1 1 De kirkegårde, der hører under Københavns Kommune, administreres og vedligeholdes af begravelsesvæsenet. Begravelsesvæsenet er underlagt den forvaltning i Københavns Kommune, som Borgerrepræsentationen efter Styrelsesvedtægtens regler har henlagt området til. 2 Begravelsesvæsenet afholder højtideligheder samt begraver og kremerer afdøde personer og har endvidere til opgave at forsyne de efterlevende med mindesteder for afdøde personer samt indgå aftaler om anlæg og pasning af gravsteder. Begravelsesvæsenet skal tilsikre, at kommunens kirkegårde til enhver tid fremstår som værdige, frodige og vel vedligeholdte begravelsespladser for alle borgere, samt værne om de kulturværdier, der er knyttet til kirkegårdene. 3 Begravelsesvæsenet udviser åbenhed og imødekommenhed over for særlige ønsker og behov og tilstræber at tilbyde tidssvarende gravstedsformer i overensstemmelse med borgernes behov. Begravelsesvæsenet yder desuden borgerne fornøden vejledning i spørgsmål vedrørende begravelser, bisættelser og urnenedsættelser. Begravelsesvæsenet administrerer følgende kirkegårde: 1. Assistens Kirkegård 2. Vestre Kirkegård 3. Bispebjerg Kirkegård 4. Brønshøj Kirkegård 5. Sundby Kirkegård På Bispebjerg og Sundby Kirkegård er der krematorier med urnehaller. 4 5 Et kistegravsted for en voksen skal være mindst 3 m2 og for et barn mindst 1,5 m2. Barnekistens længde må ikke overstige 1,10 meter. Begravelse kan kun ske i enkelt dybde. Kister eller lig skal nedsættes så dybt, at den øverste del er mindst 1 meter under jordoverfladen. Udover én kiste kan der i kistegravsteder for hver tre kvadratmeter nedsættes 6 urner. Et urnegravsted skal være mindst 1 m2 med plads til 2 urner; dog må der i askefællesgrav nedsættes op til 9 urner pr. m2. Urner eller asker skal nedsættes så dybt, at den øverste del er 0,5 meter under jordoverfladen.
2 6 Indehaveren af brugsretten til et gravsted har til enhver tid ansvaret for et eventuelt monuments sikkerhed. Monumentet skal sikres forsvarligt i henhold til de enhver tid gældende retningslinjer vedrørende monumentsikkerhed på de københavnske kirkegårde. Retningslinjerne kan rekvireres hos begravelsesvæsenet. Begravelsesvæsenet kan efter forudgående varsel nedtage monumenter, der er konstateret usikre, for indehaveren af brugsrettens regning. Monumenter som skal anbringes præcist i forhold til andre gravsten på grave i fælles anlæg skal anmeldes til begravelsesvæsenet, således at den korrekte placering på den korrekte grav kan markeres med en monumentramme. 7 Gravsten eller gravstedseffekter, som efter begravelsesvæsenets skøn anses som stærkt stødende eller provokerende, kan af hensyn til offentligheden nægtes opstilling eller forlanges fjernet. Der kan ikke over for begravelsesvæsenet gøres erstatningsansvar gældende i forbindelse med afgørelser i henhold til 7. 8 Begravelsesvæsenet kan fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til gravsteders og urnepladsers indretning og inventar samt pålægge særlige vilkår med hensyn til anlæg og benyttelse (gravstedsservitutter) inden for afdelinger på kirkegårdene. 9 Gravsteder skal erhverves eller fornyes for mindst det tidsrum, som fredningsperioden varer, jfr. 12, og kan erhverves eller fornyes for indtil 40 år fra indbetalingstidspunktet. I visse tilfælde kan erhvervelsen/fornyelsen efter Borgerrepræsentationens nærmere bestemmelse, begrundet i en omlægning af kirkegårdsarealer, dog begrænses til et kortere åremål. Brugsretten til et gravsted eller en urneplads gælder altid til den 31. december i det år, hvor retten udløber. Ved erhvervelse af et gravsted eller en urneplads udsteder begravelsesvæsenet et gravstedsbrev, der angiver rettigheder og forpligtelser for begge parter. Hver gang der er sket begravelse eller urnenedsættelse udstedes et nyt gravstedsbrev, der medtager tidligere nedsættelser i gravstedet, og som annullerer det tidligere udstedte gravstedsbrev. Ved begravelse og urnenedsættelse i et allerede benyttet eller forlods erhvervet gravsted, skal der i henhold til Kirkeministeriets regler herom afgives en erklæring på vegne af samtlige brugsberettigede til gravstedet.
3 10 Er det nødvendigt at flytte mindesten, gitter, planter mv. på grund af kistebegravelse eller urnenedsættelse i et gravsted, sker dette for de efterladtes regning og risiko. Planter, der kan bruges igen, opbevares midlertidigt på gravstedet eller andet sted på kirkegården. Genetablering af et gravsted efter en kistebegravelse eller urnenedsættelse skal ske for de efterladtes regning. 11 Der kan ikke erhverves brugsret til gravsteder på Bispebjerg, Brønshøj, Vestre samt på Sundby Kirkegårds nye del (øst for Kastrupvej) ud over år 2150. På Sundby Kirkegårds gamle del (vest for Kastrupvej) kan der ikke erhverves brugsret ud over år 2019. På Vestre Kirkegård kan forvaltningens borgmester i hvert enkelt tilfælde godkende erhvervelse af gravsted for fortjenstfulde personer ved søen på afdeling A på betingelse af, at der indbetales forud for vedligeholdelse i fredningsperioden og ved senere fornyelser. Der kan på den fredede Assistens Kirkegård ikke erhverves brugsret til gravsteder ud over år 2150. Desuden gælder følgende begrænsninger i brugsretten: På fredningens delområde 1 (det museale område) kan der ikke erhverves brugsret til gravsteder ud over år 2019. Dog kan forvaltningens borgmester i hvert enkelt tilfælde godkende erhvervelse af gravsted for fortjenstfulde personer på afdeling A i fredningens delområde 1, såfremt der ved opstilling af monument og anlæg af gravsted, der begge skal godkendes af begravelsesvæsenet, tages fornødent hensyn til områdets museale karakter og på betingelse af, at der indbetales for vedligeholdelse i hele fredningsperioden og ved senere fornyelser af graven. På de afdelinger, der udgør fredningens delområde 2 (mindeparken), kan der ikke erhverves brugsret til gravsteder ud over år 2019. Dog er der i delområde 2 fortsat mulighed for begravelse og urnenedsættelse i eksisterende gravsteder på betingelse af, at der indbetales forud for vedligeholdelse i hele fredningsperioden og ved senere fornyelser. Desuden kan begravelsesvæsenet godkende erhvervelse af gravsted til fortjenstfulde personer i delområde 2, såfremt der tages hensyn til områdets karakter af mindepark og der indbetales forud for vedligeholdelse i hele fredningsperioden og ved senere fornyelser. På de afdelinger, der udgør fredningens delområde 3 (lokalkirkegården), er der ingen begrænsninger i brugsretten indtil år 2150. På de afdelinger, der udgør fredningens delområde 4 (parken), kan der ikke erhverves brugsret til gravsteder ud over år 2019. Dog er der i delområde 4 fortsat mulighed for begravelse og urnenedsættelse i eksisterende gravsteder på betingelse af, at der indbetales forud for vedligeholdelse i hele fredningsperioden og ved senere fornyelser. 12 Ved begravelse i kister af træ eller biomasse er fredningstiden for en voksen 20 år, og for et barn under 12 år er fredningstiden 10 år. Ved anvendelse af kister i andre materialer kan begravelsesvæsenet kræve en fredningstid på 40 år. Er afdøde balsameret, er fredningstiden 40 år. For urner af ethvert materiale godkendt af begravelsesvæsenet gælder en fredningstid på 10 år, uanset om urnen nedsættes i et gravsted eller anbringes i urnehal eller urnemur.
4 Kister kan nedsættes i kistegravsteder, og urner kan nedsættes i alle slags gravsteder, jf. 5. 13 Asker kan kun nedsættes i et individuelt gravsted uden urne, såfremt der af samtlige dispositionsberettigede underskrives en erklæring om, at asken ikke senere kan kræves flyttet. Anbringelse af kister og urner i mausoleum eller gravkammer skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende tekniske regler herom, og der skal i hvert enkelt tilfælde beregnes den fornødne hensættelse af midler til fremtidig bygningsmæssig vedligeholdelse ud over den gartneriske pleje af anlægget, og begge betales forud for minimum 20 år ad gangen, dog 40 år ved ibrugtagningen. 14 Et kiste- eller urnegravsted kan erhverves mod takstmæssig betaling. Uanset gravstedets størrelse skal hele arealet indrammes, og renholdelses- og vedligeholdelsespligten gælder det samlede gravsted. I den anonyme fællesgrav til urner kan der ikke reserveres plads. I de tilfælde, hvor Københavns Kommunes sociale myndigheder vurderer, at afdøde var ubemidlet og enten var bosiddende i Københavns Kommune eller har en særlig tilknytning til kirkegården, så vedkommende kan ligestilles med en borger i kommunen, og hvor ingen pårørende eller arvinger er i stand til at udrede de omkostninger, som er forbundet med erhvervelse af et gravsted til en begravelse eller en bisættelse, kan begravelsesvæsenets omkostninger til udlægning af en gravplads for en fredningsperiode afholdes af de sociale myndigheder. Der kan til den ubemidlede udlægges et gravsted med to gravpladser for en fredningsperiode, såfremt der er efterlevende ægtefælle. Det er alene udgiften til udlægning af gravplads, som er omfattet af regel om rettighed til gravplads for ubemidlede. Øvrige udgifter i forbindelse med en begravelse såsom gravning, vedligeholdelse, beplantning med mere er altså ikke omfattet heraf. 15 For enhver udenbys afdød, der erhverves gravsted til, skal indbetales et engangsbeløb. Taksten opkræves som et tillæg, jf. gældende takstregulativ. Ved udenbys afdøde eller boende forstås personer, der er bosat uden for Københavns Kommune. Undtaget fra betaling er københavnere, som for Københavns Kommunes regning er visiteret til plejebolig eller anden bopæl uden for Københavns Kommune; flygtninge uden bopæl eller anbragt på asylcenter; borgere, der er afgået ved døden i et fængsel uden for kommunen samt børn under 18, hvis forældre er bosiddende i Københavns Kommune. Undtaget er også borgere, der kun i kort tid har boet uden for Københavns Kommune. I den forbindelse følger begravelsesvæsenet den til enhver tid gældende skattelov eller andre bestemmelser om skæringsregler for skattepligt til skattekommunen.
5 16 Såfremt et gravsted erhverves for et tidsrum ud over første fredningsperiode, eller såfremt fredningsperioden er 40 år, skal der for hele perioden forlods indbetales et takstmæssigt beløb til gravstedets vedligeholdelse. Ved fornyelse af kistegravsteder for mere end 20 år og af urnegravsteder for mere end 10 år skal der ligeledes samtidig betales for gravstedets vedligeholdelse i hele fornyelsesperioden. Vedligeholdelse indebærer gravstedets renholdelse, udskiftning af beplantning samt opretning af eventuelle monumenter. Brugsretten til ethvert gravsted kan, med de begrænsninger som følger af vedtægtens 11, fornyes mod takstmæssig betaling, med mindre fornyelsen vil hindre en mulig ønsket og godkendt omlægning af kirkegården. Fornyelse kan dog ikke ske for længere end 40 år ad gangen og ikke ud over de ophørsår for kirkegårdene, som er angivet i 11. Indehaveren af brugsretten er selv ansvarlig for rettidig fornyelse af gravstedet. Dog fremsendes der automatisk tilbud om 5 års fornyelse, når brugsretten til et gravsted udløber, hvis en adresse kendes. Ønskes fornyelse i flere eller færre år, skal begravelsesvæsenet kontaktes. Ved alle fornyelser benyttes de takster, som gælder på fornyelsestidspunktet. 17 Overdragelse af brugsretten til et gravsted eller en urneplads har først virkning, når såvel den hidtidige som den fremtidige indehaver af brugsretten skriftligt har givet meddelelse til begravelsesvæsenet. Er en person, hvis nærmeste efterladte er umyndige børn som på grund af dødsfaldet midlertidigt er uden værge, begravet i et gravsted, der erhverves i forbindelse med dødsfaldet, har børnenes nye værge og børnene selv, hvis de forinden bliver myndige ret til inden et år efter begravelsen at kræve, at brugsretten overføres til børnene. Den, der har erhvervet brugsretten til gravstedet, har i så fald krav på at få godtgjort sine udgifter til gravstedets erhvervelse, gravsten og anlæggelse. Disse regler gælder dog ikke, hvis børnene alle er over 15 år og har givet deres tilslutning til, at brugsretten blev tillagt erhververen. 18 Når brugsretten til et gravsted er udløbet, er alt hvad der står på gravstedet begravelsesvæsenets ejendom. Den tidligere indehaver af brugsretten kan dog inden en måned efter ophøret fjerne gravsten, gravstedsinventar og planter efter forudgående meddelelse herom til begravelsesvæsenet. 19 Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde anses for særligt bevaringsværdige, skal løbende registreres af Nationalmuseet i henhold til gældende lovgivning herom. Begravelsesvæsenet kan beslutte at lade yderligere gravsten registrere end dem, der registreres af Nationalmuseet. Registrerede gravsten, der ikke findes på gravsteder i brug, istandsættes og vedligeholdes af begravelsesvæsenet for Københavns Kommunes regning i muligt omfang. Registrerede gravsten kan enten bevares på gravstedet eller placeres i lapidarier; dog kan opstilling på et andet gravsted eller opbevaring på magasin undtagelsesvist komme på tale.
Anerkendte frihedskæmpergrave samt soldater- og flygtningegrave kan ikke nedlægges uden tilladelse fra Kirkeministeriet og de respektive krigsgravsorganisationer. 20 Gravsteder og eventuel hæk skal holdes fri for ukrudt og hækken holdes klippet. Kemiske midler mod ukrudt eller skadedyr må ikke bruges på gravstederne. Bliver et gravsted efter begravelsesvæsenets skøn ikke passende vedligeholdt, søges indehaveren af brugsretten med henvisning til vedtægten underrettet. Hvis gravstedet ikke efter minimum to skriftlige henvendelser afsendt med rimeligt interval er bragt i orden, kan begravelsesvæsenet i henhold til lovgivningen lade gravstedet rydde, uden at der kan kræves erstatning, hvorefter gravstedet i den resterende del af fredningsperioden renholdes uden umiddelbar opkrævning af takstmæssig betaling. Eventuelle gravsten kan begravelsesvæsenet vælge at lade stå, nedgrave i gravstedet eller vende om. Indehaveren af et ryddet gravsted kan igen overtage vedligeholdelsen af gravstedet mod at erstatte de med rydningen og den efterfølgende renholdelse forbundne udgifter indtil overtagelsestidspunktet og ved at betale for gravstedets genanlæggelse i henhold til de klausuler, der gælder for gravstedstypen. Dette gælder også, såfremt brugen af gravstedet ønskes genoptaget i forbindelse med en begravelse. 6 21 Begravelsesvæsenet har intet ansvar for beskadigelse, bortkomst eller ødelæggelse af gravsten, gravstedseffekter, hegn, beplantninger eller blomsterdekorationer m.v. som følge af naturbegivenheder, hærværk eller hændelig skade. Bortset herfra afgøres spørgsmål om begravelsesvæsenets ansvar efter lovgivningens almindelige regler. 22 Begravelse eller kremering skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i lovgivningen. Under særlige omstændigheder kan begravelsesvæsenet med tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed dispensere fra gældende tidsfrister. Begravelse eller kremering må ikke foretages, før begravelsesmyndighedens afgørelse foreligger. Begravelsesvæsenet bemyndiges til at begrave (jordfæste) afdøde, såfremt en krisesituation (force majeure) umuliggør krematoriedrift, fx på grund af manglende forsyning med gas eller elektricitet. 23 Bestemmelser om tidspunkter for højtideligheders afholdelse i kapellerne og begravelser udefra samt urnenedsættelser fastsættes af begravelsesvæsenet i et af ressortudvalget godkendt tidsregulativ. Højtideligheder, begravelser og urnenedsættelser sker mod takstmæssig betaling. Foregår de uden for de i tidsregulativet fastsatte tider, finder de sted mod dækning af de faktiske omkostninger. På 1. påske-, 1. pinse- og 1. juledag kan der ikke finde begravelser eller andre handlinger sted på kirkegårdene. 24 Bestilling af begravelse, kremering, kapelhøjtidelighed, urnenedsættelse og kistemodtagelse skal afgives til begravelsesvæsenet i henhold til gældende tidsregulativ.
7
8 Kister modtages i kirkegårdskapellerne og krematorierne i henhold til gældende tidsregulativ. 25 Urner til nedsættelse i gravsteder eller anbringelse i urnehal eller urnemur modtages på kirkegårdskontorer og i krematorier, også i henhold til gældende tidsregulativ. Kister skal, så vidt det er muligt, være påført navn og cpr.nr. på afdøde samt navn på bedemand eller familie ved aflevering i kapellerne. 26 Ved kremering må af miljø- og forbrændingstekniske hensyn kun anvendes korrekt mærkede kister som opfylder gældende kistedeklaration fra Danske Krematoriers Landsforening. Kister som modtages fra andre lande og som helt eller delvist består af zink, jern, bly, plast eller andre materialer, der er uegnede til forbrænding, må ikke brændes i Bispebjerg eller Sundby krematorier. Der må desuden ikke lægges andet i en kiste end afdøde samt let brændbare materialer. Der kan i Bispebjerg og Sundby krematorier ikke kremeres kister, der vejer mere end 250 kg eller overstiger 215 cm i længden, 85 cm i bredden (dog max. 65 cm i bunden) og 70 cm i højden. Ved begravelser må kister, der helt eller delvis består af kunststoffer eller andet miljøskadeligt materiale, samt kister, der er behandlet, udsmykket eller foret med materialer, som vanskeliggør nedbrydningen, ikke anvendes og kan afvises af begravelsesvæsenet. Brændingskister eller kister af tilsvarende mindre soliditet, der let falder sammen ved jordtryk, må heller ikke benyttes til jordfæstelse og kan afvises af begravelsesvæsenet. Askeurners beskaffenhed skal godkendes af begravelsesvæsenet og kan i mangel heraf afvises. Askeurner der skal hensættes i urnehal eller urnemur må ikke være af forgængeligt materiale og skal i dimensioner være tilpasset den erhvervede urneplads. Urnepladsernes mål kan rekvireres hos begravelsesvæsenet. 27 Takster fastsættes endeligt af Borgerrepræsentationen i et takstregulativ, der forud er godkendt af ressortudvalget. Takstregulativet skal indeholde de monopoliserede takster, dvs. taksterne for myndighedsopgaver, som kun kan udføres ved kirkegårdens foranstaltning. Ud over de ydelser, der er omtalt i takstregulativet, udfører begravelsesvæsenet gartneriske og andre opgaver mod betaling. For disse ydelser beregnes en pris, som giver dækning for arbejdsløn, materialer, maskiner og afgifter til det offentlige (herunder moms) samt administration. 28 Begravelsesvæsenets, ressortforvaltningens og ressortudvalgets afgørelser i henhold til denne vedtægt kan indbringes for Kirkeministeriet, jf. dog 27, stk. 1, 1. punkt.
9 29 Denne vedtægt erstatter den under 25. august 1989 af Kirkeministeriet godkendte vedtægt og træder i kraft den