Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 31. januar 2011 SUPPLERENDE SAMLENOTATER 17. Sahel... 2 18. Tunesien... 4 1
17. Sahel KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Der forventes en drøftelse af sikkerhedssituationen i Sahel med fokus på terrorbekæmpelse. Baggrunden er den stigende trussel fra terrororganisationen Al-Qaeda in Islamic Maghreb (AQIM), herunder bortførelsen og drabet på to franske statsborgere i januar 2011 i Niger. Rådet besluttede på sit møde den 25. oktober 2010 at opfordre EU s udenrigsrepræsentant og Kommissionen til at udarbejde et udkast til en strategi for EU s indsats for sikkerhed og udvikling i Sahel. Der forventes vedtaget rådskonklusioner, der stiller krav om, at denne strategi færdiggøres snarest. 2. Baggrund I de senere år er der sket en gradvis forværring af sikkerhedssituationen i Sahel-området, primært som følge af en øget trussel fra terrororganisationen AQIM. AQIM opererer primært i Algeriet, Mali, Marokko, Mauretanien og Niger og er en udløber af Groupe Salafiste pour la Prédication et le Combat (GSPC), der opstod i Algeriet med det formål at bekæmpe det derværende styre og indføre et islamisk regime. I 2006 etablerede gruppen kontakt til Al-Qaeda og tog i januar 2007 navneforandring til AQIM. I begyndelsen fandt GSPC/AQIM s operationer hovedsageligt sted på algerisk territorium, men som følge af pres fra de algeriske sikkerhedsstyrker er AQIM gradvist flyttet til Mali, Mauretanien og Niger. Der er i de senere år gennemført en række bombeattentater og væbnede angreb i Sahel med flere dræbte. Organisationen har desuden været ansvarlig for bortførelsen af mere end 40 europæere siden 2003, hvoraf flere er blevet dræbt og resten frigivet, formentlig mod betaling af løsepenge. I september 2010 bortførte organisationen 7 personer fra det nordlige Niger, herunder 5 franske statsborgere, der fortsat holdes fanget i det nordlige Mali. I januar 2011 blev to franske statsborgere kidnappet i Nigers hovedstad Niamey. De blev senere begge dræbt under en forfejlet befrielsesaktion sammen med flere nigerske soldater. Udover den sikkerhedsmæssige trussel har AQIM s operationer også givet anledning til politiske spændinger mellem landene i området, og mellem landene og det international samfund, med gensidige beskyldninger om, at der ikke gøres tilstrækkeligt for at bekæmpe AQIM. Der er fra EU s side ønske om at bidrage til en effektiv bekæmpelse af terrorisme i Sahel, da AQIM s aktiviteter både udgør en trussel for sikkerhed og stabilitet i regionens lande og en trussel mod vestlige interesser i området. Behovet for en koordineret EU-tilgang har været drøftet igennem flere år. På sit møde den 25. oktober 2010 vedtog Rådet konklusioner, der opfordrede EU s udenrigsrepræsentant og Kommissionen til at udarbejde et udkast til en strategi for EU s støtte til sikkerhed og udvikling i Sahel. 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. 2
4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold Der forventes en kort drøftelse af situationen i Sahel på baggrund af drabet på de to franske gidsler i januar 2011, og det ventes, at Rådet vil opfordre EU s udenrigsrepræsentant til snarligt at færdiggøre det første udkast til Sahel strategien. Der forventes vedtaget rådskonklusioner. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige holdning Fra dansk side støttes arbejdet med at udvikle en EU strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel, og der lægges bl.a. vægt på, at den nye strategi bliver bredt funderet og forholder sig til nogle af de dybereliggende årsager til den forværrede situation, herunder udbredt fattigdom, den økonomiske og politiske marginalisering af visse områder og befolkningsgrupper samt mangler ved demokrati, regeringsførelse og respekten for menneskerettighederne. Derfor bakker Danmark også op om en snarlig færdiggørelse af første udkast. Fra dansk side finder man, at strategien først bør endeligt færdiggøres efter grundige drøftelser med landene i regionen, for at sikre deres ejerskab. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes bred opbakning til et styrket EU-engagement i Sahel, herunder bred opbakning til en samlet EU-strategi. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. oktober 2010. 3
18. Tunesien KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Rådet ventes at drøfte situationen i Tunesien efter den folkelige opstand imod præsident Ben Ali, som flygtede fra landet den 14. januar 2011. Endvidere ventes rådet at drøfte, hvordan EU vil kunne yde politisk, økonomisk og teknisk støtte til den tunesiske befolknings stræben efter demokrati og økonomisk udvikling. Der ventes vedtaget rådskonklusioner. 2. Baggrund I slutningen af december 2010 indledtes folkelige protester i Tunesien imod regimet. Disse accelererede gradvist frem til den 14. januar 2011, da præsidenten igennem 23 år Zine El Abidine Ben Ali flygtede ud af landet. Den tidligere formand for parlamentet Fouad Mebazaa, er indsat som midlertidig præsident og der er dannet en midlertidig regering under ledelse af Mohamed Ghannouchi, som premierminister. Den midlertidige regering har stillet i udsigt, at der inden for 6 måneder afholdes valg til præsidentembedet og parlamentet. Regeringen har desuden stillet i udsigt, at alle politiske partier vil kunne deltage i valget, at politiske fanger bliver løsladt, samt at der nedsættes en kommission til udredning af korruption. Yderligere ændringer i landets midlertidige lederskab inden afholdelse af præsident- og parlamentsvalg kan ikke udelukkes. Den umiddelbart udslagsgivende begivenhed, der lå til grund for den folkelige opstand i Tunesien var en ung en arbejdsløs 26-årig akademikers selvmord den 17. december 2010. Denne begivenhed affødte - i samspil med en række andre forhold - omfattende folkelige protester i Tunesien, som var vendt imod styret, herunder først og fremmest præsident Ben Ali. Tiltagende protester mod styret udviklede sig til uroligheder, som myndighederne satte hårdt ind over for, hvilket kostede mindst 70 mennesker livet, mens mange flere blev såret. Præsident Ben Ali holdt siden sin magtovertagelse ved et kup i 1987 opposition og forsøg på kritik af regimet nede. Præsidenten sad tungt på den politiske magt. På det økonomiske område var der opnået visse positive resultater. Præsidenten og hans familie bemægtigede sig en betydelig del af værdierne. I de seneste år havde en stor del af befolkningen i stigende grad vanskeligt ved at få privatøkonomien til at hænge sammen. Arbejdsløsheden er høj. Mange års effektiv undertrykkelse af politisk modstand betyder, at der ved Ben Ali-styrets fald ikke var nogen egentlig opposition. De godkendte partier, som fandtes i landet, støttede alle i varierende grad det gamle eksisterende styre. Efter Ben Ali-styrets fald rejser en lang række spørgsmål sig om Tunesiens politiske, økonomiske og sociale fremtid. 4
I den foreliggende situation har udenrigsrepræsentanten, Catherine Ashton, givet udtryk for, at EU vil støtte den tunesiske befolkning i dens ønske om etablering af et stabilt demokrati med fuld respekt for menneske- og frihedsrettigheder. Endvidere har udenrigsrepræsentanten givet udtryk for, at EU er rede til at bistå med gennemførelsen af demokratiske reformer og økonomisk udvikling. EU har igennem mange år haft et samarbejde med Tunesien, der - som det første land i Middelhavsregionen - i 1995 indgik en associeringsaftale med EU. I henhold til aftalen har EU og Tunesien forpligtet sig til at samarbejde om bl.a. styrket politisk dialog, handel, økonomiske, sociale og kulturelle forhold. Hertil kommer en målsætning om etablering af et frihandelsområde. 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold Rådet ventes at drøfte, hvilken politiske, teknisk og økonomisk støtte EU skal yde den midlertidige regering frem til afholdelsen af valg til præsidentembedet og parlamentet. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side støttes det, at EU yder konkret og hurtig politisk, økonomisk og teknisk støtte til den tunesiske befolknings stræben efter demokrati og økonomisk udvikling. Fra dansk side findes det centralt, at den videre udvikling i retning af demokrati og frihed i Tunesien kommer til at ske uden yderligere voldsanvendelse. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være generel bred opbakning blandt medlemslandene til at yde den midlertidige tunesiske regering og den tunesiske befolkning politisk, økonomisk og teknisk støtte i deres bestræbelser for øget demokrati og økonomisk udvikling. 5
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 6