TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8144 ngolh@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 00.00.00-P19-560-06 Referat fra Grønt Råds møde den 29. nov. 2018 Mødet blev afholdt på Enghavevej 10, Herning, lokale E0.14. kl. 15-17. Kontaktperson: Louise Berg Hansen Dato: 03-12-2018 Deltagere: Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Danmarks Naturfredningsforening: Bent Rasmussen Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild Dansk Ornitologisk Forening: Ole Olesen Dansk Skovforening: John Milther Familielandbruget Midt-Vest: Vagn Mouritsen Friluftsrådet: Erik Kjærgaard Pedersen Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Herning Idrætsråd: Anders Buhl Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Naturvejlederforeningen i Danmark: Karen-Louise Smidth Permakultur Herning: Dorte Fløjgaard Jens Bernhard Knudsen, Teknik og Miljøudvalget Erling Præstekjær, Teknik og Miljøudvalget Afbud: Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen Ikke mødt: Naturstyrelsen, Midtjylland: Poul Ravnsbæk Ordstyrer: Dan Overgaard, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Referat 1) Oplæg om naturen og de særlige værdier i Herning Kommune v. Emil Skovgaard Brandtoft fra Naturhistorisk Museum I Aarhus Naturen i Danmark har det skidt, kan man ofte læse i medierne. Men hvordan står det egentlig til derude? Og hvordan står det til i Herning - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
Kommune? Biolog og naturhistoriker Emil Skovgaard Brandtoft fra Naturhistorisk Museum Aarhus giver et indblik i udviklingen i naturens tilstand i Danmark generelt og lokalt i Herning Kommune og han kommer med et par gode forslag til, hvordan man som kommune kan arbejde målrettet med biodiversitet. Det er nemlig ikke alle løsninger, der virker lige godt, hvis man virkelig vil gøre en indsats for den truede natur. 15 juni-fonden har bevilliget midler til Naturhistorisk Museum. Midlerne skal gå til formidling af biodiversitet til kommunerne. 6. masseuddøen Status i Danmark er at biodiversiteten er under pres. Arter uddør i højt tempo. Vi er midt i den 6. masseuddøen (ex: meteornedslag som forårsagede dinosaurens uddøen kaldes en masseuddøen), som er den første masseuddøen som er forårsaget af en anden art, nemlig mennesket. Naturen mangler plads. Undersøgelse i Tyskland viser at insektbiomassen i løbet af 27 år er faldet med 75 %. Undersøgelsen viser ikke om det er sjældne eller almindelige arter der er forsvundet. Noget tyder på at det er de store insekter der er forsvundet. De store insekter danner fødegrundlag for en række arter længere oppe i fødekæden, som i dag er sjældne eller uddøde. For lidt pleje/for megen pleje Mange af vores beskyttede naturområder er græsset helt i bund. Så selvom plantearterne er tilstede, så mangler der blomster som danner fødegrundlag for mange insekter. For lidt pleje kan også være et problem, da lokaliteter med lavtvoksende små planter kan gro til. Mange skove bliver drevet effektivt, her er der ikke plads til mange forskellige arter. Landskabssyn i DK Af historiske grunde er det ikke tilladt at have græssende dyr i skovene. Det er ikke naturligt. Hvis man ser tilbage til sidste mellemistid, så landskabet anderledes ud. Dengang fandtes der store græssende dyr og store rovdyr. Deres gøren og laden giver nogle påvirkninger på landskabet. Mange af disse processer findes i dag ikke længere i naturen. Sommerfuglen brun pletvinge er i tilbagegang. Den lever i skovlysninger, som er en mangelvare i DK. Der er også arter som vender tilbage: havørn er i fremgang. Forklaringen er at gæs er i fremgang og de er mad for havørne. Havørne efterstræbes heller ikke længere i samme grad som tidligere. Lille blåpil er en guldsmed som har været anset for uddød, men som er i fremgang. Årsagen er formentlig renere vandkvalitet i åer og søer. Naturkapital Danmarks Naturfredningsforening har lavet en rangering af landets kommuner, ud fra hvor godt naturindhold den enkelte kommune har. Herning Kommune ligger nr. 43 (ud af 89) med 24 point ud af 100 mulige. Vind Hede står frem på bioscore-kortet som et fint område med mange sjældne og truede arter. Vårkobjælde har sin største forekomst i DK, netop her. Der findes også arter som cypresulvefod og ensianblåfugl. Or- - 2 -
ange jordbi er fundet tæt på kommunegrænsen ved Vind Hede den er sjælden og findes helt sikkert på Vind. Rune Engelbreths bog Vildere vidder i Dansk natur foreslår Vind-Stråsø-området som vildt reservat. Området er senest blevet udpeget som 1 ud af 15 steder i den danske naturkanon. Naturhistorisk Museum i Aarhus arbejder med 5 principper for biodiversitet: Variation - jo mere varieret området er, jo bedre. Mad og vand - arterne skal have noget at leve af Plads - jo større, jo bedre. Men lidt har også ret Giv tid - det tager tid for den vilde natur at finde vej og indvandre til området Giv slip - naturen kan godt selv Gode råd: Flere blomstrende grøftekanter, vildere klimatilpasning. Store træer er vigtige levesteder for rigtig mange arter. Multifunktionalitet er biodiversitetens død vi vil gerne bruge arealerne til flere formål, men arter som er specialiserede kan ofte ikke overleve på arealer der også bliver anvendt til andre formål. Elementer som kommunen med fordel kan tage fat i: Træpolitik Bynatur Ole Rønnow bemærker at det er svært at få lov at gøre noget for naturen, da der er mange regler som kan spænde ben. Udsåning af blomster, etablering ag vandhuller i natur, risiko for N-påvirkning på områder udlagt til ny natur kan spænde ben for udvidelse af husdyrbrug. Emil Skovgaard Brandtoft bemærker at udsåning af blomster er et dårligt redskab til at gøre noget for de sjældne arter. Blomsterne kan godt agere føderessource for de voksne individer, men laverne vil ofte mangle føde. Det er ligeledes problematisk at blomsterstriberne bliver pløjet op efter få år. Undersøgelser viser at effekten af faunastriber er, at der ikke er ret stor forskel på insektfaunaen i en dyrket mark og i en faunastribe. Faunastriber løser ikke problemet med at der mangler kvalitetslevesteder. Ole Olesen bemærker at det er problematisk med automatisk oprensning af regnvandsbassinger. I øvrigt mener han det er godt vi har reglerne i naturbeskyttelsesloven. John Milther bemærker at det at der bliver dyrket skov i Danmark betyder at skovarealet siden 1800, hvor fredskovspligten blev indført, er steget. Skovene har i dag et multifunktionalitetssigte, og biodiversitet er en del af det. 2) Bordet rundt Erik Kjærgaard Petersen Friluftsrådet. Har fokus på hvordan formidling af natur og friluftsliv kan gøres bedre. - 3 -
Ole Rønnow Danmarks Jægerforbund. Mårhund breder sig og bliver anset som et problem, da den tager æg, fisk og sågar rålam. Jægerrådet i Herning vil forsøge at etablere et korps af jægere som kan være med til at regulere mårhund. Ole deltager desuden i Grøn Følgegruppe til Nationalpark Skjern Å. Der er god stemning i følgegruppen og på mødet i november var der gode diskussioner. Ole mener at følgegruppen skal være gode til at nævne Herning kommunes andel i nationalparkarbejdet. Ros til Natur og Grønne Områder for god hjælp til udvikling af hundeskov i Gjellerup Per Fredskild - Danmarks Sportsfiskerforbund. Deltager i møde med Aarhus Uni om sæler i Karup Å d. 30. nov. Vagn Mouritzen Familielandbruget Midt-Vest. Læhegn langs vejene bliver ikke klippet godt nok ind. Opfordrer kommunen til at gøre noget. Undrer sig over regler ang. flytning af jord. Ole Olesen Dansk Ornitologisk Forening. Er i gang med evaluering af atlasundersøgelsen. Det ser ud til at der er fremgang for ynglende arter. Der kommer en bog om projektet, når databehandlingen er afsluttet. John Milther Dansk Skovforening. Intet. Jørgen Krøjgaard Herning-Ikast Landboforening. Klimaforandringer og hvordan det håndteres er højt på dagsordenen. Hegnsproblematikken med manglende klipning af hegn er taget op i forhold til landmændene. Dan Overgaard - Herning Kommune. Der har været afholdt indvielse af nye skilte og stiforløb i Søby. Dan takker for højt engagement fra lodsejerne i Søby. Anbefaler at man bruger Giv et praj-appen, når man oplever et problem som kommunen kan løse. Spred gerne budskabet. Link til kommunens hjemmeside med vejledning til Giv-etpraj. Bent Rasmussen Danmarks Naturfredningsforening. Man snakker meget om biodiversitet i DN. Det Grønne Danmarkskort er fint behandlet på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Efterlyser et lignende overblik på Herning Kommunes hjemmeside. Skjern Å Nationalpark er et spændende projekt og Bent vil gerne høre mere om det. Karen-Louise Smidth - Naturvejlederforeningen. Naturvejlederforeningen er blevet gode til på landsplan at lave tv-formidling. Vild Mad er også et stort emne på uddannelsen. Karen-Louise har været med i et tv-program på DR-K om heder og landskabsmalerier. I næste uge (uge 49) vil der være et juleevent i de geometriske haver i Herning. Kommunen er i gang med at lave et nyt kort over Præstbjerg Naturcenter. Tove Magnusson - Landsbykontaktudvalget. Der har lige været afholdt møde i udvalget og store emner var mobildækning og busnedlæggelser. Tove foreslår at et af møderne i 2019 lægges i Søby. Bemærker endvidere at aflæsning af jord er et problem som de lokalt oplever i Søby. - 4 -
Anders Buhl Idrætsrådet. Idrætsrådet har lavet en stor foreningsundersøgelse. Foreningslivet er under pres. Frivilligt arbejde er svært at skaffe. Flere aktiviteter foregår udendørs. Idrætsrådet vil gerne være med til at give viden om naturen til de nye brugere. Roser giv et praj-løsningen. Dorte Fløjgård Permakultur Herning. Foreningen har lavet en skovhave, som man er velkommen til at komme og se. Erling Præstekjær Teknik og Miljøudvalget. Ser sig som et lyttende organ. Opfordrer til at man bruger Giv et praj. Jens Bernhard Knudsen Teknik og Miljøudvalget. Bemærker at politikerne gerne vil være med til Grønt Råds møder lidt oftere, for at få bedre føling med hvad der foregår i rådet. Er glad for tilbagemeldingerne fra rådet. 3) Grønt Råds fremtid v. Dan Overgaard, Herning Kommune Administrationen ønsker at få mere værdi ud at Grønt Råd. Teknik og Miljøudvalget følger med i rådets arbejde da udvalget får referatet fra møderne til orientering. Tonerne fra naturrådet og vandrådene er gode og den vej kan med fordel forfølges. Ole Rønnow bemærker at det er meget positivt at grønne organisationer og erhvervsorganisationer kan blive enige om så mange ting. Ole har selv deltaget i naturrådet og i Grøn Følgegruppe (til Nationalpark Skjern Å-Udvalget). Dorte Fløjgaard bemærker at hun er gået ind i rådet for få indflydelse på kommunens arbejde. Ole Olesen efterlyser et kommissorium som beskriver hvad Grønt Råd skal beskæftige sig med. Bent Rasmussen bemærker at politikerne har manglet i rådet. Jens Bernhard Knudsen bemærker at ligeværdighed i rådet er vigtigt. Som man har set det i vandråd og naturråd. John Milther sagde at noget af det stærke i naturrådet var at der var ligelig fordeling mellem natur og erhverv. Forvaltningen var katalysator for rådets arbejde. Der var et mål og en given opgave med en deadline. Hvis rådet skal have en opgave af politikerne, skal Grønt Råd på banen før politikerne tager den endelige beslutning. Bemærker i øvrigt at generel sagsbehandling ikke skal foregå på Grønt Råds-møderne. Jens Bernhard Knudsen bemærker at beslutningerne ligger i TMU. Erling Præstegård bemærker at politikerne som er tilstede i Grønt Råd er lyttende og tager input med retur til Teknik og Miljøudvalget. Ole Rønnow spørger til om vi er gode nok til at udnytte diverse puljer som grønne råd kan søge? - 5 -
Dan bemærkede at det er vigtigt at deltagerne i Grønt Råd mødet op til møderne. Er man forhindret kan man sende en suppleant. 4) Status for vandløbsvedligeholdelsen v. Dan Overgaard, Herning Kommune Der blev afholdt møde i Landbrugsrådet den 26. nov, hvor der blev givet kort status for vandløbsvedligeholdelsen. Kommunen administrere 750 km vandløb. Der har i 2018 været 6 henvendelser om grødeskæring og13 henvendelser om sandfang. Det er nogen gange svært at komme af med opgravet sand. Sagro og kommunen har aftalt at der skal sikres et bedre samarbejde med vandløbslaugene for at få en bedre vandløbsvedligeholdelsen. Kommunen har i 2018 haft en tilsynsmand som har lavet tilsyn i åerne. Det har fungeret fint. Den tørre sommer har desuden gjort at der ikke har været problemer med oversvømmelser i år. 5) Punkter til næste møde John Milter vil gerne være med til at lave dagsorden til næste møde. John bliver indkaldt. Forslag til punkter: - Skovrejsning og krav til afstand til natur. 6) Evt. herunder møderække for 2019 Datoer for møder i 2019: 7. marts 2019 13. juni 2019 forslag om at mødet holdes i Søby. 5. september 2019 28. november 2019 Med venlig hilsen Louise Berg Hansen - 6 -