Tingbok nr. I Af for Hardanger. Del III av III: (1793: 294)

Tingbok nr. I Af 8 1785-1796 for Hardanger. Del III av III: 1793-1796 (1793: 294) Mærkeskiels Delings Forretning paa Frøsten i Uldvig. Aar 1793, den 7de Januarii, blev efter forlangende af Opsidderne paa Gaarden Frøsteen i Uldvigs Kirkesogn og Gravens Skibrede, nemlig Siur Johannessøn som Eier for den Halvedeel i bemeldte Gaard, og Formynderen for den umyndige Herborg Anders Datter som Eier af den anden Halvedeel, nemlig Johannes Anderssøn Frøsten, saavelsom bemeldte umyndiges Morbrødre, de Dannemænd Ole Endressøn Lilletun, Tormod Amundssøn Warberg og Knud Svendssøn Feedt, tilført Protocollen den Mærkeskjels Deelings og Udskiftnings Forretning, som efter foregaaende Foreening mellem Parterne, og Sorenskriverens givne Tilladelse ved 4 Laugrettesmænd er forrettet sidstleden 20de Junii 1792 og 2de efterfølgende Dage, hvorved denne Gaard paa lovlig Maade er bleven udsteenet og reenet paa alle Kanter, saavel i Henseende til de angrænsende Naboer som Parternes Eiendommer mellem sig selv indbyrdes, og er den af dem holdte Forretning saaledes afholdet: Anno 1792, den 20de Junii, indfandt vi os undrskrevne eedsvorne Laugrettesmænd paa Gaarden Frøsteen i Uldvig, for ifølge den af Sorenskriveren givne Tilladelse at udskifte, steene og reene denne Gaard imellem Opsidderen Siur Johannessøn paa den eene og Myndlingen Herborg Anders Datter paa den anden Side som Ejere hver af den Halvedeel udi Gaarden Frøsteen, og ligeledes at fraskifte denne Gaard fra den angrændsende Gaard Wambem, hvis Opsidder Anders Larssøn var tilstæde, samt fra Uldvigs Kirketeig, som Sr: Christopher Siurssøn Hieltness er ejende. Nærværende ved Steeningen Reqvirenten Siur Johannessøn Frøsteen, samt den umyndiges Formynder, Farfaderen Johannes Anderssøn Frøsteen, tilligemed hendes Morbrødre Tormod Amundssøn Warberg, paa hans Vegne Otto Anderssøn Legreid, Ole Endressøn Lilletun, og Knud Svendssøn Feedt. Tilstæde 1793: 294b Stædets Lænsmand Anders Josephssøn Lille Graven. Hvorda paa Souestiebierget blev hugget en X som viser op efter til 2de andre X hugne i Bjerg, som viser i Linie op til en anden X hugget i en jordfast Steen, denne viser til 2de X som ere hugne i Bjerg, den sidste viser til en nedsat Mærkesteen, der fra til 2de hugne X, og videre til en nedsat Mærkesteen som viser til 4 hugne X, hvor af den sidste er Endemærket til Jonstølsbraatet. Sjur ejer paa den søndre, og Herborg paa den nordre Side af disse Mærker. Ved Vejen ved Elven, i bemeldte Jonstølsbraatet, som er et Tværbytte, fra bemelte X ved Elven viser Byttet i Nord efter Vejen til 2de hugne X, hvoraf den sidste viser til Siusætebraatet. Den anden bemeldte X ved Vejen viser op efter til 3 andre hugne X, den sidste viser op til en Vig i Demmekiødn. Sjur ejer paa den nordre Side, og Herborg paa den søndre Side af disse Mærker. I Klovsteen er hugget en X som viser op til 5 andre hugne X, den sidste i Hellesættevadet, som er Endebyttet. Anders Wambem ejer paa den nordre Side, og Frøstens Opsiddere paa den søndre Side af disse Mærker, og er dette Samfælles Teig for Frøstens Beboere. Ved Midtvejen er hugget en X som viser efter Vejen til 4 hugne X ved bemeldte Vej, den sidste X viser til Wambems byttet, som er et Tværbytte. Ved ovenbemeldte Vej er hugget en X i en Bjerg nult, som viser til en Mærkesteen op efter til Hæggedalsmyr, hvor er hugget 2de X, den sidste viser efter et Ham[m]erlag som Byttet gaaer efter til Store kleiv, hvor er hugget en X, denne viser i N: W: til en L Gloppe ved Souestievejen, hvilken Gloppe viser til 5 andre hugne X, som viser til Wambems byttet. Sjur ejer paa nordre Side, og Herborg paa den søndre Side af bemeldte Mærker. Tungaren oven

for Vejen paa Frøsteen, og en (..?)de eller Frugthauge som er fælles Ejendom til Gaarden, er indhægnet med 9 X, men den lille opryddede {Hauge} Ager i Haugen tilhører Johannes Frøsten saa længe han lever, men siden skal det være Siurs Ejendom. De Æbletræer som er i bemeldte Hauge skal Johannes Frøsten eje saa længe han lever eller selv vil, dog skal Herborg, naar hun selv bruger og modtager sin Eiendom, have 2 af disse Æbletræer. Under Vejen ved Søen er hugget en X mellem Geedhamrene, som viser i skraae Linie til 8 efter hinanden hugne X, den sidste viser til en L Gloppe, som viser op i West til en X, derfra op til en Mærkesteen, og videre til 4 efter hinanden hugne X i samme Linie, den sidste viser op til 2de Mærkesteene, hvoraf i den sidste er hugget en Gloppe der viser til en X, som er Endemærket. Sjur ejer paa den nordre, og Herborg paa den søndre Side af disse Mærker. Ved Mærkes gaard ledet er hugget en X ved Vejen, som viser i Nord efter Vejen til 4 hugne X, hvoraf den sidste viser til en L Gloppe, og derfra op i West til fem hugne X, den sidste er Endemærket. Sjur ejer paa den vestre, og Herborg paa den østre Side af bemeldte Mærker. I Ejkestaaen under Vejen, paa et Bjerg, er hugget et X som viser op til 2de andre X, som er Ende byttet. Sjur ejer paa den nordre, og Herborg ejer paa den søndre Side Slotten, men Siur ejer Skoven paa begge Sider af disse Mærker. I Nesset under Vejen ved Søen er hugget en X som viser op til en anden X huggen i en Hammer, som er Endemærket. Siur ejer Hasselskougen paa den søndre, og Herborg paa den nordre Side, men Siur ejer Skoven paa Herborgs Lod i Nesset. I Nessehagen ved Garen er hugget en X som viser i N: O: i Linje til 3 andre hugne X, hvoraf den sidste er Endemærket. Siur ejer paa den vestre, og Herborg paa den østre Side af disse Mærker. Ved Vejen i Steen(myre?) er hugget en X som viser op i Vest til en L Gloppe, samme viser i Søer til en anden L Gloppe, og derfra i Nord til en X, som er Endemærket. Siur ejer paa den nordre, og Herborg pa den søndre Side af disse Mærker. Løvskougen ejer hver paa sin Ejendom. Paa Hjemmebøen ejer Siur 2de Almestuer paa Herborgs Ejendom. Paa den nordre Side af Storageren er hugget en X som viser op i Nord til en anden X, som er Endemærket. Siur ejer paa den søndre, og Herborg paa den nordre Side af disse Mærker. Under Stor ageren er huggen 2de X og nedsat 3 Mærkesteene, hvoraf den sidste viser op efter Ageren til en X hugget i en jordfast Steen. Herborg ejer Bøen under Ageren, og Siur ejer Ageren efter disse Mærker. Norden for Stor ageren er nedsat 4 Mærkesteene og en X. Siur ejer Bøen, og Herborg ejer Ageren. Puns ageren er indhægnet med 13 Mærkesteene og 10 X. Siur ejer Ageren, og Herborg ejer Bøen. Lejeflækket er indhægnet med 5 Mærkesteene og 3 X. Siur ejer Ageren, og Herborg ejer Bøen. Paa Tveite Slotten er hugget en X ved den nederste Kant, som viser i Nord til 3 andre X op til Garen. Siur ejer paa den vestre, og Herborg paa den østre Side af bemeldte Mærker, men Siur ejer en Næpegrav(?) (kan ha noko med torvmyr å gjera) paa Herborgs Bøe sammestæds. Byttet imellem Frøsteen og Uldvigs Kirketeig begynder i Stavebrækken paa Byttet imellem Lisebreche, Frøsteen og Kirketeigen, hvor der staaer en gammel X og Mærkesteen, derfra i lige Linie mod Sønden er nedsat en Mærkesteen uden Kul, derfra i lige Linie hugget en X udi en Bjergnulte, derfra i lige Linje nedsat en Mærkesteen 1793: 295 uden Kul, derfra i lige Linie hugget en X i en Steen lidt Sønden for den gamle X i den gamle (.u...?), derfra i en lige Linie i en liden Skarv hammer hugget et X, som er Endemærket paa denne Linie, derfra i en lige Linie op efter Marken nedsat en Mærkesteen uden Kul ved en Furre, med X udi, derfra i lige Linie op efter i en Mærkesteen nedsat uden Kul, derfra i samme Linie op efter i en stor Bjergnulte hugget et X paa den søre Kant, derfra i lige Linie op efter i et stort Skarv hugget en X, derfra i lige Linie følger Frøstens og Kirketeigens Eiendom ad til Wambems Bytte i Korset i Klovsteenen, og følger {siden} Kirketeigens og Wambems

Eiendomme ad til Byttet Vesten for Otremyren i den Steen og X efter Steenings Forretningen med Wambem. At saaledes er passeret vedgaaer vi som Laugrettesmænd: Elling Haaverssøn Holven, Niels Larssøn Hougsness, Gudmund Larssøn Rønnestrand, Torchel Andvessøn Øvre Leqve. med paaholden Pen. At en med Forretningen er fornøjet saavit enhver af os angaaer: Christopher Hieltness, Anders Larssøn Wambem, Siur Johannessøn Frøsten. Paa den umyndiges Vegne Ole Endressøn Lilletun med paaholden Pen, Tormod Omundssøn Warberg. Hvorefter Sjur Johannessøn Frøsteen anmeldte, at han havde underholdet Laugrettet og Lænsmanden i 3 Dage med Mad og Drikke, som blev ansat til 8 Rdlr: Ditto den 11te April 2de Mænd at bytte Agerne, 1 rd: Laugrettets Løn for 3 Dage, hver 4 Mrk: 8 s:, er 3 rd: 2 ditto den 11te April á 24 s:, er 3 Mrk: Lænsmanden for 3 Dage, 1 rd: 3 mrk: samt Stevnepenge 3 rd:, i alt 17 rd: Ligesaa betaler han til Sorenskriveren for Tægtedagen 2 rd: Sagens Incamination 1 rd: 3 mrk: 4 s: 2 Dages Forretning 3 rd: 1 Dags Diæt 1 rd: Opnævnelse til Fogden 3 Mrk:, er tilsammen 8 rd: 4 s: Ialt denne Forretnings Bekostning 25 rd: 4 s: Continuation af Stenings Forretning paa Langesæter i Kingservigs Skibrede, vide Folio 13 til 17. Aar 1793, den 9de Januarii, blev efter Forlangende af Niels Ellingssøn Langesætter følgende Mærkeskjels Steenings Forretning i Continuation af den paa Gaarden Langesætter den 24de og 25de April 1786 holdte Steening, Protocollen tilført saaledes: Anno 1791, den 30te Septembris, vare Vi undertegnede paa Gaarden Langesætter og udsteenede det som i første Forretning blev tilbage, formedelst den Tid udi Marken liggende Snee. 1: Paa Sæhlstumten gaaer Byttet fra en forhen nedsat Mærkesteen som viser lige efter Vejen i 4 efter hinanden hugne X, hvoraf den sidste viser ind til Elven, som er Endemærket. Nedenfor disse Mærker ejer Niels Ellingssøn, og ovenfor ejer Gunder Anfindssøn. 2: Oven ved Kinnemansklev er hugget en X som viser atter i en X og en Mærkesteen, samt atter i en X, hvoraf den sidste viser beent op i lige Linje til 6 andre Mærker, hvoraf det sidste er en Mærkesteen som viser op til Elven, som er Endemærket. uden og oven for disse Mærker ejer Niels Ellingssøn, men neden og inden for ejer Gunder Anfindssøn. 3: I Inderste Støhlsledet er hugget en X som viser op og ud i skraae Linje til en Mærkesteen, hvorudi er hugget en L Gloppe som viser beent op efter, først i 2de Mærkesteene, og saa atter i 3 X, hvor af den sidste staaer i højeste Hovden, som viser lige op i Slaagedalen, som er Endemærket. Neden for disse Mærker ejer Jacob og Ole, og Gunder uden for, men Niels ejer oven og inden for. 4: I forbenevnte Stølslehd, i den bemeldte X, gaaer Byttet op og ind efter i en X hugget i en Skarv, som viser op efter i lige Linje til 3 andre Mærker, hvor af den sidste er en Vinkel Gloppe som viser tvert ind over i en anden Vinkel Gloppe, fra samme gaaer Byttet ned efter i lige Linje i 7 andre Mærker, hvoraf den sidste er hugget i et Skarv ved Vejen som gaaer til Stølslehdet, hvilket er Endemærket. fra dette sidste Mærke gaaer Byttet ind efter i en før benævnt X oven for Kinnemansklev. Uden og oven for disse Mærker ejer Niels, og Jacob imellem samme. 5: Kulvehdteigen uden for yderste Stølslehdet under Garen er udi en Steen hugget en X som viser ned efter i 2de andre X, hvoraf den sidste er hugget i en Steen oven for Halvgjenge. Uden for disse Mærker ejer Gunder og Ole, men inden for ejer Niels og Jacob.

6: I Rodvelte hougen gaaer Byttet i en forbemeldt Mærkesteen beent op efter til 2de X som viser lige op til Stølsgaren. Inden for disse Mærker ejer Gunder, og uden for ejer Niels og Jacob. 7: I Kulvehdteigen, imellem Niels og Jacob, gaaer Byttet tvers over, og er samme skiftet med 3de Mærker. Neden for disse Mærker ejer Niels, og oven for ejer Jacob. 8: En gammel Flortomt, som er Niels tilhørende, er fra Ole sin Eiendom udsteenet med 2de Mærkesteene. Saaledes som før er anført, efter de vedkommendes Foreening at være rigtig forrettet, bekræftes under vores Hænder: Jon T. S. Hougse, Niels Torbiørnssøn Hougse, og John Larssøn Øvre Qvale. Hvorefter bemeldte Niels Ellingssøn Langesæter begiærede Forretningen sluttet og sig beskrevet meddeelt, Som bevilges, og betaler for Indførselen heraf til Sorenskriveren som tredie Dags Forretning 1 Rdlr:, skriver Een Rigsdaler dansk Courant. 1793: 295b Aastæds Stenings Forretning paa \Yttre/ Jaastad i Ullensvang Aar 1793, den 14de Maji, blev Retten sat paa Gaarden Yttre Jaastad i Ullensvangs Kirkesogn og Kingservigs Skibrede, for at behandle efterfølgende Aastæds Mærkeskjæls Forretning mellem Opsidderne paa denne Gaard. Som Laugrettesmænd vare tilstæde: 1: Knud Hanssøn Indre Jaastad. 2: Niels Ellingssøn Langesæter. 3: Ole Haldorssøn Helleland. 4: Tosten Johannessøn Hovland. 5: Jacob Helgessøn Mæland, og 6: Brynild Jonssøn Hougse. Tilstæde Lænsmanden John Torgiulssøn Hougse. Hvorda Opsidderne paa Yttre Jaastad, nemlig Helge Thomassøn, Jon Ellingssøn, Torgiuls Torgiulssøn, og Enken Torbiør Knuds Datter med Laugværge Knud Knudssøn Maagestad, fresmtode for Retten og declarerede at de imellem sig selv indbyrdes vare foreenede om Mærkeskjeldene mellem deres Ejendomme her udi Gaarden Yttre Jaastad, hvorfra den angrænsende Gaard Indre Jaastad tilforn var adskilt, men paa den anden Side tilvarslet at bievære Forretningen. Opsidderne paa Brandstvedt: Johannes Thorssøn, Johannes Iverssøn, Thomas Thorssøn, og Omund Johannessøn, hvilke møder naar Steeningen fuldbyrdes for deres Ejendom. Og da intet saaledes efter Parternes Tilførsel var modsigende paa nogen af Siderne, saa blev af Laugrettet opgivet følgende Mærkeskjæl, som i Dag ere nedsatte: Ved fj(..?)en (...?)den Ageren Svellik er nedsat en Mærkesteen som viser op i Ager Reenen, og derfra gaaer Mærket paa den yttre og øvre Kant omkring Ageren til 13 efter hinanden nedsatte Mærkesteene. Ageren ejer Torgiuls og Enken, men Bøen ejer Helge, dog ere disse benævnte Mærker nedsatte paa Bøen. Under Helges Stue er nedsat en Mærkesteen som viser lige ned til Ildhus ageren, derfra til en anden Mærkesteen, fra samme gaaer Byttet ind til Enden paa bemeldte Ager, og siden ud efter Ager Reenen til de der nedsatte 10 Mærkesteene, hvoraf den sidste viser ned til Bækken i en Mærkesteen, som er Endemærket. Torgiuls ejer Ageren, og Helge ejer Bøen efter disse Mærker, og bruger samme som hidindtil haver været uden Undtagelse i nogen Maade. Ved Løeageren er hugget en X i en jordfast Steen, hvilken viser først ud til Bækken, siden i de kring Ageren til {10 Mærkesteene} 8 Mærkesteene, en X og en Vinkel Gloppe. Torgiuls ejer Ageren, og Helge ejer Bøen neden og inden for. Fra sidst bemeldte L Gloppe gaaer Byttet op efter til 4 nedsatte Mærkesteene, hvor af den sidste viser op i en X hugget i en jordfast Steen, og derfra op i en anden nedsat Mærkesteen, videre til en Mærkesteen, hvorudi er hugget en T Gloppe, som er Endemærket. Torgiuls ejer uden for, og Helge inden for disse Mærker. Ageren Tiæ(re?)flækket, som er Helge tilhørende, er indhægnet med 9 Mærkesteene. Een ditto af samme Navn, som ligesaa er Helge tilhørende,

er indhægnet med 8 Mærkesteene. Nederste Myr ageren, den \Del/ deraf som tilhører Helge, er indhægnet med 13 Mærkesteene. Øverste Myrageren, den Deel som tilhører Torgiuls, er indhægnet med 15 Mærkesteene og en X. I en stor Steen liggende i Bækken \er hugget en X/ som viser ud efter Vejen, \og/ gaaer Byttet lige efter Vejen ud til Helge Thomassøns Æblegar, hvor der er nedsat en Mærkesteen som viser lige efter Garen udi en stor Steen, hvori er hugget en X, og saa videre op efter Garen til 2de Mærkesteene, hvoraf den sidste er Endemærket. Inden disse Mærker ejer Torgiuls, neden og uden for ejer Helge, og oven for ejer John Ellingssøn. Oven for Ageren Svellik, ved sammes Hjørne, er nedsat en Mærkesteen som viser ned til Ageren, og derfra op efter til 3de(?) (2de?) andre nedsatte Mærkesteene, hvoraf i den sidste er hugget en L Gloppe som viser ud efter til nederste Buenaav, Helge tilhørende, hvor 1793: 296 en Mærkesteen er nedsat med en L Gloppe udi, som viser op efter til en Mærkesteen nedsat under Vejen, hvilken viser ind efter til en Mærkesteen, hvorudi er hugget en L Gloppe, denne viser beent op efter til en L Gloppe{, hvorudi} hugget i en jordfast Steen, derfra ind efter til en X hugget i en jordfast Steen, videre i samme Linie til 5 efter hinanden nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste viser efter Linien til 2de X og 1 Mærkesteen samt en X, der fra til en Mærkesteen som viser fra Bække siglet, hvor samme er nedsat, lige efter Vejen indtil Bøe giærdet og de derved nedsatte en X og 2 Mærkesteene. Inden og neden for ejer Torgiuls, og uden samt oven for ejer Helge Thomassøn. Eet Stykke Bøe, Ranvæjskaar, Torgiuls tilhørende, er adskildt fra Helges Ejendom med en Vinkel Gloppe som viser til 2 Mærkesteene, derfra til 3 X, og videre til 2 Mærkesteene og en L Gloppe. I nederste og yderste Ende paa Højschaar er hugget en X i en stor Steen, som viser ind efter til en anden X, der fra ind efter Upselaget til 3 Mærkesteene efter hinanden, hvoraf den sidste viser efter Bækken op efter samme til 2 X, derfra til en Mærkesteen, og videre efter Bækkesiglet til en L Gloppe hugget i et Skarv, hvilken viser ud efter til 3 Mærkesteene, hvoraf den sidste viser ud efter Bjerget til Johns Eiendom. Neden, inden og oven for disse Mærker ejer Helge; men {inden i} \imellem/ disse Mærker er Torgiuls Ejendom. Ved Bøegjærdet under Nyslotten er nedsat en Mærkesteen i yderste Kant, som viser ind efter til 4 andre nedsatte Mærkesteene, hvoraf i den sidste er hugget en L Gloppe som viser op efter til en Mærkesteen nedsat under Bøegjærdet, som er Endemærket. Oven og uden for disse Mærker ejer Torgiuls, men neden og inden for ejer Helge Jaastad. Ved dette passerede var Dagen forløbet, thi beroer Forretningen til i Morgen tidlig, da vedkommende indfinder sig. Anden Dag, den 15de Maji, continuerede Forretningen i Vedkommendes Nærværelse, da efterfølgende Mærkeskjæl bleve nedsatte: Ved Qværnhuus bækken, paa den øvre Side af Vejen, er hugget en X i et Skarv, som viser ned og ud til en stor Steen, hvor udi er hugget en Vinkel Gloppe som viser ud og op efter {i V} til en X hugget ved Vejen, og der fra til 5 efter hinanden nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste viser ud og ned efter Bækken til en Mærkesteen, derfra til en X hugget i en stor Steen ved Fjæren, som er Endemærket. Oven og uden for disse Mærker ejer Helge Thomassøn, og neden samt inden for ejer Torgiuls Jaastad. Ved Fjæren, ved Kalvehage Giærdet, er nedsat en Mærkesteen som viser op efter til 3de andre Mærkesteene, hvoraf den sidste viser ind efter til en Mærkesteen paa den inderste Side af Garen, hvilken viser tværs ind over baade Ager og Bøe til 5 andre nedsatte Mærkesteene, den sidste viser ind efter til en L Gloppe, derfra op og ud efter til en X, en Mærkesteen og en L Gloppe, hvilken viser ind efter Upselaget til 4 X, hvoraf den sidste viser til en Mærkesteen, derfra i samme Linie til en X, og

videre til en Mærkesteen, som er Endemærket, og viser ind \og ned efter/ {til} Qværnehuus bækken. Inden og neden for ejer Helge, og oven samt uden for ejer Torgiuls. Ved Huusmandsslotten og Giærdet ved Søen er nedsat en Mærkesteen som viser til 3 andre nedsatte Mærkesteene op efter til Bjerget, den sidste viser ind efter Bjerget til en anden Mærkesteen, derfra ind efter til en X, og atter ind efter Upselaget til en ditto X, og videre ind efter til 6 nedsatte Mærkesteene efter hinanden, hvoraf den sidste viser ned efter til Søen, til en der nedsat Mærkesteen, som er Endemærket. Imellem disse Mærker ejer Helge, men uden for Mærkene ejer Torgiuls. Ved inderste og øverste Kant af Kalhagen, i en jordfast Steen hugget en V Gloppe som viser ud og op til en L Gloppe, derfra ud efter et Upselag til et X som viser til en L Gloppe, og derfra ned til et andet Upselag beent ud efter til en ditto L Gloppe, og videre ned i et andet 1793: 296b Upselag ud efter til en anden L Gloppe som viser ned til et andet Upselag, ud efter til en ditto L Gloppe som viser ned efter Giærdet til en nedsat Mærkesteen, som er Endemærket. Neden for disse Mærker ejer Helge Askeskougen, og Torgiuls ejer al den anden Skov tilligemed Marken efter disse Mærker. Ved Morapelkleiven er hugget en L Gloppe som viser efter Bjergene af og til som det fra gammel Tid haver været brugt udi de i denne Strækning nedsatte og hugne 7 Vinkel Glopper og 4 Mærkesteene samt 26 X, hvoraf den sidste X er hugget i et Skarv ved Mærkes giærdet imellem Brandstvedt og Yttre Jaastad. Oven for alle disse Mærker ejer Helge Thomassøn, og neden under ejer Torgiuls Torgiulssøn. Yderst og nederst paa Langebakken er nedsat en Mærkesteen, hvorudi er hugget en L Gloppe som viser beent op efter i lige Linie til 10 efter hinanden nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste viser ud og op efter til en X, fra samme gaaer Byttet ud efter Bjerget ud til Bækken til en L Gloppe, som er Endemærket. Uden for disse Mærker ejer Helge, og inden for ejer Torgiuls. Den først bemeldte Mærkesteen med en L Gloppe udi, som er nedsat yderst og nederst paa Langebachen, viser tillige ind efter til 2 X, derfra til en {Mærkesteen, hvorudi er} \i et Bierg/ hugget {en} L Gloppe, og videre op efter til 2de i lige Linie nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste viser op til en L Gloppe hugget i en jordfast Steen, og derfra beent ind efter i lige Linie til 4 nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste staaer ved sønderste Ende af Laden, hvilken viser ind efter Vejen til 2de X, og den sidste ind efter til John Ellingssøns Bytte. Oven og uden for ejer Torgiuls, og neden samt inden for ejer Helge. Paa Hougen ved Brandstvedts Mærkegiærde er hugget en X i en Bjerg nulte, som viser ind efter Bjerget til en nedsat Mærkesteen, derfra ind efter Bjerget til 3 X, den sidste viser til en L Gloppe, og derfra op efter Bækken til 2de X og en L Gloppe, som er Endemærket, og viser ind efter Bjerget. Oven og uden for ejer Torjuls, men neden og inden for ejer Helge. Inden for Graabenskaaren er hugget en X under Bøegjærdet, som viser ned i 2 X, den sidste viser ud efter Bjerget op til en Mærkesteen, som viser beent op efter i lige Linie \til/ efter hinanden nedsatte 6 Mærkesteene, og op under Bøegiærdet udi et Bjerg hugget et X, som er Endemærket. Imellem disse Mærker ejer Helge, men inden, neden og uden for ejer Torgiuls. Ved Brandstvedts Mærkesgjærde er hugget en T Gloppe som viser ind efter i en L Gloppe hugget i et Skarv, som viser til en L Gloppe, og derfra ind og op efter til en Mærkesteen, og videre op efter til 4 andre nedsatte Mærkesteene, den sidste viser til en X, derfra til en Mærkesteen, og atter til en X ved Bøegiærdet, som er Endemærket. Uden og oven for disse Mærker ejer Helge, men inden og neden for ejer Torgiuls. Ved inderste og øverste Hjørne af Aschildstvedtsgiærdet er nedsatt en Mærkesteen som viser i 2de andre Mærkesteene, den sidste viser til en X ved Birkehougen, som viser op efter til en gammel X hugget tilforn ved Mærkesgiærdet mod Indre Jaastad. Torgiuls ejer inden for, og Helge ejer uden for disse Mærker i den fælles Fæehauge. Ved Mærkesgierdet paa Melkestølen er hugget en X som

viser ud efter til en anden X, og derfra ned efter Bækken til Bøegierdet. Inden og neden for ejer Helge Skoven, og uden og oven for ejer Torgiuls Skoven. Af disse Skoveteige tages Giærde fang til Bøegiærdet af begge Parters Eiendomme til fælles. Kleivageren, Torgiuls tilhørende, er indhægnet med 20 Mærkesteene og 2 X. Ved Fjæren, paa det {sønderste} \(nor?)derste/ Hjørne af Johns Storager er nedsatt en Mærkesteen som viser op i lige Linie til 8 andre Mærkesteene. Paa den nordre Side ejer Helge Ager og Bøe, og paa den søndre Side ejer John Ageren. Ved Søen, paa den søndre Ende af bemeldte Ager er hugget en X som viser op efter til 7 Mærkesteene og 4 X, den sidste viser til en Mærkesteen, hvorudi er hugget en L Gloppe som viser til 2de nedsatte Mærkesteene, den sidste nedsatt ved John Ellingssøns Æble hauge, siden gaaer Byttet efter Giærdet til en X hugget i en jordfast Steen, og videre lige efter Giærdet til en Mærkesteen og en X hugget i en stor Steen ved det søndre Hjørne af Johns Stue, som viser efter Muren til (d?)en forbemeldte Mærkesteen som er nedsat ved Bækken, og er Endemærket, men siden gaaer Byttet op efter Bækken til 1793: 297 Bøegiærdet. Paa den Nordre og Vestre Side af disse Mærker ejer John Ellingssøn, og paa den søndre og østre ejer Helge. Ved Søen, i en Steen under Qværnhuus Myren er hugget en X som viser op efter Bækken til 4 efter hinanden hugne X, den sidste viser op efter til 5 efter hinanden nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste viser til en X, og der fra til 2 Mærkesteene samt en L Gloppe, som er Endemærket. Paa den søndre Side ejer John, og paa den nordre Side ejer Torgiuls. Ved Funten ned paa Bjerget er hugget en X som viser til en X og en Mærkesteen, derfra til en L Gloppe, og videre Nord efter Bjergelaget til 12 X, den sidste viser ud til en L Gloppe som er hugget i en stor flad Steen, og viser op efter til en X hugget i nederste og sønderste Ende af Byttesteenen. {Paa den østre} Helge ejer neden for disse Mærker op under Bierget, og Jon ejer oven for Bøen og Skoven. I forbemeldte Byttesteen, paa vestre og søndre Ende af samme er hugget en X som viser op i lige Linie til en Mærkesteen og 5 X, den sidste er hugget i Follebierget. Paa den søndre Side ejer Jon, og paa den nordre Side ejer Torgiuls. Paa nordre Side af Torgiuls Torgiulssøns forhen benævnte Kleivager ejer Helge et Stykke Mark midt til den der liggende Store Steen Røjs. Paa nederste og sønderste Hjørne af Johns Nøst er nedsat en Mærkesteen som viser op efter til en X og 2 Mærkesteene, den sidste nedsat ved øverste Hjørne af Johns Nøstager, hvilken viser ind til en X hugget i en jordfast Steen ved øverste og norderste Hjørne af Helges Storager, samme viser ind efter Vejen til 3 Mærkesteene, derfra til en ditto, hvorudi er hugget en L Gloppe, samme viser op over Vejen til Kleivageren, John tilhørende, til 2de Mærkesteene, hvoraf udi den sidste er hugget en L Gloppe som viser ind efter Ager Reenen til 3de Mærkesteene til Torgiuls Agerbytte. John ejer paa den Nordre og Vestre Side, og Helge paa den søndre og østre Side af disse Mærker. Da Dagen med det forrettede ere forløbet, udstaaer Forretningen til i Morgen tidlig. Den 16 Maji 1793 vedvarede Forretningen i alle Vedkommendes Nærværelse, da følgende Mærkeskjæl bleve nedsatte: I Bøe teigen kaldet Rishovden gaaer Byttet fra en forbemeldt beskrevedt T Gloppe hugget udi en Mærkesteen beent ind efter i 2de efter hinanden nedsatte Mærkesteene, og derfra i samme Linie udi en Steen, hvori er hugget en X som viser ligeledes ind efter til 2de nedsatte Mærkesteene, hvoraf den sidste er nedsat paa den ytre Side af en stor Eeg, og paa den indre Side atter nedsat 2de Mærkesteene efter hinanden, den sidste viser ind efter til en jordfast Steen, hvorudi er hugget en L Gloppe, fra samme gaaer Byttet beent op efter til 4 Mærkesteene og en X, hvilken viser til en ditto Mærkesteen og en X, derfra op til Bjerget og videre ud efter Bierget til en X der viser til Bøegiærdet, og lige efter Bøe giærdet til Lille leed,

hvor en Mærkesteen er nedsat, som viser ned efter til 5 Mærkesteene og 2 X, hvorudi den sidste Mærkesteen viser til bemeldte T Gloppe. John Ellingssøns Eiendom Rishovden er ved disse Mærker indhægnet. Uden for ejer {Torgiuls} \Helge/ paa den søndre og østre Side, og paa den nordre Side ejer Torgiuls. Helges Ager Apelflækket kaldet, er indhægnet med 6 Mærkesteene. Bøen uden omkring ejer Torgiuls. Oven for Bøegiærdet ved Alme hæsjerne er hugget en X i et Skarv, som viser til en Mærkesteen, derfra til en X og atter til en Mærkesteen, derfra til 2de efter hinanden hugne X og en Mærkesteen, derfra til en X hugget i Bierg under Ovnen kaldet paa Buberg, som er Endemærket. Paa den indre Side ejer Helge Thomassøn, og paa den ytre Side ejer Jon Ellingssøn. Uden for Aschildstveit og oven for Bøegiærdet er nedsat en Mærkesteen som viser til en anden Mærkesteen, derfra til en L Gloppe hugget i et Biærg, som viser til en X hugget i en stor Steen, som er Endemærket, i Midt paa(le?) hammeren. Uden for disse Mærker ejer Torgiuls, og inden for ejer Helge. Ved Bøegiærdet paa Follebierg er nedsat en Mærkesteen som viser op til et X hugget i en liden Bjerg(...?), hvilken viser op til 5 nedsatte Mærkesteene efter hinanden, den sidste viser {op} til 2de andre Mærkesteene, derfra op til et X hugget i en stor Steen, derfra op til en Mærkesteen som staaer under Fjeldet Grind kaldet, som er Endemærket, og er samme 1793: 297b Endemærket i et hvidt Bleg kaldet Gieden. Inden for disse Mærker ejer John, og uden for ejer Torgiuls. Øverst i Graabergskaarene er hugget en L Gloppe som viser ud og op til 2de X hugget i Skarv, den sidste viser ned og ud efter et Bjergelag til en L Gloppe som viser ned til en anden L Gloppe, der fra ud efter til en X hugget i et Skarv, videre lige ud efter et Biergelag til Brandstvedt byttet, som er Endemærket. Neden for disse Mærker ejer Helge Birkeskoven, og oven for ejer Torgiuls, saavelsom \og/ Skoven paa {Helges fe} de Mærker hvorefter Helge som forbemeldt ejer Birken. Uden for D(.d..?)huset, Torgiuls tilhørende, er i en jordfast Steen hugget en L Gloppe som viser op i øverste og yderste Løenaav, og samme Vinkel viser ud til en Mærkesteen som viser op til en anden Mærkesteen, og derfra ind i forbemeldte Løenaav. Dette indhægnede firkantede Stykke ejer Torgiuls, og uden omkring ejer Helge. Ved Helges Fjøsmuur er nedsat en Mærkesteen som viser ud i en anden Mærkesteen staaende ved Bækken. Oven for ejer Helge, og neden for ejer Torgiuls. Paa Huusmands slotten Kiper slaatten, Torgiuls tilhørende, ejer Helge Askeskoven og Hassel. Huusene og Grunden paa Husmands pladsen Røysen er fælles Eiendom for Helge og Torgiuls. Den forbemeldte Hasselskov paa Husmands Slotten Kiperslaaten skal ikke i nogen Maade fornærme den Bøe der som meldt er Torgiuls Eiendom, enten i henseende til sammes videre udspredelse paa Bøen eller i andre Maader. Een liden Æblegaard oven for Torgiuls Lade, ham tilhørende, er indhægnet med 5 Mærker, og ejer Helge rundt omkring samme. Derhos blev aftalt at Helge skal have frie Stølsvehd til sit Brug i den yttre Skoveteig, Torgiuls tilhørende, dog hugges samme paa de Stæder hvor Torgiuls selv hugger. Saaledes blev Forretningen sluttet. Bekostningerne ere: Incam: 1. 3. 4., Tægtedag 2 rd:, 3 Dages Forretning og Diæt 9 rd:, 1 (...?) Diæt 16 s:, opnævnelse 4 mrk:, Lænsmand 1 rd: 2 Mrk:, Mændene 4 rd: 3 mrk:, ialt 19 rd: 2 mrk: 4 s:, hvoraf John betalte 4 rd: 4 mrk: 8 s:, og hver af de andre 2de Mænd 7 rd: 1 Mrk: 14 s: Sommertinget 1793. Jondals Skibrede.

Aar 1793, den 30te Maji, begyndte det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte ting for Jondals Skibredes Almue paa Tingstædet Hærandsholmen. Ved Rettens tilstæde Hr: Foged Koren, Lænsmand Johannes Pederssøn Øvre Wig og efterskrevne aatte edsvorne Laugrettesmænd: 1: Lars Larssøn Brattebøe, i hans Stæd Lars Bergessøn Brattebøe. 2: Torger Helgessøn Torvigen (Tørvigen), aflagde Eed og begge betalte. 3: Lars Samsonssøn Hougen. 4: Iver Olssøn Tveiten. 5: Lars Johannessøn Handegaard (og.?) Aamund Johannessøn Handegaard. 7: Henrich Olssøn Guntvedt, og 8: Siur Larssøn Præstegaard, saavelsom samtlige tingsøgende Almue. De kongelige Anordninger og andre kongelige Foranstaltninger som nedenfor ere extraherede, bleve allerunderdanigst og hørsomst tinglæst. Folio 274. Sagen mellem Tørvigens og Halderagers Mænd blev paaraabt, da Citanterne mødte og begiærede Udsættelse til næste Ting, da de agtede at contra stevne udi den til Aastædet af Lars Halderager anlagte Sag. Eragtet Sagen beroer til næste Ting. Hr: Foged Koren lod tilføre, at han ifølge Stiftets høje Ordre af 30te Martii d: A: havde seet sig nødtvungen til ved skriftligt Stevnemaal under 6 April sidstleden at indstvne paa Justitiens Vegne den Dannemand Lars Iverssøn Traae til dette Ting for adskillige Fornærmelser han skal have øvet mod hr: Premier Lieutenant Hegelund, som log(...?) her pa Tingstædet, og hvorom hr: Lieutenanten under 16 Martii havde indgivet sin Klage til Regiments Cheffen hr: General Major Moth. Den indstevnte, som tillige er indvarslet at paahøre Vidner, saavelsom og Vidnerne, der under Falsmaal er stevnt, vilde Actor fornemme om møder, og imidlertid fremlagde de forhen anmeldte 3 Documenter, som i Retten blev oplæst, saalydende: Indstevnte Lars Iverssøn Traae blev lovlig paaraabt, men ingen svarede. Vidnerne mødte, undtagen Amund Kaldestad, thi afhiemlede Kaldsmændene {Amund Kaldestad} Johannes Wig og Knud Berven lovlig Varsel efter deres Paategning paa Stevnemaalet. Hr: Lieutenant Hegelund var selv tilstæde og vedtog Varsel. 1ste Vidne, Johannes Nielssøn Jordalen, aflagde Eed og vidnede: at han afvigte Aars Høste ting her paa Tingstædet, hvor Vidnet var inde i det af hr: Lieutenant Hegelund i hans {Varsel} Klage ommeldte Værelse, fornam at hr: Lieutenanten og Lars Iverssøn Traae talede sammen, samt at den sidste sagde: Kommer Du Hegelund her ogsaa, hvortil Lieutenanten svarede, at han skulde give ham den Caracteer som Kongen havde forundt ham, Lars derimod vedblev sine Udtryk. og gik tæt ind paa Lieutenanten, som derved faldt paa Siden over Bordet, og efter igientagen Begiær at han ikke skulde besudle Lieutenantens Mundering, 1793: 298 sagde han, Lars: Jeg skjøtter ikke om hverken Dig eller Din Mundering saalænge Du ikke (vis?)er Kongen Vaaben. Vidnet erindrer ikke nøje enten Lars sagde: jeg skjøtter, eller skider. Lieutenanten spendte da sit G(ehæng?) af sig og viste sa(.?) (...?), hvorefter Larsses Broder fik ham ud af Værelset. Lars var forbittret og bad Lieutenanten ikke skulle lægge sig i uvedkommende Sager, men passe sig selv. Lieutenant Hegelund saa samme Tid gandske (...?)lig. Demitteret. 2 Vidne, Lars Larssøn Hærandsholmen, aflagde Eed og vidnede eensstemmig med første Vidne uden Forandring, med Tillæg, at Lieutenant Hegelund først kom ind i Værelset, og Lars bag efter, brugende de omvidnede Udtrykke.

Fogden begiærede den paagieldende Lars Traae forelagt til næste Ting at møde med Tilsvar, ligesom og Vidnet Aamund Kaldestad under Falsmaal til samme Tid at vidne udi Sagen, forbeholdt sig i øvrigt saavel flere Vidners Førelse, som sin Paastand ved Sagens Slutning, og fremleverede nu Lænsmandens Regning paa de hidtil medgaaende Stevnepenge 1 rd: 16 s:, saalydende # Eragtet Lovlig stevnte, men udeblevne Lars Iverssøn Traae gives hermed Laugdag at møde til næste Høsteting, denne Sag at tilsvare, og Vidnet forelægges under Lovens Falsmaal, nemlig Amund Kaldestad, til samme Tid at aflægge sit eedelige Vidnesbyrd, hvortil lovlig Varsel besørges. Folio 274. Sagen indstevnt af Samson Ystevigen mod Lars Traae blev paaraabt, da Citanten mødte og fremlagde Rettens Laugdag for Vidnet Lars Traae\s Hustrue/ af 19 Octobr: 1792, saalydende # Lars Traae var ej tilstæde. Vidnet Siri Olsdatter Traae mødte, for hvem Edens Forklaring af Lovbogen blev forelæst med Formaning til Sandheds Udsigende, hvilket hun lovede, og derefter aflagde Saligheds Eed, hvorpaa hun vidnede: at hun vel vidste at hendes Mand, indstevnte Lars Traae, havde en Koe paa Foster, tilhørende Samson Ystevigens Hustrue Blansiflor Larsdatter, som han med 2de Mænd fralagde sig Ansvaret af, men veed ikke hvor Blansiflor havde faaet den, eller hvor den siden blev af: Vidnet forklarede end videre, at hun ikke havde seet sin Mand slaae Citantens Hustrue, men hun maatte noget svare, da hun efter 4de og 5te Vidnes Udsigende derom blev spurgt. Hendes Mand har ellers ikke fortalgt hende noget derom. Dem: Citanten sluttede Sagen til Doms efter Vidnernes Udsigende, og paastod Sagens Omkostninger erstattet. Eragtet. Sagen optages til Dom eller Kjendelse {i lovlig Tid til} næste Høsteting for dette Skibrede. Derefter blev publiceret. 1: Guro Larsdatters Afkald for Arv efter Lars Larssøn Hougen den 1ste Martii 1792, 7 rd: 3 mrk: 1 s:, til Lars Bergesen Brattebøe den 27 Martii 1793. 2: Christopher Larssøn Samlands ditto for sin Hustrues Christi Tostensdatters Arv efter Siur Tostenssøn Fladebøe den 2 Julii 1789, 19 rd: 5 mrk: 3 s:, til Torbiørn Wigligssøn Traae den 27 Martii 1793. 3: Ditto for ditto Arv efter Tosten Wigligssøn Fladebøe den 28 April 1783, 61 rd: 15 s:, til ditto den 27 Martii 1793. 4: Berge Johannessøn Guntvedts ditto for Kari Salomonsdatters Arv efter Gunilde Tollevsdatter Guntvedt den 7 April 1791 32 rd: 3 mrk: 13 s:, til Salomon Gundtvedt den 27 Martii 1793. Den 31te Maji 1793 vedvarede Sommertinget for Jondals Skibrede, da blev tinglyst følgende 5: Lars Hanssøn Torvigens Obligation stor 104 rd:, udstæd til Lars Endressøn Eyde, med Pant i ½ Løb Smør, ½ Hud i Torvigen, dateret og tinglyst 21 Octobr: 1780, udslettet efter Qvittering af 29 Majii 1793. 6: Peder Pederssøns Fæstesæddel paa Halvedeelen udi et under Espeland beliggende Huusmands Plads, udstæd af Sjur Omundssøn Espeland den 31 Maji 1793. 7: John Brynildssøns og Hustrues Contract for Livs Ophold af Wig, udstæd af Brynild Jonssøn Wig den 20 Octobr: 1792.

8: Kari Rovaldsdatters og Forlovede Torger Torbiørnssøns Skjøde paa 22 ½ Mrk: Smør i Hvidesten No: 35, hvori hun selv den 12 Junii 1792 har arvet 13 ½ Mrk: Smør, 1 Løb Salt, udstæd af Arvingerne efter Afdøde Iver Iverssøn Hvidesten den 31 Maji 1793. De forhen meldte kongelige Forordninger etc: ere følgende: 1: Placat angaaende Creditorers Indkaldelse i uformuende Stervboer m: v:, dateret 26 Octobr: 1792. 2: Forordning om Vejarbejdet i Bergens Stift, dateret 16 Novembr: 1792. 3: Ditto, som foreskriver og indskjærper de Regler, som bør iagttages, i Henseende til Ansøgningers og Klagers Forfattelse, og som bestemmer Straff for Vinkelskrivere, med videre, dateret 28 Decembr: 1792. 4: Ditto, som fastsætter Skibs folks fortrins Ret for tilgodehavende Hyre, samt den Orden, i hvilken en Skipper tilkommer Udlæg i Rederens Concurs boe (..?), d: 28 Decbr: 1792. 5: Placat om af hvilke Underbruge i Norge Consumtion m: v: herefter bliver at udrede, dateret 23 Januarii 1793. 1793: 298b 6: Kongelig Fundation og Anordning for et Sygehuus i Bergen, dat: 9 Martii 1792. 7: Forordning om Fængslernes bedre Jndretning m: v:, dateret 5 April 1793. 8: Ditto om Gields Arrestanteres Underholdning, dat: 12 April 1793. 9: Stiftets Anmodning om Efterspørgsel af en fra Hannover undvigt Person, nemlig Christoph Friderich Boch, dat: 1 Decbr: 1792. 10: Ditto om Afrags Rettighedens gjensidige Ophævelse mellem Hans Majestet og Marggræven af Baden, indgaaet 7 Julii 1792, dat: 8 Decbr: 1792. 11: Ditto angaaende Bøderne til VejCassen herefter at henfalde til hans Majestæts Cassa med videre, dateret 2 Febr: 1793. 12: Ditto angaaende Consumptionen af Underbruge d(s?), dateret 16 Febr: 1793. 13: Ditto om Efterspørgsel af en fra Christiania Tugthuus undveget Tyvs Arrestant Mogens Aagerssøn fra Sverrig, dateret 10 April 1793. 14: Det Norske Videnskabers Selskabs i Trondhiem udsatte Præmie for 1793, communiceret fra Stiftet den 13 April 1793. Restance Registeret for Jondals Skibrede for 1792 1 mrk: 7 s:, og for det halve Aar 1793 194 rd:? mrk:? s:, blev examineret i Laugrettets, Almuens, og i Særdeleshed de 2de Mænd Lars Tostenssøn Halderagers samt Lars Pederssøn Ougestads Nærværelse, og rigtig befunden uimodsagt. Efter Udraab var intet meere ved Retten at bestille, thi blev Sommertinget ophævet. Østensøe Skibrede. Aar 1793, den 31te Maji, begyndte det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte ting med Østensøe Skibredes Almue, holdet paa Tingstædet Hærandsholmen. Ved Retten var nærværende hr: Foged Koren, Lænsmand Johannes Pederssøn Wig og efterskrevne aatte eedsvorne Laugrettesmænd: 1: Lars Arnessøn Øvre Axness. 2: Brigt Johannessøn Biørche. 3: Siovat Aamundssøn Kaldestad. 4: Haagen Olssøn Tvedt. 5: Ole Helgessøn Østensøe, som alle aflagde Eed og betalte deres Eedfæstelses Penge. 6: Niels Johannessøn Berven. 7: Lars Johannessøn Øvrevig. 8: Niels Arnessøn Torpe, saavelsom samtlige tingsøgende Almue.

De kongelige Forordninger og andre Øvrigheds Foranstaltninger som for Jondals Skibrede extraheret, bleve allerunderdanigst publicerede. Den 1ste Junii næst efter continuerede Sommertinget for Østensøe Skibrede i forbemeldte Laugrettesmænds Nærværelse. Da efterfølgende Ting Documenter bleve tinglyste. 1: Ingegier Erichs Datters Afkald for hendes Arv efter Ingeborg Siurs Datter Fixe den 18 Octobr: 1786 13 rd: 3 mrk: 13 s:, til Erich Siurssøn Fixe, den 27 Martii 1793. 2: Ingeborg Erichs Datters ditto for Arv efter samme, 7(?) rd:(?), til ditto, den 27 Marti 1793. 3: Germund Olssøns ditto for hans Arv efter Anna Erichs Datter Skaar den 9 Maji 1768 26 rd: 12 s:, til Ole Germundssøn Skaar, den 27 Martii 1793. 4: Erich Olssøns ditto for hans Arv efter samme Skifte til ditto den 27 Martii 1793. 5: Anna Ols Datters ditto for hendes Arv efter samme Skifte, 13 rd: 6 s:, til ditto, ditto Dato. 6: Siur Larssøn Østensøes ditto for Myndlingen Britha Niels Datters Arv 21 rd: 2 mrk: 11 s: efter Niels Trondssøn Biørche den 15 Decbr: 1787, til forrige Formynder Brigt Larssøn Wig, dateret 27 Martii 1793. 7: Brigt Larssøn Nedre Wigs ditto for bemeldte Myndlings ved samme Skifte tilfaldne bemeldte Arv, til forrige Formynder Tosten Thorssøn Hougen, d: 27 Martii 1793. 8: Amund Thorssøn Østensøes ditto for Myndlingen Christi Niels Datters Arv efter samme Skifte, 21 rd: 2 mrk: 11 s:, til forrige Formynder Endre Nedre Wig, d: 27 Martii 1793. 9: Sigrid Lars Datters ditto for Arv efter Lars Tostenssøn Scheye den 24 Julii 1789, 17 rd: 4 mrk: 2 s:, til Torbiørn Tiosaas, den 27 Martii 1793. 10: Ditto Afkald for Arv efter Tosten Larssøn Scheye den 12 Decbr: 1789 12 rd: 5 mrk: 9 s:, til bemeldte Formynder, dateret 27 Martii 1793. 11: Arne Olssøn Birchelands ditto for Myndlingen Martha Helges Datters Arv efter Helge Jonssøn Kaldestad og Anna Helges Datter ibm: den 17 Maji 1780 og 24 Octobr: 1788 40 rd: 4 mrk: 9 s:, til forrige Formynder Hagtor Kaldestad, den 27 Martii 1793. 12: Lars Olssøn Aalvigs ditto for Myndlingen Christi Michelsdatters Arv efter Michel Trondssøn Berge den 16 Augusti 1784 25 rd: 4 s:, til forrige Formynder Ole Olssøn Stenstøe, d: 27 Martii 1793. 13: Thore Thorssøn Fixes ditto for sin Hustrue Synneve Erichs Datters Arv efter Ingeborg Siurs Datter Fixe den 18 Octobr: 1786, 13 rd: 3 mrk: 13 s:, til Erich Fixe, ditto Dato. 14: Trond Trondssøn Tvedts ditto for Ragna Johannes Datters Arv efter Johannes Meltvedt, Ole Hagestad og Asgout Wambem, faldne 23 Octobr: 1741, 5 Januari 1752, og 12 Februar 1763, ialt 14 rd: 3 mrk: 14 s:, til Amund Legreid, den 27 Martii 1793. 15: Thore Sjurssøn Fixes ditto for sin Hustrue Anna Niels Datters Arv efter Guro Ols Datter Botnen den 1ste Julii 1775 22 rd: 2 s:, til Ole Siurssøn Skeye, den 27 martii 1793. 16: Ole Siurssøn Skeyes ditto for Myndlingen Anna Niels Datters Arv efter Guro Ols Datter Botnen d: 1ste Juli 1775-22 rd: 2 s:, til forrige Formynder Niels Isaachssøn Botnen, dateret 27de Martii 1793. 1793: 299 17: Arne Nilssøn Torpes Afkald for sin Hustrue Sidselle Ols Datters Arv efter Ole Olssøn Østensøe den 2 Juni 1789 12 rd: 1 mrk: 4 s:, til Johannes Svaasand, den 27 Martii 1793. 18: Ditto Afkald for bemeldte sin Hustrues Arv efter Maritha Ols Datter Østensøe den 22de Novembris 1790, 52 rd: 4 mrk: 9 s:, til Johannes Svaasand, den 27 Martii 1793.

19: Ditto Afkald for bemeldte sin Hustrues Arv efter Ole Nielssøn Østensøe den 10de Februarii 1786 74 rd: 2 mrk: 12 s:, til Johannes Svaasand, den 27 Martii 1793. 20: Lars Olssøn Aalvigs ditto for Myndlingen Christi Michels Datters Arv efter Ole Michelssøn Berje den 18 Januar 1785 7 rd: 5 mrk: 2 s:, til Ole Olssøn Stenstøe, den 27 Martii 1793. 21: Siur Olssøns Skjøde paa 7 Mrk: Smør, 1/144 Løb Salt, 1/18 Hud og 1/72 Kalvskind Landskyld, eller Skat 9 Mrk: Smør, udstæd af Lars Olssøn Berven, i Gaarden Berven No: 36, udstæd den 14 Decembris 1792. 22: Siur Olssøns Declaration, at hans yngre Broder Lars Olssøn skal have og beholde Odels retten til de ham ved Skjøde overdragne 1 Løb Smør i Berven, dat: 14 Dec: 1792. 23: Skiftebrev efter Jorand Tostens Datter Sandven. Jordegods 1 Løb Smør og 1 Hud i Sandven No: 11, udlagt til Lars Aamundssøn Indre Aalvig 1 bpd: 20 Mrk: Smør, 1 Hud for 200 rd:, Herborg Tostens Datter 12 mrk: for 30 rd:, Enkemanden Ole Giermundssøn 8 Mrk: for 20 rd:, Tosten og Giermund Ols Sønner, hver 3 1/5 mrk:, tils: 6 2/5 mrk: for 16 rd:, og Randi Ols Datter 1 3/5 mrk: for 4 rd:, dateret 26 Februar 1793. 24: Skiftebrev efter Siur Larssøn Øvre Axness og Hustrue Dordei Lars Datter. Jordegods 1 bpd: 12 Mrk: Smør, ½ Faarskind, ½ Kalvskind, 1 ¾ Løb Salt for 200 Rdlr:, udlagt til Helga Jørgens Datter 13 ¼ mrk: Smør, ½ Faarskind, ½ K:skind, 1 ¾ Løb Salt for 118 Rdlr:, Sønnerne Ole, Lars, Aamund og Lars den yngre, hver 5 1/18 mrk: Smør for 18 Rdlr: 1 mrk: 5 s:, og Datteren Anna Siurs Datter 2 19/36 Mrk: for 9 rd 11 s:, dateret 1ste Martii 1793. 25: Ole Arnessøn Tholes Obligation, til Rest 270 Rdlr: 4 mrk: 9 s:, udstæd til Matthias Ness og Elias Langesæter, med Pant i Thole, udslettet efter paategnede Qvitteringer af 13 Novbr: 1792 og 4 Maji 1793, Obligationen dateret 24 og tinglyst 25 Oct: 1788. 26: Siur Larssøn Øvre Axness Obliagtion stor 118 rd:, udstæd til Johannes Soldal og Sjur Bervens Myndling Helga Jørgens Datter, med Pant i Øvre Axness No: 3, dateret 20 Octobr: 1792, og tinglæst samme Tid, udslettet efter Qvittering af 31te Maji 1793. 27: Arne Nielssøn Øvre Wigs Obligation stor 147 rd:, udstæd til Brigt Johannessøn Torpe den 24 Octobr: 1788, tinglyst 25 ditto, med Pant i Øvre Wig No: 39, udslettet efter Qvittering af 25 Maji 1793. 28: Ole Stegssøn Bervens ditto stor 98 rd:, udstæd til Siur Arnessøn Alsager med flere, med Pant i Berven No: [??], dateret og tinglyst 7 Junii 1788, udslettet efter Qvittering af 2 April 1790. 29: Ole Knudssøn Øvre Birchelands ditto, til Rest 113 Rdlr:, udstæd til Knud Bircheland med flere, dateret 3 Junii 1785, tinglyst samme Tid, udslettet efter Qvittering af 31te Maji 1793, med Pant i Øvre Bircheland No: 14. 30: Skiftebrev efter Knud Nielssøn Øvre Bircheland, holdet 27 Junii 1792, hvis Paategning af Dags Dato viser at Ole Knudssøn er ejende 8 Mrk: Smør i Bircheland No: 14, efter foregaaende Skiftebrev af 21 Junii 1750. 31: Johannes Aamundssøns Skjøde paa 1 pd: 18 Mrk: Smør i Djønne No: 34, udstæd af Aamund Johannessøn Djønne den 1ste Junii 1793. 32: Peder Hanssøns Bygselbrev paa 1 pd: 12 Mrk: Smør, 1 ½ Løb Salt, ¼ Hud i Lepse No: [??], udstæd af Sognepræsten Hr: Schielderup den 10 Januarii 1793, med Revers. 33: Ole Giermundssøns Skjøde paa 2 pd: 16 Mrk: Smør, \1 Hud/ i Sandven No: 11, udstæd af Creditorer og Arvinger efter Jorand Tostens Datter Sandven, Selv ejer Kjøberen ved Skifte af 26 Februari 1793 andre 8 Mrk:, dateret 1ste Junii 1793. 34: Lodseddel, hvorefter Ellev Larssøn bliver Eier af sin Søn Iver Ellevssøns tilforn ejende 2 pd: 6 Mrk: Smør, ¼ Hud i Nedre Axness No: 4, dateret 1ste Junii 1793. 35: Ellev Ellevssøns Skjøde paa bemeldte Skyld i Nedre Axness, udstæd af Faderen Ellev Larssøn mod 400 Rdlr:, den 1ste Junii 1793.

36: Lodsæddel, hvorefter Arvingerne efter Guro Ols Datter Skutleberg, nemlig Enkemanden Siur Larssøn er tilfalden 9 Mrk: Smør, ½ Hud i Skutleberg No: 27 for 70 Rdlr: Sønnerne Lars, Ole og Svend Siur Sønner, hver 7 5/7 Mrk: for 20 rd:, og Datteren Giøri Siurs Datter Tvedt 3 6/7 Mrk: for 10 Rdlr:, ialt ½ Løb Smør, ½ Hud, for 140 rd:, dateret den 1ste Junii 1793. 37: Siur Larssøns Skjøde paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i Skutleberg No: 27, udstæd af forbemeldte 4 Arvinger efter Guro Ols Datter, mod 70 Rdlr:, den 1ste Junii 1793. 38: Lars Siurssøns Skjøde paa 9 Mrk: Smør, ½ Hud i Skutleberg No: 27, udstæd af Siur Larssøn Skutleberg mod 70 Rdlr:, den 1ste Junii 1793. 39: Siur Larssøns Contract for Livs Ophold af Skutleberg, udstæd af Lars Siurssøn paa egne og Søns Vegne, den 1ste Junii 1793. 1793: 299b 40: Johannes Jørgenssøns Contract for Bygsel paa 2 pd: 15 Mrk: Smør, ¼ g:skind, ¼ Faarskind, ¼ Tønde Salt i Øvre Wig No: 39, udstæd af Jacob Hanssøn Øvre Wig, gieldende paa 20 Aar, dateret 1ste Junii 1793, med Revers. 41: Ole Knudssøn Birchelands Obligation stor 297 rd:, udstæd til Svend Knudssøn Skeye, med Pant i 1 pd: 8 Mrk: Smør med Bygsel, og Overbygsel til andre 1 pd: 16 Mrk: Smør, i Øvre Bircheland No: 14, dateret 1ste Junii 1793. 42: Arne Larssøn Hellestvedts Bygselbrev paa et Stykke Plads under Botten, kaldet Breisætter, udstæd af Hr: Angel den 1 Novembr: 1792, med Revers. 43: Haagen Tostenssøns ditto paa Husmands Pladset Nystad paa Qvamsøen, udstæd af hr: Andreas Heiberg den 11te Maji 1793, med Revers. 44: Jan Erichssøns Skjøde paa 1 pd: 5 ¼ mrk: Smør, ¾ Hud uden Bygsel i Skaare No: 60, udstæd af Lars Amundssøn Indre Aalvig den 1ste Junii 1793. 45: Ditto Obligation stor 77 rd:, udstæd til Amund Larssøn Indre Aalvig, med Pant i bemelte Skyld, dat: 1ste Junii 1793. Folio 276. Tingsvidnesagen af Lars Aalvigen og Broder mod Hr: Schielderup blev paaraabt, da Citanternes Fader mødte og begiærede Tings Vidnet sluttet og beskrevet. Som bevilges. Folio 276. Sagen mellem Johannes Fladebøe og Mons Botnen blev anmeldt forligt og ophævet. Folio 276. Hr: Foged Koren iretteædskede den fra forrige Ting udsatte Sag mod Kirkeejerne til Wigøers Kirke, og sluttede Sagen til Doms efter forrige Paastand, og forventede nu at erholde Dom uden videre Udsættelse. Lars Amundssøn Aalvigen paa sine Sønners Vegne mødte og ønskede at kunde træffe mindeligt Forlig, til hvilket at faae udvirket saavel hos Stiftets Øvrighed som Sognepræsten, han begiærede Udsættelse til næste Ting, da han i manglende Fald skulde besørge fremlagt det idag sluttede Tingsvidne, og slutte Sagen fra sin Side. Actor hertil svarede, at uagtet han har indladt Sagen til Doms, vilde han dog ikke giøre nogen Modsigelse til et kjærligt Forlig, naar samme saa betids i Sommer kunde skee at han kunde indhente saavel Siftets Øvrigheds Samtykke dertil, som de andres Tilstaaelse om Foreeningen. Eragtet Sagen udsættes til næste Ting efter Actors og indstevntes Forlangende, da Amund og Lars Aalvig herved paalægges at iagttage sin Propositions Opfyldelse, eller Dom mottage.

Folio 276. Johannes Brigtssøn Østensøe fremlagde Laugdag i Sagen mod Svend Olssøn Scheye af 20 Octobr: 1792, saalydende # Indstevnte mødte og fremlagde Jndlæg af 11 April 1793, som blev \læst/, saalydende # Videre sagde indstevnte for Retten at han et Aar afvigte Høst siden havde tilbage betalt de laante 10 Rdlr: til Citanten, saa han intet er skyldigt, men tilstod dog at have laant dem Vaaren forhen. Citanten paastod Dom til disse 10 Rdlrs Betaling, da indstevnte selv offentlig har tilstaaet at de ere laante, men ikke kan bevise at de ere tilbage betalte, samt desuden erstatte denne Sags Omkostninger skadesløs. Indstevnte havde intet videre Tilsvar. Eragtet: Sagen bliver efter Vedtagelse optaget til Doms til Høstetinget dette Aar at afsiges. Restance Registeret for Østensøe Skibrede blev examineret, og til 1792 Udgang befunden at være 7 rd: 1 mrk: 8 s:, samt for halve 1793 (4?)15 rd: 4 Mrk:, i nærværelse af de 2de Mænd Lars Aamundssøn Aalvig og Ellev Larssøn Nedre Axness, som blev uimodsagt. Efter Paaraab var intet mere ved Retten at bestille, thi blev Sommertinget ophævet. Gravens Skibrede. Aar 1793, den 3die Junii, begyndte det almindelige Sommer-, Sage- og Skatte ting med Gravens Skibredes Almue, \og/ holdtes paa Tingstædet Eyde grund. Ved Retten var nærværende hr: Foged Koren, Lænsmand Anders Josephssøn Lille Graven og efterskrevne aatte eedsvorne Laugrettesmænd: 1: Hans Olssøn Kløve. 2: Iver Johannessøn Nessem. 3: Knud Gulligssøn Selland. 4: Halsten Davidssøn Espeland. 5: Lars Torchelssøn Undeland. 6: Amund Aschildssøn Qvale. 7: Jon Pederssøn Moursæter, og 8: Ole Larssøn Sæd, alle nye Mænd som aflagde Eed og betalte samme, saavelsom samtlige tingsøgende Almue. De kongelige Forordninger og andre Øvrigheds Foranstaltninger som for Jondals Skibrede extraherede, bleve derefter publicerede. Dagen efter, den 4de Junii 1793, continuerede Sommertinget for Gravens Skibrede i forbemeldte Laugrettes nærværelse. Folio 277. Hr: Foged Koren iretteædskede den fra seeneste Ting 1793: 300 til nu udsatte Sag contra Lejermaals begiænger ægtegift Mand Siur Larssøn Øvre Spilde og Pigen Kari Ricoldsdatter Tageschielde, og anmeldte at den udi Lejermaals begiængerens Boe skeede Undersøgning er indsendt til Amtets Approbation, men endnu ikke tilbage kommet, hvorfore han maatte begiære Sagen udsat til næste Ting, og nu fremlagde den forrige Rettes Dag skeede Laugdag af 23 Octobris 1792, saalydende # Kari Ricolds Datter mødte ikke. Lænsmanden anmeldte at Kari Ricoldsdatter, formedelst mellem kommende Omstændigheder, ikke er indvarslet til dette Ting, og da Sagen formedelst Undersøgelses Forretningens udeblivelse nu ikke kan sluttes, ventede han at bemelte Kari Ricolds Datter til næste Ting blev forelagt at møde.