhvervet i forbindelse med en kreditaftale, kan betragtes som en kreditformidler, skal forbrugeren kunne nyde godt af samme rettigheder i forhold til kreditgiver som over for leverandøren af varer eller tjenesteydelser. Det er ikke indlysende, hvorfor en køber med finansiering skal nyde godt af flere rettigheder end den, der betaler kontant. Ved sammenhængende forretninger skal forbrugeren imidlertid kunne påberåbe sig mangler i forbindelse med begge forretninger over for begge aftaleparter. Dette er berettiget på grund af disse to forretningers økonomiske indbyrdes sammenhæng. Ændringsforslag 27 Betragtning 23 (23) Ved overdragelse af kreditors rettigheder i henhold til en kreditaftale må forbrugerens eller kautionistens stilling ikke forringes. Af samme grund må den kreditgiver, som tilbyder en kreditaftale kombineret med RR\531630.doc 19/159 PE 338.483
genetablering af kapital, påtage sig risikoen, hvis den etablerende tredjepart svigter. Anvendelsen af alternative tilbagebetalingsformer, som forbrugerne benytter sig af i et ikke uvæsentligt omfang, vanskeliggøres af kravet om en tillægsaftale. Desuden kan kreditgiveren i forbindelse med kreditaftaler kombineret med genetablering af kapital ikke påtage sig risikoen for, at den etablerende tredjepart svigter, eftersom resultatet af denne risikovideregivelse bliver, at kreditgiveren bærer risikoen, hvis tredjeparten ikke tilbagebetaler korrekt eller endog går konkurs. Ændringsforslag 28 Betragtning 24 (24) Det er hensigtsmæssigt at opstille fælles regler for foranstaltninger i forbindelse med misligholdelse af kreditaftaler. Navnlig bør visse fremgangsmåder i forbindelse med inkasso, der helt klart er ude af proportion, betragtes som ulovlige. (24) Det er hensigtsmæssigt at opstille fælles minimumsregler for foranstaltninger i forbindelse med misligholdelse af kreditaftaler. Navnlig bør visse fremgangsmåder i forbindelse med inkasso, der helt klart er ude af proportion, betragtes som ulovlige. Ændringsforslag 29 Betragtning 25 (25) For at sikre gennemskuelighed og stabilitet på markedet bør medlemsstaterne vedtage passende forholdsregler, dels når de registrerer personer, der tilbyder kredit eller fungerer som kreditformidlere i forbindelse med indgåelse af kreditaftaler, dels når de kontrollerer og overvåger kreditgivere og - formidlere, og når de giver forbrugerne adgang til at klage over kreditaftaler eller kreditvilkår. Særlige regler for kreditformidlere bør fastlægges i en separat retsakt. Ændringsforslag 30 PE 338.483 20/159 RR\531630.doc
Betragtning 28 (28) Fællesskabet kan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten, handle, eftersom målet med dette direktiv, nemlig udarbejdelse af bestemmelser med henblik på harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser nærværende direktiv sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål. (28) Fællesskabet kan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten, handle, eftersom målet med dette direktiv, nemlig udarbejdelse af bestemmelser med henblik på minimumsstandarder for forbrugerkredit, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser nærværende direktiv sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål. Kun en ordning i form af minimumsharmonisering er fornuftig og kan forsvares. Ændringsforslag 31 Betragtning 29 (29) Medlemsstaterne skal fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i nærværende direktiv, og sikre, at det bliver gennemført. Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. Fastsættelse af sanktioner, der er effektive, rimelige og har en afskrækkende virkning, for overtrædelse af gennemførelsesbestemmelserne forudsætter, at bestemmelserne er objektive og nøje defineret (nulla poena sine lege certa). Hvis det ikke er tilfældet, kan sanktionerne føre til retsusikkerhed. Ændringsforslag 32 Artikel 1 Nærværende direktiv har til formål at harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og kautionsaftaler Nærværende direktiv fastlægger minimumsstandarder for forbrugerkreditaftaler på det europæiske indre marked. RR\531630.doc 21/159 PE 338.483
indgået af forbrugere. På grund af de forskelligartede markeder, forbrugervaner og rent faktiske forhold i de 15 og nu snart 25 medlemsstater er det mere fornuftigt at fastlægge minimumsstandarder. Bestræbelserne på at opnå en maksimal harmonisering fører til en nedsættelse af forbrugerbeskyttelsesniveauet i medlemsstaterne. Ændringsforslag 33 Artikel 2, litra b b.»kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed b.»kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kreditter i erhvervsmæssig henseende Det er usædvanligt at henvise til udbyderens stilling i forbindelse med en lov. Set fra forbrugerens side er det ofte vanskeligt at fremlægge dokumentation for, at kreditgiveren yder et lån under udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed. Der bør her foretages en funktionel skelnen i overensstemmelse med definitionen af "forbrugeren" i a), hvor teksten er møntet på erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises i den forbindelse normalt til det "kommercielle" eller erhversmæssige formål. Ændringsforslag 34 Artikel 2, litra c c)»kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af udskudt betaling, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet. Aftaler om løbende præstation af en løbende ydelse (privat eller offentlig), hvor forbrugeren har ret til at betale for sådanne ydelser gennem rater så længe, de præsteres, anses ikke for at være kreditaftaler i henhold til nærværende direktiv c)»kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver mod betaling yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af udskudt betaling, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet. Aftaler om løbende præstation af ydelser og om løbende levering af sager af samme art og mængde, hvor forbrugeren betaler for sådanne ydelser gennem rater så længe, de præsteres, og aftaler om løbende præstation af private eller offentlige ydelser, hvor forbrugeren har ret til at betale for sådanne ydelser gennem rater, så længe de præsteres, anses ikke for at være kreditaftaler i henhold til nærværende direktiv Ændringsforslag 35 Artikel 2, litra p a (nyt) PE 338.483 22/159 RR\531630.doc
pa) "tilknyttet aftale": en til en kreditaftale knyttet aftale om at levere en vare eller præstere en tjenesteydelse, når kreditaftalen tjener til at finansiere den anden aftale, og de to aftaler derved udgør en økonomisk enhed. Dette gælder i særdeleshed i tilfælde, hvor kreditten i den foreslåede art og form forlanges af sælger til levering af en vare eller præstation af en tjenesteydelse, eller hvor der i kreditaftalen udtrykkeligt eller i det isolerede tilfælde omtales netop den vare eller den tjenesteydelse, til hvis finansiering kreditten udelukkende må benyttes. Der må især antages at være tale om en økonomisk enhed, når varens leverandør eller sælger eller den, der præsterer tjenesteydelsen, selv finansierer forbrugerens kredit, eller - såfremt finansieringen sker gennem en tredje person - når kreditgiveren under forberedelsen eller afslutningen af kreditaftalen betjener sig af den førnævnte personkreds' medvirken. Ændringsforslag 36 Artikel 2, litra d d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling regelmæssigt udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden form for aftalt økonomisk gevinst d)»kreditformidler«: enhver fysisk eller juridisk person, hvis hovederhverv består i at formidle kredit mod en godtgørelse. Som kreditformidler betragtes ikke en person, der som leverandør eller sælger af varer eller som yder af tjenesteydelser formidler kreditter til finansiering heraf, for så vidt kreditgiveren, navnlig i kraft af loven eller af en aftale, skal indestå for kreditformidlerens adfærd Ændringsforslag 37 Artikel 2, litra d a (nyt) da) "kreditformidling": tilbud, forslag om eller udførelse af andet arbejde forud for indgåelse af kreditaftaler eller indgåelse RR\531630.doc 23/159 PE 338.483
af kreditaftaler For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må forskellige begreber omdefineres. Selv om der hellere skal fastlægges regler for selve kreditformidlingen i en separat retsakt, skal begrebet alligevel anvendes i dette direktiv og derfor defineres. I den forbindelse skal aktiviteten som kreditformidler klart afgrænses fra bierhverv. Især skal man undtage tilfælde, hvor der tilbydes en finansieringsfacilitet i detailhandlen eller inden for bilbranchen, hvor sælgeren udelukkende fungerer som budbringer mellem kreditgiveren og forbrugeren. Ændringsforslag 38 Artikel 2, litra e e)»kautionsaftale«: en tillægsaftale, der indgås af en kautionist og garanterer eller giver tilsagn om at garantere alle former for kredit, der ydes til fysiske eller juridiske personer e)»kautionsaftale«: en aftale, der hænger sammen med en kreditaftale, og hvormed en kautionist sikrer, at en under dette direktiv henhørende kreditaftale med en forbruger efterleves Ændringsforslag 39 Artikel 2, litra f f)»kautionist«: den forbruger, der indgår en kautionsaftale f)»kautionist«: den forbruger, der indgår en kautionsaftale for en kreditaftale indgået af tredjemand som forbruger Ændringsforslag 40 Artikel 2, litra g g)»samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger, herunder debitorrenter og andre godtgørelser, gebyrer, skatter og afgifter og udgifter af enhver art, som forbrugeren skal betale for kreditten g)»samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger, herunder debitorrenter, gebyrer og skatter og afgifter, som forbrugeren skal betale kreditgiveren ved aftalemæssig forvaltning af kreditaftalen, og som kreditgiveren har kendskab til ved aftalens indgåelse, bortset fra - omkostninger ved tjenesteydelser i forbindelse med kreditaftalen, som det står forbrugeren frit at påtage sig over for kreditgiveren eller en anden leverandør af tjenesteydelser PE 338.483 24/159 RR\531630.doc
- omkostninger, der påhviler forbrugeren, i forbindelse med indgåelse af kreditaftalen til andre end kreditgiveren, herunder til notar, skattevæsen, registrator vedrørende fast ejendom og generelt omkostninger pålagt af kompetente myndigheder for registrering og sikkerhedsstillelse For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må forskellige begreber omdefineres. De samlede omkostninger skal defineres ud fra, hvorvidt de kan forudses, således at forbrugeren kan kræve af kreditgiveren, at omkostningerne angives helt konkret. Ændringsforslag 41 Artikel 2, litra h h)»årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit udtrykt i procent pr. år af det samlede ydede kreditbeløb h)»årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit, jf. denne artikels litra g), udtrykt i procent pr. år af det samlede ydede kreditbeløb For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må forskellige begreber omdefineres. Ændringsforslag 42 Artikel 2, litra i i)»beløb opkrævet af kreditgiver«: de samlede omkostninger, der påhviler forbrugeren i forbindelse med kreditaftalen og betales af denne til kreditgiver For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må denne definition udgå. RR\531630.doc 25/159 PE 338.483
Ændringsforslag 43 Artikel 2, litra j j)»samlede kreditgiveromkostninger i procent«: de beløb, som kreditgiveren modtager, udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må denne definition udgå. Ændringsforslag 44 Artikel 2, litra k k)»debitorrente«: rentesatsen udtrykt i procent for en bestemt periode og anvendt i en given periode på det udnyttede kreditbeløb Ændringsforslag 45 Artikel 2, litra o o)»varigt medium«: ethvert redskab, hvorved forbrugeren kan lagre oplysninger, der tilstilles denne personligt, på en sådan måde, at denne fremover let kan have adgang til dem i en tidsperiode, som er tilpasset formålet med oplysningerne, og hvorved de lagrede oplysninger kan reproduceres på identisk måde o)»skriftligt«: en skriftform og enhver form for overførsel, der gør det muligt for forbrugeren og kautionisten at lagre oplysninger, der tilstilles dem personligt, på en sådan måde, at de fremover let kan have adgang til dem i en tidsperiode, som er tilpasset formålet med oplysningerne, og hvorved de lagrede oplysninger kan reproduceres på identisk måde For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må forskellige begreber omdefineres. Ændringsforslag 46 Artikel 2, litra p p)»den etablerende tredjepart«: en fysisk eller juridisk person som ikke er PE 338.483 26/159 RR\531630.doc
eller juridisk person, som ikke er kreditgiveren eller forbrugeren, og som over for forbrugeren og i givet fald kreditgiveren ved en aftale i forbindelse med kreditaftalen forpligter sig til at genetablere den kapital, der skal tilbagebetales i henhold til kreditaftalen. Denne definition er unødvendig og i forbindelse med konceptet om "sammenhængende forretninger" vanskelig at forstå. Definitionen optræder udelukkende i artikel 20, mens begrebet "tredjemand" i direktivet mest bruges i den betydning, der også anvendes i de fleste retssystemer, og hvor der henvises til personer, der ikke er aftalepartnere i den pågældende aftale. Den nuværende definition henviser til en særlig form for "sammenhængende forretning", hvor ratebetalinger af det skyldige beløb og rentebetalingerne opdeles i to uafhængige aftaler. En kreditaftale, der er forbundet med en aftale om kapitaldannelse, omlægger ratebetalingerne til en opsparing og garanterer, at de opsparede beløb anvendes til tilbagebetaling af lånet, når kreditten udløber. Den reguleres på ensartet vis i den sammenhængende forretning. Direktivet bliver mere forståeligt og lettere at læse, uden at der i den forbindelse ændres på indholdet. Ændringsforslag 47 Artikel 3, stk. 1 1. Nærværende direktiv finder anvendelse på kreditaftaler og kautionsaftaler. 1. Nærværende direktiv finder anvendelse på kreditaftaler. Den systematik og de instrumenter, der er forbundet med direktivet, er ikke egnet til brug i forbindelse med kautionsaftaler. Det er derfor korrekt som led i en kautionsaftale at bevare den hidtidige undtagelse med hensyn til anvendelsesområdet vedrørende kautionister, da de ikke har det samme behov for beskyttelse og information og, som det har vist sig i praksis, heller ikke har de samme interesser som låntagere. Ændringsforslag 48 Artikel 3, stk. 2, indledning 2. Nærværende direktiv finder ikke anvendelse på følgende kreditaftaler og i givet fald på enhver tilsvarende kautionsaftale: 2. Nærværende direktiv finder ikke anvendelse på: Ændringsforslag 49 Artikel 3, stk. 2, litra a RR\531630.doc 27/159 PE 338.483
a) kreditaftaler, der har til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejendom, som forbrugeren ejer, eller som denne ønsker at erhverve, og som er sikret enten ved pant i fast ejendom eller en sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes til det formål i en medlemsstat a) kreditaftaler, der har til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejendom, som forbrugeren ejer, eller som denne ønsker at erhverve, eller kreditaftaler, som er sikret enten ved pant i fast ejendom eller en anden sammenlignelig sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes til det formål i en medlemsstat Ændringsforslag 50 Artikel 3, stk. 2, litra b b) lejekontrakter, der udelukker overdragelse af ejendomsretten til lejeren og til dennes fordringshavere b) lejekontrakter, medmindre det fremgår heraf, at ejendomsretten i sidste ende overdrages lejeren Rene leasing- og lejekontrakter skal ikke henhøre under direktivets anvendelsesområde. Ændringsforslag 51 Artikel 3, stk. 2, litra b a (nyt) ba) leasingkontrakter, ifølge hvilke der ikke gælder nogen pligt til at købe leasingobjektet Rene leasing- og lejekontrakter skal ikke henhøre under direktivets anvendelsesområde. Ændringsforslag 52 Artikel 3, stk. 2, litra c c) kreditaftaler, ifølge hvilke forbrugeren skal tilbagebetale kreditten på én gang inden for en frist, der ikke overstiger tre måneder, rente- og omkostningsfrit Ændringsforslag 53 Artikel 3, stk. 2, litra e c (nyt) PE 338.483 28/159 RR\531630.doc