Forslag til folketingsbeslutning



Relaterede dokumenter
Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)

Bekendtgørelse af protokol af 11. november 1988 til den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

NAGOYA-KUALA LUMPUR-TILLÆGSPROTOKOLLEN OM ANSVAR OG ERSTATNING TIL CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984)

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at:

A d v o k a t r å d e t

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Bekendtgørelse af Den Europæiske Konvention af 13. november 1987 om beskyttelse af kæledyr

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

Forslag. Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand

BILAG. Tillæg. til. forslag til Rådets afgørelse

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året vedtagne konvention om

Unionens formål er at arbejde for, at adventure race i Danmark kan udøves af de, der måtte ønske det, på det niveau de måtte ønske det.

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

I medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014, som ændret ved lov nr. 129 af 16. februar 2016, fastsættes:

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forretningsorden for Byrådet

Forslag. Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1)

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

2013 Udgivet den 13. juni juni Nr. 601.

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

RÅDETS AFGØRELSE nr. /2014/EU

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

H Ø R I N G S S V A R V E D R

Opsigelse af kirkeværge

Europaudvalget RIA Bilag 4 Offentligt

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

VEDTÆGT FOR RØRVIG DIGELAG

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej

INDLEDENDE KAPITEL. Artikel 1. Denne forordnings supplerende karakter

1. Baggrund for konventionen

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Historisk. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. november Forslag. til

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt

Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat. Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat.

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt

IT-Branchens ordinære generalforsamling Dagsordenen pkt. 6. behandling af indsendte forslag Hovedbestyrelsens forslag til ændring af vedtægter

Velkommen til Fjordparken

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Vedtægt for borgerrådgiveren i Odsherred Kommune

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup"

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

En kort præsentation af CPT

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn. Kapitel 1

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Transkript:

Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer med handicap Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog på sin samling den 13. december 2006.

Valgfri protokol af 13. december 2006 til konvention om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender, at komiteen for rettigheder for personer med handicap ( komiteen ) har kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner undergivet dens jurisdiktion, som hævder at være ofre for denne deltagerstats krænkelse af konventionens bestemmelser. 2. Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der vedrører en stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet sig denne protokol. Artikel 2 Komiteen skal erklære en henvendelse uantagelig, når: a) henvendelsen er anonym, b) henvendelsen udgør et misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller er uforenelig med konventionens bestemmelser, c) den samme sag allerede er blevet behandlet af komiteen eller har været eller er genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse, d) alle retsmidler, der står til rådighed i hjemlandet, ikke er udtømte. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til en effektiv afhjælpning, e) den er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbygget, eller når f) de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttræden for den pågældende deltagerstat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato. Artikel 3 Med forbehold for bestemmelserne i artikel 2 skal komiteen i fortrolighed gøre den pågældende deltagerstat bekendt med henvendelser fremsendt til den. Den modtagende stat fremsender inden seks måneder til komiteen en skriftlig redegørelse eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af de eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet. Artikel 4 1. Komiteen kan på ethvert tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der træffes en afgørelse om sagens realitet, med begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den pågældende deltagerstat om, at deltagerstaten træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at undgå en eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den påståede krænkelse. 2

2. I tilfælde, komiteen udøver sit skøn efter stk. 1, indebærer dette ikke en afgørelse om antagelse af henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold. Artikel 5 Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler henvendelser i henhold til denne protokol. Efter behandling af en henvendelse fremsender komiteen sine eventuelle forslag og anbefalinger til den pågældende deltagerstat og til klageren. Artikel 6 1. Hvis komiteen modtager pålidelige oplysninger, som indikerer, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krænker de i konventionen anførte rettigheder, skal komiteen opfordre den pågældende deltagerstat til at samarbejde ved undersøgelsen af oplysningerne og med henblik herpå at fremsende bemærkninger med hensyn til de pågældende oplysninger. 2. Idet komiteen tager hensyn til enhver bemærkning, som er afgivet af den pågældende deltagerstat, såvel som enhver anden relevant forhåndenværende oplysning, kan den udpege et eller flere af sine medlemmer til at foretage en undersøgelse og rapportere til komiteen herom omgående. Undersøgelsen kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens territorium. 3. Efter en gennemgang af resultatet af sådan en undersøgelse skal komiteen videresende disse resultater til den pågældende deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger. 4. Den pågældende deltagerstat skal inden seks måneder efter modtagelsen af de resultater, kommentarer og anbefalinger, som komiteen har videresendt, fremsende sine bemærkninger til komiteen. 5. En sådan undersøgelse udføres i fortrolighed, og samarbejde med deltagerstaten skal søges på ethvert trin i sagen. Artikel 7 1. Komiteen kan opfordre den pågældende deltagerstat til i sin beretning i medfør af konventionens artikel 35 at medtage enkeltheder om de eventuelle foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en undersøgelse i medfør af protokollens artikel 6. 2. Komiteen kan om nødvendigt efter udløbet af den i artikel 6, stk. 4, anførte seks-måneders frist opfordre den pågældende deltagerstat til at underrette komiteen om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en sådan undersøgelse. Artikel 8 Enhver deltagerstat kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved tiltrædelsen til den erklære, at den ikke anerkender komiteens kompetence i henhold til artikel 6 og 7. Artikel 9 De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne protokol. 3

Artikel 10 Denne protokol kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration, der har undertegnet konventionen, i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 30. marts 2007. Artikel 11 Denne protokol skal undergives ratifikation af undertegnende og i denne protokol deltagende stater, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Den skal formelt bekræftes af undertegnende og i denne protokol deltagende organisationer for regional integration, som formelt har bekræftet eller har tiltrådt konventionen. Den står åben for tiltrædelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som har ratificeret, formelt har bekræftet eller har tiltrådt konventionen, og som ikke har undertegnet protokollen. Artikel 12 1. Organisation for regional integration betyder en organisation, som består af suveræne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overført kompetence i forhold, der hører under konventionen og denne protokol. Sådanne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hører under konventionen og denne protokol. Efterfølgende skal de underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence. 2. Henvisninger til deltagerstater i denne protokol finder anvendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence. 3. Med henblik på artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme ved mødet blandt deltagerstater med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne protokol. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt. Artikel 13 1. Med forbehold for konventionens ikrafttræden træder denne protokol i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 10. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument. 2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne protokol efter deponeringen af det 10. af sådanne instrumenter, træder protokollen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, formelle bekræftelses- eller tiltrædelsesinstrument. Artikel 14 1. Forbehold, som er uforenelige med protokollens hensigt og formål, kan ikke tillades. 2. Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage. 4

Artikel 15 1. Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt deltagerstaterne med det formål at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om et sådant møde, skal generalsekretæren indkalde til mødet i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse. 2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den. Artikel 16 En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen. Artikel 17 Teksten til denne protokol skal foreligge i tilgængelige formater. Artikel 18 De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har lige gyldighed. Til bekræftelse heraf har de undertegnende befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol. 5

Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger A. Den valgfri protokols forhistorie Danmark har ratificeret FN s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, jf. beslutningsforslag B 194 af 22. april 2009, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 15. september 2009 (Lovtidende C). Til overvågning af gennemførelsen af konventionen er nedsat en komité vedrørende rettigheder for personer med handicap, over for hvilken staterne er underlagt rapporteringspligt. Konventionen er i dag tiltrådt af 137 stater. Konventionen trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 24. august 2009. Danmark påtog sig ved ratifikationen af konventionen i 2009 en folkeretlig forpligtelse til at indrette sin lovgivning og sin administrative praksis således, at konventionens krav opfyldes. Danmark har endvidere forpligtet sig til hvert femte år at rapportere til den ved konventionen nedsatte komité vedrørende rettigheder for personer med handicap. Danmark har imidlertid ikke ratificeret den valgfrie protokol til konventionen af 13. december 2006 om individuel klageadgang til handicapkomitéen. Protokollen trådte i kraft samtidig med konventionen den 3. maj 2008. Den er tiltrådt af 79 stater. B. Danmarks ratifikation Ved ratifikation af den valgfri protokol anerkender Danmark komitéens kompetence til at modtage og behandle individuelle klager samt til at anerkende, at komitéen af egen drift kan foretage undersøgelser under særlige omstændigheder, jf. afsnit C. [Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol har været sendt i ekstern høring hos:] [Ligeledes er der foretaget en høring af, hvorvidt Grønland og Færøerne ønsker at være omfattet af Danmarks ratifikation af den valgfri protokol.] C. Den valgfri protokols indhold Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner til at klage til konventionens overvågningskomité handicapkomitéen - over påståede krænkelser af konventionen og giver endvidere komitéen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med mulige grove eller systematiske krænkelser af konventionen. De med protokollen etablerede procedurer vil kunne yde et bidrag til at virkeliggøre intentionerne bag konventionen, som det påhviler deltagerstaterne at gennemføre. Komitéens kompetence til at modtage og behandle klager Den valgfri protokol giver mulighed for, at FN s handicapkomité, som blev oprettet ultimo 2008 i henhold til art. 34 i konventionen, kan modtage og behandle klager ( communications ) fra enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner, som påstår at være offer for en krænkelse af en eller flere bestemmelser i FN s handicapkonvention. Klageadgangen omfatter alle rettigheder, som er indeholdt i konventionen. Det er en forudsætning for, at komitéen kan realitetsbehandle en klage, at en række klagebetingelser er opfyldt, herunder bl.a. at klagen ikke må være åbenbar grundløs eller utilstrækkelig underbygget, og at alle nationale retsmidler er udtømt, jf. protokollens art. 2. 6

Hvis klagen antages til realitetsbehandling af komitéen, vil klagesagen ende med en udtalelse fra komitéen, hvor den underretter staten og klageren om sine eventuelle forslag og anbefalinger, jf. protokollens art. 5. Går udtalelsen ud på, at staten har handlet i strid med konventionen, opfordres staten til inden seks måneder skriftligt at orientere komitéen om, hvad der er foretaget for at leve op til udtalelsen, jf. regel 75 i komitéens procesreglement. Den individuelle klagemekanisme er bygget over samme model, som kendes fra andre af FN s konventioner om menneskerettigheder. Der er ikke tale om en retlig proces. Komitéen kan ikke med bindende virkning afgive fortolkninger af konventionen eller afgøre konkrete sager. Komitéen har heller ikke beføjelser til at gennemføre undersøgelser på en deltagende stats territorium uden statens konkrete samtykke eller til at fastsætte sanktioner mod en kontraherende part. Komitéens beføjelser er i individuelle klagesager således begrænset til at fremkomme med forslag og anbefalinger, jf. protokollens art. 5. Komitéen kan under behandlingen af en individuel klagesag fremkomme med henstillinger vedrørende foreløbige foranstaltninger, jf. protokollens art. 4. Komitéens undersøgelsesprocedure Protokollen etablerer med henblik på den effektive gennemførelse af konventionen også en undersøgelsesprocedure i lighed med den, som Danmark har anerkendt ved ratifikation af FN-konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder af 18. december 1979. Hvis komitéen modtager troværdig information om alvorlige eller systematiske overtrædelser, har komitéen således mulighed for at indlede en generel undersøgelse og i den forbindelse anmode en kontraherende part om at samarbejde, jf. protokollens art. 6. Undersøgelsen kan blandt andet omfatte besøg til den pågældende deltagerstat, men kun såfremt deltagerstaten måtte ønske at modtage besøg. Den indklagede stat er derefter forpligtet til at fremsende sine bemærkninger til komitéens opfattelse, herunder om eventuelle foranstaltninger truffet i medfør heraf indenfor en tidsfrist på seks måneder, jf. protokollens art. 6. Komitéen har derefter mulighed for at bede den indklagede stat om at inkludere sin opfølgning på komitéens bemærkninger i afrapporteringerne, som alle medlemsstater er forpligtet til at indsende hvert 5. år i medfør af konventionens artikel 35, jf. protokollens art. 7. Der er ved tiltrædelse af protokollen mulighed for at erklære, at man ikke anerkender komitéens kompetence på dette område, hvorefter komitéen ikke vil have mulighed for at foretage nævnte landeundersøgelser, jf. protokollens art. 8. Danmark agter ikke at gøre brug af denne mulighed. Regeringens behandling af komitéens udtalelser Det bemærkes, at komitéens udtalelser ikke er retligt bindende, og at komitéen ikke har domstolslignende karakter. Regeringen vil derfor fra sag til sag tage stilling til, om den vil følge komitéens vejledende udtalelser. For at skabe den fornødne klarhed for de retsanvendende myndigheder vil regeringens beslutninger herom fremgå af Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside. Denne procedure vil omfatte både de enkelte klagesager mod Danmark og klagesager mod andre konventionsstater, hvis komitéen er fremkommet med en udtalelse, der har generel betydning for fortolkningen af konventionen. Afsluttende bestemmelser 7

Forbehold over for protokollen, som er uforenelige med protokollens hensigt og formål, er ikke tilladt, jf. protokollens art. 14. Enhver deltagerstat kan når som helst stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art. 15. Enhver deltagerstat kan når som helst med 1 års varsel opsige protokollen ved en skriftlig meddelelse stilet til FN s generalsekretær, jf. protokollens art. 16. Økonomiske konsekvenser Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Gennemførelsen af forslaget vil kunne medføre visse økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Omfanget heraf vil afhænge af klagernes indhold og antal. Herudover vil forslaget kunne indebære udgifter som følge af indførelsen af en adgang til at yde retshjælp til behandling af klagesager for internationale menneskerettighedsorganer, jf. lovforslag nr. L 86 vedtaget den 10. december 1999 som lov nr. 940 af Folketinget. Loven vil ifølge bemærkningerne kunne medføre udgifter for det offentlige til retshjælp samt til behandling af ansøgninger om retshjælp. I bemærkningerne anføres, at loven omfatter fremtidige individuelle klagesystemer. Eventuelle merudgifter afholdes inden for de berørte ministeriers nuværende økonomiske rammer. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Ligestillingsmæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten 8