SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lindeparken 002 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-010921 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 612982 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 888 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-31/12/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt.flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Massive blokgavle isoleres indvendigt med 100 mm afsluttet med dampspærre og gips 3 I alt 5 vejrkompenseringsanlæg, 1 pr blok, monteres, inklusive nødvendig ombygning af rør 4 yderligere 20 mm isol på varmerør i kælder, 60 mm på beholderdæksler, 50 mm på vekslere 75 MWh Fjernvarme 47 MWh Fjernvarme 47 MWh Fjernvarme 41090 kr. 708000 kr. 17.2 år 25920 kr. 150000 kr. 5.8 år 25420 kr. 125000 kr. 4.9 år 5 Alle 60 W glødepærer i kældre og vaskeri udskiftes til ca 15 W energisparepærer 14404 kwh el 24340 kr. 9719 kr. 0.4 år
SIDE 2 AF 10 7 5 stk cirkulatonspumper udskiftes til nye sparepumper 1682 kwh el 2840 kr. 18000 kr. 6.3 år Øvrige besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. iform af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger.tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Besparelse ved gennemførelse af forslag med god rentabilitet Samlet varmebesparelse: 91900 kr./år Samlet elbesparelse: 27185 kr./år Investeringsbehov: 1010700 kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 119100 kr./år Konklusion: Besparelsesforslag med god rentabilitet er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelser med god rentabilitet gennemføres, vil mærket være: D Energimærket er D, hvilket er forventeligt for en ejendom af den pågældende årgang og med den aktuelle standard. Der er mulighed for væsentlige forbedringer, hvilket kan ses under besparelsesforslag, også selv om mærket ikke ændres fra D, idet D mærket dækker et forholdsvis stort interval. Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 2 Lofter i blokke efterisoleres med yderligere 11 MWh 6250 kr. 343747 kr. 55 år
SIDE 3 AF 10 100 mm til i alt 300 mm mineraluld Fjernvarme 6 Armaturer og 60 W pærer i trappeopgange skiftes til nye armaturer og ca 15 W energisparepærer 2233 kwh el 3770 kr. 45900 kr. 12.2 år 8 Yderligere 20 mm isolering på vandrør i kældre og 30 mm på hovedrør til tagrum 9 5 stk. nye pumper på vejrkompenseringsanlæg er indeholdt i punkt 3 Vejrkompenseringsanlæg 3.4 MWh Fjernvarme 1870 kr. 58500 kr. 31.3 år 0 kr. 0 kr. -0 år Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Beboelsensejendommen ejes og drives af Arbejdernes Andels-Boligforening. Ejendommen omfatter 5 ens etageboligblokke, en vaskeri og værkstedsbygning. Kældre regnes uopvarmede. Garager er uopvarmede. Bygningerne er regnet som en samlet ejendom, da der er fælles anvendelseskode, fælles matrikel og kun en ejer. Der er ingen utilgængelige rum. I hver etageblok forefindes offentlig varme- og vandmåler, hvor der foretages månedlige aflæsninger. Varmemåler for vaskeri og værksted forefindes som bimåler placeret i AAB s Kollegiebygning (afd. 21). Hvorvidt bimåler her aflæses hver måned er ikke oplyst, men for driftsikkerhedens skyld vil det være en god ide at gøre det. Ejendommen består af 5 ens boligblokke med 18 lejligheder i hver blok. Dertil kommer en sammenbygget vaskeri og værkstedsbygning. Vaskeriet bruges af beboerne og værkstedet af ejendomdfunktionærerne. Til bebyggelsen hører uopvarmede affaldsrum og uopvarmede garager. Bebyggelsen har i de senere år, gennemgået en renovering med nye vinduer, nye tage, nyt udsugningsanlæg. Der er stadig væsentlige besparelsesmuligheder. Der bliver løbende udskiftet badeværelser og køkkener efter beboernes individuelle ønsker. Ved gennemgang af varmeforbruget, er det påfaldende af fjernvarmeafkølingen på årsbasis i blok nr. 14-16 kun er 28 grader, medens den i de andre blokke er fra 33 til 38 grader. Varmeforbruget er i flg. Varmeforsyningens opgørelse for 2007 meget højt i blok 18-20, 202 MWH; medens den i de øvrige blokke er fra 139 til 159 MWH. De store afvigelser vedr. ovennævnte driftsforhold bør undersøges nærmere. Beboelse, trappeopgange, vaskeri og værkstedsrum er regnet opvarmet. Kældre er regnet uopvarmet, selv om der i tørrerum forefindes radiator, men det meget lidt i forhold til resten af kælderarealerne som er uden opvarmning.
SIDE 4 AF 10 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Er med sadeltag med 200 mm isolering ovenpå dækket til tagrummet. Taget er udskiftet for få år siden. Vaskeri og værkstedsbygning: Vaskeri er med fladt tag med 2 lag pap, 12 cm lecaplader, 50 mm sundolitt og udvendig efterisolering med 200 mm isolering. Ved opvarmet værkstedsafsnit er der ligeledes fladt tag med 12 cm lecaplader og 200 mm udvendig isolering. Forslag 2: I tagrum i blokkene er der generelt 200 mm isolering, enkelte steder er en ekstra rulle lagt ud hvor isoleringen er nedtrådt. Der regnes med ekstra 100 mm isolering som kan udføres i forbindelse med evt. yderligere tagrenovering Ydervægge Under vinduer i værelser og køkkener er der muret væg med 11 cm formur i tegl, 4-8 cm hulrum med indblæst mineraluldsgranulat og ca 10-15 cm lecabeton som bagmur. Øvrige ydervægge er regnet udført som 35 cm massiv teglstensmur (uden isolering). Silkeborg Isoleringsforretning har skriftligt bekræftet ovennævnte efterisolering i 2006 under vinduer. hvor man desuden kan se hvilke sten der har været afmonteret for arbejdets udførelse. Af nævnte grund er der ikke foretaget nye testoskop undersøgelser. Ved altanpartieri vestfacader er der ny let væg med 100 mm isolering under vinduer. Vaskeri og værksted: Generelt 30 cm hulmur med indblæst mineraluldsgranulat (oplyst af Silkeborg isoleringsforretning). Væg mod uopvarmet garage er 11 cm tegl med skønnet 100 mm isolering i let beklædning. Nordvendt let værkstedsvæg er med målt 200 mm isolering. Forslag 1: 35 cm massive gavle i alle 5 blokke efterisoleres indvendig med 100 mm mineraluld afsluttet med dampspærre og gipsplader inkl. alle følgearbejder. Alternativt kan en udvendig efterisolering af gavlene overvejes, afsluttet med skalmur, plader eller puds. Vinduer, døre, ovenlys mv. Værelser, køkkener, bad har et fags oplukkelige vinduer med energiglas. Stuer er med 3 fags faste vinduer med energiglas. Altandør til stuer er med energiglas. Vinduer til trappeopgange er et fags med energiglas.
SIDE 5 AF 10 Kælderviunduer er et fags oplukkelige vinduer med energiglas. Yderdøre til trappeopgange og kældre er med energiglas. Oplukkelige vinduer er vippe, dreje vinduer type Velfac. Vaskeri, værkstedsbygning: Er generelt 2 fags oplukkelige vinduer med energiglas. Yderdør til vaskeri er med energiglas. Yderdør til værksted er massiv med 50 mm isolering. Generelt vedr. vinduer og yderdøre er de alle skiftet i 2005, 2006. Gulve og terrændæk Gulve mod kælder er strøgulve på betondæk og med i alt ca 100 mm i henhold til tegn. nr. 0136812. Kældergulve er 10 cm beton med slidlag og ingen isolering i.h.t. tegn. nr. 0136812. Vaskeri og værksted: I vaskeri: Gulvfliser, 5 cm afretning, 0,07 mm plastfolie, 50 mm isolering, 10 cm grovbeton, 20 cm sand, i h. t. tegn. 0136828. I værksted: 2 cm slidlag, 10 cm grovbeton, 0,07 mm plastfolie, 20 cm sand i h. t. tegn. 0136828 Kælder Der er fuld kælder under alle blokke. Alle kælderydervægge er i beton 35-45 cm uden isolering. Ventilation Ventilation Ventilation: Der er central mekanisk udsugning fra køkkener og bad, tørrestuer i kælder. Udsugningsventiler er kontrolventiler. Der er en boxventilator i tagrum pr. blok Ventilator er Exhausto spareventilator type Besb 400-4-1 mpr. Alder ca 2 år. Ud over det centrale anlæg er der i flere lejligheder yderligere installeret emhætte med indbygget motor og med afkast gennem ydervæg. Anlægget er indreguleret og i god stand. Vaskeri og værksted: I personalebad er der lille mekanisk ventilator (effekt ca 25 W styres via lysafbryder), desuden mindre naturligt aftræk i toilet. Endvidere små friskluftventiler i vaskeri. Varme Varmeanlæg Hele bebyggelsen er fjernvarmeforsynet. Opvarmning via direkte 2 strengsanlæg til radiatorer. Der forefindes gulvvarme i enkelte renoverede badeværelser, styret ved returventil. Radiatorer er forsynet med fremløbstermostatventiler generelt med fjernfølere under radiatorer og flere steder suppleret med returventiler (fra "gammel tid"). Der er ingen automatik på styringen.
SIDE 6 AF 10 Vaskeri- og værkstedsbygning: Er fjernvarmeopvarmet med radiatorer via direkte 2 strengsanlæg: Radiatorer styres via fremløbstermostatventiler suppleret med returventiler. Der er ingen automatik på styringen. Forslag 3: I hver blok monteres vejrkompenseringsanlæg, for regulering af fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen, arbejdet vil kræve en del ombygning af varmerør, som her er indkluderet i overslaget. Der er i forvejen automatik på styringen af det varme brugsvandsanlæg, som forudsættes bibeholdt. Det kan dog overvejes at lade det nye automatikpanel betjene også brugsvandsreguleringen, i stedet for det eksisterende. Varmt vand I hver blok forefindes serieforbundet brugsvandsveksler og beholder fra ca 1982. Veksler er uisoleret, beholder er isoleret med 80 mm mineraluld. Mandehulsplade Ø 50 cm på beholder er uisoleret. Varmtvandstemperaturen styres via automatik: Motorventil og regulator med ur. Urstyring var ikke tilkoblet, automatikken var stillet på permanent natsænkning svarende til ca 50 grader temp. på det varme vand. Det varme brugsvand er med cirkulation og fordeles via øvre fordeling i tagrum, via lodrette skjulte strenge ned gennem skakte i garderobe i lejligheder og retur til beholder. Cirkulationstemperaturen styres ved termostatiske circonventiler sat til 48 grader. Circon inkl. rørtilsutninger er uisolerede. Synlige varmtvandsrør i kælder er generelt isoleret med 25 mm, skjulte i skakte vides ikke, men 25 mm isolering er forudsat. I tagrum er varmtvandsrør skjult under tagrumsisolering, svarende til en forudsæning på 100 mm isolering over rør. Rør i teknikrum er ikke isoleret fuldt ud. Vaskeri og værksted: I vaskeri forefindes fjernvarmeopvarmet vandvarmer, VMTD Gemini Termix med selvregulerende AVTB ventil. Varmt brugsvand er uden cirkulation. synlige rør er uisolerede. Forslag 7: 5 stk eksisterende cirkulationspumer type UM 36-20F udskiftes til 5 stk Alfa 2, 32-40 Forslag 8: Varmtvandsrør i kældre efterisoleres med yderligere 20 mm til i alt generelt 45-50 mm. På hovedrør til tagrum isoleres med yderligere 30 mm til i alt ca 50-55 mm. Fordelingssystem Varmerør i kælder er isoleret generelt med 30 mm mineraluld. Isoleringstykkelser på rør skjult i skakte og i gulve kendes ikke, men er skønnet ligeledes til 30 mm. Fjernvarmestik i jord til hver blok er offentlige, i hver blok er der offentlig energimåler. På fjenvarmestik er monteret fælles trykdifferensventil på hver blok. Vaskeri- og værkstedsbygning fjernvarmeforsynes via interne jordledninger (bygherreejet) fra nabokollegiet, hvor bygherreejet bimåler til vaskeri, værksted er placeret. Jordledninger fra kollegiet (AAB afd. 21) er af nyere dato ca 8 år gamle og velisolerede. Alle varmerør i vaskeri og værksted er uisolerede placeret synligt under radiatorer. Forslag 4: Varmerør i kældre er generelt isoleret med 30 mm, der bør yderligere isoleres med 20 mm, så tykkelsen i alt bliver 50 mm. Mandehulsdæksler på 5 stk. 700 l varmtvandsbeholdere er uisolerede og regnes efterisoleres med 60 mm aftagelige isoleringskapper. 5 stk brugsvandsvekslere i serie med varmtvandsbeholdere er uisolerede og regnes isoleres med min. 50 mm aftagelige isoleringskapper.
SIDE 7 AF 10 Automatik Der er ingen vejrkompenseringsanlæg på varmeanlæg. Etablering af vejrkompensering i hver blok er besværliggjort ved at fjernvarmerør fra stikindføring i gavle videre til varmeanlæg og beholder er fælles på den første lange strækning i kælderen, hvorved en sænkning af fremløbstemperaturen ved vejrkompenseringsautomatik ved stikindføring vil medføre periodevis for lave temperaturer til beholder-veksler. Rørføring kan dog adskilles ved trækning af nye rør. Der er automatik til styring af varmt brugsvandsanlæg. Pumper varme Forslag 9: El Belysning Opgangszone pr. blok: I opgange er der tidsstyret trykknap til aktivering af lys. 12 stk kupler a 60 w glød pr blok. Kældergangszone pr. blok: 17 stk armaturer a 60 w glød pr blok, med trykknap, tidsstyring. Kælderrumszone pr. blok: Beboerrum 20 stk a 60 W glød, manuel tænd/sluk. Tørrerum 2 stk a 2x60W glød, tænd/sluk. Barnevognsrum 2 stk a 60W glød, manuel tænd/sluk. Disponibelt 4 stk a 60 W glød, manuel tænd/sluk. Cykelrum 2 stk a 2x60W glød. Zone vaskeri: I alt 6 stk armaturer med glød a 60 W. 1 stk armatur med glød a 40 W. 3 armaturer a 2 lysstofrør a 16W Zone Værksted: 2 x 2 rør a 16 W. Zone udendørs belysning hele bebyggelsen: Al udendørs belysning er dagslysstyret via Energi Midt Net. Standere i terræn 29 stk a 20 W. På affaldsskure 10 stk armaturer a 11 W. På blokke udendørs ved indgange 25 armaturer a 11W Forslag 5: I kældre er der generelt 60 W glødepærer og i vaskeri er der ligeledes enkelte steder 60 W glødepærer. De regnes alle skiftet til 15 W energisparepærer, hvilket giver en betydelig besparelse. Forslag 6: Belysning i trappeopgange ændres til nye armaturer og nye energisparepærer på forudsat 15 W i stedet for de nuværende 60W. Det er i øjeblikket ikke umiddelbart muligt at få plads til energisparepærer i de eksisterende armaturer, men på sigt bør armaturer ved fornyelse udskiftes. Beregningsforudsætning er at lyset er tændt 10% af tiden.
SIDE 8 AF 10 Hårde hvidevarer I fællesvaskeri: Vaskemaskiner 3 stk Nyborg W365H ca 7 år gamle. 1 stk Tørretumbler 210 T ca 10 år gammel. Tøjrulle, Nyborg Miniroll ca 10 år gammel. Vand Vand Klosetter er delvis udskiftet til 2 skyl 3-6 l. Der er formentlig fortsat enkelte et skyls (ca 9 l) tilbage. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: 2006 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 7440 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 93 m² Opvarmet areal: 7533 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR skema er ikke nævnt vaskeri og værkstedsbygning, hvor den opvarmede del tilsammen er opmålt til 93kvm. Der er nævnt nogle skure og garager, som ikke er opvarmet. Arealet fra værksteds- og vaskeribygningen er i nærværende rapport tillagt BBRarealet for blokkene. Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 546 kr./mwh Fast afgift på varme: 121403 kr./år El: 1.69 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Afregning foretages i henhold til hovedmåler placeret i hver af de 5 blokke. Afregning foretages samlet for hele ejendommen. Forbruget er i nærværende mærke opgjort efter det fra Silkeborg Forsyning fremsendte årsregnskab. Dertil er tillagt forbruget aflæst på bimåler til vaskeri- og værkstedsbygningen.
SIDE 9 AF 10 De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter 2 rums lejligheder 69 5614 kr. 3 rums lejligheder 82 6672 kr. 4 rums lejligheder 94 7649 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: 8682 2499 E-mail: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: 27-06-2008 Energikonsulent nr.: 101733 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.