Folket og forskerne i forening - Citizen science

Transkript

1

2 Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet Øge samarbejdet mellem kommune og borgere

3 Appen NaturTjek er central årlige observationer skal give svar på, om naturen i hver kommune får det bedre eller værre ALLE kan være med pers?

4

5 Arter - Pattedyr Egern Hare Pindsvin Flagermus*

6 Blåfugle* Køllesværmere* Citronsommerfugl Arter - Sommerfugle

7 30 arter er indikatorer Nemme at identificere Svære at forveksle Relativt almindelige Nemme at se Bred taksonomisk dækning Dækker tilsammen alle større naturtyper Reagerer på forskellige trusler mod naturen Nogle arter, der er meget almindelige og nogle mindre Den samlede liste skal appellere og invitere

8 NaturTjek: Udvalgte arter Spætter (gruppe) Strandskade Tårnfalk Vibe Blåfugle (gruppe) Citronsommerfugl Guldsmede (gruppe) Køllesværmere (gruppe) Vandnymfer (gruppe) Rensdyrlaver (gruppe) Tørvemosser (gruppe) Eng-kabbeleje Gøgeurter (gruppe) Gul anemone Rød fluesvamp Brune frøer (gruppe) Firben (gruppe) Hugorm Salamandre (gruppe) Snog Egern Flagermus (grupper) Hare Pindsvin Liden klokke Tjærenellike Tormentil Kantareller (gruppe) Fyrsvampe (gruppe) Vokshatte (gruppe)

9 Det bliver registreringerne brugt til Se ændringer i naturens tilstand ikke at finde de bedste perler Forskerne analyserer sig frem til sandsynligheden for at se en art i et vist område ikke forekomsten Jo flere registreringer i et område og jo mere forskelligt, der registreres - jo bedre har naturen det der (alt andet lige) Engagere, informere og inspirere til forandring

10 Politikernes interesse Frivillighed giver naturen bevågenhed Forvaltere slår bedre igennem hos politikerne, når de har frivillige i baghånden

11 Deltagelse => Ejerskab 11

12 Hent appen NaturTjek Apple Android Web

13 NaturTjek: Udvalgte levesteder Vand Sump Store sten, tuer eller knolde Stort træ Veterantræ Dødt træ Område med mos Område med lav Mange slags blomster Blomstrende buske eller klatreplanter Varmt og tørt sted Møg

14 Citizen science-familien Biowide ATLAS

15 Hvem vil være med? Jægere & lystfiskere Børnefamilier Ældre Ældresagen Haveejere Naturvejledere DNfrivillige & medlemmer Turister Skoler & Institutioner Følgegruppe bl.a. spejdere og naturforeninger APP & National kampagne indsamlere Sommerhusejere Erhvervspartnerskaber

16 Bio = Liv Biodiversitet? Diversitet = Forskelligartethed Den biologiske mangfoldighed af gener, arter og naturtyper i et område samt de processer, som skaber dem Den 6. masseuddøen? Men indsatser nytter Hvorfor: Nytte, fremtidig nytte, etik og livskvalitet.

17

18 Fotograf Ole Malling

19

20 Fotograf Ole Malling

21 Trusler mod biodiversitet Mangel på plads til naturen med førsteret Mangel på forbindelse mellem levesteder Mangel på kontinuitet Overskud af næringsstoffer Mangel på vandhuller og sumpe Mangel på drift (græsning, slet, rørskær, hedeafbrænding) Mangel på politisk vilje Mangel på interesse?

22 Noget af det kommunale arbejde med biodiversitet De lovbestemte opgaver sagsbehandling og tilsyn med f.eks. beskyttede områder, bygge- og beskyttelseslinjer Udmøntning af Natura 2000-handleplaner frivillige aftaler om naturpleje og naturgenopretning Den fysiske planlægning kommuneplanens rammer og retningslinjer Planlovens 1 medvirker til at værne landets natur og miljø Planlovens 11a nr. 13 (kommuneplankataloget) retningslinjer for eksisterende og ny natur, eksisterende og potentielle økologiske forbindelser Ny pligt til at planlægge for sammenhængende natur på tværs af kommunegrænser (Naturplan Danmark) Kontakt til private lodsejere, borgere og virksomheder de gode viljer! Kommunen som jordejer skovrejsning, skovforvaltning, landbrugsdrift, forvaltning af parker og pladser

23 Den grønne kommune har Solid viden om naturens tilstand En naturpolitik En samlet strategi for biodiversitet En handlingsplan for de enkelte indsatser med tidsfrister og budget OG Går foran og viser vejen Involverer borgerne

24 Biodiversitet endnu mere konkret Giv plads til byhaver og skolehaver Bevar de vilde oaser kirkegårde og parker Naturvejledning Kogræsserlaug Bevar gamle træer og træruiner Fokus på hjemmehørende arter af træer og blomster Hold igen med græsslåning

25 Fra den store klode til DIG og MIG i kommunen

26 Biodiversitet Nu giver input til lokal dialog NaturTjek: Trends - op/ned for naturen Naturkapitalindeks plads til og kvalitet af naturen og 2020 Naturselvangivelse nøgletal for naturen. 2016

27 NaturTjek er unikt fokuserer på ændringer i naturen giver viden på kommunalt niveau involverer den brede befolkning giver viden om hverdagsnaturen, de glemte perler og skovene.

28 Biodiversitet Nu og NaturTjek vil 28 Gøre biologisk mangfoldighed til en folkesag Få almindelige mennesker til at bidrage til ny viden og mere handlekraft for naturen Skabe engagement og naturglæde Øge kendskab til arter og levesteder Øge opmærksomheden om, hvad naturen har brug for Udvikle samarbejdet mellem kommuner, DN-afdelinger og andre borgere

29 Diskussion: Din kommune Er der sket noget positivt for biodiversiteten i din kommune de seneste år et konkret projekt eller en ændret praksis? Hvorfor skete det? Hvad er fremtidsvisionen for biodiversitet hos jer? Hvordan kan vi sammen aktivere nye borgere i natursagen via NaturTjek?

30

31 Hvilke kommuner har en politik, strategi og handlingsplan for biodiversitet? 25 % har en strategi og handleplan. De mest folkerige kommuner har. De mest naturrige kommuner har ikke. Ikke et krav billede =43369

32 DN for biodiversitet Konkret naturpleje fx Giv Naturen en Hånd og Vilde dyrprojekter Nye fredninger Formidling på lokale ture, til skoleklasser og på nettet Lokale sager, også på tværs af kommuner høringssvar og klager fra afdelinger og sekretariat Høringssvar og proces for Natura 2000-planer og handleplaner inkl. skov Lobby om alle nationale strategier, planer og aftaler fx Naturplan Danmark, skovprogram, biomasse-planer o.m.a. Lobby om internationale mål og proces biodiversitetskonventionen (Aichi-mål) og EU-strategi

33 Global biologisk krise slår også igennem i Danmark 80 % ud af de 60 naturtyper, DK har ansvar for at beskytte, er i ugunstig bevaringstilstand. 5 % ok 39 % ud af de 82 arter, som DK har et særligt ansvar for at beskytte, er i ugunstig bevaringstilstand. Men indsatser nytter! Havørnen og andre rovfugle breder sig Hvalerne er i fremgang Regnskovsfældningstakten er bremset Flueblomst og andre orkideer elsker naturpleje Odder trives i Jylland 30 % af arterne er i gunstig bevaringstilstand. 33 % ukendt. Den 6. masseuddøen? 75 % færre arter globalt om 200 år?