Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23 17
Indholdsfortegnelse Forsikringens omfang...1 Forsikringen dækker ikke...1 Genoptagelse...1 Vurdering...1 Dokumentation...2 Betaling af erstatning...2 Forsikringens i kraft...2 Forsikringstagers oplysningspligt...2 Præmiens beregning...2 Præmiens betaling...2 Indeksregulering...3 Ændring af præmien...3 Opsigelse af forsikringen...3 Forsikringens varighed...3 Tvister vedrørende forsikringsaftalen...3 Tilsyn og Garantifond...3
1 Forsikringens omfang Forsikringen dækker den i policen nævnte personkreds for ulykker sket under udøvelse af tillidshverv, som tilskadekomne er valgt til at udføre eller under uddannelse hertil. 2 Forsikringen dækker alene ulykker, som efter sin art ville kunne anerkendes efter principperne i den gældende lovgivning for arbejdsskader og efter den af arbejdsskadestyrelsen til enhver tid benyttede praksis på dette område, hvis ulykken reelt havde været omfattet af denne lovgivning og praksis. 3 Forsikringen dækker ulykker, der sker i Danmark (excl. Færøerne og Grønland), med mindre andet er anført i police eller klausul. 4 Forsikringen omfatter ydelser som er nævnt i lovgivningen om arbejdsskade. Forsikringen dækker med de ydelser som på ulykkestidspunktet ville kunne ydes efter den da gældende lovgivning om arbejdsskade. 4.1 Godtgørelse og erstatning fastsættes ud fra de samme regler, som gælder i lovgivningen og praksis på området for arbejdsskade på ulykkestidspunktet. Hvis den tilskadekomne eller efterladte ved en endelig afgørelse vil være berettiget til en løbende ydelse bliver denne dog omregnet til (kapitaliseret) og erstattet med en engangsydelse. Kapitaliseringen sker efter de på kapitaliseringstidspunktet gældende regler. 4.2 Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod Alka nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter Arbejdsskadeloven og/eller fra en ansvarlig skadevolder. Dækning i henhold til denne forsikring er subsidiær, og skadelidte har pligt til at begrænse sit tab jf. 5.2, idet den tilskadekomne alene har ret til fra Alka at oppebære sit nettotab. 5 Forsikringen dækker ikke Arbejdsbetingede lidelser eller erhvervssygdomme, efter den på ulykkes- tidspunktet gældende lovgivning om arbejdsskade. 5.1 Ulykker som skyldes en hændelse eller påvirkning af tilskadekomnes legeme eller person som ikke sker pludseligt, eller som strækker sig ud over 5 dage, efter den på ulykkestidspunktet gældende lovgivning om arbejdsskade. 5.2 Hvis tilskadekomne eller efterladte er berettiget til erstatning, ydelser eller godtgørelse jf. 4.2: 1) fra en skadevolder, dennes ansvarsforsikring eller anden privat eller offentlig erstatningsordning 2) for behandlingsudgifter fra en ulykkesforsikring eller en sundhedsforsikring 3) fra en arbejdsskadeforsikring 4) fra en anden forsikring for frivillig arbejdsskade 6 Genoptagelse En afsluttet sag kan på tilskadekomnes begæring genoptages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning, jf. de på ulykkestidspunktet gældende regler om genoptagelse i Erstatningsansvarsloven. Vurderingen af, om genoptagelse kan ske, skal foretages for hver enkelt erstatningspost for sig, jf. 6.1. 6.1 En afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning kan ikke genoptages alene med henblik på, at der ydes yderligere erstatning for helbredelsesudgifter. Hvis sagen genoptages jf. 6, kan der dog ydes erstatning for helbredelsesudgifter, hvis der foreligger væsentlige uforudsete ændringer i helbredstilstanden, jf. de på ulykkestidspunktet gældende regler om genoptagelse i Erstatningsansvarsloven. 7 Vurdering Alka vurderer om ulykkestilfældet er omfattet af forsikringen, og Alka vurderer og fastsætter godtgørelse og erstatning efter denne forsikring. 7.1 Afgørelsen jf. 7 kan af både den tilskadekomne og af Alka forelægges for Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens vurdering er alene vejledende for sagens parter og tvist om hvorvidt ulykkestilfældet er omfattet af forsikringen samt tvist om fastsættelse af godtgørelse og erstatning henhører i sidste ende under domstolene, jf.18. 7. 2 Den af parterne der ønsker en afgørelse jf. 7.1, skal betale gebyret for sagens forelæggelse og behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Ændrer Arbejdsskadestyrelsen en afgørelse til fordel for tilskadekomne betales omkostningerne for sagens forelæggelse og behandling af Alka. 1
8 Dokumentation Alka er berettiget til at kræve dokumentation for, at tilskadekomne ikke fra anden side kan opnå erstatning, ydelse eller godtgørelse som nævnt i 5.2. 9 Betaling af erstatning Alkas betalingsbetingelser følger de til enhver tid gældende regler i Erstatningsansvarsloven. 10 Forsikringens i kraft Forsikringen træder i kraft på den i policen anførte dato. 11 Forsikringstagers oplysningspligt Det påhviler forsikringstageren ved forsikringens tegning og senere at oplyse om og på forlangende at dokumentere samtlige de forhold, som Alka skønner nødvendige til bedømmelse af Alkas risiko og til fastsættelse af præmien. 11.1 Forsikringstageren er forpligtet til at give Alka meddelelse, såfremt der efter forsikringens tegning indtræder forandringer i arten eller omfanget af risikoen. 11.2 Skønner Alka det nødvendigt, er forsikringstageren ligeledes forpligtet til at give Alka adgang til at kontrollere de af forsikringstageren afgivne oplysninger, herunder at undersøge forholdende på de arbejdssteder forsikringen omfatter. 11.3 Såfremt det efterfølgende viser sig, at forsikringstageren har givet Alka urigtige eller ufuldstændige oplysninger, er forsikringstageren forpligtet til at give Alka alle ønskede supplerende oplysninger og til at give en repræsentant for Alka adgang til at foretage den nødvendige kontrol. 11.4 Har forsikringstageren på grund af de urigtige eller ufuldstændige oplysninger betalt en for lav præmie, er forsikringstageren forpligtet til at godtgøre Alka det for lidt betalte præmiebeløb samt eventuelle omkostninger. Alka er berettiget til at kræve det skyldige beløb forrentet med en årlig rentefod på 5 % over Nationalbankens diskonto fra beløbets forfaldsdato. 11.5 Forsikringstageren er forpligtet til at melde flytning. 11.6 Forsikringstagerens undladelse af afgivelse af oplysninger betragtes som manglende overholdelse af forsikringstagerens forpligtelser, jf. 16.2. 12 Præmiens beregning Ved hvert forsikrings års begyndelse fastsættes en foreløbig præmie på grundlag af det forventede antal beskæftigede/enheder i forsikringsåret. 12.1 Ved hvert forsikrings års afslutning fastsættes en endelig præmie på grundlag af det faktiske antal beskæftigede/forsikrede i forsikringsåret. 12.2 Såvel den foreløbige som den endelige præmie beregnes på grundlag af Alkas tarif ved forsikrings årets begyndelse. 12.3 Uanset bestemmelsen i 12.2 er Alka ved ændring af ydelserne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade samt de hertil hørende foretagne hensættelser berettiget til uden varsel at ændre præmien. 12.4 Bestemmelsen i 12.3 finder tilsvarende anvendelse ved andre lovmæssige krav om forøgelse af de foretagne hensættelser. 12.5 Ved en ændring af præmien i henhold til 12.3 og/eller 12.4 kan forsikringstageren alene opsige forsikringen eller bestemmelsen i 16. 12.6 En ændring af præmien i henhold til 12.3 og/ eller 12.4 har virkning fra begyndelsen af det forsikrings år, hvor ændringen sker. 12.7 Har Alka ikke modtaget de nødvendige oplysninger til beregning af den foreløbige og den endelige præmie senest 1 måned efter præmiens forfald, kan Alka fastsætte præmien efter et skøn. 13 Præmiens betaling Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden. 13.1 Senere præmier forfalder til betaling til de anførte forfaldsdage. 13.2 Præmien skal betales inden den frist der er anført på opkrævningen. 13.3 Hvis betalingsfristen ikke overholdes sender Alka en rykker. I rykkeren er anført en ny betalingsfrist. Betales præmien ikke indenfor rykkerens betalingsfrist, ophører forsikringens dækning. 13.4 Alka opkræver lovbestemte afgifter og bidrag, som f.eks. stempelafgift, stormflodsafgift og bidrag til garantifond. 2
13.5 Alka kan opkræve gebyr for udsendelse af opkrævninger, de rykkere, som Alka har sendt ved manglende betaling, udsendelse af forsikringspolice. 13.6 Alka har udpantningsret for skyldige beløb. 13.7 Foretager Alka udpantning for foreløbig præmie, er Alka fortsat erstatningspligtig. 14 Indeksregulering Medmindre andet er aftalt, indeksreguleres præmien hvert år pr. 1. januar på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggøres af Danmarks Statistik, på baggrund af udviklingen i det af Arbejdsskadestyrelsen tilkendte gennemsnitlige erhvervsevnetab og på baggrund af udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens tilkendelsespraksis. Præmien vil dog som minimum blive pristalsreguleret på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggøres af Danmarks Statistik. 14.1 Hvis offentliggørelsen af komponenterne i det anvendte indeks ophører, eller beregningsmetoderne herfor ændres, er Alka berettiget til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet relevant indeks, herunder f.eks. et indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik. 15 Ændring af præmien Såfremt Alka ændrer præmien pr. helårsansat/enhed, skal Alka skriftligt underrette forsikringstageren derom senest 1 måned forud for førstkommende forfaldsdato. 15.1 Ændringer i henhold til 12.3 og/eller 12.4 samt 14 er ikke at betragte som en ændring af præmien. 16 Opsigelse af forsikringen Forsikringstageren kan opsige forsikringen med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes Opsigelse skal ske skriftligt til Alka. 16.1 Forsikringstageren kan uanset bestemmelsen i 16 ved en ændring af præmien som anført i 15, opsige forsikringen med virkning fra tidspunktet for førstkommende forfaldsdato. Opsigelse skal ske skriftligt til Alka, og være modtaget inden den pågældende dato. 16.2 Undlader forsikringstageren at overholde sine forpligtelser i henhold til forsikringsbetingelserne, kan Alka dog opsige forsikringen med 1 måneds varsel uanset tidspunktet for forsikringsperiodens 16.3 Ved manglende betaling af første foreløbige præmie, kan Alka uanset bestemmelsen i 16.2 opsige forsikringen med en uges varsel uagtet tidspunktet for forsikringsperiodens 16.4 Bestemmelsen i 16.3 finder tilsvarende anvendelse, dersom en udpantning i henhold til 13.8, sluttes forgæves. 17 Forsikringens varighed Forsikringen er fortløbende og kan opsiges skriftligt af såvel forsikringstageren som Alka med mindst 1 måneds varsel til forsikringsperiodens 17.1 Forsikringer tegnet for en flerårlig periode kan tidligst opsiges af forsikringstageren til ophør ved den på policen anførte udløbsdato. Efter periodens udløb fortsætter forsikringen med en ny tilsvarende periode, medmindre forsikringen kun ønskes fornyet for 1 år ad gangen. Såfremt forsikringen ændres til en 1- årig periode, bortfalder den ydede rabat for flerårig tegning. 17.2 Forsikringer, der er tegnet eller fornyet med kortere løbetid end 1 år, medfører ikke erstatningspligt for Alka ud over udløbsdagen. Tvister vedrørende forsikringsaftalen 18 Tvister vedrørende forsikringsaftalen Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole. 19 Tilsyn og Garantifond Alka er undergivet tilsyn af Finanstilsynet og tilsluttet Garantifonden for forsikringsselskaber. 3