54. En hue med tre huller

5 3. Ingen moral Næste dag skal de have biologi. Biologilæreren Tranen ser meget wed ud. "I er nogen forbandede svin!" råber han...forstår I ikke, hvad I har gjort mod Pierre!" Alle i klassån ser ned i bordene. Erik bliver rcd ogvann. "Og du, Erik! Du og Pierre var så gode venner. Hvorfor har du ikke forsvaret ham?" råber den vrede lærer...er du ligeså fej som de andre?" "Man bliver smidt ud, hvis man slår et medlem af elevrådet," siger Erik uden at kigge op på læreren. "Jeg forstår ikke, at I kan opførejer sådan. pierre var den bedste elev, der har gårct på Solbakken. Dygtig, venlig og høflig. Og I hjælper ikke en kammerat, der bliver mishandlet af elewådet. Tænk, hvis det var jer selv! Tænk, hvis ingen vil hjælpe jer! Hvad er forskellen på dyr og mennesker? Det er moral! Det er, at mennesker kan skelne mellem godt og ondt. Det kan I ikke. I er som dyr! Jeg vil tale med rektor om det her. Det må slutte med den slags mishandling." Efter timen går klassen stille ud. De går hen ad gangen uden at tale sammen. Ingen har det godt. 54. En hue med tre huller Det er en aften med stille snwejr. Erik er på vej hjem fra det sted i skoven, hvor han og Pierre plejede at ryge en cigaret safilmen. Rundt omkring i parken står elever fra gymnasiet og ryger. Nogle af de finske køkkenpiger er der også. En fra elewådet råber, at Erik skal standse. Han skal kontrolleres for cigaretter. Erik gider ikke deres kontrol. Han trækker sin hue ned over ansigtet og går videre. "Hov, du der! Stop! Hvem er det?" råber en 3.G.er. Erik går roligt videre. 3.G.eren begynder at løbe efter ham, men Erik løber hurtigt fra ham. Så trækker han huen op i.gen og går helt roligt. Oppe på værelset beglmder Erik at fil en id6. På skolen går næsten alle i det samme tøj.en stor og tyk jakke, blå cowboy-bukser og tykke støvler. Og en blå strikket hue. I dettøj ligner de alle hinanden. Man kan ikke se, om der er en tyk eller tynd dreng inde i den storejakke. Erik tager en saks og klipper tre huller i huen. Til øjnene og munden. Hvis han gernmer huen et sikkert sted udenfor... Og hvis han passer på sine fodspor i sneen... Og han skal huske at tage sit ur af... Han vil hævne Pierre. 100 101

Næste dag køber han en ny blå hue af samme slags. Om aftenen går han ud for atprøve sin plan. Han trækker huen ned over ansigtet. Han går forbi en gruppe fra elevrådet, der står og snakker med køkkenpigerne. "Hallo, du der! Stands!,' råber 6n fra elevrådet.,.kom her hen!" Erik står stille og venter. Han kan kende ham, der råber. Det er ham, der trak bukserne af pierre. Nu kommer fyren hen til Erik. Han rækker hånden ud for at trække huen af Erik. Erik slår ham i maven og sætter et knæ op i hans ansigt, dahan bukker sammen. Da ftren ligger på jorden, sætter Erik sig på ham, bøjer hans ene ann om på ryggen og slår med håndkanten mod hans næse. Den brækker med entør lvd. Erik rejser sig. De andre fra gruppen står chokeret og kigger. "Hvem er du? Er det Erik, hvad?', skriger 6n af dem, Erik svarer ikke med et ord. Men han vinker med hånden for at fii fyren til at komme. Fyren er bange og går et par skridt tilbage. Erik følger efter. Fyren begynder at løbe. Erik løber efter og henter ham hurtigt. Ingen fra gruppen løber efter dem. Erik vælter $rren om på jorden. "Erik, du er tosset, du må.ikke... nej, lad være,jeg skal aldrig mere..." gtæder flnen og holder hænderne for ansigtet. Erik klemmer hårdt om finens testikler. Da fren prøver at beskytte sine testikler, slår Erik med håndryggen mod hans næse. Den brækker. Erik rejser sig og kigger i mørket hen mod gruppen. De har travlt med at hjælpe den anden med den brækkede næse. Erik forsvinder ud i skovens mørke. Han skal ud og gemme sin hue. 5;. Manden med masken Næste dag løber historien rundt på skolen: To medlemmer af elevrådet på sygehuset midt om natten. De kommer ikke tilbage de første par uger. En &. med sort maske kom pludselig ud fra mørket. En stor fyr på 1,85. Han slog dem uden at sige en lyd. Og han forsvandt ind i mørket igen. Hvem var det? Måske en morder fra byen? "Var det dig, Erik?" spørger Arne. "Hvis det var mig, så bliver jeg jo smidt ud, hvis jeg svarer," siger Erik. t02 103

"Skidegodt, Erik! Sådan skal de have det! Hvordan slog du dem?" griner Arne. 'Altså, jeg var der ikke, så det kan jeg ikke svare på,,' griner Erik. Efter styrketræning og svømning går han op på sit værelse og venter. Han ved, der kommer enrazzia. Fem fra elevrådet kommer og roder alt igennem. "Nå! Se her!" råber 6n af dem og viser Eriks blå hue. Men så opdager han, at der ikke er huller i den. "Sig mig, leder I efter en sort maske?', spørger Erik. "Hold kæft!" råber Silverson...Vi ve{ det var dig! Vi laver et helvede for dig. Du slipper ikke!,, Erik går helt hen til Silverson og kigger ham i øjnene. "Du kan true mig så meget du vil, Skideson. Men jeg tror ikke, du skal gå alene ud om aftenen mere.', "Du tilstår altså?" spørger Silverson. "Hold nu op," siger Erik træt..odu ved, hvordan det er med beviser, lille Skideson, hvis I skal smide mig ud!" Erik ved, athan lever livet farligt. De er måske ligeglade med beviser. Hvis de kommer alle ti, så kan de tage ham. Og så kan de for eksempel slå ham i hovedet med en kølle. Han må begynde at gå tur hver aften. Ellers er det for tydeligt, at fren med masken kun slår til, når Erik ikke svømmer. Altså ikke svømme mere. En aftentur hver aften. Med hue og uden hue. 56. Marja fra Finland Næste aften går han en tur. Han har ikke huen på. Himlen er klar, og stjernerne lyser på den hvide sne. Rundt omkring står grupper og snakker og ryger. Han kommer hen forbi en gruppe med flere fra elewådet. De stopper ham og leder efter huen med huller. De finder kun en hue uden huller. "Okay, kan jeg gå nu?" siger han. De nikker. Han begynder at gå. Kommer der nogen efter ham? Ja, han kan høre nogen. Skal han løbe fra dem? "Vent lidt. Gå ikke så hurtigt." En pige? Erik vender sig. "Hej, det er mig," siger hun. 'odet er Maq'a." "Hvad vil du?" spørger Erik. "Tag det roligt," siger hun. "Jeg vil bare snakke." Marja kommer hen til ham. Hun smiler og tager hans arm. "Kom, lad os gå en fur." to4 105

De går forbi flere grupper, men ingen standser ham. "Jeg så, da du tævede de to svin i forgårs,,, siger Marja. "Det var dejligt at se." "Mener du, da ham med masken tævede de to fra elewådet?" spørger Erik. "Ja, jeg så det hele. Det var godt, at du gjorde det.,, "Hvorfor tror du, det var ffiig," spørger Erik. "Hjemme i Finland har jeg en bror," siger Marja...Han ligner dig. Han taler ikke meget. Men han kan blive meget wed, når han ser noget uretfærdigt. Han hedder Mikko.,, "Hvor i Finland kommer du fra,,' siger Erik. "Fra Savolaks." Erik ved ikke, hvor det er. Men Marja er sød. Meget sød. "Vil du tæve dem alle sammen, 6n efter 6n?" spørger hun. Er det en fælde? Er hun sammen med elewådet? prøver hun at få ham til at tilstå? Nej, han tror på hende. "Ja," siger Erik. "En efter ån." "Du er ligesom Mikko," siger hun og klemmer hans arm. "Vi er nødt til at gå tilbage,,' siger Erik...Om tyve minuffer skal mellemskolen være på deres værelser.,, De går tilbage uden at snakke. Hun holder ham i armen. Sneen knirker under deres fødder. Stjernerne lyser på himlen. "Kommer du også ud i morgen aften?,, spørger Erik og kigger ned i sneen. "Ja, klokken tyve nede ved kiosken. Men pas på. Du ved" det er forbudt at komme sammen med køkkenpigerne, ikke?" Så vender hun sig og løber. Erik står og kigger efter hende. Næste aften kysser hun ham. Erik er forelsket. Hun dufter af hvide blomster. Hun er smuk og blød. Hendes hænder finder rundt på Eriks krop, som om det var hendes egen. Erik og Marja mødes i mørket fire aftener, hvor hun har fri. Hun fortæller om livet som køkkenpige på Solbakken. De finske køkkenpiger har deres egen mening om skolen: Solbakken er en verden for de rige. Og de rige er fienden. Køkkenpigerne er fattige. De tjener ikke så meget på en uge, som en elev på Solbakken får i lommepenge. Nogle af køkkenpigerne drømmer om at blive gift med en af de rige drenge på Solbakken. Det gør Marja ikke. Hun drømmer om retfærdighed. Om en verden uden den store forskel mellem rig og fattig. "Jamen, hvis de rige er fienden, så er jeg også fienden?" siger Erik. "Nej, du er ikke sådan! Jeg så dig første gang i Firkanten. Det var dejligt! Og i sidste uge, da du tævede de to rige svin." "Hvordan vidste du, at det var mig?" 106 t07

"Hvem fanden skulle det ellers være?,, siger hun og kysser ham. Erik er meget forelsket. 57. Ikke næsen, men tænderne Næste gang Ma{a skal arbejde om aftenen, går Erik ud og henter sin hue i skoven. Han sætter huen ned over øjne og mund og går tilbage til parken. I mørket ser han den første gruppe, der står og snakker. Der er ingen fra elewådet. Han går forbi. De kigger efter manden med masken, men ingen siger noget. Han går videre, mens han holder øje med gruppen bag ham. Løber de efter hjælp? Og hvad med stierne ind i skoven. Er der nogen, der gemmer sig der? Nu ser han den næste gruppe i mørket. Og han hører deres stemmer. Der er et par piger. Og så Gustav Dahl? Erik går nærrnere. De har ikke set ham endnu. Ja, det er Gustav Dahl. Og et par stykker mere fra elevrådet. Erik går nænnere. Så står han stille i mørket, indtil de opdager ham. "Hvem er det? Kom her hen!" råber Gustav Dahl. Hans stemme ryster. Erik går tre skridt hen mod gruppen. "Er det dig, Erik? Svar nu, for fanden!" råber Gustav Dahl. Erik går et skridt mere frem. Dahl går et skridt tilbage. Og et skridt mere. Godt! Han er på vej væk fra gruppen. Erik følger efter ham. Så begynder Dahl at løbe. Erik går roligt forbi gruppen og lader Dahl løbe 25 meter. Så løber Erik. Han indhenter Dahl og vælter ham på jorden. Erik sætter sig på Dahl. Han lytter. Kommer de andre? Nej, han kan ikke høre nogen. "Ikke næsen," græder Dahl. "Vi skal aldrig mere..." Erik lytter igen. Han kan ikke høre nogen. Så tager han fat om Dahls hals. Nu, Pierre, nu! tænker han. Og så slår han. Tre-fire-fem gange. Så er han sikker på, at de fleste fortænder er væk. Erik rejser sig og lytter. Han kan høre Dahl græde. Inde i skoven tuder en ugle. Ikke andet. Han kigger på Gustav Dahl, som ligger på knæ i sneen. Han går hen og sparker ham. En Edn5,mens han tænker på Pierre. 108 109

Så går Erik hurtigt ind i skoven. Lidt efter begynder han at løbe. Han standser et sted og gemmer huen og handskerne. Derefter tager han sin anden hue på og løber videre ind i skoven. En halv time efter kommer Erik roligt gående ud fra skoven et helt andet sted. Selvfølgelig venter de på ham. Han åbner døren til sit værelse, og der står de. Erik spiller overrasket, da de roder i hans tøj efter huen med huller. "Er der sket noget?" spørger han og smiler roligt. "Vi tager dig, din Satan," råber Silverson og løfter hånden for at slå. "Rolig!" siger Erik. "Rolig nu. Du vil da ikke slå en uskyldig mand, vel?" Silverson står med hånden løftet, men han slår ikke. Erik river sig løs og sætter sig på sin seng. "Nå, er razziaen færdig?" spørger han.,.fortæl mig nu, hvad der er sket." "Du ved godt, hvad der er sket," siger Silverson...Gustav Dahl er kørt til sygehuset." "Nå? Faldt han ned ad trappen og brækkede næsen?,' spørger Erik. "Ikke næsen, din Satan!" "Jamen, det plejer da at være næsen," smiler Erik. "I morgen," siger Silverson, "Det tror jeg ikke," siger med masken." 58. Erik er nervøs o'i morgen tager vi dig." Erik. "I skal først finde ham Erik er sikker på, at de snart kommer efter ham. Han ved, at han ikke kan klare dem allesammen på 6n gang. Men det ved de måske ikke. For de kommer ikke. De er dumme, tænker Erik. De tror, jeg kan brække næsen på dem, selv om de kommer alle sammen på 6n gang. Forstår de ikke, at der er forskel? Jeg kan holde 6n mand nede og brække hans næse. Men ti-tolv vrede fyre på 6n gang? Selvfølgelig kan jeg ikke det. De næste tre dage sker der ikke noget. En eller anden dreng fra mellemskolen har skrevet på væggen: "På dem igen, Erik." Pedellen vasker det hurtigt væk. Erik er i gang med styrketræning. Syv fra elevrådet kommer ned i lokalet. Erik ser dem, men han fortsætter sin træning. Da de nænner sig, tager Erik en stålstang og stiller sig med ryggen mod væggen. De kigger på Erik. Sveden drypper fra ham. De kigger på stålstangen. Så går de, uden at sige et ord. 110 111

Dagen efter kommer Gustav Dahl hjem fra sygehuset. Han ser ikke godt ud. Erik er nervøs. Hver nat sover han med skabet foran døren og køllen ved siden af sengen. Men de kommer ikke. De løber rundt i parken og skoven og leder efter manden med masken. Hver gang de finder Erik, har han kun en almindelig hue i lommen. "Ja, det er rigtigt. Og det vil jeg også. Men Marja, hvis det går galt. Hvad så med dig? Jeg elsker dig!" "Nu er du dum, Erik!" siger hun og smiler. "Hvorfor blev jeg forelsket i dig? Fordi du aldrig giver op! Men du har ret. Vi skal passe på. Du kan blive smidt ud og jeg kan blive finet." Marja bliver fyret og sendt hjem en søndag, mens Erik sidder og læser i arresten. 59. Farvel til Marja Erik går ture med Ma{a. Hun fortæller om det fattige liv i Savolaks. Hun sender penge hjem hver uge, så familien kan klare sig. Det er snart forår, og aftenerne bliver lysere og lysere. En dejlig aften i skoven forfører hun ham. "Jeg elsker digl' siger han. Igen og igen. Hun kysser ham. Hun er dejlig, og han er glad De rejser sig. Går hånd i hånd gennem skoven. "Marja,jeg er så glad," siger Erik. "Men nu, hvor jeg har dig, så kan jeg ikke tæve dem mere. Jeg kan ikke hade dem så meget nu. Heller ikke Silverson. Jeg er også bange for, at de vil straffe dig, hvis de opdager, at vi er kærester.,, "Erik," siger Marja alvorligt. "Pierre var din bedste ven. Du har lovet at hævne ham.'o "Hej Erik, vi vil lige fortælle dig noget." Det er et par drenge fra klassen, som venter på Erik uden for arresten. "De har fyret Marja. Dem fra elevrådet har fortalt rektor, at du og Marja var kærester. De sagde også, at du var hos hende på hendes værelse om natten..." Erik går op på sit værelse. Han sidder et stykke tid og kigger ud i luften. Så rejser han sig og slår møblerne i stykker. Han græder. Skrivebordet og stolen ligger i stumper og stykker på gulvet, da han er færdig. Bagefter går han ned i gymnastiklokalet. Han træner og træner, råber og skriger, mens han løfter mange kilo jern. Dødtræt kommer han op på sit værelse igen. Han lægger sig med hovedet i puden. "Marja,jeg vil aldrig elske nogen så meget, som jeg elsker dig." t12 l13

60. Samtale hos rektor En uge efter år Erik brev fra Marja. Samme dag laver elevrådet razzia på hans værelse. De finder brevet. "Hør hef' siger Silverson med brevet i hånden. "...du skal ikke være nervøs, fo, jeg er ikke gravid... Nå, for fanden, de har hygget sig i skoven! Eller på hendes værelse! Vent lidt, det bliver bedre : jeg elsker dig så meget, men jeg tror ikke vi ser hinanden igen... nej, det tror jeg heller ikke, lille Erik. Du bliver smidt ud af skolen, når vi fortæller det her til rektor!" Erik bider tænderne sammen. Han vil ikke svare, og han vil ikke høre mere. Han er iskold af raseri. Elevrådet går. Erik tager sin jakke på og går en lang tur. Han tænker på mord. Og på selvmord. Men han går hjem. Næste formiddag kommer Silverson og fortæller, at Erik skal til samtale på rektors kontor. Rektor sidder ved sit store skrivebord. Midt på bordet ligger brevet fra Marja. "Nå, hvordan forklarer du det her?" siger rektor. "Jeg elsker hende," svarer Erik og ser rektor ind i øjnene. "Ja, det kan jeg se, du gør," siger rektor med et lille smil. "Men forstår du ikke, at I kunne have lavet store problemer? Graviditet og sådan." "Men vi elsker hinanden. Når jeg er færdig her, rejser jeg til Finland. Hun bor i Savolaks." *Javell' siger rektor, og nu smiler han rigtigt. "Så er det nok bedst, at vi beholder dig her, mens du er så varm. Og Erik, jeg har kigget på dine karakterer. Du ligger i toppen. Alle lærerne siger, du er en dygtig dreng. Og du ved Erik, der er en præmie til den dygtigste elev i mellemskolen. Den kan du måske få, nu..." 'Nu da Pierre ikke er her mere," siger Erik. "Ja, det var trist med Pierre Tanguy," siger rektor. "Men Erik. Du får selvfølgelig en dårlig karakter i opførsel. Det har du forstået? Godt. Så rejs dig op." Rektor går hen til Erik og giver ham en lussing. "Gå så! " råber rektor. Erik går hurtigt. Han blev ikke smidt ud! Om to måneder er han fri! Om to måneder kan han rejse fra Solbakken! Så kommer han i tanker om noget. Han banker på rektors dør. "Undskyld" jeg glemte noget," siger Erik. "Brevet. Marjas adresse står i brevet." "IJd!" råber rektor. "Forvind! Det passer sig ikke for Solbakkens drenge at være kærester med piger fra arbejderklassen!" tr4 115

61. Hævnen Erik snakker med nogle af Marjas veninder. Han fortæller dem, at rektor har Marjas brev. Næste dag i spisesalen får han et stykke papir i hånden med Ma{as adresse. Erik skriver lange breve til Marja. Nu er der kun ti dage tilbage til 3.G.ernes studentereksamen. Efter eksamen rejser Silverson fra skolen. Marja er her ikke mere. De kan ikke skade hende, hvis Erik tæver Silverson. Og han har lovet Pierre, athan vil tage hævn. Silverson er begyndt at ride i skoven. Erik har hørt, athan har problemer med sin eksamen. Måske kan Erik fange ham i skoven? Erik tager joggingtøj på og løber ind i skoven. Han løber hurtigt hen til det sted hvor vejen deler sig i to. Her gemmer han sig og venter på Silverson med en stor gren i hånden. Silverson kommer. Han ser ikke Erik. "Hej, Skideson," siger Erik. Silverson vender sig og flar øje på Erik. "Nu er der fire kilometer til skolen, og ingen mennesker i nærheden," siger Erik. Silverson svarer ikke. "Du kan prøve atløbe, Skideson. Men jeg løber hurtigt. Og der er ingen der hører, når du skriger." "Du er tosset, Erik. Du bliver smidt ud." "Nej, det tror jeg ikke. Det varer længe, før de finder dig. Måske flere år." Erik rejser sig og går hen til Otto Silverson. Silverson synker ned på knæ. "Jeg vil gøre alt, hvis du ikke... Du får ti tusind kroner, hvis du lader mig gå. Du kan få dem i morgen." Erik griner højt. "Ti tusind. Nå, det koster du altså. Det er billigt." "Du kan få mere, hvis du vil vente et par dage," siger Silverson. "Jeg sværger. Jeg sværger ved min ære som adelsmand." Erik griner mere. "Din ære? Ha! Hvor var din ære, da du mishandlede Pierre, så han var nødt til at rejse?" "Jamen, du var så fræk, Erik. Hvad kunne jeg gøre?" "Den ring, du har på. Giv mig den," siger Erik. Silverson tager ringen af og giver den til Erik. "Hm hm. Det er en meget speciel ring. Når man finder dig, kan man hurtigt kende ringen. Så den beholder jeg. Et andet problem er dine tænder. Men okay, dem trækker jeg ud bagefter. Hvad tror du, de vil sige på skolen, når du forsvinder en uge før eksamen? De tror sikkert, du var bange for dårlige karakterer." 116 Lt7

Silverson har problemer med attale. "De vil lede efter mig med hunde... Og du kommer i fængsel." "Nåja, det med hundene," siger Erik. "Det har jeg tænkt på. Jeg bærer dig herfra, når jeg er færdig. Og hvad kan de bevise? Jeg smider selvfølgelig mittøj væk. Det er ligesom den gang, jeg smed den spand lort i hovedet på dig. I havde ingen beviser, vel? Kan du huske, hvordan lortet smagte? Du prøvede sikkert at børste tænder, men du kunne alligevel smage det, ikke?" Endelig! Silverson kaster op. Han ligger på sine knæ og brækker sig. Erik tager fat i hans hår. Kigger ham i øjnene. De øjne vil Erik huske i lang tid. "Troede du virkelig, jeg ville slå dig ihjel?" spørger han. Silverson kigger på ham med angst i øjnene. "Jeg er ikke som dig," siger Erik og smider ringen ned i Silversons opkast. 62. Farvel til Solbakken Sidste skoledag. Karakterbøger. Farvel til de gode lærere Berg og Tranen. De beder ham hilse pierre. Afslutning i den store sal. Rektor holder tale. Der er en præmie for de højeste karakterer i mellemskolen. Den præmie får Erik, selv om han har en meget dårlig karakter i opførsel. Mens eleverne klapper, går Erik op og henter præmien. Den præmie, som Pierre skulle have haft. Erik står oppe hos rektor og kigger ud over salen. På alle de små og store drenge. På de mange forældre, som ikke ved hvordan Solbakken er, eller som godt kan lide systemet. Så gør han det. Han tager en hue op af lommen. En strikket hue med tre huller. Han holder huen, så alle kan se de tre huller. Drengene i Eriks klasse begynder at klappe. Så er der flere klasser, der klapper. Erik bliver stående. Han holder huen op over hovedet som en pokal. Til sidst klapper hele mellemskolen og nogle fra gymnasiet. Erik bukker og siger tak. Så løber han ud til taxaen, der venter. Bilen starter. Erik beslutter, at han ikke vil se tilbage. Han sidder i toget og kigger på sine hænder. De små ar, han havde for to år siden, er næsten væk nu. Han mærker på sin albue. Her er et ar efter tænder. 118 119

Erik tænder en cigaret. Han tænker på det sted i skoven, hvor han og Pierre gemte deres cigaretter. Toget begynder at køre. Erik åbner vinduet og smider cigaretten ud. Nu behøver han ikke ryge mere. Da han kommer hjem, kan han høre moren spille på klaveret. De omfawer hinanden. Han s)mes, moren er blevet så lille. 63. Hjemme Toget kører ind på Stockholms banegård. Erik føler sig fri og lykkelig. Ingen ved, hvem han er. Der skal ikke være mere vold i hans liv. 64. Aldrig mere Ved aftensmaden føler han sig som en gæst i familien. Han fortæller om sine planer for fremtiden. Han har fine karakterer, så han kan selv vælge gymnasium. I lejligheden er der ingen hjemme. Han stiller sin taske og går rundt og kigger. Lillebroren har sit eget værelse, kan han se. Der er ikke noget værelse til Erik. Han åbner et skab, fordi han vil lægge sit tøj et sted. Oppe på en hylde ligger en jakke, han kender. Det er jakken fra hans gamle skole. Hanprøver attage den på. Umuligt. Der er ikke plads til hans arme eller skuldre. Han går ud på badeværelset og ser på sig selv i spejlet. Han er I,75 høj, og han vejer 74k1lo. Han har brede skuldre, og hvis han ser godt efter, kan han se nogle ar i ansigtet. Erik lægger sin karakterbog på morens klaver. Så går han en tur i Stockholms gader. "Men du har ikke en fin karakter i opførsel," siger faren. "Jeg forstår ikke, hvorfor du ville være kæreste med en billig finsk køkkenpige." 'Det skal du ikke blande dig i," svarer Erik roligt og tager saltet. Så slår faren ham på næsen. FAREN SLÅR HAM PÅ NÆSEN OG RAMMER PERFEKT. "Jeg gentager lige," siger Erik roligt, "at det skal du ikke blande dig i. Jeg rejser snart til Savolaks og besøger hende." "Det gør du ikke," siger faren. "Jo, det gør jeg faktisk," svarer Erik. "Hm hm," siger faren. "Det må vi ordne efter maden." 120 I2T

De taler ikke sammen resten af tiden ved bordet. Erik får øje på en solstråle. Han puster til den, så støvet flyver i alle retninger. Han bøjer hovedet, da faren prøver at give ham et nyt slag på næsen. Moren tager ud af bordet. Lillebroren hjælper. "Ja ja," siger faren og rejser sig. "Så går vi ind og ordneq det." Faren går hen mod soveværelset. Erik følger efter. Moren kigger med bange øjne efter dem. Faren tager skohornet. "Nå, ned med bukserne og bøj digl'siger faren. Erik svarer ikke. Han går hen og låser døren. Så putter han nøglen i lommen. En fugl synger udenfor vinduet. Erik kigger på manden med skohornet. Manden er højere end Erik, og han har længere arme. Men det hjælper ikke om et øjeblik. Manden er ikke begyndt at blive bange. Han ser forvirret ud. Erik trækker vejret dybt. "Nu skal du høre, far. Du er ondskaben selv, og mennesker af din slags har vi ikke brug for. Om cirka en halv time ligger du på sygehuset. Der ligger du, og du kan ikke se ud ad øjnene. Din næse er brækket. Din ene arm er brækket, og du mangler nogle tænder. Og så siger du til dem, at du faldt ned ad trappen. Du tør selvfølgelig ikke fortælle dem sandheden. Og de vil heller ikke tro på dig, hvis du prøver." Erik holder en pause. Han skal se, om manden med skohornet er bange. Ja, manden har løftet skohornet, men nu stopper han. Den fugl, der synger derude, tænker Erik. Hvad er det nu den hedder? Det kan jeg ikke huske. "Og hvis du alligevel fortæller dem, hvad der er sket, så kommer politiet. Og så vil jeg fortælle politiet, hvad du har gjort alle de år, jeg kan huske. Du kan prøve at slå mig med skohornet nu, men du kommer ikke ud ad, den dør. Når jeg er færdig med dit ansigt, så brækker jeg din arm. Lige i albuen. Du kommer tll at skrige, til du besvimer af smerte." Nu er manden rigtig bange. Han stirrer på Erik med stive øjne. t22 123

Hvorfor kan jeg ikke huske, hvad den fugl hedder? Og hvorfor er jeg så rolig? Jeg har ventet på det her hele mit liv, og nu er jeg helt rolig. Om ti sekunder vælter blodet ud på gulvet, og fars verden går i stykker. Men jeg er rolig. Nu må det være sidste gang. Aldrig mere vold. Efter det her, så aldrig mere! Erik tager det første langsomme skridt hen mod manden. Efterord Jan Guillous roman Ondskaben fra 1981 handler om hans egen baggrund. Jan Guillou (1944) er søn af en svensk mor og stedsøn af en fransk diplomat. Ligesom Erik i romanen bliver Jan Guillou sidst i 1950'erne sendt til en kostskole, Solbacka, hvor eleverne skal opdrage hinanden. Den unge Jan Guillou oplever et system med meget vold, og da han forlader Solbacka, lover han sig selv, at han vil kæmpe for at lukke kostskolen. Den chance får han, da han som ung journalist i 1966 fiar som opgave at skrive en artikel om Solbacka. Hans artikel skaber stor debat, og et par åtr efter bliver kostskolen lukket. Jan Guillou har senere skrevet en lang række bøger om agenten Carl Hamilton. Bøgerne er oversat til mange sprog, og der er lavet flere film på grundlag af Hamiltonbøgerne. Special-pædagogisk forlag har udgivet "Vendetta'o i serien "Leffe Klassikere." Jan Guillou mener selv, at Ondskaben er hans bedste roman. Ondskaben er filmatiserct 2003. r24 125

I samme serie Anders Bodelsen: Tænk på et tal Anders Bodelsen: Pengene og livet Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Held og Lykke (udsolgt) Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Sommer hele året Helle Stangerup: Ulvetid Helle Stangerup: Stedfar Dan Tiråll: Mord i mørket Dan Turåll: Mord i marts Steen Steensen Blicher: Præsten i Vejlby Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren Jan Guillou: Ondskaben Jan Guillou: Vendetta I og 2 Jane Aamund: Klinkevals Jane Aamund: Juliane Jensen Carit Etlar: Gøngehøvdingen 1 og 2 Torben Nielsen: Nitten røde roser Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne Jacob Kvist: Ambassadøren. En bog om Michael Laudrup Leif Davidsen: Den russiske sangerinde Hans Kirk: Fiskerne Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren Morten Korch: Det gamle guld Holberg m. fl.: Jeppe på bjerget - og 11 andre klassikere Herman Bang: Tine Kurt Juul: Kong Arthur I (udsolgt) Tove Ditlevsen: Barndommens gade Alle tiller fndes som lydbog og indtalt i moderat tempo til ørbejdet med bog + bånd. 126