Risikostyring i Danske Bank

Transkript

1 Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008

2 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank i lyset af finanskrisen: Finanskrisens betydning for risiko- og kapitalstyringen i Danske Bank Hvorledes har finanskrisen påvirket vurderingen af sandsynlige tab, og hvor følsom er krediteksponeringen og bankens sikkerheder over for konjunkturbilledet? Danske Banks stresstest viser nedskrivninger i niveauet 70bps årligt under et hårdt makroscenario. Nedskrivninger på udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder har vist sit indtog, men hvornår i perioden begynder vi at se væsentligt stigende nedskrivninger på udlån til husholdningerne? Hvor resistent er bankens avancerede model over for de makroøkonomiske ændringer? 2

3 Risikostyrings rolle - Sikre at risikoen bliver vurderet rigtigt og indgår i beslutningsprocessen Risiko Sikre vurdering af risikoen og opdele mellem specifik risiko og systemisk risiko Myndigheder/obligationsejere Mere risiko kan give højere afkast Interne Styring Mere risiko betyder større kapitalbehov Profit Skal sikre profit også i det lange løb Aktionærer Kapitalen skal give afkast værdien af kapitalen skal maksimeres Kapital Tilsynet og rating bureauer sætter bunden for kapitalniveauet aktionærerne ønsker mængden af kapital optimeret 3

4 Den gamle verden Basel 1 - Kapitalbehovet var rimelig nemt at vurdere 8% * udlån Kapital behov = + Markedsrisko (Næsten) 4

5 Den nye verden CRD - Væsentlig mere kompleks med avanceret modeller F(Kunden kreditværdighed, sikkerheder, løbetid) Kredit risiko Kapital behov = + Markedsrisiko (VaR) + Operationel risiko + Synes I i øvrigt der er behov for mere? (Sølje II) 5

6 Den makro-økonomiske påvirkning - Der er ingen tvivl om at der er en sammenhæng BNP-vækst - Danmark Arbejdsløshed - Danmark % Hensættelser / udlån - Danske Bank 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% Note: Bemærk at der er ændringer i bl.a. regnskabsregler og porteføljesammensætning for Danske Bank. Det gør at tidsserien ikke er sammenlignelige med aktuelle situation. 6

7 Men hvad er den egentlige sammenhæng? - Økonometri kan hjælpe med at identificere den Makroøkonomiske variable BNP Arbejdsløshed Output Gap Huspriser Renter Oversættelsesmodel Tabsfrekvenser - Consumer Discretionary 2.5% 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% Observeret Modelleret 2.0% Tabsfrekvenser - Bank kunder 1.5% 1.0% Tabsfrekvenser 0.5% 0.0% Observeret Modelleret 7

8 Hvad påvirker så kunderne? - Meget kan forklares ud fra makro-økonomiske variable Variable Huspriser Kundetypen Privat kunder Arbejdsløshed BNP Erhvervskunder Output Gap Renter Finansielle kunder Note: Pilene indikere størrelsen af effekten af en ændring i variablen på kundetypen 8

9 Forecast for 2009 er negativt - Men det forventede gennemsnit er ikke så hård som hård recession Til stress test har vi lavet en række scenarier for at identificere effekten, skulle udvikling være dårligere end forventet. Baseret på et vejet gennemsnit af alle økonomierne så er forecastet bedre end hård recession og der er et godt stykke til credit crunch. Aktie kurser 10 årige rente Mild recession Credit crunch BNP Ekstrem -3 Hård Middel Arbejdsløshed Ejendomspriser 1 in 25 recession Base Forventning case 2009 Note: For scenarierne er taget det første år og forventningen er baseret på Danske Analyse. Landene er vejet med RWA ultimo

10 Effekten fra sikkerheder - Prisen på sikkerheder påvirker kapitalbehovet væsentligt Ændringer i sikkerhedsværdierne påvirker størrelsen af blanko beløbet påvirkningen afhænger dog væsentlig af porteføljens LTV (loan to value). Når sikkerhederne har meget lav værdi har det ikke stor relativ effekt. Når der er stor overdækning, så vil et fald i sikkerhedsværdierne stadig ikke medføre noget blanko-eksponering. Men hvis sikkerhederne lige præcis dækker eksponeringen, så har en ændring i sikkerhedsværdierne meget stor effekt på blanko-eksponeringen og dermed på risikoen. LGD påvirkning efter LTV: Effekt af 20% prisfald LGD påvirkning af 20% fald i sikkerhedsværdier 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LTV omkring 1 betyder en meget stor påvirkning Porteføljer med lav LTV påvirkes ikke meget af ændringer i sikkerhedsværdierne 140% 120% 100% 80% 60% 40% Gns LTV (inden påvirkningen) Forklaring af graf: Hvis en portefølje har gns LTV på 50% vil en 20% fald i sikkerhedsværdierne betyde at LGD øges med ~20%, men hvis porteføljens gns. LTV var på 80% vil LGD øge med ~65%. 10

11 TTC-tilgangen reducere påvirkningen af cyklicalitet - TTC fjerner de store cykliske udsving, men der vil stadig være støj Ved hjælp af modeller er det muligt at estimere hvordan PDerne påvirkes at den cykliske udvikling. Derved er det også muligt at dæmpe de cykliske udsving i PD, således at de ikke slår igennem i RWA beregningerne. Dette er formålet med TTC-tilgangen. Dog vil der stadig være støj, da modellen sjælden kan fange det faktiske forløb perfekt. Derfor vil TTC-metoden kun dæmpe de cykliske udsving, og der vil være en lille del støj tilbage. Desuden påvirker ændringer (migrationer) i porteføljens kreditkvalitet også, hvis migrationer ikke skyldes konjunkturerne. Recession Observed Default Frequency Modelled TTC PD TTC contra PIT Estimated PD Economic Boom Theoretical TTC 11

12 Estimation af cyklicaliteten - En del kan identificeres, men der er også model usikkerhed Vi har analyseret hvor cyklicaliteten påvirker parametrene og kapitalbehovet Den forventede cykliske effekt ved et hårdt scenario er omkr. 10% fra det nuværende niveau og vi har allerede observeret en lignende stigning. Dog gør usikkerheden i modeller og metoder at effekten kan blive op til 15%- 25%. Men selv hvis modelusikkerheden skulle vise sig er der stadig kapital nok. Dkr mia Nuværende kapitalbehov Cyklicality og Kapital Recession Deflation Kapital Kredit risiko Andre risici Forventet cyklicalitet Usikkerhed 12

13 Men en stor vækst i kreditrisikoen - Cyklicaliteten slår igennem i de interne opgørelser Vægtet PD for udlånsporteføljen % 1,5 1,0 0,5 Slutningen af 2007 var toppen på den økonomiske vækst. Den finansielle krise har ramt alle Danske Banks markeder, og dette afspejler sig i de øgede PD i slutningen af Det nuværende niveau vurderes til at være imellem en mild recession og en hård recession. 0,0 Slut 2007 Mild recession Slut 2008 Hård recession 13

14 Udviklingen i RWA i Den relative falde udvikling dækker over mange elementer 1,200 Risiko vægtede aktiver mia DKK 1,100 1, RWA 2007 Kredit kvalitet Counterparty risk Øget udlån Operationel risiko Model ændringer Valuta - Kredit Markedsrisiko Andet RWA 2008 Som vist er kreditkvaliteten faldet i løbet af 2008 også mere end forventet af vores TTC-tilgang. Desuden har modeller opdatering introduceret primo 2007 betydet mindre fald i RWA. Dette skyldes bl.a. en opdateret tilgang til LGD. Derudover er der en lang række af effekter med mindre påvirkninger. 14

15 Det er indarbejdet i vores stress test - Formålet er at analysere alle effekterne Ved at fremskrive kapitalbehov og kapital kan det analyseres om koncernen vil forblive solvent i vores stress test scenarier. Cyklicaliteten påvirker indtjeningen og dermed kapitalakkumuleringen. Disse er vigtige effekter at tage højde for når der fremskrives. Formålet med stress test er at identificere hvornår kapitalkravet er tættet på kapitalen og så vurdere om solvens er tilfredsstillende på dette tidspunkt Stress test analyse - Illustration - Base case År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Kapital (Base Case) Kapitalkrav (Base case) Kapital (Stress test) Kapitalkrav (Stress test) Solvens 15

16 Så hvad har finanskrisen betydet? - Verden er blevet væsentlig mere kompleks Væsentlig mere fokus på risikostyring Det nye regler har gjort det meget mere komplekst Effekten stress test bliver hele tiden vurderet og der introduceres hårdere scenarier Effekter og antagelser testet og udfordres Meget fokus pro-cyklicalitet og den forventet udvikling 16

17 17

18 Bilag: Udviklingen i RWA i Der har kun være en lille vækst Risiko v;gtede aktiever mia DKK Q Q Q Kredit kvalitetcounterparty risk MarkedsrisikoOperationel risiko Reduktion i aktiviteter Andet Q