Vurdering Tilsynsrapport PLEJEENTERET LDERSO Reaktivt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 PLEJEENTERET LDERSO harlotteager 7 2640 Hedehusene VR- eller P-nummer: 1003268684 Dato for tilsynet: 09-01-2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Øst Sagsnr.: 5-9513-3/1 1
1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Plejecentret har 63 boliger samt tre boliger til aflastning Plejecentret er inddelt i syv enheder fordelt på to afdelinger med hver sin afdelingsleder. Én afdeling med tre enheder målrettet borgere med særlige udfordringer på grund af demens, samt én afdeling med fire almindelige plejeenheder, hvor en stor andel af borgerne har kognitiv funktionsnedsættelse Den daglige ledelse varetages af centerleder Ulla Denderoth, der også er leder af et andet plejecenter Der er ansat cirka 75 medarbejdere, med en fordeling på 1/3 social- og sundhedsassistenter og 2/3 social- og sundhedshjælpere. Der er ansat en udviklingssygeplejerske, der også er tilknyttet et andet plejecenter. Plejecentret arbejder tæt sammen med hjemmesygeplejen og kommunens akutteam vedrørende sygeplejefaglige opgaver og sparring. Plejecentret er i proces med at ansætte en centersygeplejerske. Det oplyses, at der er vakante social- og sundhedsassistentstillinger aften og nat. Denne problematik ses i hele kommunen. Der anvendes egne uddannede afløsere, og der er et tæt samarbejde med vikarbureau med henblik på at sikre, at det er samme personer, der anvendes som vikarer. egrundelse for tilsynet Styrelsen for Patientsikkerhed har d. 26. oktober 2018 modtaget en bekymringshenvendelse fra en pårørende til en tidligere borger vedrørende de social- og plejefaglige samt sundhedsfaglige forhold på Plejecentret aldersbo Ifølge henvendelsen var der bekymring for i hvilket omfang, der blev fulgt op på borgernes helbredstilstand i dagligdagen. Der udtrykkes forundring over, at der ikke var indhentet informeret samtykke ved lægekontakt og behandling. Herudover udtrykkes der bekymring for i hvilket omgang, personalet havde de fornødne kompetencer til at varetage pleje og omsorg af plejeenhedens borgere. Fokus for tilsynet Tilsynet blev gennemført sammen med reaktivt Sundhedsfagligt tilsyn Ældretilsynet har fokus på alle seks temaer i målepunktssættet for ældretilsynet. Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet to borgere Der blev foretaget interview med ledelsen o enterleder Ulla Dedenroth o To daglige ledere o Udviklingssygeplejersken på aldersbo 2
o Udviklingssygeplejerske og risikomanager fra Høje-Tåstrup Kommune Der blev foretaget interview med fire medarbejdere o To social- og sundhedshjælpere o To social- og sundhedsassistenter Der blev foretaget observation ved deltagelse i frokost i tre enheder fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til centerleder Ulla Dedenroth, de to daglige ledere samt udviklingssygeplejerske og risikomanager fra kommunen Tilsynet blev foretaget af: Tilsynskonsulent nne Marie Glennung, tilsynskonsulent Susanne Jensen samt sygeplejerskekonsulent Sarah Madsen. 3
2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke modtaget bemærkninger i høringsperioden. Styrelsen afslutter hermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 9. januar 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne Målgrupper og metoder og Procedurer og dokumentation, som ikke var. Styrelsen har vurderet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet ledelse og personale på plejeenheden var reflekterende og opmærksomme på de målepunkter, som ikke var på tilsynet. Fundene ved tilsynet giver anledning til at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende: o o o t plejeenheden sikrer, at der hos borgere med kognitive funkionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom, og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer ( 3.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens aktuelle ressourcer og udfordringer bliver beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger ( 5.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje bliver afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser bliver beskrevet ( 5.1) Styrelsen vurderer, at plejeenheden kan rette op på manglerne ud fra den dialog og rådgivning, der fandt sted under tilsynet. Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter, at plejeenheden opfylder ovenstående henstilling. 4
Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at de interviewede borgere og øvrige borgere alle gav udtryk for høj grad af selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag. De gav udtryk for, at personalet havde travlt, men gjorde det godt. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden arbejdede systematisk med selvbestemmelse og livskvalitet blandt andet gennem den gode indflytning og indflytningssamtaler og dialog med borgere og pårørende. Hverdagen blev planlagt fleksibelt med afsæt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker den pågældende dag. Plejeenheden arbejdede med at sikre en værdig død. De interviewede borgere oplyste, at de har haft samtale med personalet, der også respekterede, at borger ikke ønskede at drøfte dette. Der var fokus på, at borgerne kunne have forskellige trosretninger og dermed forskellige ønsker til døden og samarbejde med kirker med mere. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at borgerne oplevede at få den hjælp, de har behov for. Samtidig oplevede borgerne, at deres pårørende blev inddraget ud fra deres ønsker. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden arbejdede med at understøtte trivsel og relationer blandt andet gennem samarbejde med pårørende, mulighed for løbende dialog og mulighed for faste møder med borgere og pårørende. Der var nedsat beboer- pårørenderåd, dog blev det oplyst, at det var svært at rekruttere medlemmer. Der afholdes beboer-pårørendeaften med deltagelse af relevante samarbejdspartnere i kommune og andre eksterne med interesse for plejeenheden. Ved deltagelse i frokost observerede tilsynet, at der var relationer borgerne imellem, og personalet understøttede dette. Måltidet var tilrettelagt på en måde, der understøttede borgernes selvbestemmelse og færdigheder. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der hos en borger med psykisk sygdom ikke var beskrivelse af hjælp, pleje og omsorg. orgeren var visiteret til plejebolig på grund af psykisk sygdom. Den manglende beskrivelse af den social- og plejefaglige indsats herunder viden, erfaringer samt faglige metoder vanskeliggør efter styrelsens vurdering den social- og plejefaglige indsats. Plejeenheden har indgået i et forløb med demensrejseholdet. Der afholdes tværfaglige beboerkonferencer for at tilrettelægge pleje, omsorg samt forebygge magtanvendelse. Ved interview med medarbejderne fremkom eksempler på, hvordan den tværfaglige viden og tilrettelæggelse af plejen havde øget borgernes livskvalitet. Ved deltagelse i frokost observerede tilsynet, at medarbejderne havde et stort kendskab til borgerne og tilrettelagde måltidet individuelt. 5
Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden arbejder systematisk med tidlig opsporing af ændringer i borgernes funktionsniveau og forebyggelse af funktionsevnetab. Der blev afholdt tværfaglige triageringsmøder en gang om ugen med fokus på ændringer i borgernes habitualtilstand. Plejeenheden arbejdede med ernæringsscreening og deltog i ph.d.-projekt om forebyggelse af urinvejsinfektioner. Der blev arbejdet med kvalitetsambassadører, der også skulle medvirke til at udbrede erfaringer til øvrige enheder i kommunen. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejeenhedens organisering understøttede kerneopgaven. Ledelsen oplyste, at det var svært at rekruttere social- og sundhedsassistenter og sygeplejesker, og at de i hele kommunen arbejdede med denne udfordring. Plejeenhedens sygefravær var mindsket gennem en målrettet indsats. Det er styrelsens vurdering, at medarbejderne har relevante kompetencer i forhold til kerneopgaven på plejeenheden. Der var udpeget kvalitetsambassadører inden for flere faglige områder, og dette skulle udbredes til andre plejeenheder i kommunen. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at beskrivelse af borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer samt beskrivelse af hjælp, pleje og omsorg ikke var fyldestgørende. Dette vanskeliggør en sammenhængende social- og plejefaglig indsats til borgeren, idet det ikke er muligt for de forskellige faglige aktører og eventuelt afløsere at udføre den pleje- og omsorg, borgeren har behov for. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden arbejder målrettet med at implementere ny elektronisk omsorgsjournal og Fælles Sprog III. Der er opsat ipads i alle boliger med adgang til den elektroniske omsorgsjournal. Medarbejderne gav samstemmende udtryk for, at det lettede den social- og plejefaglige dokumentation, når de kunne gøre det hos borgeren i situationen og ikke skulle vente med det til senere på dagen. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at der er et tæt samarbejde med kommunens fysio- og ergoterapeuter, der i samarbejde med den enkelte borger og plejepersonalet udarbejdede relevante træningsplaner. I det omfang det var nødvendigt, blev plejepersonalet instrueret i øvelser med borgeren og havde mulighed for at få sparring herom. De interviewede borgere gav udtryk for, at der var aktiviteter de kunne deltage i, hvis de havde lyst, og de blev opfordret til at være fysisk aktive i hverdagen. Det er styrelsens vurdering, at der er mulighed for at deltage i aktiviteter i hverdagen, og klippekort blev anvendt til individuelle aktiviteter alt efter borgerens ønsker. 6
3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet D E t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 7
1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov Der var ikke interview med pårørende, idet det ikke for plejecentret var muligt at lave aftale med pårørende vedr. deltagelse i interview D 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret 8
Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer I en ud af tre stikprøver var der ikke beskrivelse af hjælp, omsorg og pleje. Årsagen til borger boede på plejecentret blev beskrevet med afsæt i psykisk sygdom. Der var ikke beskrivelse af hjælp, omsorg og pleje. E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås 9
t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne 10
D t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser 11
t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger I to ud af tre stikprøver var beskrivelsen af aktuelle ressourcer og udfordringer ikke fyldestgørende. f.eks. manglede hos en borger beskrivelse af hørenedsættelse, der medførte at borger ikke ønskede samvær med andre..2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet I en ud af tre stikprøver manglede beskrivelse af behov for hjælp, og faglige indsatser. For borger med psykisk sygdom, fremgik ikke en beskrivelse af den psykosociale indsats..3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 12
2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål De tre borgere udtaget til stikprøve indgik ikke i rehabiliteringsforløb D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet De tre borgere udtaget til stikprøve indgik ikke i træningsforløb t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret 13
6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 14
4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 15
5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i forbindelse de gennemførte interviews med borgere, ledelse og medarbejdere samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 16