Danske Bank koncernens forretningsmodel

Risikostyring 2010

Danske Bank koncernens forretningsmodel Danske Bank koncernen er Danmarks største finansielle koncern og en af de største i Norden. Koncernen tilbyder danske og internationale kunder et bredt udvalg af ydelser inden for bank, realkredit, forsikring, leasing, boligformidling og kapitalforvaltning. Danske Bank er en international retailbank med tilstedeværelse i 15 lande, med hovedvægt på Norden. Banken har en førende markedsposition i Danmark og er blandt de største aktører i Nordirland og Finland, mens koncernen har en position som udfordrer i de øvrige markeder dvs. Sverige, Norge, Irland og Baltikum. Danske Bank betjener sine kunder via forskellige distributionskanaler som landsdækkende filialnet, kontaktcentre, internet, og mobiltelefon afhængig af kompleksiteten af kundens behov. Bankens leverancer er baseret på en fælles it- og serviceplatform, der også skaber grundlag for en effektiv centralisering af styring af risici, økonomisk opfølgning og produkt - udvikling. Koncernen har også filialer i London, Ham burg, Warszawa og Moskva. Fra Luxembourg betjener et datterselskab private banking kunder, og et datter - sel skab i Skt. Petersborg betjener bankens erhvervskunder. Derudover er koncernen repræsenteret i de førende internationale finanscentre og på Danmarks største eksportmarkeder. Koncernens forsikringsvirksomhed er placeret i Danica Pension, som tilbyder livs- og pensionsforsikringer. Realkreditområdet er samlet i Realkredit Danmark. Sammenlagt betjener koncernen mere end 5 mio. bankkunder samt et væsentligt antal offentlige og institutionelle virksomheder. Over 2,3 mio. kunder bruger mulighederne for online-selvbetjening. Koncernens veluddannede og pro fes - sionelle medarbejderstab tilbyder kunderne en individuel betjening, der er tilpasset deres ønsker og behov. Danske Bank koncernen beskæftiger mere end 21.000 medarbejdere.

Indhold 4 1. 2010 i hovedtræk 6 2. Risikoorganisation 14 3. Kapitalstyring 31 4. Ny regulering 36 5. Kreditrisiko 60 6. Modpartsrisiko 65 7. Markedsrisiko 80 8. Likviditetsrisiko 88 9. Operationel risiko 93 10. Forsikringsrisiko 101 11. Pensionsrisiko 106 12. Konsolidering 109 13. Definitioner 116 Bilag A Oplysninger i medfør af bekendtgørelse om kapitaldækning (Søjle iii) Formålet med Risikostyring 2010 er at informere aktionærer og andre interessenter om Danske Bank koncernens risiko- og kapitalstyringspolitikker, herunder risikostyringsmetoder og praksis. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 2010 I hovedtræk 3

1. 2010 i hovedtræk 2010 var endnu et udfordrende år for den finansielle sektor, for Danske Bank og for koncernens kunder. Efter den voldsomme finansielle og økonomiske krise i slutningen af 2008 og starten af 2009 bød 2010 på en økonomisk genopretning på de fleste markeder. Men der har været stor forskel på, med hvilken styrke økonomierne har bevæget sig ud af den økonomiske recession. Genopretningen blev generelt set stærkere end forventet ved indgangen til 2010, og også den forventede vækstrate for Danmark steg i løbet af året. De statsfinansielle ubalancer, de svage samfundsøkonomier og en betydelig uro på kapitalmarkederne medførte behov for redningspakker til Grækenland og Irland. Andre EU lande med statslige ubalancer imødeser også finanspolitiske stramninger og har udsigt til meget svag vækst de kommende år. Generelt tegner der sig dog et billede af en beskeden, men positiv vækst på bankens hjemmemarkeder. Koncernens hovedindtægtskilde - Bankaktiviteter - viste robust indtjening før nedskrivninger i 2010. Nedgang i behov for nedskrivninger medvirkede til, at resultatet i Danmark viste pæn fremgang. Sverige og Norge viste tilfredsstillende resultater. Der var derimod betydelige nedskrivningsbehov i Irland og Nordirland, der begge udviste underskud. Den samlede krediteksponering vedrørende udlånsaktiviteter var på 2.363 mia. kr. i 2010 mod 2.301 mia. kr. ultimo 2009. Udlån til privatkunder steg 3 pct., mens koncernens udlån til erhvervskunder faldt 2 pct. i forhold til ultimo 2009. Krediteksponeringen var fordelt med 37 pct. til privatkunder, 38 pct. til erhvervskunder, 19 pct. til finansielle kunder og 6 pct. til offentlige kunder. Af krediteksponeringen over for erhvervskunder vedrørte 68 pct. små og mellemstore virksomheder. Koncernens obligationsbeholdning opgjort efter regnskabsmæssig værdi udgjorde 422 mia. kr. og var på niveau med beholdningen ultimo 2009. Hovedparten af beholdningen af obligationer er likvide og kan belånes i centralbanker. De indgår derfor i koncernens likviditetsberedskab. Obligationsbeholdningen er for størstedelens vedkommende danske realkreditobligationer, svenske dækkede obligationer og andre dækkede obligationer, som er underlagt offentligt tilsyn. 29 pct. af koncernens beholdning består af statsgaranterede obligationer primært udstedt af de nordiske lande samt Tyskland, Frankrig, England og USA. Statsobligationer udstedt af Irland, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland udgjorde alene 1,5 pct. af den samlede obligationseksponering opgjort efter regnskabsmæssig værdi. I foråret og sommeren 2010 var de finansielle markeder præget af betydelig turbulens på grund af den europæiske gældskrise, men skandinaviske banker, herunder Danske Bank koncernen, blev ikke påvirket negativt af disse begivenheder. 4 2010 I hovedtræk DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

I efteråret 2010 havde den danske banksektor særligt fokus på likviditetsudviklingen, idet Bankpakke I udløb. Udløbet af statsgarantien medførte ikke nogen svækkelse af Danske Banks likviditetsposition. Koncernens solvensprocent udgjorde 17,7 pct. ved udgangen af 2010, mens koncernens individuelle solvensbehov udgjorde 10,7 pct. Sammenholdt med koncernens solvensprocent er der således en massiv overdækning på 65 pct. i forhold til solvensbehovet svarende til 59,7 mia. kr. Koncernens kernekapitalprocent udgjorde 14,8 ved udgangen af 2010, mens kernekapitalprocent, eksklusive hybrid kernekapital, udgjorde 10,1. En naturlig reaktion på den finansielle krise er krav om øget og bedre regulering af den finansielle sektor. Et forhold, som vil være højt på dagsordenen for 2011 og frem. Basel-Komitéen annoncerede i 2010 nye, forhøjede kapitalkrav som en del af de såkaldte Basel III retningslinjer. Danske Bank har som udgangspunkt en stærk solvens og en solid likviditet i forhold til de kommende minimumskrav, men koncernen arbejder kontinuerligt med at optimere såvel likviditet som kapitalstruktur. Det er den foreløbige vurdering, at Danske Bank koncernens kernekapitalprocent, eksklusive hybrid kernekapital, ville blive reduceret i størrelsesordenen 1,2 procentpoint under fuldt indfasede Basel III retningslinjer. Heraf kan én-tredjedel relateres til stigning i risikovægtede aktiver mens to-tredjedele kan relateres til fradrag i kernekapitalen, eksklusive hybrid kernekapital. I forhold til leverage ratio har Basel-Komitéen annonceret et krav på mindst 3 pct. for kernekapitalen i forhold til samlet eksponering, dog først som et egentligt minimumskrav fra 2018. Det er den foreløbige vurdering, at Danske Bank koncernens Basel III justerede leverage ratio ligger på omkring 3,6 pct. i 2010. På likviditetsområdet vil Basel III som det foreligger medføre behov for væsentlige ændringer i koncernens fundingstruktur og likviditetsbufferens sammensætning. Årsagen er ikke mindst den begrænsede mulighed for indregning af realkreditobligationer i likviditetsbufferen samt manglende anerkendelse af funding med en restløbetid på under ét år. Det forventes, at EU-Kommissionen vil komme med et direktivforslag (CRD IV) medio 2011 til implementering af Basel III. Herefter skal forslaget behandles i EU-Parlamentet og Rådet med henblik på national ikrafttrædelse primo 2013. Der er således usikkerhed om den konkrete udformning af de endelige regler, som koncernen vil blive underlagt. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 2010 I hovedtræk 5

2. Risikoorganisation 7 2.1 Risikoorganisation 8 2.1.1 Bestyrelsen 9 2.1.2 Direktionen 9 2.2 Risikoovervågning 9 2.3 Risikoudvalg 10 2.4 Risikostyring 11 2.4.1 Group Risk 11 2.4.2 Group Finance 11 2.4.3 Group Credit 11 2.4.4 Forretningsområder 12 2.5 Rapportering 6 RISIKOOrganisation DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Den 1. januar 2010 etablerede koncernen Group Risk som særskilt funktion og udpegede en Chief Risk Officer (CRO), der refererer til koncernens ordførende direktør (CEO). Det er CRO en, der har det overordnede ansvar for koncernens risikopolitikker og for opfølgning af risiko på tværs af risikokategorier, -typer og organisatoriske enheder. Finanstilsynet har i december 2010 udstedt Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Bekendtgørelsen præciserer kravene til bestyrelsens forpligtelser i lov om finansiel virksomhed og udmønter kravene til effektiv virksomhedsstyring og likviditetsstyring. For Danske Bank koncernen medfører bekendtgørelsen ikke væsentlige ændringer i ledelse eller styring. 2.1 Risikoorganisation Danske Banks forretningsorden for bestyrelsen og direktionen ( Rules of Procedure ) angiver ansvar for bestyrelse og direktion og ansvarsfordelingen mellem dem. Forretningsordenen og den tostrengede ledelsesstruktur, der er etableret i overensstemmelse med dansk lovgivning, er helt central i forbindelse med tilrettelæggelsen af risikostyringen og beføjelsespolitikken i koncernen. Bestyrelsen fastsætter den overordnede politik, mens direktionen er ansvarlig for koncernens daglige ledelse. Risiko- og kapitalstyringsfunktionerne er adskilte fra kreditvurderings- og kreditgivningsfunktionerne. Koncernens ledelsesstruktur afspejler lovkravene for børsnoterede danske selskaber i almindelighed og finansielle institutioner i særdeleshed. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 RISIKOOrganisation 7

RISIKOORGANISATION I DANSKE BANK KONCERNEN BESTYRELSE KREDIT- OG RISIKOUDVALG REVISIONSUDVALG INTERN REVISION AFLØNNINGSUDVALG DIREKTION ALL RISK-KOMITÉ KREDITKOMITÉ OPERATIONEL RISIKOKOMITÉ GROUP RISK GROUP FINANCE GROUP CREDIT FORRETNINGSOMRÅDER GROUP TREASURY MGT. OF RISK PARAMETERS AND MODELS COMMITTEE RISK CAPITAL & FRAMEWORK MARKET RISK MANAGEMENT CREDIT CORPORATE BANKING CENTRAL CREDIT, BANKING ACTIVITIES LOKALE KREDITAFDELINGER LOKALE RISIKOKOMITÉER LIQUIDITY ASSET AND LIABILITY MGT. COMMITTEE CREDIT PORTFOLIO MANAGEMENT UDVALG NEDSAT AF BESTYRELSEN KOMITÉER NEDSAT AF DIREKTIONEN CREDIT METHODS & PROCESS 2.1.1 Bestyrelsen Det er bestyrelsens opgave at sikre, at koncernen er organiseret optimalt. Som en del af denne opgave, udpeger bestyrelsen direktionsmedlemmer, en revisionschef og en chef for bestyrelsessekretariatet. I overensstemmelse med Danske Banks forretningsgang, fastsætter bestyrelsen den overordnede risikopolitik og størrelserne for alle væsentlige beføjelser. Desuden bliver de største kreditfaciliteter forelagt bestyrelsen til godkendelse. Bestyrelsen træffer også afgørelse om de generelle principper for forvaltning og overvågning af risikoen, ligesom den årligt overvejer risiko- og beføjelsespolitikken. Regelmæssig rapportering gør det muligt for bestyrelsen at kontrollere, om de samlede risici og beføjelser er blevet overholdt, og om de fortsat dækker koncernens behov. Hertil kommer, at bestyrelsen regelmæssigt modtager rapporter, der analyserer koncernens portefølje, herunder oplysninger om branchekoncentrationer. Bestyrelsen består af mindst seks og højst ti generalforsamlingsvalgte medlemmer, samt et antal medarbejderrepræsentanter i henhold til lovgivningen herom. Ved udgangen af 2010 bestod bestyrelsen af 15 medlemmer, herunder 5 medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsen mødes cirka 12 gange om året efter en tidsplan, der er fastlagt for hvert kalenderår. En eller to gange om året har bestyrelsen et udvidet møde for at diskutere koncernens strategi. Revisionschefen, der er chef for koncernens interne revisionsafdeling, rapporterer direkte til bestyrelsen. Intern Revision er ansvarlig for at påse, at de administrative og regnskabsmæssige forretningsgange i Danske Bank koncernen er tilfredsstillende, at der er skriftlige forretningsgange for alle aktivitetsområder, at passende interne kontrolprocedurer er på plads og at it-anvendelsen er i overensstemmelse med de vedtagne kontroller. 8 RISIKOOrganisation DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

2.1.2 Direktionen Direktionen er, som anført i forretningsordenen, ansvarlig for den daglige ledelse af koncernen. Direktionen opstiller specifikke risikoinstrukser og overvåger koncernens risikostyring i praksis. Direktionen rapporterer koncernens risikoeksponering til bestyrelsen og godkender kreditansøgninger op til en defineret grænse. Eksekutivkomitéen, der ledes af koncernens CEO, fungerer som et koordinerende forum. Dens formål er at få et samlet overblik over aktiviteterne på tværs af koncernen, herunder at fokusere på samarbejdet mellem stabsfunktioner og produktleverandører på den ene side, og de enkelte enheder og landeorganisationer på den anden. 2.2 Risikoovervågning På baggrund af de overordnede risikopolitikker og beføjelsesgrænser defineret af bestyrelsen, er der udarbejdet specifikke risikoinstruktioner til de centrale forretningsområder. Disse instruktioner bruges til at fastsætte forretningsprocedurer og kontrolprocedurer for de forskellige enheder og for koncernens systemudviklingsarbejde. Hvert kvartal vurderer koncernen sin risikoprofil i overensstemmelse med instruktionerne til de vigtigste forretningsområder. Koncernen gennemfører risikostyring på kunde- og brancheniveau samt på grundlag af geografisk placering og sikkerhedstype. Der overvåges ud fra følgende centrale risikoområder: Kreditrisiko, herunder modpartsrisiko Markedsrisiko Likviditetsrisiko Operationel risiko Forsikringsrisiko 2.3 Risikoudvalg Bestyrelsen har nedsat en række udvalg til at overvåge specifikke områder og for at forberede specifikke sager til behandling i den samlede bestyrelse. Efter dansk ret har bestyrelsesudvalgene ingen uafhængig beslutningsmyndighed, men snarere en rådgivende funktion. Udvalgene omfatter Kredit- og Risikoudvalget, Aflønningsudvalget og Revisionsudvalget (se tabellen nedenfor). UDVALG nedsat af bestyrelsen Kredit- og risikoudvalget Aflønningsudvalget Revisionsudvalget Kredit- og risikoudvalget fungerer som høringspanel vedrørende væsentlige kreditengagementer, som forelægges bestyrelsen til godkendelse. Det gennemgår herudover udviklingen i boniteten i koncernens udlånsportefølje samt særlige fornyelsesindstillinger og faciliteter. Udvalget har desuden en rådgivende funktion vedrørende styring af alle koncernens risici og gennemgår koncernens rutiner inden for risikostyringsområdet. Aflønningsudvalget følger udviklingen i koncernens løn- og bonussystemer. Udvalget overvåger løbende, at incitamentsprogrammerne fremmer en vedvarende og langsigtet værdiskabelse for aktionærerne. Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-, revisions- og sikkerhedsmæssige forhold. Det drejer sig om forhold, som bestyrelsen, udvalget selv, den interne revisionschef eller de eksterne revisorer ønsker gennemgået nærmere, før sagen forelægges for den samlede bestyrelse. Udvalget gennemgår endvidere de interne kontrol- og risikostyringssystemer. Direktionen har nedsat tre komitéer, som har ansvaret for den løbende styring af risici: All Risk-Komitéen, Kreditkomitéen og Komitéen for Operationel Risiko (jf. nedenstående tabel). DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 RISIKOOrganisation 9

Komitéer nedsat af direktionen All Risk-Komitéen Kreditkomitéen Komitéen for Operationel Risiko Det er All Risk-Komitéens ansvar at styre samtlige risikotyper på tværs af koncernen. Ansvarsområderne omfatter: Fastsættelse af mål for nøgletal herunder for kapitalsammensætning Balancestyring Fundingstruktur Generelle principper for måling og styring af og rapportering om koncernens risici Risikopolitikker for forretningsområderne Den overordnede investeringsstrategi Kapitaludnyttelse Herudover behandles risikorapporter, der skal forelægges bestyrelsen eller et af dens udvalg. All Risk-Komitéen består af direktionsmedlemmer samt cheferne for Group Risk, Danske Markets, Group Treasury og Credit Portfolio Management under Group Credits. Der afholdes 10-12 møder om året. Ansøgninger om kreditter, som overstiger forretningsområdernes kreditbeføjelser, skal forelægges Kreditkomitéen til godkendelse. Ansøgningerne har forinden været behandlet af det enkelte forretningsområdes kreditkontor og indstilles af områdets kreditchef. Kreditkomitéen, som består af direktionsmedlemmer og ledelsen for Koncernkredit, har desuden ansvaret for at udforme operative kreditpolitikker og træffe principielle afgørelser i kreditsager. Det er bestyrelsen, der fastsætter bevillingsgrænserne. Herudover deltager Kreditkomitéen i beslutninger om værdiansættelsen af koncernens udlånsportefølje i forbindelse med nedskrivningsprocessen. Det er komitéens opgave at assistere direktionens funktioner og processer i forbindelse med styringen af den operationelle risiko. Opgaverne omfatter blandt andet: Identifikation, overvågning og styring af aktuelle og mulige operationelle risici for koncernen håndtering af kritiske risici, hvilket vil sige risici, som efter opfattelse af forretningsområdets ledelse eller komitéen kræver opfølgning og yderligere rapportering Opfølgning på undersøgelser foretaget af og rapporter fra tilsynsmyndigheder samt information til direktionen om forhold, der påvirker koncernens operationelle risici Opfølgning på rapporter, som udarbejdes af Intern Revision, og information til direktionen om usædvanlige forhold Udarbejdelse af ledelsesinformation om for eksempel it-sikkerhed, fysisk sikkerhed, business continuity og compliance Komitéen for Operationel Risiko ledes af et direktionsmedlem og består af ledelsen i alle væsentlige stabs- og ressourceområder, herunder it, samt Group Business Development. Koncernen har desuden oprettet forskellige underkomitéer for særlige risikostyringsområder såsom Asset and Liability Management Committee og Management of Risk parameters and Models Committee. Underkomitéerne består hovedsageligt af ledende medarbejdere. Komitéerne har til formål at bistå bestyrelsen og direktionen med henblik på at sikre risikostyringen i koncernen samt sikre, at risikostyringen og risikorapporteringen altid overholder de lovmæssige bestemmelser og koncernens generelle principper. I 2009 nedsattes lokale risikokomitéer i datterselskaberne og de større forretningsenheder for yderligere at styrke risikostyringen. Målet er at sikre en overholdelse af den politik, som bestyrelsen og direktionen har fastsat. Komitéerne indkaldes mindst fire gange om året, og chefen for enheden leder mødet. 2.4 Risikostyring Ansvaret for den daglige styring af risici i koncernen er fordelt mellem Group Risk, Group Finance, Group Credit og Group Treasury. Koncernen har etableret en funktionel adskillelse mellem enheder, der indgår i forretningstransaktioner med kunder eller på anden måde udsætter koncernen for risiko, på den ene side, og enheder, der har ansvaret for den overordnede risikostyring, på den anden. 10 RISIKOOrganisation DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

2.4.1 Group Risk Group Risk har det overordnede ansvar for koncernens risikopolitikker samt overvågning og rapportering af risici på tværs af risikotyper og organisatoriske enheder. Lederen af Group Risk (CRO en) refererer direkte til koncernens CEO og er medlem af Eksekutivkomitéen. Group Risk understøtter den øvrige risikoorganisation i risikostyringspraksis og rapportering. Dette omfatter en gennemgang af koncernens risikomæssige infrastruktur blandt andet ud fra erfaringerne fra den seneste finansielle og økonomiske krise. Group Risk fungerer desuden som sekretariat for All Risk-Komitéen og er formand for komitéen vedrørende Risk Parameters and Models, der godkender koncernens brug af risikomodeller, resultater af backtests og ændringer til parametre mv. Derudover fungerer Group Risk som et referencepunkt for de lokale risikokomitéer og er ansvarlig for koncernens relationer til de internationale kreditvurderingsinstitutter. 2.4.2 Group Finance Group Finance har ansvar for koncernens regnskabsaflæggelse, budgettering og strategiske forretningsanalyse, herunder de resultatopfølgnings- og analyseværktøjer, der anvendes af forretningsenhederne. Afdelingen er også ansvarlig for koncernens investorrelationer, corporate governance, kapitalstruktur og M & A-aktiviteter. Hertil kommer den daglige styring af operationel risiko og markedsrisiko, samt opgørelse af risikovægtede aktiver og ICAAP (se kapitel 3). 2.4.3 Group Credit Group Credit har det overordnede ansvar for kreditprocessen i alle koncernens forretningsenheder. Dette omfatter ansvaret for at udvikle kreditklassificering og værdiansættelsesmodeller og for at sikre, at de anvendes i den daglige kredithåndtering i de lokale enheder. De lokale kreditafdelinger rapporterer til Group Credit. Group Credit er ligeledes ansvarlige for implementering og validering af kreditrisikoparametre og foretager backtesting af kreditrisikoparametre. Group Credit er ansvarlig for fastsættelsen af porteføljegrænser for specifikke brancher og lande og af den kvartalsvise proces for beregning af nedskrivninger af engagementer. Group Credit holder også styr på kreditkvaliteten af koncernens udlånsportefølje ved at overvåge udviklingen i overtræk og restancer, nye godkendelser af kredit til svage kunder og andre faktorer. Group Credit rapporterer til den øverste ledelse om udviklingen i koncernens kreditrisiko. Afdelingen er desuden ansvarlig for at lave ledelsesinformation om kreditter, om overvågning af kreditgodkendelser i de enkelte afdelinger og om fastsættelse af kravene for koncernens kreditsystemer og -processer. 2.4.4 Forretningsområder Risikoområder såsom markedsrisiko og likviditetsrisiko styres centralt i organisationen. Nye tiltag fra de lokale myndigheder har dog gjort, at koncernen har øget graden af decentralisering, især af styring af likviditetsrisiko. Med hensyn til kreditrisiko er beføjelser for udlån til specifikke kundesegmenter og produkter blevet tildelt de enkelte forretningsenheder. Forretningsenhederne udfører de grundlæggende opgaver, der kræves for at optimere risikoforvaltningen. Disse omfatter en opdatering af nødvendige registreringer om kunder, der anvendes i risikoledelsesværktøjer og modeller samt at fastholde og følge op på kunderelationer. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 RISIKOOrganisation 11

Hvert område er ansvarlig for omhyggeligt at udarbejde dokumentation, før det gennemfører forretningstransaktioner og for korrekt registrering af transaktioner. Hvert område er også forpligtet til at opdatere oplysninger om kundeforhold og andre spørgsmål, som måtte være nødvendige. Afdelingerne skal også sikre, at alle engagementer er i overensstemmelse med de specifikke risikobeføjelser samt koncernens øvrige retningslinjer. 2.5 Rapportering Koncernen bruger betydelige ressourcer for at sikre en løbende overholdelse af godkendte risikorammer og for at risiciene overvåges. Rapporteringen til relevante styrende organer, herunder bestyrelsen og direktionen, om udviklingen i risikoforanstaltninger, kreditportefølje, misligholdte lån og lignende sker efter faste retningslinjer. Bestyrelsen modtager risikorapporter 4 gange årligt (se tabellen herunder). Koncernens ICAAP rapport bliver forelagt kvartalsvis til godkendelse i bestyrelsen. En gang om året bliver en udvidet ICAAP rapport forelagt til godkendelse sammen med en grundig analyse af koncernens risikoprofil. Væsentligste rapportering til bestyrelsen ÅRLIG RAPPORTERING Risikopolitik ICAAP Rammer for risikostyringen Kreditporteføljens bonitet En gennemgang af koncernens overordnede risikopolitik, herunder for at vurdere, om der er behov for eventuelle tilpasninger. En vurdering af den ønskede risikoprofil og den tilstrækkelige basiskapital. Rapporten indeholder konklusioner på koncernens stresstest og scenariernes indvirkning på forventede tab og kapitalbehov. Rapporten er en udvidet version af den ICAAP-rapport, der forelægges kvartalsvis. En dybdegående analyse af koncernens risikoprofil, herunder identifikation og beskrivelse af koncernens risici samt opdatering vedrørende anvendelsen af risikostyringsmodeller og -parametre. En analyse af udviklingen i nedskrivninger og tab fordelt på forretningsområder samt porteføljefordelinger på ratingkategorier, størrelse, forretningsområde mv. KVARTALSVIS RAPPORTERING ICAAP Nøgletal for kreditporteføljen Markedsrisiko Store engagementer En vurdering af den ønskede risikoprofil og den tilstrækkelige basiskapital. Rapporten indeholder konklusioner på koncernens stresstest og scenariernes indvirkning på forventede tab og kapitalbehov. En oversigt over indikatorer for kreditboniteten med fokus på overtræks- og restanceudviklingen, antallet af op- og nedjusteringer i ratingsystemet samt udviklingen i udlånsvolumen. En analyse af koncernens aktuelle aktie-, rente- og valutapositioner samt rapporter om udnyttelsen af bestyrelsesfastsatte limits siden sidste forelæggelse. En oversigt over engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af koncernens basiskapital, og summen af disse engagementer, herunder hvor mange procent denne sum udgør af basiskapitalen. Brancheanalyser I forbindelse med fornyelse af kreditengagementer foretages analyse af ca. 30 brancher. Ud over en gennemgang af udviklingen i den enkelte branche gennemgås koncernens samlede krediteksponering til den pågældende branche. Likviditetsrisiko En rapport om limits for den operationelle likviditetsrisiko. Ledelsen i Group Finance, Group Risk og Group Credit er medlemmer af Eksekutivkomitéen og modtager risikorapporter, der dækker alle risici, gennem deres medlemskab af risikokomitéer, der er nedsat af Direktionen. 12 RISIKOOrganisation DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

All Risk-Komitéen vurderer risikorapporterne, der skal forelægges for bestyrelsen eller et af dens udvalg. All Risk-Komitéen modtager også periodiske rapporter om koncernens solvens og overvåger risikotendenser på koncernniveau og i de enkelte enheder. Komitéen for Operationel Risiko gennemgår løbende tendenserne i koncernens vigtigste operationelle risici og følger op på fremdrift på konkrete handlingsplaner med hensyn til disse risici. Komitéen modtager rapporter og indstillinger om nøglerisikoindikatorer. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 RISIKOOrganisation 13

3. Kapitalstyring 16 3.1 Kapitalstyring 17 3.2 Risikoidentifikation 18 3.3 Minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov 20 3.3.1 Beregning af minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov 21 3.4 Danske Banks interne vurdering af tilstrækkelig basiskapital 22 3.4.1 Det individuelle solvensbehov 23 3.4.2 Stresstest 23 3.4.2.1 Stresstest metode og scenarier 25 3.4.2.2 Et eksempel: CEBS stresstest 26 3.4.2.3 Management intervention 27 3.5 Danske Bank koncernens basiskapital 28 3.5.1 Egenkapital korrigeret med prudential filters 29 3.5.2 Lovpligtige fradrag i basiskapitalen 29 3.5.3 hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, som medregnes i basiskapitalen 14 KAPITALSTYRING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Formålet med kapitalstyring i Danske Bank er at understøtte koncernens forretningsstrategi, samt sikre at koncernen er tilstrækkeligt velkapitaliseret til også at modstå et betydeligt tilbageslag i makroøkonomien. Herudover skal kapitalstyringen sikre, at de lovgivningsmæssige kapitalkrav er overholdt, samt understøtte ratingbureauernes kreditvurdering. Koncernens kapitalgrundlag i form af basiskapitalen består af kernekapital samt supplerende kapital. Basiskapitalen udgjorde ved udgangen af 2010 149,7 mia. kr. svarende til en solvensprocent på 17,7 mens kernekapitalen udgjorde 124,8 mia. kr. svarende til en kernekapitalprocent på 14,8. Koncernens individuelle solvensbehov, det vil sige en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække koncernens risici, udgjorde 90,0 mia. kr. ved udgangen af 2010, svarende til 10,7 pct. af de risikovægtede aktiver (RWA). Sammenholdt med koncernens faktiske basiskapital er der en massiv overdækning på 59,7 mia. kr. Koncernen suspenderede i 2008 sine hidtidige kapitalmålsætninger som følge af den øgede usikkerhed i forbindelse med den økonomiske krise kombineret med forventninger om øgede lovgivningsmæssige krav til kapitalniveau og kapitalkvalitet. Det samlede kapitalbehov for koncernen tager udgangspunkt i en vurdering af kapitalkravet i henhold til nuværende kapitaldækningsregler og hidtidige overgangsregler samt en kritisk vurdering af påvirkningen af fremtidig regulering, herunder CRD IV 1. Koncernen har en ambition om at forbedre den nuværende rating. Koncernens rating er vigtig for adgangen til likviditet samt prisfastsættelsen af bankens længereløbende funding. Konkret indgår følgende kriterier ved fastsættelse af koncernens kapitalovervejelser: Kapitalkrav under CRD samt hidtidige overgangsregler Foreliggende udkast til fremtidige minimumskapitalkrav fra myndighederne Rating-målsætning Forventet vækst og indtjening Udbyttepolitik Stresstest scenarier CEBS (Committee of European Banking Supervisors) udsendte i 2010 en række stresstest-anbefalinger. Danske Bank lever op til de fleste af anbefalingerne. Den finansielle krise har dog synliggjort et behov for fortsat videreudvikling og forbedring af koncernens stresstest-metode. Koncernen er derfor i gang med at forbedre den nuværende tilgang og forventer, at CEBS-anbefalingerne er fuldt ud opfyldt i løbet af 2011. 1 Der henvises til kapitel 4 vedrørende ny regulering og konsekvenser heraf for koncernen. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 KAPITALSTYRING 15

I 2010 deltog Danske Bank i en stresstest-øvelse initieret af CEBS i samarbejde med lokale tilsynsmyndigheder. Mere end 90 banker deltog i øvelsen. Danske Bank klarede sig godt i stresstesten sammenholdt med de øvrige banker, selv i det hårde scenarie, Adverse scenario after sovereign shock, hvor Danske Bank lå i den bedste fjerdedel. Danske Bank anvender hovedsageligt den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) til beregning af risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Koncernen har i 2010 igangsat en række tiltag, der skal styrke koncernens IRB-setup. Dette indebærer reviderede og forbedrede modeller og parametre, blandt andet en ny tilgang til fastsættelse af TTC PD 2. Koncernen anvender desuden kapitaltillæg, hvis resultatet af modelberegningerne ikke synes at være tilstrækkeligt forsigtigt. 3.1 Kapitalstyring Kreditinstitutter får finansielle tab, når risici materialiserer sig. Disse tab dækkes først og fremmest af instituttets indtjening. Hvis indtjeningen i et givet år ikke er tilstrækkelig, dækkes tabene af overdækningen; det vil sige den del af basiskapitalen, der overstiger det individuelle solvensbehov. Koncernens kapitalstyringspolitikker og -metoder sikrer, at der er tilstrækkelig kapital til at dække de risici, der er forbundet med koncernens aktiviteter. Alle betydelige risici styres ved hjælp af avancerede metoder, der om nødvendigt tilpasses på baggrund af ekspertvurderinger. Grundlaget for kapitalstyring udvikles over tid og vurderes løbende i forhold til internationale retningslinjer og best practice -anbefalinger. Danske Bank følger nøje med i nye nationale såvel som internationale tiltag, der kan have betydning for koncernens kapitalforhold og grundlaget for kapitalstyring. Kapitalstyring i Danske Bank baserer sig på den såkaldte Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP). Koncernens ICAAP, herunder også ICAAP for datterselskaber, udgør koncernens primære kapitalstyringsredskab og er med til at understøtte gennemsigtigheden i forhold til kapital og risici på tværs af koncernen. De lovgivningsmæssige rammer for kapitalstyringen er forankret i CRD (Capital Requirements Directive 3 ) og består af tre søjler: Søjle I er fastlagte matematiske formler for udregning af risikovægtede aktiver (RWA) vedrørende kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Minimumskravet til kapitalen er 8 pct. af RWA Søjle II indeholder rammerne for indholdet af ICAAP, herunder identifikation af kreditinstituttets risici, opgørelse af kapitalbehov og stresstest. Endvidere omfatter søjle II SREP (Supervisory and Evaluation Process), som er dialogen mellem tilsynsmyndigheden og kreditinstituttet om instituttets ICAAP Søjle III omhandler markedsdisciplin og oplysningsforpligtelser vedrørende risiko og kapitalstyring Hvor søjle I opgør risici og kapitalkrav ud fra ensartede regler for alle institutter, tages der under udarbejdelse af ICAAP (under søjle II) højde for individuelle karakteristika i et givet institut, ligesom alle relevante risikotyper skal inddrages, uanset om de indgår i søjle I eller ej. I ICAAP identificerer ledelsen de risici, banken er eksponeret mod, med henblik på at vurdere koncernens risikoprofil. Når risici er identificeret, kan koncernen vurdere, hvordan disse skal mitigeres, hvilket typisk foregår via forretningsgange, procedurer, beredskabsplaner og andre metoder. Endelig vurderer koncernen, hvilke risici der skal afdækkes med kapital. I ICAAP opgøres ligeledes det individuelle solvensbehov på baggrund af blandt andet interne modeller for økonomisk kapital ligesom 2 Through-the-cycle probability of default. 3 Kapitalkravsdirektivet (CRD) er et EU-direktiv, der fastlægger reglerne for kreditinstitutters kapitaldækning. Direktivet er udarbejdet på baggrund af Basel II, der er et sæt internationale retningslinjer for kreditinstitutters kapitaldækning. 16 KAPITALSTYRING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

koncernen udfører stresstest, der skal sikre, at koncernen altid har tilstrækkelig kapital til at understøtte den valgte forretningsstrategi. 3.2 Risikoidentifikation Danske Bank er involveret i en række forretningsaktiviteter, som kan opdeles i fem overordnede segmenter: Bankaktiviteter, markedsaktiviteter, kapitalforvaltning, forsikringsvirksomhed og tværgående koncern-aktiviteter. Sidstnævnte dækker ledelsesmæssige aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt aktivitet, men som understøtter alle aktiviteterne bredt. Hver aktivitet medfører forskellige risici, som hver især kan henføres til en af de syv hovedkategorier, der udgør en del af grundlaget for koncernens risikostyring. Aktiviteter Bankaktiviteter Markedsaktiviteter Kapitalforvaltning Forsikring (Danica) Koncernaktiviteter Bemærk: Forsikringsrisiko i Danske Bank defineres som den risiko, der relaterer sig til Danica Pension. Kreditrisiko Markedsrisiko Danske Bank koncernens risici Operationel risiko Pensionsrisiko Forsikringsrisiko Forretningsrisiko Likviditetsrisiko Regelgrundlaget for Søjle II indeholder, i henhold til dansk lovgivning, 17 risikoelementer 4, som skal vurderes i ICAAP. Nedenfor vises de 17 elementer (rækkerne) i forhold til koncernens syv risikokategorier (kolonnerne). Tabellen viser også de elementer, der stresstestes. Regulatoriske forhold Generelt, herunder strategiske planer Indtjening Vækst Kreditrisici Markedsrisici Koncentrationsrisici Koncernrisici Likviditetsrisici Operationelle risici Kontrolrisici Virksomhedens størrelse Afviklingsrisici Strategiske risici Omdømmerisici Renterisici uden for handelsbeholdningen Eksterne risici Andre forhold Kreditrisiko Markedsrisiko Danske Bank koncernens risici Operationel risiko Pensionsrisiko Forsikringsrisiko Forretningsrisiko Likviditetsrisiko Stresstest 4 Bekendtgørelse vedrørende kapitaldækning, bilag 1. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 KAPITALSTYRING 17

3.3 Minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov Danske Bank har to tilgange til beregning af koncernens kapitalbehov; en regulatorisk og en intern metode. Den regulatoriske tilgang svarer til kapitalkravet under søjle I, som er baseret på fastlagte, uniforme regler til at dække koncernens risici i overensstemmelse med Basel II-retningslinjerne. Det regulatoriske minimumskrav er defineret som 8 pct. af RWA for kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. RWA anvendes udover til at fastsætte koncernens minimumskapitalkrav også som nævner i kernekapitalprocenten, solvensprocenten samt til beregning af det individuelle solvensbehov, der ifølge dansk lovgivning er fastsat som tilstrækkelig basiskapital divideret med RWA opgjort efter Basel II. Koncernens RWA under Søjle I var 844 mia. kr. ultimo december 2010 sammenlignet med 834 mia. kr. ultimo december 2009. Forklaringer på udviklingen i RWA fra 2009 til 2010 er præsenteret i nedenstående figur. ÆNDRINGER I RISIKOVÆGTEDE AKTIVER Mia. kr. 1.100 1.000 900 800 700 600 31. dec. 2009 Udlånsvækst Modpartsrisiko Øvrige Kreditkvalitet 31. dec. 2010 Danske Bank opererer med økonomisk kapital såvel som en Søjle I+ -tilgang til beregning af kapitalbehov. Søjle I+ tager udgangspunkt i Søjle I, men tager derudover højde for øvrige risici, der ikke er medtaget under Søjle I. I følgende oversigt er der foretaget en sammenligning mellem Søjle I+ og økonomisk kapital fordelt på Søjle I-risici henholdsvis øvrige risici. Søjle I+ RWA afhænger af interne ratingmodeller - PD, LGD og CF Økonomisk kapital EC afhænger af interne ratingmodeller - PD, LGD og CF Kreditrisiko Through-the-cycle (TTC) PD Downturn LGD og CF Point-in-time (PIT) PD Point-in-time (PIT) LGD og CF Søjle I Antager granulær portefølje Tager højde for koncentrationer Øvrige risici Markedsrisiko Operationel risiko Pensionsrisiko En-faktor model Generel risiko, specifik risiko og råvarerisiko Søjle I-model baseret på forretningsaktivitet Intern model Landespecifikke faktorer Intern model for generel risiko, inkl. floor risk. Standardmetoden for råvarerisiko og specifik risiko Forsikringsrisiko Søjle I (del af kreditrisiko) Intern model Forretningsrisiko Renterisiko uden for handelsbeholdningen Intern model Intern model Del af markedsrisiko 18 KAPITALSTYRING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Økonomisk kapital er Danske Banks interne metode til beregning af kapitalbehovet over en etårig tidshorisont. Koncernen anvender interne modeller til beregning af økonomisk kapital, der efterfølgende kombineres med en kvalitativ vurdering af, om yderligere tillæg til kapitalen er nødvendig. Danske Banks økonomiske kapital er den kapital, der er nødvendig for at dække uforudsete tab i løbet af det kommende år. Koncernen anvender et konfidensinterval på 99,97 pct. til interne formål, hvilket afspejler Danske Banks langsigtede ambition om en AA-rating. Til beregning af kapitalbehovet anvender koncernen et 99,9 pct. konfidensinterval, hvilket svarer til konfidensintervallet anvendt under Søjle I til at beregne kapitalkravet for kreditrisiko. I forbindelse med fastsættelse af kapitalbehovet under Søjle I+ og økonomisk kapital foretager koncernen en vurdering af, om der er behov for kapitaltillæg, hvis resultatet af modelberegningerne ikke synes at være tilstrækkeligt forsigtigt. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis koncernen skønner, at der er behov for en mere forsigtig tilgang, end hvad Søjle I-reglerne eller den beregnede økonomiske kapital tilsiger eller ved makroøkonomisk usikkerhed. FRA ØKONOMISK KAPITAL (EC) TIL SØJLE I+ Mia. kr. 90 16,6 80 70 60 50 73,4 7,7 2,4 3,0 2,1 4,9 4,8 9,5 0,4 67,5 3,0 2,4 90,0 40 Økonomisk kapital Forsikringsrisiko Pensionsrisiko Forretningsrisiko Markedsrisiko Add-on Andet Kreditrisiko Søjle I IRRBB Forretningsrisiko Pensionsrisiko Add-on Søjle I+ Note: IRRBB er renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen. Add-on omfatter kapitaltillæg vedr. modelusikkerhed og makroøkonomisk usikkerhed. Andet omfatter fradrag vedrørende forsikringsaktiviteter. Koncernens metoder til beregning af kapitalkravet under Søjle I og det interne kapitalbehov i form af økonomisk kapital er beskrevet nedenfor. DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 KAPITALSTYRING 19

3.3.1 Beregning af minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov Kreditrisiko Danske Bank anvender hovedsageligt den avancerede IRB-tilgang (A-IRB 5 ) til beregning af kapitalkravet for kreditrisiko under Søjle I. Det danske finanstilsyn har, i samarbejde med andre nationale tilsyn, godkendt denne tilgang. Koncernen har en permanent A-IRB undtagelse for visse eksponeringer, herunder eksponeringer mod stater og aktier. Koncernen har desuden en IRB-undtagelse vedrørende eksponeringer i Northern Bank og Sampo Bank samt vedrørende retaileksponeringer i National Irish Bank. For disse undtagelser anvendes i stedet standardmetoden. Søjle I-tilgangen til beregning af kreditrisiko er en bottom-up -tilgang, der ser bort fra sammensætningen af koncernens portefølje, hvorimod den interne kreditrisikomodel til beregning af økonomisk kapital er en top-down -model, der tager højde for korrelationer mellem porteføljer. Korrelationer kan afspejle koncentrationsrisiko, der øger risikoen, eller diversifikation, der omvendt reducerer risikoen. Den interne model identificerer sektor- og geografiske koncentrationer, hvorimod Søjle I-tilgangen antager, at porteføljen består af små eksponeringer til mange debitorer. Økonomisk kapital er et point-in-time (PIT) estimat og reflekterer således koncernens aktuelle risiko, hvorimod det regulatoriske kapitalkrav er baseret på through-the-cycle (TTC) og downturn parametre, der reflekterer et gennemsnit over en økonomisk cyklus. Ændringer i makroøkonomien påvirker således økonomisk kapital hårdere end kapitalkravet under Søjle I. PIT PD 6 parameteren er lavere end TTC PD 7 parameteren i en periode med makroøkonomisk opsving og højere end TTC PD parameteren i en periode med makroøkonomisk tilbagegang. SANDSYNLIGHED FOR MISLIGHOLDELSE, ERHVERVSKUNDER Pct. 5 4 3 2 1 0 Januar 2008 Januar 2009 Januar 2010 Januar 2011 Point-in-time PD (kundevægtet) Through-the-cycle PD (kundevægtet) Den finansielle krise har udfordret Danske Banks modeller og parametre, især koncernens kreditrisikomodeller og -parametre, hvilket har medført et øget fokus på forbedring og videreudvikling af det nuværende model-setup. I perioden fra 2005 til 2007 afdækkede Danske Bank dele af kreditrisikoen på Realkredit Danmarks udlån i fast ejendom ved at indgå credit default swaps (CDS). En CDS-kontrakt betyder i praksis, at koncernen får dækket eventuelle kredittab på porteføljen fratrukket en selvrisiko. Under overgangsreglerne vedrørende tilstrækkelig basiskapital (80 pct. af Basel I) er den anvendte vægt på udlån, der hedges gennem CDS-kontrakter, reduceret sammenlignet med lån uden CDS-kontrakter. Dette har samlet set betydet lavere risikovægtede aktiver og et lavere kapitalkrav for koncernen. Under CRD-reglerne (Basel II) vil CDS-kontrakterne derimod ikke reducere de risikovægtede aktiver, ligesom hedge accounting ikke anvendes. 5 Advanced internal rating-based. 6 Point-in-time Probability of Default (PIT PD) er sandsynligheden for, på et givet tidspunkt, at en kunde misligholder et lån inden for de næste 12 måneder. 7 Through-the-cycle Probability of Default (TTC PD) er PIT PD konverteret til en steady state parameter, det vil sige at konjunkturudsving udjævnes. 20 KAPITALSTYRING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010