.,",\ \\ ) " \ -.. Genarwendelse cif regrwand tlt toiletskyl o~ tøjvask
Genanvendelse af regnvand Forsøg med genanvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge. En af mulighedernefor at reducereforbruget af rent vand er at erstatte en del afdet med regnvand. I to etageejendomme i Århus er der etableretforsøgsanlæg, som udnytter regnvand tiz toi?etskyl og tøjvask. BUR har støttet forsøgene.. '. Baggrund Gode og rigelige grundvandsforekomster har altid været betragtet som en selvfølge i Danmark. Et stigende vandforbrug har imidlertid medført, at det i visse områder, især omkring større byer, er blevet problematisk at forsyne borgerne med drikkevand af tilfredsstillende kvalitet og i tilstrækkelige mængder. Årsagerne er, dels at oppumpningskapaciteten er opbrugt, dels at en række boringer er lukket på grund af grundvandsforurening.. -.,' - ~ '. lingsplan, som skal sikre byen rent drikkevand. Regnvandet anvendes til toiletskyl, tøjvask, havevanding og bilvask. I Århus er der etableret forsøgsanlæg i to etageejendomme, hvor der opsamles og anvendes regnvand. Begge anlæg er installeret som et led i byfornyelsen af de pågældende ejendomme, og Byggeriets Udviklingsråd har støttet forsøgene. Ejendommene Studsgade 46 Ejendommen Studsgade 46 er en kommunal udlejningsejendom med 6 beboelseslejligheder og 2 erhvervslejemål. I 1989 blev lejlighederne moderniseret. Herunder blev alle sanitære installationer udskiftet, og der blev etableret fæl1esvaskeri i kælderen. Ved renoveringen ønskede Århus Kommune at indarbejde vandbesparende foranstaltninger, og der blev installeret vandbesparende armaturer, lavtforbrugende toiletter (3 1 12 I pr. skyl) og regnvandsanlæg. Det ene af erhvervslejemålene beboes af Energi- og Miljøkontoret, som si- I.For at imødeg-å denne udvikling er der i de senere år taget en række initiativer til at reducere vandforbruget. Vandsparekampagner, udvikling af spareudstyr og øgede afledningsafgifter har betydet, at der i dag er tendens til et fald i forbruget. Alene ved hjælp af simple tekniske besparelser er det muligt at nedbringe det nuværende normalforbrug med ca. 30%. Toiletter med 9 eller 12 lite1s cisterner kan udskiftes til 3 1 12 eller 6 liters. Der kan monteres beluftningsudstyr på eksisterende armaturer, og der kan installeres vandbesparende brusehoveder m.v. Det kan imidlertid vise sig nødvendigt at gå et skridt videre i bestræbelserne på at reducere forbruget af rent drikkevand. En afmulighederne er at erstatte vandforbruget til toiletskyl og tøjvask med regnvand. I Hamburg er regnvandsopsamling et vigtigt element i en langsigtet hand- Figur 1. Ewaldsgade 15i Århus.
----------.-.-..-T o Figur 2. Principdiagram afregnvandsanlægget i Ewaldsgade 15. den etableringen har fremvist anlægget for alle interesserede. Ewaldsgade 15 Ewaldsgade 15 er ejet af en andelsboligforening, og består af 5 stk. 4-værelses og 5 stk. 2-værelses lejligheder. I 1990 blev der foretaget en gennemgribende modernisering. Andelsboligforeningen lagde vægt på at indarbejde en række vand- og varmebesparende elementer i byggeriet, herunder isætning af vinduer med energiruder, installation aflavtforbrugende toiletter samt etablering afregnvandsanlæg til udnyttelse ved tøjvask. Anlæggene Studsgade 46 Anvendelse til toiletskyl Fra 180 m 2 tag (vandret projiceret) opsamles regnvand, som ledes til tankene i kælderen. Lageret er opbygget af 7 stk. parallelforbundne genbrugsplasttanke og rummer i alt 4 m 3 vand, svarende til ca. 13 døgns forbrug. Når tankene er fulde, udledes vandet ved overløb til offentlig kloak.,------0-, r---~ o 00 O O O _l f L~,,-_-_,-_-_-_-:,,~ -'----IE---'hc'~~=-i11 \-===~ [Q] ~ l.-------r: ~J;' 'fl' l:,----.j~~~1f~~~~~~~~l Ewaldsgade 15 Anvendelse til tøjvask Anlægget er, hvad angår opsarriling og lagring, opbygget som anlægget i Studsgade. Ejendommens fællesvaskeri består af 2 almindelige husholdningsmaskiner. Kun en af maskinerne er tilsluttet regnvandsanlægget, da det forventede forbrug overstiger den forventede opsamling. En elektronisk styreenhed, udviklet til fori]lålet, er tilsluttet vaskemaskinens programdel, en niveauføler i regnvandslageret samt pumpe og magnetventil, og styreenheden omskifter automastisk mellem regn- og drikkevand. Til forvask, klarvask og de første skyl anvendes regnvand (når der er vand i tankene, ellers drikkevand) og til sidste skyl kan der vælges drikkevand. Anlægsprincipper Regnvandsanlæg kan opbygges af almindelige VVS-komponenter, og udføres afvvs-installatører. Et anlæg kan opdeles i 5 områder: 1. Opsamling 2. Rensning 3. Lagring 4. Pumpning 5. Drikkevandssupplement. Hvis regnvandet opbruges, påfyldes drikkevand i den sidste tank. Påfyldningen sker automatisk og styres af en magnetventil tilsluttet en niveaukontrol i tanken. Fra tankene pumpes vandet med hydroforpumpe til toiletterne i separate vandrør mærket»ikke drikkevand«. Figur 3. Principdiagram af regnvandsanlægget i Studsgade 46. Opsamling Middelnedbøren i Danmark varierer mellem ca. 550 og 750 mm pr. år (svarende til 550-750 liter pr. m 2 vandret tag). I tysk litteratur om regnvandsudnytteise vurderes det, at den mængde, der reelt kan opsamles, er 20-25% mindre på grund af fordampning fra tagfladen. Målinger i Studsgade antyder imidlertid, at fordampningen er noget mindre. Den billigste løsning til opsamling af regnvand er at anvende de eksisterende tagrender og tagnedløb og derfra lede vandet til lageret. Herved tørlægges de eksisterende tagnedløbsbrønde og stikledninger. Tørlægningen kan give rotter forbedrede redemuligheder. Det medfører betydelige omkostninger at fjerne brønde og stikledninger, og samtidig er der usikkerhed om, hvorvidt antallet at egende redepladser påvirker antallet af rotter i kloakkerne.
Tabel l. Årsmiddelnedbør i mmfordelt på amter. Nordjyllands Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Fyns Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Roskilde Amt Københavns Amt Bornholms Amt 660 710 774 603-700 749 728 554-631 606 538-573 585 575 575 600 Rensning Rensning af regnvandet kan foregå i flere etaper. Grove partikler (blade, insekter, fjer etc.) kan fjernes ved at placere et løvfang på nedløbsrøret. Løvfanget består afet nedløbsrør med indbygget filterplade. Der er renseadgang til pladen, som især om efteråret bør renses jævnligt. Inden indløb i lagertanke bør der ske en yderligere rensning. I Ewaldsgadeanlægget er et forfilter med en maskevidde på 0,5 mm placeret umiddelbart før tankene. Det kræver imidlertid hyppig rensning affilteret (en gang om måneden). PlanEnergi har til et anlæg i Klostergade i Århus (som ikke er omfattet af nærværende BUR-projekt) udviklet et forfilter, hvor regnvandet filtreres gennem en beholder med Danopal. De foreløbige resultater tyder på, at vandet bliver filtreret effektivt. Ved anvendelse af forfilter bør der træffes foranstaltninger mod opstuvning i rør ved tilstopning af filteret. På anlægget i Studsgade er der intet forfilter. I stedet er anlægget udformet således, at den første tank virker som et sandfang. Denne løsning har vist sig at være uhensigtsmæssig. Både i Studsgade og Ewaldsgade er der placeret finfiltre efter tankene (på pu~pens trykside). Filtrene har en maskevidde på 0,05 mm, og alle partikler, som kan ses med det blotte øje, fjernes i dette filter. Den mekaniske rensning sikrer, at regnvandet af udseende ligner drikkevand. Afhængig af forfiltrets renseevne sker der en del aflejringer i tankene, hvorfor der bør sikres let adgang til rensning aftankenes bund. Desuden er der mindre aflejringer i WCcisterner og -kummer, som let fjernes med børste. Til gengæld er man fri for kalkaflejringer i kummen. Lagring Da forbrug og nedbør ikke følger hinanden, er det nødvendigt med et regnvandslager. I tysk litteratur angives forskellige metoder for dimensionering af lagerstørrelsen (Q_ger)' Reglerne tager udgangspunkt i årsforbruget Qfor' og den årlige opsamlelige vandmængde ~ps (korrigeret for fordampning fra tagfladen): 1. Q_ger svarende til 2 ugers forbrug. 2. Q_ger svarende til 3-5% af~po' 3. Når Qror ~1,2 x ~ps er Q_ger = 0,03 X ~p,. Når Qror < 1,2 x ~ps er Q_ger = 0,05 X ~ps" Eksempel: Studsgade 46 (1. år): 1. Qror = 15 personer x 21 Upd x 365 = 115 m 3 /år. Q_ger = 2/52 x 115 = 4,4 m 2 2. ~P' = 180 m 2 X 0,7 m 3 /m 2 X 0,8 = 101 m 3 Qro/~p, = 115/101 1,1. Q_ger = 0,03 X 115 = 3,5 m 3 Ofte er der imidlertid andre kriterier som f.eks. pladsforhold, som påvirker lagerstørrelsen. Lageret kan placeres inde eller ude og kan udføres af betonplast- eller membranbeholdere. Et lager skal altid udføres med overløb og med adgang til rensning. Pumpning Såfremt anlægget skal forsyne flere tapsteder, bør der installeres en hydroforpumpe. Pumpen dimensioberes udfra de givne forudsætninger: Løftehøjde, vandmængde, ønsket tryk etc. I Ewaldsgade, hvor anlægget forsyner en vaskemaskine (som også står i kæl- deren) er der valgt en mindre og billigere pumpe, som pumper i takt med at vaskemaskinen har behov for vand. Drikkevandssupplement Regnvandsanlæg skal forsynes med automatisk drikkevandssupplement. På begge Århus-anlæg er der monteret niveaukontrol i lageret, som automatisk omskifter til drikkevandsforsyning, når det er nødvendigt. Tilslutning til offentlig vandforsyning medfører et krav om sikring mod tilbagestrømning. Sikringsrnetoden afhænger af myndighedernes klassificering af regnvandets forureningsgrad. Studsgadevandet er af Århus Kommunale Værker klassificeret som forureningsgrad 1 (ivf. DS 439, Norm for vandinstallationer), og tilbagestrømssikret med luftgab på 50 mm. Ved anlægget i Ewaldsgade er klassificeringen blevet modereret til forureningsgrad 4, og tilbagestrømssikringen er udført med kontraventil og vacuumventi1. Der findes ingen standarder på området, hvorfor de lokale myndigheder bør inddrages på projekteringsstadiet. Miljø Genanvendelse af regnvand har en række gunstige miljøeffekter: - Forbruget af-drikkevand reduceres. - I områder, hvor kloakeringen er udført som fællessystem, reduceres tilledningen til renseanlæggene, hvorved der spares el til rensningen (ca. 0,5 kwh/m 3 ). - I samme områder vil opsamlingen i lagertanke virke som en stødpude, og derved, ved kraftige regnskyl, bevirke at udledningen af urenset regn- og spildevand reduceres. - Ved anvendelse til tøjvask kan vaskepulverforbruget nedsættes med 30-50%. Målinger af el- og vandforbruget i Studsgade og Ewaldsgade (tabel 2) vi-
Iabel 2. Vandforbrug til toilersi~ Siutisgade 46. Vandforbrug lalt Dæknings- Nedbør målt Elforbrug Regnv. Drikkev. lalt m 3 /døgn grad i Studsg. Periode Periode Døgn m 3 m 3 m 3 % mm kwh kwh/m 3 1/8-30/890 30 10,7 2,3 13,0 0,43 82 70 4,5 0,35 31/8-30/990 31 12,1 12,1 0,39 100 123 4,4 0,36 1110-31/10 90 31 13,7 3,1 16,8 0,54 82 74-6,1 0,36 1/11-29/11 90 29 12,2 4,2 16,4 0,57 74-35 6,6 0,40 30/11 90-2/1 91 34 10,6 9,0 19,6 0,58 54 56 7,7 0,39 3/1-31/1 91 29 12,4 4,5 16,9 0,58 73 48 6,4 0,38 1/2-27/291 27 5,1 6,7 11,8 O,H 43 12 4,9 0,42 28/2-31/3 91 32 5,9 5,2 11,1 0,35 53 28 4,6 0,41 1/4-28/4 91 28 8,4 7,5 15,9 0,57 53 30 6,4 0,40 29/4-1/691 34 6,2 10,2 16,4 0,48 38 49 6,1 0,37 2/6-30/691 29 10,8 0,4 11,2 0,39 96 62 3,8 0,34 1/7-31/7 91 31 9,2 0,9 10.1 0,33 91 48 3,1 0,31 1/8 90-31/8 91 365 117,3 54,0 171,3 0,47 68 635 64,6 0,38' 11/11 91-2/11 92 356 91,6 37,8 129,4 0,36 71 74,4 0,57 1 7/11 91-3/11 92 3 361 61,1 30.2 91,3 0,25 67 40,8 0,67 2 1 Elforbrug fordelt på det samlede vandforbrug til toiletskyl. 2 Elforbrug fordelt på regnvandsforbruget til tøjvask. 3 Vand- og elforbrug målt i Ewaldsgade 15. ser et gennemsnitligt forbrug på ca. 0,5 kwh/m 3 Dette er miljømæssigt neutralt, idet det svarer til det gennemsnitlige elforbrug til oppumpning af drikkevand. Økonomi Begge anlæg har været udbudt i licitation som en del afvvs-entreprisen. Som det fremgår af tabel 3, er der relativt store udsving på tilbudene. Udsvingene kan skyldes usikkerhed vedrørende udførelsen. Det formodes, at prisen for regnvandsanlæg vil falde, i takt med at teknikken bliver kendt, og med anvendelse af enklere komponenter. Ved anlægget i Klostergade 78 i Århus, som forsyner 10 lejligheder med vand til toiletskyl, var prisen 43.000 inel. moms og projektering. Iabel 3. Oversigt over anlægsomkostninger 1990-91 og forventede besparelser pr.,!jendom. Forbrugerpriser inel. moms Enhed Studsgade 46 Ewaldsgade 14 Anlægsomkostning inel. kr. 50.000 48.000 1 ) moms og projektering Årlig besparelse m 3 101 100 (Ved 15 kr/m 3 ) kr. 1.515 1.500 I) Ved licitationen svingede prisen mellem 28.000 og 91.000 kr. Genanvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask Støttemodtager: PlanEnergi Frederiks Alle 60 8000 Århus C Tlf. 86 19 65 44 Projektleder: Ingeniør Keld Laursen PlanEnergi Projektdeltagere: Århus Kommune Ejendomsforvaltningen Rådhuset 8100 Århus C Andelsboligforeningen Ewaldsgade 15 Ewaldsgade 15 8000 Århus C Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos: Energi- og Miljøkontoret i Århus Studsgade 46 8000 Århus C Tlf. 86 19 29 22 PlanEnergi Tlf. 86 19 65 44
Oktober 1993 59 Yandkvalitet PlanEnergi har i 1992 for Miljøstyrelsen gennemført en række analyser af vandkvaliteten for at belyse indholdet af kim, coli 37 og coli 42. ti Tabel 4 viser et uddrag af resultaterne. Den foreløbige konklusion er, at regnvandet overholder miljøstyrelsens krav til badevand, men ikke til drikke- og svømmebadevand. Målingerne viser desuden, at bakteriemængden i tankene øges i takt med, at partikler og slam fra taget aflejres på bunden. Anlæg bør derfor udformes, så vandet filtreres inden indløb i tanke, og således at der er let adgang til jævnlig udslamning eller rensning af tanke. Samtidig viser resultaterne, at det ved anvendelse af regnvand til tøjvask bør sikres, at det sidste skyl er med vand af drikkevandskvalitet. Ved overholdelse af disse simple retningslinier vurderer PlanEnergi, at der ikke er sundhedsmæssige risici forbundet med anvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask... Iabel4. Uddrag afprøveresultater ved vandkvalitetsanalyser (middelværdier). Kimtal37 Coli 37 Coli 42 pr. ml. pr. 100 ml. pr. 100 ml. Miljøstyrelseskrav: Drikkevand 5 i.m. 2 ) Lm. l ) Svømmebadevand 0-5 i.k.!) 0-1 Ferskt badevand i.k.!) 10.000 3 ) 1.000 3 ) Salt badevand i.k.!) i.k. l ) 1.000 3 ) I I, I / I Resultater, Ewaldsgade 15: Lagertanke 9.717 37 27 Vandindtag, vaskemaskine 4.133 33 6 Resultater, Studsgade 46: Lagertanke 3.790 3.731 2.962 Cisterne 4.773 626 624 l) Ingen krav. 2) Ikke måleligt. 3) Højest tilladelige værdier i 5% af prøverne. BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. B UR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggen'ets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arb~ide skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. B UR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttedeforsøg, kan fås gratis ved henvendelse til B UR's sekretariat. B UR-rapporteringer, der offentliggøres fra afsluttedeforsøg, kan fås gratis ved henvendelse til B UR 's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrum Boghandel, Dr. Neergaards li!j 15, 2970 Hørsholm, telefon 45767373, telefax 45767669samt i Statens Information, postboks 1103, 1009København K, telefon 33 379228oggennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-1470 København K, telefon 33 92 61 00, telefax 339261 64. Dyva Bogtryk al. ISSN 0109-8187