Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 oktober 2013 Karen Hækkerup: Hatten af for pelsdyravlere / kvalitetsavlere i fremgang Se minkomsætningen i din kommune / NJF-kongres om foder Nye alliancer blandt auktionshuse åbner markeder for Kopenhagen Fur
NYHED - termisk VIDEOSIKRING direkte opkobling til dansk godkendt kontrolcentral Jeg har valgt den termiske videoalarm fra Sikring Syd, da jeg anser den for at være fremtidssikret, idet alarmen går til en dansk godkendt kontrolcentral og alarm detekteringen foretages af det termiske kamera, som søger efter varme. Jeg har som en ekstra sikkerhed valgt at kombinere løsningen med elhegnsalarmen, ligeledes fra Sikring Syd. Mølvadgård Mink. ZONE Det termiske kamera overvågerhele området og sørger for 100% synlighed selv i mørke og dårlig sigtbarhed. Det termiske kamera detekterer personer når de forcerer hegnet ind til farmen, sker dette vil kameraet låse sig fast på de indtrængende personer og afgive alarm. Alarmen fra det termiske kamera går direkte til F&P godkendt kontrolcentral og kontrolcentralen kobler sig op på kameraet og ser live billeder fra farmen. Se kameraet på WWW.SIKRINGSYD.DK Vi har set mange videosystemer igennem tiden og kan konstatere, at den nye termiske video alarm fra Sikring Syd virkelig giver nogle gode billeder, selv under ekstremt vanskelige forhold. Vores rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv i forhold til at verificere alarmen, og vi er dermed afhængige af gode billeder og i den forbindelse må vi sige, at det termiske kamera virkelig gør en forskel. Kontrolcentralen Rednings-Ringen, Lemvig A/S
INDHOLD oktober 2013 z leder: fremtidens succes kræver nutidige forandringer 5 z Landbrugets ny minister: Jeg er her for at sørge for de mennesker, som får velfærdssamfundet til at fungere 6 z Ann-Mona kickstartede kommunevalget 12 z Sæt dagsordenen i din kommune 16 z Igen et rekordår 19 z Kvalitetsfarm hærget af hvalpesyge 20 z Lønudgifter betalt af Kvalitetsprojektet 22 z Hjulet på vej i rabatten 24 z Avlsarbejde og forbedring af produktionen netop nu 26 z Pelsdirektøren: Vi skal nok få vores del af byttet 30 z Avlerbesøg sætter ansigt på kollossen Kopenhagen Fur 34 z Polsk Satellit skal bane vejen for nye leverandører 37 z KiCK vil være verdens væsentligste 38 z Faglig rådgivning øger indtjeningen på de danske minkfarme 43 z Nordiske pelsdyrforskere om foder og ernæring 44 z forekomsten af våd bug på danske minkfarme 46 z Mink med cyster ved brystbenet 47 z REGLER FOR SKINDUDSTILLINGER 48 z aktuelt 56 z navnenyt 60 Forsidefoto Jesper Clausen Nr. 7. oktober 2013 3
MARKEDETS BEDSTE MASKINE Øger stræklængden på dine skind Nu er du også fri for indstilling af ruller ved rulleskift Krog med uppercut funktion Bestil ruller til sæsonen ring nu og få en god pris. Måling er foretaget på 4 individuelle testgrupper med vildmink fra samme avler. Der er kørt med samme værdier af tryk på begge modeller, samme rullesammensætning af PAMU ruller og samme rullehastighed. PAMU SA 100 Efter tanning er skindene sendt til NAFA, hvor alle skind er blevet både vejet og størrelses opmålt. NAFA har vurderet skindene som blindtest - dvs. de ikke på forhånd er blevet oplyst, hvilke testgrupper af skind, der er kørt på hhv. SA 100 og SA 200 XT. Det viser sig, at skindene fra testgrupperne kørt på SA 200 XT ikke kun er lettere i læderet, men også at forekomsten af M40 er væsentlig større. Det skyldes, at ved at vaske skindene i 70-80 grader varmt vand med roterende copbørster og den store vandmængde på 3-4 L pr. skind *, at hårsækkene rengøres i dybden og derved øger fleksibiliteten i skindet. Vores studier har vist, at for at opnå dette banebrydende resultat, er det af største vigtighed, at vandets temperatur ikke er under 70 grader og at vandmænden samtidig er min. 3-4 liter. Således har for lille vandmængde og for lav temperatur ingen virkning. Flere stregskind vil gå over i næste størrelse. PAMU SA 200 XT Testresultater foretaget i samarbejde med NAFA og NORPOL *(recirkulation dvs. reelt forbrug er kun 2 dl. Pr. skind) Testresultater foretaget i samarbejde med NAFA og NORPOL. GRØNLANDSVEJ 5 7480 VILDBJERG pa@pamutec.com 96133030
Fremtidens succes kræver nutidige forandringer leder AF Torben Nielsen, tn@kopenhagenfur.com Sæsonens sidste auktion er overstået. Det gik godt, man fristes til at sige som sædvanligt. Alle håber naturligvis på, at de høje priser fastholdes et godt stykke tid endnu, men vi ved også, at en mild vinter, et omsving i økonomien på vore vigtigste markeder eller ændringer i moden kan trække tæppet væk under markedet pludseligt og voldsomt. Vi aner ikke, hvornår det sker, kun at det vil ske. Men samtidig kan vi glæde os over at dansk pelsdyravl aldrig tidligere har været så robust som nu. Danske skind opnår en meget stor merpris i forhold til andre europæiske skind, og vore produktionsomkostninger er ikke steget tilnærmelsesvist så meget som i det øvrige Europa. De fælles virksomheder er ligeledes i topform med høj effektivitet, kvalitet og indtjening. Så vi er mere end godt klædt på til at møde fremtiden, uanset hvad den måtte bringe. Vi har da også som erhverv fået en række fornemme anerkendelser og priser for vore resultater, og mon ikke alle fornemmer, at det omgivne samfund nikker anerkendende, når man siger, at man er pelsdyravler eller på anden vis er beskæftiget i vor branche. For fem år siden hang vi lidt med hovedet. Det gør vi heldigvis ikke længere. Så hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde det. Alt er godt. Hvorfor ikke tage en pause fra nye initiativer, med rationaliseringer og andre ubehageligheder. Hver gang man foretager ændringer, kommer man jo til at træde nogen over tæerne. Medarbejdere, kunder, avlere eller nogle helt fjerde. Hvorfor ikke slappe lidt af og nyde rosen og anerkendelsen. Det går jo så godt. Vi skal naturligvis nyde successen, men vi må hele tiden have in mente, at vi ikke er kommet sovende til successen. Og hvis vi som erhverv også skal klare os godt om ti eller tyve år. Ja så grundlægger vi successen nu. Vi kan og vil ikke slappe af, fordi vort erhverv er andet og mere end forretning. Det er en fælles passion, som bygger på et stærkt værdibaseret fællesskab. Vi insisterer på at være de bedste, og vi insisterer på, at vi vil overlade vort erhverv til næste generation i en bedre form, end da vi fik ansvaret. Vi har i sensommeren gennemført en række organisatoriske ændringer i Kopenhagen Fur. Det har berørt en række avlere for så vidt, at de ikke har kunnet få den sædvanlige livdyrsorterer eller det antal dage som ønsket. Det har vi ikke fået megen ros for. Selvom vi var forberedt på at få en del heftig kritik af de berørte avlere, og selvom vi naturligvis vidste, at en række kollegaer ville blive særdeles utilfredse med ændringerne, har frygten for kritik på intet tidspunkt overskygget pligten til at gennemføre de tiltag, som vi i ledelsen mener, er helt nødvendige for at fremtidssikre Kopenhagen Fur. Uanset om vi tjener gode penge eller mindre godt, ja så skal vi hele tiden optimere ressourceanvendelsen. God indtjening er ikke et argument for lav produktivitet eller en mindre fokuseret virksomhedskultur. Vi skal være skarpe, og det skal vi være hele tiden. Dårligdomme, der udvikler sig i de gode tider, bliver dødelig i dårlige tider. Derfor ændringerne og derfor må nogle avlere desværre i år acceptere, at tingene ikke er, som de plejer, og derfor må vi som ledelse lægge ryg til mange prygl. Vi er opmærksomme på, at der er rigtig mange eksperter i ledelse i vort erhverv, og alle har deres mening om, hvordan virksomheden skal drives. Men ledelse er ikke en åben demokratisk proces. Den administrerende direktør har ansvaret inden for de rammer, som er udstukket af bestyrelsen. Han sætter holdet, og han indestår for organisationen. Og der er behov for, at organisationen bliver stedse mere professionaliseret i takt med, at vi indfører ny teknologi og en mere direkte resultatsøgende salgs- og markedsføringsstrategi. Virksomhedskulturen er under forandring. Der vil blive stillet nye krav og efterspurgt nye kompetencer. Det vil nogle mene, er en trussel mod den trygge hverdag, og vreden vil blive vendt mod dem, der så at sige er symbolet på de nye tider. Men det er at rette smed for bager. De er kommet på holdet, fordi vi har behov for deres kompetencer, og fordi Kopenhagen Fur og dansk pelsdyravl også om ti år skal være et dynamisk erhverv i verdensklasse. Og de er kommet på holdet, fordi den administrerende indestår for, at de har de ledelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer, som er nødvendige for at fremtidssikre vor virksomhed. Nr. 7. oktober 2013 5
Landbrugets ny minister: Jeg er her for at sørge for de mennesker, som får velfærdssamfundet til at fungere. Fødevareminister Karen Hækkerup (S) tager hatten af for pelsdyrbranchen og sætter fokus på gældskrisen. Selvforskyldt eller ej, så skal vi være lydhøre overfor de landmænd, som er ramt af gældskrisen, fastslår ministeren. Men hun stiller også krav til landbruget. foto: Jens Dresling/Polfoto 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Nr. 7. oktober 2013 7
Pelsdyrbranchen tjener rigtig mange penge ind til Danmark, og den beskæftiger direkte 6000 mennesker. Det tager jeg hatten af for. Branchen skaber rigtig meget værdi for samfundet. Karen Hækkerup (S), Fødevareminister Politik Af Stig Andersen, journalist info@kopenhagenfur.com Foto: polfoto I daglig tale kaldes hun fødevareministeren. Men hendes ambition er at leve op til den fulde titel som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Og når det handler om landbrugets fremtid kunne titlen for den sags skyld også være vækstministeren. Karen Hækkerup, der 9. august i år skiftede fra Socialministeriet til Fødevareministeriet, er nemlig helt enig med partifællen Henrik Sass Larsen, der samme dag blev udnævnt til Vækst- og Erhvervsminister, og som ved sin tiltræden proklamerede, at der skal boostes liv i dansk landbrug, og at erhvervet har førsteprioritet i regeringens bestræbelser på at skabe øget vækst og flere arbejdspladser. - For alle, der har noget med fødevarer, landbrug og fiskeri at gøre, vil jeg blive oplevet som deres minister. Det gælder dem, der direkte har deres arbejde indenfor området, og dem, hvis arbejde har tilknytning til erhvervet, siger Karen Hækkerup. - Mange spørger, hvor meget miljø skal fylde, hvor meget klima og hvor meget landbruget skal fylde. Men klimaet og miljøet har vi jo ministerier, som tager sig af. Jeg er her for at sørge for de mennesker, som er med til at betale for, at velfærdssamfundet kan hænge sammen. Og netop den rolle har landbruget i høj grad, fastslår ministeren. I netop den sammenhæng har Karen Hækkerup da også et uforbeholdent skulderklap til pelsdyrbranchen. - Pelsdyrbranchen tjener rigtig mange penge ind til Danmark, og den beskæftiger direkte 6000 mennesker. Det tager jeg hatten af for. Branchen skaber rigtig meget værdi for samfundet. Der er god grund til at være glad og stolt af den eksport og de arbejdspladser, som pelsdyrbranchen står for, fastslår ministeren. - Der skal også kvitteres for, at der i pelsdyrbranchen har været en intensiv og effektiv indsats i forbindelse med nogle dyrevelfærdssager. Men jeg kan kun opfordre til, at der konstant arbejdes på at forbedre forholdene for dyrene, siger Karen Hækkerup. Landbruget må tage en snak om etik Som en reaktion på regeringens erklærede prioritering af landbruget har direktøren i Fødevarer & Landbrug, Søren Gade, fremhævet, at erhvervet har et potentiale på 50 milliarder i eksportindtægter. Det potentiale vil Karen Hækkerup meget gerne være med til at udnytte. Men ikke uden betingelser. - Jeg har en ambition om, at det potentiale skal udnyttes, siger Karen Hækkerup, men det skal ske på en måde, som ikke kun stiller landmændene og fiskerne tilfredse, men som også er politisk spiseligt. Det omfatter bl.a. en snak om etik. Både når det handler om dyrevelfærd, miljø, og hvad der kan gøres for at undgå, at f.eks. de sojaprodukter, vi importerer, ikke er skadelige for det nærmiljø, hvor de produceres. Den ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri lægger således ikke op til, at det med hende som minister bliver relevant at stille spørgsmålet, om hun bliver erhvervets minister eller forbrugernes minister. - Jeg kan være begge dele. I fødevareministeriet handler mange ting om, hvordan vi hjælper forbrugerne i forhold til fødevarer, kostråd, sikkerhed osv. Men der ligger også hensynet til erhvervet. Det betyder ikke, at der kan gåes på kompromis med sikkerheden for forbrugerne. Landbrugserhvervet ved godt, 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Vi er klar, når du kalder HELE NOVEMBER MÅNED Ring inden kl. 18.00 og få dine dagligvarer leveret næste dag. Med god service og hurtig levering Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen. I pelstiden har vi åbent fra kl 7.00 18.00, og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen. Vi ønsker alle en god sæson! Erik Bach 20 12 32 12 Tobias Rundin 28 35 04 53 Ole Andersen 20 12 32 13 Jens Villadsen 22 69 58 10 Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31 Heiko Andresen 20 29 32 44 Johannes Nielsen 30 80 12 00 Henrik Mortensen 20 20 56 11 Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68 Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27 Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) 75 89 12 44 Telefax (+45) 75 89 11 80 www.hedensted-gruppen.dk Døgnservice 20 21 30 44 Nr. 7. oktober 2013 9
at vil vi noget på sigt, så skal vi kunne eksportere, og at det kræver høj kvalitet og stor fødevaresikkerhed. Vi skal ikke vinde på at snyde forbrugeren, tværtimod. Det handler om at skabe de bedste produkter. Også for de dele af verden, hvor der ikke er samme adgang til sunde og sikre fødevarer. Firkantede regler skal væk Og du og regeringen vil noget med landbrugserhvervet? - Bestemt. Det arbejdes der bl.a. på i de vækstteams, der er nedsat, og i Naturog Landbrugskommissionen. Det handler om at finde metoder, der virker, og at erhvervet forpligtes til at gøre tingene på den bedste måde. Jeg kan jo allerede se nogle ting, der skaber barrierer for landmændene, men som ikke er nødvendige, og som skyldes, at vi har en lovgivning, som rammer alle ens, selv om forholdene og betingelser er forskellige fra landbrug til landbrug. De barrierer vil du fjerne? - Vi skal have fjernet de mest firkantede regler. Noget jeg her og nu kan se, ser fjollet ud, er gødningsreglerne. I dag er der landmænd, som bliver pålagt at gødske mindre, end deres jorde faktisk kan klare. Vi er ikke gode nok til at finde frem til, hvor vi kan lempe på reglerne. Men der findes også de omvendte situationer. Når man har de samme regler for alle, rammer det nogle for lidt og andre for meget. Gældskrisen den største udfordring Du har nu være minister for landbruget i godt 2 måneder. Hvad er den største udfordring for landbrugserhvervet her og nu? - Gældskrisen. Jeg hører ofte, at landbrugets store gældsproblemer ikke skyldes miljøkrav eller andet, men at man har handlet for dyrt, har spekuleret i schweizerfranc eller at man ikke har udvist rettidig omhu. Jeg kan argumentere for, at det er vigtigt, at vi holder hånden under disse landmand. For mig går der en direkte linje fra de landmænd, som sørger for at have en fornuftig drift og skaber arbejdspladser, til de mange tusinde mennesker, som forarbejder det output, der kommer fra landmændene. Hvis ikke vi får råvarerne, er der heller ikke noget at forarbejde. Så det handler ikke kun om at have fokus på landmanden, men også på hvilke samfundskonsekvenser, der er. Det er bestemt ikke alle kriseramte landmænd, som er det selvforskyldt, og fælles for alle landmænd er, at de repræsenterer et eksportoverskud, og at der er mange arbejdspladser knyttet til erhvervet. Vil du som minister være mere overbærende overfor landmænd, som har forsøgt at optimere indtjeningen, end over for andre? - Nej. Kravene til, hvordan man opfører sig økonomisk, gælder for alle. Men noget, vi kan se på, er, hvordan vi får pumpet flere penge ind i landbruget for at understøtte, at landbrug ikke går på røven. Ikke kun for at være rare overfor den landmand, som står med håret i postkassen, men også fordi jeg er optaget af de mange arbejdspladser, der er knyttet til landbrugserhvervet. Noget er selvforskyldt, men der er også mange landmænd, hvor økonomien bare er anstrengt. Som står op hver morgen og arbejder hårdt uden at vide, om det hele hænger sammen, når dagen er slut. Disse mennesker skal man være lydhøre overfor, hvis man vil have et landbrugserhverv i Danmark. Og det vil jeg gerne. Udvikling og aktive ministre Din ministerkollega, vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen, har brugt udtrykket, at landbruget skal boostes. Hvor ser du konkrete vækstmuligheder? - Mange steder. Vi eksporterer allerede meget, og regeringen har prioriteret ministertid til, at vi kan rejse ud i verden til de store eksportmarkeder. Jeg skal selv på en tur til Kina og Japan i efteråret. Det kan godt være, at mange danskere tænker: Herregud, kan det virkelig betyde noget. Men, at en minister bakker op betyder noget i mange lande. Boostet kan bl.a. bestå i, at vi som ministre går i front og viser flaget på eksportmarkederne. Men det handler også om at satse på vækst baseret på miljøteknologi og udvikling af både arbejdsprocesser og produkter. Hvad kan det være? - Jeg vil ikke løfte sløret for meget, for vi har hverken en finanslov eller et landdistriktsprogram klar endnu. Men det handler om at satse på det, som skaber arbejdspladser, og som kan løfte industrien op på et højere niveau. Et eksempel er det såkaldte månegris -projekt, som går ud på at producere mere, samtidig med, at vi passer på klimaet, forurener mindre og har dyrevelfærden i 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
højsædet. Den form for udvikling er ikke bare godt for dyrene og for klimaet, men også for vores eksport. Millioner af mennesker vil i fremtiden udgøre middelstanden i nogle af de vækstøkonomier, som vi eksportmæssigt satser på. Danmark har alle dage været foregangsland på landbrugsområdet, men det er man kun, hvis man bliver ved med netop at prioritere det. Og den prioritering har jeg. Ingen sure miner, tak! Landbruget er begejstrede for udmeldingen om vækst, og har bl.a. givet udtryk for, at der er dokumentation for, at der kan produceres mere, uden at det går ud over miljøet. Er du enig i det? - Landbrug & Fødevarer har flere gange stolt vist mig en pjece som viser, hvordan kvælstofudledningen er nedbragt samtidig med at omsætningen er øget. Her i Fødevareministeriet er der dog mange, som husker, at der har været sure miner og sværdslag hver gang, der har været tiltag, som har gjort at Landbrug & Fødevarer har nået netop de resultater. Du forventer som minister en mere positiv indstilling? - Det handler ikke om, at jeg forventer et positivt landbrug. Jeg har tænkt mig ikke at give landbruget anledning til andet end at være i positiv dialog med mig. Jeg vil gerne være minister, også for erhvervet, og det vil kun lykkes med en god kontakt og en god, respektfuld og konstruktiv dialog bygget på tillid. Det er den måde, jeg arbejder på. Og min erfaring er, at de løsninger, man finder frem når, man inddrager folk, som regel er bedre end dem, man selv har kunnet finde frem. Der skal strammes op på etikken Landbrugets reaktion på vækstambitionen er, at det kræver flere dyr på markerne, og at der slagtes og malkes mere? - Jeg vil meget gerne have flere slagtesvin. Omvendt kan jeg se, at der eksporteres en masse smågrise og sødmælkskalve, som opfostres på en levevis, som jeg ikke synes, er i orden. Jeg er villig til at gå langt for at komme erhvervet i møde, men landbruget må også hanke op i sig selv og tydeliggøre sin egen etik. Det er ikke nok med en fremstrakt hånd, der kræver kompensation eller betaling. Vi må hver især finde ud af, hvordan vi også kan give. Mangler der moral i landbruget? - Det tror jeg ikke. Den enkelte landmand skal jo have det til at fungere og bliver måske nødt til at gå på kompromis med nogle ting. I dag eksporteres der over 40.000 sødmælkskalve, for få år siden var det 4.000. Formentlig skyldes det krisen, at landmænd tyer til løsninger, som de i virkeligheden ikke er stolte af. Men landmændene bør - set under ét - sørge for at hæve barren. Når vi eksporterer til Kina og Japan handler det om kvalitet og fødevaresikkerhed, for vi kan ikke konkurrere på lønninger. Er det i orden at slække på etikken og kvalitetskravene, når man er lidt presset? - Det kender vi sikkert alle, at vi gør som mennesker. Men som minister er det mit ansvar at skride ind, hvis noget ikke er i orden. Og i Danmark har vi et forbud mod sødmælkskalve. Det kunne også handle om f.eks. halal-området, hvor der er et stort marked for slagtninger uden bedøvelse. Her kunne jeg ikke drømme om at gå på kompromis. Det er muligt at slagte uden bedøvelse i Danmark i dag, hvis man har en tilladelse, men en sådan tilladelse er endnu ikke givet. Og jeg fjerner den mulighed nu. Men det er ikke forbudt i resten af EU, så man kan eksportere sig ud af det. Derfor vil jeg også rejse spørgsmålet i EU. Kan ønsket om vækst i landbruget harmonere med regeringens grønne dagsorden? - Vi kan sagtens gøre begge dele. Ambitionen er en grøn dagsorden med mere økologi og bæredygtighed. Det forhindrer ikke et målrettet landbrug, som sviner mindre og har styr på tingene. Nr. 7. oktober 2013 11
Efter Sjællandske skrev om sagen, har politikere og forvaltning offentligt vasket hænder flere gange. Minkavlerne fik lovning på svar inden fire uger, men nu dukker flere sager op, der sidder fast i det kommunale mudder. Sjællandske Næstved, 19. september 2013 Ann-Mona kickstartede kommunevalget Danske landmænd må vente på svar i årevis, mens den kommunale behandling af miljøsager går i tomgang. I Brandelev på Sydsjælland blev det for meget for en kvindelig minkavler. Efter mere end 2 års venten på svar fra kommunen og et estimeret omsætningstab på 2,5 millioner kr. om året, gik hun til den lokale avis med sin historie og så skete der pludselig noget. Politik Af Nina Brønden Jakobsen nbj@kopenhagenfur.com Foto: Emil Frej Hansen I den lille by Brandelev ved Næstved bor minkavler Ann-Mona Kulsø Larsen og hendes mand Henrik Nordgaard Hansen. Sammen driver de en gård, hvor de har jordbrug, svin og mink. Ann-Mona står for den daglige pasning af gårdens mink, og det er et arbejde, der lønner sig. Hun oplever en stor efterspørgsel og høje gennemsnitspriser på sine skind, og i 2011 besluttede hun sig derfor for at søge om tilladelse til at udvide sin bedrift med 900 minktæver. En investering, der kunne øge hendes indtjening med 2, 5 millioner kroner om året. Sammen med en miljøkonsulent fra Kopenhagen Fur gik Ann-Mona i gang med at lave en miljøansøgning til Næstved Kommune. - Jeg ville være sikker på, at min ansøgning var lavet rigtigt. På den måde håbede jeg på at kunne undgå unødigt tovtrækkeri med kommunen. Selvom min ansøgning var gennemarbejdet, havde jeg dog forberedt mig på, at der kunne 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
gå nogen tid, inden jeg fik en afgørelse. Men at der ville gå over 2 år, dét havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, siger Ann-Mona. Dårlig kommunikation Sagen var fra begyndelsen præget af dårlig kommunikation med Næstved kommune. Sagsbehandleren takkede nej til at komme ud og se farmen, og den miljørapport, der skulle udarbejdes af kommunens biolog, kunne Ann-Mona ikke få at se selvom hun selv delvist havde finansieret denne. Desuden rykkede kommunen hele tiden de aftalte tidsfrister. Når Ann-Mona kontaktede sin sagsbehandler fik hun at vide, at hun ville få svar efter jul. Efter jul fik hun at vide, at hun ville få svar efter sommerferien, og til sidst fik hun besked om, at sagen var overgået til et privat miljøkonsulentfirma. Det betød, at de næste mange måneder gik med spørgsmål fra den nye sagsbehandler. - Jeg kunne ikke fatte det. Den lange ventetid og alt det besvær for ingenting. Det virkede som om, det private konsulentfirma slet ikke havde sat sig ind i vores sag. Firmaet spurgte ind til ting, vi allerede havde fortalt Næstved Kommune mange gange. Havde firmaet ikke læst vores ansøgning eller miljørapporten? Mange af spørgsmålene så mærkværdige, at jeg den dag i dag ikke kan se, hvordan de kunne have noget med miljøsagen at gøre, siger hun. En sag for medierne Til sidst fik Ann-Mona nok. I slutningen af august 2013 havde sagen varet i 2 år, og Ann-Mona besluttede sig for at gå til Sjællandske Medier med sin sag. En journalist på Næstved-redaktionen fattede straks interesse. Det forestående kommunalvalg gav journalisten en oplagt vinkel til historien, og han fik fat i Ann-Monas sagsbehandler, der blev bedt om at redegøre for sagen. Han tog også på visit hos Ann-Mona i Brandelev og få dage efter ryddede historien forsi- Nr. 7. oktober 2013 13
den af avisen under overskriften: "Kommunalt smøleri bremser virksomhed i vækst." I Næstved Kommune har minkbranchen oplevet massiv fremgang en tendens, der går igen i en lang række danske kommuner (se omsætningstal s. 16-17). Alligevel afslører nye tal fra Miljøministeriet, at sagsbehandlingen på miljøgodkendelser i Næstved Kommune i 2012 var 50 % langsommere end i en gennemsnitlig dansk kommune. Ann-Mona kom sammen med sin revisor frem til, at Næstved Kommune har snydt sig selv for estimerede 500.000 kr. i kommunekassen. Alle de tal fik journalisten i hånden, og dernæst tog sagen fart i medierne. flere opfølgninger på sagen. De lokale politikere stod også i kø for at ytre sig til medierne om minkavleren fra Brandelev, der var et eksempel på, hvordan kommunen ikke tilgodeså virksomheder i vækst. Med overskrifter som "Minksmøleri kickstarter kommunevalg" og "Minkfarm på alles læber" fik Ann-Monas sag massiv dækning i pressen. Kommunen måtte ad flere omgange undskylde og forklare sig i medierne. Til sidst blev Ann-Mona bedt om at medvirke i et debatprogram på TV 2 Øst, hvor hun skulle diskutere sin sag med Michael Rex (S), der er kommunalpolitiker i Næstved. Han er også medlem af miljøudvalget, der har siddet med hendes sag. I debatten undskyldte Micheal Rex på vegne af kommunen. - Det er ikke godt nok. Jeg ligger mig fladt ned. Der er sket for mange ting, som ikke bør ske i sådan en sag. Vi har forlangt, at der politisk set bliver strammet op, siger Michael Rex og på TV lovede han, at Ann-Mona ville få en afgørelse indenfor en måned. En måned efter fik Ann-Mona så langt om længe et udkast til en godkendelse af sine nye minkhaller. Men de lokale aviser har dog ikke sluppet sagen endnu. De er gået videre med at kigge på Næstved Kommunes behandling af miljøgodkendelser fra såvel svinebønder som kvægavlere. Det har givet anledning til nye historier: "Næstved Kommune i ny sag om smøleri", hvor Ann-Monas sag danner rammen. Politikere beklager TV 2 Øst bragte historien dagen efter og Ritzau tog den også op. Over den næste uge bragte lokale og regionale medier Se omsætningstal for din kommune på side 16-17. Tidslinje September 2011 Efteråret 2011 Marts 2012 Maj 2012 Midt i maj 2012 Sidst i maj 2012 Efterår 2012 Februar 2013 Maj 2013 Maj - august 2013 August 2013 Ann-Mona indsender en miljøansøgning til kommunen. Den kommunale sagsbehandler inviteres på besøg på Ann-Monas farm med tilbud om at se området og drøfte tidsplanen for sagsbehandlingen. Sagsbehandleren oplyser, at besøg på farmen ikke indgår som led i sagsbehandlingen. Ann-Mona modtager en mail med en række spørgsmål til miljøansøgningen fra Næstved kommune. I begyndelsen af maj modtager Ann-Mona en mail fra sagsbehandler om, at kommunens biolog vil komme og se farmen. Kontakter Ann-Mona sagsbehandler, der siger, at sagen fortsættes efter sommerferien. Ann-Mona orienterer sagsbehandler om, at en udvidelse af avlsdyr kun kan udtages én gang om året i november grundet minkens årscyklus. Sagsbehandleren meddeler Ann- Mona, at dette ikke har betydning for sagsbehandlingen. Besøger en biolog farmen. Han meddeler, at sagen har lange fremtidsudsigter. Ann-Mona kontakter derfor sagsbehandleren samme fredag med ønske om en kort tænkepause. Mandag morgen kontaktes sagsbehandleren igen, hvor Ann-Mona meddeler ham, at hun ønsker at beholde sin ansøgning. Sagsbehandleren fortæller, at sagen grundet Ann-Monas tænkepause henover weekenden nu vil være yderligere et halvt år forsinket. Ann-Mona modtager og betaler regningen for biologbesøget. Afdelingen for Plan og Erhverv, Næstved Kommune, sættes ind i dele af sagen, og Ann-Mona får at vide, at et eksternt firma vil overtage sagen snarest. Sagen overdrages til eksternt firma. Ann-Mona meddeles, at der er forventet partshøring og nabohøring den 01.06.2013 samt annoncering i juli/august 2013. Ann-Mona modtager flere mails fra det eksterne firma med nye spørgsmål til sagen, samt spørgsmål der allerede er at finde i ansøgningen. Medierne går ind i sagen. 10. september 2013 Sagen forelægges på lukket byrådsmøde i Næstved kommune. 17. september Ann-Monas miljøkonsulent fra Kopenhagen Fur modtager nye spørgsmål til ansøgningen. 20. september Ann-Mona modtager en mail med udkast til miljøgodkendelsen fra Næstved kommune, samt en plan for høringsfasen hos naboer og andre interessenter. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Nr. 7. oktober 2013 15
Sæt dagsordenen i din kommune I tider, hvor der synges klagesange om svag økonomisk vækst og stor ledighed i Danmark, kan det virke paradoksalt, at de enkelte kommuner ikke i højere grad er til for borgere og lokale virksomheder. Det gælder særligt i områder af Danmark, hvor arbejdspladser ikke hænger på træerne. Mange danske kommuner bryster sig af at være erhvervsvenlige, men i gennemsnit bruger en dansk kommune 303 dage på at behandle en sag om miljøgodkendelse indenfor husdyrbrug. Kommunalvalget den 19. november er en glimrende anledning til at fortælle historien om dansk pelsdyravl og måske få gjort op med eventuelle barrierer for vækst. Hvis du vil fortælle den gode historie om pelsbranchen op til kommunalvalget er her nogle enkelte trin, som du kan følge: 1. Find din kommune på listen 2. Noter dig, hvordan udviklingen i pelsbranchen tegner sig for din kommune 3. Find et eller flere lokale eller regionale medier fra din kommune fx din lokalavis 4. Udpeg en relevant journalist herfra og fremlæg din historie for ham eller hende 5. Tilbyd journalisten kommunetallene og inviter evt. journalisten ud at besøge dig på din farm. Det er tit relevant for journalisten, der skal have billeder til sin historie Du er altid velkommen til at kontakte Kopenhagen Furs kommunikationsafdeling, hvis du har brug for sparring eller hjælp i forbindelse med pressekontakt. kommune navn Indbyggere 2013 Antal farme 2009 antal farme 2013 antal avlsdyr 2009 antal avlsdyr 2013 beregnet skindproduktion 2009 Antal skind beregnet skindproduktion 2013 Antal skind beregnet omsætning 2009 Beregnet omsætning 2013 Omsætning pr. indbygger 2009 Omsætning pr. indbygger 2013 omsætningsvækst siden 2009 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Læsø 1.839 9 9 13.756 16.464 75.658 90.552 15.358.574 55.417.824 8.352 30.135 40.059.250 Holstebro 57.254 131 131 294.642 341.165 1.620.531 1.876.408 328.967.793 1.148.361.390 5.746 20.057 819.393.597 Jammerbugt 38.597 89 88 147.496 164.288 811.228 903.584 164.679.284 552.993.408 4.267 14.327 388.314.124 Ringkøbing-Skjern 57.529 105 110 207.866 240.833 1.143.263 1.324.582 232.082.389 810.643.878 4.034 14.091 578.561.489 Varde 49.969 80 73 159.802 180.838 878.911 994.609 178.418.933 608.700.708 3.571 12.182 430.281.775 Lemvig 21.223 39 39 67.021 72.003 368.616 396.017 74.828.947 242.362.098 3.526 11.420 167.533.152 Billund 26.357 29 28 71.281 88.778 392.046 488.279 79.585.237 298.826.748 3.020 11.338 219.241.512 Struer 21.846 35 36 62.597 68.810 344.284 378.455 69.889.551 231.614.460 3.199 10.602 161.724.910 Frederikshavn 60.775 80 78 138.001 159.434 759.006 876.887 154.078.117 536.654.844 2.535 8.830 382.576.728 Vesthimmerlands 37.586 43 42 73.141 98.358 402.276 540.969 81.661.927 331.073.028 2.173 8.808 249.411.102 Morsø 21.189 28 27 50.463 54.222 277.547 298.221 56.341.940 182.511.252 2.659 8.613 126.169.313 Hjørring 65.767 101 101 140.934 164.098 775.137 902.539 157.352.811 552.353.868 2.393 8.399 395.001.057 Ikast-Brande 40.468 28 34 69.322 91.631 381.271 503.971 77.398.013 308.429.946 1.913 7.622 231.031.933 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
kommune navn Indbyggere 2013 Antal farme 2009 antal farme 2013 antal avlsdyr 2009 antal avlsdyr 2013 beregnet skindproduktion 2009 Antal skind beregnet skindproduktion 2013 Antal skind beregnet omsætning 2009 Beregnet omsætning 2013 Omsætning pr. indbygger 2009 Omsætning pr. indbygger 2013 omsætningsvækst siden 2009 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Hedensted 45.868 28 29 78.827 93.503 433.549 514.267 88.010.346 314.731.098 1.919 6.862 226.720.753 Brønderslev 35.600 38 34 57.572 71.195 316.646 391.573 64.279.138 239.642.370 1.806 6.732 175.363.232 Thisted 44.494 49 51 67.941 85.327 373.676 469.299 75.856.127 287.210.682 1.705 6.455 211.354.556 Vejen 42.700 38 38 66.241 73.783 364.326 405.807 73.958.077 248.353.578 1.732 5.816 174.395.502 Esbjerg 115.051 83 80 172.028 195.280 946.154 1.074.040 192.069.262 657.312.480 1.669 5.713 465.243.218 Herning 86.595 50 51 115.997 138.477 637.984 761.624 129.510.651 466.113.582 1.496 5.383 336.602.932 Rebild 28.866 22 20 28.601 31.550 157.306 173.525 31.933.017 106.197.300 1.106 3.679 74.264.284 Skive 47.291 19 17 47.416 50.627 260.788 278.449 52.939.964 170.410.482 1.119 3.603 117.470.518 Nordfyns 29.224 9 10 22.863 30.845 125.747 169.648 25.526.540 103.824.270 873 3.553 78.297.731 Nyborg 31.350 12 12 21.888 29.776 120.384 163.768 24.437.952 100.226.016 780 3.197 75.788.064 Mariagerfjord 42.111 23 20 28.897 33.702 158.934 185.361 32.263.501 113.440.932 766 2.694 81.177.432 Odsherred 32.452 12 11 21.402 25.068 117.711 137.874 23.895.333 84.378.888 736 2.600 60.483.555 Sorø 29.288 8 8 15.256 21.324 83.908 117.282 17.033.324 71.776.584 582 2.451 54.743.260 Vejle 108.826 44 45 66.654 76.659 366.597 421.625 74.419.191 258.034.194 684 2.371 183.615.003 Norddjurs 38.035 11 10 20.779 23.018 114.285 126.599 23.199.754 77.478.588 610 2.037 54.278.835 Viborg 94.333 27 25 43.484 53.008 239.162 291.544 48.549.886 178.424.928 515 1.891 129.875.042 Syddjurs 41.894 8 7 18.466 19.075 101.563 104.913 20.617.289 64.206.450 492 1.533 43.589.161 Aabenraa 59.208 8 8 23.795 25.602 130.873 140.811 26.567.118 86.176.332 449 1.455 59.609.215 Kerteminde 23.787 4 4 8.356 10.092 45.958 55.506 9.329.474 33.969.672 392 1.428 24.640.198 Kolding 89.556 16 16 30.175 34.786 165.963 191.323 33.690.388 117.089.676 376 1.307 83.399.289 Aalborg 203.448 39 38 56.835 67.041 312.593 368.726 63.456.278 225.660.006 312 1.109 162.203.729 Assens 41.325 5 5 8.670 13.230 47.685 72.765 9.680.055 44.532.180 234 1.078 34.852.125 Middelfart 37.523 5 5 10.795 11.856 59.373 65.208 12.052.618 39.907.296 321 1.064 27.854.679 Bornholm 40.715 10 10 13.676 12.741 75.218 70.076 15.269.254 42.886.206 375 1.053 27.616.952 Holbæk 69.263 13 11 18.637 20.507 102.504 112.789 20.808.211 69.026.562 300 997 48.218.352 Sønderborg 75.732 6 7 14.145 19.637 77.798 108.004 15.792.893 66.098.142 209 873 50.305.250 Silkeborg 89.346 9 7 19.715 19.025 108.433 104.638 22.011.798 64.038.150 246 717 42.026.353 Faaborg-Midtfyn 51.409 4 4 9.080 10.415 49.940 57.283 10.137.820 35.056.890 197 682 24.919.070 Næstved 81.163 8 8 14.132 16.031 77.726 88.171 15.778.378 53.960.346 194 665 38.181.968 Haderslev 56.051 5 4 9.870 10.996 54.285 60.478 11.019.855 37.012.536 197 660 25.992.681 Tønder 38.686 4 6 3.534 7.208 19.437 39.644 3.945.711 24.262.128 102 627 20.316.417 Roskilde 83.554 8 8 13.848 15.201 76.164 83.606 15.461.292 51.166.566 185 612 35.705.274 Slagelse 77.167 8 8 9.700 10.405 53.350 57.228 10.830.050 35.023.230 140 454 24.193.180 Randers 96.007 9 8 11.889 12.168 65.390 66.924 13.274.069 40.957.488 138 427 27.683.420 Kalundborg 48.294 6 6 5.101 5.166 28.056 28.413 5.695.267 17.388.756 118 360 11.693.490 Guldborgsund 61.322 3 4 4.895 6.150 26.923 33.825 5.465.268 20.700.900 89 338 15.235.633 Horsens 84.871 4 4 6.050 7.450 33.275 40.975 6.754.825 25.076.700 80 295 18.321.875 Odense 193.370 4 4 10.379 11.875 57.085 65.313 11.588.154 39.971.250 60 207 28.383.097 Skanderborg 58.094 4 4 2.315 2.445 12.733 13.448 2.584.698 8.229.870 44 142 5.645.173 Århus 319.094 5 5 10.940 12.250 60.170 67.375 12.214.510 41.233.500 38 129 29.018.990 Nr. 7. oktober 2013 17
360 Termisk overvågning Med en termisk videosikring fra Knop Elektronik får du en pålidelig og sikker overvågning af din farm. Masten indeholder både traditionelle styrbare videokameraer samt faste termiske kameraer, som giver dig fuld 360-graders overvågning. Alle kameraerne overvåges af den medfølgende computer, hvor billederne fra de termiske kameraer analyseres for afvigelser og bevægelser. Analyse-softwaren er udviklet af en af verdens førende virksomheder inden for overvågning og bruges bl.a. til både militære og civile overvågningsformål. Dette giver dig de bedste overvågningsforhold og reducerer falske alarmer til et absolut minimum. Uanset vejr- og lysforhold fungerer overvågningen upåvirket, da de termiske kameraer i samarbejde med analyse-soft-waren er i stand til meget præcist at identificere afvigelser. Installationen af masten er let og simpel, hvorfor din farm hurtigt bliver sikret. Efter installationen bliver masten tilsluttet en dansk kontrolcentral som 24 timer i døgnet overvåger din farm. Hvis det ikke er muligt at installere en mast på farmen, kan kameraerne også placeres langs hegnet, hvorved du opnår samme sikkerhed. Derudover er det muligt at inddele farmen i specifikke alarm-zoner, således at detekterede afvigelser kan udløse en akustisk såvel som visuel sirene, informere dig, en stedfortræder eller en vagtpatrulje gennem kontrolcentralen. Vi kan tilbyde en fordelagtig leasingaftale, som udover masten også inkluderer fuld service og vedligehold. kvalitet er ikke en tilfældighed, men et resultat af en målrettet indsats. ForDele: - 3 stk. traditionelle styrbare kameraer - Vi overvågner alle 360 grader konstant (med 25 billeder i sekundet) - Professionelt analyse-software til automatisk billedanalyse - 24-timers døgnovervågning - Enkel og hurtig installation - Centralt placeret installationspunkt - Individuelt tilpassede løsninger knop elektronik A/s Fabriksvej 20 7600 Struer Tlf.: 9784 0444 Fax.: 9784 0666 knop@knop.dk www.knop.dk 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Igen et rekordår kvalitet Af Bjarne rasmussen, kvalitetschef bra@kopenhagenfur.com Så er salgssæsonen 2012/2013 forbi. Det var igen en rekordsæson, og de danske pelsdyravlere fik en gennemsnitspris på hele 612 kr. til sammenligning har de udenlandske minkskind, som er solgt på Kopenhagen Fur, fået 494 kr. i gennemsnit. Altså en merpris på 118 kr. pr. skind til de danske avlere. Merværdien for danske skind i forhold til udenlandske skind er øget fra sidste sæsons 20,9 procent til i denne sæson 23,8 procent. Det må siges, at være et rigtigt flot resultat. Årsagen til dette er helt klart benhårdt arbejde, og den store opbakning til de aktiviteter, der bliver afholdt: Der er en Avlsdyrbank. Der er alle lokaludstilingerne, landsdelsudstillingerne og landsudstillingen i Herning. Alt dette ses tydeligt, når man kikker på tallene fra den netop overståede sæson. Velvet-procenten i hovedtyperne er steget fra 70 til 75 procent på danske skind. Velvet 2-andelen er steget fra 766.000 skind til 1.301.800 skind. Velvet 3-andelen udgør i år 11.200 skind. Det er en stigning på 60 procent i forhold til sidste sæson, men dog kun 0,1 procent af det samlede udbud. Vi har altså rimelig styr på udviklingen, dog er der nogle avlere, som ligger med over 2 procent af deres skind i Velvet 3. Disse avlere skal være særligt opmærksomme på, at dette tal ikke øges yderligere til den kommende sæson. Vi skal stadig øge størrelsen samt kvaliteten på vores skind, således at vi får en endnu bedre pris for skindene. Vi skal have fokus på antallet af dækhår og silketheden. Det er vigtigt, at vores skind har rigtig mange dækhår, og det skal være de tynde fine, silkede dækhår. Vi skal sikre os, at vi får en rigtig god underuld på skindene. Vi skal sikre os, at vores gode kvalitet og størrelse ikke bliver sat til i pelsningsprocessen. Jeg opfordrer alle til at fortsætte det målrettede arbejde, så er jeg sikker på, at den positive udvikling fortsætter. Der har været over 1.000 avlere på sorteringskursus i auktionshuset. Der har været holdt sorteringskurser i lokalforeningerne, hvor der yderligere har været omkring 230 avlere på kursus. Der er solgt over 800 livdyrsorteringsdage til danske avlere. Der kommer løbende artikler om kvalitet fra Kopenhagen Fur. Mutationstyperne har også haft en positiv udvikling på Velvet-andelen. Her er det dog vigtigt, at man går efter Velvet 1, fordi velvet 2 generelt ikke opnår den samme merpris som i hovedtyperne. Størrelsesudviklingen fortsætter den positive tendens, og de danske skind er igen i denne sæson blevet større. Andelen af danske Purple og Platinum skind er i den netop overståede sæson faldet lidt. Der er meget fokus på pelsningsarbejdet. De overordnede mål for den kommende sæson er: Nr. 7. oktober 2013 19
Kvalitetsfarm hærget af hvalpesyge kvalitet Af Søren Jespersen Sje@kopenhagenfur.com Det gik så godt, men et udbrud af hvalpesyge i sommeren 2012 vendte op og ned på Allan Gadebergs farmdrift. Som én af de tre farme, som Kvalitetsgruppen har arbejdet med igennem nogle år, var Allan Gadeberg på en rejse fra dårlig til god kvalitet. Det arbejde gik støt fremad lige til det øjeblik, hvor hvalpesygen brød ud på farmen. Allan Gadeberg mistede 2.000 hvalpe og samme år var der problemer med foderkvaliteten. Alt i alt, et rigtig skidt år for Allan Gadeberg og for den gode gænge, farmen ellers var ved at komme i. I den meget vanskelige situation havde Allan Gadeberg valget mellem at køre videre med egne dyr, velvidende at hvalpesyge sætter negative spor med lavere hvalpegennemsnit og dårligere pelskvalitet i produktionen i årene fremover eller at satse på nye dyr. Allan Gadeberg valgte den sidste, og - ifølge Kvalitetsgruppen - eneste rigtige løsning: Han skiftede konsekvent alle hanner ud til parringen i 2013. Der er fravænnet 5,7 hvalpe i år, og Allans mentor fra Kvalitetsgruppen Jens-Arne Kristiansen er optimist på Allan Gadebergs og kvalitetsprojektets vegne: - Jeg tror, at vi når vores mål. Det er min vurdering på nuværende tidspunkt, siger han. Og en tydeligt glad Allan Gadeberg er heller ikke i tvivl: - Om 3 måneder så rykker det. Ikke bare lidt, det rykker meget. Kvaliteten er lovende og dyrene har god størrelse. Op til den kommende parring skal Allan Gadeberg ud og købe omkring 50 nye hanner i Brown/Glow, og derudover skal der findes omkring 200 hanner i egne rækker. Kvalitetsgruppen mener, at det absolut er realistisk at finde gode kvalitetsdyr på farmen til den fortsatte avl. tetsgruppen overbevist om, at Allan Gadeberg kan hente noget. I det hele taget opfordrer Kvalitetsgruppen til, at man som avler og pelseri udviser omhyggelighed. Pelsningsfejl og for dårligt tanede skind koster på bundlinjen. I forbindelse med pelsningen er Kvali- 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL