Vurdering Ældretilsynet Tilsynsrapport 3 - ftengruppen Nord Odense kommune Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 3 - ftengruppen Nord Odense kommune Lavsenvænget 8 5200 Odense V VR- eller P-nummer: 1009006210 Dato for tilsynet: 25-06-2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Syd Sagsnr.: 5-9514-185/1 1
1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden ftengruppen Nord er en hjemmepleje, organiseret som en udekørende aftengruppe, der samarbejder med seks dagvagtsgrupper og en natgruppe. Grupperne er organiseret med hver sin ledelse der via et fælles dokumentationssystem, koordinerer pleje/støtte og hjælp til borgerne på tværs af dag / aften og nat.. Plejeenheden leverer ydelser til ca. 900 borgere fordelt i det nordlige og centrale Odense orgerne er en blandet gruppe af borgere med både fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser herunder vedvarende sindslidelser, senhjerneskade og erhvervet hjerneskade grundet misbrug. Der er ca. 75 fastansatte og 50 timelønsansatte: ni sygeplejersker, syv social og sundhedsassistenter og en terapeut ansat, tilknyttet et projekt Sammenhængende forløb på tværs Leder af ftengruppen er nette Johansen som også varetager ledelse af ftengruppen for hjemmesygeplejen Plejeenheden er opdelt i fire teams, tilknyttet hver deres område. Et fast team af to social- og sundhedshjælpere varetager en rute, hvor alle forflytninger hos borgerne kræver to medarbejdere Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet tre borgere Der blev interviewet en pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o Leder nette Johansen o ssisterende leder Der blev foretaget interview med to medarbejdere o Social og sundhedshjælpere Der blev foretaget observation ved, at observere adfærd og relationen i kontakten mellem medarbejder og borger fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til ledelsen og medarbejdere Tilsynet blev foretaget af: Tilsynskonsulenterne Tina Kolding og Hanne Søgaard 2
2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget en handleplan af den 28. august 2019, som opfylder styrelsens anmodninger. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 25. juni 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne vælg: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død, orgernes Trivsel og relationer, Målgrupper og metoder, og Procedurer og dokumentation som ikke var e. Styrelsen har vurderet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at den manglende dokumentation var gennemgående i de ikke e målepunkter, men at manglerne ikke var gennemgående i alle journaler. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at der ikke blev arbejdet systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, og at manglende dokumentation af ændringer og opfølgning på ændringer var gennemgående i borgerjournaler. Plejeenheden fremstod generelt som velorganiseret med en ledelse og medarbejdere, som havde stor viden om de enkelte borgere og til kerneopgaverne. Ledelse og medarbejdere var ved tilsynet åbne og imødekommende og indgik aktivt i dialog med tilsynet. Styrelsen vurderer samlet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. 3
Fundene ved tilsynet giver dog anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller til, at der fremsendes en tids og handleplan for, hvordan plejeenheden vil sikre følgende: t der arbejdes systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber (målepunkt 3.3) Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller til følgende: t plejeenheden sikrer, at borgernes vaner og ønsker er kendt eller kan fremfindes af relevante medarbejdere ( 1.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejdere kan fremfinde borgernes ønsker til livets afslutning ( 1.2) t plejeenheden sikrer, at der hos borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom, og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer ( 3.1) t plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber ( 3.3) t plejeenheden sikrer, at ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå fremgår af dokumentationen ( 3.3) t plejeenheden sikrer, at social og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne fremgår af borgerens dokumentation ( 3.4) t plejeenheden sikrer, at dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social og plejefaglige indsatser ( 5.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje bliver afdækket, og at afledte social og plejefaglige indsatser bliver dokumenteret ( 5.1) t plejeenheden sikrer, at der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte ( 6.1) Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden vil være i stand til at rette op på de ue målepunkter ud fra den rådgivning, der er givet under tilsynet, og derved opfylde ovenstående henstillinger. Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var to målepunkter, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i to ud af tre journaler, ikke var en beskrivelse af borgernes vaner og ønsker. I vurderingen er der endvidere lagt vægt på, at medarbejderne talte med borgerne om ønsker til livets afslutning, men at ønsker ikke altid blev dokumenteret, så de kunne fremfindes for andre medarbejdere. Det er styrelsens vurdering, at de interviewede borgere oplevede, at borgernes ønsker og behov var i centrum, og at borgerne blev inddraget og kunne være medbestemmende på den hjælp de fik, og på hvornår de kunne 4
få hjælp. orgerne gav endvidere udtryk for, at de var trygge ved medarbejderne og ved at skulle tale med medarbejderne om ønsker til livets afslutning. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at der hos plejeenhedens planlægger, i den daglige tilrettelæggelse, blev taget udgangspunkt i, og taget højde, for den enkelte borgers ønsker og vaner. Planlægningen blev dokumenteret i kørelister, som medarbejderne brugte som udgangspunkt, for de opgaver og den rækkefølge de skulle løse opgaver hos borgerne. Medarbejderne havde inden for rammerne, mulighed for at være fleksible og beskrev, at det i plejen var borgerne som bestemte, og at de tog individuelle hensyn og inddrog borgerne i planlægningen, og i det daglige spurgte ind til den enkelte borgers ønsker og behov. I vurderingen er der desuden lagt vægt på, at styrelsen observerede, at medarbejderne mødte borgerne med respekt, og at der var en værdig og respektfuld tone i omtale og beskrivelser af borgere og indsatser. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden havde en god praksis i arbejdet, med at sikre en værdig død. Der var tæt kontakt med pårørende og samarbejde med sygeplejerske, det palliative team og vågekoner når det var relevant. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, at oplysninger om borgerens vaner og ønsker er beskrevet, så hjælp og støtte, med udgangspunkt i borgerens vaner og ønsker, kan fremfindes. Det er endvidere styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, at ønsker til den sidste tid, som borgerne har givet udtryk for, dokumenteres så alle medarbejdere kan genfinde dem. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at målepunktet ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i to ud af tre journaler ikke var beskrevet aftaler med pårørende og eller andre med nær relation til borgeren. I en journal var det ikke beskrevet, at en nær relation varetog borgerens økonomi og hos en anden borger var oplysningerne ikke opdateret, efter dødsfald i den nærmeste familie. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at de interviewede borgere oplevede, at de var glade for hjælpen og oplevede, at der blev lyttet til dem, og at de blev inddraget i plejen og den hjælp de modtog. Ledelse og medarbejdere beskrev, hvordan de havde fokus på, at borgerne trivedes og tog hensyn til relationerne mellem borgere og medarbejdere, når der var behov for det, af hensyn til borgerens særlige behov og ønsker. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, at aftaler med pårørende og eller nære relationer noteres i journalen, da viden om aftaler fremmer samarbejdet og synliggør de pårørendes indsats og rolle hos borgerne. 5
3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at der var tre målepunkter, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i en ud af tre journaler, ikke var beskrivelser af den særlige hjælp og pleje en borger med kognitiv funktionsnedsættelse skulle have. I to ud af tre journaler var der hos borgere, med ændringer i deres tilstand, ikke dokumentation for, at der var fulgt op på ændringerne. En borger med kognitiv funktionsnedsættelse, var psykisk ustabil og havde i tillæg fysisk funktionsnedsættelse af venstre hånd/fingre, som borgeren ikke kunne bruge. Dette var ikke beskrevet og der var ikke fulgt op på borgerens sindsstemning. Hos en borger i kørestol, var der i forbindelse med, at borgeren blev fast kørestolsbruger, en grundig screening og radenscore, beskrevet med relevante handlinger. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejeenheden ikke arbejdede systematisk med opsporing og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand. Ledelsen redegjorde for at der var planer om implementering af metoden TOS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) i efteråret 2019. Ledelse og medarbejderne beskrev arbejdsgange og de faglige metoder der blev anvendt, som forebyggelse af forringet helbred hos borgerne og medarbejderne blev under tilsynet gjort opmærksom, på vigtigheden af at borgerne skulle tilbydes væske, for at forebygge dehydrering grundet det varme vejr. I forhold til faldforebyggelse, brugte man forflytningsvejledere, som der var tre af i plejeenheden. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, hvis der hos borgere med kognitiv funktionsnedsættelse, ikke er beskrevet, hvordan hjælpen skal gives ud fra borgerens særlige behov Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, hvis der ikke er systematik i arbejdsgange og brug af redskaber i at opspore og følge op på ændringer har betydning for at der kan reageres relevant så tidligt som muligt, og dermed undgå forværring og indlæggelse. Det er endvidere styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, at der hos ældre med psykiske lidelser og kognitive funktionsevnenedsættelser, anvendes faglige metoder og arbejdsgange der sikrer en koordineret indsats. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var e. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i plejeenheden blev arbejdet målrettet med vagtplanlægning og at organiseringen og arbejdstilrettelæggelsen understøttede plejeenhedens kerneopgaver om aftenen. Plejeenheden beskrev, at der var udfordringer med at rekruttere de nødvendige kompetencer, til at levere den hjælp og pleje som borgerne havde behov for. Plejeenheden havde en stor gruppe af medarbejdere med mange års erfaring, og medarbejderne var bevidste om egne og andre faggruppers kompetencer, og vidste hvordan og hvornår de inddrog andre faggrupper som sygeplejersker og terapeuter. Den strukturelle organisering med dag/aften og nat grupper henover døgnet, gav nogle udfordringer med hensyn til at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret pleje hos borgerne. 6
5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at målepunktet ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at beskrivelsen af den hjælp borgeren modtog om aftenen, ikke i tilstrækkelig grad var beskrevet. Plejeenheden havde to parallelle elektroniske systemer: En Plan hvor man orienterede sig om borgerne og dokumenterede. RE blev brugt til medicinering og til kørelister. Ledelsen beskrev, at ansvaret for dokumentationen i udgangspunktet lå hos koordinatorerne i daggrupperne, men at aftenpersonalet kunne redigere, og tilføje det der var specielt i plejen om aftenen. Medarbejderne kendte dokumentationspraksis og vidste, hvilke systemer de skulle bruge til hvad. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, hvis borgerens behov for hjælp, pleje og bistand ikke er beskrevet for hele døgnet. Det er ligeledes styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, hvis ikke alle ændringer og opfølgning på ændringer hos borgerne er registreret og videregivet, så enhver medarbejder kan varetage hjælpen, og sikre sammenhæng i de social og plejefaglige indsatser. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, at manglerne i plejeenhedens dokumentationspraksis ikke i tilstrækkelig grad, understøttede sammenhængen i plejen hos borgerne over hele døgnet. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at målepunktet under dette tema var orgerne oplevede, at der var blevet talt med dem om aktiviteter og at plejeenheden gjorde brug af de tilbud af aktiviteter der var til rådighed. Ledelsen beskrev, at det i organiseringen var daggruppernes primære ansvar, at tage samtalen med den enkelte borger om dennes ønsker og behov for aktiviteter. Ledelse og medarbejderne beskrev, at de når de blev bekendt med borgernes ønsker og behov for at deltage i aktiviteter, videregav oplysningerne til daggrupperne. Ledelse og medarbejdere henviste til Paletten, som var en oversigt over aktivitets og foreningstilbud i Odense. Der var ingen af borgerne, udtaget til stikprøve ved tilsynet, som var i et rehabiliteringsforløb efter 83 a eller træningsforløb efter 86, hvorfor målepunkterne vedrørende dette er vurderet ikke aktuelle. 7
3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt D t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker I to ud af tre journaler var borgernes vaner og ønsker ikke beskrevet. E t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 8
2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Medarbejderne talte med borgerne om ønsker til livets afslutning, men ønskerne blev ikke altid dokumenteret, så de kunne fremfindes. Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund D t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret I to ud af tre journaler var aftaler med pårørende og eller nære relationer ikke beskrevet. Hos en borger var det ikke beskrevet, at en nær relation varetog borgerens økonomi. 9
Hos en anden borger, var oplysningerne ikke opdateret efter dødsfald i den nærmeste familie Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer I en ud af tre journaler var den hjælp der var nødvendig for at kunne pleje en borger, der ikke kunne høre og huske, ikke beskrevet. E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur 10
3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber Ledelsen redegjorde for, at man ikke arbejdede systematisk med redskaber og metoder til opsporing og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand. t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber Plejeenheden havde ikke implementeret redskaber og arbejdsgange til at opspore ændringer, så medarbejderne arbejdede ikke systematisk med opsporing af ændringer. D t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen I to ud af tre journaler var der ikke fulgt op på ernæringsindsatsen og smerter i benet, hos en borger der var faldet ud af sin kørestol, og på sindsstemningen hos psykisk ustabil borger. 11
3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere 12
.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser Ledelsen redegjorde for en dokumentationspraksis, der havde til hensigt at understøtte de social og plejefaglige indsatser. Det primære ansvar for dokumentationen herunder eksempelvis opfølgning på pleje, var placeret hos koordinatorerne i daggrupperne. I de gennemgåede journaler, var dokumentationen af opfølgning, ikke i tilstrækkelig grad beskrevet. t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet I en ud af tre journaler var beskrivelsen af hjælpen hos borgeren om aftenen, ikke i 13
tilstrækkelig grad beskrevet..3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne 14
D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte I en ud af tre journaler var der ikke fastsat et mål for borgerens personlige og praktiske hjælp med rehabiliterende sigte. 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter 15
t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 16
4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 17
5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, ledelse og medarbejdere samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 18