DI Sådan > SÅDAN Intelligent energiforbrug En vejledning fra DI ITEK > SÅDAN DI 1787 København V Tlf. 3377 3347 itek@di.dk itek.di.dk
Udgivet af DI Redaktion: Carl Thørner Tryk: Kailow Graphic Forsidefoto: Dong Energy, Lars Sundhøj ISBN 978-87-7353-755-8 1000.11.08 > SÅDAN
> Indhold 3 Hvorfor fokus på intelligent energiforbrug 5 Energiforbrug ved produktion, logistik mm. 6 Smartere tilrettelæggelse af arbejdsprocesser 7 Den energirigtige kontorarbejdsplads 9 Computere og skærme 10 Printere og kopimaskiner mm. 11 Andet kontorudstyr 12 Servere og netværksudstyr 13 Benchmark af elforbrug 14 Ændring af forretningen 15 Ændret adfærd: Det handler om ledelse 15 Hvordan kommer du videre?
Hvorfor fokus på intelligent energiforbrug Vore kunder, forretningspartnere og det omgivende samfund forventer, at vi som virksomheder opfører os samfundsmæssigt ansvarligt. Det gælder også virksomhedernes bidrag til CO 2 -udledning og dermed vores energiforbrug. Elektricitet er den energiform i Danmark, der under de aktuelle produktionsforhold bidrager med den højeste CO 2 -emission. Elsektoren alene står for ca. 40 pct. af landets samlede CO 2 -udslip på trods af, at vindmøller bidrager med næsten 20 pct. af elproduktionen, og at danske kraftværker er energieffektive. Forklaringen på det høje CO 2 -udslip er, at halvdelen af den danske el produceres på kul. 2 3
Elbesparelser er derfor helt afgørende, hvis det danske CO 2 -udslip skal reduceres. Intelligent energiforbrug handler dels om at bruge it, tele og elektronik til at nedbringe energiforbruget, dels at energiforbruget ved brugen af disse teknologier reduceres mest muligt. Set i helikopterperspektiv kan energiforbruget nedbringes på mange måder: > Ved at ændre produktionssystemer og logistik, dvs. de fysiske anlæg. > Ved inden for de givne fysiske rammer at ændre arbejdets tilrettelæggelse, f.eks. gennem øget brug af hjemmearbejdspladser, videokonferencer og ved brug af andre former for elektronisk understøtning af arbejdsprocesser. > Ved at indrette arbejdspladserne energirigtigt med hensyn til isolering, belysning, opvarmning og ventilation m.m. > Ved at anskaffe udstyr med lavt energiforbrug. > Ved hensigtsmæssig indretning af serverrum. > Ved at tænke i stordriftsfordele, f.eks. ved at samle opgaver eller ved at outsource til professionelle. > Gennem adfærdsændringer, hvor den enkelte medarbejder bevidstgøres om sit bidrag til energiforbruget gennem transport, brug af udstyr samt dokumenthåndtering. Energiforbrug ved produktion, logistik mm. Energiforbruget i forbindelse med produktion, transport af (rå-)varer og distribution vil for mange fremstillings- og teknologitunge virksomheder udgøre en stor post på energiregnskabet. Den enkelte virksomhed må derfor case by case vurdere, hvordan man mest hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt vil kunne reducere forbruget. Bortset fra den del af produktionsapparatet, der vedrører servere og andet it-udstyr henvises virksomhederne til at benytte det energikompas, som er udviklet af DI i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet, jfr. link: http://klimakompasset.di.dk. Disse elementer vil alle virksomheder kunne inddrage i deres overvejelser/planer om at nedbringe energiforbruget. 4 Foto: Elsparefonden
Smartere tilrettelæggelse af arbejdsprocesser I mange virksomheder kræver arbejdets udførelse ikke konstant fysisk tilstedeværelse. Kun en mindre del af arbejdstiden går med fælles møder/projektopgaver, mens medarbejderne i en stor del af tiden arbejder selvstændigt eller er på kunde- eller partnerbesøg. I disse tilfælde vil en del af arbejdet (i mange tilfælde op til 40 pct.) kunne varetages fra en hjemmearbejdsplads, ligesom medarbejderen vil kunne gives en betydelig fleksibilitet med hensyn til, hvornår på dagen fremmødet finder sted. Det vil kunne spare såvel tid som transportomkostninger. Tilsvarende gælder møder med fysisk adskilte medarbejdere eller forretningspartnere i andre virksomheder hvor møder kan erstattes med videokonferencer, når først den indledende fortrolighed er skabt. Hertil kommer muligheden for automatiske oversættelsesservices i tilfælde af forretningskommunikation med Kina eller andre lande, hvor der ikke i alle tilfælde kan kommunikeres på engelsk. For mange servicemedarbejdere, montører m.m. har det vist sig, at gevinsten ved at udstyre alle med bærbare pc'er og mobile terminaler er tjent ind på mindre end et år, simpelthen fordi arbejdstilrettelæggelsen bliver mere effektiv, da der kan omdirigeres og undgås kørsel frem og tilbage i forhold til servicecentraler m.m. Det giver øget fleksibilitet, bedre kundeservice samt mindre energiforbrug udover sparede omkostninger i kroner og ører. Det fleksible arbejde baserer sig blandt andet på: > Mål og performanceledelse > Bærbare pc'er og mobile terminaler > Mobil opkobling til virksomhedens netværk > Øget brug af hjemmearbejde > Øget brug af videokonferencer I det hele taget bør aflønning af tilstedeværelse erstattes af aflønning efter præstationer. Jo bedre chef og medarbejder er til at aftale, hvilke konkrete resultater, der forventes at foreligge til hvilke tidspunkter og i hvilken kvalitet, jo større fleksibilitet er der til at kunne indrette arbejdet efter, hvad der er energirigtigt og familievenligt. Den energirigtige kontorarbejdsplads Det er vigtigt at have for øje, at der følger en elregning med alle elektriske produkter. Derfor er det vigtigt både at medregne anskaffelsespris og driftsomkostninger for at få et reelt billede af, hvad totalomkostningen er for et givet elektrisk produkt. Nærværende anbefaling indeholder råd om anskaffelsen og anvendelsen af it og elektronik i forbindelse med kontorarbejdspladser. Følges rådene, betyder det, at energiforbruget formindskes. Det er så heldigt, at man samtidig kan tjene penge og spare energi, hvis man tænker sig om, når man køber eller bruger elforbrugende udstyr. 6 7
På kontorarbejdspladser er der mere end 30 pct. at spare, blot ved at tænke sig om, når man køber nyt kontorudstyr, og når apparater og udstyr er i drift. Introducér en slukke-kultur i firmaet, så medarbejderne som en helt naturlig ting slukker for alt det elektroniske udstyr, når de går hjem. Traditionelle kontorarbejdspladser har et stort strømforbrug, hvor 80 pct. af forbruget anvendes inden for følgende områder: > Belysning > Ventilation > It- og kontorudstyr: computere, skærme, telefoner, printere, kopimaskine mm. > Serverrum Der er stor forskel på kontorarbejdspladsers elforbrug. Strømslugerne bruger fire gange så meget el som de mest energibevidste kontorer. Gode råd om belysning og ventilation findes i Elsparefondens Indretningsvejledning 08. Gode råd om anskaffelse og brug af it- og kontorudstyr, servere m.m. er beskrevet i det følgende. Tjek eventuelt også Elsparefondens Indkøbsvejledning 2008. Indkøb af strømbesparende og strømreducerende udstyr indebærer ofte engangsudgifter, men engangsudgifterne tjenes ind på besparelser på energiforbruget og de miljømæssige gevinster. Computere og skærme Der er stor forskel på elforbruget for computere og skærme. Ved at vælge energieffektive computere og skærme ved nyindkøb og udskiftning er det muligt at spare halvdelen af elforbruget. Der er op til 1.000 kr at spare i levetiden for hver enkelt enhed. Man sparer mest ved at vælge bærbare computere i stedet for stationære. Køb altid kun fladskærme og overvej at udskifte gamle billedrørsskærme med fladskærme. Uanset om man har energieffektivt eller ikke-energieffektivt udstyr, er der også penge at spare ved at bruge og indstille udstyret på den mest energieffektive måde. Strømstyringen i operativsystemet kan klare denne opgave med at styre både computer og skærm til lavt forbrug. Tilslut alt udstyr, der ikke er brug for, når computeren er slukket, til en elspareskinne. Når computeren slukkes, slukker elspareskinnen det tilsluttede udstyr. Gode råd om indkøb og drift > Gå efter bærbare computere og fladskærme. > Gå efter computere og skærme med laveste elomkostninger i hele levetiden. > Indstil computere og skærme til gå i standby eller dvale, når de ikke er i brug. > Påvirk medarbejderne til at slukke for computer og skærm, når de går hjem. > Brug elspareskinne, som automatisk slukker alt tilsluttet udstyr ved sluk af computer. > Brug særlig server-software, som kan slukke for computere på netværk, når de ikke bruges. 9
Printere og kopimaskiner mm. Printere, kopimaskiner, skannere og faxmaskiner er skjulte strømslugere på kontorerne, da de størstedelen af tiden står og venter uden at producere noget. Der kan spares mange penge på elregningen, hvis maskinerne er sat til at gå i elsparetilstand. Det kan let dreje sig om flere tusinde kroner på elregningen hvert år for hver maskine. Indstil maskinerne til automatisk at printe eller kopiere i duplex (print og/ eller kopiering på begge sider af papiret), eller påvirk brugerne til at bruge duplex. Det kan reducere papirforbruget i maskinernes levetid med flere tons og giver dobbelt så meget plads på reolerne. Sørg for, at maskinerne er indstillet til at gå i dvale og til automatisk at slukke efter så kort tid, som er acceptabelt i forhold til opvarmningstiden. Gode råd om indkøb og drift > Vælg maskiner, der passer til behovet, så de ikke er større end nødvendigt. > Vælg maskiner, som varmer hurtigt op til klar-tilstanden. > Vælg maskiner, der kan printe og kopiere på begge sider (duplex). > Indstil maskinerne til at gå i dvale og automatisk slukke efter noget tid og til automatisk at slukke om natten. Overvej om der er behov for en traditionel fax i forhold til at have faxen indbygget i en multifunktionsmaskine eller at have et faxmodem på en server, som alligevel er konstant tændt. Sæt urstyring på maskinerne til automatisk slukning ved arbejdstids ophør, eller påvirk brugerne, så sidste person, der går fra kontoret, slukker for alle maskiner. Andet kontorudstyr De fleste kontorer har hæve-/sænkeborde, trådløse telefoner, mobiltelefoner og mange små enheder med løse strømforsyninger, som hver især ikke bruger så meget strøm; men hvis der er mange af dem, kan elspildet alligevel være betydeligt. Er strømforsyningen stor og tung, og bliver den varm, når den er tændt, er det typisk et tegn på, at strømforsyningen ikke er effektiv, og at elforbruget i standby og i tændt tilstand er højere end det bør være. Overvej at købe efter de nye Energy Star-krav, der er på vej for eksterne strømforsyninger og batteriopladere til normal kontor- og hjemmebrug. Gode råd om indkøb og drift > Trådløse telefoner og mobiltelefoner med ekstern strømforsyning bør overholde kravet til strømforsyninger. > Brug elspareskinner til automatisk at slukke for trådløse telefoner og mobiltelefoner, når computeren ikke er tændt. 10 11
Servere og netværksudstyr For mange virksomheder vil der være betydelige stordriftsfordele forbundet med en outsourcing af små serverinstallationer der typisk er energiineffektive til store datacentre indrettet efter de nyeste forskrifter. Det vil kunne reducere energiforbruget ganske betydeligt. Netværksudstyr og servere udgør en stor del af det samlede elforbrug i kontorbygninger, fordi udstyret som regel er tændt konstant. Indkøbspolitik og drift Servere > Invester så vidt muligt i blade-servere. > Saml mange virtuelle servere på få fysiske servere. > Køb strømforsyninger med en effektivitet på mindst 80 pct. og helst over 90 pct. ved normal belastning. UPS-anlæg > Vælg en UPS med høj effektivitet. > Tænk fremad. Undgå trinvis udbygning. Køleanlæg > Vælg trinløs regulering eller anden god kapacitetsregulering. > Tænk fremad. Vælg en skalerbar og fleksibel løsning. På en gennemsnitlig dansk arbejdsplads bruger serverrummet årligt el for 100.000 til 200.000 kr. Et pilotprojekt gennemført af Elsparefonden viser, at mellem en tredjedel og halvdelen af elforbruget kan spares uden at gå på kompromis med drifts- eller it-sikkerhed. Et eksempel er den varme luft på 30-35 C, der enten kan suges ud fra serverrummet og bruges til at forvarme den friske luft til bygningens andre lokaler, eller der kan i stedet anvendes frikøling, som udnytter udeluften op til ca. 17 C. Et serverrum vil typisk indeholde følgende udstyr med andel af serverrummets elforbrug anført i parentes: > Servere, CPU er og harddiske (60 pct.) > Diverse it-udstyr, backup-systemer og skærme (10 pct.) > Køleanlægget (30 pct.) Elsparefonden har udgivet en vejledning Projekteringsvejledning for energieffektive serverrum, der behandler de vigtigste emner i forbindelse med etableringen af nye eller ombygning af eksisterende serverrum. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere. Benchmark af elforbrug Elsparefonden har udviklet et værktøj: Se Elforbrug til at følge og analysere elforbruget. Man kan følge forbruget og få rapporter med analyse af det. Elforbruget overføres fra firmaets elmåler(e). På Se Elforbrug, kan man sammenligne sig med andre tilsvarende arbejdspladser. Der er udarbejdet en vejledning Kom godt i gang med Se Elforbrug, som kan downloades fra www.seelforbrug.dk. 12 13
Ændring af forretningen For mange virksomheder betyder de globale udfordringer en ændret placering i værdikæden, således at virksomheden mere fundamentalt omlægges. Det udmøntes f.eks. ved at > opgaver off-shores for at opnå adgang til markeder, kompetencer eller omkostningseffektivitet, > virksomhedens fokus på kerneopgaver øges, hvorved nogle arbejdsprocesser outsources til andre i Danmark eller i udlandet, > produktionsapparatet servicekoncepter og lignende totalt ændres. Også i disse overvejelser bør der indtænkes en energidimension: De omlægninger, der er hensigtsmæssige for at styrke virksomhedens konkurrenceevne vil oftest gå hånd i hånd med energieffektivitet. Nye bygninger, nye produktionsanlæg, servicefaciliteter eller transportsystemer kan indrettes langt mere energirigtigt. Optimering af logistik vil udover at spare omkostninger også spare energi. Ved at outsource it-drift, dokumenthåndtering og andre forretningsservices vil de stordriftsfordele, man ikke selv kan opnå, kunne realiseres gennem outsourcing-leverandøren. Arbejdsprocesser, der kan outsources: > Intern og ekstern logistik > It-drift (serverfarme, vedligeholdelse og backup) > It-services (drift af kontorarbejdspladser) > Operationel leasing af pc'er og mobile klienter > Fysisk dokumenthåndtering (print og kopiering) Ændret adfærd: Det handler om ledelse Mange energibesparelser står og falder med medarbejdernes bevidsthed om, at den enkeltes adfærd kan være med til at reducere forbruget. Mange er på forhånd stærkt motiverede; men mangler konkrete eksempler og værktøjer for at komme i gang. Det er derfor afgørende med en bevidst ledelsesindsats, der på denne side demonstrerer vilje til at efterleve de gode råd og på den anden side belønner de medarbejdere, der gør en særlig indsats. Dette kan gøres ved at inddrage energiadfærden i den løbende bedømmelse af den enkelte medarbejder. Hermed vil hurtige adfærdsændringer i virksomheden understøttes. Hvordan kommer du videre? Få vejledning af et energiselskab I Danmark er energiselskaberne forpligtet til at skaffe energibesparelser til veje i erhvervslivet, husholdninger og den offentlige sektor. I denne forbindelse kan virksomheder få gratis energirådgivning af energiselskaberne, som tager sig betalt ved at opnå retten til energibesparelsen. I nogle tilfælde yder energiselskaberne også tilskud til energibesparende investeringer. Energiselskaberne fokuserer både på nyinvesteringer, renovering samt adfærdsmæssige ændringer i drift af produktionen. Energiselskabernes besparelsesinitiativer skal realiseres hos slutforbrugerne, dvs. erhvervslivet, husholdninger og den offentlige sektor. 14 15
I forlængelse heraf kan brugen af energitjenesteselskaber (ESCO er) være en god indgangsvinkel til at få hjælp til energibesparelser. Et energitjenesteselskab leverer energitjenester og energibesparende tiltag, hvor betalingen afhænger af, om der opnås energibesparelser. Selskabet finansierer investeringen i de energibesparende tiltag ved omvendt at tage pant i kundens (forventede) fremtidige økonomiske gevinst i en aftalt periode. Efter periodens udløb, og dermed afkastet til ESCO en, står kunden tilbage med gevinsten af mindre energiforbrug uden at have brugt finansielle eller mandskabsmæssige ressourcer i investeringen. Elsparefonden Elsparefonden har udgivet en række vejledninger, der specifikt retter sig mod husholdningerne og den offentlige sektor. Da kontorarbejdspladser i det offentlige og i det private stort set er identiske, kan Elsparefondens vejledninger derfor med fordel udnyttes i private virksomheder. Se mere på www.elsparefonden.dk. DI Anvend gerne DIs energikompas på http://klimakompasset.di.dk Du er naturligvis også velkommen til at kontakte DI for yderligere information: Carl Thørner, DI ITEK, 3377 3342 eller via mail: cot@di.dk eller Simon Dreyer, DI Energibranchen, 3377 3662 eller via mail: sdt@di.dk Foto: Elsparefonden